Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 86 Bilag 1, L 86 A Bilag 1, L 86 B Bilag 1
Offentligt
1817415_0001.png
10. oktober 2017
Høringsnotat vedr. høring af lovforslag om ændring af planloven
1. Indledning
Lovforslag om ændring af lov om planlægning (forebyggelse af skader
ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyt-
telsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) har været i offentlig
høring fra den 20. september til den 18. oktober 2017.
Der er modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf 18 myndigheder, organisati-
oner, m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer
og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved
substansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i
dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Byplanlaboratorium,
Roskilde Kommune og Esbjerg Kommune bakker op om lovforslaget.
Dansk Land- og Strandjagt påpeger dog, at man skal være påpasselig
med, at forslaget ikke bliver misbrugt til evt. arealindvinding til hoteller
ved kysten eller lignende.
Kommunernes Landsforening, KL, bakker op om, at planredskabet skal
styrkes, så kommunerne kan planlægge under hensyntagen til det aktuel-
le risikobillede, men påpeger uhensigtsmæssigheder i lovforslaget.
Akademisk Arkitektforening finder det problematisk, at beslutnings-
kompetencen samles hos kommunerne frem for den nuværende opdelte
kompetence mellem kommunerne og Kystdirektoratet, og at statens rolle
dermed svækkes. Akademisk Arkitektforening frygter en ukoordineret
planlægning og en uhensigtsmæssig konkurrence mellem kommunerne.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at muligheden for en for-
enklet sagsbehandling af kystbeskyttelse i kommunerne (one stop shop)
ikke ses at være en del af lovforslaget, men er bekymrede for, at dette
kan medføre kompetencetab og mindre hensyn til natur og miljø.
Dansk Erhverv opfordrer til, at der sikres sammentænkning af kystbe-
skyttelse og turismeudvikling langs kysterne, så det i forbindelse med
ERHVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
Fax
35 29 10 00
35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
E-post [email protected]
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0002.png
2/15
kystbeskyttelsen overvejes, om der kan skabes nye oplevelser til turister
og lokale borgere.
Professor Peter Pagh finder, at en undladelse af udarbejdelse af en lokal-
plan ikke medfører en hurtigere sagsbehandling af kystbeskyttelsessager,
idet det ikke er en evt. lokalplanproces, som tager længst tid i sager om
kystbeskyttelse men VVM-direktivets regler.
Dansk Byplanlaboratorium savner en overordnet strategi og anbefaler, at
der følges op med udmelding om forventede vandstandsstigninger.
Kommentarer
Regeringen ønsker at gennemføre en række initiativer, som understøtter
kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helheds-
orienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Initiativerne byg-
ger på arbejdet i et tværministerielt udvalg, som blev igangsat i februar
2017. Forslaget om ændring af planloven udgør kun to af de initiativer,
som blev foreslået, imens de øvrige initiativer henhører under andre mi-
nisterier, og vil blive fremsat som lovforslag af disse eller gennemført på
anden vis.
Regeringen ønsker bl.a. at sikre en forenklet og hurtigere behandling af
kystbeskyttelsessager efter kystbeskyttelsesloven, og foreslår derfor at
samle beslutningskompetencen vedrørende etablering af kystbeskyttel-
sesanlæg hos kommunerne (one stop shop) frem for den nuværende op-
delte kompetence med Kystdirektoratet. Miljø- og Fødevareministeriet
forventer at fremsætte lovforslag herom i februar 2018.
Lovforslaget indeholder i den forbindelse alene et forslag om, at vedta-
gelse af en lokalplan kan undlades i særlige tilfælde i forbindelse med
kystbeskyttelsessager, hvis det er nødvendigt med en hurtigere behand-
ling af en kystbeskyttelsessag.
3. Bemærkninger til konkrete emner.
Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl-
gende overordnede emner:
3.1. Forebyggelse af skader gennem kommune- og lokalplanlægning
3.2. Datagrundlag og klimatilpasningsplaner
3.3. Erstatning og ekspropriation
3.4. Redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med kommu-
neplanlægningen i andre kommuner
3.5. Etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lo-
kalplan
3.6. Øvrige bemærkninger
3.1 Forebyggelse af skader gennem kommune- og lokalplanlægning
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0003.png
3/15
KL er enig i at styrke de kommunale planredskaber, når det gælder ud-
fordringer forbundet med oversvømmelse og erosion, men er uenige i, at
afværgeforanstaltninger skal indskrives i lokalplaner for udpegede om-
råder, da det vil skabe usikkerhed om en eventuel kommunal medfinan-
siering.
KL mener ikke, at lovforslaget medvirker til at forebygge skader ved
oversvømmelse eller erosion, da det ikke er en betingelse for ibrugtag-
ning af ny bebyggelse, at de konkrete afværgeforanstaltninger er etable-
ret. KL påpeger, at det ikke er hensigtsmæssigt at regulere afværgeforan-
staltninger på lokalplanniveau, da lokalplaner ofte kun dækker en mindre
del af et sammenhængende område, som er udsat for oversvømmelse el-
ler erosion. I mange tilfælde vil det derfor være mest hensigtsmæssigt at
foretage den primære regulering i kommuneplanen. KL foreslår derfor,
at kravet om, at der i lokalplanlægningen for et udpeget område skal op-
tages bestemmelser om afværgeforanstaltninger, udgår af lovforslaget.
KL ønsker præciseret hvilke aktiviteter og planlægning inden for områ-
derne, der udløser krav om afværgeforanstaltninger.
Friluftsrådet bemærker, at det samfundsmæssigt havde været mere op-
lagt, hvis staten havde fastsat bestemmelser, der forbød byvækst på
oversvømmelsestruede arealer, men at det er fornuftigt at fastsætte krav
om afværgeforanstaltninger. Danmarks Naturfredningsforening foreslår,
at det i lokalplaner for nybyggeri i oversvømmelsestruede områder skal
være en forudsætning for ibrugtagning, at de nævnte afværgeforanstalt-
ninger etableres.
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der i kommunepla-
nen skal udpeges områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller
erosion, men ønsker, at lovgivningen sikrer, at der kun kan planlægges i
disse områder, når der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for,
at byggeriet ikke kan placeres uden for oversvømmelsestruede områder.
Foreningen bæredygtige byer og bygninger bakker op om, at det bliver
muligt i kommuneplaner og lokalplaner at planlægge for kystbeskyttel-
sesanlæg.
Landbrug & Fødevarer ønsker, at kommunerne ved valg af afværgefor-
anstaltninger skal tage højde for, hvordan andre områder internt i kom-
munen påvirkes, da det kan medføre erstatningspligt for kommunen over
for berørte grundejere.
Randers Kommune ønsker det præciseret, hvor detaljerede kommune-
planens retningslinjer skal være, og om afværgeforanstaltninger allerede
skal fremgå detaljeret af retningslinjerne, når de konkrete og nødvendige
afværgeforanstaltninger ofte først vil kunne fastlægges i forbindelse med
lokalplanlægningen. Desuden vurderer Randers Kommune, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at der altid skal etableres afværgeforanstaltninger i de
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
4/15
udpegede områder, da man skal planlægge ud fra en samlet løsning i
stedet for fragmenterede løsninger i de enkelte lokalplaner.
Kommentarer
Regeringen har fokus på, at kommunerne skal have friere rammer i den
fysiske planlægning og råderum til at gennemføre den planlægning, der
vurderes hensigtsmæssig lokalt. Derfor ønsker regeringen ikke at forby-
de planlægning i de områder, der kan blive udsat for oversvømmelse el-
ler erosion. I stedet ønsker regeringen med lovforslaget at sikre, at
kommunerne i planlægningen sikrer de nødvendige afværgeforanstalt-
ninger, hvis de ønsker at planlægge for ændret anvendelse i disse områ-
der. Det sker ved at stille krav om, at kommunerne skal tage beslutning
om de nødvendige afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse og ero-
sion samtidig med, at der åbnes mulighed for f.eks. byggeri i oversvøm-
melsestruede områder således, at forudsætningerne om afværgeforan-
staltninger indgår i den samlede beslutning om byggeri.
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for
den enkelte kommunes udvikling, og er ikke juridisk bindende for bor-
gerne. Kommunerne skal i forbindelse med kommuneplanlægningen tage
stilling til det samlede behov for byudvikling, ændret anvendelse m.v.
herunder i de udpegede områder. De skal samtidig tage stilling til de
deraf følgende nødvendige afværgeforanstaltninger, således at disse for-
hold vurderes overordnet i en sammenhæng for hele kommunen og ikke
alene i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommunalplanens be-
stemmelser vil være på et overordnet niveau.
Det er ofte først på lokalplanniveau muligt at tage stilling til, hvilke kon-
krete afværgeforanstaltninger, der er nødvendige og hensigtsmæssige i
forhold til den konkrete anvendelse eller det konkrete projekt, der lokal-
planlægges for.
En lokalplan er til forskel fra en kommuneplan juridisk bindende for den
enkelte grundejer. Da regeringen ønsker at kommunerne fremover skal
tage stilling til og stille krav om nødvendige afværgeforanstaltninger,
samtidig med der planlægges for byudvikling mv i oversvømmelsestrue-
de områder er det således nødvendigt, at krav om afværgeforanstaltnin-
ger stilles i en lokalplan, og ikke i kommuneplanen alene som foreslået
af KL.
En lokalplan kan som udgangspunkt ikke fastsætte en handlepligt, men
retter sig alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i sig selv gen-
nemtvinge ændringer i en eksisterende lovlig anvendelse af f.eks. en
ejendom.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at tage stilling til, hvorvidt
afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det, som skal
sikres mod oversvømmelse og erosion og i nødvendigt omfang stille krav
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0005.png
5/15
herom, således at det er op til kommunerne selv at vurdere, om de vil
stille sådanne krav.
Kravene om afværgeforanstaltninger gælder både ved planlægning for
byudvikling og for planlægning for anden arealanvendelse.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, udløser
planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanven-
delse, m.v. krav om fastsættelse af retningslinjer for afværgeforanstalt-
ninger. Det præciseres, at der f.eks. kan være tale om planlægning af ny
bebyggelse, tekniske anlæg som trafik- og kommunikationsanlæg, forsy-
nings-, miljø- og andre tekniske driftsanlæg. Opremsningen af hvilke
former for planlægning i de udpegede områder, der kan være tale om, er
ikke udtømmende. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere
konsekvenserne af en mulig oversvømmelse eller erosion i forhold til
økonomi, forurening, miljø, sundhed osv., samt om og hvordan der i de
enkelte områder skal etableres afværgeforanstaltninger.
Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om, hvordan afværgeforanstalt-
ninger skal finansieres.
3.2 Datagrundlag og klimatilpasningsplaner
KL ønsker præciseret, hvorledes kommunerne er forpligtet til at bruge
de data, som staten stiller til rådighed og hvilke kilder til oversvømmelse
eller erosion, kommunerne skal adressere. KL ønsker endvidere præcise-
ret, om lovforslaget stiller flere eller færre krav i forhold til opgaven
med de tidligere klimatilpasningsplaner.
Esbjerg Kommune finder, at der er et stort behov for, at staten til kom-
munernes arbejde med udpegning af oversvømmelsestruede områder
stiller mere udbyggede data til rådighed for grundvand og vandløb, end
de data, der har været til rådighed indtil nu.
Randers Kommune påpeger ligeledes, at der vil være behov for detalje-
ret data om de kilder til oversvømmelse, som kommunerne skal tage
hånd om i planlægningen, dvs. stormflod, regnvand og grundvand, hvis
detaljeringsgraden skal opfylde de forventninger, der stilles til udpeg-
ning af retningslinjer.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at ordlyden i ændringsforslagets § 1, nr.
2-4
ændres fra ”arealer der kan blive udsat for” til ”arealer,
der er i risiko
for”.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der indføres krav om revi-
dering af klimatilpasningsplanerne som en del af den 4-årige revision af
kommuneplanen.
Kommentarer
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
6/15
Alle kommuner har udarbejdet klimatilpasningsplaner på baggrund af
økonomiaftalen fra 2013 om bl.a. kortlægning af risikoen for oversvøm-
melser enten i kommuneplanen, eller som tillæg til kommuneplanerne.
Hjemmelen var og er forsat planlovens § 11 b, stk. 2, hvor en kommune
kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for andre forhold end dem,
der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget. Kommunerne kan så-
ledes i dag vælge at udpege områder, der kan blive oversvømmet eller
udsat for erosion i kommuneplanen, men der er ingen pligt til at gøre
det. Lovforslaget indfører et krav om, at kommuneplanen skal indeholde
retningslinjer om dels udpegning af områder, der kan blive udsat for
oversvømmelse eller erosion, dels etablering af afværgeforanstaltninger
til sikring mod oversvømmelse eller erosion i de udpegede områder, så-
fremt der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret
arealanvendelse, m.v. i disse udpegede områder.
Lovforslaget medfører ikke krav om revision af klimatilpasningsplaner-
ne, der blev indført på baggrund af økonomiaftalen fra 2013. I forhold
til kortlægning stiller lovforslaget alene krav om en udpegning af area-
ler, der kan udsættes for oversvømmelse (oversvømmelseskort). Der er
altså ikke krav i lovforslaget om at udarbejde værdikort eller et risiko-
kort, som bl.a. var krav i henhold til økonomiaftalen i 2013.
Kommunerne har i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasnings-
planer tilvejebragt data til brug for kortlægning af områder, der kan bli-
ve udsat for oversvømmelse. I forhold til oversvømmelseskilder inde-
holdt økonomiaftalen krav om, hvilke der skulle tages hensyn til i klima-
tilpasningsplanerne, f.eks. kloakerede arealer, grundvand og vandløb. I
lovforslaget stilles der ikke krav om, hvilke kilder, der medtages. Lov-
forslaget præciserer heller ikke hvilke data kommunerne skal bruge, men
det vil være oplagt, at kommunerne kombinerer de data staten stiller til
rådighed med kommunernes eksisterende oversvømmelsesdata.
Lovforslaget vil medføre, at kommunernes planlægning i forbindelse
med planlægning for nye områder understøtter forebyggelsen af skader
som følge af oversvømmelse eller erosion som følge af klimaændringer
med voldsommere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og
kombinationer af disse, men der er ikke krav om, at kommunerne udar-
bejde handleplaner for klimatilpasning, som i klimatilpasningsplanerne.
Til brug for kommunernes udpegning (kortlægning) af områder, der kan
blive udsat for oversvømmelse, vil Kystdirektoratet udarbejde en risiko-
analyse for hele Danmarks kyststrækning. Analysen skal klarlægge hvil-
ke risici, der er på hvilke strækninger, og hvilke kystbeskyttelsestiltag,
der kan være mulige løsninger på hver strækning. Der er tale om vejle-
dende løsningsforslag, som kan danne udgangspunkt for kommunernes
videre arbejde, såfremt kommunerne vælger at gøre brug af forslagene.
Til brug for kommunernes planlægning udarbejder DMI et klimaatlas
med datamateriale for temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og
stormflod. Klimaatlasset
udarbejdes på baggrund af DMI’s egne data og
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0007.png
7/15
klimascenarier for dansk
område baseret på FN’s klimarapporter, der
offentliggøres omtrent hvert 5. år. Desuden vil Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet udarbejde en vejled-
ning for brug af klimascenarier. I løbet af 2018 foreligger desuden en
revurdering af oversvømmelsesrisiko, jf. 2. planperiode af oversvømmel-
sesloven. I forhold til hele landet vil Kystdirektoratet i 2020 udarbejde
en landsdækkende vurdering af risikoen for oversvømmelse og kystero-
sion samt vejledende forslag til reduktion af risici med afsæt i forebyg-
gelse, beredskab og sikring.
Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet vil endvidere i
samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning
med eksempler på, hvordan og hvilke data der i øvrigt kan anvendes i
kommunernes planlægning for bl.a. at imødegå oversvømmelse og ero-
sion.
Den kommende vejledning vil således beskrive, hvordan kommunerne
kan bruge de data, som statslige myndigheder stiller til rådighed, samt
komme med eksempler på, hvordan data kan anvendes i planlægnings-
mæssig sammenhæng.
I forhold til udpegning af risikoområder for oversvømmelse og risikosty-
ringsplaner i medfør af EU oversvømmelsesdirektivet, vedrører lov-
forslaget ikke disse bestemmelser, og ændrer derfor ikke noget i forhold
til dette.
3.3 Erstatning og ekspropriation
KL mener, at lovforslaget rejser væsentlige usikkerheder om kommu-
nernes potentielle ansvarspådragelse mht. risiko for kommunal overta-
gelsespligt og kommunalt erstatningsansvar som følge af en eventuel
forkert vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger. KL mener, at
lovforslaget bryder med det hidtidige princip om, at det er den enkelte
grundejer, der skal afdække og foranledige beskyttelse, evt. i samarbejde
med andre grundejere og at såfremt man ønsker at gøre op med dette
princip, bør det fremgå tydeligt af lovforslaget.
KL påpeger desuden, at henvisningen til økonomiaftalen med kommu-
nerne for 2018 bør udgå, da det ikke fremgår af økonomiaftalen, at sta-
ten ønsker en planlovsændring på området, ligesom KL ikke har været i
dialog med staten herom.
Kommentarer
Som det fremgår af udkastet til lovforslag vil de foreslåede regler med-
føre, at kommunernes planlægning i større omfang end i dag understøt-
ter forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse og erosion.
Til det af KL anførte om risikoen for kommunalt erstatningsansvar som
følge af en eventuelt forkert vurdering af behovet for afværgeforanstalt-
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
8/15
ninger bemærkes, at det ikke er hensigten med reglerne, at kommunerne
skal kunne ifalde et erstatningsansvar for planmyndighedens skønsmæs-
sige vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger og den deraf føl-
gende planlægning for sådanne foranstaltninger.
Vurderingen og planlægningen vil bero på et skøn over behovet for af-
værgeforanstaltninger og over hvilke afværgeforanstaltninger, der er
mest hensigtsmæssige i det konkrete område. Dette skøn vil skulle fore-
tages på grundlag af foreliggende viden og data. Reglerne indebærer ik-
ke, at kommunen hermed som planmyndighed skal indestå for, at de af-
værgeforanstaltninger, som kommunen planlægger for, er tilstrækkelige
til at sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område.
Det vil derfor i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konse-
kvenser for kommunen, hvis det senere måtte vise sig, at der i modsæt-
ning til kommunens vurdering var behov for planlægning for afværge-
foranstaltninger, eller hvis den afværgeforanstaltning, som kommunen
har planlagt for, senere måtte vise sig ikke at være tilstrækkelig til at
sikre mod oversvømmelse eller erosion af det pågældende område. Til-
svarende vil det i almindelighed ikke kunne få erstatningsretlige konse-
kvenser for kommunen som planmyndighed, hvis det på et senere tids-
punkt måtte vise sig, at de afværgeforanstaltninger, som der er planlagt
for, mere end rigeligt opfylder behovet for sikring mod oversvømmelse
eller erosion.
Det bemærkes i den forbindelse, at et opstået behov for afværgeforan-
staltninger eller ændringer i behovet kan følge af klimaforandringer sket
i perioden efter planvedtagelsen. Hvis kommunen i forbindelse med til-
tag til realisering af en lokalplan bliver opmærksom på, at behovet for
afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion har
ændret sig, kan kommunen ændre planerne eller om muligt meddele di-
spensation til andre afværgeforanstaltninger efter planlovens § 19.
For så vidt angår det af KL anførte om risikoen for kommunal overta-
gelsespligt afhænger dette af en konkret vurdering, om en lokalplan med
bestemmelser om afværgeforanstaltninger kan anses for at forbeholde en
ejendom eller en del af en ejendom til et offentligt formål med det resul-
tat, at reglerne i planlovens § 48 om overtagelse finder anvendelse.
Hvis en lokalplan forbeholder en ejendom eller en del af en ejendom til
afværgeforanstaltninger, som dækker behovet for sikring mod over-
svømmelse eller erosion for et større antal ejendomme, kan grundejeren
alt efter de konkrete omstændigheder have krav på overtagelse. Der vil
efter Erhvervsministeriets opfattelse eksempelvis kunne være krav om
overtagelse, hvis byrden i form af forbehold til afværgeforanstaltninger
rammer en grundejer, som ikke eller kun i begrænset omfang samtidig
har fordel af den udnyttelse, som lokalplanen i øvrigt giver mulighed for.
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0009.png
9/15
Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri, men i overens-
stemmelse med hidtidig retspraksis afhænger det af en konkret vurde-
ring, om en lokalplan er udtryk for en regulering, der er så indgribende,
at den går ud over, hvad en ejer i forhold til grundlovens § 73 om ek-
spropriation skal tåle uden erstatning.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at lokalplanbestemmelser om af-
værgeforanstaltninger i form af krav til bebyggelsens placering, ud-
formning og/eller kote som det helt klare udgangspunkt ikke vil udløse
krav på erstatning. Heller ikke det forhold, at det ifølge en ny lokalplan
for et område bliver en betingelse for ibrugtagning, at der etableres af-
værgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion, vil
efter Erhvervsministeriets opfattelse normalt kunne udløse et erstat-
ningsansvar for kommunen som planmyndighed.
I forhold til ØA18, oplyses der i lovforslagets indledning, om regerin-
gens samlede lovpakke om klimatilpasning. Der henvises bl.a. til arbej-
det i et tværministrielt udvalg og til ØA18. Det er en misforståelse, at det
skulle fremgå af lovforslaget, at det er en del af ØA18. Men det tages til
efterretning, at teksten kunne misforstås, hvorfor teksten efter den of-
fentlige høring og på baggrund af KL’s høringssvar
er blevet uddybet.
3.4 Redegørelse for kommuneplanens sammenhæng med kommu-
neplanlægningen i andre kommuner
KL, Holstebro Kommune og Esbjerg Kommune finder det vigtigt og po-
sitivt, at der stilles krav om, at der i kommuneplaner redegøres for sam-
menhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner.
Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund noterer med tilfredshed, at der
tilføjes en bestemmelse om, at kommuneplanen skal redegøre for sam-
menhængen med kommuneplanlægningen i andre kommuner. Danmarks
Idrætsforbund ser gerne, at planloven også på andre områder, f.eks.
idrætsområdet, kommer til at indeholder sådanne bestemmelser.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det nærmere uddybes i
lovbemærkningerne, hvad der forstås ved sammenhæng med kommune-
planlægningen i nabokommuner.
Dansk Byplanlaboratorium stiller spørgsmålstegn ved, hvem der skal be-
stemme, hvis to kommuner ikke kan blive enige.
Kommentarer
Da etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan risikere ikke
kun at forårsage utilsigtede oversvømmelser i nabokommunen men også
i en kommune længere væk, foreslås det, at kommuneplanen skal ledsa-
ges af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om kommu-
neplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommu-
ner.
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0010.png
10/15
Bestemmelsen giver ikke kommunerne en indsigelsesret. Det vil derfor
kun være den eksisterende bestemmelse om en nabokommunes indsigel-
sesret mod planforslag, som har væsentlig betydning for kommunens ud-
vikling. som vil være gældende, og hvor uafklarede spørgsmål kan ind-
bringes for erhvervsministeren, der herefter træffer afgørelse.
3.5 Etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lo-
kalplan
Roskilde Kommune og Esbjerg Kommune er positiv over for forslaget
om, at kommunerne i særlige situationer kan fravige lokalplanpligten.
Holstebro Kommune finder muligheden for at kunne fravige lokalplan-
pligten hensigtsmæssig for så vidt, at der på anden måde foreskrives en
forpligtelse til at foretage høring i nabokommuner, da det skal sikres, at
etablering af kystsikring på én lokalitet ikke påfører konsekvenser på lo-
kaliteter i nabokommuner.
Friluftsrådet, Foreningen bæredygtige byer og bygninger og Danmarks
Naturfredningsforening er uenige i forslaget om at undtage kommunal-
bestyrelsen fra pligten til at udarbejde lokalplan. Friluftsrådet ønsker, at
muligheden udgår af det endelige lovforslag. Dels er der ved planlovs-
ændringen i juni 2017 givet mulighed for kortere høringsfrister og dels
er der i lovforslaget ikke redegjort for begreberne ”væsentligt”, ”særlige
omstændigheder” eller ”væsentlig negativ betydning”, hvilket kan føre
til lemfældige tolkninger.
Danmarks Naturfredningsforening peger også på de forkortede hørings-
frister i planloven, og på at kommunerne i form af de udarbejdede klima-
tilpasningsplaner har et godt grundlag for at kunne planlægge for den
nødvendige kystsikring i rimelig tid.
Foreningen bæredygtige byer og bygninger finder, at kystbeskyttelsesan-
læg ofte vil have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor det skal være
muligt for borgere at drøfte udformningen af et kystbeskyttelsesanlæg.
Dansk Byplanlaboratorium påpeger, at man skal være opmærksom på, at
muligheden for at fravige lokalplanpligt ikke bliver en glidebane.
Energinet, som ejer og driver de overordnede el- og gastransmissions-
ledninger i Danmark, er bekymrede for, at de som ledningsejer ikke vil
blive hørt i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, som muliggøres
uden lokalplan. Energinet ønsker derfor, at der ikke bliver mulighed for
at fravige lokalplanpligten, og alternativt, at der indføres krav om, at
kommunerne samarbejder med ledningsejere i henhold til Ledningsejer-
registeret.
Danmarks Idrætsforbund finder, at kommunerne i forbindelse med fra-
vigelse af lokalplanpligten bør påse, at adgangen til og langs kysten sik-
res.
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0011.png
11/15
Professor Peter Pagh henleder opmærksomheden på, at VVM-direktivets
regler fortsat gælder med hensyn til miljøvurdering af et projekt, selvom
lokalplanpligten kan fraviges.
Kommentarer
Som følge af ønsket om at gennemføre en forenklet og hurtigere behand-
ling af kystbeskyttelsessager foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal
have mulighed for at fravige kravet om at tilvejebringe en lokalplan ved
etablering af et kystbeskyttelsesprojekt, jf. kystbeskyttelseslovens kapitel
1 a. Det vil herefter være muligt at fravige lokalplanpligten i tilfælde,
hvor tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etable-
ring af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særli-
ge omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ
betydning.
Bestemmelsen vil kunne bruges i disse særlige tilfælde
En væsentlig forsinkelse af processen med etablering af et kystbeskyttel-
sesanlæg skal forstås således, at tilvejebringelsen af en lokalplan vil ta-
ge væsentlig længere tid end at træffe afgørelse om tilladelse til et kyst-
beskyttelsesanlæg efter kystbeskyttelsesloven. Udover en væsentlig for-
sinkelse skal der desuden foreligge særlige omstændigheder, der gør, at
forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstæn-
digheder kan være af private eller samfundsøkonomiske hensyn i forhold
til økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv.
Den foreslåede undtagelse fra lokalplanpligt omfatter alene kystbeskyt-
telsesprojekter, som behandles efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a. I
kystbeskyttelsesloven er der bestemmelser, der i lighed med planloven,
sikrer kommunens høring af eksempelvis grundejere, naboer og interes-
seorganisationer i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer af andre love end planloven. I
det omfang etablering af et kystbeskyttelsesanlæg forudsætter behand-
ling eller tilladelse efter anden lovgivning end kystbeskyttelsesloven,
sker der heller ikke med forslaget nogen ændringer heri. Som eksempler
på andre regler, som kan være relevante i forbindelse med etablering af
et kystbeskyttelsesanlæg og som kan medføre, at en lokalplanlægning ik-
ke vil forsinke processen, er f.eks. miljømålsloven, habitatbekendtgørel-
sen og naturbeskyttelsesloven og reglerne om VVM
I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sager efter kyst-
beskyttelseslovens kap. 1a er der i lovens § 4, fastsat en række procedu-
rer, der sikrer, at der foretages høring af alle parter, der kan blive på-
lagt at indgå i finansieringen af et konkret kystbeskyttelsesprojekt. Des-
uden vil der i forbindelse med den endelige tilladelse blive foretaget hø-
ring af naboer og andre berørte interessenter. Således vil registrerede
ejere af eksempelvis ledninger eller lignende efter en konkret vurdering
være høringsberettigede i sager omfattet af kystbeskyttelseslovens kap 1
a.
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1817415_0012.png
12/15
Derudover kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter kystbeskyttelses-
loven jf. lovens § 18 a, påklages af enhver med væsentlig individuel inte-
resse i sagen, hvor eventuelle væsentlige interesser vil kunne blive vare-
taget gennem klagesagsbehandling.
Endelig kan erhvervsministeren efter planloven i særlige tilfælde pålæg-
ge kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse,
herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.
Med hensyn til offentlighedens adgang til kysten indgår dette som et af
flere hensyn i kystbeskyttelseslovens § 1. Der skal således i forbindelse
med afgørelsessager efter kystbeskyttelsesloven lægges vægt på, om et
kystbeskyttelsesanlæg påvirker offentlighedens adgang til kysten. Der
kan efter loven stilles vilkår om sikring af adgang eller lignende i for-
bindelse med etableringen, ligesom der ved valg af beskyttelsesmetode
kan lægges vægt på et anlægs indflydelse på offentlighedens adgang til
kysten.
Øvrige bemærkninger
Miljømæssige konsekvenser
Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der i lovforslaget redegøres
for de miljømæssige konsekvenser for natur, miljø og landskaber.
Kommentarer
Lovforslaget vil have de miljømæssige konsekvenser, at en afværgefor-
anstaltning netop vil medføre, at det potentielle vand fra det udpegede
område, som kan blive oversvømmet, afledes hen til et andet sted. Lov-
forslaget regulerer dog ikke i sig selv dette, idet reguleringen heraf
fremgår af sektorlovgivningen.
Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Danske regioner, Kommunernes Landsforening, alle landets kommuner,
3F
Fagligt
Fælles
Forbund,
92-gruppen,
Advokatrå-
det/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Akademi-
rådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, Antenne-, Sattelit- og Kabel-tv-branchens Fællesorga-
nisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV
Akademiet for de Tekniske Vi-
denskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening, BL
Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-
Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-
eningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO
Foreningen for
ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen,
Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære-
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
13/15
dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Central-
organisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA (Dansk Kompetencecenter
for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Dan-
marks Fiskeriforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports
Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk
Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,
Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-
bund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk
Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl,
Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano-
og Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund,
Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magister-
forening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørfor-
ening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk
Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk
Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked
I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske
Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades For-
ening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund, Danske Handi-
caporganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Maskinsta-
tioner og Entreprenører, Danske Medier, Danske Overfladebehandlere,
Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske
Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE
Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Sam-
virkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Dan-
ske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi,
Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Insti-
tut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
KO0RA, Det
Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI,
Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og Strategi, Dyrenes
Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen
Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Er-
hvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervslejer For-
ening, FAB
Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Bran-
cheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrådet,
Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen Be-
varingsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygnin-
ger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere,
Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af
Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i
Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Dan-
mark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
14/15
(EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk
Internet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digita-
le Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri,
Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritids-
husejernes Landsforening, FTVS
fællesrådet for tv-sendesamvirker i
Danmark, GI
GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service
GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Dan-
mark, Grønne Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-
Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, In-
geniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Inter-
national Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Tegl-
værksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet,
Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land &
Fjord, Københavns Kommune
Center for byudvikling, Landbrug &
Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforenin-
gen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Le-
vende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre
Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustri-
foreningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nor-
dicom, Mejeriforeningen, METV
Mesopotamia TV, Miljøbevægelsen
NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3, MTG A/S, Mærsk
Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols
Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, National-
park Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Par-
celhusejernes Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspek-
tørers Forening, Radio 100, RealDania, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Bade-
sikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio
A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov &
Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark,
Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg
Universitet), Stofa A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut,
Telekommunikationsindustrien, Telenor, TV 2, TV Midt Vest, TV Syd,
TV 3, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscen-
ter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOUSEE, Ældresagen, Øko-
logisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Medie- og Journalist-
højskole, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Kunst-
akademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, RUC
Roskilde
Universitetscenter og Syddansk Universitet
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Akademisk Arkitektforening
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Byplanlaboratorium
L 86 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
15/15
Dansk Erhverv
Dansk Land- og Strandjagt
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energinet
Esbjerg Kommune
Foreningen Bæredygtige byer og bygninger
Friluftsrådet
Holstebro Kommune
Kommunernes Landsforening
Landbrug og Fødevarer
Professor Peter Pagh
Randers Kommune
Roskilde Kommune
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet