Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9
Offentligt
1814474_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted
(EL).
Spørgsmål:
Hvor hyppigt og i hvor stort omfang vurderer ministeren, at henholdsvis
private virksomheder og offentlige myndigheder vil skulle søge om ad-
gang til oplysninger om beskyttede adresser i CVR for at kunne leve op
til andre lovregler, som disse er pålagt at overholde?
Svar:
Offentlige myndigheder kan have behov for at kunne få oplyst beskyttede
adresser for at kunne udføre fx lovbundne kontrolopgaver. Jeg kender ik-
ke nærmere til omfanget af offentlige myndigheders brug af privatadres-
ser, men som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8, ændrer lov-
forslaget ikke på, at offentlige myndigheder fortsat vil have adgang til
samtlige privatadresser, der er registreret i CVR, uanset om adresserne er
beskyttede i henhold til de foreslåede regler. Adgangen vil være til stede
via forskellige digitale distributionsløsninger, som Erhvervsstyrelsen stil-
ler til rådighed.
Det er min vurdering, at der kun i begrænset omfang er krav i lovgivnin-
gen om, at private virksomheder kender privatadressen på f.eks. en kun-
de. Som redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 8 var det tidligere et
krav for virksomheder omfattet af hvidvaskloven, at de skulle indhente
oplysninger om en kundes privatadresse i forbindelse med den krævede
kundekendskabsprocedure. Reglerne blev ændret i juni 2017, så dette ik-
ke længere er et krav. I de situationer, hvor en person i henhold til lov-
forslaget vælger at lade sin adresse beskytte i CVR, er det min opfattelse,
at private virksomheder altid som betingelse for indgåelse af en aftale vil
have mulighed for at kræve, at en kunde eller en anden samarbejdspartner
oplyser deres adresse, hvor dette skønnes nødvendigt.
På baggrund af ovenstående er det min vurdering, at private virksomhe-
der ikke vil have behov for at søge om adgang til beskyttede adresseop-
lysninger for at overholde lovgivningen.
Det vil i forbindelse med en evaluering af lovforslaget være relevant at
undersøge, i hvor stort et omfang der er behov for at indhente adresseop-
lysninger fra CPR som følge af, at de pågældende oplysninger ikke of-
fentliggøres i CVR.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 9 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor hyppigt og i hvor stort omfang ministeren vurderer, at henholdsvis private virksomheder og offentlige myndigheder vil skulle søge om adgang til oplysninger om beskyttede adresser i CVR for at kunne leve op til andre lovregler, som disse er pålagt at overholde, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen