Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9
Offentligt
1815609_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted
(EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren præcisere, hvornår private, der ønsker en adresse udleveret
fra CVR anses for at have en retlig interesse der kan begrunde en udleve-
ring?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Reglerne for enkeltudlevering af beskyttede navne-
og adresser fra CPR
til private er fastsat i CPR-lovens § 42, stk. 4 og 5, og § 43, stk. 1 og 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 af lov om Det Centrale Person-
register (CPR-loven).
CPR-lovens § 42, stk. 4, vedrører kreditoplysningsbureauers adgang til
udlevering af beskyttede navne- og adresser fra CPR. Lovens § 42, stk. 5,
vedrører kreditorers adgang til at få udleveret beskyttede navne- og
adresser.
Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger til grund, at der med spørgsmål
3 ad L 9 anmodes om oplysninger om reglerne for udlevering af beskyt-
tede adresser fra CPR efter CPR-loven § 43, hvorefter en privat udover
ovennævnte kan anmode om at få udleveret en beskyttet adresse, hvis der
kan dokumenteres en retlig interesse heri.
Efter CPR-lovens § 43, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen videregive be-
skyttede navne og adresser i CPR, jf. lovens § 28, til private, der har en
retlig interesse i sådanne oplysninger om en forud identificeret person, jf.
lovens § 42, stk. 6. Det er en betingelse, at den beskyttede har fået mulig-
hed for at udtale sig om ønsket og ikke har fremsat sådanne indvendinger
mod udleveringen, som kommunen finder skal tillægges større vægt end
den retlige interesse, den pågældende har i at modtage de beskyttede op-
lysninger.
Efter CPR-lovens § 43, stk. 2, kan den, som kan godtgøre at have retlig
interesse i andre oplysninger i CPR om en forud identificeret person, jf.
lovens § 42, stk. 6, end dem, der er nævnt i lovens § 42, stk. 2-5, og § 43,
stk. 1, kan få disse. Det gælder også oplysning om navn, adresse og fød-
selsdato på den identificeredes nuværende og tidligere ægtefæller samt
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 9 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvornår private, der ønsker en adresse udleveret fra CPR anses for at have en retlig interesse der kan begrunde en udlevering, til erhvervsministeren
2/3
nuværende børn og forældre. Såfremt de pågældende har registreret be-
skyttelse af navn og adresse i CPR, jf. lovens § 28, finder lovens § 43,
stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
I ministeriets vejledning om folkeregistrering nr. 9273 af 14. juni 2013 er
oplyst således:
”Efter
CPR- lovens § 43, stk. 1 og 2, er det som anført en betingelse for
udlevering af oplysninger, at den pågældende har en retlig interesse. Ved
vurderingen af, hvorvidt den pågældende har en retlig interesse i udleve-
ring af oplysninger efter lovens § 43, stk. 1 og 2, skal kommunen tage
stilling til, om de oplysninger, der ønskes udleveret, i sig selv ændrer rets-
tilstanden eller er nødvendige for at få denne ændret eller skal bruges til
at gøre en ret gældende.
Der vil f.eks. være tale om retlig interesse, når oplysningen har betydning
for udfaldet af en verserende eller forestående retssag, herunder har be-
tydning for, om en retssag kan anlægges. Retlig interesse i en oplysning
kan også foreligge, hvis oplysningen har betydning for udfaldet af et er-
statningskrav, den spørgende selv har rejst, eller som er rejst mod den på-
gældende. Såfremt spørgerens krav på en ydelse er afhængig af, om den
pågældende har boet et bestemt sted sammen med en anden person i en
bestemt periode, har den pågældende en retlig interesse i at få oplyst disse
forhold.
Der vil også foreligge retlig interesse, såfremt en slægtskabsoplysning
skal anvendes for at gøre et arvekrav gældende, hvorimod der ikke er tale
om retlig interesse, alene fordi en person ønsker at oprette et testamente,
idet oplysningen i sig selv ikke er en forudsætning for, at der kan oprettes
testamente. Ønsket om at drive slægtsforskning er aldrig en retlig interes-
se, der kan legitimere udlevering af oplysninger fra CPR, men der findes
særlige regler om udlevering af oplysninger om en forud identificeret af-
død person i lovens § 49.
Hvis det er muligt at ændre retstilstanden eller gøre en ret gældende uden
oplysningen, må oplysningen ikke udleveres. Dette gælder bl.a., hvis man
ønsker at rejse en sag ved en forvaltningsmyndighed, som selv kan ind-
hente de nødvendige oplysninger til brug for sin sagsbehandling. Som ek-
sempel kan nævnes, at bidragspligtige, som har en konkret formodning
om, at en tidligere ægtefælle har etableret et nyt samliv, således at ægte-
fællebidraget falder bort, kan henvende sig til Statsforvaltningen og an-
mode om, at bidraget bortfalder. Statsforvaltningen vil herefter fra CPR
kunne indhente de adresseoplysninger, som den bidragspligtige ikke selv
vil være berettiget til at få i CPR.
Det nævnte er alene eksempler og ikke en udtømmende angivelse af,
hvornår der foreligger retlig interesse. Det er ikke muligt på forhånd at
opregne de tilfælde, hvor private har en retlig interesse i en oplysning i
L 9 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvornår private, der ønsker en adresse udleveret fra CPR anses for at have en retlig interesse der kan begrunde en udlevering, til erhvervsministeren
3/3
CPR om en bestemt person. Der må altid foretages en konkret vurdering
af en forespørgsel.””
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen