L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 95 Bilag 1, L 95 A Bilag 1, L 95 B Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt

ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammen-

føring med børn)

16. november 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 15. september 2017 til den 13. oktober

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivnings-

centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Freds-

fonden, FinansDanmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændin-

geretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Oden-

se Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-

nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption og

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet,

Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sa-

marbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlæn-

dingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, Work-live-stay sou-

thern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Børnesagens Fællesråd, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Rådet for Etniske Minoriteter, samt-

lige byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.

Børnesagens Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Færøernes Landsstyre,

Sagsbehandler

Niklas Velling Johansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 12

[email protected]

2017 - 11751

308670

Side

1/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretter, Ud-

lændingenævnet og 3 F har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-

rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene,

som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Den Katolske Kirke i Danmark

bemærker, at den foreslåede stramning af reglerne følger

som den seneste af en lang række stramninger på udlændingeområdet og gør opmærk-

som på, at det altid bør overvejes, om summen af ændringer og det samlede system tje-

ner til at hjælpe mennesker i en vanskelig situation til en værdig tilværelse.

Foreningen af Udlændringeretsadvokater

finder det påfaldende, at lovforslaget er sendt i

høring den 15. september 2017, idet datoen falder sammen med den danske regerings

øde ed FN’s Bør eko ité

og dermed på et tidspunkt, hvor forslaget ikke kunne gøres

til genstand for kritik fra Børnekomitéen.

SOS mod Racisme

er generelt imod forslaget og anfører, at lovforslaget svækker udlæn-

dinges ret til familiesammenføring på to områder: dels ret til familiesammenføring med

ægtefælle eller partner, dels retten til familiesammenføring med børn.

Ægteskab Uden Grænser

støtter samlet set lovforslaget, som et lille skridt i den rigtige

retning.

Med lovforslaget foreslås den periode, som der i ægtefællesammenføringssager skal stilles

økonomisk sikkerhed for, fastsat til 10 år, dvs. 2 år længere end den tidsmæssige betingel-

se for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Forslaget skal ses i lyset af en række ad-

ministrative og praktiske udfordringer som følge af, at der ved udløbet af en stillet økono-

misk sikkerhed enten skal ske en forlængelse af den tidligere stillede sikkerhed eller stilles

en ny sikkerhed, indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny

opholdstilladelse på andet grundlag. Med lovforslaget sikres en mere hensigtsmæssig

administration for Udlændingestyrelsen og kommunerne og den administrative byrde for

borgerne lettes.

Herudover foreslås det, at den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om fami-

liesammenføring med børn ophæves, da det er Udlændinge- og Integrationsministeriets

vurdering, at retssikkerheden for de involverede parter i en sag om familiesammenføring

af børn til herboende forældre i nødvendigt omfang varetages ved muligheden for admini-

Side

2/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

strativ rekurs til Udlændingenævnet, som er et uafhængigt kollegialt domstolslignende

forvaltningsorgan, samt ved den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af

grundlovens § 63.

Det er ikke indgået som et element i Udlændinge- og Integrationsministeriets tilrettelæg-

gelse af lovgivningsarbejdet, at Danmark den 15. september 2017 blev eksamineret ved

FN’s Bør eko ité.

2.2. Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager

Danes Worldwide

ser positivt på forslaget og anfører, at forslaget væsentligt vil forenkle

processen for opnåelse af permanent opholdstilladelse for medfølgende ægtefæller til

danske statsborgere.

Foreningen af Udlændringeretsadvokater og Ægteskab Uden Grænser

anfører, at der kun

er begrænset behov for de af lovforslaget omhandlede økonomiske sikkerhedsstillelser.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser gerne, at der udarbejdes en økono-

misk/administrativ analyse i forhold til, hvad det ville koste at afskaffe ordningen med

økonomisk sikkerhed, inden der tages stilling til lovforslaget.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at lovforslaget vil udvide rækkevidden af den økonomiske forpligtelse i sager,

hvor parret bliver skilt i løbet af de første 5 år, men at det opvejes af, at det flertal af par,

som ikke bliver skilt i løbet af 5 år, kan se frem til en administrativ lettelse, og at sikkerhe-

den i det mindste ikke skal stilles i mere end 10 år. Ægteskab Uden Grænser finder, at de

sikkerhedsstillelser, der er stillet i perioden 2010-2017, også skal stilles for en afgrænset

periode på 10 år.

Indvandrerrådgivningen, Refugees Welcome og SOS mod Racisme

er imod forslaget om

forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssa-

ger.

Indvandrerrådgivningen og Refugees Welcome

mener, at kravet om sikkerhedsstillel-

se påvirker de berørte familiers økonomi negativt.

SOS mod Racisme

foreslår, at man

bibeholder kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i 5 år og afstår fra kravet om, at ud-

lændingen skal have opnået permanent opholdstilladelse for at få udbetalt garantisum-

men.

Kommunernes Landsforening

tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lov-

forslaget, idet Kommunernes Landsforening mener, at ændringen af kommunernes admi-

nistrative opgaver er så beskeden, at det ikke giver anledning til negativ økonomisk kom-

pensation. Kommunernes Landsforening ønsker det præciseret, at kommunerne ikke af

egen drift skal fremsøge fortsat gældende sikkerhedsstillelser efter den 10-årige periode,

men alene bringe sikkerhedsstillelser til ophør som følge af udløb eller på baggrund af

henvendelse fra sikkerhedsstiller.

Rådet for Etniske Minoriteter og Ægteskab Uden Grænser

er generelt imod kravet om

økonomisk sikkerhedsstillelse, men ser dog positivt på de foreslåede ændringer i lov-

forslaget.

Side

3/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med lovforslaget sikres en mere hensigtsmæssig administration for Udlændingestyrelsen

og kommunerne, idet kommunerne bl.a. ikke længere vil skulle godkende forlængelser af

den økonomiske sikkerhed eller en ny sikkerhed, og idet Udlændingestyrelsen ikke vil skulle

tage højde for varigheden af sikkerhedsstillelsen ved forlængelse af opholdstilladelser

meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1. Endvidere lettes den administrative byrde for

borgerne, idet processen vil blive enklere for ansøgere og referencer.

Som det fremgår af afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet, at de gældende regler om varigheden af den periode, der

skal stilles økonomisk sikkerhed for i ægtefællesammenføringssager, medfører en uhen-

sigtsmæssig administrativ byrde for såvel borgere som for Udlændingestyrelsen og kom-

munerne, ligesom formålet med ordningen kan forspildes ved, at der er perioder, hvor den

økonomiske sikkerhed ikke er gyldig. Med lovforslaget foreslår Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet derfor, at den økonomiske sikkerhed, der stilles i ægtefællesammenførings-

sager, fremover skal stilles for en afgrænset periode på 10 år.

Ved at indføre krav om, at den økonomiske sikkerhed skal stilles for en periode på 10 år,

hvilket vil indebære en fordobling af den periode på 5 år, som sikkerheden i dag stilles for,

sikres det, at sikkerhedsstillelsen ikke udløber, inden udlændingen kan opfylde den tids-

mæssige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, for at opnå tidsubegrænset op-

holdstilladelse. Derved sikres det også, at der ikke i forbindelse med Udlændingestyrelsens

behandling af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan opstå en periode,

hvor den økonomiske sikkerhed ikke er gyldig. Derudover sikres det, at der ikke sker unødig

afkortning af varigheden af en forlængelse af en opholdstilladelse som følge af, at den

økonomiske sikkerhedsstillelse udløber.

Idet det foreslås, at der fremover skal stilles økonomisk sikkerhed for en væsentlig længere

periode end i dag og for 2 år længere end den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsube-

grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, foreslås det samtidig,

at der ikke fremover stilles krav om forlængelse af en tidligere stillet sikkerhed eller en ny

sikkerhed, selvom udlændingen ikke måtte have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse

efter 10 års ophold.

Det forudsættes med lovforslaget, at bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 vil blive æn-

dret, således at økonomisk sikkerhed, som er stillet før den 1. januar 2011, som hidtil ikke

vil skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med en forlængelse af opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 934 af

5. september 2006. Økonomisk sikkerhed, som er stillet i perioden fra den 1. januar 2011

indtil lovens ikrafttræden, vil skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med forlæn-

gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1. Den

økonomiske sikkerhed skal forlænges, således at den samlede periode, hvor der er stillet

sikkerhed, udgør 10 år, uanset for hvilken periode opholdstilladelsen forlænges med. Har

den herboende ægtefælle eksempelvis ved meddelelse af førstegangstilladelsen stillet

sikkerhed for 5 år, skal denne sikkerhed forlænges med yderligere 5 år. For en person, der

allerede har stillet sikkerhed for en samlet periode på 10 år eller mere, vil sikkerheden ikke

skulle forlænges yderligere, men kan bringes til ophør efter 10 år, uanset at den pågæl-

dende udlænding ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.

Side

4/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om betydningen af ophævelse af samliv,

skilsmisse eller separation for den stillede økonomiske sikkerhed er reguleret i bekendtgø-

relse nr. 646 af 21. juni 2012. Der vil i forbindelse med den varslede ændring af bekendtgø-

relsen blive taget stilling til, om lovforslaget giver anledning til at ændre § 18, stk. 2, i be-

kendtgørelsen, hvoraf det følger, at uanset om sikkerhedsstilleren og udlændingen ophæ-

ver samlivet eller bliver meddelt separation eller skilsmisse, kan sikkerhedsstillelsen først

frigives, når en af de øvrige betingelser for frigivelse af sikkerhedsstillelsen er opfyldt.

Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at den økonomiske sikkerhedsstillelse også

fremover kan bringes til ophør efter henvendelse fra sikkerhedsstilleren til kommunen, når

betingelserne herfor er til stede. Informationen på udlændingemyndighedernes brugerpor-

tal

www.nyidanmark.dk

om økonomisk sikkerhedsstillelse, herunder om frigivelse af sik-

kerhedsstillelsen ved henvendelse til bopælskommunen, vil blive opdateret i overensstem-

melse med lovforslagets indhold. Udlændingestyrelsen vil endvidere i forbindelse med

behandlingen af ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse i ægtefællesammen-

føringssager, hvor referencen har stillet sikkerhed for en samlet periode på 10 år eller me-

re, vejlede om, at sikkerhedsstillelsen kan bringes til ophør efter 10 år, og at henvendelse

herom skal ske til bopælskommunen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3. Ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesam-

menføring med børn

Advokatrådet

bemærker, at domstolsprøvelse altid vil være en særlig garant for en kor-

rekt juridisk afgørelse, og at afskaffelse af den lette adgang til domstolsprøvelse i familie-

sammenføringssager med børn således vil medføre en forringelse af retssikkerheden for

børnene, uanset at Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende for-

valtningsorgan.

Danes Worldwide

bemærker, at der er væsentlige forskelle, herunder grundlæggende

processuelle forskelle og ressourcemæssigt, mellem domstolsprøvelse med udgangspunkt

i udlændingelovens § 52 og grundlovens § 63, som betyder, at hvis adgangen til domstols-

prøvelse i sager om familiesammenføring med børn ophæves, mister udlandsdanskere et

særligt retssikkerhedsmæssigt værn, hvis de vil familiesammenføres med en tredjelands-

statsborger, som har særbørn. Danes Worldwide foreslår på den baggrund, at man

genovervejer ophævelsen af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om

familiesammenføring med børn, alternativt at bestemmelsen ændres, så adgangen ind-

skrænkes til kun at omfatte de familiesammenføringer, hvor den herboende person er

dansk statsborger eller statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at børn generelt må betragtes som en sårbar gruppe,

og at det forhold, at retspraksis i forhold til indbragte afgørelser sjældent ændrer afgørel-

serne, ikke ændrer ved, at der kan være tale om særlige retssikkerhedsmæssige interes-

ser. Dansk Flygtningehjælp finder endvidere, at de særlige retssikkerhedsmæssige hensyn

ved familiesammenføring af børn til herboende flygtninge ikke er tilstrækkeligt varetaget,

Side

5/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

og at en klage vedrørende en vurdering af fortsat behov for beskyttelse ud fra retssikker-

hedsmæssige hensyn bør henvises til Flygtningenævnet.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

tager stærkt afstand fra forslaget om at afskaffe

den særlige lette adgang til domstolsprøvelse og mener, at der er tale om et præcist an-

greb mod retssikkerheden for en helt specifik gruppe af mindreårige somaliske børn. For-

eningen af Udlændingeretsadvokater henviser i den forbindelse til, at flere hundrede op-

holdstilladelser for somaliske flygtninge er blevet inddraget, og at der som følge heraf

også kan være i hundredetal af børn, der mister deres opholdstilladelser, hvilket betyder,

at et stort antal sager nu er på vej til de danske domstole i medfør af den særlige lette

adgang til domstolsprøvelse. Foreningen af Udlændingeretsadvokater henviser endvidere

til, at

FN’s

Børnekomité den 29. september 2017 er kommet med kritik af Danmark og

finder herved, at det ikke er tiden til at fjerne retssikkerhedsmæssige garantier for uden-

landske børn, men at der derimod er et stort behov for at sikre, at princippet om hensynet

til barnets tarv altid har forrang for andre hensyn.

Indvandrerrådgivningen, Refugees Welcome og SOS mod Racisme

kan ikke anbefale

forslaget om afskaffelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om fami-

liesammenføring med børn og henviser til, at processen ved Udlændingenævnet ikke til-

strækkeligt varetager de pågældendes retssikkerhed.

Institut for Menneskerettigheder

er enigt i, at det er en forbedring af børnenes retssik-

kerhed, at Udlændingenævnet er klageinstans i sager om familiesammenføring med børn.

Instituttet finder imidlertid, at udkastet til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad redegør for,

at de særlige retssikkerhedsmæssige garantier efter udlændingelovens § 52 ligeledes sik-

res ved Udlændingenævnets behandling af sagerne. Institut for Menneskerettigheder

anbefaler derfor, at det i lovforslaget præciseres, hvordan børnenes mere specifikke rets-

sikkerhedsmæssige garantier er sikret i Udlændingenævnet, og at det på den baggrund

overvejes, om der ved Udlændingenævnets behandling er behov for at indføre yderligere

retssikkerhedsmæssige garantier.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at Udlændingenævnet fungerer godt som en uafhængig

2. instans til prøvelse af Udlændingestyrelsens afgørelser og er på den baggrund enig i, at

der ikke længere er behov for en særlig let adgang til domstolsprøvelse i sager om familie-

sammenføring med børn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der med etableringen af Udlændinge-

nævnet ikke længere er de samme retssikkerhedsmæssige grunde til at sikre, at der i sager

om familiesammenføring af børn til herboende forældre er en særlig let adgang til dom-

stolsprøvelse. Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvalt-

ningsorgan. Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 1, består Udlændingenævnet af 1 formand

og næstformand (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets formand

skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være domme-

re. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 2. Kompetencen til at beskikke formand,

næstformænd og andre nævnsmedlemmer er tillagt Udlændingenævnets formandskab, jf.

udlændingelovens § 52 a, stk. 3. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende

Side

6/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

retspræsident, advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og de medlemmer,

der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, beskikkes efter indstilling fra

udlændinge- og integrationsministeren. Udlændingenævnet er som en offentlig forvalt-

ningsmyndighed undergivet det almindelige officialprincip, således at det generelt påhviler

nævnet at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, førend der træffes afgørelse i den kon-

krete sag. Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 6, medvirker ved Udlændingenævnets be-

handling af en klage formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør

tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6, hvorefter bl.a.

klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af

formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil. Møderne i Udlændinge-

nævnet ledes af Udlændingenævnets formand eller en af næstformændene. Nævnets med-

lemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende

eller indstillende myndighed eller organisation, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 1, 2. pkt.

Medlemmerne bedømmer den enkelte sag i Udlændingenævnet på grundlag af sagens

faktiske omstændigheder og det relevante retsgrundlag ud fra deres personlige vurdering

og faglige indsigt. En klage behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. udlæn-

dingelovens § 52 c, stk. 4, 1. pkt. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet

dog bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling, jf. udlændin-

gelovens § 52 c, stk. 4, 2. pkt. Det vil f.eks. kunne være relevant i sager, hvor der er behov

for at vurdere ansøgerens troværdighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger endvidere vægt på, at det kun er helt und-

tagelsesvist, at retten ophæver en indbragt afgørelse om børnesammenføring. I perioden

1. januar 2015-13. september 2017 har i alt 22 sager været indbragt og afgjort ved kendel-

se af byretten efter udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2. I 2 sager har byretten afsagt

kendelse om ophævelse af afgørelsen. Ud af de 22 kendelser, der er afsagt af byretten

efter udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2, i perioden 1. januar 2015-13. september

2017, er 7 kendelser pr. 13. september 2017 kæret til og afgjort af landsretten. Alle 7 ken-

delser, der er kæret til og afgjort af landsretten, er afgjort med kendelse om opretholdel-

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at retssikkerheden for de invol-

verede parter i en sag om familiesammenføring af børn til herboende forældre i nødven-

digt omfang varetages ved muligheden for administrativ rekurs til Udlændingenævnet

samt ved den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af grundlovens § 63.

Udlændinge- og Integrationsmisteriet skal bemærke, at ministeriet i lyset af høringssvaret

fra Institut for Menneskerettigheder under afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget har præciseret, hvorledes Udlændingenævnet fungerer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Opgørelserne for 2015-16 er endelige, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes

elektroniske sagsbehandlingssystem. Opgørelsen for 2017 er foreløbig opgjort på baggrund af registreringer i

udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 14. september 2017 og en efterfølgende

manuel korrektion. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det elek-

troniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egent-

ligt statistiksystem.

Side

7/8

L 95 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Lovforslaget

Der er foretaget en række mindre lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle justerin-

ger og ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring.

Side

8/8