L 98 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om det er muligt at foretage tilføjelser til bemærkninger til lovforslaget, hvis der efter fremsættelse af forslaget er indtruffet relevante begivenheder, som f.eks. afgørelser fra Højesteret om tilbagebetaling af erstatning, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 98
Offentligt

HÅNDBOG I FOLKETINGSARBEJDET

O K TO B E R 2015

FO R O R D

FORORD

I Folketinget er der samlet en betydelig viden

om regler og praksis for folketingsarbejdet.

Denne Håndbog i folketingsarbejdet samler og

formidler denne viden til en bredere kreds.

Håndbog i folketingsarbejdet supplerer Justits-

ministeriets vejledning om lovkvalitet, der

hovedsagelig har det lovforberedende arbejde i

regeringen som sit emneområde. Man kunne

sige, at nærværende håndbog handler om alt

det andet: tilrettelæggelsen af arbejdet i

Folketinget, fremsættelse af forslag, udarbej-

delse af private forslag, udvalgsarbejdet og

meget mere.

Det er tanken, at Håndbog i folketingsarbejdet

skal kunne bruges af Folketingets medlemmer

og folketingsgruppernes sekretærer samt

ansatte i ministerier og organisationer.

H Å N D B O G I FO L K E T I N G S A R B E J D E T

OM HÅNDBOGEN

Folketingets håndbog om det parlamentariske

arbejde, som her foreligger i 4. udgave, er et

opslagsværk og et praktisk stykke værktøj til

alle med arbejdsopgaver, der kræver viden om

parlamentariske arbejdsgange, formalia osv.

Håndbogen supplerer Justitsministeriets

vejledning om lovkvalitet.

Håndbogen er en sammenskrivning af bidrag fra

en række medarbejdere i Folketingets admini-

strative enheder, som alle har det til fælles, at

de i en årrække har beskæftiget sig med det

parlamentariske arbejde i Folketingssalen og i

udvalgene. Det betyder på den ene side, at en

stor mængde informationer og detaljer om

arbejdet med lovgivning i Folketinget er med. På

den anden side betyder det, at håndbogen kan

forekomme tung, hvis læseren kaster sig ud i at

læse den i ét stræk fra ende til anden.

Redaktionen har derfor gjort ekstra meget ud af

at gøre håndbogen nem at slå op i, dels ved

hjælp af kapitelinddelingen, indholdsfortegnel-

sen og oversigten over de enkelte kapitler, dels

ved hjælp af indekset. Den version, som lægges

ud på Folketingets hjemmeside www.folketin-

get.dk, tager ligeledes hensyn til, at der er tale

om et opslagsværk.

Netop fordi der er tale om et opslagsværk, har

redaktionen også valgt at undgå for mange

henvisninger til andre kapitler og afsnit. Alle

relevante oplysninger står derfor i deres

naturlige sammenhæng, også selv om der på

den måde optræder en række gentagelser i

håndbogen. FFO er brugt som forkortelse for

Folketingets forretningsorden. Ellers anvendes

der kun almindelige forkortelser.

Folketinget udgiver en række pjecer med

specifik information om udvalgte emner til

folketingsmedlemmer, stedfortrædere og

ansatte i partier og administrationen. Disse

udgivelser opdateres løbende og sendes direkte

til målgrupperne. De kan også rekvireres i

Folketingets Servicecenter, telefon 33 37 32 99

eller e-mail [email protected], eller hos

Folketingets Oplysning, telefon 33 37 33 38 eller

e-mail [email protected].

INDHOLD

FOROR D

OM H Å NDBOGEN

K A PITEL 1 – FOLK E TINGSA R BEJ DE T

1.1

1.2

1.2.1

1.2.2

1.3

1.3.1

1.3.2

1.3.3

1.4

1.4.1

1.4.2

1.4.3

1.4.4

1.4.5

Hvem planlægger folketingsarbejdet i Folketingssalen?

Mødeperioder

Valgperioder

Folketingsår og folketingssamling

Planlægningen af lovgivningsarbejdet

Fordelingen af fremsættelser over året

Information om kommende forslag

Frister for behandling

Planerne

Mødeplanen

Langtidsplanen

Ugeplanerne

Dagsordenen

Indkaldelse til møde

INDHOLD

K A PITEL 2 – LOV FOR SL AG OG BESLU T NINGSFOR SL AG

2.1

2.1.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.4

2.5

2.5.1

2.5.2

2.5.3

2.5.4

2.5.5

2.5.6

Regeringsforslag

Samlelove

Private forslag

Forslag fra folketingsmedlemmer

Forslag fra udvalg

Fremsættelsen

Fremsættelse af regeringsforslag

Fremsættelse af private forslag

Tilbagetagelse af forslag

Ændringsforslag

Fremgangsmåden ved ændringsforslag

Bistand til ændringsforslag

Konsekvenser af ændringsforslag

»Ændringer« i bemærkningerne

Høring over ændringsforslag

Tilbagetagelse af ændringsforslag

K A PITEL 3 – BEH A NDLINGEN

A F FOR SL AG I FOLK E TINGSSA LEN

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.3

3.4

Fremsættelsestalen

Forhandlingen

Ordførerne

1. behandling

2. behandling

3. behandling

Ordførerindlæg, privatistindlæg og korte bemærkninger

Afbrydelse af behandlingen

INDHOLD

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.9.1

3.9.2

Efter forhandlingernes afslutning

Henvisninger til udvalgene

Afstemninger

Dispensation og afvisning

Identitet

Identitetskravet

Procedurespørgsmål

K A PITEL 4 – FOLK E TINGE TS U DVA LG

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

4.1.6

4.1.7

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.7.1

4.7.2

4.7.3

Nedsættelse og sammensætning af udvalgene

Stående udvalg

Ad hoc-udvalg

Sammensætning

Valg af udvalgsformand

Observatører

Udvalgsudskiftninger

Underudvalg

Udvalgenes beslutninger

Udvalgenes møder

Tavshedspligt

Deputationer

Skriftlige henvendelser til udvalgene

Åbne udvalgsaktiviteter, studieture og konferencer

Høringer

Udvalgenes studieture

Konferencer m.m.

INDHOLD

4.8

4.8.1

4.8.2

4.8.3

4.8.4

4.8.5

4.8.6

4.9

4.10

4.11

4.12

Særlige udvalg og delegationer

Finansudvalget

Europaudvalget

Det Udenrigspolitiske Nævn

Delegationer

Indfødsretsudvalget

§ 71-Tilsynet

Adgang til udvalgenes dokumenter

Udvalgs og delegationers hjemmesider

Sekretariatsbetjening

Udvalgene og EU-sager

K A PITEL 5 – U DVA LGENES A R BEJ DE MED LOVGIV NING

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

5.10

Generelt om lovforslag og beslutningsforslag

Formelle krav og tidsfrister for lovgivningsarbejdet

Henvisning af lovforslag til udvalgsbehandling

Udvalgsbehandling af lovforslag før 1. behandling

Høringssvar og høringsnotat

Skriftlige henvendelser om lovforslaget

Udvalgsspørgsmål

Planlægning af udvalgsbehandlingen

Udvalgenes behandling af lovforslag

Teknisk gennemgang

INDHOLD

5.11

5.12

5.13

5.14

5.15

5.16

5.17

Betænkningsudkast

Betænkningsafgivelsen

Betænkningens indhold

Udvalgsbehandling efter betænkningsafgivelsen

Ændringsforslag uden for udvalgsbehandlingen

Andre dokumenter end betænkninger

Lovforslaget efter 2. behandling

K A PITEL 6 – LOV TEK NISK GEN NEMGA NG

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

6.3

6.3.1

6.3.2

6.3.3

6.3.4

6.4

6.5

6.6

6.7

Sproglig og lovteknisk gennemgang

Typiske fejl

Titler

Indledninger i ændringslovforslag

Konsekvensrettelser i hovedloven

Andre fejl

Retningslinjer for redaktionelle rettelser

Retskrivningsordbogen

Folketingets valg af staveformer m.v.

Sproglige fejl

Fejl vedrørende opstilling (formalia)

Omtryk og rettelser af fremsatte lovforslag

Flere ændringslovforslag angående den samme lov

Offentliggørelse af lovforslag efter 2. og 3. behandling

Omtryk af lovforslag efter 3. behandling

101

102

103

105

106

107

INDHOLD

K A PITEL 7 – FOR ESPØRGSLER OG R EDEGØR ELSER

7.1

7.2

7.3

7.3.1

7.3.2

7.3.3

7.4

7.5

7.5.1

7.5.2

7.5.3

Forespørgsler

Proceduren ved forespørgsler

Forslag til vedtagelse

Behandlingen

Længde og indhold

Afstemningsrækkefølgen

Hasteforespørgsler

Redegørelser fra regeringen

Almindelige redegørelser

Statsministerens åbningsredegørelse

Andre redegørelser

110

113

114

115

116

118

K A PITEL 8 – SPØRGSM Å L TIL MINISTR E

8.1

8.2

8.2.1

8.2.2

8.2.3

8.2.4

8.2.5

8.2.6

8.2.7

8.3

8.3.1

8.3.2

8.4

Oversigt

Spørgsmål fra enkeltmedlemmer: § 20-spørgsmål

Spørgsmålets indhold

Adressat

Form

Frister og fremgangsmåde

Antal

Ministerens svar

Tilbagetagelse af spørgsmål

Udvalgsspørgsmål

Spørgsmål til skriftlig besvarelse

Samråd

Spørgetimen med statsministeren

122

126

128

130

132

135

INDHOLD

K A PITEL 9 – OR LOV, IM MU NITE T OG OFFENTLIGHED

9.1

9.2

9.3

Orlov for folketingsmedlemmer

Folketingsmedlemmers immunitet

Folketingets register over folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser

(hvervregisteret)

Folketinget og offentligheden

138

139

141

9.4

K A PITEL 10 – DOK U MENTATION OG INFOR M ATION

10.1 www.folketingstidende.dk og Folketingstidende

10.1.1 Referat af Folketingets forhandlinger

10.1.2 Referenten i Folketingssalen

10.2 Tv fra Folketinget

10.2.1 Tv-kanalen FOLKETINGET

10.2.2 Web-tv – direkte møder og video on demand

10.3

10.4

10.5

10.6

10.7

10.8

Folketingets hjemmeside – www.folketinget.dk

Folketingets Bibliotek

Linkpakker til ugens debatter i Folketingssalen

Folketingets arkiv – udvalgsbilag

Folketingets Oplysning

Folketingets EU-oplysning

144

145

146

148

149

INDHOLD

BIL AG 1

R EGLER OM A DGA NG TIL FOLK E TINGE TS

PA R L A MENTA R ISK E DOK U MENTER M.V.

(SOM V EDTAGE T A F PR ÆSIDIE T DEN 25. FEBRUA R 2015)

BIL AG 2

V EJLEDNING OM OPSTILLING A F

ÆNDR INGSFOR SL AG, DER SK A L STILLES TIL

FR EMSAT TE LOV- OG BESLU T NINGSFOR SL AG

152

155

H Å N D B O G I FO L K E T I N G S A R B E J D E T

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

KAPITEL 1 – FOLKETINGSARBEJDET

1.1

1.2

HV EM PL A NL ÆGGER FOLK E TINGSA R BEJ DE T I

FOLK E TINGSSA LEN?

MØDEPER IODER

1.2.1 Valgperioder

1.2.2 Folketingsår og folketingssamling

1.3

1.3.1 Fordelingen af fremsættelser over året

1.3.2 Information om kommende forslag

1.3.3 Frister for behandling

PL A NL ÆGNINGEN A F LOVGIV NINGSA R BEJ DE T

1.4

1.4.1 Mødeplanen

1.4.2 Langtidsplanen

PL A NER NE

1.4.3 Ugeplanerne

1.4.4 Dagsordenen

1.4.5 Indkaldelse til møde

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

KAPITEL 1 – FOLKETINGSARBEJDET

1.1 HV EM PL A NL ÆGGER

FOLK E TINGSA R BEJ DE T I

FOLK E TINGSSA LEN?

Krumtappen i folketingsarbejdet i Folketingssa-

len er dagsordenen for Folketingets møder. Det

er Folketingets formand, der fastsætter Folketin-

gets dagsorden (grundlovens § 39).

Folketingets formand er også formand for

Udvalget for Forretningsordenen og inddrager

jævnligt dette udvalg i planlægningen af

folketingsarbejdet. Umiddelbart før folke-

tingsårets begyndelse i oktober indkalder

formanden udvalget til et møde med statsmini-

steren, hvor regeringens lovprogram drøftes.

Udvalget drøfter også folketingsarbejdet senere

på året, ofte i forbindelse med de statusredegø-

relser, som statsministeren sender til udvalget i

december, februar, marts og april om afviklingen

af lovprogrammet. Desuden kan formanden

holde møder med gruppeformændene og

udvalgsformænd og -næstformænd, når der er

behov herfor. Det kan være om afviklingen af

folketingsarbejdet, for så vidt angår konkrete

lov- og beslutningsforslag, eller for så vidt angår

den mere generelle afvikling. I forbindelse

hermed søger formanden at sprede anden- og

tredjebehandlingerne over de sidste måneder op

til, at arbejdet i Folketingssalen slutter i

begyndelsen af juni. Det skal forhindre, at

folketingsarbejdet klumper sig sammen i de

sidste par uger.

Folketingets formand får bistand fra folketings-

sekretæren og Lovsekretariatet til det praktiske

arbejde med at indkalde til møder, fastlægge

dagsorden, udarbejde planer m.v.

Folketingssekretæren mødes på formandens

vegne hver onsdag med repræsentanter for

folketingsgrupperne for at drøfte udkast til

ugeplaner og andet af betydning for afviklingen

af folketingsarbejdet. Der er også løbende

kontakt på embedsmandsniveau mellem

Folketinget og ministerierne.

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

1.2 MØDEPER IODER

Grundloven inddeler det parlamentariske

arbejde i valgperioder og folketingsår.

1.2.1 VALGPERIODER

Folketingets medlemmer vælges for 4 år, men

statsministeren kan til enhver tid udskrive

nyvalg med den virkning, at de bestående

folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har

fundet sted (grundlovens § 32).

Medlemmerne er valgt fra valgdagen, men vil

dog af praktiske grunde først kunne fungere, når

valgresultatet er gjort op og man ved, hvem der

er blevet medlemmer af Folketinget. Valgresul-

tatet opgøres af de lokale valgbestyrelser og

Økonomi- og Indenrigsministeriet. De valgte

medlemmer træder derfor først sammen senest

den 12. søgnedag (normalt 2 uger) efter

folketingsvalget (grundlovens § 35).

Grundloven giver statsministeren ret til at

indkalde Folketinget, inden de 12 søgnedage er

gået (grundlovens § 35), og ved enkelte

lejligheder har statsministeren benyttet sig af

denne ret. Det er sket af praktiske grunde som

følge af julen (1973 og 1981) eller for at

kombinere sammentrædelsesdagen efter valg

med den første tirsdag i oktober, hvor folke-

tingsåret begynder (1994).

Herefter sættes Tinget, det vil sige, at Folketin-

get godkender folketingsvalget og vælger

formand og næstformænd. Først da bliver

Folketinget arbejdsdygtigt. Kun medlemmer,

hvis valg er godkendt, kan være medlemmer af

udvalg og deltage i Folketingets forhandlinger

og afstemninger (FFO § 1, stk. 8).

Efter et folketingsvalg konstituerer de nyvalgte

folketingsmedlemmer sig i folketingsgrupper.

Medlemmer valgt for samme parti danner typisk

en folketingsgruppe, men også andre (f.eks. et

nordatlantisk medlem eller en løsgænger) kan

blive optaget i et partis folketingsgruppe.

En folketingsgruppe kan også dannes senere i

valgperioden, f.eks. ved at nogle medlemmer

bryder med deres folketingsgruppe. Disse

medlemmer kan så vælge at danne et nyt

politisk parti med henblik på at stille op til

næste folketingsvalg. Når Økonomi- og Inden-

rigsministeriet har godkendt det nye parti som

opstillingsberettiget til næste folketingsvalg,

kan de pågældende medlemmer anmelde sig

som folketingsgruppe.

Mandaterne bortfalder først, når nyvalg har

fundet sted. Ikke desto mindre følger Folketin-

get oftest den praksis, at arbejdet i Folketings-

salen standser, umiddelbart efter at valget er

udskrevet.

Der er dog også eksempler på, at der er afholdt

møder efter udskrivelsen af valg, f.eks. med

henblik på fremsættelsen af finanslovsforslaget

inden den grundlovsbestemte frist (1973),

gennemførelse af en midlertidig bevillingslov

(1981, 1983 og 1990), gennemførelse af

oktoberåbning (1960 og 1979) og – om end i

begrænset omfang – gennemførelse af alminde-

lige forslag (specielt 1960, 1987 og 1990).

1.2.2 FOLKETINGSÅR OG

FOLKETINGSSAMLING

Valgperioden inddeles i folketingsår. Folke-

tingsåret begynder den første tirsdag i oktober

og varer til den første tirsdag i oktober det

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

følgende år. Når der har været folketingsvalg,

deles folketingsåret i to samlinger: 1. samling,

som omfatter folketingsåret indtil valgdagen, og

2. samling, som løber fra dagen, hvor Folketinget

mødes første gang efter valget, og indtil den

første tirsdag i oktober. Ved begyndelsen af

hver folketingssamling vælges ny formand og

nye næstformænd og medlemmer til Folketin-

gets udvalg (grundlovens § 36 og FFO § 2, stk. 2,

og § 7, stk. 1). Forslag til love og folketingsbe-

slutninger, der ikke er endeligt vedtaget før

udgangen af folketingssamlingen, bortfalder

(grundlovens § 41, stk. 4).

Folketingsåret indledes i øvrigt med statsmini-

sterens åbningsredegørelse, der består af en

mundtlig del (»trontalen«) og en skriftlig del

(lovprogrammet) (grundlovens § 38, stk. 1).

Tidspunktet for afslutningen af arbejdet i

Folketingssalen har Folketingets formand

traditionelt fastsat til senest grundlovsdag, dvs.

den 5. juni.

Siden 1973 har Folketinget afsluttet arbejdet

inden grundlovsdag, bortset fra i 1973, 1974,

1975, 1980, 1998, 2005, 2008, 2010, 2011,

2012, 2013 og 2014, hvor Folketingets møder

fortsatte 1-2 uger ind i juni eller i hele juni

måned på grund af almindelig travlhed, valg

eller folkeafstemning i maj. Herudover har der i

nogle tilfælde, specielt i 1970’erne, været

afholdt en møderække på 1-2 uger i løbet af

sommeren.

I 1997 besluttede Udvalget for Forretningsorde-

nen at indføre en særlig mødedag i september

med 1. behandling af finanslovsforslaget på

dagsordenen. Det skete for at sikre Folketinget

en mere central placering i den politiske debat

om regeringens finanspolitiske udspil. Forman-

den sætter ikke andre sager på dagsordenen for

mødet i september, bortset fra sager om orlov

og lign.

Folketingsudvalgene kan holde møder hele året,

men typisk vil mødeaktiviteten være noget

mindre i de perioder, hvor der ikke er møder i

Folketingssalen.

1.3 PL A NL ÆGNINGEN A F

LOVGIV NINGSA R BEJ DE T

Alle forslag bortfalder, hvis de ikke er vedtaget,

inden folketingsåret slutter, dvs. inden den

første tirsdag i oktober. Denne regel medfører

stor travlhed ved afslutningen af mødeperioden,

hvor mange forslagsstillere ønsker deres forslag

færdigbehandlet. Arbejdspresset stiller store

krav til organiseringen af gruppemøder og det

lovtekniske arbejde i Folketingets parlamentari-

ske enheder med udarbejdelse af udvalgsbe-

tænkninger, ændringsforslag og optryk af lovfor-

slag. For at modvirke denne koncentration og for

at sikre en samlet behandlingstid af rimelig

længde har Folketinget løbende indgået aftaler

med regeringen om fremsættelsestakten for

regeringsforslag.

Udvalget for Forretningsordenen opstillede i

1999 følgende ønsker til en bedre tilrettelæg-

gelse af lovgivningsarbejdet:

• Størst mulig samling af forslag om ensar-

tede emner.

• Bedre tid til forberedelse af behandlingerne i

Folketingssalen såvel for medlemmerne og

ministrene som for offentligheden.

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

• Bedre tid til udvalgsarbejdet.

• Større spredning af specielt anden- og

tredjebehandlingerne.

1.3.1 FORDELINGEN AF

behandling kan finde sted (FFO § 11, stk. 1).

Tilsvarende regler gælder for beslutningsforslag

(FFO § 17, stk. 3).

I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet

findes andre retningslinjer og hovedprincipper

for lovarbejdet, herunder:

• Mindst halvdelen af regeringens lovforslag

bør fremsættes inden medio november.

• Der lægges vægt på, at der kan fremsættes

et betydeligt antal lovforslag allerede i

Folketingets åbningsuge.

Reglerne i FFO § 10, stk. 3, bygger på en aftale,

som blev indgået i oktober 1995 mellem

statsministeren og formændene for folketings-

grupperne, hvorefter halvdelen af forslagene fra

FREMSÆTTELSER OVER ÅRET

Folketinget har nogle retningslinjer for, hvornår

lovforslag skal fremsættes, af hensyn til

planlægningen af lovgivningsarbejdet. De to

vigtigste er, at regeringen bør fremsætte

hovedparten af forslagene i lovprogrammet ved

folketingsårets begyndelse, og at forslag

normalt bør fremsættes senest den 1. april, for

at de kan påregnes gennemført i det pågæl-

dende folketingsår (FFO § 10, stk. 3).

Fremsættes et forslag efter den 1. april, skal

der, hvis 17 medlemmer af Folketinget forlanger

det, foretages afstemning om, hvorvidt 1.

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

lovprogrammet skulle fremsættes i oktober og

første halvdel af november, og den anden

halvdel skulle fremsættes snarest efter og

inden en bestemt dato.

1.3.2 INFORMATION OM KOMMENDE

FORSLAG

Forudsætningen for en god planlægning er, at

Folketinget har oplysninger om og overblik over

de forslag, som forslagsstillerne ønsker

færdigbehandlet det pågældende år. Det kan

ske enten ved en tidligere fremsættelse af

forslagene, eller ved at regeringen informerer

Folketinget om indhold af og fremsættelsestids-

punkt for kommende forslag.

De første oplysninger om det kommende

folketingsår får Folketinget ved den åbningsre-

degørelse, som statsministeren afgiver den

første tirsdag i oktober. Det sker i den skriftlige

del af redegørelsen, det såkaldte lovprogram.

Lovprogrammet indeholder forventet fremsæt-

telsestidspunkt for de annoncerede lov- og

beslutningsforslag og ministerredegørelser.

Statsministeren sender endvidere i begyndelsen

af december, februar, marts og april en redegø-

relse om status for afviklingen af regeringens

lovprogram til Udvalget for Forretningsordenen.

Redegørelsen indeholder løbende opdaterede

oplysninger om forventet fremsættelsestids-

punkt for resterende forslag og resterende

ministerredegørelser.

Tidspunktet i lovprogrammet for en fremsæt-

telse kan f.eks. hedde februar I, det vil sige, at

regeringen forventer at fremsætte forslaget i

første halvdel af februar.

Folketingets formand får ikke tilsvarende tidlige

oplysninger om kommende private forslag, altså

forslag fra folketingsmedlemmer. Derfor er det

vigtigt, at medlemmerne så tidligt som muligt

giver Lovsekretariatet besked om, hvilke forslag

de vil komme med. Navnlig er det vigtigt, at

medlemmerne – når regeringens lovprogram er

offentliggjort – giver besked om eventuelle

alternative eller supplerende forslag om samme

emne som regeringens forslag. Det gør det

muligt for Lovsekretariatet at samle forslag om

samme emne til behandling i Folketingssalen.

1.3.3 FRISTER FOR BEHANDLING

Forretningsordenen indeholder nogle minimums-

frister. Der skal gå 2 dage efter fremsættelsen,

før et forslag kan komme til 1. behandling, og

der bør gå 5 dage (FFO § 11, stk. 1). Der skal

endvidere gå 2 dage efter betænkningsafgivel-

sen, før et forslag kan komme til henholdsvis 2.

og 3. behandling (FFO § 8 a, stk. 2).

Desuden må 2. og 3. behandling tidligst finde

sted, 2 dage efter at henholdsvis 1. og 2.

behandling er afsluttet (FFO § 12, stk. 1, og § 13,

stk. 1). Endvidere må 3. behandling ikke finde

sted før 30 dage efter fremsættelsen af

lovforslaget (FFO § 13, stk. 1).

Fristerne i Folketingets forretningsorden er som

sagt minimumsfrister, og de vil normalt ikke

være tilstrækkelige til, at offentligheden og

medlemmerne kan nå at sætte sig grundigt ind i

et forslag eller en betænkning, før forslaget skal

til behandling i Folketingssalen.

Derfor har Udvalget for Forretningsordenen

opstillet som praktisk hovedregel, at 1. behand-

ling normalt først finder sted i den anden uge

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

Lovforslag

1. behandling:

• Tidligst 2 dage efter fremsættelsen

• Der bør gå 5 dage efter fremsættelsen

• Normalt i den anden uge efter fremsæt-

telsen

2. behandling:

• Tidligst 2 dage efter 1. behandling

• Tidligst 2 dage efter betænkningsafgivel-

sen

• Normalt 5-6 dage efter betænkningsafgi-

velsen

3. behandling:

• Tidligst 2 dage efter 2. behandling

• Tidligst 2 dage efter eventuel afgivelse af

tillægsbetænkning

• Tidligst 30 dage efter fremsættelsen

Beslutningsforslag

1. behandling:

• Tidligst 2 dage efter fremsættelsen

• Der bør gå 5 dage efter fremsættelsen

• Normalt i den anden uge efter fremsæt-

telsen

2. (sidste) behandling:

• Tidligst 2 dage efter 1. behandling

• Tidligst 2 dage efter betænkningsafgivel-

sen

• Normalt 5-6 dage efter betænkningsafgi-

velsen

efter fremsættelsen. Udvalget har også udtalt,

at der normalt skal gå 5-6 dage mellem betænk-

ningsafgivelse og 2. behandling. Disse frister

skal sikre, at offentligheden og ordførerne får

bedre tid til at sætte sig ind i forslagene. Des-

uden skal ordførerne have mulighed for at drøfte

dem i grupperne.

Fristerne gælder både lovforslag og beslutnings-

forslag, bortset fra reglen om, at 3. behandling

af lovforslag ikke må finde sted før 30 dage

efter fremsættelsen. Lovforslag skal behandles

tre gange i Folketingssalen, mens beslutnings-

forslag kun skal behandles to gange.

Private lov- og beslutningsforslag kommer dog

normalt ikke til 1. behandling lige så tidligt som

regeringsforslag, men 1. behandling vil dog i

praksis finde sted inden for 1 måned efter

fremsættelsen.

Helt op i 1960’erne var det praksis, at regerings-

forslag dominerede dagsordenen for Folketinget,

og at private forslag ikke automatisk blev sat til

behandling. Chancen for, at private forslag kom

igennem et udvalg til 2. og eventuelt 3. behand-

ling, var endnu mindre. Dette er baggrunden for

reglerne i FFO § 11, stk. 1, og § 8 a, stk. 2, jf. §

17, stk. 1, om forslagsstillernes mulighed for at

få deres forslag behandlet. Bestemmelserne har

i dag ikke praktisk betydning.

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

1.4 PL A NER NE

1.4.1 MØDEPLANEN

I begyndelsen af folketingsåret kan det være

svært at danne sig et indtryk af den kommende

arbejdsbyrde og de kommende hovedemner for

den politiske debat, men alligevel udsender

formanden i løbet af foråret en mødeplan for det

kommende folketingsår med de dage, hvor der

forventes møde i Folketingssalen.

Mødeplanen angiver normalt omkring 100

mødedage i tiden fra første tirsdag i oktober til

grundlovsdag. Sædvanligvis indeholder den 2

mødefri uger, der falder sammen med skolernes

efterårsferie og vinterferie, ligesom uge 10

traditionelt holdes mødefri til udvalgsrejser

m.m. Desuden indeholder den normalt 3 mødefri

uger omkring jul og en halv mødefri uge i

forbindelse med påsken. Formålet med de

mødefri uger og mødefri dage er at give

medlemmerne bedre mulighed for at planlægge

såvel folketingsarbejdet som arbejdet uden for

Christiansborg, således at udvalgsrejser,

heldagsmøder, seminarer, kurser og høringer

m.v. kan placeres på dage, hvor der ikke er

planlagt møde i Folketingssalen.

Mødeplanen omdeles til Folketingets medlem-

mer, ministrene og ministerierne og findes

endvidere på Folketingets hjemmeside

www.folketinget.dk.

1.4.2 LANGTIDSPLANEN

folketingsmedlemmers tid. Oftest vil de

pågældendes kalendere være fyldte lang tid i

forvejen, og folketingsarbejdet må foregå på

bekostning af allerede indgåede aftaler og

tilsagn. Derfor har Folketinget indført en

langtidsplan til brug for planlægningen af

møderne i Folketingssalen. Den indeholder

imidlertid kun aftaler om forespørgselsdebatter,

der traditionelt oftest er placeret flere uger ude

i fremtiden. Disse aftaler fremgår af ugeplanen

for den kommende uge.

1.4.3 UGEPLANERNE

Med ugeplanerne offentliggør Folketinget den

første samlede plan for det enkelte møde.

Ugeplanerne udarbejdes på baggrund af

• lister fra Statsministeriet modtaget mandag

over forslag, der skal på ministermøde

tirsdag,

• meddelelser fra udvalgssekretærerne om,

hvilke betænkninger udvalgene forventer at

afgive de kommende 2 uger,

• fremsatte private lov- og beslutningsforslag,

• oplysninger fra udvalgssekretærerne om

udvalgsarrangementer, der kan forventes at

optage alle ordførere,

• løbende oplysninger fra ministersekretaria-

terne om, hvornår ministrene kan være til

rådighed,

• konkrete aftaler med ministersekretaria-

terne og,

• for så vidt angår private forslag, tilkendegi-

velser fra ordføreren for forslagsstillerne.

Den enkelte ugeplan udkommer i tre udgaver. Et

foreløbigt udkast for uge 3 offentliggøres på

Folketingets hjemmeside onsdag formiddag i

uge 1, udkast for uge 3 offentliggøres på

Hidtil har den detaljerede planlægning af

arbejdet i Folketingssalen ikke rakt ud over 2-3

uger. Erfaringen viser, at 2-3 uger er et meget

kort planlægningstidsrum, når man skal

disponere over ministres og

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

tilsvarende måde onsdag i uge 2, og endelig

ugeplan for uge 3 offentliggøres igen på

tilsvarende måde den sidste mødedag i uge 2.

Mandag udarbejder folketingssekretæren og

Lovsekretariatet forslag til ugeplan, der sendes

til formanden. Onsdag formiddag udsendes

udkast for de kommende 2 uger – ikke mindst

med henblik på gruppemøderne onsdag middag,

hvor ordførerskaber traditionelt fordeles.

Onsdag eftermiddag mødes folketingssekretæ-

ren med repræsentanter for folketingsgrupperne

for at drøfte indholdet af planerne. Det er

vigtigt, at grupperne i denne forbindelse giver

besked til Lovsekretariatet om sammenhænge

mellem de forslag, som er opført på planerne,

både mellem forslagene indbyrdes og i forhold

til kommende forslag fra grupperne. Derved kan

Folketinget undgå med korte mellemrum at

skulle gentage debatter i Folketingssalen om

samme emne, selv om det sker på grundlag af

forskellige forslag.

Regeringsforslag sættes normalt først til 1.

behandling, i den første eller anden uge efter at

de er fremsat, for at give medlemmerne,

ministrene og offentligheden bedre mulighed for

at forberede behandlingen. I ganske særlige

tilfælde kan Folketinget færdigbehandle

lov- eller beslutningsforslag på få dage, f.eks.

ved overenskomstindgreb, afgiftsforhøjelser

eller udsendelse af tropper og materiel til

konfliktområder. Dette kræver dog, at et flertal

på 3/4 af folketingsmedlemmerne vil medvirke

til at give de nødvendige dispensationer (FFO §

42). Private forslag sættes som nævnt normalt

senere til 1. behandling end regeringsforslag.

Forslag, som udvalgene har afgivet betænkning

over, sætter Folketinget fortrinsvis til 2.

behandling tirsdag eller torsdag i ugen efter

betænkningsafgivelsen og til 3. behandling

tirsdag eller torsdag i den følgende uge.

Private forslag, der har sammenhæng med et

regeringsforslag, der er fremsat eller forventes

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

fremsat inden for en rimelig tid, bliver så vidt

muligt sat til forhandling samme dag som

regeringsforslaget. Eventuelt kan forhandlingen

foregå under et.

Private forslag fra flere folketingsgrupper om

det samme emne vil normalt blive sat til

forhandling samme dag, og også disse bliver så

vidt muligt behandlet under et.

Udgangspunktet for planlægningen af den

enkelte dag er de aftaler, som folketingssekre-

tæren og Lovsekretariatet løbende indgår med

ministerierne om, hvornår de enkelte sager skal

behandles. Folketinget tilstræber at begrænse

antallet af ministre, som bliver berørt af

arbejdet i Folketingssalen på den enkelte dag.

Det gælder dog ikke anden- og tredjebehandlin-

ger og spørgetiden. Til gengæld bliver så mange

som muligt af de sager, der angår de ministre,

som skal i Folketingssalen den pågældende dag,

placeret på dagsordenen.

Planlægningen har naturligvis ikke kun betyd-

ning for ministrene, men i lige så høj grad for

folketingsmedlemmerne og Folketingets udvalg.

Men med den korte planlægningshorisont er det

nødvendigt at fastholde, at Folketingssalen er

krumtappen i folketingsarbejdet, og at udvalg

og medlemmer må tilrettelægge deres arbejde i

forhold hertil.

En bestemmelse i forretningsordenen om, at der

ikke måtte holdes udvalgsmøder samtidig med

møderne i Folketingssalen, udgik i 1994 som lidt

for restriktiv. Men det forudsættes fortsat, at

udvalgene afbryder møderne, hvis der ringes til

afstemning under udvalgsmødet, og andre

udvalgsarrangementer, der afholdes uden for

Folketinget, bør som udgangspunkt placeres på

tidspunkter, hvor der ikke afholdes møder i

Folketingssalen. Herudover kan det nævnes, at

Udvalget for Forretningsordenen har henstillet,

at der ikke afholdes udvalgsmøder under de

store debatter.

Formålet med planerne for folketingsarbejdet og

specielt den detaljerede ugeplanlægning er, at

deltagerne i det parlamentariske arbejde,

herunder berørte organisationer og institutioner,

skal kunne indrette sig med henblik på indlæg

og tilstedeværelse. Selv et foreløbigt udkast for

tiden 2 uger frem, der er offentliggjort på

Folketingets hjemmeside, er formodentlig

indgået i manges tidsplanlægning og bør derfor

kun ændres, hvis der er særlige grunde til det.

Ministersekretariaterne og gruppesekretaria-

terne skal derfor være opmærksomme på de

forskellige faser i den konkrete ugeplanlægning

og være behjælpelige med at gøre denne så

sikker som muligt.

1.4.4 DAGSORDENEN

Folketinget følger nogle retningslinjer for

planlægningen af de enkelte ugedage:

Der er kun ganske undtagelsesvis møde i

Folketingssalen om mandagen. Inden for de 9

mødemåneder er der endvidere normalt nogle få

mødefri fredage. Møderne begynder tirsdag og

onsdag kl. 13 og torsdag og fredag kl. 10. I

travle perioder, især de sidste uger før jul og før

grundlovsdag, forekommer der så vel møder om

mandagen som fremrykkede mødetidspunkter

på andre ugedage. Onsdagens første og ofte

eneste punkt på dagsordenen er spørgetiden.

Der er middagspause torsdag cirka kl. 12-13,

men ikke fredag. Det kan forekomme, at der ved

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

Normaluge:

•

1. (eneste) behandling af beslutningsfor-

slag

2. behandling af lovforslag

1. behandling af lov- og beslutningsforslag

Forespørgsels- og redegørelsesdebatter.

• Mødetider: tirsdag kl. 13, onsdag kl. 13,

torsdag kl. 10 og fredag kl. 10. Kun

torsdag er der frokostpause kl. 12

• Afstemninger: tirsdag og torsdag

• 2. behandling: tirsdag og torsdag

• 3. behandling: tirsdag og torsdag

Inden for de enkelte kategorier samler Lovsekre-

tariatet sagerne efter ministerområde med

regeringsforslagene inden for det pågældende

ministerområde først. Skiftes ministerområde,

vil regeringsforslag kunne komme efter private

forslag på det foregående ministerområde. Ved

placeringen af ministerområder i forhold til

hinanden lægges der navnlig vægt på ministre-

nes kalendere og på udvalgsmøder. Der lægges

endvidere vægt på at samle de enkelte mini-

stres dagsordenspunkter, ligesom forespørgsler

og redegørelser søges placeret til sidst på

dagsordenen. Afvigelser fra disse tommelfinger-

regler vil naturligvis kunne forekomme, hvis det

er nødvendigt af hensyn til andre arrangemen-

ter.

I de travle perioder op til jul og grundlovsdag er

der også afstemninger om lov- og beslutnings-

forslag onsdag og fredag.

1.4.5 INDKALDELSE TIL MØDE

Folketingets formand indkalder til møde med

angivelse af dagsorden (grundlovens § 39). Der

er dog tre tilfælde, hvor formanden ikke selv kan

bestemme tidspunkt og dagsorden for mødet:

Formanden skal indkalde til møde, når

mindst 2/5 af medlemmerne, dvs. 72

medlemmer, fremsætter begæring herom

med angivelse af dagsorden (grundlovens §

39).

sene møder desuden er en pause cirka kl. 18-19,

men normalt gennemføres en dagsorden uden

aftenpause.

Dagsordenen for et møde i Folketingssalen

offentliggøres normalt på Folketingets hjemme-

side sidst på eftermiddagen dagen før det

pågældende møde. Det sene tidspunkt er valgt

for ikke at udelukke diverse ændringer foranledi-

get af orlovsansøgninger, nye ændringsforslag

uden for betænkningen el.lign. Kun sager, som

står på dagsordenen for et møde, behandles i

dette, dog undtaget valg til udvalg, kommissio-

ner og hverv (FFO § 32).

Dagsordenerne indeholder kun sjældent sager,

som ikke er anført på ugeplanen. Skulle der ske

ændringer i forhold til ugeplanen, underretter

Lovsekretariatet folketingsgrupperne og den

pågældende minister på forhånd.

Rækkefølgen af sager på dagsordenen er som

udgangspunkt følgende:

•

3. behandling af lovforslag

2. (sidste) behandling af beslutningsfor-

slag

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

Formanden skal indkalde til møde, når

statsministeren skriftligt fremsætter

begæring herom med angivelse af dagsor-

den (grundlovens § 39).

Hvis 7 af Finansudvalgets 17 medlemmer

anmoder om møde i Folketingssalen i en i

øvrigt mødefri periode med henblik på

behandling af en bevillingsansøgning fra en

minister – i form af et beslutningsforslag

– kan det forventes, at formanden vil

indkalde til møde (beretning fra Udvalget

for Forretningsordenen, Folketingstidende

1968-69, tillæg B sp.1229).

Formanden henviser desuden til den dagsorden,

der fremgår af Folketingets hjemmeside.

Folketinget kan også blive indkaldt på andre

måder: Hvis der er uforudsete møder i mødefri

perioder, vil medlemmerne blive indkaldt

elektronisk via hjemmesiden og ved udsendelse

af e-mail og eventuelt sms samt gennem

grupperne med angivelse af mødetidspunkt og

dagsordensemner. Der er ikke i grundloven eller

forretningsordenen fastsat en minimumstid

mellem indkaldelsen og mødets afholdelse, men

hvis medlemmerne bliver indkaldt til møde i en

forventet mødefri periode, vil formanden

offentliggøre indkaldelsen så hurtigt som muligt

på hjemmesiden.

Mødeindkaldelse sker normalt, ved at formanden

ved slutningen af hvert møde meddeler

tidspunktet for næste møde (FFO § 32, stk. 2).

K A P I T E L 1 – FO L K E T I N G S A R B E J D E T

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

KAPITEL 2 – LOVFORSLAG OG

BESLU TNINGSFORSLAG

2.1

R EGER INGSFOR SL AG

PR IVATE FOR SL AG

2.1.1 Samlelove

2.2

2.2.1 Forslag fra folketingsmedlemmer

2.2.2 Forslag fra udvalg

2.3

2.3.1 Fremsættelse af regeringsforslag

2.3.2 Fremsættelse af private forslag

FR EMS ÆT TELSEN

2.4

2.5

TILBAGE TAGELSE A F FOR SL AG

ÆNDR INGSFOR SL AG

2.5.1 Fremgangsmåden ved ændringsforslag

2.5.2 Bistand til ændringsforslag

2.5.3 Konsekvenser af ændringsforslag

2.5.4 »Ændringer« i bemærkningerne

2.5.5 Høring over ændringsforslag

2.5.6 Tilbagetagelse af ændringsforslag

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

KAPITEL 2 – LOVFORSLAG OG

BESLU TNINGSFORSLAG

2.1 R EGER INGSFOR SL AG

Inden en minister fremsætter et lovforslag i

Folketinget, har ministeren som regel forhandlet

med regeringens støttepartier, eventuelt også

med andre partier, for at sikre, at der er flertal

for forslaget. Ved særlig store og indgribende

lovforslag bliver der mellem regeringen og en

kreds af partier indgået en aftale eller et forlig,

der danner grundlag for lovforslagets indhold.

Da regeringsmagten som regel deles af flere

partier, foregår forhandlingerne rent praktisk

først mellem regeringspartiernes ordførere, og

når de er blevet enige, bliver ordførerne for

andre partier inddraget.

Det er regeringen, som har ansvaret for at

udarbejde de lov- og beslutningsforslag, som

den fremsætter

. Der henvises om tilrettelæg-

gelsen af regeringens lovgivningsarbejde til

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,

2005, kapitel 5. Tre forhold er især relevante,

hvad angår Folketinget:

• Statsministerens åbningsredegørelse

indeholder både en mundtlig del og en

skriftlig del (lovprogrammet). Formålet med

lovprogrammet er at give Folketinget et

overblik over de lovforslag, som regeringens

politik vil udmønte sig i.

• Lovudkast, som ministre sender i høring,

sendes samtidig til det eller de relevante

udvalg i Folketinget til orientering.

• Indkomne høringssvar udgør en væsentlig

del af grundlaget for Folketingets behand-

ling af lovforslaget. Ministeren sender

høringssvarene til det relevante udvalg, når

lovforslaget bliver fremsat.

2.1.1 SAMLELOVE

Der henvises til Justitsministeriets vejledning om

lovkvalitet og til Anne Louise Bormann, Jens-Chri-

stian Bülow og Christian Østrup: »Loven – om udar-

bejdelse af lovforslag«, Jurist- og Økonomforbundets

Forlag (2002).

Uanset at det er regeringen, som har ansvaret

for at udarbejde de lov- og beslutningsforslag,

som den fremsætter, har Folketinget dog

undertiden haft nogle mere principielle

drøftelser om udformningen af regeringens

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

lov- og beslutningsforslag. Udvalget for

Forretningsordenen har bl.a. drøftet anvendelsen

af lovforslag, der foreslår ændring af flere

forskellige love (samlelovforslag). Det førte i

1999 til, at udvalget i en betænkning udtalte, at

»udvalget har bemærket, at regeringens og

Folketingets fælles ønske om at reducere

antallet af lovforslag ikke bør føre til anvendelse

af såkaldte samlelove i andre tilfælde, end hvor

der foreligger en nøje saglig eller politisk

sammenhæng mellem de foreslåede temaer.«

I Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet«

fra 2005 er anført:

»Det kan på den ene side anføres, at et

ændringslovforslag i almindelighed ikke bør

indeholde ændringer af forskellige love, hvis der

ingen indholdsmæssig sammenhæng er mellem

disse ændringer. På den anden side både kan og

bør flere lovændringer gennemføres ved samme

lovforslag, hvis der er tale om ensartede

ændringer (f.eks. ændringer af myndighedsbe-

tegnelser), eller hvis de foreslåede lovændringer

har samme indholdsmæssige baggrund (f.eks.

tilvejebringelse af grundlaget for ratifikation af

en traktat eller konvention eller ændringer som

følge af en samtidig foreslået hovedlov). Samme

problemstilling kan efter omstændighederne

opstå, hvor der er behov for at ændre regulerin-

gen af flere forskellige emner inden for samme

lov. Der må også her foretages en vurdering af

den indholdsmæssige sammenhæng af de

enkelte emner i lovforslaget, og ministeriet bør i

den forbindelse være opmærksom på, om en

samling af de forskellige emner i samme

lovforslag vil kunne vanskeliggøre en hensigts-

mæssig behandling af lovforslaget i Folketinget.

Må det f.eks. forudses, at der blandt

Folketingets medlemmer kan være et ønske om

at kunne differentiere stemmeafgivningen fra

emne til emne, taler dette for at opsplitte

emnerne i flere ændringslovforslag.«

Ud over at overholde kravet om »indholdsmæs-

sig sammenhæng« er det vigtigt, at ministeri-

erne også anskuer den »saglige eller politiske

sammenhæng« fra Folketingets synsvinkel og

således lader det indgå i vurderingen, om den

ønskede samling af emner i ét lovforslag vil gøre

det muligt at gennemføre en hensigtsmæssig

behandling af lovforslaget i salen og i udvalget

inden for de tidsfrister, der gælder i Folketinget

for sådanne behandlinger.

Er der tvivl om, hvorvidt ændringer af flere

forskellige love har en sådan indholdsmæssig

sammenhæng, at de bør gennemføres ved et

samlet lovforslag, bør der navnlig lægges vægt

på udvalgenes ressort og oppositionens

muligheder for at differentiere sin stemmeafgiv-

ning. Hvis de love, som foreslås ændret, ikke

ligger inden for den samme udvalgsressort, vil

dette således tale imod anvendelsen af et

samlelovforslag. Tilsvarende vil det tale imod

anvendelsen af et samlelovforslag, hvis det må

forudses, at (dele af) oppositionen ønsker at

stemme forskelligt om de væsentlige dele af

lovforslaget. Ud over disse hensyn kan der også

lægges vægt på hensynet til taletider, således

at der er rimelig taletid til hvert emne. Omvendt

vil det efter omstændighederne kunne være

mindre betænkeligt at medtage en mindre

ændring af en lov i et lovforslag, der ændrer en

anden lov, selv om der ikke er en nær emnemæs-

sig sammenhæng, hvis der er tale om en

ændring, der må anses for politisk ukontrover-

siel. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

konsekvensændring ved en fejl ikke er blevet

foretaget i forbindelse med en lovændring, og

hvor denne ændring derfor efterfølgende

foretages i et forslag, der ændrer en anden lov

inden for samme ministerområde.

Opstår der under behandlingen af et lovforslag

ønske om, at forskellige dele af lovforslaget

udgår, kan der stilles ændringsforslag herom.

Der kan også stilles ændringsforslag, der går ud

på en deling af lovforslaget i flere forslag.

Sådanne ændringsforslag er dog oftest

lovteknisk komplicerede, og de bør kun anven-

des i begrænset omfang.

regler være politisk forpligtet til at udmønte

folketingsbeslutningen.

En lov er bl.a. karakteriseret ved, at den har

umiddelbar retsvirkning for borgerne, og at den

skal anvendes af forvaltning og domstole. Der

stilles derfor skærpede krav til indholdet af et

lovforslag i forhold til et beslutningsforslag. Et

privat lovforslag kan være velegnet, hvis der er

tale om en mindre, veldefineret ændring i

gældende lovgivning, men er mindre egnet, hvis

der er tale om kompliceret eller omfattende

lovstof.

Udvalgssekretæren for det relevante folketings-

udvalg bistår folketingsmedlemmerne med at

udarbejde og fremsætte private forslag. Denne

bistand kan variere fra forslag til forslag

afhængigt af den rådgivning og bistand, som de

pågældende folketingsmedlemmer efterspørger.

Udvalgssekretariatets bistand foregår i

fortrolighed mellem de pågældende folketings-

medlemmer og Udvalgssekretariatet. Udvalgs-

sekretariatets bistand kan opdeles i to hoved-

grupper:

Den ene hovedgruppe omfatter de tilfælde, hvor

folketingsmedlemmer fremsender et privat

forslag til Udvalgssekretariatet, med henblik på

at forslaget skal fremsættes i Folketinget. I

disse tilfælde gennemgår udvalgssekretæren

forslaget kritisk for eventuelle fejl og uklarheder

i teksten, hvorunder også kilder, henvisninger og

citater bliver kontrolleret med bistand fra

Folketingets Bibliotek. Stavemåde og tegnsæt-

ning bliver tilrettet efter Retskrivningsvejled-

ning for Folketingstidende. Der bør ikke være

udenlandske tekster i private forslag, heller ikke

færøske eller grønlandske.

2.2 PR IVATE FOR SL AG

2.2.1 FORSLAG FRA

FOLKETINGSMEDLEMMER

Et lovforslag eller beslutningsforslag, som er

fremsat af et folketingsmedlem, kaldes et privat

forslag, fordi det ikke fremsættes af regeringen.

I praksis er hovedparten af de private forslag

beslutningsforslag, men der fremsættes også i

hvert folketingsår et mindre antal private

lovforslag.

Beslutningsforslag er typisk karakteriseret ved

at indeholde et klart formuleret politisk budskab

og et pålæg eller en opfordring adresseret til

den relevante minister om at fortage en

udmøntning, f.eks. i form af fremsættelse af et

lovforslag med et nærmere angivet indhold. Et

beslutningsforslags overordnede politiske og

principielle aspekter er normalt fremtrædende

under Folketingets behandling af forslaget. Hvis

Folketinget vedtager et beslutningsforslag, vil

ministeren efter de almindelige parlamentariske

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

Hvis forslaget helt eller delvis er en genfrem-

sættelse af et tidligere forslag, henvises i

bemærkningerne til den tidligere fremsættelse.

Hvis udvalgssekretæren bliver opmærksom på,

at et forslag kan give problemer i forhold til

grundloven, EU-retten, internationale forpligtel-

ser (menneskerettighedskonventioner m.v.) eller

grundlæggende retsprincipper, bliver dette

påpeget over for forslagsstillerne, ligesom

forslagsstillerne orienteres, hvis det skønnes, at

der kan være grund til at overveje andre

indholdsmæssige ændringer. Private lovforslag

bør som udgangspunkt opfylde de krav, der

stilles til regeringens lovforslag, jf. bl.a.

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

Afslutningsvis bliver forslaget korrekturlæst af

Folketingstidende og herefter fremsat i

Folketingssalen. Udvalgssekretæren orienterer

løbende forslagsstillerne om, hvor langt i

processen forslaget er nået, herunder hvornår

det bliver fremsat. Udvalgssekretæren bestræ-

ber sig på, at forslaget kan blive fremsat

hurtigst muligt. Fra et privat forslag bliver

indleveret til Udvalgssekretariatet, til det bliver

fremsat i Folketinget, vil der – afhængigt af hvor

kompliceret forslaget er – normalt gå cirka en

uge.

Den anden hovedgruppe af Udvalgssekretaria-

tets bistand i forbindelse med private forslag

omfatter de tilfælde, hvor et folketingsmedlem

anmoder om bistand til udarbejdelse af udkast

til et privat forslag »fra bunden af«. I disse

tilfælde skal folketingsmedlemmet som

minimum angive baggrunden for og formålet

med forslaget. Men det er også nyttigt, hvis

folketingsmedlemmet herudover kan forsyne

udvalgssekretæren med så mange relevante

oplysninger som muligt, herunder referencer til

kilder som f.eks. ministersvar, avisartikler,

skriftlige henvendelser osv. På baggrund heraf

udarbejder udvalgssekretæren udkast til

forslagets titel og tekst samt den faktuelle del

af forslagets bemærkninger.

Folketingsmedlemmer vil normalt selv skrive

den rent politiske del af forslagets bemærknin-

ger, men der er ikke noget til hindrer for, at

udvalgssekretæren også skriver udkast til denne

del på baggrund af anvisninger fra forslagsstil-

lerne. Når udvalgssekretæren har udarbejdet

udkastet, sendes det til det pågældende

folketingsmedlem, som herefter tager stilling til,

om forslaget skal fremsættes, eventuelt med

justeringer.

Der er principielt ikke ejerskab til tidligere

fremsatte forslag. Eksempelvis kan et parti helt

eller delvis genfremsætte et forslag, der i et

tidligere folketingsår er fremsat af et andet

parti. Der er heller ikke noget formelt til hinder

for, at forskellige forslagsstillere i samme

folketingsår hver for sig fremsætter næsten

identiske forslag.

2.2.2 FORSLAG FRA UDVALG

Folketingsudvalg kan også fremsætte private

forslag. Det sker normalt i form af en betænk-

ning og indstilling. Der forekommer to typer af

betænkninger og indstillinger:

• I den ene type fremsættes et egentligt

beslutningsforslag, der undergives to

behandlinger i Folketingssalen uden

mellemliggende udvalgsbehandling

(udvalgsbehandling har jo fundet sted i

forbindelse med udarbejdelsen af betænk-

ningen og indstillingen). Som eksempel kan

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

nævnes, at en ændring af Folketingets

forretningsorden ofte vil foreligge i form af

et beslutningsforslag indeholdt i en

betænkning fra Udvalget for Forretningsor-

denen. Som andre eksempler på beslutnings-

forslag af denne type kan nævnes beslut-

ningsforslagene om godkendelse af

statsregnskabet og godkendelse af

Folketingets Ombudsmands beretning.

• I den anden type betænkning og indstilling

afsluttes betænkningen med en indstilling

til Folketinget, som der stemmes om i

Folketingssalen. Som eksempler kan nævnes

indstilling fra Udvalget til Prøvelse af

Valgene efter et folketingsvalg, indstilling

fra Retsudvalget om valg af ombudsmand og

indstilling fra Udvalget for Forretningsorde-

nen om ophævelse af et folketingsmedlems

immunitet efter grundlovens § 57.

form, og den elektroniske offentliggørelse kan

ske senere. I særlige tilfælde kan det – af

tekniske grunde – tillades, at forslag først

offentliggøres senere samme dag. Hvis denne

fremgangsmåde benyttes, oplyser formanden

det, når formanden anmelder forslaget.

Forslagsstillerne kan ikke være sikre på at få

færdigbehandlet et forslag, hvis det fremsættes

efter den 1. april (FFO § 10, stk. 3, og § 17, stk.

3). Fristen gælder både for lovforslag og for

beslutningsforslag og både for regeringsforslag

og for private forslag. Hvis fristen bliver

overskredet, kan 17 medlemmer af Folketinget

kræve en afstemning om, hvorvidt lovforslaget

skal til 1. behandling (FFO § 11, stk. 1, og § 17,

stk. 3). Bestemmelsens betydning er dog blevet

indskrænket, for så vidt angår lovforslag, efter

at det er indført, at der skal gå mindst 30 dage

fra fremsættelsen til 3. behandling (FFO § 13,

stk. 1). Arbejdet i Folketingssalen slutter nemlig

for det meste sidst i maj eller i begyndelsen af

juni.

2.3.1 FREMSÆTTELSE AF

REGERINGSFORSLAG

2.3 FR EMS ÆT TELSEN

Lovforslag og beslutningsforslag kan – bortset

fra forslag til finanslov – kun fremsættes på

dage, hvor der er møde i Folketingssalen (FFO §

10, stk. 1 og 2). Folketingets formand anmelder

forslaget ved begyndelsen eller slutningen af et

møde.

Forslaget og den skriftlige fremsættelsestale

skal være klar til offentliggørelse på

www.folketingstidende.dk, når formanden

anmelder forslaget. I helt ekstraordinære

situationer, hvor det f.eks. på grund af tekniske

problemer ikke er muligt at offentliggøre

forslaget på www.folketingstidende.dk ved

anmeldelsen, kan forslag omdeles i kopieret

Så snart et ministersekretariat kan forudse

fremsættelsestidspunktet for et regeringsfor-

slag med tilstrækkelig sikkerhed, skal minister-

sekretariatet af hensyn til planlægningen

henvende sig til Lovsekretariatet for at aftale

datoen for 1. behandling.

Forud for fremsættelsen sender det pågældende

ministerium følgende til Folketingets Lovsekre-

tariat:

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

Huskeseddel om fremsættelse af regeringsforslag

1. For at undgå misforståelser er Lovsekretariatets »kontaktperson« altid ministerens

forkontor.

2. Sagsbehandleren og ministerens forkontor bør have en meget tæt kontakt i forbindelse med

fremsættelser, så sagsbehandleren aldrig er i tvivl om fremsættelsesdatoen og altid

orienterer forkontoret om eventuelle problemer.

3. Titlen på forslaget og i fremsættelsestalen skal altid være den samme.

4. Sagsbehandleren kontakter altid forkontoret, hvis en titel ændres på et forslag, hvor

materialet allerede er sendt til Lovsekretariatet med henblik på fremsættelse, hvorefter

forkontoret kontakter Lovsekretariatet.

5. Lovsekretariatet kontaktes altid, hvis der er risiko for, at et forslag, der påtænkes fremsat,

skal stoppes eller udsættes. Dette gælder både i tilfælde, hvor udsættelsen skyldes

politiske forhold, og i tilfælde, hvor udsættelsen er begrundet i andre forhold, f.eks. fordi det

ikke er muligt at indskrive forslaget i Lex Dania.

6. Det er en forudsætning for fremsættelse, at forslaget er frigivet i Lex Dania senest 1 time

forud for fremsættelsestidspunktet og således er klar til offentliggørelsen på en af Folketin-

gets hjemmesider straks ved fremsættelsen. Ved »nødfremsættelser«, hvor det ikke er

muligt, f.eks. på grund af nedbrud i de elektroniske systemer, at offentliggøre forslaget på en

af Folketingets hjemmesider straks ved anmeldelsen, kan ministeriet efter aftale med Lovse-

kretariatet selv kopiere forslaget i 250 eksemplarer. Lovforslag, der i forbindelse med

fremsættelsen bliver omdelt i kopieret form, skal efterfølgende frigives i Lex Dania hurtigst

muligt, således at det kan offentliggøres på en af Folketingets hjemmesider. Der må ikke i

den forbindelse foretages indholdsmæssige ændringer i forhold til den omdelte fotokopie-

rede version.

7. Senest når papirudgaven af det forslag, der ønskes fremsat, er sendt fra forkontoret til

Lovsekretariatet, bør lovforslaget og fremsættelsestalen være indlæst i Lex Dania.

8. Forkontoret skal altid ringe til Lovsekretariatet, når det forslag, der skal fremsættes, er

underskrevet af dronningen. Ellers vil forslaget ikke blive fremsat på det forudsatte tids-

punkt.

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

•

Et eksemplar af lovforslaget.

Et eksemplar af fremsættelsestalen.

Et eksemplar af det af ministeren

underskrevne brev med anmodning om

fremsættelse.

når dronningen ved sin underskrift har tiltrådt,

at lovforslaget kan fremsættes, skal Lovsekreta-

riatet have telefonisk bekræftet, at lovforslaget

skal fremsættes.

Når et ministerium ønsker et lovforslag fremsat,

skal Lovsekretariatet have modtaget lovforsla-

get, fremsættelsestalen og følgebrevet senest

kl. 11 dagen før. Da regeringsforslag normalt

fremsættes onsdag, vil fristen således være

tirsdag kl. 11. Når Lovsekretariatet modtager

materialet, får lovforslaget et L-nummer og en

fremsættelsesdato af Lovsekretariatet.

Fremsættelsesdatoen aftales med det pågæl-

dende ministeriums forkontor. Det er herefter

ministeriets ansvar, at L-nummer og fremsæt-

telsesdato indskrives i lovforslaget, og at

lovforslaget, senest 1 time før forslaget skal

anmeldes, er klar til offentliggørelse på en af

Folketingets hjemmesider.

2.3.2 FREMSÆTTELSE AF PRIVATE

FORSLAG

Lov- og beslutningsforslag af folketingsmedlem-

mer (private forslag) fremsættes i praksis altid

skriftligt. Derfor skal forslaget ledsages af en

Ministeriet stiler brevet til Folketingets formand,

men sender det altid til Lovsekretariatet. I

hastetilfælde bør ministeriet påføre kuverten

»haster/bringes« og aflevere brevet direkte i

Lovsekretariatet.

Ideelt burde ministeriet sende lovforslaget til

Folketinget i god tid inden den ønskede

fremsættelsesdato, og dette burde først ske,

efter at regeringen i et ministermøde har

besluttet at fremsætte lovforslaget og dronnin-

gen har tiltrådt dette med sin underskrift. Men

normalt ønsker ministeriet at fremsætte

lovforslaget, straks efter at dronningen har

tiltrådt fremsættelsen af lovforslaget, hvilket

kan ske ved et statsrådsmøde eller uden for

statsrådet. Derfor sender ministeriet ofte

lovforslaget over til Lovsekretariatet, før det er

blevet godkendt på et ministermøde. Når

lovforslaget er godkendt på et ministermøde, og

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

skriftlig fremsættelsestale. Når det drejer sig

om private forslag, indskrænker talen sig i

hovedreglen til følgende standardtale:

»Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg

mig herved at fremsætte: Forslag til ... ((Lov)

forslag nr. X 00). Jeg henviser i øvrigt til de

bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.«

Forslagsstillerne skal anføres ved deres

»navneopråbsnavn«, som er det officielle navn i

folketingssammenhæng. Ordføreren for forslags-

stillerne nævnes altid først uanset partimæssig

eller alfabetisk rækkefølge. Eventuelle andre

forslagsstillere fra ordførerens folketingsgruppe

følger – i alfabetisk rækkefølge – umiddelbart

efter ordføreren for forslagsstillerne, således at

alle forslagsstillere fra dennes folketingsgruppe

står samlet. Det skal være helt afklaret, hvem

der er ordfører for forslagsstillerne.

Efter den folketingsgruppe, som ordføreren for

forslagsstillerne tilhører, kommer medlemmerne

fra den – blandt de resterende folketingsgrupper

– største folketingsgruppe i alfabetisk orden.

Derefter kommer medlemmerne fra den

næststørste folketingsgruppe på samme måde

osv. Hvis en anden folketingsgruppe end den,

som ordføreren for forslagsstillerne tilhører,

udtrykkeligt beder om at få fremhævet/angivet

folketingsgruppens ordfører på området,

trækkes den pågældende frem først i rækken af

medlemmer fra hans/hendes egen folketings-

gruppe.

Folketingsmedlemmer, som har orlov, kan ikke

fremsætte forslag under orloven.

Der er ikke noget formelt krav om antallet af

forslagsstillere, men i praksis anbefales mindst

to, så forslaget kan behandles i salen, selv om

den ene forslagsstiller er udtrådt af Folketinget

eller har orlov.

Når udvalgssekretæren er færdig med udkastet

til et privat forslag, kontrollæses det af endnu

en udvalgssekretær, hvorefter det sendes til

godkendelse hos forslagsstillerne, medmindre

andet er aftalt eller der er tale om mindre,

uvæsentlige justeringer og ændringer. Når

udkastet er godkendt af forslagsstillerne, går

det i elektronisk form til korrektur i Folketingsti-

dende. Udvalgssekretæren tager derefter

stilling til korrekturrettelserne og indhenter

forslagsnummer og fremsættelsesdato fra

Lovsekretariatet.

Lovsekretariatet tildeler og registrerer løbende

numre til forslag, som skal fremsættes.

Udvalgssekretæren og Lovsekretariatet aftaler

datoen for fremsættelsen af forslaget. Forslag

fremsættes så hurtigt som muligt. Forslag kan

kun fremsættes på mødedage.

Private forslag vil normalt blive førstebehandlet

i salen. Lovsekretariatet aftaler dato for

1. behandling med ordføreren for forslagsstil-

lerne.

Private forslag kan dog blive henvist til udvalgs-

behandling uden 1. behandling, hvis forslagsstil-

lerne ønsker det. Udvalgshenvisningen sker i så

fald umiddelbart ved fremsættelsen. Forslags-

stillerne skal derfor inden dette tidspunkt tilken-

degive, hvis forslaget ønskes henvist direkte til

udvalgsbehandling.

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

2.4 TILBAGE TAGELSE A F

FOR SL AG

Forslagsstillerne kan på ethvert trin af et

forslags behandling tage det tilbage. Det gælder

både regeringsforslag og private forslag (FFO §

22). Folketingets formand meddeler i salen, at

forslagsstillerne har taget deres forslag tilbage.

Derefter spørger formanden, om en anden – et

medlem eller en minister – ønsker at optage

(overtage) forslaget. Hvis nogen ønsker at

overtage det – hvilket i praksis sker sjældent

– fortsætter behandlingen af forslaget

uændret. Ellers er forslaget bortfaldet.

I visse tilfælde afgiver et udvalg en tillægsbe-

tænkning over et lovforslag, efter at det har

været til 2. behandling, og det hænder endda, at

udvalget siden hen afgiver en tilføjelse til

tillægsbetænkningen. Hvis det sker, kan et

ændringsforslag også stilles i et af disse

dokumenter.

Det er kun medlemmerne af det pågældende

udvalg og ministeren, der kan stille ændringsfor-

slag i betænkninger, tillægsbetænkninger og

tilføjelser hertil. Hvis et medlem fra en folke-

tingsgruppe, som ikke er repræsenteret i

udvalget, ønsker at stille et ændringsforslag,

kan det kun ske uden for betænkning, tillægsbe-

tænkning eller tilføjelser hertil.

En betænkning skal være offentliggjort på en af

Folketingets hjemmesider, senest 2 dage før det

pågældende forslag bliver behandlet i Folketin-

get (FFO § 8 a, stk. 2). Det samme gælder en

tilføjelse til en betænkning, en tillægsbetænk-

ning og en tilføjelse til en tillægsbetænkning.

Ændringsforslag, som er stillet uden for en

betænkning m.v., skal blot offentliggøres på en

af Folketingets hjemmesider dagen før, forslaget

behandles i Folketinget (FFO § 18, stk. 2). Af bl.a.

lovkvalitetsmæssige grunde bør ændringsfor-

slag, der stilles uden for en betænkning m.v.,

normalt ikke fremkomme, så sent som dagen før

forslaget behandles i Folketinget, medmindre

der er tale om rent tekniske ændringsforslag.

2.5.2 BISTAND TIL ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalgssekretærerne har bl.a. til opgave at

hjælpe folketingsmedlemmerne med at stille

ændringsforslag. Et ændringsforslag med

2.5 ÆNDR INGSFOR SL AG

2.5.1 FREMGANGSMÅDEN VED

ÆNDRINGSFORSLAG

Når et lovforslag eller et beslutningsforslag

bliver behandlet i Folketinget, sker det tit, at der

bliver stillet ændringsforslag til det fremsatte

forslag. Ændringsforslag kan stilles både af den

minister eller det folketingsmedlem, som har

fremsat lov- eller beslutningsforslaget, og af

andre folketingsmedlemmer.

De fleste ændringsforslag bliver stillet i den

betænkning, som det relevante udvalg afgiver

over lov- eller beslutningsforslaget, før forslaget

kommer til 2. behandling i Folketingssalen.

Fremkommer ønsket om at stille et ændringsfor-

slag, først efter at udvalget har afgivet sin

betænkning, kan ændringsforslaget dog ikke

indgå i betænkningen. I disse tilfælde må

ændringsforslaget i stedet stilles uden for

betænkning eller i en tilføjelse til betænkning.

bemærkninger kan skrives helt fra grunden i et

samarbejde mellem en udvalgssekretær og et

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

folketingsmedlem, men det udarbejdes på

grundlag af et oplæg fra folketingsmedlemmet.

Oplægget kan spænde fra en mundtlig anmod-

ning til et fyldigt, skriftligt oplæg. I enkelte

tilfælde kan det være en fordel at anmode det

pågældende ministerium om teknisk bistand til

udarbejdelse af ændringsforslag. Det kan bl.a.

komme på tale, hvis det drejer sig om teknisk

komplicerede ændringsforslag, eller hvis det af

politiske grunde er en hensigtsmæssig frem-

gangsmåde, f.eks. hvis der tegner sig et flertal

for ændringsforslaget.

2.5.3 KONSEKVENSER AF

ÆNDRINGSFORSLAG

De nærmere regler for opstilling af ændringsfor-

slag er angivet i bilag 2. Her skal det blot

understreges, at der ikke skal stilles ændrings-

forslag, der udelukkende er udtryk for mekaniske

konsekvenser af andre ændringsforslag.

Baggrunden for dette princip er især, at

ændringsforslag først og fremmest skal

opfattes som afstemningstemaer med større

eller mindre politisk indhold. Desuden er der en

risiko for, at forholdene i forbindelse med

afstemningen i Folketingssalen bliver mere

uoverskuelige, hvis der også skal stemmes om

ændringsforslag, som blot er mekaniske

konsekvenser af andre ændringsforslag.

Hvis et ændringsforslag bliver vedtaget, bliver

de tekniske konsekvenser af ændringsforslaget

i stedet indføjet i lovforslaget redaktionelt, når

lovforslaget optrykkes efter behandlingen i

Folketingssalen. Denne fremgangsmåde kan dog

kun bruges, hvis de tekster, der berøres af

konsekvenserne, er omfattet af det fremsatte

lovforslag.

2.5.4 »ÆNDRINGER« I

BEMÆRKNINGERNE

Et lovforslag eller beslutningsforslag indeholder

ikke kun selve forslagets tekst, men også

bemærkninger fra forslagsstilleren, som

forklarer forslagets formål og konsekvenser m.v.

Der kan imidlertid kun stilles ændringsforslag til

forslagets titel og tekst og ikke til forslagsstille-

rens bemærkninger til forslaget. Det skyldes,

hvad lovforslag angår, at bemærkningerne ikke

»optrykkes« sammen med lovforslaget efter 2.

og 3. behandling i Folketinget. Tilsvarende bliver

bemærkningerne til et beslutningsforslag ikke

»optrykt« sammen med beslutningsforslaget

efter 2. (sidste) behandling. Desuden bliver

bemærkningerne til et lovforslag ikke optaget i

Lovtidende, hvor de vedtagne love (men ikke

beslutningsforslag) offentliggøres.

Er det af den ene eller anden grund nødvendigt

at korrigere forslagsstillerens bemærkninger til

forslaget, må det gøres på en anden måde, f.eks.

ved at der bliver optaget et bidrag i den

betænkning, som det pågældende udvalg

afgiver over forslaget. Som eksempler på

betænkninger, der indeholder sådanne bidrag,

kan nævnes Ligestillingsudvalgets betænkning

over lovforslag nr. L 17 af 28. november 2012,

Miljøudvalgets betænkning over lovforslag nr. L

98 af 17. januar 2013 og Børne- og Undervis-

ningsudvalgets betænkning over lovforslag nr. L

96 af 19. februar 2013.

2.5.5 HØRING OVER

ÆNDRINGSFORSLAG

Det er almindeligt, at et ministerium sender et

lovforslag i høring, inden det bliver fremsat i

Folketinget, så myndigheder og private interes-

seorganisationer m.fl., som bliver berørt af

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

lovforslaget, kan komme med kommentarer til

det. Derimod bliver ændringsforslag normalt

ikke sendt i høring, medmindre der er tale om

ændringsforslag, der medfører en omfattende

indholdsmæssig ændring i forhold til det

fremsatte lovforslag.

Udvalget for Forretningsordenen har i en

betænkning om lovkvalitet gjort opmærksom

på, at når et af Folketingets udvalg behandler et

lovforslag, har udvalget mulighed for at anmode

ministeren om at foretage en høring over et

ændringsforslag.

2.5.6 TILBAGETAGELSE AF

ÆNDRINGSFORSLAG

Når der er stillet et ændringsforslag, kan det

tages tilbage igen af forslagsstilleren på ethvert

trin af forslagets behandling (FFO § 22, stk. 1).

Det gælder, uanset om ændringsforslaget er

stillet af en minister eller et medlem af

Folketinget. Forslagsstilleren skal meddele

Folketingets formand, at han eller hun ønsker at

tage sit forslag tilbage. Herefter giver forman-

den meddelelse i Folketingssalen om, at

forslagsstilleren har ønsket at tage sit forslag

tilbage, og samtidig spørger formanden, om

nogen (en minister eller et medlem) ønsker at

optage ændringsforslaget som sit eget. Hvis der

er nogen, som ønsker det, fortsætter behandlin-

gen af ændringsforslaget uændret, men ellers

meddeler formanden, at ændringsforslaget er

bortfaldet.

K A P I T E L 2 – LO V FO R S L AG O G B E S LU T N I N G S FO R S L AG

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L A G I FO L K E T I N G S S A L E N

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L AG I FO L K E T I N G S S A L E N

KAPITEL 3 – BEHANDLINGEN AF

FORSLAG I FOLKETINGSSALEN

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

FR EMS ÆT TELSESTA LEN

FOR H A NDLINGEN

Ordførerne

1. behandling

2. behandling

3. behandling

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

OR DFØR ER INDL ÆG, PR IVATISTINDL ÆG OG KORTE

BEM ÆR K NINGER

A FBRY DELSE A F BEH A NDLINGEN

EF TER FOR H A NDLINGER NES A FSLU T NING

HENV ISNINGER TIL U DVA LGENE

A FSTEMNINGER

DISPENSATION OG A FV ISNING

IDENTITE T

3.9.1 Identitetskravet

3.9.2 Procedurespørgsmål

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L A G I FO L K E T I N G S S A L E N

KAPITEL 3 – BEHANDLINGEN AF

FORSLAG I FOLKETINGSSALEN

Forhandlingerne i Folketingssalen ledes af

Folketingets formand. Formanden sørger for

opretholdelse af god orden og en værdig

forhandlingsform, og ethvert medlem skal

underkaste sig formandens afgørelse angående

opretholdelse af ordenen (FFO § 4).

Folketinget har fire næstformænd og fire

tingsekretærer, som er valgt blandt Tingets

medlemmer. Hvis møderne i Folketingssalen ikke

ledes af formanden, er det en af næstformæn-

dene eller tingsekretærerne, der leder mødet

(FFO § 5).

Formanden (eller den fungerende formand)

bistås under møderne af folketingssekretæren

eller en anden medarbejder i Folketingets

Administration.

skriftlig sammenfatning af forslagets hoved-

punkter, som offentliggøres på en af Folketin-

gets hjemmesider, når formanden har sagt fra

talerstolen, at forslaget er fremsat.

Oprindelig var fremsættelsestalen mundtlig,

som udtrykket antyder, men siden folketingsåret

1992-93 har den mundtlige fremsættelsesform

ikke været anvendt.

Lovforslag bør normalt fremsættes senest den

1. april, hvis ministeren ønsker, at forslaget

gennemføres i det pågældende folketingsår (FFO

§ 10, stk. 3). Hvis et lovforslag fremsættes efter

den 1. april, bør der i fremsættelsestalen stå en

begrundelse for den sene fremsættelse.

Desuden bør ministeren oplyse, om forslaget

ønskes gennemført i det pågældende folke-

tingsår.

3.1 FR EMS ÆT TELSESTA LEN

Den formelle forelæggelse af et forslag i

Folketinget foregår i dag ved en kortfattet

Hvis ministeren ønsker en dispensation, så et

lovforslag bliver behandlet på mindre end 30

dage, bør ministeren også oplyse og begrunde

dette i fremsættelsestalen. Efter forretningsor-

denen må 3. behandling af lovforslag nemlig

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L AG I FO L K E T I N G S S A L E N

ikke finde sted, før 30 dage efter at lovforslaget

er fremsat (FFO § 13, stk. 1).

Hvis et lovforslag fra regeringen ikke har været i

høring, eller hvis høring først sker samtidig med

fremsættelsen, bør ministeren oplyse det i

fremsættelsestalen sammen med en begrun-

delse herfor. Ønsker ministeren en 1. behandling,

inden høringssvar og kommenteret høringsover-

sigt er sendt til Folketinget, bør dette også stå i

fremsættelsestalen.

visse debatter (åbningsdebatten i oktober og

afslutningsdebatten i maj eller juni samt

debatten ved 3. behandling af finanslovsforslag)

kan ordførerne have fortrinsret til at indgå i en

dialog med den foregående taler (korte bemærk-

ninger).

Gruppesekretariaterne skal inden udgangen af

den foregående uge sende navnene på ordfø-

rerne til Lovsekretariatet med henblik på

forberedelse af det enkelte møde. Skifter en

gruppe ordfører på dagen, skal det meddeles til

folketingssekretæren eller dennes stedfortræ-

der i Folketingssalen.

3.2.2 1. BEHANDLING

En 1. behandling er tilrettelagt med henblik på

at give forslagsstilleren eller ordføreren for

forslagsstillerne mulighed for at høre de øvrige

folketingsgruppers opfattelse for derefter at

kommentere indlæggene. Hvis der er tale om et

forslag fremsat af en minister, får ordførerne

ordet først i sædvanlig rækkefølge efter

folketingsgruppernes størrelse, og ministeren

får ordet til sidst som forslagsstiller. Er der

derimod tale om et privat forslag, får den

pågældende minister ordet før ordførerne, dels

fordi ministeren politisk anses for den vigtigste

debatdeltager, dels fordi ministeren har

rådighed over centraladministrationens store

sagkundskab. Til sidst får ordføreren for

forslagsstillerne ordet.

Det forekommer, at forslagsstillere – især fra

større folketingsgrupper – både ønsker at

komme ind i den normale ordførerrække og at

holde et afsluttende indlæg. Formanden

accepterer dette ønske, hvis ordførerens

samlede taletid fordeles mellem de to indlæg.

I fremsættelsestalen bør følgende særlige

punkter anføres, såfremt situationen

kræver det:

• Ønske om hastebehandling

• Ønske om færdigbehandling i samme

folketingsår af forslag, der først

fremsættes efter den 1. april

• Ønske om 1. behandling, inden hørings-

svar og høringsnotat foreligger

3.2 FOR H A NDLINGEN

3.2.1 ORDFØRERNE

Folketingsgrupperne udpeger for hver sag en

ordfører, der er gruppens talsmand, og som

indleder drøftelserne i folketingsgruppen med

henblik på at skabe en fælles holdning såvel til

det fremsatte forslag som til en senere

forhandlingslinje og ændringsforslag. I Folke-

tingssalen taler ordførerne i en rækkefølge, der

afgøres af gruppernes størrelse. De kan have en

længere taletid end andre medlemmer, og i

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L A G I FO L K E T I N G S S A L E N

Talerrækkefølge:

Regeringsforslag:

• ordførerne

• ministeren

Private forslag:

• ministeren

• ordførerne for

de øvrige

partier

• ordføreren for

forslagsstil-

lerne

Disse regler kom ind i forretningsordenen i 1997

og har hidtil ikke været anvendt.

3.2.3 2. BEHANDLING

Når et lov- eller beslutningsforslag har været til

1. behandling, henviser Folketinget det til et af

de stående udvalg. Forslaget bliver ikke sat til 2.

behandling, før udvalget har færdigbehandlet

det.

I 2. behandling indgår såvel det fremsatte

forslag som udvalgsbetænkningen og eventuelle

ændringsforslag uden for betænkningen.

Debatten foregår under et og former sig oftest

som ordførernes uddybende kommentarer til

betænkningen og ændringsforslagene og

ministerens bemærkninger hertil. Det forekom-

mer, at ingen eller kun en del af de tilstedevæ-

rende ordførere beder om ordet. I sidstnævnte

tilfælde bliver rækkefølgen derfor i praksis

typisk bestemt af, hvornår den enkelte beder om

ordet, snarere end af gruppernes størrelse.

2. behandling må tidligst finde sted, 2 dage

efter at 1. behandling er afsluttet (FFO § 12, stk.

1). En anden frist for 2. behandling fastslår, at

når et forslag er blevet henvist til et udvalg, må

2. behandling tidligst foretages, 2 dage efter at

udvalgets betænkning er blevet offentliggjort

på en af Folketingets hjemmesider (FFO § 8 a,

stk. 2). I praksis bestræber Folketinget sig

imidlertid på, at der er et tidsrum på 5-6 dage

mellem offentliggørelsen af betænkningen og 2.

behandling. Det giver bl.a. interesseorganisatio-

ner bedre mulighed for at kommentere betænk-

ningen, især ændringsforslagene.

Et almindeligt beslutningsforslag får to

behandlinger, og ved 2. behandling følges

Ved behandling af gruppens egne forslag kan en

folketingsgruppe vælge at stille med en

selvstændig ordfører for gruppen, som er

forskellig fra ordføreren for forslagsstillerne. I så

fald har begge ordførere fuld taletid.

I praksis følger Folketinget den hovedregel, at et

lovforslag først kommer til 1. behandling, i den

første eller anden uge efter at det er blevet

fremsat. Efter FFO § 11, stk. 1, må en 1. behand-

ling tidligst finde sted 2 dage efter og bør ikke

finde sted, før 5 dage efter at lovforslaget er

offentliggjort på en af Folketingets hjemmesi-

der. Private lov- og beslutningsforslag kommer

normalt ikke til 1. behandling lige så tidligt som

regeringsforslag, men 1. behandling vil dog

normalt finde sted inden for 1 måned efter

fremsættelsen.

Hvis et forslag fremsættes efter den 1. april,

skal der, hvis 17 medlemmer kræver det,

foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling

kan finde sted (FFO § 11, stk. 1, og § 17, stk. 3).

Inden en sådan afstemning kan formanden

sætte spørgsmålet til særskilt forhandling med

taletid efter reglerne for korte bemærkninger.

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L AG I FO L K E T I N G S S A L E N

samme fremgangsmåde som ved 3. behandling

af lovforslag.

3.2.4 3. BEHANDLING

Behandlingen er delt, så der først forhandles og

stemmes om eventuelle ændringsforslag,

hvorefter der forhandles og stemmes om

forslaget som helhed. Ofte omfatter et ordfø-

rerindlæg under debatten om ændringsforsla-

gene imidlertid såvel ændringsforslag som

lovforslaget i dets helhed, hvilket normalt

accepteres. I øvrigt hænder det ofte, at ingen

tager ordet under 3. behandling.

3. behandling må ikke finde sted, før 30 dage

efter fremsættelsen og før 2 dage efter at 2.

behandling er afsluttet (FFO § 13, stk. 1). 2/5 af

Tingets medlemmer (72 medlemmer) kan dog

over for Folketingets formand forlange, at 3.

behandling tidligst finder sted 12 søgnedage

(hverdage inkl. lørdage) efter forslagets

2. behandling (grundlovens § 41, stk. 3, og FFO §

13, stk. 1). Anmodningen skal være skriftlig og

underskrevet af de deltagende medlemmer.

Udsættelse kan dog ikke finde sted, for så vidt

angår forslag til finanslove, tillægsbevillings-

love, midlertidige bevillingslove, statslånslove,

love om meddelelse af indfødsret, love om

ekspropriation, love om indirekte skatter og i

påtrængende tilfælde love, hvis ikrafttræden

ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.

En anden frist fastslår, at når et forslag har

været henvist til fornyet udvalgsbehandling

mellem 2. og 3. behandling og udvalget har

afgivet tillægsbetænkning, må 3. behandling

tidligst finde sted, 2 dage efter at udvalgets

tillægsbetænkning er blevet offentliggjort på en

af Folketingets hjemmesider (FFO § 8 a, stk. 2).

3.3 OR DFØR ER INDL ÆG,

PR IVATISTINDL ÆG OG KORTE

BEM ÆR K NINGER

Ordførerne taler i rækkefølge efter gruppestør-

relse. Efter ordførerne har øvrige medlemmer

(privatister) adgang til at tale. I forretningsorde-

nen er der afsat taletid til to runder (omgange),

der normalt vil være adskilt ved en ministers

indlæg.

Efter hvert indlæg er der mulighed for, at andre

medlemmer kan kommentere eller stille

supplerende spørgsmål til den ordfører, der

netop har afsluttet sit indlæg. Det sker gennem

korte bemærkninger, jf. FFO § 28, stk. 3,

hvorefter der, i det omfang formanden skønner

det rimeligt, gives medlemmer ordet for

fremsættelse af korte bemærkninger. En kort

bemærkning skal traditionelt være henvendt til

den tidligere taler, det være sig ordføreren eller

ministeren, men behøver ikke at være et

spørgsmål. Medlemmerne kan få adgang til to

korte bemærkninger, den første af indtil 1

minuts varighed og den anden af indtil �½ minuts

varighed, i direkte fortsættelse af hinanden fra

medlemmets plads til hver ordfører eller

ministeren. Efter hver kort bemærkning, der som

nævnt fremsættes fra pladserne, svarer den

adspurgte ordfører fra talerstolen. Også svaret

kan have en varighed af op til 1 minut den første

gang og op til �½ minut den anden gang. Ønsker

en minister ordet for en kort bemærkning,

fremsættes den altid fra talerstolen, og

ministerens taletid er af indtil 3 minutter.

Herefter vil der være mulighed for korte

bemærkninger til ministeren for ordførerne og

eventuelt også andre medlemmer efter

formandens skøn med henblik på at stille

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L A G I FO L K E T I N G S S A L E N

yderligere opklarende spørgsmål.

Normalt vil Folketingets formand forud for de

store debatter (åbnings- og afslutningsdebat-

terne og debatten ved 3. behandling af finans-

lovsforslaget) sende en meddelelse til medlem-

merne med retningslinjer for, hvordan den

konkrete debat vil blive afviklet, både for så vidt

angår ordførerindlæg og korte bemærkninger.

Debattens vekslen mellem ordførerindlæg og

andre medlemmers mulighed for direkte og

hurtig dialog ved korte bemærkninger til den

sidste ordfører om dennes indlæg stiller

ordførerne lige, uanset om de repræsenterer

regeringspartier eller oppositionen.

Denne balance forrykkes, hvis nogle ordførere

undlader at komme med eget ordførerindlæg,

men alene ved korte bemærkninger forholder sig

kritisk til tidligere ordføreres indlæg. Dette vil

som udgangspunkt hindre korte bemærkninger

rettet til de pågældende ordførere, der ikke selv

kommer med et ordførerindlæg. Formanden kan i

sådanne situationer tillade korte bemærkninger

rettet til ordførere, der ikke er kommet med eget

ordførerindlæg.

en 1. behandling på grund af manglende

høringssvar, men det forblev ved ønsket herom.

Derimod henvises næsten alle lovforslag til et

udvalg efter 1. behandling i Folketingssalen.

Afbrydelse af 2. behandling kan finde sted i

sjældne tilfælde. Dette skyldes sædvanligvis et

ønske om at undgå afstemning i Folketingssalen

om ændringsforslag. Behandlingen i Folketings-

salen sættes herefter i bero, indtil udvalgsbe-

handlingen er slut. Undertiden afbryder

Folketinget 3. behandling af et lovforslag med

den begrundelse, at der er fremkommet nye

oplysninger.

Når et medlem fremsætter forslag om at

afbryde behandlingen af et lovforslag, giver

Folketingets formand normalt straks mulighed

for en forhandling mellem ordførerne efter

reglerne om korte bemærkninger. På den måde

bliver formanden også selv orienteret om

gruppernes indstilling, herunder om, hvorvidt

formanden kan betragte et forslag om afbry-

delse som vedtaget uden afstemning.

3.5 EF TER FOR H A ND-

LINGER NES A FSLU T NING

Er forhandlingerne sluttet, kan ingen få ordet fra

talerstolen – heller ikke til procedurespørgsmål

– men medlemmerne kan fra deres pladser

besvare formandens forskellige processuelle

spørgsmål, f.eks. om de ønsker afstemning om

ændringsforslag eller fornyet udvalgsbehand-

ling.

3.4 A FBRY DELSE A F

BEH A NDLINGEN

Folketinget kan på ethvert trin af en sags

behandling afbryde behandlingen og henvise et

forslag til prøvelse i et udvalg (FFO § 9).

Enkelte gange har Folketinget henvist et forslag

til udvalgsbehandling, straks efter at det var

fremsat. Det har også været på tale at afbryde

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L AG I FO L K E T I N G S S A L E N

3.6 HENV ISNINGER TIL

U DVA LGENE

Ved afslutningen af 1. behandling foreslår

formanden normalt forslaget henvist til et

bestemt udvalg, men forslaget kan i sjældne

tilfælde gå direkte til 2. behandling uden

udvalgsbehandling. Spørgsmålet om, hvilket

udvalg det skal være, har forinden været drøftet

på det møde, som folketingssekretæren og

repræsentanter for folketingsgrupperne holder

hver onsdag. Efter 2. behandling skal Folketinget

tage stilling til, om udvalget skal behandle

forslaget igen. F.eks. kan udvalget tilkendegive

ønske herom i betænkningen. Formanden

foreslår oftest, at forslaget går direkte til 3.

behandling uden fornyet udvalgsbehandling,

medmindre der gøres indsigelse. Hvis en

ordfører gør indsigelse eller allerede under

behandlingen i Folketingssalen har fremsat

ønske om ny udvalgsbehandling, følger forman-

den normalt dette forslag uden afstemning, selv

om det formelt er Folketinget, der afgør

spørgsmålet.

afstemning. I disse tilfælde er formanden

bemyndiget til at erklære et afstemningspunkt

for afgjort, uden at medlemmerne stemmer.

Dog skal der altid stemmes om den endelige

vedtagelse af et lovforslag, et beslutningsfor-

slag eller et forslag til folketingsvedtagelse.

Dagen før behandlingen sender Lovsekretariatet

en e-mail til folketingsgrupperne om, hvilke

forslag der sættes til afstemning, og hvilke der

anses for vedtaget eller forkastet uden

afstemning. Når formanden under afstemnin-

gerne lægger op til, at et ændringsforslag

afgøres uden afstemning, formuleres det som et

spørgsmål til medlemmerne, og ethvert fremsat

ønske om afstemning imødekommes straks. Der

kræves således ikke en begæring fra 17

medlemmer som anført i FFO § 34.

Praksis er, at ændringsforslag, der ifølge

udvalgsbetænkningen vil blive tiltrådt af et

flertal i Folketingssalen, anses for vedtaget

uden afstemning. Det samme gælder ændrings-

forslag, som er stillet af en minister uden for

betænkningen, da de oftest vil være teknisk

begrundet. Ændringsforslag, der i betænkningen

alene er stillet og tiltrådt af mindretal, sætter

formanden umiddelbart til afstemning.

Ofte vil ændringsforslag have den konsekvens,

at det også bliver nødvendigt at stille flere

ændringsforslag andre steder i lovforslaget. Er

der tale om ændringsforslag, der i betænknin-

gen alene er tiltrådt af et mindretal, sættes kun

det vigtigste til afstemning. Bliver dette forslag

forkastet, anses de øvrige for forkastet som

konsekvens heraf. I visse tilfælde vil det være

rigtigst at anse et ændringsforslag for

3.7 A FSTEMNINGER

Under 2. og 3. behandling af lovforslag og de

tilsvarende behandlinger af beslutningsforslag

stemmer medlemmerne om eventuelle

ændringsforslag. Afstemningernes rækkefølge

bestemmes af formanden eller – hvis 17

medlemmer kræver det – af Folketinget (FFO §

34).

De fleste ændringsforslag afgøres uden

afstemning. Det sker, når formanden med

sikkerhed kan forudse resultatet af en

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L A G I FO L K E T I N G S S A L E N

bortfaldet, som følge af at et andet ændrings-

forslag er blevet forkastet. Det er tilfældet, når

to ændringsforslag er så nært forbundne, at det

ene kun giver mening, hvis det andet bliver

vedtaget. Er der tale om ændringsforslag, der

ifølge udvalgsbetænkningen vil blive tiltrådt af

et flertal i salen, er der ikke behov for at sondre

mellem hovedændringsforslag og konse-

kvensændringsforslag, da alle anses for

vedtaget uden afstemning.

Hvis et medlem eller en folketingsgruppe er

kommet til at stemme forkert, kan man hen-

vende sig til folketingssekretæren eller til den

referent, der sidder i Folketingssalen. Hvis den

forkerte stemmeafgivelse kan ses ud af de

summariske stemmetal, kan der tilføjes »ved en

fejlafstemning« i referatet på Folketingets

hjemmesider, men det kan ikke anføres, hvad

medlemmet eller gruppen ville have stemt,

ligesom stemmetallene ikke kan ændres.

Hvis en dispensation er nødvendig, opføres

forslaget på dagsordenen med formuleringen:

»Eventuelt: 2. behandling af ...«. Langt de fleste

dispensationer bliver givet, uden at medlem-

merne stemmer om det. Her siger Folketingets

formand: »Den sag, der er opført under punkt X

på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke

behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsi-

gelse, betragter jeg samtykket som givet.

(Pause). Det er givet.«

Når et forslag har været behandlet i et udvalg,

skal der foreligge en betænkning fra udvalget,

for at forslaget kan komme til 2. behandling i

Folketingssalen. Har udvalget afgivet en

betænkning, kan 2. behandling først finde sted,

2 dage efter at udvalgsbetænkningen er

offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider

(FFO § 8 a, stk. 2). Det er normalt denne 2-dages-

frist, som gør en dispensation nødvendig, men

det kan også være reglen om, at 3. behandling

ikke må finde sted, før 30 dage efter at

lovforslaget er fremsat (FFO § 13, stk. 1).

Hvis et forslag fremsættes efter den 1. april,

skal der, hvis 17 medlemmer forlanger det,

foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling

kan finde sted. Forud for en sådan afstemning

kan formanden sætte spørgsmålet til særskilt

forhandling med taletid efter reglerne om korte

bemærkninger (FFO § 11, stk. 1, og § 17, stk. 3).

Mener Folketingets formand – efter forhandling

med Udvalget for Forretningsordenen – at et

lovforslag eller et ændringsforslag strider mod

grundloven, indstiller formanden til Tinget, at

forslaget afvises (FFO § 16, stk. 3). Endvidere

kan et medlem uden begrundelse anmode om, at

et lov-, beslutnings- eller ændringsforslag bliver

3.8 DISPENSATION OG

A FV ISNING

Forretningsordenen indeholder en række frister

for lovgivningsarbejdet. Et lov- eller beslutnings-

forslag kan kun behandles, hvis det er offentlig-

gjort på en af Folketingets hjemmesider inden

for disse frister. F.eks. kan et forslag først

komme til 2. behandling, 2 dage efter at

udvalgsbetænkningen er offentliggjort på en af

hjemmesiderne (FFO § 8 a, stk. 2). Det kræver en

dispensation at tilsidesætte en frist. Det er

Folketinget, der giver dispensationen, og der

skal være et flertal på 3/4 af de medlemmer, der

deltager i afstemningen (FFO § 42).

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L AG I FO L K E T I N G S S A L E N

afvist. Anmodningen skal fremsættes, inden

Folketinget er begyndt på forhandlingen om

forslaget. Tinget bestemmer da uden forhand-

ling, om forslaget skal afvises (FFO § 23). En

afvisning medfører, at forslaget anses for

bortfaldet.

lovforslaget. Det er ikke tilstrækkeligt, at de

emner, som behandles i et ændringsforslag, er

reguleret i den samme lov som de emner, der

behandles i lovforslaget. Hvis der f.eks. er

fremsat et lovforslag om ændring af efterløns-

reglerne, kan der som udgangspunkt ikke stilles

et ændringsforslag om forkortelse af karensti-

den for dimittender, selv om begge spørgsmål

reguleres i samme lov, nemlig lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v.

3.9.2 PROCEDURESPØRGSMÅL

Hvis et ændringsforslag medfører så store

ændringer i et lovforslag, at grundlovens § 41,

stk. 2, ikke er overholdt, skal ændringsforslaget

afvises (FFO § 16, stk. 3). Afgørelsen om at

afvise ændringsforslaget træffes af Folketinget

ved afstemning, men der finder ikke en forhand-

ling sted i Folketingssalen, inden Folketinget

stemmer om sagen. Inden afgørelsen træffes,

forhandler Folketingets formand med Udvalget

for Forretningsordenen om spørgsmålet, og på

baggrund af den forhandling afgiver formanden

en indstilling til Folketinget om, hvorvidt

ændringsforslaget skal afvises. Det er på

grundlag af denne indstilling, Folketinget

træffer sin afgørelse. Denne procedure bliver

dog kun anvendt, hvis det er ganske klart, at

identitetskravet ikke er opfyldt. Udvalget for

Forretningsordenen har besluttet, at hvis der i

andre tilfælde bliver rejst tvivl om, hvorvidt et

ændringsforslag opfylder identitetskravet, skal

3.9 IDENTITE T

3.9.1 IDENTITETSKRAVET

Ifølge grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag

ikke endeligt vedtages, inden det tre gange har

været behandlet i Folketinget. Identitetsproble-

matikken drejer sig om, hvor omfattende

ændringer der kan foretages i et lovforslag

under dets behandling i Folketinget, uden at

grundlovens bestemmelse kan anses for

overtrådt. Man kan sige, at grundlovens § 41,

stk. 2, sætter grænser for, i hvilket omfang et

lovforslags identitet kan ændres ved ændrings-

forslag.

Bestemmelsen i grundloven opstiller ikke klare

grænser for, hvornår identitetskravet er opfyldt,

og besvarelsen af spørgsmålet må bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der bør

lægges vægt på, at alle spørgsmål, der gøres til

genstand for lovgivning, får en grundig behand-

ling i Folketinget, og at offentligheden bør have

mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen.

Den afgørende retningslinje må på den baggrund

være, at hovedsubstansen i en vedtaget lov skal

have været undergivet tre behandlinger i

Folketinget. Således må ændringsforslag i hvert

fald vedrøre det samme emne som lovforslaget,

det vil sige, at ændringsforslaget skal have en

indholdsmæssig sammenhæng med

En omfattende gennemgang af de kriterier, der kan

indgå i afgørelsen af, om identitetskravet er opfyldt,

og en gennemgang af Folketingets praksis er gengi-

vet i et notat af 31. marts 2000 fra Lovsekretariatet.

Notatet er optrykt som bilag 4 til Udvalget for For-

retningsordenens betænkning af 3. maj 2000 over

beslutningsforslag nr. B 69 (Folketingstidende 1999-

2000, tillæg B, side 689 ff.).

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L A G I FO L K E T I N G S S A L E N

det i første omgang overlades til det udvalg,

som behandler lovforslaget, at afgøre, hvad der

videre skal ske, eventuelt på baggrund af et

notat fra administrationen i Folketinget

. Et

medlem af Folketinget har dog altid mulighed

for at anmode om, at et ændringsforslag bliver

afvist (FFO § 23).

Det er yderst sjældent, der træffes afgørelse i

Folketingssalen om, hvorvidt et ændringsforslag

skal afvises, fordi det er i strid med grundlovens

identitetskrav. Sidste gang det skete, var i

1986, hvor Folketinget behandlede et lovforslag

om folkeafstemning om den såkaldte EF-pakke.

Fremskridtspartiet stillede et ændringsforslag,

der gik ud på, at der ved folkeafstemningen om

EF-pakken også skulle stemmes om reklamer i

radio og tv. Et flertal i Folketinget afviste

ændringsforslaget.

De procedurer, som Folketinget normalt følger, når

der rejses spørgsmål om, hvorvidt et ændringsfor-

slag opfylder identitetskravet, fremgår af et notat,

som er omdelt i Udvalget for Forretningsordenen (fol-

ketingsåret 2000-01, alm. del – bilag 46).

K A P I T E L 3 – B E H A N D L I N G E N A F FO R S L AG I FO L K E T I N G S S A L E N

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

KAPITEL 4 – FOLKETINGETS UDVALG

4.1

4.1.1 Stående udvalg

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

NEDS ÆT TELSE OG SA M MENS ÆT NING A F U DVA LGENE

Ad hoc-udvalg

Sammensætning

Valg af udvalgsformand

Observatører

4.1.6 Udvalgsudskiftninger

4.1.7 Underudvalg

4.2

4.4

4.3

4.5

4.6

4.7

U DVA LGENES BESLU T NINGER

TAVSHEDSPLIGT

DEPU TATIONER

U DVA LGENES MØDER

SK R IF TLIGE HENV ENDELSER TIL U DVA LGENE

4.7.1 Høringer

4.7.2 Udvalgenes studieture

4.7.3 Konferencer m.m.

Å BNE U DVA LGSAKTIV ITE TER, ST U DIE T UR E OG KONFER ENCER

4.8

4.8.1 Finansudvalget

4.8.2 Europaudvalget

S ÆR LIGE U DVA LG OG DELEGATIONER

4.8.3 Det Udenrigspolitiske Nævn

4.8.4 Delegationer

4.8.5 Indfødsretsudvalget

4.8.6 § 71-tilsynet

4.9

4.10 U DVA LGS OG DELEGATIONER S HJEM MESIDER

4.11 SEK R E TA R I ATSBE TJENING

4.12 U DVA LGENE OG EU-SAGER

A DGA NG TIL U DVA LGENES DOK U MENTER

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

KAPITEL 4 – FOLKETINGETS UDVALG

En stor del af folketingsarbejdet foregår i

udvalgene. Udvalgene behandler de lovforslag,

som Folketinget henviser til dem efter 1.

behandling, og udvalgene fører parlamentarisk

kontrol med regeringen. Desuden holder

udvalgene sig løbende orienteret om udviklin-

gen på deres fagområde ved bl.a. at arrangere

høringer og tage på studieture.

En væsentlig del af udvalgsarbejdet består i, at

medlemmerne af udvalget stiller spørgsmål til

ministrene. Det kan enten være til skriftlig

besvarelse eller til mundtlig besvarelse

(samråd). Udvalgsspørgsmål er behandlet i

kapitel 8 sammen med de andre typer spørgs-

mål, som Folketingets medlemmer kan stille til

ministrene.

Udvalgenes arbejde er traditionelt opdelt i en

forslagsdel og en almindelig del (alm. del).

•

Udvalgenes arbejde med lov- og beslut-

ningsforslag udgør forslagsdelen.

Dokumenter (spørgsmål, samrådsspørgs-

mål og bilag, som f.eks. kan være skriftlige

henvendelser til udvalget) på forslagsde-

len bliver journaliseret og nummereret

fortløbende på det pågældende forslag,

f.eks. således: L 59 – spørgsmål 14, L 77

– samrådsspørgsmål E eller B 12 – bilag 7.

Udvalgenes arbejde ud over forslagsdelen

udgøres af det, der traditionelt bliver kaldt

alm. del. Dokumenter vedrørende alm. del

bliver journaliseret og nummeret fortlø-

bende i det pågældende folketingsår,

f.eks. således: Alm. del – spørgsmål 77,

alm. del – samrådsspørgsmål G eller alm.

del – bilag 314. Ved et nyt folketingsår

eller ved en ny samling efter folketings-

valg begynder nummereringen forfra.

•

4.1 NEDS ÆT TELSE OG

SA M MENS ÆT NING A F

U DVA LGENE

4.1.1 STÅENDE UDVALG

Folketinget har en række faste udvalg eller

stående udvalg, som de kaldes i forretningsorde-

nen. De sammensættes formelt ved

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

begyndelsen af folketingsåret og ved begyndel-

sen af en ny samling efter et folketingsvalg.

Udvalgene består, indtil folketingsåret eller

samlingen slutter.

Antallet af udvalg og deres sagsområder er

temmelig stabilt og ændres typisk kun i

forbindelse med ændringer i ministrenes

sagsområder. Der er 23 stående udvalg.

Udvalgene er opført ved navn i Folketingets

forretningsorden (FFO § 7, stk. 1), og udvalgenes

sagsområder fremgår af Folketingets hjemme-

side www.folketinget.dk. De betegnes som

stående, fordi de eksisterer, uanset om de har

aktuelle sager at beskæftige sig med. Det mest

almindelige er, at udvalgenes sagsområder

svarer nogenlunde til ministrenes sagsområder.

De fleste udvalg har derfor en fagminister, hvis

ansvarsområde svarer til udvalgets. Der er dog

ikke noget i vejen for, at et udvalgs sagsområder

dækker flere ministres sagsområder, eller at

flere udvalg dækker en ministers sagsområde.

Folketinget nedsætter endvidere ved hvert

folketingsårs begyndelse samtidig med

nedsættelsen af de stående udvalg Grønlands-

udvalget og Færøudvalget og en række andre

udvalg og delegationer m.v. (se eksempler herpå

i afsnit 4.8.3, 4.8.4 og 4.8.6).

4.1.2 AD HOC-UDVALG

Ud over de stående udvalg kan Folketinget

nedsætte særlige udvalg (ad hoc-udvalg) til

behandling af enkelte sager. Det kan enten være

til behandling af et bestemt lov- eller beslut-

ningsforslag, eller det kan være til behandling af

en bestemt sag (FFO § 7, stk. 7). Et særligt

udvalg ophører i almindelighed, når den eller de

sager, der har været henvist til udvalget, er

færdigbehandlet.

4.1.3 SAMMENSÆTNING

Folketingets udvalg har efter folketingsvalget

2015 29 medlemmer. Udvalget for Forretningsor-

denen har dog 21 medlemmer, og Udvalget til

Valgs Prøvelse, Finansudvalget og Indfødsrets-

udvalget har 17 medlemmer.

Valg til udvalgene sker efter forholdstal, men

det er almindeligt, at folketingsgrupperne

slutter sig sammen i – sædvanligvis to store

– valggrupper, og pladserne fordeles så efter

forholdstal mellem valggrupperne. Inden for

valggrupperne fordeles pladserne i praksis efter

aftaler mellem folketingsgrupperne.

Fremgangsmåden betyder, at små folketings-

grupper bliver tilgodeset, idet de ofte får flere

pladser i udvalgene, end deres mandattal

berettiger. Fordelingen af udvalgsposter kan

betyde, at en folketingsgruppe ikke har lige

mange medlemmer i alle udvalgene. Det kan

også medføre, at folketingsgrupper, der ikke

tilsammen har et flertal i Folketingssalen,

alligevel kan have et flertal i visse udvalg eller

omvendt.

Lovsekretariatet udarbejder ved et nyt folke-

tingsår eller efter nyvalg på baggrund af

meddelelser fra folketingsgrupperne og

valggrupperne en liste over udvalgenes

medlemmer. Medlemmerne fra den største

valggruppe står først. Inden for hver valggruppe

står medlemmerne fra den største folketings-

gruppe først med de afvigelser, der følger af

aftaler mellem folketingsgrupperne om

pladsfordelingen. Rækkefølgen på listen er

angivet med numre og har betydning i

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

situationer, hvor hverken formanden eller

næstformanden kan være til stede. I disse

situationer er det praksis, at udvalget udpeger

mødelederen efter rækkefølgen på medlemsli-

sten.

4.1.4 VALG AF UDVALGSFORMAND

Ved hver folketingssamlings begyndelse vælges

blandt udvalgets medlemmer en formand og en

næstformand (FFO § 8, stk. 1). Fordelingen af

formandsposter og næstformandsposter sker

efter forholdstal. I praksis er det de valggrupper,

som dannes med henblik på valg til udvalgene,

som udpeger, hvem der skal være formænd og

næstformænd for udvalgene. Det sker efter

nærmere aftale i og mellem valggrupperne.

I tilfælde af at en udvalgsformand forlader

udvalget før afslutningen på et folketingsår eller

en samling, skal der formelt vælges ny formand

på det førstkommende udvalgsmøde.

4.1.5 OBSERVATØRER

Medlemmer fra en folketingsgruppe, som ikke er

repræsenteret i de stående udvalg, har ret til at

indtræde i to af disse udvalg som observatører,

jf. FFO § 7, stk. 5. De kan dog ikke indtræde i

Udvalget for Forretningsordenen, Udvalget til

Valgs Prøvelse, Finansudvalget eller Indfødsrets-

udvalget. Observatørerne har ret til at deltage i

forhandlingerne, dog uden stemmeret og uden

ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænk-

ningen. Samme ret til at indtræde i udvalg som

observatør har en løsgænger, dvs. et medlem,

der ikke er tilsluttet en folketingsgruppe eller en

valggruppe.

4.1.6 UDVALGSUDSKIF TNINGER

Folketingsgrupperne kan udskifte deres

medlemmer i udvalgene i løbet af folketingsåret,

men udskiftningen skal have mindst 1 dags

varighed for at blive registreret. Udvalgsudskift-

ning sker, ved at folketingsgruppens sekretariat

sender en skriftlig anmodning herom til

Udvalgssekretariatet.

4.1.7 UNDERUDVALG

En række udvalg nedsætter underudvalg, der

fungerer som aflastning for hovedudvalget, på

den måde at udvalgsaktiviteter som f.eks.

besøg, rejser, høringer, informationstiltag,

procedurer osv. forberedes her. Herudover kan

der nedsættes underudvalg for at følge en

bestemt sag eller et bestemt emne. Underud-

valg nedsættes efter almindelig beslutning i

udvalget, og udvalget bestemmer selv, hvor

mange medlemmer der skal være i underudval-

get.

4.2 U DVA LGENES

BESLU T NINGER

Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over

halvdelen af dets medlemmer er til stede (FFO §

8, stk. 4). I udvalgene er det i det daglige

praksis, at man accepterer stemmer afgivet af

udvalgsmedlemmer, der ikke personligt er til

stede (stolene tæller). Det vil sige, at et medlem

– oftest ordføreren i den pågældende sag – der

er til stede, kan tegne alle sit partis medlemmer

i udvalget. Hvis det er et medlem fra et rege-

ringsparti, vil det normalt ligeledes blive

accepteret, at den pågældende kan repræsen-

tere de øvrige regeringspartiers medlemmer i

udvalget. Denne uformelle regel anvendes,

medmindre nogen gør indsigelse mod, at der

træffes beslutning på denne måde.

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Hvis der gøres indsigelse mod den uformelle

afstemningsform, må der foretages afstemning

i overensstemmelse med FFO § 8, stk. 4, og

udvalget vil i så fald kun være beslutningsdyg-

tigt, hvis over halvdelen af medlemmerne fysisk

er til stede. En beslutning er herefter taget, når

flere har stemt for end imod (hovederne tæller).

Kun medlemmer af udvalget har stemmeret.

Observatører kan deltage i forhandlingen, men

har ikke stemmeret. Det samme gælder

forslagsstillere, der ikke er valgt ind i udvalget

(FFO § 8, stk. 12). Der bliver ikke taget referat af

udvalgsmøder (undtagen i Europaudvalget), men

udvalgssekretæren fører protokol over udvalgets

beslutninger. Protokollen er fortrolig. Udvalgsse-

kretæren sender umiddelbart efter et udvalgs-

møde et opfølgningsresumé til udvalgets

medlemmer, som indeholder information om

mødets afvikling og udfald, herunder beslutnin-

ger og de faktuelle oplysninger, der ligger til

grund herfor.

dagsordenspunkter eller relevante bilag,

omdeles der sædvanligvis en ny udgave af

dagsordenen, hvilket medfører, at dagsordener

af og til udsendes med kort varsel inden mødet.

Det tilstræbes, at første udgave af dagsordenen

omdeles senest fredag i ugen inden afholdelse

af udvalgsmødet. Hvis et udvalg har et samråd

med en »fremmed« minister, sender Udvalgsse-

kretariatet dagsordenen til ministersekretaria-

tet i dette ministerium. Det er muligt at

abonnere på udvalgsdagsordenerne fra Folketin-

gets hjemmeside www.folketinget.dk.

Dagsordenen indeholder de punkter, som

udvalget skal behandle på mødet, f.eks.

modtagelse af deputationer, samråd og

behandling af lov- og beslutningsforslag.

Dagsordenen indeholder henvisninger til

relevante bilag, som for de flestes vedkom-

mende kan findes på Folketingets hjemmeside

www.folketinget.dk.

Udvalgsmedlemmer, som ønsker et eller flere

emner optaget på dagsordenen, kan rette

henvendelse til udvalgssekretæren, som efter

aftale med udvalgsformanden sørger for, at

emnet bliver sat på dagsordenen. Alle udvalg

har et fast mødelokale, som dog for de flestes

vedkommende deles med andre udvalg, og et

eller to faste ugentlige mødetidspunkter. De

fleste udvalg holder et møde ugentligt i de

perioder, hvor der er møder i Folketingssalen.

Som hovedregel holdes udvalgets møde altid i

det faste lokale og på et af de faste tidspunkter.

En oversigt over de stående udvalg, mødeværel-

ser, formænd, næstformænd, udvalgssekretærer

og mødetider opdateres løbende på Folketingets

hjemmeside www.folketinget.dk.

4.3 U DVA LGENES MØDER

Udvalgsmøderne danner grundlaget for arbejdet

i udvalgene. Selv om en væsentlig del af

udvalgsarbejdet foregår skriftligt eller uden for

mødelokalet, er det på møderne, arbejdet

koordineres og konfirmeres. Udgangspunktet i

forretningsordenen er, at udvalgsmøderne

foregår for lukkede døre, men udvalget kan

beslutte at holde åbne møder eller lade dele af

møder være åbne, f.eks. samråd (FFO § 8, stk. 9).

Efter aftale med udvalgsformanden udarbejder

Udvalgssekretariatet en skriftlig dagsorden for

udvalgsmødet. Når der kommer nye

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Udvalg kan aftale med ressortministeren, at

ministeren reserverer plads i kalenderen på

udvalgets faste mødetidspunkt, så det også er

muligt for ministeren at komme i samråd med

kort varsel.

Det kan dog være nødvendigt, f.eks. ved

hastende sager og i travle perioder, at fravige de

faste mødetidspunkter. Når der vælges ekstraor-

dinære mødetidspunkter, tager udvalgsforman-

den f.eks. hensyn til sager i Folketingssalen, som

kræver udvalgsmedlemmernes tilstedeværelse,

og til folketingsgruppernes gruppemøder.

Når en minister sender et fortroligt dokument til

Folketinget, er det som regel et af Folketingets

udvalg, som modtager dokumentet. Ministeren

bør vejlede udvalget om, at dokumentet efter

ministerens opfattelse indeholder fortrolige

oplysninger, men i princippet kan ministeren

ikke pålægge Folketinget (udvalget) at behandle

dokumentet som fortroligt, da en minister som

udgangspunkt ikke har beføjelse til at give

Folketinget tjenesteordrer. I praksis følger

Folketingets udvalg dog altid vejledningen fra

ministeren. Hvis der er tvivl om, hvorvidt hele

dokumentet er fortroligt eller kun dele af

dokumentet er det, kan udvalget anmode

ministeren om en nærmere vejledning.

Der gælder enkelte undtagelser fra reglen om, at

en minister ikke kan pålægge Folketinget og

dets udvalg at behandle bestemte dokumenter

eller oplysninger som fortrolige. Det fremgår

således af § 4 i loven om Det Udenrigspolitiske

Nævn, at vedkommende minister eller forman-

den for nævnet kan pålægge folketingsmedlem-

mer eller andre tavshedspligt med hensyn til de

oplysninger, som fremkommer i nævnet. Ifølge

undergrundslovens § 6, stk. 2, gælder der en

tilsvarende regel for det relevante folketingsud-

valg, når ministeren forelægger en sag for

udvalget om tilladelse til efterforskning og

indvinding af råstoffer i undergrunden. For

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

gælder der en ubetinget tavshedspligt, da det er

fastsat i § 5 i lov om etablering af et udvalg om

forsvarets og politiets efterretningstjenester, at

udvalgets medlemmer og sekretærer er

forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de

erfarer i udvalget.

4.4 TAVSHEDSPLIGT

De oplysninger, som Folketinget modtager fra

ministre og andre, er som regel ikke fortrolige.

Men det sker dog jævnligt, at der opstår behov

for, at en minister giver fortrolige oplysninger til

Folketinget, navnlig i forbindelse med den del af

Folketingets virksomhed, som består i at føre

kontrol med regeringen. I praksis opstår

situationen ofte, ved at der bliver stillet et

spørgsmål til en minister, som det er svært at

besvare fyldestgørende uden at give oplysnin-

ger, som er fortrolige.

Derimod giver lovgivningsarbejdet sjældent

anledning til, at Folketinget modtager fortrolige

oplysninger fra en minister. Dog giver Justitsmi-

nisteriet regelmæssigt fortrolige oplysninger til

Folketingets Indfødsretsudvalg om personer, der

har ansøgt om dansk statsborgerskab, da

udvalget skal bruge oplysningerne ved behand-

lingen af de lovforslag, hvor der gives dansk

statsborgerskab til bestemte personer.

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Bortset fra disse særlige tilfælde må spørgsmå-

let om, hvorvidt en oplysning er fortrolig, afgøres

efter lovgivningens almindelige regler og

principper om tavshedspligt. I den forbindelse

har navnlig forvaltningslovens § 27 betydning,

da denne bestemmelse indeholder en gengi-

velse af en række af de hensyn, som kan føre til,

at en oplysning er fortrolig. Gengivelsen af

hensyn i bestemmelsen er dog ikke udtøm-

mende. Selv om forvaltningsloven ikke gælder

for Folketinget, vil bestemmelsen alligevel have

betydelig værdi som rettesnor for bedømmelsen

af, om en oplysning skal anses for fortrolig.

Om dokumenters fortrolighed kan der desuden

henvises til de af Præsidiet fastsatte regler om

adgang til Folketingets parlamentariske

dokumenter m.v. Reglerne er optrykt som bilag

til håndbogen.

Spørgsmålet om tavshedspligt opstår ofte i

forbindelse med udvalgsmøder. På dette område

gælder der nogle særlige regler, som kortfattet

er gengivet i FFO § 8, stk. 7. Et udvalg kan efter

reglerne beslutte, at udvalgets medlemmer må

informere offentligheden om konkrete forhand-

linger, som har fundet sted bag lukkede døre i

udvalget. Men hvis der ikke er truffet en sådan

beslutning, er forhandlingerne i lukkede udvalgs-

møder fortrolige, og folketingsmedlemmer,

ministre og embedsmænd må ikke referere over

for andre, hvad der er blevet sagt under

forhandlingerne i udvalget. Det er altså ikke

tilladt at referere de synspunkter, vurderinger og

argumenter, som andre udvalgsmedlemmer eller

ministeren har fremført på udvalgets møde.

Forbuddet mod at referere fra lukkede udvalgs-

møder er dog begrænset på forskellige måder.

Der er således ikke noget til hinder for, at et

udvalgsmedlem efter et møde i udvalget

refererer – f.eks. over for pressen – hvad

medlemmet selv har sagt på mødet. Det

accepteres også som udgangspunkt, at et

udvalgsmedlem refererer udvalgets forhandlin-

ger over for andre medlemmer af sin folketings-

gruppe. Desuden er de faktiske oplysninger, der

er fremkommet under et udvalgsmøde – til

forskel fra indholdet af forhandlingerne under

mødet – heller ikke undergivet tavshedspligt,

medmindre de er omfattet af lovgivningens

øvrige regler om tavshedspligt. Det har i den

forbindelse ingen betydning, hvem der har

fremlagt de faktiske oplysninger for udvalget. I

øvrigt omfatter tavshedspligten ikke oplysnin-

ger om, hvilke medlemmer der har deltaget i

udvalgets behandling af en bestemt sag. Hvis

der har været afholdt en egentlig afstemning i

udvalget, kan udfaldet af afstemningen med

angivelse af, hvilke medlemmer der har stemt

for henholdsvis imod en bestemt beslutning,

heller ikke anses for fortroligt.

Udvalgene har mulighed for at holde åbne

udvalgsmøder, hvor der er adgang for offentlig-

heden. Det er tilladt at referere, hvad der er

blevet sagt under et åbent udvalgsmøde. Derfor

må der ikke under åbne udvalgsmøder gives eller

henvises til fortrolige oplysninger.

Overtrædelse af tavshedspligten kan efter

omstændighederne straffes efter bestemmel-

serne i straffelovens 16. kapitel. Hvis tavsheds-

pligten er brudt ved at videregive fortrolige

oplysninger fra et lukket udvalgsmøde, kan det

efter omstændighederne straffes efter

straffelovens § 129. Der bliver dog ikke rejst

straffesag ved domstolene, før politiet og

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

anklagemyndigheden har efterforsket sagen og

vurderet, at der er grundlag for at gennemføre

straffesagen. Politiets efterforskning sker som

regel på baggrund af en anmeldelse fra en

borger eller en myndighed.

Hvis der opstår mistanke om, at et folketings-

medlem har brudt sin tavshedspligt, kan det

altså føre til, at der bliver indgivet en politian-

meldelse mod den pågældende. F.eks. kan en

minister indgive en politianmeldelse, hvis det er

ministeren, der har givet Folketinget den

fortrolige oplysning, som medlemmet har

videregivet til andre i strid med tavshedsplig-

ten. Men en privat borger kan naturligvis også

indgive en politianmeldelse, f.eks. hvis vedkom-

mende har lidt skade ved et folketingsmedlems

brud på tavshedspligten.

Hvis et folketingsmedlem udtaler sig offentligt

på en måde, som klart er i strid med tavsheds-

pligten, bliver det påtalt af Folketingets

Præsidium. Men ofte er det nødvendigt at

foretage en nærmere undersøgelse, før det kan

klarlægges, om medlemmet har handlet i strid

med tavshedspligten. Efter hidtidig praksis

foranstalter Folketinget ikke selv en undersø-

gelse, hvis der kommer en klage over, at et

folketingsmedlem har brudt sin tavshedspligt,

da hverken Folketingets formand, Præsidiet eller

et folketingsudvalg har mulighed for at foretage

en undersøgelse med vidne- og oplysningspligt.

Desuden er det principielt blevet anset for

uheldigt, hvis Folketinget først skulle foretage

en undersøgelse af et muligt strafbart forhold

og senere tage stilling til, om der skal gives

samtykke til, at der kan rejses strafferetlig

tiltale mod det pågældende folketingsmedlem.

Det hænger sammen med, at der ikke kan rejses

tiltale mod et folketingsmedlem, medmindre

Folketinget har givet sit samtykke eller den

pågældende er grebet på fersk gerning (grundlo-

vens § 57).

Der har kun været ganske få straffesager, som

har drejet sig om tavshedspligt i forbindelse

med arbejdet i Folketinget. I 1934 var der en

sag, hvor redaktøren for en avis blev straffet,

fordi avisen havde videregivet oplysninger om

en fortrolig drøftelse i en midlertidig forsamling,

der var sammensat af nogle ministre og for-

mændene for de fire største rigsdagspartier.

Drøftelsen havde angået nogle lovforslag, der

endnu ikke var fremsat.

Den seneste straffesag om tavshedspligt

drejede sig om fem folketingsmedlemmer, der i

1984 offentliggjorde to fortrolige redegørelser

fra det daværende Monopoldirektorat om to

bestemte brancher inden for industrien.

Industriministeren havde sendt de to redegørel-

ser til Erhvervsudvalget, og ministeren havde i

den forbindelse gjort opmærksom på, at

redegørelserne var fortrolige, og samtidig

anmodet om, at udvalget også behandlede dem

som fortrolige. Under en folketingsdebat

forsøgte to folketingsgrupper at få vedtaget en

dagsorden (folketingsvedtagelse), hvorefter

Folketinget henstillede til regeringen at

offentliggøre redegørelserne. Dagsordenen blev

ikke vedtaget, men senere samme dag udsendte

de fem folketingsmedlemmer en pressemedde-

lelse om, at de ville offentliggøre redegørel-

serne. I alt blev der udleveret ca. 150 eksempla-

rer af redegørelserne til interesserede. De

pågældende folketingsmedlemmer blev hver

idømt 50 dagbøder a 100 kr.

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Sker overtrædelse af tavshedspligt i et møde i

Folketingssalen, kan formanden give vedkom-

mende medlem en påtale efter forretningsorde-

nens § 29.

Udvalgssekretariatet på forhånd. Det er kun de

personer, der er anmeldt, der får lov til at

deltage i mødet.

Foretrædet skal afvikles på 15 minutter og

4.5 DEPU TATIONER

Et udvalg kan modtage deputationer, der har

anmodet om foretræde for udvalget i forbin-

delse med et udvalgsmøde (FFO § 8, stk. 5). En

deputation kan være en enkeltperson eller

repræsentanter for en organisation, en forening

eller en virksomhed m.v.

Formålet med et foretræde er at påvirke

udvalget i forbindelse med udvalgets behandling

af et lov- eller beslutningsforslag eller at gøre

udvalget opmærksom på et anliggende inden for

udvalgets sagsområde.

Udgangspunktet er, at alle deputationer, som

henvender sig inden for udvalgets ressort, får

foretræde. Foretrædet skal dog som hovedregel

vedrøre generelle eller principielle spørgsmål.

Udvalgene behandler ikke enkeltsager og vil

derfor være tilbageholdende med at tage imod

en deputation, der ønsker et møde om en

konkret sag. Beslutning om, hvorvidt et

foretræde skal afvises, træffes normalt af

udvalget på et udvalgsmøde. Der kan være

forskel på, hvor restriktive de enkelte udvalg er.

Tidspunktet for foretrædet aftales med

Udvalgssekretariatet. Deltagerne i deputationen

skal have et naturligt tilhørsforhold til den

person, organisation eller forening, der har bedt

om foretrædet, og navnene på de personer, der

skal deltage i foretrædet, skal være oplyst til

indledes, ved at deputationen giver en kortfat-

tet redegørelse for sine synspunkter. Herefter

kan udvalget stille spørgsmål til deltagerne i

deputationen. Der foregår ikke en egentlig

forhandling, og deputationens medlemmer må

ikke diskutere med eller stille spørgsmål til

udvalgets medlemmer.

Når foretrædet er slut, forlader deputationen

lokalet, og udvalget har lejlighed til at drøfte

oplægget og tage stilling til, om fremlæggelsen

har givet anledning til, at udvalget ønsker at

stille spørgsmål til ministeren eller tage andre

initiativer.

4.6 SK R IF TLIGE

HENV ENDELSER TIL

U DVA LGENE

Skriftlige henvendelser, som f.eks. en organisa-

tion, forening eller enkeltperson sender til

udvalget, omdeles som udgangspunkt til

udvalgets medlemmer. Det er herefter op til

udvalgets medlemmer, om de ønsker at reagere

på henvendelsen, typisk ved at stille et skriftligt

spørgsmål til ministeren om ministerens

kommentar til indholdet.

De fleste udvalg har den faste arbejdsgang med

henvendelser, der vedrører regeringens lov- eller

beslutningsforslag, at Udvalgssekretariatet

stiller spørgsmål til ministeren om ministerens

kommentar til henvendelserne, uden at

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

udvalgets medlemmer behøver at tage initiativ

til det. Enkelte udvalg har en aftale med

fagministeren om, at ministeren kommenterer

henvendelser, der knytter sig til regeringsfor-

slag, uden at det er nødvendigt formelt at stille

spørgsmål om det.

Et udvalgsmedlem, der modtager en henven-

delse, der kan have interesse for hele udvalget,

kan videregive henvendelsen til udvalgssekre-

tæren, som sørger for, at henvendelsen omdeles

i udvalget.

Henvendelser til udvalgene er som udgangs-

punkt offentlige. Hvis henvendelserne indehol-

der oplysninger om enkeltpersoners private,

herunder økonomiske, forhold, omdeles de dog

som interne bilag. En henvendelse kan også

omdeles fortroligt til udvalgets medlemmer, hvis

indholdet af henvendelsen er af fortrolig

karakter. Offentligheden har ikke adgang til

henvendelser til udvalget, der omdeles internt

eller fortroligt.

to medlemmer fra hvert valgforbund, men kan

sammensættes fuldstændig, som udvalget

ønsker det. Underudvalget tager herefter stilling

til form og indhold, herunder programpunkter,

oplægsholdere, høringens udstrækning

(halv- eller heldags) m.v. Underudvalget skal

endvidere tage stilling til, om høringen skal

være åben eller lukket, om der skal ske tv-trans-

mission af høringen, og om der skal udarbejdes

referat af høringen.

Udvalgenes høringer bliver normalt afholdt i

Landstingssalen, Fællessalen eller et andet

mødelokale i Folketinget. Pressen, herunder tv

og radio, og offentligheden i øvrigt har adgang

til de åbne høringer. Af hensyn til den praktiske

afvikling af møderne kan deltagerantallet dog

begrænses. Udvalgssekretariatet står for det

samlede arrangement. Udvalgene kan træffe

aftale med eksempelvis det relevante fagmini-

sterium om bistand i forbindelse med planlæg-

ningen af høringen. Folketingets forretningsor-

den indeholder i øvrigt flere bestemmelser om

udvalgenes åbne udvalgsmøder, temamøder

m.m.

Under afsnittet om samråd i afsnit 8.3.2 er det

nærmere beskrevet, hvordan åbne samråd

afvikles.

4.7.2 UDVALGENES STUDIETURE

Folketingets udvalg tager jævnligt på studie-

ture. Det gør de, fordi det er vigtigt for folke-

tingsmedlemmerne at holde sig orienteret om,

hvad der rører sig inden for deres område i både

ind- og udland.

Studieture i Danmark eller udlandet kan være

led i forberedelserne af konkrete beslutninger.

4.7 Å BNE

U DVA LGSAKTIV ITE TER,

ST U DIE T UR E OG

KONFER ENCER

4.7.1 HØRINGER

Udvalgene kan afholde åbne høringer med

henblik på at få belyst en sag, et forslag eller en

relevant problemstilling fra forskellige vinkler,

når udvalgene vurderer et behov herfor.

De fleste udvalg beslutter, at forberedelsen af

en høring skal ske i et underudvalg. Et sådant

underudvalg kan f.eks. bestå af formanden samt

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Men udvalgene tager også af sted for at studere

temaer, tendenser eller konkrete tiltag i

udlandet, der kan tænkes at få indvirkning på

eller være til inspiration for Danmark.

De fleste af Folketingets udvalg har et disposi-

tionsbeløb pr. år på ca. 230.000 kr. (i 2015-tal)

til brug for studieture og deltagelse i konferen-

cer i udlandet. Udvalgene afgør selv, hvor mange

af udvalgets medlemmer der kan deltage i en

studierejse, det maksimale antal er dog 17.

Udvalgene kan også invitere den relevante

minister og embedsmænd fra ministeriet til at

deltage i en studietur. Ministeriet betaler i givet

fald de udgifter, der er forbundet med ministeri-

ets deltagelse.

Studieture foregår i Folketingets mødefri

perioder, medmindre særlige forhold gør sig

gældende og Folketingets formand har godkendt

dette, eller der er tale om en tur, hvor der kun

deltager op til 5 medlemmer.

Oplysninger om studieture er tilgængelige på

Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk,

hvor man bl.a. kan se formål med og destination

for studieturene, hvem der deltager, budget og

regnskab.

4.7.3 KONFERENCER M.M.

Udvalgene modtager ofte invitationer til at

deltage i konferencer og møder i såvel indland

som udland. Udvalget kan vælge at udpege et

eller flere medlemmer, der kan repræsentere

udvalget ved konferencer og møder m.m.

Er deltagelse i en konference eller et møde

forbundet med udgifter, må udvalget træffe en

beslutning om, hvorvidt emnet er relevant i

forhold til udvalgets sagsområder, og om

udvalget eller Folketinget skal betale for

medlemmets deltagelse.

Udgifter til konferencer og møder m.m. i

udlandet afholdes af udvalgets dispositionsbe-

løb. Udgifter til deltagelse i indenlandske

konferencer m.m. afholdes af Folketinget.

4.8 S ÆR LIGE U DVA LG OG

DELEGATIONER

Nogle af Folketingets udvalg har særlige

kompetencer, og der er fastsat særlige bestem-

melser for deres funktion, f.eks. i en lov eller en

beretning. Desuden deltager et stort antal af

Folketingets medlemmer i møder i internatio-

nale, mellemstatslige parlamentariske forsam-

linger som medlem af en delegation.

4.8.1 FINANSUDVALGET

I Danmark må staten ikke opkræve skatter, før

Folketinget har vedtaget finansloven (eller en

midlertidig bevillingslov). Og ingen statslig

udgift må afholdes uden hjemmel i finansloven,

en tillægsbevillingslov eller en midlertidig

bevillingslov. Det fremgår af grundlovens § 46.

Finansudvalget behandler de årlige finanslovs-

forslag. Desuden behandler udvalget tillægsbe-

villingslovforslag, lovforslag om optagelse af

statslån, statsrevisorernes betænkning over

statsregnskabet og konkrete bevillingsansøg-

ninger fra ministre (de såkaldte aktstykker).

Finansudvalgets arbejde omfatter således

samtlige ministerområder.

Finansudvalget kan i modsætning til andre

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

folketingsudvalg selv lovgive på vegne af hele

Folketinget. Det sker i forbindelse med aktstyk-

kerne, hvor en minister søger om penge til en

konkret bevilling, som ikke er med på det års

finanslov. Det kan f.eks. være en bevilling til et

statsligt anlægsbyggeri, som har vist sig at

blive dyrere, eller hvis man ønsker at flytte rundt

på bevillingerne fra én konto til en anden.

Hvis udvalget har godkendt en bevillingsansøg-

ning (et aktstykke), er en minister stillet, som

om der var vedtaget en bevillingslov med

aktstykkets indhold.

Derudover er det fastsat i en lang række love, at

Finansudvalget skal godkende aftaler, koncessi-

oner, garantier m.v.

Finansudvalget drøfter også de store linjer i den

økonomiske politik.

Finansudvalget har 17 medlemmer. Udvalgets

arbejdsform er på mange måder forskellig fra

andre folketingsudvalg. Arbejdets specielle

karakter er baggrunden for, at Finansudvalget – i

modsætning til Folketingets øvrige udvalg – ikke

modtager henvendelser fra organisationer eller

borgere og heller ikke tager imod deputationer.

Udvalgets arbejde er beskrevet mere detaljeret i

Finansudvalgets beretning af 7. april 2011 om

Finansudvalgets arbejdsform m.v., der findes på

Folketingets hjemmesider.

Finansudvalget behandler normalt kun to

lovforslag hvert år:

•

Fra august til december behandler

Finansudvalget forslaget til finanslov for

•

det kommende år.

I januar og februar behandler udvalget

tillægsbevillingslovforslaget for det

foregående finansår. Det er bl.a. på dette

lovforslag, aktstykkerne formelt bliver

godkendt af hele Folketinget.

Finansudvalget behandler også et stort antal

bevillingsansøgninger fra ministre (i daglig tale

kaldet aktstykker). Antallet af aktstykker

svinger, men ligger gennemsnitligt på ca. 200

om året.

Aktstykker kan f.eks. dreje sig om:

•

Overflytning af bevillinger, f.eks. fra et

ministerområde til et andet eller inden for

et ministerområde.

Udmøntning af bevillinger, som allerede er

givet på finansloven, f.eks. ulandsbevillin-

ger og bevillinger til forsvarets mate-

rielanskaffelser.

Køb eller salg af fast ejendom eller

igangsættelse af byggerier.

•

Aktstykker godkendes af Finansministeriet,

inden de sendes til Finansudvalget, medmindre

der særskilt er hjemmel for andet.

Ordningen med aktstykker er ikke i overens-

stemmelse med ordlyden af grundlovens § 46,

men ordningen har vist sig at være både smidig

og rationel. Den har været praktiseret i over 100

år, og forfatningen må på dette punkt siges at

være ændret ved sædvane.

Ethvert folketingsmedlem kan anmode om, at et

aktstykke bliver behandlet i Folketingssalen.

Finansudvalget vil så normalt stoppe

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

behandlingen, indtil aktstykket er færdigbe-

handlet i Folketingssalen.

Aktstykkerne behandles på udvalgets ugentlige

møde torsdag kl. 13.00. Uden for Folketingets

mødeperioder kan et aktstykke i ganske særlige

og stærkt hastende tilfælde blive behandlet ved

hjælp af en skriftlig procedure uden afholdelse

af et møde.

De bevillingsmæssige konsekvenser af aktstyk-

ker bliver optaget på tillægsbevillingslovforsla-

get og godkendes derved formelt efter

finansårets slutning.

Udvalgets behandling af aktstykker ligner

behandlingen af lovforslag med skriftlige

spørgsmål til ministeren, samråd m.v. Ved

afstemninger om aktstykker gælder reglen om,

at stolene tæller, det vil sige, at medlemmer, der

ikke er til stede, regnes for at have stemt for

ansøgningen, medmindre andet er meddelt på

forhånd.

Efter grundlovens § 47 skal statsregnskabet

fremlægges for Folketinget senest 6 måneder

efter finansårets udløb. Folketinget vælger 6

statsrevisorer, der gennemgår regnskabet.

Finansudvalget behandler løbende rapporter

modtaget fra statsrevisorerne. Herudover

behandler Finansudvalget statsregnskabet med

statsrevisorernes bemærkninger. Statsregnska-

bet forelægges herefter for Folketinget til

beslutning.

4.8.2 EUROPAUDVALGET

Hvert år vedtager EU en lang række retsakter

med stor betydning for borgere og virksomheder.

Disse retsakter bliver til i et samspil mellem

Europa-Kommissionen, der står for udarbejdelse

og fremsættelse af forslagene, og Rådet og

Europa-Parlamentet, som sammen vedtager

disse.

Folketingets Europaudvalg er inddraget i denne

lovgivningsproces. Det sker navnlig, ved at

Europaudvalget giver regeringen mandat forud

for forhandlingerne i Rådet, men også i stigende

omfang, ved at Europaudvalget sammen med

Folketingets fagudvalg behandler og udtaler sig

direkte til EU’s institutioner om vigtige EU-for-

slag.

Når regeringen forelægger EU-sager for

Europaudvalget, er det enten til orientering eller

med henblik på at få godkendt et forhandlings-

oplæg. Regeringen sikrer på den måde, at den

ikke har et folketingsflertal imod sin EU-politik.

Hvis der er tale om sager af »større række-

vidde«, har det siden 1973 været fast praksis,

at regeringen indhenter et forhandlingsmandat i

Europaudvalget, før den kan tilslutte sig et

forslag i Rådet. Ordningen med forhandlings-

mandater blev indført med Europaudvalgets

første beretning af 29. marts 1973, hvor det blev

fastslået, at regeringen »forud for forhandlinger

i EF’s råd om vedtagelser af større rækkevidde

skal forelægge Markedsudvalget et mundtligt

forhandlingsoplæg«, og at »såfremt der ikke i

udvalget konstateres et flertal imod forhand-

lingsoplægget, forhandler regeringen på dette

grundlag.«

Når Europaudvalget behandler og udtaler sig

direkte til EU’s institutioner om vigtige EU-for-

slag, sker det i et tæt samarbejde med Folketin-

gets fagudvalg og vedrører typisk

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Kommissionens grøn- og hvidbøger eller vigtige

EU-lovgivningsforslag. Bl.a. står Europaudvalget

sammen med fagudvalgene for Folketingets

overvågning af, at kommende EU-regler

overholder nærhedsprincippet. Fagudvalgene

har ansvar for den indledende behandling af et

EU-lovgivningsforslag, mens Europaudvalget

vedtager den endelige indstilling til EU’s

institutioner.

Udenrigsministeriet koordinerer Danmarks

deltagelse i Rådet og er derfor ressortministe-

rium for Folketingets Europaudvalg. Notater m.v.

til Europaudvalget fra de øvrige ministerier

fremsendes via Udenrigsministeriet.

Til støtte for Folketingets behandling af

EU-sager skal regeringen sende et grund- og

nærhedsnotat om alle væsentlige EU-forslag til

Europaudvalget og til de relevante fagudvalg.

Grundnotatet fremsendes, senest 4 uger efter

at forslaget foreligger på dansk. Dog skal

grund- og nærhedsnotater, der vedrører en

række særlig prioriterede forslag, sendes

allerede efter 3 uger.

Forud for møderne i Europaudvalget fremsender

regeringen desuden et notat, hvor samtlige

sager vedrørende et bestemt rådsmøde er

beskrevet. Disse notater skal være Folketinget i

hænde senest 8 dage inden mødet i Europaud-

valget. Endelig behandler Europaudvalget som

Folketingets øvrige stående udvalg også de

lov- og beslutningsforslag, der henvises til det.

Det drejer sig dog om forholdsvis få forslag om

eksempelvis tiltrædelse af nye EU-traktater

eller af »udvidelsestraktater« ved optagelsen af

nye medlemslande i EU.

En mere detaljeret beskrivelse af arbejdet i

Europaudvalget finder man i den vejledende

sammenskrivning af Europaudvalgets beretnin-

ger, som er revideret senest i 2014. Mere

information om Folketingets arbejde med

EU-sagerne findes på EU-Oplysningens hjemme-

side, www.eu-oplysningen.dk.

4.8.3 DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN

Grundloven indeholder to bestemmelser om

Danmarks forhold til omverdenen: § 19 om den

udenrigspolitiske kompetence og § 20 om at

overlade beføjelser til internationale organisati-

oner. I § 19 står der, at kongen (dvs. regeringen)

handler på rigets vegne i udenrigspolitiske

sager.

Det fremgår desuden af grundlovens § 19, stk. 1

og 2, at regeringens udenrigspolitiske kompe-

tence er underlagt den begrænsning, at visse

handlinger kræver Folketingets samtykke. Det

kan være:

•

Handlinger, der indskrænker eller forøger

rigets område.

Indgåelse af forpligtelser, til hvis

opfyldelse Folketingets medvirken er

nødvendig.

Indgåelse af forpligtelser, som i øvrigt er

af større betydning.

Opsigelse af mellemfolkelige overenskom-

ster, som er indgået med Folketingets

samtykke.

Anvendelse af militære magtmidler mod

en fremmed stat, bortset fra forsvar mod

væbnet angreb på riget eller danske

styrker. I sidstnævnte fald skal de trufne

foranstaltninger straks forelægges

Folketinget.

•

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Det Udenrigspolitiske Nævn blev skrevet ind i

grundloven i 1953, og der står nu følgende i

grundlovens § 19, stk. 3: »Stk. 3. Folketinget

vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn,

med hvilket regeringen rådfører sig forud for

enhver beslutning af større udenrigspolitisk

rækkevidde. De nærmere regler om Det Uden-

rigspolitiske Nævn fastsættes ved lov.«

Nævnet har 17 medlemmer, og der vælges

ligeledes 17 stedfortrædere, der indtræder i

stedet for medlemmerne, når nogen af disse er

forhindret.

Regeringen rådfører sig med Nævnet forud for

enhver beslutning af større udenrigspolitisk

rækkevidde. Desuden drøfter Nævnet sager af

betydning for landets udenrigspolitik med

regeringen, og Nævnet modtager oplysninger fra

regeringen om udenrigspolitiske forhold. Det

fremgår af loven om Det Udenrigspolitiske

Nævn.

Eftersom rådføringen med Nævnet sker på

grundlag af regeringens initiativ, er det i første

omgang regeringen, der bedømmer, om en

beslutning er af en sådan »større udenrigspoli-

tisk rækkevidde«, at det er nødvendigt at

indkalde til et møde i Nævnet. Nævnet kan dog

også blive indkaldt, såfremt mindst 3 medlem-

mer af Nævnet anmoder om det.

Regeringen er ikke bundet af Det Udenrigspoliti-

ske Nævns standpunkter, men Nævnet er

retningsgivende for, om regeringens udenrigspo-

litik har opbakning blandt et flertal af Folketin-

gets medlemmer.

Nævnsmøderne foregår i praksis på den måde,

at en minister – som regel statsministeren,

udenrigsministeren eller forsvarsministeren

– giver en mundtlig orientering om aktuelle

udenrigspolitiske emner, som medlemmerne har

mulighed for at spørge ind til på mødet.

Nævnets medlemmer og disses stedfortrædere

modtager desuden løbende skriftlige oplysnin-

ger fra regeringen i form af notater om udenrigs-

politiske spørgsmål, pressemeddelelser og

resolutioner fra internationale organisationer og

møder m.v.

Det sker kun sjældent, at der stilles skriftlige

spørgsmål til ministrene gennem Det Udenrigs-

politiske Nævn. I givet fald bliver spørgsmålene

stillet til mundtlig besvarelse.

Spørgsmålet om tidspunktet for Det Udenrigs-

politiske Nævns inddragelse i regeringens

beslutningsproces i en udenrigspolitisk sag har

gentagne gange været genstand for debat i

Nævnet. Er der tale om beslutninger af større

udenrigspolitisk rækkevidde, skal Nævnet

inddrages, før regeringen træffer beslutning i

sagen.

Nævnet har ikke hidtil deltaget i lovgivningsar-

bejdet. Lov- og beslutningsforslag på det

udenrigspolitiske område er i stedet blevet

henvist til behandling i Forsvarsudvalget,

Udenrigsudvalget eller et ad hoc-udvalg.

Ifølge § 4 i loven om Det Udenrigspolitiske Nævn

er Nævnets medlemmer forpligtede til at bevare

tavshed om, hvad de erfarer i Nævnet, i det

omfang vedkommende minister eller Nævnets

formand træffer bestemmelse herom.

Oplysning om, hvornår Nævnet holder møde, er

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

tilgængelig for offentligheden, men ikke, hvilke

sager der er på dagsordenen.

Referatet fra møderne er fortrolige, men

medlemmer af Nævnet og stedfortrædere kan

læse det i Nævnets sekretariat i Det Internatio-

nale Sekretariat.

4.8.4 DELEGATIONER

De internationale parlamentariske forsamlinger

mødes til sessioner en eller flere gange om året

varierende fra forsamling til forsamling.

Folketinget sender delegationer af medlemmer

til at deltage i sessionerne. På disse sessioner

vedtages resolutioner og eventuelt også

rekommandationer til det tilsvarende regerings-

organ. Da de alle er mellemstatslige forsam-

linger, som ikke har selvstændig beslutnings-

kompetence, er der alene tale om

rekommandationer eller anbefalinger til

ministrene. Grundlaget for disse resolutioner og

rekommandationer er forslag fra medlemmer af

landenes delegationer, som de ofte vil have

arbejdet med på møder mellem sessionerne i de

udvalg og komiteer, der findes tilknyttet de

parlamentariske forsamlinger. Dette udvalgsar-

bejde og arbejdet under sessionerne svarer i

store træk til det arbejde, der foregår i Folketin-

gets udvalg og i Folketingssalen.

medlemmer til udvalgene, dvs. efter forholds-

talsvalg mellem valggrupper.

Folketinget udpeger delegationer til:

•

Nordisk Råd

Nordisk Råd blev oprettet i 1952 og har de

fem nordiske lande og de tre nordiske

selvstyreområder som medlemmer.

Nordisk Råd er en pendant til Nordisk

Ministerråd, som er regeringernes

samarbejdsorgan. Nordisk Råds formål er

at bevare og udvikle det nordiske

samarbejde inden for retsvæsen, kultur,

samfærdsel og miljø samt sociale og

økonomiske forhold.

Europarådets Parlamentariske

Forsamling

Europarådet og dets parlamentariske

forsamling blev oprettet i 1949 med det

formål at sikre stabilitet i Europa baseret

på demokrati, menneskerettigheder,

retsstatsprincipper og den fælles

kulturarv. Europarådet består nu af 47

medlemslande. Europarådet har vedtaget

en lang række konventioner. En af de

vigtigste af disse konventioner er den

europæiske menneskerettighedskonven-

tion fra 1950.

•

OSCE’s Parlamentariske Forsamling

(OSCE PA)

OSCE PA blev dannet i 1992 og er den

parlamentariske del af OSCE (Organization

for Security and Cooperation in Europe),

som består af 57 lande. OSCE PA har til

formål at styrke parlamenternes indfly-

delse på OSCE-samarbejdet, hvis hovedop-

gave er udarbejdelse af fælles normer for

mellemstatslig adfærd og fælles normer

•

Endelig deltager medlemmerne af nogle af

delegationerne (Europarådet, OSCE’s Parlamen-

tariske Forsamling og NATO’s Parlamentariske

Forsamling) i valgobservationer i lande inden og

uden for medlemskredsen.

Efter hvert folketingsvalg udpeger Folketinget et

antal medlemmer til delegationerne, og det sker

efter samme system, som når der vælges

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

for relationer mellem borger og stat.

Endvidere er OSCE involveret i integrering

af nye demokratier i værdifællesskabet

samt aktiviteter relateret til krise- og

konfliktforebyggelse. Forsamlingen har

overordnet til opgave at vurdere gennem-

førelsen af OSCE’s målsætninger,

debattere aktuelle emner og afgive

•

anbefalinger.

NATO’s Parlamentariske Forsamling

(NPA)

NPA består af parlamentarikere fra NATO’s

medlemslande og NATO’s associerede

medlemmer. Forsamlingens primære

formål er af oplysende og konsensusska-

bende karakter, herunder at belyse og

drøfte forsvars- og sikkerhedspolitiske

emner med henblik på at skabe fælles

fodslag for den fremtidige udvikling af

NATO.

4.8.6 § 71-TILSYNET

§ 71-tilsynet har navn efter grundlovens § 71,

som bestemmer, at behandlingen af frihedsberø-

vede personer (uden for strafferetsplejen)

»undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil

de pågældende skal have adgang til at rette

henvendelse«.

Tilsynet består af 9 folketingsmedlemmer. De 9

medlemmer fører tilsyn med forholdene for bl.a.

psykiatriske patienter, der er tvangsindlagt på

en psykiatrisk afdeling.

Tilsynet har ikke som de fleste af Folketingets

udvalg opgaver, som er knyttet til behandlingen

af lov- og beslutningsforslag.

Tilsynet har ikke kompetence til at træffe

afgørelser, men kan alene give udtryk for sin

vurdering af forholdene for f.eks. de tvangsind-

lagte psykiatriske patienter. Tilsynet kan i den

forbindelse f.eks. komme med kritiske bemærk-

ninger, anbefalinger og henstillinger.

4.8.5 INDFØDSRETSUDVALGET

I grundloven står, at ingen udlænding kan få

indfødsret uden ved lov. Det betyder, at det er

Folketinget, der tager stilling til, om en udlæn-

ding kan få dansk statsborgerskab.

Hvert år fremsætter regeringen typisk to

lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvor

udlændinge, der har ansøgt om statsborgerskab

og som opfylder betingelserne, listes med navn.

Disse lovforslag og andre spørgsmål om

statsborgerskab behandles i Indfødsretsudval-

get. Indfødsretsudvalget behandler også sager,

hvor der er spørgsmål om at give dispensation

fra de betingelser, der stilles, for at en udlæn-

ding kan få dansk statsborgerskab.

4.9 A DGA NG TIL U DVA LGENES

DOK U MENTER

Der omdeles mere end 40.000 dokumenter til

Folketingets udvalg i et folketingsår. Dokumen-

terne består af materiale, der kommer til

udvalgene, eller som sendes fra udvalgene. Det

kan f.eks. være udvalgsspørgsmål og ministre-

nes svar på disse, ændringsforslag, udkast til

betænkninger, rapporter eller notater, henven-

delser fra organisationer eller enkeltpersoner

m.v.

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

De fleste af disse dokumenter findes på

Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk.

Som udgangspunkt gøres de parlamentariske

dokumenter tilgængelige for offentligheden. Det

gælder dog ikke udvalgsprotokoller og referater

og resumeer af møder i udvalg samt de parla-

mentariske dokumenter, som er fortrolige eller

betegnet som interne.

Et dokument anses for fortroligt, når det er

modtaget fra en ekstern part, som ved stemp-

ling eller på anden måde har oplyst, at parten

betragter dokumentet som fortroligt, eller

såfremt det er gjort fortroligt i henhold til

§ 4, stk. 2, i reglerne om adgang til Folketingets

dokumenter m.v. Fortrolige dokumenter fordeles

kun til medlemmerne af det pågældende udvalg.

Der kan ske yderligere begrænsninger i adgan-

gen til fortrolige dokumenter (eksempelvis kun

adgang til at gøre sig bekendt med et fortroligt

dokument i udvalgets sekretariat).

Parlamentariske dokumenter, som betragtes

som interne, f.eks. fordi de indeholder oplysnin-

ger om private, herunder økonomiske, forhold,

eller er interne arbejdsdokumenter, gøres

tilgængelige for Folketingets medlemmer,

ministre, folketingsmedlemmernes og folke-

tingsgruppernes ansatte og ansatte i Folketin-

gets Administration.

Reglerne om adgang til Folketingets parlamen-

tariske dokumenter m.v. fremgår af bilag 1.

4.10 UDVALGS OG

DELEGATIONERS HJEMMESIDER

Udvalgene og delegationerne har deres egen

side på Folketingets hjemmeside www.folketin-

get.dk. Her er der link til de forskellige udvalgs

og delegationers sammensætning og en

beskrivelse af deres arbejdsområde. På udvalge-

nes og delegationernes sider kan man også

klikke sig frem til de lovforslag, beslutningsfor-

slag og udvalgsdokumenter, som pågældende

udvalg eller delegation arbejder med. Der er

ligeledes vejledning i, hvordan man kan kontakte

udvalget eller delegationen, ligesom der er link

til udvalgets kalender og lyd- og tv-optagelser

fra åbne samråd, og man kan læse nyheder fra

udvalget eller delegationen.

4.11 SEK R E TA R I ATSBE TJENING

Folketingets udvalg betjenes af Udvalgssekreta-

riatet. Det Internationale Sekretariat betjener

Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og

delegationerne. Lovsekretariatet betjener

Udvalget for Forretningsordenen og Udvalget til

Valgs Prøvelse.

Til hvert udvalg er der knyttet en eller flere

udvalgssekretærer med en samfundsvidenska-

belig uddannelse og en til to kontormedarbej-

dere.

Udvalgets sekretariat rådgiver formanden og

udvalgets medlemmer om udvalgsarbejdet,

herunder planlægningen af møder, konferencer/

høringer, besøg og rejser. Medarbejderne i

sekretariatet hjælper med at stille udvalgs-

spørgsmål og fremskaffe oplysninger til brug for

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

udvalgsarbejdet. Sekretariatet hjælper også

med at formulere ændringsforlag, betænknings-

bidrag, bidrag til beretninger m.v. En af udvalgs-

sekretariaternes kerneydelser er at bistå

folketingsmedlemmerne med at udarbejde og

fremsætte lov- og beslutningsforslag, de

såkaldte private forslag.

Meget ressourcekrævende opgaver vil normalt

kun blive iværksat efter beslutning i udvalget og

ikke efter ønske fra et enkelt medlem.

Udvalgets sekretariat kan ikke påtage sig at

lave politiske taleudkast el.lign. til enkeltmed-

lemmer eller at udarbejde politisk baggrundsma-

teriale m.v. til medlemmer.

Endelig findes der under Det Internationale

Sekretariat en gruppe af konsulenter, som

udarbejder forskellige typer af notater, nyheds-

breve og redegørelser. Konsulenternes arbejde

skal støtte medlemmerne i deres parlamentari-

ske arbejde på EU-området og det udenrigspoli-

tiske område og i forbindelse med udvalgte

samfundsøkonomiske og finansielle problemstil-

linger. Bistanden er især rettet mod de udvalg

og delegationer, som beskæftiger sig med

ovennævnte sagsområder.

bemærkningerne hertil. I bemærkningerne til §

7, stk. 2, er det således angivet, at »fagudval-

gene som en naturlig del af deres ressort også

skal behandle EU-sager, og at denne behandling

skal finde sted tidligt for at få størst mulig

indflydelse på beslutningsprocessen.«

Europaudvalget kan, jf. FFO § 8, stk. 11, anmode

et fagudvalg om at afgive en udtalelse om et

EU-forslag. Fagudvalget er herefter forpligtet til

at afgive en udtalelse til Europaudvalget.

Formålet er at give Europaudvalget bedre

mulighed for at inddrage fagudvalgene i

EU-sager og skabe større automatik i fagudval-

genes behandling af EU-sagerne. Ordningen

anvendes på sager, hvor Europaudvalget

vurderer, at det er særlig ønskeligt at inddrage

et eller flere fagudvalg, f.eks. vedrørende

grøn- og hvidbøger, væsentlige nye forslag til

EU-lovgivning og reformer af EU-politikker.

En tidlig inddragelse af Folketinget er ikke

mindst væsentlig, fordi de nationale parlamen-

ter med Lissabontraktaten har fået en særlig

rolle i EU’s beslutningsproces. Således har et

flertal af de nationale parlamenter mulighed for

at gøre indsigelse mod et nyt forslag til

EU-lovgivning, hvis det strider mod EU’s

nærhedsprincip, det vil sige, hvis de nationale

parlamenter mener, at de nye regler snarere

hører hjemme i national lovgivning end i

EU-lovgivning. Udvalgenes faglige ekspertise

kommer også i spil, når Folketinget skal afgive

udtalelse på politiske debatoplæg fra Europa-

Kommissionen, de såkaldte grøn- og hvidbøger.

Endelig er det Europaudvalget, der i sager af

større betydning giver regeringen mandat til at

stemme i Rådet.

4.12 U DVA LGENE OG EU-SAGER

De fleste af Folketingets udvalg beskæftiger sig

i dag med politikområder, der i større eller

mindre grad bliver påvirket af den lovgivning,

som vedtages af EU’s institutioner. Derfor

behandler udvalgene som en del af lovgivnings-

arbejdet også EU-sager inden for deres ressort-

områder. Dette fremgår af FFO § 7, stk. 2, og

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

Sammenfattende er det kun gennem EU’s

lovgivningsproces, at Folketinget kan sætte sit

præg på indholdet af de regler, der vedtages i

EU. Når EU vedtager ny EU-lovgivning, har det

nemlig enten samme effekt for danske borgere,

som hvis Folketinget selv havde vedtaget den

pågældende lovgivning (forordninger), eller også

får Folketinget kun snævre rammer for, hvordan

EU-lovgivningen kan gennemføres i dansk

lovgivning (direktiver). Hertil kommer, at når

først EU-lovgivning er vedtaget, kan den kun

ændres ved ny EU- lovgivning.

Bortset fra pligten til at svare på anmodninger

fra Europaudvalget om indstillinger i EU-sager

fastlægger udvalgene selv, hvordan og i hvilket

omfang EU-sagerne behandles.

K A P I T E L 4 – FO L K E T I N G E T S U DVA LG

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

KAPITEL 5 – UDVALGENES ARBEJDE

MED LOVGIVNING

5.1

5.2

5. 3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

GENER ELT OM LOV FOR SL AG OG BESLU T NINGSFOR SL AG

FOR MELLE K R AV OG TIDSFR ISTER FOR LOVGIV NINGS-

A R BEJ DE T

H E N V I S N I N G A F L OV F OR S L AG T I L U DVA L G S BE H A N DL I N G

U DVA LGSBEH A NDLING A F LOV FOR SL AG FØR

1. BEH A NDLING

HØR INGSSVA R OG HØR INGSNOTAT

SK R IF TLIGE HENV ENDELSER OM LOV FOR SL AGE T

U DVA LGSSPØRGSM Å L

PL A NL ÆGNING A F U DVA LGSBEH A NDLINGEN

U DVA LGENES BEH A NDLING A F LOV FOR SL AG

5.10 TEK NISK GEN NEMGA NG

5.11 BE TÆNK NINGSU DK AST

5.12 BE TÆNK NINGSA FGIV ELSEN

5.13 BE TÆNK NINGENS INDHOLD

5.14 U DVA L G SBE H A N DL I NG E F T E R BE TÆ N K N I NG S A F GI V E L SE N

5.15 ÆNDR INGSFOR SL AG U DEN FOR U DVA LGSBEH A NDLINGEN

5.16 A NDR E DOK U MENTER END BE TÆNK NINGER

5.17 LOV FOR SL AGE T EF TER 2. BEH A NDLING

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

KAPITEL 5 – UDVALGENES ARBEJDE

MED LOVGIVNING

5.1 GENER ELT OM

LOV FOR SL AG OG

BESLU T NINGSFOR SL AG

Udvalgenes arbejde knytter sig i vidt omfang til

behandlingen af lov- og beslutningsforslag. Der

er stor forskel på, hvor lovgivningstunge de

enkelte udvalg er. Nogle udvalg behandler i et

folketingsår mellem 30 og 40 lovforslag, mens

andre udvalg kun behandler ganske få forslag.

I forbindelse med Folketingets åbning i oktober

fremlægger statsministeren regeringens

lovprogram, der indeholder en samlet oversigt

over de lov- og beslutningsforslag, som regerin-

gen forventer at fremsætte i det kommende

folketingsår. Programmet er inddelt efter

ministerressortområder og indeholder et

forventet fremsættelsestidspunkt for hver

enkelt forslag. Udvalgssekretariatet omdeler en

meddelelse i det enkelte udvalg, som orienterer

om den del af lovprogrammet, der vedrører

udvalgets ressortområde. Øvelsen gentages,

hvis det er aktuelt, i forbindelse med statsmini-

sterens opdaterede redegørelser i december,

februar, marts og april eller i forbindelse med

nyvalg.

Regeringen fremsætter også forslag, som ikke

er indeholdt i lovprogrammet eller i en af

opdateringerne af dette, f.eks. i forbindelse med

udmøntningen af finansloven.

Inden en minister fremsætter lovforslag, har

lovforslaget som regel været sendt i høring.

Høringssvar og -notat skal oversendes til de(t)

relevante udvalg efter nærmere fastsatte

frister, se afsnit 5.5.

Den formelle udvalgshenvisning sker i forbin-

delse med 1. behandling af et forslag. På det

første udvalgsmøde efter 1. behandling sættes

forslaget på dagsordenen for en gennemgang og

fastlæggelse af tidsplan for udvalgets behand-

ling af forslaget, se afsnit 5.8.

Under udvalgsbehandlingen stiller udvalget

spørgsmål til den minister, som har fremsat

forslaget. Udvalget kan også modtage deputati-

oner og afholde samråd, høringer og tekniske

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

gennemgange m.v.

Når udvalget er færdig med at behandle et

lovforslag, afgiver udvalget en betænkning over

forslaget, se afsnit 5.11-5.13. Betænkningen er

en forudsætning for, at forslaget kan komme

videre til 2. behandling i Folketingssalen. Under

2. behandling stemmes der om eventuelle

ændringsforslag. Lovforslaget kan efter 2.

behandling enten henvises direkte til 3.

behandling eller, hvis der er folketingsmedlem-

mer, der har bedt om det, blive henvist til

fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3.

behandling.

Er forslaget henvist til behandling i udvalget

mellem 2. og 3. behandling, kan forslaget først

komme videre til 3. behandling, når udvalget har

afgivet tillægsbetænkning over forslaget eller

afgivet en såkaldt mundtlig indstilling.

Udvalgsbehandlingen af beslutningsforslag

svarer til udvalgsbehandlingen af lovforslag.

Men fordi beslutningsforslag kun får højst to

behandlinger i Folketingssalen mod lovforslags

tre behandlinger, kan beslutningsforslag ikke gå

tilbage til et udvalg efter 2. behandling.

Udvalget kan derfor ikke afgive tillægsbetænk-

ning over et beslutningsforslag. Fra og med

folketingsåret 2013-14 har forslagsstillerne til

private beslutningsforslag fået mulighed for at

fravælge 1. behandling i Folketingssalen og i

stedet bede om, at forslaget går direkte til

udvalgsbehandling. Det er op til det enkelte

udvalg at fastlægge, hvordan udvalgsbehandlin-

gen af beslutningsforslag, der er henvist til

udvalgsbehandling uden en 1. behandling, skal

foregå.

I stedet for at afgive en betænkning kan

udvalget afgive en beretning over forslaget, hvis

forslaget ikke ønskes videre til behandling i

Folketingssalen, jf. afsnit 5.16.

Et forslag falder bort, hvis det ikke bliver

færdigbehandlet inden folketingsårets udløb.

5.2 FOR MELLE K R AV OG

TIDSFR ISTER FOR

LOVGIV NINGSA R BEJ DE T

Grundloven og Folketingets forretningsorden

indeholder en række formelle regler om

lovgivningsproceduren. F.eks. skal der gå mindst

2 dage, efter at en betænkning er offentliggjort

på www.folketingstidende.dk, før et lovforslag

kan komme til 2. behandling, og 3. behandling

må ikke finde sted før 30 dage efter fremsættel-

sen (FFO § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1). Disse

regler har betydning for udvalgenes planlægning

af udvalgsbehandlingen. Især i slutningen af

folketingsarbejdet i maj måned skal udvalgene

derfor tage højde for tidsfristerne, sådan at der

er plads til de tidsintervaller, der skal være

mellem betænkningsafgivelsen og 2. behandling

og senere mellem 2. og 3. behandling. For så vidt

angår frister for behandlingen, henvises i øvrigt

til afsnit 1.3.3.

Hvis et udvalg kan forudse, at det bliver

nødvendigt med en dispensation fra en af

tidsfristerne i den videre behandling i Folke-

tingssalen, bør dette drøftes tidligst muligt i

behandlingen af forslaget, og udvalget bør

komme med en indstilling i betænkningen om

dispensation ved behandlingen i Folketingssalen.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Det er vigtigt, at ministersekretariatet,

Udvalgssekretariatet og Lovsekretariatet er i en

tidlig dialog om forslag, hvor der er ønske om

dispensation fra tidsfristerne.

Betænkningsafgivelsen markerer formelt set

afslutningen af udvalgsarbejdet, men et

lovforslag kan til enhver tid blive sendt tilbage

til behandling i udvalget (FFO § 9, stk. 1). Efter

betænkningsafgivelsen fortsætter en række af

udvalgets aktiviteter vedrørende et lovforslag,

f.eks. kan udvalget fortsat modtage henvendel-

ser på lovforslaget og medlemmer stille

spørgsmål. Disse aktiviteter medfører normalt

ikke, at lovforslaget genoptages til formel

behandling i udvalget. Hvis der derimod kommer

anmodninger om foretræde eller der skal

afholdes samråd efter afgivelse af betænkning,

er det nødvendigt, at udvalgsbehandlingen

formelt genoptages. Der er ikke krav om fornyet

udvalgsbehandling, hvis der efter afgivelse af

betænkning ønskes stillet ændringsforslag, men

det bør overvejes, om ændringsforslagene er af

så omfattende karakter, at det vil være

hensigtsmæssigt at få forslaget tilbage i

udvalget, med henblik på at udvalget kan afgive

en tilføjelse til betænkning.

Genoptagelse af udvalgsbehandlingen inden 2.

behandling medfører, at udvalget skal afgive

tilføjelse til betænkning. Genoptagelse af den

formelle udvalgsbehandling kan ske helt frem til

under 2. behandling, ved at et medlem anmoder

om at få afbrudt 2. behandling. I disse tilfælde

afsluttes den fornyede udvalgsbehandling

ligeledes med afgivelse af en tilføjelse til

betænkning, inden forslaget kan gå videre til ny

2. behandling.

Efter forhandlingen under 2. behandling og

afstemning om eventuelle ændringsforslag

overgår lovforslaget til 3. behandling, og

Folketinget beslutter, om lovforslaget skal

henvises til fornyet udvalgsbehandling mellem

5.3 HENV ISNING A F

LOV FOR SL AG TIL

U DVA LGSBEH A NDLING

Når et forslag er blevet førstebehandlet i

Folketingssalen, bliver det henvist til behandling

i et udvalg. Henvisningen foregår, ved at

formanden siger følgende: »Jeg foreslår, at

lovforslaget henvises til xx-udvalget. Hvis ingen

gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

(Pause). Det er vedtaget.«

I de fleste tilfælde vil der ikke være tvivl om,

hvilket udvalg et lovforslag skal henvises til. Der

kan imidlertid opstå tvivl, hvis f.eks. et lovfor-

slags indhold overlapper flere udvalgs sagsom-

råder eller der er fremkommet politisk ønske om,

hvilket udvalg der skal behandle et lovforslag. I

sådanne tilfælde sker der en afklaring inden 1.

behandling, oftest på det ugentlige møde om

onsdagen, som holdes mellem folketingssekre-

tæren og gruppesekretærerne. Der opstår derfor

normalt ikke debat eller afstemning, når

Folketingets formand foreslår udvalgshenvisning

til det pågældende udvalg.

Kun helt undtagelsesvis sker det, at et lovfor-

slag ikke henvises til udvalgsbehandling mellem

1. og 2. behandling. Det kan f.eks. være tilfæl-

det, hvis der er tale om et helt ukompliceret

lovforslag, som der er bred politisk tilslutning til.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

2. og 3. behandling. Folketingets formand vil

som udgangspunkt foreslå, at et lovforslag går

direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbe-

handling. Formanden siger: »Jeg foreslår, at

lovforslaget går direkte til tredje behandling

uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør

indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

(Pause). Det er vedtaget.«

Lovforslaget henvises kun til fornyet udvalgsbe-

handling mellem 2. og 3. behandling, hvis en

ordfører anmoder om det under 2. behandling,

eller hvis det står i udvalgets betænkning eller

tilføjelse til betænkning, at udvalget ønsker

forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling

efter 2. behandling. Under halvdelen af lovfor-

slagene bliver henvist til fornyet udvalgsbe-

handling mellem 2. og 3. behandling.

Hvis et lovforslag er gået direkte fra 2. behand-

ling til 3. behandling, kan det udvalg, som har

behandlet lovforslaget mellem 1. og 2. behand-

ling, dog stadig genoptage udvalgsbehandlin-

gen, jf. FFO § 12, stk. 4.

Et forslag kan også henvises til udvalget ved at

afbryde 3. behandling i Folketingssalen på

samme måde som under andenbehandlingen.

Når den fornyede udvalgsbehandling foregår

mellem 2. og 3. behandling, afsluttes udvalgsbe-

handlingen som regel med afgivelse af en

tillægsbetænkning, inden lovforslaget går

videre til 3. behandling. Alternativt kan der

afgives en mundtlig indstilling. Udvalget kan

også efter at have afgivet tillægsbetænkning

tage lovforslaget op til fornyet udvalgsbehand-

ling. I sådanne tilfælde kan den fornyede

udvalgsbehandling resultere i en tilføjelse til

tillægsbetænkningen eller afgivelse af mundtlig

indstilling.

Der henvises til afsnit 5.16 for en nærmere

omtale af tillægsbetænkninger, mundtlige

indstillinger m.v.

Selv om udvalgsbehandlingen er en fast

indarbejdet del af Folketingets behandling af

forslag, er der ikke noget formelt til hinder for,

at Folketinget vedtager et forslag, helt uden at

det har været behandlet i et udvalg.

5.4 U DVA LGSBEH A NDLING

A F LOV FOR SL AG FØR

1. BEH A NDLING

Inden en minister fremsætter et lovforslag, har

ministeriet oftest sendt et udkast til lovforsla-

get i høring hos interesseorganisationer,

foreninger, andre myndigheder m.fl. Ministeriet

offentliggør lovudkastet på ministeriets

hjemmeside og på Høringsportalen, samtidig

med at det sendes til høring. Desuden sender

ministeren udkastet til det eller de relevante

folketingsudvalg til orientering, og det omdeles

på udvalgets almindelige del.

Da man i 1998 indførte ordningen med, at

ministeren sender udkastet til lovforslag til de

relevante folketingsudvalg til orientering,

samtidig med at det bliver sendt i høring, var

der en forståelse mellem regeringen og

Præsidiet om, at Folketinget ikke burde stille

spørgsmål om lovforslag, der endnu ikke var

fremsat, og at ministeren i givet fald kunne

svare, at ministeren ikke så sig i stand til at

besvare spørgsmålet.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

I praksis forekommer det dog, at udvalgene

indimellem stiller spørgsmål, inden et lovforslag

er fremsat. Det sker bl.a. på baggrund af

henvendelser, som berørte organisationer m.fl.

indsender vedrørende de politiske aftaler, der

ligger til grund for kommende lovgivning, eller

på baggrund af det lovudkast, som ministeriet

har sendt i høring. Nogle gange modtager et

udvalg også deputationer på almindelig del

vedrørende kommende lovgivning.

politiske nyhedsartikler ud fra udvalgte

høringsparters kritik af lovforslaget. Ifølge

offentlighedsloven har offentligheden i

almindelighed adgang til høringssvarene i

ministerierne fra det tidspunkt, hvor lovforsla-

get er fremsat.

Der kan være store variationer i, hvor lang tid et

lovudkast er i høring. Udvalget for Forretningsor-

denen har imidlertid i sin beretning nr. 4 af 9.

maj 2007 om opfølgning på konferencen den 9.

oktober 2006 om samspillet mellem Folketing

og regering understreget vigtigheden af, at de

hørte parter har mulighed for at udarbejde et

fyldestgørende svar, og at udvalget kan støtte,

at ministerierne tilstræber frister på – som

tommelfingerregel – ikke under 4 uger.

Folketingets udvalg har i dag aftaler med de

forskellige ministerier om, at udvalgene inden 1.

behandling af regeringens lovforslag skal have

modtaget en kopi af høringssvarene og et

høringsnotat. Høringsnotatet indeholder et

kortfattet referat af høringssvarene samt en

kommentar fra ministeren til høringssvarene. Af

ministerens kommentar i høringsnotatet bør det

fremgå, på hvilke punkter de hørte er blevet

imødekommet, og på hvilke punkter de hørte

ikke er blevet imødekommet, og begrundelserne

herfor.

Ordningen med at få høringssvarene og

høringsnotatet oversendt inden 1. behandling af

regeringens lovforslag giver Folketinget

mulighed for at gennemføre en grundigere og

mere indholdsrig 1. behandling, samtidig med at

den enkelte minister får mulighed for at

imødegå bemærkningerne i høringssvarene på

et så tidligt tidspunkt som muligt og derved

5.5 HØR INGSSVA R OG

HØR INGSNOTAT

Høringssvar er de bemærkninger, som interesse-

organisationer, myndigheder m.fl. sender til et

ministerium, når de er blevet bedt om at

kommentere et lovudkast eller et lovforslag.

Disse bemærkninger er bl.a. væsentlige for

ministeriets egen vurdering af, om lovforslaget

indholdsmæssigt og lovteknisk er egnet til at

opnå forslagets formål. Høringen er også vigtig

for folketingsmedlemmernes vurdering af, om

lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt.

I praksis foretager ministerierne derfor høring

over de fleste lovforslag, inden de fremsættes i

Folketinget. Det skal fremgå af et lovforslags

bemærkninger, om lovforslaget har været sendt

i høring, og hvem høringsparterne er.

Høringsparterne bliver bedt om at sende deres

kommentarer til ministeriet inden en bestemt

dato, men oftest nøjes de ikke med det. Mange

vælger at lægge høringssvaret ud på deres

hjemmeside, samtidig med at de sender det til

ministeriet. Andre vælger at sende en kopi af

høringssvaret til det udvalg, som senere skal

behandle lovforslaget. Pressen vinkler mange

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

undgå »overflødige« spørgsmål ved 1. behand-

ling og senere i udvalgsbehandlingen.

Siden 2002 har det været aftalt mellem

Folketinget og regeringen, at høringssvarene og

høringsnotatet sendes til det relevante

fagudvalg normalt samtidig med fremsættelsen.

Undtagelsesvis kan det accepteres, at hørings-

svar og høringsnotat først sendes til Folketinget

efter fremsættelsesdagen, men dog senest

torsdag kl. 15 ugen før 1. behandling af

lovforslaget, således at høringssvar og hørings-

notat kan foreligge omdelt i det pågældende

udvalg senest fredag kl. 12 ugen før 1. behand-

ling.

Foreligger høringssvar og -notat ikke i overens-

stemmelse med fristerne, må det påregnes, at 1.

behandling udskydes, medmindre der træffes

særlig aftale med Folketingets formand.

Folketinget anbefaler på den baggrund, at

ministersekretariaterne ved kalenderplanlæg-

ningen af en 1. behandling tager højde for, at 1.

behandling placeres på et tidspunkt, hvor

høringssvarene må forventes at være sendt over

til det relevante udvalg inden for de frister, som

Folketinget har fastsat.

Hvis et lovforslag ikke sendes i høring, eller hvis

det først sendes i høring samtidig med fremsæt-

telsen – f.eks. ved indgreb, hvor formålet ville

blive forspildt, hvis høringen blev foretaget før

fremsættelsen – bør ministeren informere om

det i fremsættelsestalen og give en begrun-

delse. Ministeren bør også skrive, hvis ministe-

ren ønsker lovforslaget førstebehandlet, inden

høringssvar og høringsnotat foreligger.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Retningslinjerne for oversendelse af høringssvar

og -notat gælder som minimum og erstatter

derfor ikke eventuelle mere vidtgående aftaler

om høringssvar og høringsnotater, som enkelte

udvalg har indgået med deres fagministerium.

I den beretning, som Udvalget for Forretningsor-

denen afgav den 9. maj 2007 som opfølgning på

konferencen i 2006, indskærpede udvalget over

for ministerierne, at hovedreglen for oversen-

delse af høringssvar og -notat er fremsættelses-

tidspunktet, således som det også fremgår af

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

Udvalget tilkendegav samtidig at ville følge

udviklingen på området.

Der kan undertiden opstå tvivl om, hvorvidt

ministerierne skal oversende interne hørings-

svar, dvs. høringssvar fra en intern myndighed

el.lign. under ministeriets ressort. Udgangs-

punktet er, at også sådanne interne høringssvar

bør oversendes, men praksis kan variere fra

udvalg til udvalg, bl.a. afhængigt af hvilke

aftaler udvalgene har indgået med deres

ressortminister.

Udvalget for Forretningsordenen har endvidere i

sin beretning af 9. maj 2007 tilkendegivet, at

udvalget vil overveje at drøfte med regeringen,

hvad der bør være omfattet af ministeriernes

orientering om høringen, og om der er behov for

at udarbejde retningslinjer for høringsnotater-

nes form bl.a. med henblik på at styrke læseven-

ligheden.

For så vidt angår høring over et privat lovforslag,

kan det relevante fagudvalg beslutte, om et

privat lovforslag skal sendes i høring.

5.6 SK R IF TLIGE

HENV ENDELSER OM

LOV FOR SL AGE T

Udvalget modtager ofte henvendelser om et

lovforslag. Sådanne henvendelser bliver omdelt

som udvalgsbilag til det pågældende lovforslag,

og udvalget stiller spørgsmål til ministeren om

at kommentere henvendelsen. Det gælder også

henvendelser, som udvalget har modtaget inden

den formelle udvalgshenvisning ved 1. behand-

ling.

Har udvalget inden fremsættelsen af lovforsla-

get modtaget henvendelser vedrørende det

kommende lovforslag, som er omdelt på

almindelig del, vurderer Udvalgssekretariatet,

om der er grundlag for at genomdele disse

henvendelser på lovforslaget og stille spørgsmål

om ministerkommentar til henvendelserne.

5.7 U DVA LGSSPØRGSM Å L

Det formelle udgangspunkt er, at udvalgsbe-

handlingen tidligst starter, efter at lovforslaget

i forbindelse med 1. behandling er henvist til

behandling i udvalget, og at der først på dette

tidspunkt stilles spørgsmål til ministeren. I

praksis venter de fleste udvalg dog ikke med at

stille spørgsmål, indtil lovforslaget formelt er

henvist til udvalget.

Ved hastelovforslag træffer udvalget (eventuelt

udvalgsformanden) som regel beslutning om at

henstille, at spørgsmål stilles hurtigst muligt,

herunder forud for 1. behandling, med henblik på

at fremskynde udvalgsbehandlingen.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

På forslag kan både medlemmer af udvalget og

folketingsmedlemmer, der ikke er medlem af det

pågældende udvalg (MFU), stille spørgsmål.

Spørgsmålene kan være af både faktuel og

holdningsmæssig karakter.

el.lign. som led i udvalgsbehandlingen.

Nogle udvalg praktiserer i starten af et nyt

folketingsår at tage en drøftelse af regeringens

lovprogram for på et meget tidligt tidspunkt at

få afklaret, om udvalget mener, at der er behov

for f.eks. afholdelse af tekniske gennemgange

og høringer m.v. i relation til et kommende

forslag inden for udvalgets ressortområde.

I visse situationer fastsætter udvalget en

tidsplan for behandling af forslaget ved en

skriftlig procedure i stedet for på et møde. Det

kan f.eks. forekomme, hvis det førstkommende

udvalgsmøde først finder sted længere tid efter

1. behandling.

Tidsplanen omfatter typisk en frist for udvalgs-

medlemmerne til at stille spørgsmål til ministe-

ren og en frist for ministeren til at svare og stille

ændringsforslag. Planen indeholder også en

dato for politisk drøftelse af forslaget og som

udgangspunkt også en frist for aflevering af

skriftlige bidrag, som medlemmerne ønsker at få

med i betænkningsudkastet. Tidsplanen

indeholder endvidere en dato for, hvornår

udvalget forventer at afgive betænkning.

Når udvalget vedtager en tidsplan for behandlin-

gen af et forslag, omdeles planen på et udvalgs-

bilag til forslaget. Dette bilag vil – i lighed med

øvrige bilag til forslaget – blive lagt ud på

Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk.

Her kan interesserede løbende følge med i, hvor

langt i processen udvalgsarbejdet er kommet.

Det kan dog undertiden være nødvendigt at

ændre tidsplanen afhængigt af udvalgets

arbejde.

5.8 PL A NL ÆGNING A F

U DVA LGSBEH A NDLINGEN

Udvalget for Forretningsordenen har givet en

detaljeret gennemgang af udvalgenes bidrag til

en bedre planlægning af folketingsarbejdet i en

betænkning fra 1999. Hovedpunkterne er:

Udvalgenes medlemmer har en fælles interesse

i, at tekniske og faktuelle spørgsmål vedrørende

et forslag er grundigt belyst fra flere sider

uanset den politiske holdning til et konkret

forslag. På den anden side er det af hensyn til

den politiske proces vigtigt, at udvalgsbehand-

lingen kan tilpasses det konkrete forslag,

ligesom den kan variere fra udvalg til udvalg og

fra forslag til forslag.

Udvalgene skal så vidt muligt fremme planlæg-

ningen af behandlingen af de enkelte forslag. De

fleste udvalg fastlægger i praksis en tidsplan

for udvalgsbehandlingen på det første møde

efter et forslags 1. behandling. På dette møde

eller eventuelt på et senere møde tager medlem-

merne også stilling til, om udvalget skal gøre

noget ekstra ud af arbejdet med lovforslaget.

Det kan være at afholde en høring eller et

ekspertmøde om forslaget eller at få dele af

forslaget nærmere belyst af Folketingets egne

medarbejdere, f.eks. udvalgssekretæren eller en

anden medarbejder fra administrationen i

Folketinget. Udvalget kan også tage stilling til,

om medlemmerne skal tage på studiebesøg

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

5.9 U DVA LGENES BEH A ND-

LING A F LOV FOR SL AG

Udvalgenes redskaber til behandlingen af

forslag adskiller sig ikke fra de redskaber,

udvalgene i øvrigt har til rådighed, dvs. i første

række adgangen til at stille spørgsmål til

ministrene til skriftlig eller mundtlig besvarelse,

modtagelse af skriftlige henvendelser og modta-

gelse af deputationer. Udvalget kan endvidere

beslutte at afholde teknisk gennemgang,

ekspertmøde eller høring om det pågældende

lovforslag.

Udvalgenes behandling af svar og henvendelser

vil figurere på udvalgenes dagsorden under

dagsordenspunktet: Gennemgang af bilag og

besvarelser. Et sådant dagsordenspunkt kan

spænde over mange ting: Fra på den ene side en

egentlig drøftelse af enkelte bilag/svar til på

den anden side blot en konstatering af, hvor

langt udvalget er kommet i bilagsrækken til de

enkelte forslag.

Hvis et medlem af Folketinget har fremsat et

forslag og medlemmet (forslagsstilleren) ikke

sidder i det udvalg, som forslaget henvises til,

har forslagsstilleren ret til at deltage i udvalgets

behandling af forslaget (FFO § 8, stk. 12). Den

pågældende har dog ikke stemmeret eller ret til

at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen. I

praksis vil den pågældende forslagsstiller derfor

ofte blive indskiftet som medlem i udvalget, når

forslaget er på dagsordenen for et udvalgsmøde.

Det gør sig navnlig gældende i forbindelse med

udvalgets afgivelse af betænkning. Herved

sikres, at den pågældende ordfører opnår

stemmeret, kan afgive indstilling og fremsætte

udtalelser og få sit navn optrykt i betænkningen.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Folketingsmedlemmer valgt på Færøerne eller i

Grønland har ret til at deltage i udvalgsbehand-

ling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne

og Grønland, dog uden stemmeret og uden ret til

at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen,

medmindre de er indvalgt i det pågældende

udvalg (FFO § 8, stk. 13).

inden 1. behandling.

Der bliver ikke truffet nogen beslutninger om

eller tilkendegivet politiske holdninger til

lovforslaget under gennemgangen.

Forskellige regeringer har siden januar 2002

tilkendegivet, at det er en forudsætning for

ministeriernes deltagelse i tekniske gennem-

gange, at ministeren deltager. Se bl.a. statsmi-

nisterens svar af 14. januar 2013 på spørgsmål

nr. S 803 (folketingsåret 2012-13). Det er

ministeriet selv, der påser overholdelsen heraf.

5.10 TEK NISK GEN NEMGA NG

Folketingets udvalg har igennem en lang

årrække haft mulighed for at få ministeriernes

embedsmænd til at gennemgå det tekniske

indhold af de lovforslag, der er henvist til

udvalgene. Den tekniske gennemgang har til

formål at give medlemmerne viden om indholdet

af lovforslagene. Det er dog langtfra alle

lovforslag, der er teknisk gennemgang af.

Udvalgene vil oftest bede om en teknisk

gennemgang, eller ministeren vil tilbyde det, når

der er tale om særlig vanskelige, teknisk

komplicerede eller indgribende lovforslag.

Den tekniske gennemgang giver medlemmerne

mulighed for at få opklaret en række spørgsmål

om det indholdsmæssige i lovforslaget. Mere

politiske spørgsmål besvares ikke af embeds-

mændene under den tekniske gennemgang.

Disse spørgsmål må medlemmerne stille på

forslagets bilagsdel til ministerens skriftlige

eller mundtlige besvarelse.

Det er Udvalgssekretariatet, der aftaler

tidspunktet for den tekniske gennemgang med

ministeriet. Den tekniske gennemgang foregår i

ministeriet eller i Folketinget. Som udgangs-

punkt vil den tekniske gennemgang blive

tilstræbt afholdt tidligt i forløbet og oftest

5.11 BE TÆNK NINGSU DK AST

Grundtanken er, at betænkningerne skal afspejle

det udvalgsarbejde, der har fundet sted. Det

stiller krav til planlægningen af arbejdet før

betænkningsafgivelsen, således at der på

tidspunktet for en betænkningsafgivelse forelig-

ger et gennemarbejdet udkast til betænkning.

Betænkningsudkastet skal så vidt muligt bl.a.

indeholde eventuelle ændringsforslag, politiske

bemærkninger og eventuelle udvalgsbilag m.v.,

der ønskes optrykt som bilag til betænkningen.

Betænkningsudkast giver udvalget et aktuelt

billede af udvalgsbehandlingen af et forslag. Da

betænkningsudkast omdeles som offentlige

bilag og bliver lagt ud på Folketingets hjemme-

side, får interesseorganisationerne m.fl. et

grundlag for eventuelt at søge at påvirke den

sidste del af forslagets behandling.

Et betænkningsudkast indeholder det billede af

den endelige betænkning, som kan gives på det

tidspunkt, hvor betænkningsudkastet omdeles.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Et betænkningsudkast kan således f.eks.

indeholde ændringsforslag, som ministeren eller

et medlem ønsker stillet i betænkningen, eller

politiske bemærkninger fra folketingsgrupper,

som ønskes medtaget i betænkningen. Derimod

er folketingsgruppernes indstillinger sjældent

med i udkastet. Grupperne kommer typisk først

med indstillingerne på det møde, hvor betænk-

ningen afgives. Er der yderligere politiske

bemærkninger ud over dem, der er indarbejdet i

betænkningsudkastet, kan de også afleveres

enten på det møde, hvor betænkningen afgives,

eller efter mødet inden for en af udvalget

nærmere fastsat kortere frist.

Hvis udvalgssekretæren har omdelt et betænk-

ningsudkast og der herefter kommer yderligere

væsentlige elementer under udvalgsbehandlin-

gen, vil der blive omdelt et nyt betænkningsud-

kast (2. udkast til betænkning). Denne proces

kan gentages flere gange, således at der

omdeles nye, opdaterede betænkningsudkast.

Betænkningsudkastene er nummererede, og i en

parentes kan der stå, hvilke væsentlige

ændringer der er tale om i forhold til det

forudgående betænkningsudkast.

betænkningen, og – endnu mere undtagelsesvis

– at ændringsforslag, der er skitseret mundtligt

på selve mødet, kan indgå i betænkningen. I

sidstnævnte tilfælde vil det typisk dreje sig om

ændringsforslag, som der ikke kan samles flertal

for, og som de øvrige udvalgsmedlemmer

umiddelbart kan forholde sig til.

I praksis imødekommer udvalgene som hovedre-

gel ønsker fra enkelte udvalgsmedlemmer om at

udsætte betænkningsafgivelsen, som f.eks.

begrundes med, at medlemmerne har brug for

mere tid til at arbejde yderligere med forslaget,

eller at en eller flere folketingsgrupper ikke har

truffet beslutning om indstillingen til forslaget.

Præsidiet behandlede i januar 2002 en klage

over et udvalgs behandling af et konkret forslag,

hvor et snævert flertal i udvalget besluttede at

afgive betænkning, selv om mindretallet i

udvalget ønskede forslaget yderligere belyst.

Præsidiet udtalte i den anledning: »Som led i

bestræbelserne på at højne kvaliteten i

lovgivningsarbejdet lægger Præsidiet stor vægt

på, at lovforslag og beslutningsforslag får en

saglig og korrekt behandling i Folketinget.

Præsidiet tillægger det således stor betydning,

at forslagene som altovervejende hovedregel

sikres en behandling, hvor det tilstræbes, at

sagen bliver belyst i bred enighed udvalgsmed-

lemmerne imellem, inden Folketinget træffer sin

beslutning.«

Udvalget har ikke pligt til at afgive betænkning

over et forslag, som henvises til udvalget. Det er

flertallet i udvalget, som bestemmer, om og i

givet fald hvornår udvalget skal afgive betænk-

ning. Mange private forslag når aldrig til

betænkningsafgivelse. Når det drejer sig om

5.12 BETÆNK NINGSAFGIV ELSEN

Udvalgene afgiver betænkning på et udvalgs-

møde. Det er som hovedregel en forudsætning

for betænkningsafgivelsen, at der foreligger et

omdelt betænkningsudkast, og at alle

ændringsforslag, der ønskes stillet, er indarbej-

det i betænkningsudkastet. Undtagelsesvis kan

et udvalg beslutte, at ændringsforslag, som

omdeles på selve mødet, men som ikke er

indarbejdet i betænkningsudkastet, kan stilles i

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

forslag, som er fremsat af et eller flere folke-

tingsmedlemmer, bør udvalget dog afgive

betænkning, når forslagsstillerne med mindst

14 dages varsel skriftligt anmoder derom og

anmodningen støttes af et mindretal repræsen-

terende mindst 2/5 af udvalgets medlemmer

(FFO § 8 a, stk. 2).

Udvalgets afgivelse af betænkning er en

forudsætning for, at forslaget kan komme videre

til 2. behandling i Folketingssalen.

Betænkningsafgivelsen er opdelt i to faser: En

politisk drøftelse og selve betænkningsafgivel-

sen. De to faser er som udgangspunkt fordelt på

to møder, således at man på det første møde

tager den politiske drøftelse og på et efterføl-

gende møde foretager den formelle betænk-

ningsafgivelse. Andre gange foregår den

politiske drøftelse og betænkningsafgivelsen på

samme møde.

Indholdet af den politiske drøftelse kan spænde

vidt: Fra på den ende side at være en reel

politisk drøftelse/forhandling om lovforslagets

emner, herunder formuleringen af de politiske

bemærkninger og ændringsforslag, til på den

anden side blot at være en konstatering af, at

udvalget er klar til at gå til betænkningsafgi-

velse.

Selve betænkningsafgivelsen foretages, ved at

udvalgsformanden i en rækkefølge efter

folketingsgruppernes størrelse i udvalget

spørger ordførerne om først indstillingen til

eventuelt stillede ændringsforslag og herefter

om indstillingen til lovforslaget i dets helhed.

Hvis der er stillet mange forskellige

ændringsforslag, kan det være nødvendigt at

gruppere ændringsforslagene og bede om

indstillinger ad flere omgange. Hvis ikke alle

indstillinger og politiske bemærkninger er

modtaget på mødet, fastsættes i praksis en kort

frist til at komme med indstilling og/eller

aflevere politiske bemærkninger – typisk til

senere samme dag eller den følgende dag. I

sådanne tilfælde meddeles indstillingen og

eventuelt de politiske bemærkninger efterføl-

gende til udvalgssekretæren. Indstillingerne fra

ordførerne under mødet noteres af udvalgsse-

kretæren og indgår herefter i den endelige

formulering af udvalgsbetænkningen. Betænk-

ningen anses for afgivet, når de ordførere, som

er til stede, har meddelt udvalgsformanden,

hvordan de stiller sig til forslaget og eventuelle

ændringsforlag.

Betænkningen er normalt ikke klar umiddelbart

efter betænkningsafgivelsen. Det skyldes, at

det tager tid at få de mundtligt afgivne

indstillinger formuleret skriftligt, ligesom nogle

indstillinger og politiske bemærkninger først

bliver afleveret efter mødet. Endvidere tager det

tid med formaliakontrol, korrekturlæsning og

offentliggørelse af betænkningen. Dette

indebærer, at en betænkning ofte først er

skrevet færdig og offentliggjort en eller flere

dage efter selve betænkningsafgivelsen,

afhængigt af de konkrete omstændigheder i

øvrigt, herunder f.eks. hvornår lovforslaget skal

til 2. behandling.

Betænkninger offentliggøres under hensyn til

deres betydning som udgangspunkt hurtigst

muligt. Der gælder efter Folketingets forret-

ningsorden og praksis nogle frister for offentlig-

gørelse af betænkninger, jf. afsnit 5.2. Disse

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

frister udgør den yderste grænse for, hvor sent

en betænkning kan offentliggøres. Hvis fristerne

og særlige omstændigheder nødvendiggør det,

kan en betænkning eventuelt offentliggøres

uden at være korrekturlæst.

Betænkninger m.v. omdeles i udvalget som bilag

til det pågældende forslag og bliver som andre

udvalgsbilag lagt ud på Folketingets hjemme-

side www.folketinget.dk.

udvalgsbehandlingen, f.eks. om, hvem der har

rettet henvendelse til udvalget m.v.

Opbygning af en betænkning:

1. Beskrivelse af udvalgsarbejdet

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

3. Ændringsforslag

4. Bilagsoversigt og bilag

5.13 BE TÆNK NINGENS

INDHOLD

Udvalgenes betænkninger følger en skabelon og

er derfor meget standardiserede, om end ikke

alle elementer i skabelonen er obligatoriske. Det

er udvalgssekretæren, som er ansvarlig for, at

formalia i betænkningerne er i orden.

Folketinget forsøger med udformningen af

betænkningerne at øge den generelle informati-

onsværdi og retskildeværdi. Derfor indeholder

betænkningerne en beskrivelse af udvalgets

arbejde med lovforslaget og en omtale af de

emneområder, der særlig har været overvejet i

udvalget. Det fremgår også af en betænkning,

hvis udvalget f.eks. har haft en bestemt

forståelse af en bestemmelse i et lovforslag

eller andre forudsætninger af betydning for den

efterfølgende fortolkning af loven.

Overordnet er betænkningerne opdelt i fire

hoveddele:

Beskrivelse af udvalgsarbejdet

Som indledning indeholder betænkningerne en

række faktuelle oplysninger om lovforslaget og

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et centralt element i betænkninger er folke-

tingsgruppernes indstillinger til lovforslaget og

eventuelle ændringsforslag. Indstillingerne

fortæller i mere eller mindre præcise vendinger,

hvad de enkelte folketingsgrupper vil stemme.

Selv om formuleringerne af indstillingerne langt

hen ad vejen er standardiserede, er det de

enkelte udvalgsmedlemmer, der på folketings-

gruppens vegne formulerer en indstilling,

herunder hvor præcis og detaljeret den skal

være. Der kan således ved formuleringen af

indstillingerne indgå politiske og taktiske

hensyn, der f.eks. gør, at indstillingen om en

folketingsgruppes stemmeafgivning til et

endeligt lovforslag kommer til at bero på

udfaldet af afstemningen om ændringsforslag

ved 2. behandling.

Der forekommer mange varianter. En, der tit

optræder i betænkninger, er følgende: »[Folke-

tingsgruppens] medlemmer af udvalget

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.« Denne indstilling kan

betyde to ting: Enten at folketingsgruppen kun

stemmer ja til lovforslaget ved 3. behandling,

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

hvis ændringsforslagene vedtages, eller at

folketingsgruppen også stemmer ja til lovforsla-

get, selv om ændringsforslagene ikke bliver

vedtaget.

Folketingsgrupperne er ikke forpligtet til at

formulere en indstilling i betænkningen. Derfor

støder man på følgende formulering i betænk-

ningen: »[Folketingsgruppens] medlem af

udvalget vil redegøre for sin stilling til lovforsla-

get ved 2. behandling.« Medlemmet går så som

udgangspunkt på talerstolen ved 2. behandling

og fortæller, hvad folketingsgruppen stemmer til

forslaget, men det er ikke noget krav. En

betænkning skal dog indeholde nogle indstillin-

ger. Ellers vil den ikke kunne accepteres som

grundlag for 2. eller 3. behandling af et forslag,

som tidligere er blevet henvist til behandling i

udvalget.

For udenforstående kan det undertiden være

svært at gennemskue, hvad det endelige

resultat af afstemningen om et lovforslag bliver,

bl.a. fordi et mindretal eller et flertal i udvalget

ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved

afstemningen i Folketingssalen. Betænkninger

indeholder ud over en oversigt over udvalgets

sammensætning ved betænkningsafgivelsen en

oversigt over folketingsgruppernes størrelse.

Det kan være en information, der kan bruges, når

indstillinger skal vurderes. Her kan man f.eks. se,

om folketingsgrupper, der samlet udgør et

mindretal i et udvalg, udgør et flertal i Folke-

tingssalen.

Folketingsgruppernes indstillinger er ofte

ledsaget af politiske bemærkninger. Politiske

bemærkninger er de enkelte folketingsgruppers

bemærkninger til lovforslaget. Det kan f.eks.

være bemærkninger, der begrunder folketings-

gruppens indstillinger eller omtaler særlige

forhold vedrørende lovforslaget, som gruppen

tillægger vægt.

Nogle gange leverer flere folketingsgrupper et

fælles bidrag til politiske bemærkninger,

eventuelt folketingsgrupper, der udgør et flertal

i Folketinget. Om det er et flertal eller et

mindretal, der står bag, kan være afgørende for,

hvilken retskildeværdi de politiske bemærknin-

ger har.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Ændringsforslag

Betænkninger indeholder de ændringsforslag,

som ministeren og udvalgsmedlemmer stiller til

2. behandling. Det fremgår af betænkningen,

hvem der har stillet ændringsforslaget, og hvilke

folketingsgrupper der under selve betænknings-

afgivelsen har sagt, at de vil støtte ændringsfor-

slaget. Desuden er der bemærkninger til hvert

ændringsforslag i betænkningen. Her skriver de

enkelte forslagsstillere, hvad ændringsforslaget

medfører, og eventuelt også, hvad der er

baggrunden for ændringsforslaget.

Bilag og bilagsoversigt, herunder optryk af

materiale

Betænkninger indeholder en bilagsoversigt.

Bilagsoversigten øger retskildeværdien af

betænkningen og gør det lettere for offentlighe-

den at orientere sig om, hvilke spørgsmål der

har været rejst under udvalgsbehandlingen.

Udvalgsbilag vedrørende lovforslaget er også en

del af forarbejderne til loven. I praksis har det

dog typisk været de bilag, der er blevet optrykt

som bilag til betænkningen, der har været

anvendt ved den efterfølgende lovfortolkning.

Det skyldes bl.a., at det tidligere var vanskeligt

for offentligheden at skaffe sig overblik over de

øvrige udvalgsbilag. Folketingets hjemmesider

har afhjulpet dette problem.

Udvalgsmedlemmer ønsker ofte at få bilag

optrykt i udvalgsbetænkninger, selv om

betænkningen indeholder en bilagsoversigt. Det

mest almindelige er at få optrykt et spørgsmål

til ministeren og ministerens svar på spørgsmå-

let. Bilag optrykkes ofte på foranledning af en

folketingsgruppe for at understrege og doku-

mentere en oplysning, som har haft særlig

betydning for den pågældende gruppes politiske

holdning til lovforslaget. Af hensyn til retskilde-

værdien fremgår det af betænkningen, hvem der

står bag ønsket om optryk af et bilag. Det vil

således bl.a. fremgå, om der er et flertal eller et

mindretal bag ønsket om optryk af et bilag til

betænkningen.

Optryk af bilag til betænkningen drøftes

sjældent særskilt i udvalget. De dele af

henvendelser eller besvarelser af udvalgets

spørgsmål, som har haft særlig betydning for

udvalgets eller en del af udvalgets medlemmers

stillingtagen til lovforslaget, kan eventuelt i

stedet fremhæves tydeligere ved citering enten

i betænkningens indledende bemærkninger eller

som begrundelse for et flertals eller et mindre-

tals indstilling til lovforslaget.

5.14 U DVA LGSBEH A NDLING

EF TER BE TÆNK NINGSA FGI-

V ELSEN

Selv om betænkningen markerer afslutningen af

udvalgsbehandlingen, forekommer det ofte, at

der også efter dette tidspunkt er aktiviteter

vedrørende lovforslaget i udvalget. Det kan

skyldes flere forhold. Der kan f.eks. være stillet

spørgsmål sent under udvalgsbehandlingen,

hvor udvalget så har besluttet, at det er

tilstrækkeligt, at svaret foreligger inden 2.

behandling i Folketingssalen. Eller det kan

skyldes, at der kommer yderligere henvendelser

fra interesseorganisationer m.fl. til udvalget.

Det accepteres desuden i praksis, at udvalgs-

medlemmerne kan stille udvalgsspørgsmål efter

den formelle afslutning af udvalgsbehandlingen,

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

f.eks. hvis et sent modtaget svar eller nye

oplysninger om lovforslaget giver anledning til

det. Rent praktisk giver dette sig udtryk i, at der

i udvalget omdeles bilag til forslaget. En sådan

aktivitet finder sted, uden at det nødvendigvis

får udvalget til egentlig at genoptage lovforsla-

gets behandling.

Kommer der derimod f.eks. anmodninger om

foretræder, eller skal der afholdes samråd, er

det nødvendigt, at udvalget formelt genoptager

udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Se også

afsnit 5.3.

Efter den endelige vedtagelse eller forkastelse

af et lovforslag ved 3. behandling omdeler

udvalgssekretæren ikke yderligere bilag til selve

lovforslaget i udvalget. Eventuelle udvalgsdoku-

menter vedrørende lovforslaget omdeles

herefter under udvalgets almindelige del.

Der er ingen formel forskel på ændringsforslag

stillet i betænkningen og ændringsforslag, der

stilles uden for.

Rent praktisk i forhold til udvalget sker der det,

at ændringsforslag, der stilles uden for betænk-

ningen, omdeles som bilag til det respektive

lovforslag. Ændringsforslag uden for betænknin-

gen offentliggøres desuden på www.folketings-

tidende.dk senest dagen før behandlingen i

Folketingssalen (FFO § 18, stk. 2) – i modsætning

til betænkningen, som skal være offentliggjort

senest 2 dage før (FFO § 8 a, stk. 2). Af bl.a.

lovkvalitetsmæssige grunde bør ændringsfor-

slag, der stilles uden for betænkningen, dog

normalt ikke fremkomme, så sent som dagen før

forslaget behandles i Folketingssalen, medmin-

dre der er tale om rent tekniske ændringsfor-

slag.

Hvis det ved 2. behandling af et lovforslag ligger

5.15 ÆNDR INGSFOR SL AG U DEN

FOR U DVA LGSBEH A NDLINGEN

Det er mest hensigtsmæssigt og overskueligt,

at ændringsforslag stilles i betænkningen. Men

det forekommer forholdsvis ofte, at ministeren

eller folketingsmedlemmer stiller ændringsfor-

slag uden for betænkningen til 2. behandling og

uden for tillægsbetænkningen til 3. behandling.

Det kan skyldes flere forhold. For det første kan

det skyldes, at den, der ønsker at stille

ændringsforslag – dvs. ministeren eller udvalgs-

medlemmer – først bliver opmærksom på

behovet, efter at udvalget har afgivet betænk-

ning. For det andet kan det skyldes, at

ændringsforslaget ønskes stillet af et folke-

tingsmedlem, som ikke er medlem af udvalget.

klart, at der er ønske om at stille ændringsfor-

slag til 3. behandling, vil det som udgangspunkt

være hensigtsmæssigt, at udvalget eller enkelte

udvalgsmedlemmer anmoder om, at lovforslaget

bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling,

således at udvalget får mulighed for at behandle

og komme med indstillinger vedrørende det

pågældende ændringsforslag. Hvis der alene er

tale om et rent teknisk ændringsforslag, kan en

fornyet udvalgsbehandling dog være unødvendig.

Hvis et lovforslag ikke henvises til fornyet

udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling,

forekommer det endvidere forholdsvis ofte, at

der alligevel stilles ændringsforslag til 3.

behandling. Det kan skyldes, at behovet for

ændringsforslaget først opdages efter 2.

behandling.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

5.16 A NDR E DOK U MENTER END

BE TÆNK NINGER

Tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning er betegnelsen for udval-

gets indstilling til et forslag, som udvalget forud

har afgivet betænkning over. Et udvalg kan

tidligst afgive en tillægsbetænkning, efter at 2.

behandling er afsluttet og forslaget er blevet

henvist til fornyet udvalgsbehandling. Tillægs-

betænkningen indeholder kun oplysninger om,

hvad der er sket under udvalgsbehandlingen

efter 2. behandling. Procedurerne og indholdet

af en tillægsbetænkning er i det væsentlige

som ved en betænkning.

Tilføjelse til betænkning eller tillægsbetænk-

ning

Tilføjelse til betænkning anvendes, hvis

udvalget har afgivet betænkning mellem 1. og 2.

behandling og, inden lovforslaget kommer til 2.

behandling, ønsker at tilføje noget, eller hvis 2.

behandling afbrydes og lovforslaget henvises til

fornyet udvalgsbehandling.

Tilføjelse til tillægsbetænkning anvendes, hvis

udvalget har afgivet tillægsbetænkning og

ønsker at tilføje noget til denne inden 3.

behandling, eller hvis 3. behandling afbrydes og

lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehand-

ling.

Tilføjelsen til betænkning (eller til tillægsbe-

tænkning) indeholder kun oplysninger om, hvad

der er sket under udvalgsbehandlingen, efter at

betænkningen (eller tillægsbetænkningen) er

afgivet. Procedurerne og indholdet af en

tilføjelse til en betænkning er i det væsentlige

som ved en betænkning.

På Folketingets hjemmesider er der eksempler

på forslag, som har været behandlet i udvalg i

flere omgange op til den endelige vedtagelse,

og hvor der ud over betænkning og tillægsbe-

tænkning i visse tilfælde også er skrevet

tilføjelse til betænkning og eventuelt tilføjelse

til tillægsbetænkning. Se f.eks. lovforslag nr. 93

af fødevareministeren og beslutningsforslag nr.

B 123 af udenrigsministeren fra folketingsåret

2013-14 og lovforslag nr. L 199 af klima-,

energi- og bygningsministeren fra folketingsåret

2012-13.

Mundtlig indstilling

Et udvalg kan vælge at afgive en mundtlig

indstilling til et lovforslag ved 3. behandling i

stedet for at skrive en tillægsbetænkning.

Fordelen ved den mundtlige indstilling frem for

en tillægsbetænkning er, at udvalget undgår

fristerne for offentliggørelse på www.folketings-

tidende.dk. En mundtlig indstilling anvendes

kun, hvis der ikke er stillet ændringsforslag

under det fornyede udvalgsarbejde, og hvis

ingen af udvalgets medlemmer kræver, at

udvalget afgiver en tillægsbetænkning. Hvis

indstillingerne er lange – f.eks. fordi de indehol-

der begrundelser – kan det være en fordel at

afgive tillægsbetænkning. Et udvalg, der

beslutter at afgive en mundtlig indstilling, skal

give besked til Folketingets formand gennem

Lovsekretariatet. Mundtlig indstilling afgives fra

Folketingets talerstol ved udvalgets formand,

medmindre udvalget vælger en anden ordfører.

Omtryk af betænkninger m.v.

Et omtryk er en komplet gengivelse af et

dokument (en betænkning eller tillægsbetænk-

ning eller en tilføjelse til en betænkning/

tillægsbetænkning) med foretagne ændringer.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Baggrunden for, at der foretages et omtryk, kan

være, at der er fejl i betænkningen. I omtrykket

angives, at der er tale om et omtryk, og ganske

kort, hvori den foretagne ændring består.

Beretninger

Et udvalg kan afslutte behandlingen af lovfor-

slag og beslutningsforslag, som ligger til

behandling i udvalget, og som udvalget ikke

afgiver betænkning over, ved at afgive en

udvalgsberetning (FFO § 8 a, stk. 6). En beretning

afslutter Folketingets behandling af forslaget.

Forslaget kommer dermed ikke til videre

behandling eller afstemning i Folketingssalen.

En beretning vil normalt være opbygget på

samme måde som en betænkning, men

indeholder ikke som en betænkning indstillinger

fra folketingsgrupperne. I stedet vil en beretning

typisk indeholde politiske tilkendegivelser fra

partigrupperne.

En beretning kan f.eks. benyttes i forbindelse

med lovforslag, som et udvalg ikke ønsker til

afstemning i Folketingssalen, men som udvalget

gerne vil have mere tid til at arbejde med,

eksempelvis fordi det er kompliceret og

omfangsrigt. Lovforslag, der ikke er endeligt

vedtaget ved en folketingssamlings udløb,

bortfalder. Sådanne lovforslag kan genfremsæt-

tes i den følgende folketingssamling, men i så

fald starter behandlingen af lovforslaget i

Folketinget formelt forfra. I den forbindelse er

beretningen et instrument, som et flertal i

udvalget kan bruge til f.eks. at kommunikere til

ministeren, at flertallet ønsker visse dele

ændret i det nye lovforslag. Ministeren får til

gengæld et overblik over folketingsgruppernes

politiske holdninger til lovforslaget inden

genfremsættelsen.

Beretningsformen kan også anvendes i forbin-

delse med private lov- og beslutningsforslag,

som der ikke vil være flertal for ved en eventuel

afstemning i Folketingssalen, men som dog

indeholder dele eller elementer, der kan samles

flertal om. I disse tilfælde kan flertallet afgive

en politisk tilkendegivelse i beretningen, som

f.eks. kan være udformet som en opfordring til

den pågældende minister om at tage nærmere

beskrevne initiativer m.m.

Udvalg kan også i særlige tilfælde afgive

beretning om udvalgets behandling af andre

sager end lov- og beslutningsforslag.

5.17 LOV FOR SL AGE T EF TER

2. BEH A NDLING

Hvis Folketinget vedtager ændringsforslag i

forbindelse med 2. behandling af et lovforslag,

udfærdiger Lovsekretariatet en ny version af

lovforslaget med det indhold, lovforslaget har

efter 2. behandling. Denne version udgør

grundlaget for den videre behandling af

lovforslaget. Ændringsforslag, der stilles efter 2.

behandling, skal således stilles til lovforslaget,

som det fremtræder efter 2. behandling.

Versionen efter 2. behandling bliver offentlig-

gjort på www.folketingstidende.dk, hurtigst

muligt efter at 2. behandling er afsluttet.

Folketinget anbefaler, at det pågældende

ministerium gennemgår denne version for

eventuelle fejl og kontakter den lovteknisk

ansvarlige i Folketinget ved tvivlsspørgsmål.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

Versionen efter 2. behandling indeholder ikke

kun de vedtagne ændringsforslag og de

konsekvensændringer, der foretages i den

forbindelse, men også rettelser af sproglig og

formel karakter. Hvis Folketinget ikke vedtager

ændringsforslag ved 2. behandling, foretager

Lovsekretariatet de sproglige og formelle

rettelser i versionen af lovforslaget som

vedtaget ved 3. behandling.

K A P I T E L 5 – U D VA LG E N E S A R B E J D E M E D LO VG I V N I N G

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

KAPITEL 6 – LOVTEKNISK GENNEMGANG

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

SPROGLIG OG LOV TEK NISK GEN NEMGA NG

T Y PISK E FEJL

Titler

Indledninger i ændringslovforslag

Konsekvensrettelser i hovedloven

Andre fejl

6.3

6.3.1 Retskrivningsordbogen

6.3.2 Folketingets valg af staveformer m.v.

6.3.3 Sproglige fejl

6.3.4 Fejl vedrørende opstilling (formalia)

R E T NINGSLINJER FOR R EDAKTIONELLE R E T TELSER

6.4

6.5

6.6

6.7

OMTRY K OG R E T TELSER A F FR EMSAT TE LOV FOR SL AG

FLER E ÆNDR INGSLOV FOR SL AG A NGÅ ENDE DEN SA M ME LOV

OFFENTLIGGØR ELSE A F LOV FOR SL AG EF TER 2. OG

3. BEH A NDLING

OMTRY K A F LOV FOR SL AG EF TER 3. BEH A NDLING

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

KAPITEL 6 – LOVTEKNISK GENNEMGANG

6.1 SPROGLIG OG LOV TEK NISK

GEN NEMGA NG

Administrationen i Folketinget foretager en

sproglig og lovteknisk gennemgang af alle

lovforslag og beslutningsforslag, som fremsæt-

tes i Folketinget. Men denne gennemgang er

forskellig for regeringsforslag og private forslag.

Inden private lov- og beslutningsforslag bliver

fremsat, passerer de referenterne i Folketingsti-

dende, og sammen med den pågældende

udvalgssekretær sikrer referenterne, at

forslagene fremtræder sprogligt og formelt

korrekt. Regeringens lov- og beslutningsforslag

bliver derimod ikke gennemgået af administrati-

onen i Folketinget, inden de bliver fremsat. Det

er derfor op til de enkelte ministerier og i et vist

omfang Justitsministeriets Lovafdeling at påse,

at regeringens lov- og beslutningsforslag

opfylder de formelle forskrifter med hensyn til

sprog og opstilling m.v.

Lovsekretariatet og referenterne i Folketingsti-

dende foretager først en gennemgang af

•

regeringens lov- og beslutningsforslag, umiddel-

bart efter at de er blevet fremsat. Det sker med

henblik på udarbejdelsen af senere versioner af

forslaget efter 2. eller 3. behandling. Denne

gennemgang, der ikke omfatter bemærknin-

gerne, har et andet sigte end den lovtekniske

gennemgang, der foretages af Justitsministeri-

ets Lovafdeling forud for fremsættelsen, idet

den navnlig tager sigte på følgende:

•

Rettelse af stave- og trykfejl.

Rettelse af staveformer, hvor der efter

dansk retskrivning er valgfrihed, men hvor

den valgte staveform ikke er i overens-

stemmelse med det valg, der er truffet af

Folketinget.

Rettelse af forkert tegnsætning eller

tegnsætning, der afviger fra det valg, der

er truffet af Folketinget (Folketinget

anvender traditionelt grammatisk komma

(med startkomma før ledsætninger, dog

ikke ved sideordnede ledsætninger med

fælles indledningsord).

Rettelse af åbenbare sproglige mangler.

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

•

Rettelse af formelle fejl i henseende til

opstilling m.v.

Formel gennemgang med henblik på

senere at kunne indarbejde eventuelle

ændringsforslag i et lovforslag. Under

denne gennemgang lægges navnlig vægt

på henvisninger til andre bestemmelser,

der er omtalt i det fremsatte forslag.

er normalt den pågældende udvalgssekretær,

som formidler kontakten til forslagsstilleren om

disse spørgsmål.

6.2 T Y PISK E FEJL

De fejl, der ofte bliver konstateret i forbindelse

med den lovtekniske gennemgang, falder inden

for følgende hovedområder:

6.2.1 TITLER

Lovforslag skal være forsynet med en titel, der

kort karakteriserer lovforslagets indhold; og

lovforslag, der går ud på at ændre eller ophæve

en ældre lov, skal betegnes: forslag til lov om

ændring henholdsvis ophævelse af den

pågældende ældre lov, eventuelt med en

karakteriserende undertitel (FFO § 10, stk. 1).

Fejl forekommer især i forbindelse med titler på

ændringslovforslag. Udgangspunktet er, at alle

de hovedlove, der foreslås ændret (eller

ophævet), skal nævnes i titlen, også selv om

ændringerne i eller ophævelsen af en eller flere

af disse love er af underordnet karakter. Hvis

lovforslaget medfører ændringer i et ikke helt

lille antal (typisk mere end fire) love, anbefaler

administrationen i Folketinget dog, at der

bruges en titel, der ikke er unødigt lang, men

stadig dækkende. Som eksempler herpå kan

nævnes titler som »forslag til lov om ændring af

visse skattelove« og »forslag til lov om ændring

af lov om arbejdsmiljø med flere love«. I de

tilfælde, hvor et ændringslovforslag både

omfatter en hovedlov og en tidligere gennemført

ændringslov, som vedrører den samme hovedlov,

bliver der desuden ifølge praksis kun henvist til

hovedloven i titlen. F.eks. skal et lovforslag, der

ændrer både lov om social service og en

•

En overordnet indholdsmæssig gennem-

gang af forslag til ændringslove med

henblik på at finde sproglige uklarheder

m.v. og fejl, der har konsekvenser for

andre bestemmelser end de umiddelbart

omfattede i den eller de love, som

lovforslagene har til hensigt at ændre (og

i ganske enkelte tilfælde for bestemmel-

ser i anden lovgivning).

En række af de nævnte tilretninger bliver

foretaget redaktionelt i senere versioner af

forslaget, mens andre kræver, at den pågæl-

dende minister stiller ændringsforslag. Enkelte

redaktionelle rettelser bliver dog først foretaget

efter aftale med det pågældende ministerium

for at undgå misforståelser. Normalt er det den

pågældende udvalgssekretær, der formidler

henvendelser herom til ministeriet på samme

måde som i de tilfælde, hvor der bør stilles

ændringsforslag.

Selv om administrationen i Folketinget gennem-

går private lov- og beslutningsforslag, inden de

bliver fremsat, sker det undtagelsesvis, at der er

sproglige eller formelle fejl i et sådant forslag. I

givet fald bliver fejlen rettet op på samme måde

som fejl i regeringsforslag. Visse tilretninger

bliver således foretaget redaktionelt i senere

versioner af forslaget, mens andre kræver, at

forslagsstilleren stiller et ændringsforslag. Det

10 0

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

tidligere gennemført lov, som medførte

ændringer i lov om social service, have som titel

»forslag til lov om ændring af lov om social

service« og ikke »forslag til lov om ændring af

lov om social service og lov om ændring af lov

om social service«.

Har den lov, der foreslås ændret, en forkortet

titel angivet i parentes efter den egentlige titel,

anføres den forkortede titel i ændringslovforsla-

gets titel i stedet for lovens fulde titel.

Som en undtagelse herfra bør den fulde titel

– inklusive den forkortede titel – dog angives i

både ændringslovforslagets titel og indlednin-

gen til den relevante paragraf i tilfælde, hvor der

med ændringslovforslaget foreslås en ændring

af lovens titel.

Hovedreglen om anvendelse af den forkortede

titel gælder normalt kun i tilfælde, hvor den

forkortede titel er en del af den fulde lovtitel

som optrykt i Lovtidende. Som udgangspunkt

kan forkortede titler, der alene er etableret i

praksis, ikke træde i stedet for lovens fulde,

autoritative titel. F.eks. accepteres det ikke at

anvende mere jargonprægede lovtitler, heller

ikke selv om sådanne titler undertiden er

optaget som søgeord i Retsinformation under

populærtitel. Det går altså ikke at skrive

»lukkeloven« i stedet for »lov om detailsalg fra

butikker m.v.« eller at skrive »selvejeloven« i

stedet for »lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner

for videregående uddannelser m.v.«.

Som altovervejende hovedregel anbefaler

administrationen i Folketinget at bruge

undertitler i forbindelse med ændringslovfor-

slag. Undertitlen skrives i en parentes med stort

begyndelsesbogstav. Når titlen skrives i en

omløbende (fortsat) tekst, f.eks. i skriftlige

fremsættelser og indledninger i ændringslovfor-

slag, skal der ikke sættes punktum forud for

parentesen, f.eks. »forslag til lov om ændring af

ligningsloven (Ændringer vedrørende skattefri-

hed for fratrædelsesgodtgørelser)«. Hvis der er

tale om at ændre i en ændringslov, medtages

undertitlen på den ændringslov, der ønskes

ændret, ikke i titlen. Derimod bør der normalt

være en undertitel til forslaget til lov om

ændring af ændringsloven.

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

101

I mange forslag til hovedlove er der optaget

bestemmelser, der ændrer eller ophæver

eksisterende love. Dette nævnes ifølge praksis

ikke i lovforslagets titel, og undertitler anvendes

aldrig i forslag til hovedlove. Undertitler bruges

heller ikke i forbindelse med beslutningsforslag.

6.2.2 INDLEDNINGER I

skrives således f.eks.: »I lov nr. 153 af 26.

februar 2011 om ændring af lov om social

service (Alarm- eller pejlesystemer over for børn

og unge med nedsat psykisk funktionsevne

anbragt i døgninstitution eller på opholdssted)

foretages følgende ...«.

Tidligere ændringslove og lovbekendtgørelser

skal også nævnes i indledningen til paragraffer i

ændringslovforslaget. Det forekommer imidler-

tid ofte, at nye ændringslove eller lovbekendtgø-

relser fremkommer, umiddelbart inden

ændringslovforslaget er blevet fremsat eller

eventuelt efter fremsættelsen af ændringslov-

forslaget, med det resultat, at indledningens

oplysninger ikke mere er aktuelle. I disse

tilfælde bør sagsbehandleren i ministeriet tage

kontakt til Lovsekretariatet eller den pågæl-

dende udvalgssekretær og gøre opmærksom på

problemet. Normalt vil en ajourføring kunne

foretages redaktionelt af Lovsekretariatet.

6.2.3 KONSEKVENSRETTELSER I

HOVEDLOVEN

Det sker temmelig ofte, at der i et ændringslov-

forslag ikke er foretaget de fornødne konse-

kvensrettelser, som følge af at stykker, numre

osv. i den lov, som skal ændres, bliver rykket.

Et eksempel kan være, at man i et ændringslov-

forslag har stillet forslag om, at der i en paragraf

indsættes et nyt stykke, og at det får den

konsekvens, at de efterfølgende stykker rykker,

men forslagsstilleren har ikke grundigt nok

undersøgt, om der er andre steder i den

pågældende lov, hvor der henvises til disse

efterfølgende stykker. Hvis der ikke stilles

ændringsforslag, der retter op på problemet,

indebærer det, at henvisningerne fremover

ÆNDRINGSLOVFORSLAG

Der gælder en række regler for, hvordan

ændringslovforslag skal affattes

. Reglerne skal

ikke gentages her; men visse regler, som

erfaringsmæssigt giver problemer, skal dog

fremhæves.

I et ændringslovforslag skal der i indledningen

til de enkelte paragraffer være en angivelse af

den lov, der skal ændres. Efter tidligere praksis

(før 2013) skulle en lovs fulde titel, herunder en

eventuel forkortet titel i parentes, angives i

indledningen til den relevante paragraf i et

ændringslovforslag, uanset om der i selve titlen

til ændringslovforslaget henvistes til den

forkortede titel på loven. Med henblik på at

ensrette anvendelsen af titler i ændringslovfor-

slagets titel og i indledningen til forslagets

paragraffer er denne praksis imidlertid nu

ændret, således at der i indledningen til en

paragraf i ændringslovforslaget alene skal

henvises til den forkortede titel på tilsvarende

vis, som dette sker i forslagets titel. For love,

hvor der ikke er en autoritativ forkortet titel,

angives fuldstændig titel, nummer og dato.

Dette omfatter også en eventuel undertitel, hvis

der er tale om at ændre i en ændringslov. Der

Reglerne findes i Justitsministeriets vejledning nr.

33 af 3. juni 2005 om affattelse af forslag til

ændringslove m.v., der er optaget som bilag til

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

102

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

bliver forkerte, og det kan give anledning til

betydelig usikkerhed. Lovsekretariatet foretager

en omfattende kontrol af, om der er foretaget de

fornødne konsekvensrettelser, men det er

fortsat forslagsstilleren, der har ansvaret for, at

lovforslaget ikke indeholder fejl. Under alle

omstændigheder kan fejlen kun afhjælpes, ved

at der stilles ændringsforslag.

6.2.4 ANDRE FEJL

Sproglige fejl forekommer jævnligt i lovforslag

F.eks. sker det undertiden, at der i lovforslag

bruges kønsspecifikke betegnelser.

Af andre fejl, der jævnligt forekommer, kan

nævnes

•

henvisninger til bestemmelser, der ikke

eksisterer, eller som er åbenbart forkerte

forkortelser eller begreber, der ikke er

almindeligt kendte og ikke defineres eller

forklares

indforståede udtryk, herunder på frem-

mede sprog

inkonsekvent sprogbrug.

i en selvstændig paragraf. Baggrunden for

reglen er, at ophævelseslove opfattes på linje

med ændringslove (FFO § 10, stk. 1).

6.3 R E T NINGSLINJER FOR

R EDAKTIONELLE R E T TELSER

De redaktionelle rettelser, som foretages af

administrationen i Folketinget i forbindelse med

senere versioner af fremsatte lov- og beslut-

ningsforslag, følger bestemte retningslinjer.

Blandt de vigtigste kan nævnes følgende:

6.3.1 RETSKRIVNINGSORDBOGEN

Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den

offentlige forvaltning, af Folketinget og af

myndigheder med tilknytning til Folketinget

samt af domstolene (§ 2, stk. 1, i lov om dansk

retskrivning). Dansk retskrivning fastlægges af

Dansk Sprognævn og offentliggøres i nævnets

retskrivningsordbog. Alle lov- og beslutningsfor-

slag skal derfor leve op til kravene i Retskriv-

ningsordbogen.

6.3.2 FOLKETINGETS VALG AF

•

Det kan endvidere nævnes, at ophævelsesbe-

stemmelser i forslag til ændringslove bør

placeres i en selvstændig paragraf og ikke i

ikrafttrædelsesbestemmelsen, således som det

ofte gøres i forslag til hovedlove. Dette svarer

til, at bestemmelser i forslag til hovedlove, som

ændrer bestemmelser i andre love, skal placeres

STAVEFORMER M.V.

Retskrivningsordbogen giver i en række tilfælde

valgfrihed med hensyn til staveformer og

tegnsætning. Der eksisterer imidlertid en

mangeårig praksis for, at man i Folketinget i

hvert fald i de hyppigst forekommende tilfælde

lægger sig fast på en bestemt af disse valgfri

former. Det skyldes bl.a. hensynet til ensartet-

heden og kontinuiteten, og dette hensyn er

blevet forstærket efter indførelsen af elektro-

nisk data- og tekstbehandling med de mulighe-

der, som søgning efter bestemte ord og udtryk

giver. I det daglige arbejde med tekster i

Se Justitsministeriets vejledning nr. 224 af 15. okto-

ber 1969 om sproget i love og andre retsforskrifter

og Statsministeriets cirkulæreskrivelse af 5. decem-

ber 1980 om anvendelse af kønsneutrale betegnel-

ser i lovgivningen, der begge er optaget som bilag til

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet.

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

103

Folketinget er en vis ensartethed også en

praktisk nødvendighed. Det ville være vanske-

ligt at administrere en ordning, hvorefter de

enkelte leverandører af tekster til Folketinget,

dvs. især ministerier og folketingsgrupper,

havde hver deres praksis med hensyn til

retskrivning og tegnsætning, som skulle

respekteres i de tekster, der behandles i

Folketinget. Derfor følges reglerne i Retskriv-

ningsvejledning for Folketingstidende, som kan

findes på www.folketingstidende.dk, hvor

Folketingets valg af staveformer m.v. er samlet.

6.3.3 SPROGLIGE FEJL

Egentlige sprogfejl i lov- og beslutningsforslag

bør selvfølgelig rettes, når der er mulighed for

det. Som eksempler kan nævnes manglende ord,

forkert anvendte ord, forkerte bøjningsformer

etc. Forudsætningen for, at der kan ske en

redaktionel rettelse, er naturligvis, at der ikke

sker en ændring af den pågældende teksts

mening.

6.3.4 FEJL VEDRØRENDE OPSTILLING

(FORMALIA)

I en række forskrifter udstedt af Statsministe-

riet, Justitsministeriet og Folketinget er der

fastsat retningslinjer for opstilling af lov- og

beslutningsforslag. Forskrifterne drejer sig bl.a.

om typografi og indrykning og er optrykt som

bilag 1-9 i Justitsministeriets vejledning om

lovkvalitet.

10 4

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

105

6.4 OMTRY K OG R E T TELSER A F

FR EMSAT TE LOV FOR SL AG

Det sker indimellem, at et lovforslag bliver

omtrykt, efter at det er blevet fremsat, men

inden 1. behandling. Denne fremgangsmåde

anvendes navnlig i de tilfælde, hvor et ministe-

rium bliver opmærksom på, at der er fejl i et

lov- eller beslutningsforslag, som den pågæl-

dende minister har fremsat. For at undgå

usikkerhed blandt Folketingets medlemmer og

ansatte bør et ministerium, der overvejer at få

et lovforslag omtrykt, kontakte den lovteknisk

ansvarlige i Folketinget og aftale, om og i givet

fald hvordan den konstaterede fejl bedst kan

berigtiges, og herunder aftale den nærmere

fremgangsmåde for udfærdigelsen af et omtryk.

Det er en forudsætning for omtryk af lovforslag,

at der er indholdsmæssig overensstemmelse

med det oprindelig fremsatte forslag. Hvis der

skal foretages indholdsmæssige ændringer i

lovforslag, der allerede er fremsat, bør det ske i

form af ændringsforslag ved 2. og 3. behandling

af lovforslaget. Ved omtryk af lovforslag bliver

der øverst på lovforslagets første side anført

»Omtryk« med angivelse af, hvilken type

ændring der er tale om, f.eks.

•

ændret tekst

korrektion af slåfejl

ændret titel

tilføjelse af bilag.

6.5 FLER E ÆNDR INGS-

LOV FOR SL AG A NGÅ ENDE DEN

SA M ME LOV

Det forekommer undertiden, at der fremsættes

og behandles to eller flere lovforslag, der

indebærer ændringer i den samme hovedlov.

Selv om forslagsstilleren er opmærksom på

problemet, før lovforslaget bliver fremsat, bør

lovforslag udformes således, at det ikke tager

hensyn til andre lovforslag, der allerede er under

behandling. Man kan nemlig ikke vide, om de

andre lovforslag bliver vedtaget, og i givet fald

hvornår det sker. Lovforslaget skal altså ikke

udformes således, at der tages højde for de

ændringer i hovedloven, som det eller de andre

lovforslag vil medføre, hvis de bliver vedtaget.

Beslægtede tilfælde kan forekomme, hvis et

lovforslag ændrer i en bestående hovedlov og et

andet lovforslag indeholder henvisninger til

denne hovedlov.

Som eksempel kan nævnes, at der fremsættes

to lovforslag, som begge indebærer, at der i en

eksisterende lov (hovedlov) indsættes en række

bestemmelser med den samme betegnelse

(f.eks. samme kapitel- eller paragrafnummer),

men med forskelligt indhold i de to lovforslag.

Som et andet eksempel kan nævnes, at et

ændringslovforslag indirekte har betydning for

et andet ændringslovforslag til den samme

hovedlov, idet det ene lovforslag indebærer

konsekvenser i form af rykninger af efterføl-

gende bestemmelser i hovedloven, typisk

stykker, som er omfattet af det andet lovforslag.

Da man i disse situationer ikke kan vide, hvilket

forslag der først vil blive vedtaget, skal begge

lovforslag udformes således, at der ikke tages

hensyn til det andet lovforslag. I sådanne

10 6

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

situationer vil det være nødvendigt på et ret

sent tidspunkt at stille ændringsforslag til det

lovforslag, der vedtages sidst. Derfor er det

vigtigt, at det pågældende ministerium på et så

tidligt tidspunkt som muligt dels gør sig klart,

hvad konsekvensen vil være for hvert lovforslag,

hvis det vedtages sidst, dels kontakter Lovse-

kretariatet eller den pågældende udvalgssekre-

tær for at aftale det konkrete forløb, herunder

rækkefølgen for lovforslagenes behandling i

Folketingssalen.

Hovedreglen er altså, at der ikke skal tages

hensyn til andre lovforslag om ændring af den

samme hovedlov og lignende tilfælde, men

hovedreglen må fraviges i de tilfælde, hvor flere

lovforslag har en nær indbyrdes sammenhæng.

Problemet kan især opstå, når der både

fremsættes et forslag til en ny hovedlov og et

lovforslag om ændringer i en række bestående

love som følge af den nye hovedlov. Som et

eksempel kan nævnes forslag til lov om

forbrugeraftaler (lovforslag nr. L 39) og forslag

til lov om ændring af købeloven og forskellige

andre love (Ændringer som følge af forslag til ny

forbrugeraftalelov m.v.) (lovforslag nr. L 40 fra

folketingsåret 2013-14). På grund af den

indbyrdes sammenhæng mellem de to lovforslag

var det uundgåeligt, at der i det sidstnævnte

lovforslag var en række henvisninger til

bestemmelser i det førstnævnte lovforslag. Det

er altså i de tilfælde, hvor der både fremsættes

et forslag til en ny hovedlov og et lovforslag om

ændringer i en række bestående love som følge

af den nye hovedlov, at det kan blive nødvendigt

at fravige hovedreglen. Ud over sådanne tilfælde

kan der også forekomme tilfælde, hvor to

ændringslove har en så tæt indbyrdes sammen-

hæng, at hovedreglen må fraviges. Som

eksempel herpå kan nævnes lovforslag nr. L 145

og 146 fra folketingsåret 2012-13, der begge

blev fremsat i tilknytning til lovforslag nr. L 144

(forslag til lov om offentlighed i forvaltningen).

6.6 OFFENTLIGGØR ELSE A F

LOV FOR SL AG EF TER 2. OG 3.

BEH A NDLING

Hvis der i forbindelse med 2. behandling af et

lovforslag bliver vedtaget ændringsforslag,

sørger Lovsekretariatet for, at der udarbejdes en

version af lovforslaget, hvori de vedtagne

ændringsforslag med tilhørende konsekvensæn-

dringer er indarbejdet (den såkaldte indredak-

tion). Konsekvensændringerne drejer sig især

om rykninger af paragraffer, stykker, numre og

litraer og henvisninger hertil. Redaktionelle

rettelser af sproglige og formelle fejl indgår

også i denne version. Denne version vil normalt

blive offentliggjort på www.folketingstidende.

dk umiddelbart efter 2. behandling, og det

kontor, der behandler lovforslaget, bør hurtigst

muligt gennemgå den nye version med henblik

på kontrol af, om den foretagne indredaktion

svarer til intentionerne i de vedtagne ændrings-

forslag. Hvis der er tvivlsspørgsmål, bør de

hurtigst muligt rettes til den lovteknisk

ansvarlige i Folketinget. Eventuelt kan der blive

tale om, at der bør stilles konsekvensændrings-

forslag til 3. behandling.

Når et lovforslag er blevet vedtaget ved 3.

behandling og et eksemplar af det vedtagne

lovforslag er underskrevet af en formand og en

tingsekretær, sørger Lovsekretariatet for, at

lovforslaget offentliggøres. Ligesom ved 2.

behandling kan der vedtages ændringsforslag til

K A P I T E L 6 – LO V T E K N I S K G E N N E M G A N G

107

lovforslag ved 3. behandling. Hvis der bliver

vedtaget ændringsforslag ved 3. behandling,

bliver ændringsforslagene indarbejdet i den nye

version, og det kontor, der behandler lovforsla-

get, bør hurtigst muligt kontrollere, om

ændringsforslagene er blevet indarbejdet i

lovforslaget på en måde, som svarer til intentio-

nerne i de vedtagne ændringsforslag.

Som nævnt underskrives det vedtagne lovfor-

slag af Folketingets formand og en tingsekre-

tær, og forslaget kan til brug for statsrådsproce-

duren afhentes af det pågældende ministerium i

Lovsekretariatet, der normalt telefonisk vil give

besked til ministeriets forkontor herom.

optrykt, dvs. fejl, der allerede forelå i det

fremsatte forslag eller i eventuelle ændringsfor-

slag, der er blevet stillet og vedtaget.

Hvis der konstateres fejl i det vedtagne

lovforslag, er det vigtigt, at Folketingets

Lovsekretariat kontaktes hurtigst muligt.

Folketingets Lovsekretariat vil herefter – efter

forelæggelse for folketingssekretæren og

Folketingets formand og efter samråd med

Justitsministeriets Lovafdeling – afgøre, om det

er muligt at berigtige fejlen ved et omtryk.

6.7 OMTRY K A F LOV FOR SL AG

EF TER 3. BEH A NDLING

I heldigvis relativt få tilfælde sker det, at den

udgave af et lovforslag, der offentliggøres på

Folketingets hjemmesider umiddelbart efter

vedtagelsen ved 3. behandling, ikke svarer til

det, som Folketingets flertal har tilsigtet.

I det omfang dette skyldes menneskelige eller

tekniske fejl i administrationen i Folketinget

eller i trykkeriet, kan fejlen i nogle situationer

berigtiges ved at udsende en omtrykt udgave af

det vedtagne lovforslag. Dette kan f.eks. være

tilfældet, hvis et ændringsforslag, der var

formuleret korrekt i en (tillægs)betænkning, ikke

er blevet indarbejdet korrekt i lovforslaget.

Derimod vil det som altovervejende hovedregel

ikke vil være muligt at udarbejde et omtryk, hvis

fejlen har foreligget i de tekster, som Folketinget

har taget stilling til, og som er blevet korrekt

10 8

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

10 9

KAPITEL 7 – FORESPØRGSLER OG

REDEGØRELSER

7.1

7.2

7.3

FOR ESPØRGSLER

PROCEDUR EN V ED FOR ESPØRGSLER

FOR SL AG TIL V EDTAGELSE

7.3.1 Behandlingen

7.3.2 Længde og indhold

7.3.3 Afstemningsrækkefølgen

7.4

7.5

H ASTEFOR ESPØRGSLER

R EDEGØR ELSER FR A R EGER INGEN

7.5.1 Almindelige redegørelser

7.5.2 Statsministerens åbningsredegørelse

7.5.3 Andre redegørelser

110

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

KAPITEL 7 – FORESPØRGSLER OG

REDEGØRELSER

7.1 FOR ESPØRGSLER

Et eller flere medlemmer kan tage initiativ til en

bred debat i Folketingssalen om et givet emne

ved at indlevere en forespørgsel (grundlovens §

53 og FFO § 21).

Når der er behov for en særlig hurtig debat om

et aktuelt emne, vil denne kunne finde sted i

form af en hasteforespørgsel. De særlige regler,

der gælder for afvikling af en hasteforespørgsel,

beskrives i afsnit 7.4.

Normalt står der flere medlemmer, eventuelt

flere folketingsgrupper, bag en forespørgsel. Det

er sædvane, at Folketingets afslutningsdebat

finder sted på grundlag af en forespørgsel om,

hvad regeringen kan oplyse om den indenrigs- og

udenrigspolitiske situation. Denne forespørgsel

stilles af de politiske ordførere for alle grup-

perne med det største regeringspartis ordfører

som første forespørger. Tilsvarende sker det

ofte, at alle grupper går sammen om forespørgs-

ler om regelmæssigt gentagne begivenheder

som topmøder i EU, forhandlinger i FN-regi og lign.

7.2 PROCEDUR EN V ED

FOR ESPØRGSLER

Forespørgslens ordlyd sendes enten elektronisk

eller pr. post til Lovsekretariatet med tydelig

markering af,

•

at der er tale om en forespørgsel,

hvem der er forespørgere, og

til hvilken minister forespørgslen ønskes

stillet.

Lovsekretariatet sørger for, at forespørgslen

bliver offentliggjort på Folketingets hjemmesi-

der. Folketingets formand skal anmelde

forespørgslen i Folketingssalen.

Folketinget skal give samtykke til, at forespørgs-

len gennemføres; med et gammelt udtryk siges

det, at Folketinget skal tage stilling til, om

forespørgslen skal fremmes. I den juridiske

litteratur bliver der nævnt to grunde til, at en

forespørgsel ikke kan stilles uden Folketingets

samtykke. Den ene er, at ministeren skal

besvare en forespørgsel. Grundloven fortolkes

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

111

sådan, at en minister har en retlig pligt til at

besvare en forespørgsel. Den anden grund til, at

Folketinget skal give sit samtykke, er, at der

under en forespørgselsdebat kan fremsættes

forslag til vedtagelse, som kan indeholde en

kritik af ministeren, eventuelt i form af et

mistillidsvotum.

Spørgsmålet om samtykke skal afgøres hurtigt.

Folketingets Præsidium har besluttet, at

spørgsmålet skal afgøres, senest den 3.

mødedag efter at Folketingets formand har

anmeldt forespørgslen. Sagen sættes på

dagsordenen for et møde i Folketingssalen, men

der er ikke en drøftelse i salen, inden beslutnin-

gen træffes. I de senere år har der kun været ét

tilfælde, hvor en forespørgsel er blevet nægtet

fremme. Forespørgslen til den daværende

socialminister vedrørte ikke hans opgaver som

socialminister, men hans funktion som sit partis

kampagneleder forud for folkeafstemningen den

28. september 2000 om euroen.

En forespørgsel skal vedrøre »et offentligt

anliggende«. Der har ikke i de sidste mange år

været rejst spørgsmål om, hvad der er et

offentligt anliggende. Der må formentlig også

være meget vide rammer for, hvad en forespørg-

sel må omhandle. Rent private forhold som f.eks.

en ministers måde at forvalte sit private liv på

vil Folketingets formand dog formentlig nægte

at anmelde i Folketingssalen. Sådanne sager vil

antagelig først blive drøftet i Udvalget for

Forretningsordenen. Med mellemrum er det sket,

at nogle ordførere har hævdet, at et emne for en

forespørgselsdebat var for lille til, at der kunne

stilles en forespørgsel herom. Der har også

været forespørgsler, hvor Folketinget ganske

vist har givet tilladelse til, at forespørgslen blev

stillet, men hvor ordførerne derefter under

forhandlingerne ikke har ønsket en egentlig

debat.

Når Lovsekretariatet har modtaget en forespørg-

sel, kontakter det ministersekretariatet i det

pågældende ministerium og aftaler, hvilken dag

forespørgslen skal forhandles i Folketingssalen.

Forespørgselsdebatten skal gennemføres,

senest 10 mødedage efter at Folketinget har

givet sit samtykke til forespørgslen (FFO § 21,

stk. 2). Med forespørgernes indforståelse kan

forhandlingen dog foretages på et senere

tidspunkt, hvis Folketingets arbejdsmængde gør

det hensigtsmæssigt. I praksis sættes en

forespørgsel normalt først til forhandling i

Folketingssalen, 3-4 uger (svarende til ca. 15

mødedage) efter at Folketinget har givet sit

samtykke til, at forespørgselsdebatten bliver

gennemført. Risikoen for, at forespørgselsdebat-

ten bliver forsinket, er større, hvis forespørgslen

er stillet til flere ministre, specielt hvis den også

er stillet til statsministeren. Derfor bliver en

forespørgsel af og til omtrykt med forespørger-

nes indforståelse, så den kun stilles til den mest

berørte fagminister.

Ministeren har en vis mulighed for at udsætte

en debat om sagen. Hvis ministeren anser det

for at være i strid med landets interesser, at en

offentlig debat om den pågældende sag finder

sted inden for den ovennævnte frist, giver

ministeren meddelelse herom til forespørgerne,

hvorefter forespørgslen udsættes (FFO § 21, stk.

2).

Er der flere forespørgsler om det samme emne,

kan de blive behandlet under et. Præsidiet

henstillede i december 2002, at

112

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

folketingsgrupperne i disse tilfælde bliver enige

om en fælles forespørgselstekst. Kan der ikke

opnås enighed, vil den forespørgsel, hvor

forespørgerne repræsenterer flest medlemmer,

efter praksis blive sat til forhandling først.

Forespørgslens nummerering er således uden

betydning i denne forbindelse. I betænkning af

3. maj 2000 har Udvalget for Forretningsordenen

henstillet til medlemmerne (folketingsgrup-

perne), at man nøje overvejer behovet for at

stille forespørgsler, specielt hen imod folke-

tingsårets afslutning (i april og maj måned),

således at tilrettelæggelsen af arbejdet i

Folketingssalen kan forbedres.

Forespørgslen afvikles, ved at en ordfører for

forespørgerne først giver en begrundelse for, at

forespørgslen er blevet stillet, hvorefter ministe-

ren eller ministrene svarer. På grundlag af

ministerens svar finder der herefter en forhand-

ling sted, hvor der normalt deltager en ordfører

fra hver folketingsgruppe.

Ordføreren har 3 minutter til at begrunde

forespørgslen. Ordføreren behøver ikke nødven-

digvis være den forespørger, der er nævnt først i

forespørgslen. Det er ikke muligt på dette

tidspunkt at ændre emnet for forespørgslen.

Efter begrundelsen har ministeren 15 minutter

til at svare. Hvis forespørgslen er stillet til flere

ministre, kan den samlede taletid for ministrene

udstrækkes til mellem 20 og 25 minutter efter

aftale mellem Lovsekretariatet og de involve-

rede ministerier.

Medlemmerne kan ikke fremsætte korte

bemærkninger til ordføreren for forespørgernes

begrundelse eller til ministerens eller ministre-

nes besvarelse. Der kan kun fremsættes korte

bemærkninger under forhandlingen, som først

begynder efter ministerens eller ministrenes

besvarelse.

Under forhandlingen er der afsat 5 minutter til

hver ordfører i første runde. Den første ordfører,

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

113

der får ordet, er det medlem, der står først som

forespørger. Herefter får ordførerne ordet i

sædvanlig ordførerrækkefølge, dvs. efter

folketingsgruppernes størrelse. Andre medlem-

mer kan få ordet til et indlæg på 3 minutter.

Under forhandlingen kan medlemmerne

fremsætte forslag til vedtagelse, jf. afsnit 7.3.

Når alle ordførerne har holdt deres ordførertale,

får den eller de deltagende ministre ordet som

de sidste i første runde af forhandlingen.

Ministeren eller ministrene får ordet i op til 10

minutter i alt. Efter eventuelle korte bemærknin-

ger til ministeren eller ministrene er første

runde af forhandlingen slut.

Herefter er der mulighed for at begynde på en

anden runde af forhandlingen. Den bliver

normalt brugt til en afrunding af debatten, men

det er ikke altid, at der er ønske hos ordførerne

om en anden runde. Den ordfører, der står som

den første forespørger, kan få ordet i op til 5

minutter i anden runde. Herefter kan eventuelle

andre ordførere, der ønsker ordet i anden runde,

få ordet i op til 3 minutter.

Hvis der er fremsat forslag til vedtagelse,

afsluttes forhandlingen med en afstemning om

forslagene, jf. afsnit 7.3.3. Bortset fra ved

afslutningsdebatten udsættes afstemningen og

dermed den formelle afslutning af forespørgslen

i praksis til en efterfølgende mødedag i

Folketingssalen.

En forespørgsel kan tages tilbage af forespør-

gerne, indtil Folketinget begynder på det dagsor-

denspunkt, hvor forespørgslen skal behandles.

Herefter skal forespørgslen gennemføres. En

forespørgsel, der er blevet taget tilbage, kan

ikke overtages af andre folketingsmedlemmer

(FFO § 22, stk. 2 og 4).

7.3 FOR SL AG TIL V EDTAGELSE

Under åbningsdebatten og forespørgselsdebat-

ter (herunder også afslutningsdebatten) kan der

fremsættes en særlig form for beslutningsfor-

slag, som kaldes forslag til vedtagelse (FFO §

24). Tidligere blev de kaldt forslag om motiveret

dagsorden. En folketingsvedtagelse er en

politisk udtalelse, der som regel er rettet til

regeringen, og den har ikke retsvirkninger for

borgerne eller offentlige myndigheder.

7.3.1 BEHANDLINGEN

Et forslag til vedtagelse fremsættes, ved at det

pågældende medlem læser forslagets tekst op

og derefter afleverer teksten til formanden. Det

bør tydeligt nævnes i forbindelse med oplæs-

ningen, på hvilke medlemmers eller folketings-

gruppers vegne forslaget fremsættes. Forman-

den læser eventuelt forslaget op endnu en gang

og meddeler, at forslaget nu indgår i forhandlin-

gen.

Der afsættes ikke særskilt taletid til oplæsning

af forslag til vedtagelse. Medlemmer, der ønsker

at fremsætte forslag til vedtagelse, bør derfor

være opmærksomme på at disponere deres

taletid, således at der også er tid til oplæs-

ningen.

Medlemmer, der har opbrugt deres taletid under

forhandlingen, kan få ny taletid, hvis der

fremsættes et forslag til vedtagelse. Denne

mulighed anvendes dog i praksis sjældent.

114

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

7.3.2 LÆNGDE OG INDHOLD

Da et forslag til vedtagelse ikke får samme

grundige behandling som andre beslutningsfor-

slag, har Folketinget sat en grænse for, hvor

langt et forslag til vedtagelse må være. Forslag

til vedtagelse må ikke være sammensat af mere

end 150 ord, ved en hasteforespørgsel, jf. afsnit

7.4, dog højst 50 ord.

Et forslag til vedtagelse skal efter sit indhold

have en naturlig tilknytning til den forhandling,

som foregår. Der kan altså ikke fremsættes et

forslag til vedtagelse, som drejer sig om noget

helt andet end det, som er emnet for debatten.

Denne regel kom ind i forretningsordenen i 1953.

Før da var der flere eksempler på, at der blev

fremsat forslag til vedtagelse (som dengang hed

en motiveret dagsorden), der ikke havde

forbindelse med den sag, der blev debatteret.

F.eks. fremsatte ordføreren for Danmarks

Kommunistiske Parti i 1934 et forslag om

motiveret dagsorden, der fordømte politiets

optræden under en igangværende søfarts-

strejke. Det skete under en debat om sterilisa-

tion af udviklingshæmmede.

7.3.3 AFSTEMNINGSRÆKKEFØLGEN

Der kan kun vedtages ét forslag til vedtagelse

under hver debat, og når ét forslag er vedtaget,

bortfalder de andre. Ved en række tilfælde har

det imidlertid vist sig under debatten, at der

ville være flertal for mere end ét forslag. I disse

tilfælde er det den rækkefølge, som forslagene

kommer til afstemning i, som er afgørende for,

hvilket forslag der bliver vedtaget. Da udfaldet

af afstemningen kan være afgørende for, om

regeringen har et flertal for sig eller imod sig, er

det vigtigt for både regeringen og

folketingsgrupperne, at de på forhånd kan

beregne denne rækkefølge.

Afstemningsrækkefølgen afgøres som hovedre-

gel af Folketingets formand (FFO § 34), og

formanden følger en særlig praksis, der har

udviklet sig siden 1930’erne

. I hovedtræk går

den ud på følgende: Hvis der alene er fremsat

forslag til vedtagelse, som regeringen ikke kan

acceptere, sættes forslagene til afstemning i

kronologisk rækkefølge, dvs. i den rækkefølge,

hvori de er fremsat. Men hvis der er et af

forslagene til vedtagelse, som regeringen godt

kan acceptere, ændres afstemningsrækkeføl-

gen. Ifølge fast praksis sættes det forslag til

vedtagelse, som regeringen har erklæret at

kunne acceptere, til afstemning først. Vedtages

det, anses de øvrige forslag til vedtagelse for

bortfaldet. Begrundelsen for denne fortrinsstil-

ling er, at afstemningen her i virkeligheden

anses for at dreje sig om at udtrykke tillid eller

mistillid til regeringen. Der er dog eksempler på,

at Folketingets formand med den pågældende

ministers accept har fraveget denne afstem-

ningsrækkefølge, fordi formanden regner med

muligheden for, at en eller flere folketingsgrup-

per, stillet over for valget, i sidste ende vælger

at støtte regeringen.

Efter anmodning fra 17 medlemmer skal

afstemningsrækkefølgen imidlertid bestemmes

ved afstemning i Folketingssalen. Inden denne

afstemning kan 1 af de 17 medlemmer og

formanden hver udtale sig én gang (FFO § 34).

Men opnår et forslag fra 17 medlemmer ikke

I »Folketingets festskrift i anledning af grundlovens

150-års-jubilæum den 5. juli 1999«, side 151 ff., er

der redegjort detaljeret for denne praksis.

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

115

flertal, er det op til formanden at bestemme

rækkefølgen.

som forudsætning eller som medførende et

krav).

Anmodningen sendes til de øvrige grupper og til

det relevante ministerium. Formanden beslutter

samme dag på baggrund af gruppernes

indstillinger, om anmodningen skal imødekom-

mes. I praksis anmoder Lovsekretariatet på

formandens vegne grupperne om at fremkomme

med deres indstillinger inden for en kort frist.

Grupperne bør i deres svar så vidt muligt klart

tilkendegive, om de støtter eller ikke støtter

anmodningen om en hasteforespørgsel.

Forespørgslen offentliggøres på Folketingets

hjemmesider, og den anmeldes og fremmes,

7.4 H ASTEFOR ESPØRGSLER

Er der ønske om en særlig hurtig debat om et

aktuelt emne, vil dette kunne ske i form af en

hasteforespørgsel (FFO § 21, stk. 4). En haste-

forespørgsel afvikles den førstkommende

onsdag kl. 13, såfremt anmodningen herom er

modtaget i Lovsekretariatet senest kl. 14 den 4.

hverdag forinden (normalt torsdag). Anmodnin-

gen skal komme fra en bredere kreds af partier.

(Mindretalsbeskyttelsen på 2/5 i grundloven

indgår i afvejningen uden at være afgørende

116

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

inden forespørgslen påbegyndes. Det er ikke et

krav som ved almindelige forespørgsler, at

anmeldelse, fremme og afvikling skal finde sted

i hvert sit møde.

På grund af den korte forberedelsestid og af

hensyn til den øvrige onsdagsdagsorden skal en

hasteforespørgsel afvikles inden for 2 timer. Der

er derfor mindre tid til rådighed for de enkelte

ordførere og involverede ministre end ved en

almindelig forespørgsel. Formanden giver derfor

i forbindelse med meddelelsen (torsdag) om, at

der vil blive afviklet en hasteforespørgsel,

oplysning om de taletider, der vil være gæl-

dende.

Eventuelle forslag til vedtagelse må ikke være

på mere end 50 ord. Afstemning om de frem-

satte forslag til vedtagelse udsættes til den

følgende dag, medmindre denne er mødefri. Er

dette tilfældet, finder afstemning sted den

førstkommende tirsdag.

Når det er besluttet at gennemføre en haste-

forespørgsel, kan der ikke stilles spørgsmål om

samme emne til mundtlig besvarelse i spørgeti-

den samme onsdag.

skriftlig, form uden at være svar på spørgsmål

fra Folketinget.

En redegørelse fremkommer således normalt på

initiativ fra ministeren, og formålet vil ofte være

at inddrage Folketinget i regeringens overvejel-

ser om ændret lovgivning på et område. Ved at

afgive en redegørelse og sikre, at den kommer til

debat, får regeringen på et tidligt tidspunkt en

tilkendegivelse om folketingsgruppernes

holdning. Folketinget inviteres således til at

medvirke ved udformningen af de politiske

hovedlinjer i regeringens lovforslag eller af

regeringens politik på områder, hvor der ikke

lovgives.

Redegørelsen kan også have baggrund i en lov,

en folketingsbeslutning eller en folketingsvedta-

gelse. Forklaringen er ofte, at der har været et

ønske i Folketinget om, at der skulle foretages

en evaluering af nogle bestemte regler i

lovgivningen efter en vis periode. F.eks. er der i

nogle love indsat en bestemmelse om, at

ministeren skal afgive en redegørelse til

Folketinget om det pågældende område en gang

om året. I andre tilfælde er der ikke regler i

lovgivningen om, at ministeren skal afgive en

redegørelse til Folketinget, men der er indgået

en aftale herom mellem ministeren og et af

Folketingets udvalg.

Et ministerium, der vil sende en redegørelse til

Folketinget, skal orientere Lovsekretariatet i god

tid forinden. Ministeriet skal samtidig oplyse,

om ministeren ønsker, at redegørelsen bliver sat

til forhandling i Folketingssalen (hvilket gennem-

snitligt sker for 2/3 af redegørelserne), og i så

fald skal en dato for forhandlingen aftales med

Lovsekretariatet.

7.5 R EDEGØR ELSER FR A

R EGER INGEN

7.5.1 ALMINDELIGE REDEGØRELSER

En minister kan give Folketinget en redegørelse

for et offentligt anliggende (FFO § 19, stk. 4).

Traditionelt er en redegørelse en orientering om

et generelt emne, et helt sagsområde eller et

lovgivningsområde, der gives i samlet, normalt

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

117

Når redegørelsen er modtaget i Folketinget,

anmelder Folketingets formand den i et møde

ved at oplæse, hvem der har afgivet redegørel-

sen, og redegørelsens nummer og i øvrigt

henvise til offentliggørelsen på en af Folketin-

gets hjemmesider.

Beslutningen om, hvorvidt en redegørelse skal

forhandles i Folketingssalen, træffes som

hovedregel af Folketingets formand. Beslutnin-

gen skal træffes, senest den første mødedag

efter at redegørelsen er afgivet henholdsvis

offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider

(FFO § 19, stk. 5). Men redegørelsen skal sættes

til forhandling i Folketingssalen, hvis mindst 17

folketingsmedlemmer anmoder om det over for

formanden. Anmodningen skal fremsættes,

senest den første mødedag efter at redegørel-

sen er afgivet henholdsvis offentliggjort.

Forhandlingen af redegørelsen skal finde sted,

senest 10 mødedage efter at formanden har

meddelt Folketinget sin beslutning henholdsvis

modtaget anmodningen fra mindst 17 folke-

tingsmedlemmer, medmindre Folketinget

beslutter andet.

Fremsendelse til Folketinget

Redegørelsen adresseres til Folketingets

formand og Lovsekretariatet og sendes i 250

eksemplarer. Af hensyn til den fastsatte taletid

for ordførerne må en redegørelse ikke fylde mere

end 12-13 sider i A4-format, hvilket svarer til

1/2 times mundtlig fremsættelse. Bilag til

redegørelsen kan medsendes, men de bliver ikke

optrykt i Folketingstidende på www.folketingsti-

dende.dk eller på www.folketinget.dk, og

redegørelsen skal derfor kunne læses uden bilag.

Siden den 1. januar 1997 har alle ministerier

endvidere været forpligtet til at sende en

elektronisk udgave af skriftlige redegørelser til

Folketingstidende. Indførelsen af elektronisk

Folketingstidende den 1. oktober 2009 betyder,

at den elektroniske udgave af redegørelsen så

vidt muligt skal afsendes dagen før, men senest

inden starten af det møde, hvor formanden

læser anmeldelsen af redegørelsen op. Dette for

at redegørelsen rettidigt kan publiceres i

elektronisk Folketingstidende. Der må kun

vedhæftes én redegørelse pr. e-mail, og der må

ikke anføres meddelelser. I redegørelsen eller

bilag hertil må kun indgå tabeller m.v. i Word 6

og nyere wordversioner, men ikke i Excel, og der

må ikke sendes pdf-filer. Folketingstidendes

e-mailadresse til redegørelser er den samme

som Lovsekretariatets adresse til svar på §

20-spørgsmål, nemlig [email protected]. Det er ministe-

riets ansvar, at der er overensstemmelse mellem

indholdet i den elektroniske form og papirversio-

nen af dokumentet.

Folketingstidende behandler de modtagne

elektroniske redegørelser med henblik på

offentliggørelse i Folketingstidende på

www. folketingstidende.dk og på

www.folketinget.dk.

Taletider

Taletiderne ved forhandlingen om en redegø-

relse har været uændrede i mange år og er 10

minutter for ordførerne i første omgang og 5

minutter i en eventuel anden omgang. Ministe-

rens taletid er 20 minutter i første omgang og

herefter 10 minutter i eventuelle følgende

omgange. Der kan ikke fremsættes forslag til

vedtagelse under forhandlingerne.

118

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

Forhandlingen om en redegørelse kan ske

sammen med en forespørgselsdebat. I så fald

anvendes taletiderne for forespørgsler under

begrundelsen af forespørgslen og ministerens

eller ministrenes besvarelse, og under den

efterfølgende forhandling anvendes taletiderne

for redegørelsesdebatter.

7.5.2 STATSMINISTERENS

ÅBNINGSREDEGØRELSE

På den første mødedag i folketingsåret afgiver

statsministeren en åbningsredegørelse (grundlo-

vens § 38 og FFO § 19, stk. 1). Den betegnes

officielt som en redegørelse for rigets alminde-

lige stilling og de af regeringen påtænkte

foranstaltninger. Også når der har været

folketingsvalg, afgiver statsministeren en

åbningsredegørelse på den første mødedag i

Folketinget (FFO § 19, stk. 2). Åbningsredegørel-

serne har stor politisk betydning, og derfor

gælder der visse særlige regler for disse

redegørelser:

•

Der kan fremsættes forslag til vedtagelse

under debatten om åbningsredegørel-

serne.

Retningslinjer for debatten med hensyn til

taletider m.v. fastsættes særligt for den

enkelte debat af Folketingets formand.

Det samme gælder for afslutningsdebat-

ten (forespørgselsdebatten om den

indenrigs- og udenrigspolitiske situation).

7.5.3 ANDRE REDEGØRELSER

Med indførelsen af de stående udvalg i 1972

blev der oprettet et forum for dialog mellem en

minister og folketingsgrupperne, som i høj grad

er blevet udnyttet som alternativ til redegørel-

sesdebatter i Folketingssalen. Der findes i

forarbejder til love (f.eks. i bemærkninger til

lovforslag eller i udvalgsbetænkninger) talrige

eksempler på, at en minister giver tilsagn om

efter et stykke tid at orientere et folketingsud-

valg om virkningerne af loven. Disse redegørel-

ser til udvalg kommer ikke til debat i Folketings-

salen.

K A P I T E L 7 – FO R E S P Ø R G S L E R O G R E D E G Ø R E L S E R

119

12 0

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

121

KAPITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL

MINISTRE

8.1

8.2

8.2.1

8.2.2

8.2.3

8.2.4

8.2.5

8.2.6

8.2.7

OV ER SIGT

SPØRGSM Å L FR A ENK ELTMEDLEM MER: § 20-SPØRGSM Å L

Spørgsmålets indhold

Adressat

Form

Frister og fremgangsmåde

Antal

Ministerens svar

Tilbagetagelse af spørgsmål

8.3

8.3.1 Spørgsmål til skriftlig besvarelse

8.3.2 Samråd

U DVA LGSSPØRGSM Å L

8.4

SPØRGE TIMEN MED STATSMINISTER EN

122

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

KAPITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL

MINISTRE

8.1 OV ER SIGT

Folketingets arbejde med lovforslag og beslut-

ningsforslag og den parlamentariske kontrol

med regeringen bliver i stor udstrækning udført,

ved at medlemmerne stiller spørgsmål til

ministrene. Der findes flere varianter af

spørgsmål til ministrene. Nogle stilles gennem

udvalgene, hvor det er udvalgsformanden, der

spørger på vegne af hele udvalget. Andre stilles

direkte af navngivne folketingsmedlemmer.

Langt hovedparten af spørgsmålene skal

ministrene besvare skriftligt, et færre antal skal

de besvare mundtligt. I Folketingssalen sker

dette enten i spørgetimen med statsministeren

på udvalgte tirsdage, hvor lederne af partierne

uden for regeringen stiller spørgsmål, som ikke

er kendt på forhånd, til statsministeren, eller i

spørgetiden om onsdagen, hvor ministrene

besvarer spørgsmål, som er stillet senest 3

hverdage forinden (lørdag ikke medregnet).

Ministrene kan også besvare spørgsmål

mundtligt under et samråd i et udvalg. Her vil

spørgsmålene være oversendt til ministeren

forinden afholdelsen af samrådet.

8.2 SPØRGSM Å L FR A ENK ELT-

MEDLEM MER: § 20-SPØRGSM Å L

Hvis et medlem ønsker at indhente oplysninger

om et offentligt anliggende, kan dette ske ved

et spørgsmål til en minister. Den almindelige

betegnelse for disse spørgsmål er § 20-spørgs-

mål, fordi de er nævnt i forretningsordenens §

20, og de kan stilles til enten mundtlig eller

skriftlig besvarelse. Hver onsdag er der spørge-

tid i Folketingssalen, hvor ministrene besvarer

de spørgsmål, som medlemmerne senest 3

hverdage forinden har ønsket at få mundtligt

svar på.

8.2.1 SPØRGSMÅLETS INDHOLD

Det spørgsmål, som medlemmet stiller til

ministeren, skal vedrøre ministerens holdning til

eller opfattelse af et offentligt anliggende på

grundlag af informationer, der er umiddelbart

tilgængelige for ministeren. Spørgsmål, der har

til formål at indhente faktuelle oplysninger og

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

12 3

statistikker m.v., skal stilles via udvalgene.

Afgrænsningen af et § 20-spørgsmål skal klart

fremgå af spørgsmålets formulering, der bør

indeholde formuleringer som f.eks.: Hvad agter

ministeren, hvad er ministerens opfattelse af,

hvad er ministerens holdning til, hvilke kommen-

tarer har ministeren til, vil ministeren tage

initiativ til og lign. Det er således afgørende, at

der spørges om forhold eller ting, som ministe-

ren må kunne formodes at kunne svare umiddel-

bart på, uden at der skal indhentes oplysninger

udefra.

Spørgsmål om ministres privatliv bliver afvist,

medmindre spørgsmålet også indeholder vigtige

elementer af offentlig interesse. Således blev

det i 1980 tilladt at stille spørgsmål om tildeling

af et rejsestipendium til den daværende

statsministers datter, da stipendiet var betalt

af staten. Også spørgsmål om interne partifor-

hold, f.eks. private organisationers bidrag til

politiske partier, afvises. Spørgsmål med navns

nævnelse af enkeltpersoner bliver også afvist.

Spørgsmålet bliver dog accepteret, hvis den

pågældende person selv har givet tilladelse til,

at spørgsmålet stilles, eller i øvrigt allerede er

blevet nævnt ved navns nævnelse af et eller

flere nyhedsmedier. Personer, der har et embede

eller en position, hvor offentlig omtale er en

naturlig del af hvervet, kan også omtales med

navns nævnelse i et spørgsmål.

Har en minister udtalt sig offentligt om et emne,

som henhører under en anden ministers ansvars-

område, vil spørgsmål, der følger op på disse

udtalelser, ikke blive afvist. Det vil i givet fald

være ministeren, der beslutter, om ministeren vil

besvare de opfølgende spørgsmål (se også 8.2.2).

Det er Lovsekretariatet, der på Folketingets

formands vegne vurderer, om et spørgsmål

falder inden for rammerne af et § 20-spørgsmål.

Hvis Lovsekretariatet vurderer, at et spørgsmål

har en karakter, som medfører, at en besvarelse

ikke kan holdes inden for et rimeligt omfang,

ikke vedrører ministerens holdning eller ikke kan

besvares på grundlag af informationer, der er

umiddelbart tilgængelige for ministeren, bliver

spørgsmålet henvist til et udvalg. Er der tvivl

om, hvorvidt spørgsmålet ligger inden for de

afstukne rammer, vil spørgsmålet blive stillet

som et § 20-spørgsmål.

Hvis et medlem ønsker at stille spørgsmål om et

lov- eller beslutningsforslag, der er under

behandling i et udvalg, bliver medlemmet

henvist til at stille spørgsmålet gennem det

pågældende udvalg. På den måde bliver

oplysninger om Folketingets behandling af det

pågældende lov- eller beslutningsforslag samlet

ét sted.

Spørgsmål, hvor der rykkes for svar på et

tidligere spørgsmål, tillades ikke. Gentagelse af

et spørgsmål tillades heller ikke, medmindre der

foreligger en særskilt begrundelse, f.eks. at det

oprindelige spørgsmål er blevet mistolket.

Hvis besvarelsen af et spørgsmål gør det

nødvendigt for ministeren at udlevere fortrolige

oplysninger, bør spørgsmålet stilles i et udvalg,

hvor ministerens svar kan undergives fortrolig-

hed.

Der kan ikke stilles spørgsmål i spørgetiden til

statsministeren, hvis denne deltager i spørgeti-

men om tirsdagen i samme uge.

12 4

OVERSIGTSTABEL: SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

EMNE

§ 20-SPØRGSMÅL

TIL SKRIFTLIG BESVARELSE

Ethvert medlem af Folketinget

Ministerens holdning til et offentligt anliggende på

grundlag af information, der er umiddelbart tilgæn-

gelig for ministeren.

Svaret skal kunne holdes inden for et rimeligt

omfang

§ 20-SPØRGSMÅL

TIL MUNDTLIG BESVARELSE

Ethvert medlem af Folketinget

Ministerens holdning til et offentligt anliggende på

grundlag af information, der er umiddelbart tilgæn-

gelig for ministeren.

Skal kunne besvares inden for taletiden på

2 minutter

Folketingets formand/Lovsekretariatet vurderer, om

spørgsmålet ligger inden for rammerne af et

§ 20-spørgsmål

•

Én sætning

Kort og bestemt formulering

Eventuelt skriftlig begrundelse

Skal kunne læses og forstås i sammenhæng

Kun i perioder, hvor der er møder i salen

Indleveres normalt senest fredag kl. 12.00

Hvem kan stille et spørgsmål?

Hvad kan man stille spørgsmål om?

Skal nogen godkende spørgsmålet?

Folketingets formand/Lovsekretariatet vurderer,

om spørgsmålet ligger inden for rammerne af et

§ 20-spørgsmål

Er der krav til spørgsmålets sprog og form?

•

Én sætning

Kort og bestemt formulering

Eventuelt skriftlig begrundelse

Skal kunne læses og forstås i sammenhæng

Er der frister for, hvornår man kan stille et

spørgsmål?

Kan man stille spørgsmål, når der er

udskrevet valg til Folketinget?

Svarfrister

Senest den 15. september

Nej

6 søgnedage (hverdage)

Førstkommende spørgetid

Ubesvarede spørgsmål fra forrige samling

eller folketingsår

Svaret sendes så hurtigt som muligt i den nye

samling eller det nye folketingsår

Tages tilbage eller overgår til skriftlig

besvarelse

Bliver der rykket for svar, hvis ministeren

ikke svarer inden fristen?

Er der krav til svarets form og omfang?

Ja, der er rykkerprocedure, når fristen for svar er

overskredet

Ministeren kan ikke give et foreløbigt svar.

Svaret skal kunne holdes inden for et rimeligt omfang

Ikke aktuelt

Svaret skal kunne gives inden for ministerens

taletid

Nej

Kan der gives fortrolige oplysninger i

svaret?

Nej

12 5

UDVALGSSPØRGSMÅL

TIL SKRIFTLIG BESVARELSE

Et udvalgsmedlem

Lov- og beslutningsforslag, som udvalget behandler,

og emner, som hører under udvalgets arbejdsom-

råde (almindelig del)

UDVALGSSPØRGSMÅL

TIL MUNDTLIG BESVARELSE (SAMRÅD)

Et udvalgsmedlem

Lov- og beslutningsforslag, som udvalget behandler,

og emner, som hører under udvalgets arbejdsom-

råde (almindelig del)

FAKTUELLE UDVALGSSPØRGSMÅL

KUN TIL SKRIFTLIG BESVARELSE

Ethvert medlem af Folketinget

Faktuelle spørgsmål, der hører under det enkelte

udvalgs arbejdsområde (almindelige del), og spørgs-

mål om såvel holdningsmæssige som

faktuelle forhold, for så vidt angår forslag, som er

under behandling i udvalget

Udvalgsformanden/udvalgssekretæren

godkender spørgsmålet på udvalgets vegne

Udvalgsformanden/udvalgssekretæren

godkender samrådsspørgsmålet på udvalgets

vegne

Udvalgsformanden/udvalgssekretæren

godkender spørgsmålet på udvalgets vegne

Neutral formulering uden værdiladede udtryk –

det er hele udvalgets spørgsmål

Neutral formulering uden værdiladede udtryk –

det er hele udvalgets spørgsmål

Kort og bestemt formulering.

Neutral formulering uden værdiladede udtryk –

det er hele udvalgets spørgsmål

Nej, kan stilles i hele folketingsåret

Udvalgene har en restriktiv praksis. Normalt ingen

eller kun meget få spørgsmål, som ministeren

oftest vil vælge ikke at besvare

Hvis der ikke er angivet en frist i selve spørgsmålet,

bør spørgsmålet være besvaret inden 4 uger

Forskellig praksis i udvalgene. Normalt enten

genstilles spørgsmålene, eller det aftales med

ministeren, at spørgsmålene besvares, uden at de

formelt genstilles

Ja, der er rykkerprocedure, når fristen for svar er

overskredet

Nej

Udvalgene har en restriktiv praksis. Normalt ingen

eller kun meget få spørgsmål, som ministeren

oftest vil vælge ikke at besvare

Ingen generelle frister. Normalt afholdes samrådet,

1-2 uger efter at spørgsmålet er stillet

Eventuelle ubesvarede samrådsspørgsmål

genstilles

Udvalgene har en restriktiv praksis. Normalt ingen

eller kun meget få spørgsmål, som ministeren

oftest vil vælge ikke at besvare

Hvis der ikke er angivet en frist i selve spørgsmålet,

bør spørgsmålet være besvaret inden 4 uger

Forskellig praksis i udvalgene. Normalt enten

genstilles spørgsmålene, eller det aftales med

ministeren, at spørgsmålene besvares, uden at de

formelt genstilles

Ikke aktuelt

Ja, der er rykkerprocedure, når fristen for svar er

overskredet

Nej

Ja, i så fald stempler ministeriet besvarelsen

»Fortrolig«

Ved et ikkeåbent samråd kan ministeren videre-

bringe fortrolige oplysninger

Ja, i så fald stempler ministeriet besvarelsen

»Fortrolig«

12 6

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

8.2.2 ADRESSAT

Spørgsmål skal rettes til vedkommende

minister. Efter grundlovens § 14 er det kongen (i

praksis statsministeren), som fordeler sagsom-

råderne mellem ministrene, og denne fordeling

danner udgangspunktet for, hvilken minister

spørgsmålet stilles til. Hvis et spørgsmål er

stillet til en minister, som ikke har ansvaret for

det sagsområde, som spørgsmålet drejer sig om,

omadresserer Lovsekretariatet derfor spørgsmå-

let til den rette minister, medmindre det direkte

fremgår af spørgsmålet, at spørgeren ønsker

svar fra en bestemt minister, selv om denne

minister ikke har ansvaret for det pågældende

sagsområde. Situationen kan f.eks. opstå, hvis

en minister har udtalt sig offentligt om

anliggender, der ikke – ud fra en almindelig

betragtning – vedrører dennes eget sagsområde,

f.eks. i tilfælde af en justitsministers udtalelser

om krav til en kommende skattereform.

Spørgsmål om emner, der berører flere ministres

ansvarsområder, kan også stilles til alle de

involverede ministre. Det bør undgås at stille

det samme spørgsmål til flere ministre, hvor det

står klart, at der er én minister, som har

ansvaret for den pågældende sag. Denne

minister vil normalt selv indhente supplerende

svar fra de øvrige ministre, som sagen angår.

8.2.3 FORM

Spørgsmålet skal stilles skriftligt, og det skal

formuleres kort og bestemt. Det kan være

ledsaget af en skriftlig begrundelse.

At et spørgsmål skal være kort og bestemt

affattet, fortolkes i praksis således, at spørgs-

målet og en eventuel begrundelse skal kunne

rummes inden for en A4-side med sædvanlig

skrifttype og opsætning.

Et spørgsmål har form af en sætning, som

slutter med et spørgsmålstegn. Der må således

ikke forekomme punktummer eller udråbstegn i

spørgsmålet, medmindre der f.eks. er tale om et

citat, som en spørger vil høre, om en minister

kan tilslutte sig. Et spørgsmål skal ligeledes

kunne læses, uden at der kræves særlige

forudsætninger. Man kan således ikke nøjes med

at spørge en minister, om denne vil kommentere

en avisartikel. Indholdet af artiklen skal fremgå

af spørgsmålet (eventuelt af begrundelsen),

således at det ikke er nødvendigt for en læser af

Folketingets hjemmeside at slå op i den

pågældende avis for at forstå spørgsmålet.

Hvis medlemmet ønsker at begrunde sit

spørgsmål, skal det tydeligt fremgå af fremsen-

delsen til Lovsekretariatet, hvad der er spørgs-

mål, og hvad der er begrundelse.

8.2.4 FRISTER OG FREMGANGSMÅDE

Spørgsmålet sendes til Lovsekretariatet via den

elektroniske postkasse. I de perioder, hvor der er

møder i Folketingssalen, skal spørgsmålet være

modtaget senest 1 time før normal lukketid (kl.

16.00 tirsdag-torsdag, kl. 15.00 mandag og

fredag) for at blive videresendt samme dag til

det pågældende ministerium. I de mødefri

perioder skal Lovsekretariatet have modtaget

spørgsmålet senest kl. 14.00, hvis det skal

videreekspederes samme dag. Spørgsmål til

mundtlig besvarelse skal være indleveret,

senest kl. 12.00 3 søgnedage før spørgetiden

afholdes. Lørdag medregnes ikke i fristen, så

indleveringsfristen er sædvanligvis fredag kl.

12.00. Spørgsmål til mundtlig besvarelse kan

kun stilles i de perioder, hvor der er møder i

Folketingssalen.

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

127

Spørgsmål, der stilles til skriftlig besvarelse i et

folketingsår, skal stilles senest den 15. septem-

ber eller, hvis denne dag er en helligdag, den

foregående hverdag (FFO § 20, stk. 9).

Skriftlige svar skal gives i løbet af 6 søgnedage

(FFO § 20, stk. 8). Fristen løber fra den dag, hvor

spørgsmålet anses for modtaget i ministeriet,

dvs. dagen efter dateringen. Efter gældende

praksis medregnes lørdage ikke i fristen.

Oplyser et ministerium, at et spørgsmål ikke kan

besvares fyldestgørende inden for fristen på 6

søgnedage, fordi ministeriet f.eks. finder det

nødvendigt at indhente udtalelser fra andre

instanser, anses spørgsmålet herefter som

besvaret. Ønsker spørgeren svar på det stillede

spørgsmål, må det i stedet stilles som et

udvalgsspørgsmål, eventuelt af en partifælle.

§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse kan som

nævnt ikke stilles efter den 15. september i et

folketingsår. Derfor bør alle spørgsmål være

besvaret, inden næste folketingsår begynder

den første tirsdag i oktober. Hvis et spørgsmål

undtagelsesvis ikke er besvaret, inden det nye

folketingsår begynder, bør svaret fremsendes

hurtigst muligt.

Et medlem kan ikke indgive et spørgsmål, efter

at der er udskrevet folketingsvalg, eller efter at

regeringen har indgivet afskedsbegæring (FFO §

20, stk. 9). Spørgsmål, der er stillet, før valget

blev udskrevet, men som endnu ikke er besvaret,

kan ses på Folketingets hjemmeside sammen

med eventuelle senere indkomne svar. Efter

udskrivelsen af valg vil ministrene dog oftest

være tilbageholdende med at besvare § 20-

spørgsmål, der jo vedrører politiske holdninger.

Spørgsmål til mundtlig besvarelse bør besvares i

den førstkommende spørgetid. En minister, der

vil være bortrejst eller i øvrigt forhindret i at

besvare spørgsmål (f.eks. på grund af deltagelse

i en officiel frokost), skal pr. mail meddele dette

til Folketingets Lovsekretariat senest 1 uge før

den pågældende spørgetid. Spørgsmål, der er

blevet stillet inden denne frist, vil blive omtrykt

til besvarelse den første mulige besvarelsesdag.

Er der enighed mellem spørgeren og de pågæl-

dende ministre, kan en anden minister end den,

spørgsmålet er stillet til, besvare spørgsmålet

den dag, som spørgeren har ønsket. Hvis

ministrene og spørgeren bliver enige om denne

fremgangsmåde, skal en af parterne give besked

til Lovsekretariatet.

Præsidiet har givet udtryk for, at det lægger

vægt på, at medlemmerne får de bedste

muligheder for at få deres spørgsmål besvaret

inden for så kort tid, at spørgsmålene ikke

mister deres aktualitet. Det bør derfor være

således, at det kun er helt uopsættelige forhold,

der kan begrunde, at en minister ikke møder op i

Folketingets spørgetid. Det vil derfor også være

en undtagelse, at spørgsmål besvares af en

anden minister eller henvises til skriftlig

besvarelse. Spørgsmål til mundtlig besvarelse

bliver normalt besvaret inden udløbet af det

pågældende folketingsår. Hvis der undtagelses-

vis er et spørgsmål, som ikke er blevet besvaret,

tager spørgeren det ofte tilbage (med den følge,

at det bortfalder), eller spørgeren beder om, at

det overgår til skriftlig besvarelse. Spørgsmål,

der ikke bliver taget tilbage eller ikke overgår til

skriftlig besvarelse, kan findes på Folketingets

hjemmeside www.folketinget.dk under overskrif-

ten »ubesvarede spørgsmål«. Det samme gælder

spørgsmål til mundtlig besvarelse, som ikke er

128

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

blevet besvaret inden udskrivelse af folketings-

valg.

8.2.5 ANTAL

Et medlem kan kun stille op til to spørgsmål til

mundtlig besvarelse i en enkelt spørgetid. Der er

ikke begrænsninger med hensyn til antallet af

spørgsmål, der kan stilles til skriftlig besvarelse.

8.2.6 MINISTERENS SVAR

En minister har ikke en retlig pligt til at besvare

spørgsmål fra folketingsmedlemmer. Det er

baggrunden for reglen i forretningsordenen om,

at en minister enten forud for en besvarelse

eller i spørgetiden kan erklære, at vedkommende

ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet,

hvorefter sagen er sluttet (FFO § 20, stk. 4). Det

forekommer også, at en minister meddeler, at

han eller hun ikke ønsker at besvare et spørgs-

mål på nuværende tidspunkt, men henviser til,

at et senere svar vil blive fremsendt til spørge-

ren eller til et udvalg. Meddeler en minister efter

at have påbegyndt et svar, at vedkommende

ikke har yderligere at tilføje, bliver spørgsmålet

ligeledes betragtet som afsluttet.

Der er dog fast praksis for, at en minister

besvarer de spørgsmål, der bliver stillet til den

pågældende. Hvis en minister afviser at besvare

et spørgsmål, risikerer ministeren at blive draget

politisk til ansvar for den manglende vilje til at

samarbejde med Folketinget, i sin yderste

konsekvens ved at Folketinget vedtager et

mistillidsvotum efter grundlovens § 15.

Det svar, som ministeren giver Folketinget, skal

være i overensstemmelse med sandheden. En

minister kan straffes efter ministeransvarlig-

hedslovens § 5, stk. 2, hvis han eller hun giver

Folketinget urigtige eller vildledende

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

12 9

oplysninger eller under Folketingets behandling

af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig

betydning for Folketingets bedømmelse af

sagen.

Det hænder, at et medlem klager til Folketingets

Præsidium over, at et svar fra en minister ikke er

fyldestgørende. I sådanne sager undlader

Præsidiet som regel selv at foretage en konkret

vurdering af indholdet i svaret, men henviser i

stedet medlemmet til at stille opfølgende

spørgsmål, der præciserer, på hvilket punkt

medlemmet ønsker et mere uddybende svar.

Præsidiet anfører som regel også, at en minister

ikke har en retlig forpligtelse til at besvare

spørgsmål fra Folketinget, medmindre dette

fremgår af udtrykkelige bestemmelser i

grundloven eller lovgivningen i øvrigt. Præsidiet

understreger samtidig, at man er af den

opfattelse, at det hører med til god parlamenta-

risk skik, at en minister giver Folketinget en god

betjening, herunder giver fyldestgørende

besvarelser af spørgsmål fra Folketinget om

forhold, der angår ministerens ansvarsområde.

Ministerens svar på et § 20-spørgsmål til

skriftlig besvarelse bør holdes inden for rammer,

der ikke væsentligt overstiger, hvad der kræves

til et mundtligt svar (2 minutters taletid).

Besvarelsen skal kunne stå alene, men bilag kan

undtagelsesvis medsendes.

Ministeren må ikke give et foreløbigt svar, men

hvis det alligevel sker, vil det foreløbige svar

ikke blive registreret i Folketinget som »svar«.

Først når det endelige svar er modtaget, vil det

blive registreret, at spørgsmålet er besvaret. Det

er ikke muligt at lave omtryk af skriftlige svar,

men hvis ministeren undtagelsesvis finder

anledning til at korrigere sit svar, er det muligt

at afgive et supplerende svar.

Ministeren sender svar på spørgsmål til skriftlig

besvarelse elektronisk med digital signatur til

Lovsekretariatets postkasse, nemlig [email protected],

og til spørgeren. Hvert svar skal sendes separat

til postkassen. Spørgsmålet vil blive registreret

som modtaget samme dag, såfremt det

fremsendes inden kl. 24.00. Af hensyn til det

medlem, der har stillet spørgsmålet, er der en

tidsmæssig forskydning mellem Lovsekretaria-

tets og spørgerens modtagelse af den elektroni-

ske udgave af et svar og overførslen til Folketin-

gets hjemmeside.

Når et spørgsmål skal besvares mundtligt,

oplæser spørgeren spørgsmålet. Derefter har

ministeren op til 2 minutter til at svare første

gang. Herefter får spørgeren ordet i 2 minutter

til at kommentere ministerens svar og stille

eventuelle opfølgende spørgsmål. Ministeren har

nu �½ minut til at svare. Der er herefter adgang til

to runder, hvor begge parter har �½ minut til

rådighed. Til hvert spørgsmål kan der gives

adgang til en medspørger. Folketingets formand

kan give flere medspørgere ud over denne ene

mulighed for at stille supplerende spørgsmål til

et hovedspørgsmål, såfremt formanden skønner,

at der er tale om et større og mere aktuelt

emne. Hver medspørger kan, umiddelbart før

spørgeren får ordet for sidste gang, få ordet en

gang a 1 minut og en gang a �½ minut, og

ministeren har hver gang den samme taletid

som medspørgeren til at svare.

En minister skal ikke besvare spørgsmål i mere

end 1 time pr. spørgetid. Hvis der er indleveret

flere spørgsmål til en minister i en spørgetid,

13 0

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

end det må forudses, at denne vil kunne besvare

inden for 1 time, fastlægger formanden

spørgsmålsrækkefølgen med henblik på at opnå

en rimelig fordeling grupperne imellem.

Spørgsmål, der ikke når at blive besvaret inden

for 1 time, kan omtrykkes til skriftlig besvarelse.

8.2.7 TILBAGETAGELSE AF SPØRGSMÅL

fagministeren, selv om ministeriet finder det

uhensigtsmæssigt.

Er et spørgsmål ved en fejl stillet til en anden

minister end den, som spørgsmålet hører under,

vil spørgsmålet blive genstillet til den minister,

som spørgsmålet hører under, typisk efter aftale

med spørgeren.

Folketingsmedlemmer, som ikke er medlem af et

udvalg, kan også stille spørgsmål gennem

udvalget. Disse spørgsmål kaldes MFU-spørgs-

mål (Medlem af Folketinget uden for udvalg).

MFU-spørgsmål af såvel holdningsmæssig som

faktuel karakter kan stilles til forslag, som bliver

behandlet i udvalget. MFU-spørgsmål om emner,

som bliver behandlet under udvalgets alm. del,

skal derimod være af faktuel karakter.

Udvalgsspørgsmål stilles formelt af formanden

på udvalgets vegne, selv om initiativet stammer

fra et enkelt medlem af udvalget, og selv om det

måske kun er det medlem, som interesserer sig

for den problemstilling, som spørgsmålet

omhandler. Da det således er hele udvalgets

spørgsmål, skal formuleringen være neutral

uden værdiladede udtryk.

På udvalgsspørgsmål, der stilles af et medlem af

udvalget, angives spørgerens navn, hvis

spørgeren anmoder herom. I praksis ønsker

spørgerne som oftest navn på spørgsmålene.

Hvis spørger ikke er angivet på spørgsmålet, er

oplysningen om, hvem der er spørger, normalt

kun tilgængelig for udvalgets medlemmer,

medmindre spørger selv oplyser herom, f.eks. i

medierne. Spørgeren angives dog altid, når der

er tale om et spørgsmål stillet af et medlem af

Både spørgsmål til mundtlig og til skriftlig

besvarelse kan tages tilbage af spørgeren, indtil

besvarelsen er givet. Folketingets formand giver

meddelelse om det i Folketingssalen, når et

spørgsmål til mundtlig besvarelse er blevet

taget tilbage. Et spørgsmål, der er blevet taget

tilbage af spørgeren, kan ikke overtages af

andre medlemmer (FFO § 22, stk. 3 og 4).

8.3 U DVA LGSSPØRGSM Å L

8.3.1 SPØRGSMÅL TIL SKRIF TLIG

BESVARELSE

Udvalget kan stille spørgsmål til de lov- og

beslutningsforslag, der er til behandling i

udvalget, eller til et emne eller en sag, der ligger

inden for udvalgets sagsområde. Spørgsmål, der

ikke er til et lov- eller beslutningsforslag, kaldes

spørgsmål på almindelig del (forkortes alm. del).

Udvalget kan stille spørgsmål enten til den

minister, som er fagminister i forhold til

udvalget, eller til en anden minister, som

spørgsmålet hører under, så længe spørgsmålets

emne ligger inden for udvalgets sagsområde.

Ønsker et udvalgsmedlem at stille et spørgsmål

til fagministeren, og det viser sig, at emnet

henhører under en anden ministers ressort, kan

spørgeren have velovervejede politiske grunde

til at fastholde, at spørgsmålet stilles til

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

131

Folketinget, der ikke er medlem af udvalget

(MFU).

Der kan ikke gives en særskilt begrundelse på et

udvalgsspørgsmål som på et § 20-spørgsmål,

men en begrundelse kan fremgå af selve

spørgsmålet. Rent praktisk stilles spørgsmål

normalt på den måde, at medlemmet formulerer

spørgsmålet skriftligt og sender det til Udvalgs-

sekretariatet. Der er ingen frister for indlevering

af udvalgsspørgsmål. Når et udvalg fastlægger

tidsplanen for behandlingen af et lov- eller

beslutningsforslag, bliver der dog som regel

fastsat en frist for indlevering af spørgsmål til

det pågældende forslag og en frist for ministe-

rens svar på spørgsmålene.

Hvis udvalget ikke har angivet en frist for

besvarelsen af spørgsmålet, bør det besvares,

inden 4 uger efter at det er stillet. Hvis det ikke

er muligt, bør ministeren give udvalget besked

om, hvornår der kan forventes et svar (FFO § 8,

stk. 6).

Svar på udvalgsspørgsmål sendes af ministeriet

med digital signatur til Udvalgssekretariatets

postkasse: [email protected]. Hvert svar skal sendes

separat til postkassen.

Udvalgssekretariatet rykker løbende for svar på

udvalgsspørgsmål. Hver uge sender Udvalgsse-

kretariatet en oversigt over ubesvarede

spørgsmål i de enkelte udvalg til de enkelte

ministerier. Spørgsmål, hvor svarfristen er

overskredet, bliver markeret i oversigten.

Udvalgssekretariatet anmoder samtidig med

henvisning til bestemmelsen i FFO § 8, stk. 6, om

at få en skriftlig tilbagemelding på, hvornår de

pågældende spørgsmål kan forventes besvaret.

132

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

Der er fast praksis for, at en minister besvarer

de spørgsmål, som et udvalg har stillet ministe-

ren. En minister har dog ikke en retlig pligt til at

besvare spørgsmål fra Folketinget, heller ikke

udvalgsspørgsmål. At der ikke er en retlig pligt

til at besvare spørgsmål fra Folketinget, betyder

ikke, at ministeren frit kan negligere sådanne

spørgsmål. Hvis det sker, risikerer ministeren at

blive draget politisk til ansvar, i yderste

konsekvens ved vedtagelse af et mistillids-

votum efter grundlovens § 15.

Det er ministeren, der bestemmer, hvordan et

spørgsmål skal besvares. Dog må en minister

ikke give Folketinget urigtige eller vildledende

oplysninger, og ministeren må ikke under

Folketingets behandling af en sag fortie

oplysninger, der er af væsentlig betydning for

Folketingets bedømmelse af sagen (ministeran-

svarlighedslovens § 5, stk. 2). Et ministersvar på

et § 20-spørgsmål bør holdes inden for rammer,

der ikke væsentligt overstiger, hvad der svarer

til 2 minutters taletid. Der er ikke sådanne

begrænsninger med hensyn til omfanget af en

ministers svar på et udvalgsspørgsmål.

Udvalgsspørgsmål kan stilles hele året. Når et

folketingsår løber ud, bortfalder alle ubesvarede

spørgsmål formelt set. Mange udvalg har

imidlertid en aftale med fagministeriet om, at

ministeriet besvarer de ubesvarede spørgsmål,

uden at de behøver at blive genstillet. Nogle

udvalg genstiller alle ubesvarede spørgsmål,

mens andre kun genstiller de spørgsmål, som

medlemmerne ønsker stillet.

Udvalgsspørgsmål består, efter at folketings-

valg er udskrevet, og der kan i princippet fortsat

stilles spørgsmål gennem udvalgene. I praksis

bliver der dog ikke stillet spørgsmål – eller kun

meget få – efter udskrivelsen af folketingsvalg.

Det er op til den enkelte minister at afgøre, om

ministeren vil besvare eventuelle spørgsmål,

både dem, der blev stillet, før valget blev

udskrevet, og eventuelt nye spørgsmål. Ofte vil

en minister vælge ikke at besvare dem, i hvert

fald når der er tale om særlig politiske spørgs-

mål. Ved folketingsvalgets afholdelse bortfalder

ubesvarede spørgsmål.

8.3.2 SAMRÅD

Udvalgenes medlemmer kan stille skriftlige

spørgsmål, som udvalget ønsker besvaret

mundtligt af ministeren i et udvalgsmøde.

Denne type spørgsmål kaldes samrådsspørgsmål

(FFO § 8, stk. 6).

Samrådsspørgsmål kan stilles til et lov- eller

beslutningsforslag, der behandles i udvalget,

eller til et emne inden for udvalgets sagsområde

som et led i Folketingets kontrol med regerin-

gens arbejde (alm. del). Samrådsspørgsmål skal

som udgangspunkt være af holdningsmæssig

karakter. Faktuelle forhold med relation til

samrådsspørgsmålet kan ofte med fordel

afklares ved skriftlige udvalgsspørgsmål, som

besvares inden afholdelsen af samrådet.

Et folketingsmedlem kan ikke stille samråds-

spørgsmål i et udvalg, som vedkommende ikke

er medlem af. I nogle tilfælde vil vedkommende

derfor lade et udvalgsmedlem fra samme parti

stå som spørger, og selv blive indskiftet i

udvalget, når samrådet afholdes. Hvis medlem-

met ønsker at stå som spørger, indebærer det,

at medlemmet også skal indskiftes i udvalget

på den pågældende dag, hvor samrådsspørgs-

målet stilles.

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

13 3

Samrådsspørgsmål er altid underskrevet af

udvalgsformanden. Hvis spørgeren ønsker det,

kan spørgerens navn anføres på spørgsmålet.

Som oftest vil spørgeren gerne have sit navn på

samrådsspørgsmålet.

Det er udvalgssekretæren, der tager initiativ til

at finde det tidspunkt, hvor samrådet skal

holdes, og det skal være muligt for både

spørgeren og ministeren at være til stede.

Samråd afholdes som udgangspunkt i forbin-

delse med udvalgets sædvanlige (eller alterna-

tive) mødetidspunkt, og ministeren bør derfor

være forberedt på at kunne blive indkaldt

– eventuelt med kort varsel.

Enkelte samråd indkaldes rutinemæssigt. Det

gælder f.eks. i nogle udvalg, at ministeren

kaldes i samråd om dagsordenen for et kom-

mende rådsmøde i EU. Disse samråd kan

planlægges i god tid ud fra oversigten over

kommende rådsmøder.

Samråd kan afholdes for både åbne og lukkede

døre. Det formelle udgangspunkt er, at samrådet

er lukket. I praksis afholdes langt de fleste

samråd dog for åbne døre. Et samråd skal holdes

for åbne døre, såfremt mindst 3 af udvalgets

medlemmer støtter dette (FFO § 8, stk. 8). I de

fleste udvalg er det praksis, at et samråd

afholdes for åbne døre, blot 1 medlem anmoder

herom.

Et åbent samråd bliver som udgangspunkt

tv-optaget og udsendt på Folketingets tv-kanal.

Tv-optagelsen vil efterfølgende være tilgænge-

lig på det pågældende udvalgs hjemmeside. Der

udarbejdes normalt ikke referat fra mødet, men

der udarbejdes et referat, hvis udvalget

specifikt beder om det. Dette sker dog kun i

sjældne tilfælde. Åbne samråd skal altid

lydoptages (FFO § 8, stk. 8).

Inden afholdelsen af et åbent samråd skriver

udvalgssekretæren en nyhed om samrådet,

herunder om tid, sted og tilmelding, og udgiver

nyheden på Folketingets hjemmeside.

Det er op til det enkelte udvalg at beslutte, på

hvilken måde det åbne samråd skal foregå, f.eks.

hvorvidt medlemmerne af udvalget skal have

mulighed for at debattere emnerne og ikke kun

stille spørgsmål. Det enkelte udvalg kan også

have truffet en generel beslutning om procedu-

rer i udvalget under åbne samråd, herunder

varighed og taletidsregler m.v.

Om ministrenes pligt til at møde op i udvalget

og besvare et samrådsspørgsmål gælder det

samme som med spørgsmål generelt, nemlig at

ministrene ikke er retligt forpligtede til at svare,

men at de i praksis gør det. Selv om en minister

ikke kan drages retligt til ansvar for at lade være

med at besvare spørgsmål, kan et flertal i

Folketinget beslutte at drage politiske konse-

kvenser i et sådant tilfælde.

Udvalgsmødet, hvor samrådet afholdes,

begynder uden ministeren, og dørene lukkes.

Når udvalget er klar til at tage imod ministeren,

åbner udvalgssekretæren døren og byder

ministeren ind. Ministeren sidder ved siden af

udvalgets formand.

Afviklingen af samråd foregår normalt således,

at udvalgets formand indleder med at spørge,

om spørgeren ønsker at begrunde samråds-

spørgsmålet. Derefter får ministeren ordet for

13 4

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

besvarelse af samrådsspørgsmålet. Hvis der er

stillet flere samrådsspørgsmål til samme

samråd, vil Udvalgssekretariatet som regel

forud for samrådet have aftalt med spørgeren og

ministersekretariatet, om ministeren besvarer

samrådsspørgsmålene et ad gangen eller

samlet. Tilsvarende gælder, hvis et samråds-

spørgsmål er stillet til flere ministre. Efter

ministerens besvarelse kan udvalgsmedlem-

merne stille supplerende spørgsmål til ministe-

ren. Udvalgsmedlemmernes indlæg bør som

udgangspunkt formuleres som spørgsmål til

ministeren, men kommentarer, som ikke

indeholder spørgsmål, kan ikke udelukkes.

Spørgsmålene bør ligge inden for det emne, der

behandles i samrådet, og ministeren kan vælge

at undlade at svare, hvis et spørgsmål ligger

uden for det emne, der dækkes af samråds-

spørgsmålets formulering. Ministeren kan

desuden vælge efterfølgende at svare skriftligt

på et supplerende spørgsmål, der kræver

nærmere undersøgelse. I sådanne tilfælde er

det praksis, at udvalgssekretæren efterfølgende

stiller det skriftlige spørgsmål, så udvalget kan

holde regnskab med at få det svar, der er aftalt

på mødet. Det sker også, at udvalgssekretæren

tager kontakt til ministersekretariatet efter

mødet for at afstemme, hvilke tilsagn ministe-

ren gav på mødet.

Formanden samler normalt udvalgsmedlemmer-

nes spørgsmål i spørgerunder, således at f.eks. 3

udvalgsmedlemmer stiller deres spørgsmål, før

ministeren får ordet for besvarelse. Der vil

sædvanligvis være flere spørgerunder.

Når alle spørgsmål er besvaret og samrådet er

slut, forlader ministeren udvalgsværelset, og

udvalget drøfter derefter, om samrådet giver

anledning til en form for opfølgning, f.eks.

opfølgende udvalgsspørgsmål til ministeren.

For så vidt angår lukkede samråd, kan der være

begrænsninger, i forhold til hvad udvalgets

medlemmer efterfølgende må referere fra

mødet. Der henvises til afsnit 4.4 om tavsheds-

pligt.

Det er praksis, at ministerens såkaldte talepapir

(fra såvel åbne som lukkede samråd) efterføl-

gende sendes til udvalget, og at talepapiret

dermed som udgangspunkt bliver tilgængeligt

som et udvalgsdokument.

Samråd under alm. del er som udgangspunkt af

orienterende karakter. Der er således normalt

ikke tale om, at udvalget beslutter noget om det

emne, som samrådet vedrører. Hvis den minister,

der er i samråd, udtrykkeligt beder udvalget om

en stillingtagen, skal udvalgets formand sørge

for, at det kommer til afstemning på mødet. Det

samme skal ske, hvis et eller flere udvalgsmed-

lemmer under samrådet tilkendegiver en

egentlig stillingtagen, som de inden mødets

afslutning beder om udvalgets tilslutning til.

Beslutning om, hvorvidt et samråd ikke blot har

været af orienterende, men besluttende,

karakter, træffes i samme møde efter de

almindelige regler med flertalsafgørelse.

Udvalgets formand skal orientere ministeren i

de tilfælde, hvor udvalget træffer beslutning

om, at et samråd har været besluttende.

Hvorvidt et samråd ikke blot har været oriente-

rende, men besluttende, har også betydning for,

om Folketingets Ombudsmand kan behandle den

sag, som har været genstand for samrådet.

K APITEL 8 – SPØRGSMÅL TIL MINISTRE

13 5

Folketingets Ombudsmand kan ikke behandle en

sag, som der er truffet beslutning om i Folketin-

get. Ombudsmanden er derimod ikke udelukket

fra at behandle en sag, når et samråd har været

af orienterende karakter.

minutter til at besvare spørgsmålet. Herefter

kan spørgeren få ordet op til to gange til at følge

op på spørgsmålet, mens statsministeren får et

tilsvarende antal gange til at svare.

Der er ikke adgang til medspørgere i spørgeti-

men.

8.4 SPØRGE TIMEN MED

STATSMINISTER EN

Fra og med folketingsåret 2013-14 afvikles

spørgetime med statsministeren på udvalgte

tirsdage kl. 13.00 (FFO § 20, stk. 10). Det

meddeles i god tid forinden, hvilke tirsdage der

afvikles spørgetime. Det er kun statsministeren

og altså ikke andre ministre, der besvarer

spørgsmål i spørgetimen, og det er kun lederne

af partierne uden for regeringen, der har adgang

til at stille spørgsmål her. Partilederne forventes

til gengæld at deltage i spørgetimen. Statsmini-

steren kan vælge at indlede spørgetimen med at

give Folketinget en orientering i op til 5 minutter

om foranstaltninger, der påtænkes iværksat af

regeringen, eller om andre offentlige anliggen-

der.

I modsætning til, hvad der gælder for Folketin-

gets spørgetid om onsdagen, er spørgsmålene

til spørgetimen ikke kendt på forhånd. Meningen

er at undgå mere tekniske spørgsmål, som

statsministeren ikke har mulighed for at besvare

uden et oplæg fra sine embedsmænd, og at få

en mere direkte politisk præget debat om

»brede« emner. Statsministeren kan erklære, at

statsministeren ikke ønsker at besvare et

spørgsmål (FFO § 20, stk. 11).

En spørger har op til 2 minutter til at stille

spørgsmålet, hvorefter statsministeren har 2

13 6

K A P I T E L 9 – O R LO V, I M M U N I T E T O G O F F E N T L I G H E D

K A P I T E L 9 – O R LO V, I M M U N I T E T O G O F F E N T L I G H E D

137

KAPITEL 9 – ORLOV, IMMUNITET OG

OFFENTLIGHED

9.1

9.2

9.3

OR LOV FOR FOLK E TINGSMEDLEM MER

FOLK E TINGSMEDLEM MER S IM MU NITE T

FOLK E TINGE TS R EGISTER OV ER

FOLK E TINGSMEDLEM MER NES HV ERV OG

ØKONOMISK E INTER ESSER (HV ERV R EGISTER E T)

FOLK E TINGE T OG OFFENTLIGHEDEN

9.4

13 8

K A P I T E L 9 – O R LO V, I M M U N I T E T O G O F F E N T L I G H E D

KAPITEL 9 – ORLOV, IMMUNITET OG

OFFENTLIGHED

9.1 OR LOV FOR

FOLK E TINGSMEDLEM MER

Orlovsgrundene er fastsat i Folketingets

forretningsordens § 41. Reglerne går i hoved-

træk ud på, at orlov kan meddeles og stedfor-

træderen indkaldes ved:

•

Sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller

pleje af nærtstående, der ønsker at dø i

eget hjem.

Midlertidig udsendelse i offentligt hverv.

Møder i Færøernes Lagting eller Grønlands

Landsting.

Andre grunde.

Midlertidig ministerorlov i forbindelse med

rejser.

Barsel, barns fødsel og adoption.

medlemmet altid oplyse karakteren af

»udsendelse i offentligt hverv«, således at

Lovsekretariatet kan konstatere, om hvervet

opfylder betingelserne for orlov med vederlag.

Et medlem modtager ikke vederlag under orlov

begrundet i »andre grunde«.

Når formanden har modtaget en begæring om

orlov, sættes spørgsmålet på dagsordenen til

Tingets afgørelse. I praksis bevilger Tinget altid

orlov i overensstemmelse med formandens

indstilling.

Ved orlov på grund af fødsel eller adoption er der

fastsat en maksimumsgrænse på 12 måneder.

Derudover indeholder Folketingets forretningsor-

den ikke bestemmelser om tidsmæssige be-

grænsninger for orloven, og der er ikke praksis for

at vedtage en sådan i forbindelse med meddelel-

sen af orloven. Derimod er der i forretningsorde-

nen fastsat en minimumsgrænse på 7 dage for

orlov. Dette betyder, at et medlem efter 7 dage

altid er berettiget til at melde sig tilbage fra orlov.

Dette skal ske skriftligt til Folketingets formand.

•

Orlov kan kun søges af et medlem, ikke af en

gruppe. Ansøgning om orlov indgives skriftligt

til Folketingets Lovsekretariat, der på vegne af

Folketingets formand behandler anmodningen.

Der forlanges ikke nogen egentlig dokumenta-

tion for rigtigheden af begrundelsen. Dog skal

K A P I T E L 9 – O R LO V, I M M U N I T E T O G O F F E N T L I G H E D

13 9

9.2 FOLK ETINGSMEDLEMMERS

IM MU NITE T

Medlemmer af Folketinget kan ikke tiltales eller

fængsles, uden Folketinget har givet sit

samtykke, hvilket fremgår af grundlovens § 57.

Beskyttelsen gælder for medlemmer af

Folketinget. Ministre er ikke omfattet, medmin-

dre de også er folketingsmedlemmer.

Beskyttelsen gælder alene mod tiltalerejsning,

dvs. anklagemyndighedens beslutning om, at

der ved en domstol skal rejses en straffesag

med henblik på at placere ansvar for et strafbart

forhold. Folketingets samtykke skal derfor ikke

indhentes ved politimæssige eller retslige

undersøgelser, private søgsmål, det offentliges

anlæggelse af en erstatningssag mod et

folketingsmedlem eller pålæggelse af admini-

strative bøder. Hvis en sag kan afsluttes med et

bødeforelæg, skal Folketingets samtykke heller

ikke indhentes.

Beskyttelsen omfatter både anholdelse,

varetægtsfængsling, frihedsstraf og sikkerheds-

forvaring m.v.

Hvis folketingsmedlemmet bliver pågrebet,

mens den pågældende er i gang med en strafbar

handling eller i umiddelbar fortsættelse deraf

(grebet på fersk gerning), skal Folketingets

samtykke ikke indhentes.

Et folketingsmedlem kan ikke give afkald på sin

immunitet og dermed beskyttelsen efter

grundloven for eksempelvis at undgå, at

Folketingets samtykke skal indhentes. Et

folketingsmedlem kan derimod nedlægge sit

mandat, hvorefter det er unødvendigt at

indhente et samtykke fra Folketinget. Beskyttel-

sen gælder nemlig kun, så længe man er medlem

af Folketinget. Herefter vil der kunne rejses

tiltale mod vedkommende også for handlinger,

der blev begået, mens den pågældende var

medlem.

9.3 FOLK E TINGE TS R EGISTER

OV ER FOLK E TINGSMEDLEM-

MER NES HV ERV OG ØKONOMI-

SK E INTER ESSER

(HV ERV R EGISTER E T)

Udvalget for Forretningsordenen vedtog i 1994

regler om registrering af folketingsmedlemmer-

nes hverv og økonomiske interesser. Reglerne er

siden ændret i 2001, 2005, 2012 og 2014.

Ved den seneste ændring vedtog Udvalget for

Forretningsordenen at gøre hvervregisteret

obligatorisk, dog således at et medlems

manglende deltagelse i registeret ikke vil kunne

medføre sanktioner ud over offentliggørelsen af

den manglende registrering på Folketingets

hjemmeside.

Formålet med reglerne er at skabe større

Det er justitsministeren, der til Folketingets

formand fremsender anmodningen om sam-

tykke. I praksis giver Folketinget altid sit

samtykke til tiltale og fængsling.

åbenhed for pressen og offentligheden i bredere

forstand om de enkelte folketingsmedlemmers

økonomiske interesser ved siden af folketings-

arbejdet. De interessekonflikter, der eventuelt

kan opstå for et folketingsmedlem mellem

14 0

K A P I T E L 9 – O R LO V, I M M U N I T E T O G O F F E N T L I G H E D

hvervet som folketingsmedlem på den ene side

og private økonomiske interesser på den anden

side, vil dermed kunne komme til offentlighe-

dens kundskab.

Følgende persongrupper skal lade deres hverv

og økonomiske interesser registrere efter

reglerne:

•

Folketingsmedlemmer.

Midlertidige medlemmer af Folketinget,

når medlemskabet har varet en sammen-

hængende periode på 4 uger.

•

art og tidspunktet for modtagelse af

gaven registreres.

Udlandsrejser, som ikke fuldt ud betales

af statslige midler, af medlemmets parti

eller af medlemmet selv, og som har

tilknytning til medlemskabet af Folketin-

get. Giverens navn, tidspunkt for rejsen og

destinationen registreres.

Enhver økonomisk ydelse, økonomisk

fordel, gave el.lign. fra udenlandske givere,

når værdien af det modtagne åbenbart

overstiger 3.000 kr. og ydelsen m.v. har

tilknytning til modtagerens medlemskab

af Folketinget. Giverens navn, arten af

ydelsen m.v. og tidspunktet for modtagel-

sen registreres.

Selskabsinteresser, hvis værdi åbenbart

overstiger 75.000 kr. Selskabets navn

registreres.

Aftale af økonomisk karakter med

tidligere arbejdsgiver, f.eks. om orlov eller

tjenestefrihed. Arbejdsgiverens navn og

aftalens art registreres.

Aftale med fremtidige arbejdsgivere om

ansættelse el.lign. Arbejdsgiverens navn

og aftalens art registreres.

Ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget,

har mulighed for at lade sig registrere i hvervre-

gisteret. For ministre gælder der herudover et

særligt regelsæt om ministres personlige økono-

miske interesser m.v., der administreres af

Statsministeriet.

Følgende hverv og økonomiske interesser skal

registreres i hvervregisteret:

•

Lønnede bestyrelsesposter. Stillingen og

selskabet registreres.

Lønnede stillinger, hverv el.lign. Stillingen

og arbejdsgiveren registreres.

Selvstændig indtægtsgivende virksom-

hed. Arten registreres.

Økonomisk støtte fra indenlandske selska-

ber, organisationer, institutioner eller

enkeltpersoner. Giverens navn og støttens

art registreres.

•

Gaver fra indenlandske givere, hvis hver

enkelt givers gave har en værdi, der

åbenbart overstiger 3.000 kr., og gaven

har tilknytning til modtagerens medlem-

skab af Folketinget. Giverens navn, gavens

Det bemærkes, at beløb eller værdi af de

ovenfor nævnte hverv og økonomiske interesser

ikke skal registreres.

Hvervregisteret er tilgængeligt for offentlighe-

den via www.folketinget.dk. Her kan man også

finde reglerne for registeret og en vejledning,

der nærmere beskriver reglernes formål, indhold,

den praktiske gennemførelse af registreringen

m.v. samt en fortegnelse over medlemmer, der

ikke har ladet sig registrere. Endvidere findes

der et fysisk eksemplar af hvervregisteret i

K A P I T E L 9 – O R LO V, I M M U N I T E T O G O F F E N T L I G H E D

141

Folketingets Bibliotek.

Almindelige forespørgsler vedrørende hvervregi-

steret besvares af Folketingets Oplysning.

Forespørgsler af mere speciel karakter, f.eks.

vedrørende forståelsen af reglerne, besvares af

Lovsekretariatet.

herom i afsnit 4.3, 4.4, 4.7.1 og 8.3.2.

I FFO § 44, stk. 1, er der i et vist omfang givet

hjemmel til at fastsætte regler om aktindsigt,

nemlig for så vidt angår Folketingets Admini-

strations og folketingsudvalgenes skriftlige

materiale.

Folketinget har fastsat regler om adgang til

Folketingets parlamentariske dokumenter m.v.,

jf. nærmere herom i afsnit 4.9. Reglerne fremgår

af bilag 1.

Folketinget offentliggør en række oplysninger på

Folketingets hjemmesider. Folketinget er ikke en

del af den offentlige forvaltning, og reglerne i

offentlighedsloven gælder derfor ikke for

Folketingets virksomhed. Det er derfor Folketin-

get selv, der beslutter, i hvilket omfang der

meddeles indsigt i oplysninger om Folketingets

virksomhed.

9.4 FOLK E TINGE T OG

OFFENTLIGHEDEN

Der findes såvel i grundloven som i Folketingets

forretningsorden regler om offentlighed omkring

Folketingets virksomhed.

Efter grundlovens § 49 er Folketingets møder

offentlige. Der er således fuld offentlighed med

hensyn til forslag og forhandlinger i Folketings-

salen.

Møder i Folketingets udvalg foregår som

udgangspunkt for lukkede døre, men udvalgene

kan beslutte at holde åbne møder eller lade dele

af møder være åbne, f.eks. samråd, jf. nærmere

142

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

143

KAPITEL 10 – DOKUMENTATION OG

INFORMATION

10.1 W W W.FOLK E TINGSTIDENDE.DK OG FOLK E TINGSTIDENDE

10.1.1 Referat af Folketingets forhandlinger

10.1.2 Referenten i Folketingssalen

10.2 T V FR A FOLK E TINGE T

10.2.1 Tv-kanalen FOLKETINGET

10.2.2 Web-tv – direkte møder og video on demand

10.3 FOLK E TINGE TS HJEM MESIDE W W W.FOLK E TINGE T.DK

10.4 FOLK E TINGE TS BIBLIOTEK

10 . 5 L I N K PA K K E R T I L U GE N S DE B AT T E R I F OL K E T I N G S S A L E N

10.6 FOLK E TINGE TS A R K IV – U DVA LGSBIL AG

10.7 FOLK E TINGE TS OPLYSNING

10.8 FOLK E TINGE TS EU-OPLYSNING

14 4

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

KAPITEL 10 – DOKUMENTATION OG

INFORMATION

10.1 WWW.

FOLKETINGSTIDENDE.DK

OG FOLKETINGSTIDENDE

På www.folketingstidende.dk finder man

referatet af Folketingets forhandlinger samt

lov- og beslutningsforslag, betænkninger,

vedtagne forslag, aktstykker, forespørgsler,

forslag til vedtagelse, redegørelser og lovforslag

som optrykt efter 2. behandling. Disse dokumen-

ter, der udelukkende foreligger som sidefaste

pdf-filer, er den autoritative udgave.

Det er som udgangspunkt datoen for offentlig-

gørelsen af dokumenterne på www.folketingsti-

dende.dk, der er gyldig i forhold til tidsfristerne i

FFO.

Også www.folketinget.dk indeholder løbende

dokumentation af Folketingets parlamentariske

arbejde, herunder skriftligt besvarede §

20-spørgsmål, udvalgsbilag m.v. Brugerne kan

her tegne et skræddersyet abonnement på lige

netop de dele af det parlamentariske arbejde,

de har interesse i.

Folketingstidende er siden folketingsåret

2009-10 kun udkommet digitalt på www.

folketingstidende.dk, men der arbejdes på også

at digitalisere den trykte udgave af Folketingsti-

dende og Rigsdagstidende fra 1850 og frem.

Publiceringen af de historiske dokumenter

forventes at ske i løbet af 2016.

Folketingstidende er samtidig navnet på en

enhed i Folketingets Administration, hvis

væsentligste arbejdsopgave er at udarbejde

referater af Folketingets forhandlinger og at

foretage sproglig revision og korrektur af lov- og

beslutningsforslag og betænkninger m.v.

10.1.1 REFERAT AF FOLKETINGETS

FORHANDLINGER

Referenterne i Folketingstidende udarbejder

redigerede referater af Folketingets forhandlin-

ger ved hjælp af et tale til tekst-system. Der

produceres en første udgave med forbehold for

fejl og udeladelser, og denne udgave erstattes

på et senere tidspunkt af den endelige udgave,

når det er korrekturlæst og kontrollyttet.

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

145

Referatet af de enkelte taler overføres løbende

til www.folketingstidende.dk og www.folketin-

get.dk. Målet er, at første udgave af referatet af

et møde kan læses, senest arbejdsdagen efter

at mødet er holdt, men i perioder med lange

møder i Folketingssalen og/eller mandagsmøder

kan referatet være flere dage – i særlig

pressede perioder måske op mod et par uger

– forsinket. Har man i sådanne perioder brug for

at vide, hvad der er sket under et møde, kan man

se møderne på video on demand på

www.folketinget.dk.

Siden Den Grundlovgivende Rigsforsamling

trådte sammen i 1848 er der blevet udarbejdet

redigerede referater af talerne i rigsforsamlin-

gen og senere i Landsting og Folketing. Niveauet

for redigeringen er blevet ændret i takt med

udviklingen i samfundet, de ændrede formelle

regler for debatterne i Folketinget, den teknolo-

giske udvikling og den mere liberale indstilling

til skriftsproget.

Folketingets Præsidium har med mellemrum

drøftet redigeringen af Folketingets forhandlin-

ger på baggrund af et notat fra Folketingsti-

dende om de anvendte redigeringsprincipper

m.v. I Præsidiet har der været enighed om, at

der er behov for redigering af det sagte, inden

det publiceres. Der er endvidere enighed om, at

de enkelte talere ikke må miste deres særpræg

ved redigeringen.

De ændringer, som referenterne foretager, kan

inddeles i følgende hovedgrupper:

•

Rettelse af faktuelle og meningsforstyr-

rende fejl og fortalelser.

Tillempning af talesproget til et

•

talesprogsnært, syntaktisk sammenhæn-

gende skriftsprog.

En nænsom redigering af sproget, der

sikrer, at talernes intention med det sagte

fremgår.

Ændringer med henblik på overholdelse af

formalia.

•

Hovedprincippet er, at rettelser begrænses til,

hvad der skønnes absolut nødvendigt, og ved

færrest mulige ændringer af talerens ord. Ofte

er det tilstrækkeligt, at der flyttes lidt rundt på

talerens egne ord.

Folketingstidende følger Retskrivningsvejled-

ning for Folketingstidende, som ligger på www.

folketingstidende.dk, en vejledning i redigering

og en samling af vejledende formalia.

10.1.2 REFERENTEN I FOLKETINGSSALEN

Under forhandlingerne er der altid en referent til

stede i Folketingssalen. Referenten sidder foran

Folketingets talerstol og registrerer elektronisk,

hver gang en ny taler tager ordet, således at

lydoptagelsen af talerne er opdelt i sekvenser.

Denne opdeling bruges både i forbindelse med

udarbejdelsen og publiceringen af referatet og

til video on demand. Hvis der er tid, tager

referenten også noter til brug for redigeringen,

herunder om forhold, som ikke fremgår af

lydoptagelserne.

I Folketingssalen kan referenten rette henven-

delse til folketingsmedlemmet eller ministeren

for at få belyst en eventuel uklarhed i den

afholdte tale, og talerne kan kontakte referen-

ten, hvis de er blevet opmærksom på en

fortalelse. Det er dog ikke muligt at få sat f.eks.

en glemt sætning ind i referatet.

14 6

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

Folketingsmedlemmer og ministre er velkomne

til at videregive en kopi af deres tale til

referenten, ligesom referenten kan henvende sig

for at få en kopi med henblik på at mindske

risikoen for fejl ved referatudarbejdelsen.

Folketingstidende har kun mulighed for at bringe

citater, når det er dokumenteret, at de er

korrekte, og folketingsmedlemmer og ministre

kan derfor med fordel aflevere en kopi af citatet

til referenten.

Hvis et medlem eller en folketingsgruppe er

kommet til at stemme forkert, kan de henvende

sig til folketingssekretæren eller til den

referent, der sidder i salen. Der vil så blive

tilføjet »ved en fejlafstemning« i referatet på

www.folketingstidende.dk og www.folketinget.

dk, men det kan ikke anføres, hvad medlemmet

eller gruppen ville have stemt, ligesom stemme-

tallene ikke kan ændres.

kan også ses som web-tv på Folketingets

hjemmeside.

10.2.2 WEB-TV – DIREKTE MØDER OG

VIDEO ON DEMAND

Folketingets hjemmeside har en tv-side, hvor det

er muligt at følge Folketingets debatter direkte

på fire forskellige tv-kanaler. Her transmitteres

møderne i Folketingssalen, Europaudvalgets

møder og nogle af de åbne samråd og høringer,

der finder sted på Christiansborg. Der er

mulighed for at spole i de direkte transmissio-

ner, der sendes på tv-siden.

Tv-siden har også en video on demand-funktion,

så man kan se eller gense alle de møder, der er

optaget siden starten af folketingsåret 2010-11.

Tv-optagelserne er desuden integreret i

mødereferaterne på hjemmesidens dokument-

del, hvilket betyder, at man finder videoerne

sammen med de skriftlige referater, når man

slår en sag op via et sagsnummer. Videoerne har

her samme opdeling som referaterne, så det er

muligt at klikke rundt mellem talerne og vælge

nøjagtig de dele af mødet, man ønsker at se.

10.2 T V FR A FOLK E TINGE T

Folketingets debatter transmitteres både på

tv-kanalen FOLKETINGET og som web-tv på

www. folketinget.dk, hvor debatterne også kan

genses som video on demand.

10.2.1 TV-KANALEN FOLKETINGET

Tv-kanalen FOLKETINGET transmitterer direkte

fra Folketinget hver dag året rundt. Kanalen er

gratis og giver mulighed for at følge Folketingets

arbejde tæt, både i Folketingssalen og i

udvalgene. FOLKETINGET transmitterer alle

møder i Folketingssalen i deres fulde længde.

Desuden sender kanalen fra åbne samråd,

udvalgenes høringer og temamøder samt fra

udvalgte møder i Europa- Parlamentet. Kanalen

10.3 FOLK E TINGE TS HJEM ME-

SIDE – W W W.FOLK E TINGE T.DK

På www.folketinget.dk kan man bl.a. finde

følgende:

•

Folketingets nyheder, kalender, dagsorde-

ner og ugeplaner. Det er muligt at tegne

et skræddersyet abonnement på netop de

dele af det parlamentariske arbejde, som

man interesserer sig for.

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

147

•

Information om folketingsmedlemmerne,

Folketingets udvalg og arbejde, Christi-

ansborg og Folketingets Administration.

Hvert medlem har sin egen medlemsside

med cv, oversigt over udvalgsposter og

ordførerskaber, link til medlemmets

aktuelle parlamentariske arbejde samt

oplysninger om hverv og økonomiske

interesser. Hvert udvalg og delegation har

også en side med information, kalender og

nyheder om udvalgets arbejde. Desuden

vises udvalgets sammensætning og

sekretariat, og der er en formular til brug

for skriftlige henvendelser til udvalget.

Alle de parlamentariske dokumenter, der

indgår i Folketingets arbejde: lovforslag,

beslutningsforslag, forespørgsler,

udvalgsbilag, § 20-spørgsmål, referater

m.v. Folketingets hjemmeside indeholder

dokumenter fra og med folketingsåret

2004-05, 1. samling. Dokumenterne fra

samlingerne fra 1985-86 til 2003-04 er

tilgængelige i et webarkiv på en særskilt

hjemmeside. Det er dog muligt fra

www.folketinget.dk at søge efter

dokumenter i alle samlinger fra 1985-86

og få dem vist i et samlet søgeresultat,

hvor linket til det enkelte dokument går

enten til www.folketinget.dk eller til

webarkivet.

Folketingets hjemmeside opdateres løbende, og

abonnementsmail udsendes også løbende

umiddelbart efter frigivelsen af dokumenterne.

•

14 8

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

Interne og fortrolige bilag er ikke tilgængelige

på hjemmesiden og sendes derfor heller ikke i

abonnement.

lovsager, der findes fra omkring 1900 og til

2009. De er unika og fremstillet i biblioteket af

dokumenter fra Rigsdagstidende, Folketingsti-

dende og Lovtidende. De består af lovgivning

med forarbejder samlet efter emne og kronolo-

gisk opdelt inden for emnerne. Ud over forarbej-

der til lovgivningen indeholder de dokumenterne

fra det øvrige parlamentariske arbejde.

10.4 FOLK E TINGE TS BIBLIOTEK

I lighed med andre parlamenter har Folketinget

et bibliotek, der har til opgave at betjene

Folketingets medlemmer, ministre, folketings-

grupper, ansatte, presselogen og centraladmini-

strationens embedsmænd.

Biblioteket, der er grundlagt i 1848, er et

fagbibliotek for bl.a. samfundsvidenskab, jura,

historie, politik og internationale forhold.

Litteratur udgivet fra og med 1980 er søgbar i

bibliotekets base på Folketingets intranet

(Nettinget). Biblioteket råder ligeledes over

tidsskrifter, aviser og en række databaser.

Bibliotekets medarbejdere bistår med alle

former for informationsindhentning og hjælper

med søgning i databaser og på internettet.

Desuden er det muligt at booke en bibliotekar til

ens kontor, hvis man har brug for hjælp til

søgning i f.eks. databaser.

Samlingerne indeholder bl.a. danske love og

administrative bestemmelser fra 1100-tallet til i

dag, herunder dokumenter og debatter fra

stænderforsamlingerne i 1830’erne og fra Den

Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848-49 og

Rigsdagstidende/Folketingstidende fra 1850.

Endvidere indeholder samlingerne offentlige

myndigheders publikationer og officielle

publikationer fra EU, tidligere EF, og de interna-

tionale organisationer, Danmark er med i.

En særlig samling udgøres af de såkaldte

10.5 LINK PAK K ER TIL UGENS

DEBAT TER I FOLK E TINGS-

SA LEN

Biblioteket udarbejder elektronisk baggrunds-

materiale til 1. behandling af lov- og beslut-

ningsforslag og til forespørgsels- og redegørel-

sesdebatter.

Baggrundsmaterialet består af en linkpakke

med link til gældende lovgivning samt de

publikationer m.v., der henvises til i bemærknin-

gerne. Der er henvist til eventuelle tidligere

debatter af samme art, relevant litteratur,

avis- og tidsskriftsartikler og relevante

hjemmesider.

Baggrundsmaterialet publiceres på Folketingets

hjemmeside i forbindelse med den enkelte

sagsoversigt senest fredag kl. 12 i ugen før 1.

behandling/forhandling i salen.

10.6 FOLK E TINGE TS A R K IV –

U DVA LGSBIL AG

Folketinget har sit eget arkiv, der rummer

arkivalier, dvs. utrykt materiale vedrørende det

politiske arbejde, fra 1848 til og med den senest

K A P I T E L 10 – D O K U M E N TAT I O N O G I N FO R M AT I O N

149

afsluttede folketingssamling samt arkivalier fra

Rigsdagens/Folketingets Administration. Den

politiske del af arkivet består for størstedelens

vedkommende af arbejdspapirer fra arbejdet i

Folketingets stående udvalg og andre udvalg.

Arkivet har siden 1931 været placeret i

Folketingets Bibliotek.

offentlige myndigheder, biblioteker og andre

EU-informatører.

Derudover står EU-Oplysningen bag internetsi-

den www.eu.dk, hvor der kan findes en omfat-

tende mængde informationer om EU generelt og

aktuelle emner. På internetsiden er det også

muligt at følge Europaudvalgets behandling af

EU-sagerne via de såkaldte statusblade, der

giver et samlet overblik over Folketingets og

EU-institutionernes behandling af et givent

forslag. Endelig udgiver EU-Oplysningen

publikationer med information om forskellige

EU-forhold.

10.7 FOLK E TINGE TS

OPLYSNING

Folketingets Oplysning er en oplysningstjeneste,

hvor eksterne brugere som interesseorganisatio-

ner, ministerier, studerende, forskere og

almindelige borgere kan få svar på alt om

Folketinget på en enkel og neutral måde.

Folketingets Oplysning svarer på spørgsmål om:

•

Folketinget og dets arbejde, både før og

nu.

Gældende regler inden for alle lovgiv-

ningsområder.

Historisk lovgivning.

Brug af Folketingets hjemmeside.

Christiansborg og dets historie.

10.8 FOLK E TINGE TS

EU-OPLYSNING

Folketinget har også en oplysningstjeneste om

EU – Folketingets EU-Oplysning. EU-Oplysningen

svarer på faktuelle spørgsmål om EU og

Folketingets behandling af EU-sager.

EU-Oplysningen betjener en bred gruppe af

brugere, der bl.a. omfatter almindelige borgere,

studerende, presse, interesseorganisationer,

15 0

H Å N D B O G I FO L K E T I N G S A R B E J D E T

151

BILAG

R EGLER OM A DGA NG TIL FOLK E TINGE TS

PA R L A MENTA R ISK E DOK U MENTER M.V.

V EJLEDNING OM OPSTILLING A F ÆNDR INGSFOR SL AG,

DER SK A L STILLES TIL FR EMSAT TE LOV- OG

BESLU T NINGSFOR SL AG

B I L A G 1.

152

BILAG 1

REGLER OM ADGANG TIL

FOLKETINGETS PARLAMENTARISKE

DOKUMENTER M.V.

(SOM VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 25. FEBRUAR 2015)

§ 1.

Folketingets parlamentariske dokumenter

er tilgængelige efter disse regler.

§ 2.

Ved et parlamentarisk dokument forstås i

disse regler et dokument i endelig form, som

indgår i Folketingets udførelse af sit politiske

arbejde som parlament. Parlamentariske

dokumenter omfatter bl.a.:

1) Lov- og beslutningsforslag og dertil

hørende skriftlige fremsættelser samt

ændringsforslag.

2) Forespørgsler til ministre.

Forslag til vedtagelse, som fremsættes

under forhandling af en forespørgsel.

Redegørelser fra ministre om offentlige

anliggender, som fremsættes og behandles

efter reglerne i forretningsordenens § 19.

Skriftlige spørgsmål til ministre fra

Folketingets medlemmer eller udvalg og

ministrenes skriftlige besvarelser heraf.

Referater af forhandlingerne i Folketingssa-

len.

Udvalgsbilag vedrørende lov- og beslut-

ningsforslag, som er under behandling i

udvalget.

Udvalgsbilag vedrørende udvalgets

sagsområde i almindelighed.

9) Udvalgsbetænkninger og -beretninger.

10) Mødeindkaldelser og dagsordener til møder

i udvalg.

11) Udvalgsprotokoller og referater og

resumeer af møder i udvalg.

12) Aktstykker fra ministre.

Stk. 2.

Parlamentariske dokumenter omfatter

navnlig ikke:

1) Materiale, der udarbejdes af Folketingets

Administration til brug for administratio-

nens daglige drift.

Materiale, der udarbejdes af Folketingets

Administration til brug for Folketingets

Præsidium.

Udvalgenes rejseregnskaber og materiale i

tilknytning hertil.

Materiale vedrørende medlemmernes og

folketingsgruppernes administration,

medlemmernes vederlag, pension m.v. og

andre ydelser til medlemmerne og folke-

tingsgrupperne.

B I L A G 1.

15 3

§ 3.

Folketingets Administration foranlediger, at

parlamentariske dokumenter gøres tilgængelige

for offentligheden. Det gælder dog ikke

udvalgsprotokoller og referater og resumeer af

møder i udvalg. Det gælder endvidere ikke

interne eller fortrolige parlamentariske doku-

menter.

§ 4.

Parlamentariske dokumenter anses for

interne,

1) hvis de indeholder oplysninger, der efter

deres art kan begrunde fortrolighed efter

stk. 2, men alene i et omfang eller af en

karakter, som gør det ubetænkeligt at gøre

dokumenterne tilgængelige efter reglerne i

§ 5, eller

2) hvis de er uden betydning eller af helt

underordnet betydning for varetagelsen af

hensynet til offentlighedens indsigt i

Folketingets udførelse af sit politiske

arbejde som parlament.

Stk. 2.

Parlamentariske dokumenter er

fortrolige, hvis de indeholder oplysninger, som

efter deres art er omfattet af §§ 30-33 i lov om

offentlighed i forvaltningen, eller andre særlige

forhold taler for, at dokumentet behandles

fortroligt. Er et dokument modtaget fra en

ekstern part, som ved stempling eller på anden

måde har oplyst, at parten betragter dokumen-

tet som fortroligt, anses dokumentet for

fortroligt.

§ 5.

Folketingets Administration foranlediger, at

interne parlamentariske dokumenter gøres

tilgængelige for Folketingets medlemmer,

ministre, folketingsmedlemmernes og folke-

tingsgruppernes ansatte og ansatte i Folketin-

gets Administration.

§ 6.

Folketingets Administration kan efter

anmodning beslutte

at give andre personer end de i § 5 nævnte

indsigt i interne parlamentariske dokumen-

ter og

at give såvel personer som nævnt i § 5 som

andre indsigt i formløse meddelelser til et

udvalg fra udvalgets formand eller sekretær

af tilsvarende indhold som interne parla-

mentariske dokumenter.

§ 7.

Folketingets Administration kan give

adgang til fortrolige parlamentariske dokumen-

ter til medlemmer af vedkommende udvalg og til

ansatte i Folketingets Administration, der er

beskæftiget med sekretariatsbetjening af

vedkommende udvalg eller har andre tjenstlige

opgaver i forbindelse med udvalget.

Stk. 2.

En minister kan efter udvalgets

bestemmelse som led i udvalgsarbejdet få

adgang til fortrolige parlamentariske dokumen-

ter.

Stk. 3.

Folketingets Administration kan efter

anmodning undtagelsesvis beslutte at give

andre personer end de i stk. 1 og 2 nævnte

indsigt i fortrolige parlamentariske dokumenter.

§ 8.

Disse regler er ikke til hinder for, at

Folketingets Administration i særlige tilfælde

efter anmodning kan beslutte at give indsigt i

skriftligt materiale i administrationens

besiddelse ud over sådant materiale, som efter

reglerne offentliggøres.

§ 9.

Disse regler finder tilsvarende anvendelse

for:

1) Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 6.

Særlige udvalg nedsat i henhold til Folketin-

gets forretningsordens § 7, stk. 7.

B I L A G 1.

15 4

Grønlandsudvalget og Færøudvalget nedsat

i henhold til særlig folketingsbeslutning.

4) Det Udenrigspolitiske Nævn.

5) Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.

Stk. 2.

Reglerne finder endvidere tilsvarende

anvendelse for følgende delegationer, der

sekretariatsbetjenes af Folketingets Admini-

stration:

Delegationen til NATO’s Parlamentariske

Forsamling.

2) Delegationen til OSCE’s Parlamentariske

Forsamling.

3) Delegationen til Europarådets Parlamenta-

riske Forsamling.

4) Delegationen til Nordisk Råd.

5) Dansk Interparlamentarisk Gruppes

bestyrelse.

6) Den Parlamentariske Forsamling for

EU-Middelhavsområdet.

7) Delegationen til FN’s Generalforsamling.

Stk. 3.

Reglerne om adgang for medlemmer af

Det Udenrigspolitiske Nævn, Udvalget vedrø-

rende Det Etiske Råd og delegationerne nævnt i

stk. 2, nr. 1-6, til henholdsvis nævnets, udval-

gets og delegationernes parlamentariske

dokumenter gælder også for stedfortrædere.

Stk. 4.

Folketingets formand kan beslutte, at

reglerne skal finde anvendelse for andre udvalg

og delegationer m.m.

§ 10.

Reglerne træder i kraft den 1. marts 2015 og

har virkning fra førstkommende valg til Folketinget.

15 5

Bilag 2

BILAG 2

VEJLEDNING OM OPSTILLING AF

ÆNDRINGSFORSLAG,

VEJLEDNING OM OPSTILLING AF

ÆNDRINGSFORSLAG, DER SKAL

DER SKAL STILLES TIL

STILLES TIL FREMSATTE LOV- OG

BESLU TNINGSFORSLAG

FREMSATTE

LOV- OG BESLUTNINGSFORSLAG

Lovsekretariatet

2. udgave

August 2005

Folketinget

15 6

-2-

Indholdsfortegnelse

Forord---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 4

I. Generelle regler for opstilling af ændringsforslag-------------------------------------------------------------------------- 5

1. Hvortil stilles ændringsforslag? ------------------------------------------------------------------------------------------------------ 5

2. Forslagsstillere -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 6

3. Rækkefølge og nummerering--------------------------------------------------------------------------------------------------------- 9

4. Affattelsen af ændringsforslag ------------------------------------------------------------------------------------------------------- 9

5. Typografi m.v. -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------10

a. Anvendelse af forskellige skrifttyper -----------------------------------------------------------------------------------------------10

b. Anvendelse af tegnsætning-----------------------------------------------------------------------------------------------------------11

c. Anvendelse af forkortelser -----------------------------------------------------------------------------------------------------------12

d. Angivelse af betegnelsen for den pågældende bestemmelse -------------------------------------------------------------------12

6. Alternative ændringsforslag ---------------------------------------------------------------------------------------------------------13

7. Mulige konsekvenser af de stillede ændringsforslag ----------------------------------------------------------------------------15

a. Konsekvenser af nye paragraffer og nye numre (i ændringslovforslag) eller tilsvarende fjernelse af henholdsvis

paragraffer og numre i lovforslag --------------------------------------------------------------------------------------------------15

b. Konsekvenser af nye stykker, numre og litraer eller tilsvarende fjernelse af stykker, numre og litraer i lovforslag -17

c. Konsekvenser af nye punktummer eller tilsvarende fjernelse af punktummer ----------------------------------------------19

d. Særligt om konsekvenser i forbindelse med henvisninger i ændringslovforslag -------------------------------------------20

e. Ordensmæssige og sproglige konsekvenser ---------------------------------------------------------------------------------------21

8. Særligt om ændringsforslag til ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser, bestemmelser om

begrænsning af gyldighedstidspunkt, revisionsbestemmelser samt bestemmelser om loves gyldighed på

Færøerne og i Grønland --------------------------------------------------------------------------------------------------------------23

II. Ændringsforslag til forslag til hovedlove----------------------------------------------------------------------------------- 25

1. Til titlen ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------25

a. Ny affattelse ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------25

b. Ændring ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------25

2. Vedrørende andre overskrifter end titlen ------------------------------------------------------------------------------------------25

a. Kapiteloverskrifter---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------26

b. Overskrifter inden for et kapitel-----------------------------------------------------------------------------------------------------26

c. Overskrifter til afsnit m.v. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------26

3. Indsættelse af nye afsnit, kapitler, paragraffer, stykker, numre, litraer og punktummer ----------------------------------27

a. Nye afsnit, kapitler og paragraffer --------------------------------------------------------------------------------------------------27

b. Nye stykker, numre og litraer--------------------------------------------------------------------------------------------------------28

c. Nye punktummer ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------30

4. Fjernelse af afsnit, kapitler, paragraffer, stykker, numre, litraer og punktummer ------------------------------------------31

a. Afsnit, kapitler og paragraffer -------------------------------------------------------------------------------------------------------31

b. Stykker, numre og litraer -------------------------------------------------------------------------------------------------------------31

c. Punktummer ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------31

5. »Fordeling« af indholdet af en bestemmelse på flere bestemmelser ----------------------------------------------------------31

a. »Fordeling« af afsnit og kapitler ----------------------------------------------------------------------------------------------------32

b. »Fordeling« af paragraffer -----------------------------------------------------------------------------------------------------------32

c. »Fordeling« af stykker, numre og litraer-------------------------------------------------------------------------------------------32

d. »Fordeling« af punktummer ---------------------------------------------------------------------------------------------------------33

6. »Indskrænkning« af antallet af bestemmelser ------------------------------------------------------------------------------------33

7. Ny affattelse ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------33

a. Paragraffer ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------33

b. Stykker, numre, litraer og punktummer--------------------------------------------------------------------------------------------34

8. Ændringer, indsættelse eller fjernelse af ord--------------------------------------------------------------------------------------34

9. Ændringsforslag vedrørende bilag til lovforslaget -------------------------------------------------------------------------------35

III. Ændringsforslag til forslag til ændringslove ----------------------------------------------------------------------------- 37

1. Til titlen ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------37

a. Ny affattelse ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------37

b. Ændring ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------38

2. Vedrørende andre overskrifter end titlen ------------------------------------------------------------------------------------------38

3. Indsættelse af nye kapitler, paragraffer og numre i ændringslovforslaget ---------------------------------------------------38

-3-

a. Nye kapitler og paragraffer ----------------------------------------------------------------------------------------------------------38

b. Nye numre ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------39

4. Fjernelse af kapitler, paragraffer og numre----------------------------------------------------------------------------------------39

a. Fjernelse af kapitler og paragraffer -------------------------------------------------------------------------------------------------39

b. Fjernelse af numre ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------40

5. »Fordeling« af indholdet af et nummer på flere ----------------------------------------------------------------------------------40

6. Indskrænkning af antallet af numre------------------------------------------------------------------------------------------------40

7. Ny affattelse ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------41

a. Ny affattelse af kapitler og paragraffer---------------------------------------------------------------------------------------------41

b. Ny affattelse af numre ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------41

8. Ændringer i numre --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------42

a. Ændringer i en foreslået ny bestemmelse i hovedloven -------------------------------------------------------------------------42

b. Ændringer i en foreslået ny affattelse af en eksisterende bestemmelse i hovedloven--------------------------------------43

9. Ændringer i indledningen og den indledende tekst og konsekvenstekster i de enkelte numre ---------------------------43

IV. Ændringsforslag til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. i forslag til ændringslove -------------- 45

V. Ændringsforslag til lovforslag uden paragraffer ------------------------------------------------------------------------- 46

1. Forslag til hovedlove------------------------------------------------------------------------------------------------------------------46

a. Lovforslag bestående af en enkelt sætning ----------------------------------------------------------------------------------------47

b. Lovforslag bestående af flere sætninger, men uden formel inddeling --------------------------------------------------------47

c. Lovforslag med formel inddeling ---------------------------------------------------------------------------------------------------48

2. Forslag til ændringslove --------------------------------------------------------------------------------------------------------------48

a. Lovforslag uden formel inddeling --------------------------------------------------------------------------------------------------48

b. Lovforslag med formel inddeling ---------------------------------------------------------------------------------------------------48

VI. Ændringsforslag til forslag til ophævelseslove --------------------------------------------------------------------------- 50

VII. Underændringsforslag ------------------------------------------------------------------------------------------------------- 52

1. I forbindelse med forslag til hovedlove --------------------------------------------------------------------------------------------52

2. I forbindelse med forslag til ændringslove ----------------------------------------------------------------------------------------53

VIII. Deling af lovforslag---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 55

1. Procedureregler for deling af forslag -----------------------------------------------------------------------------------------------55

a. Indledning-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------55

b. Hvornår kan der stilles ændringsforslag om deling? ----------------------------------------------------------------------------55

c. Hvem kan stille ændringsforslag om deling af et lovforslag? ------------------------------------------------------------------56

2. Opstilling af ændringsforslag--------------------------------------------------------------------------------------------------------56

a. Gruppering og nummerering---------------------------------------------------------------------------------------------------------56

b. Udformning af ændringsforslag om deling af lovforslaget ---------------------------------------------------------------------56

c. Opstilling af realitetsændringsforslag ----------------------------------------------------------------------------------------------57

IX. Bemærkninger og forklarende tekster til ændringsforslag ------------------------------------------------------------ 58

X. Ændringsforslag i betænkninger over flere forslag ---------------------------------------------------------------------- 59

XI. Ændringsforslag, der ikke er stillet i en betænkning eller tillægsbetænkning ------------------------------------- 60

1. Ændringsforslag stillet uden for betænkningen og tillægsbetænkningen og tilføjelser hertil-----------------------------60

2. Ændringsforslag, der stilles, uden at der foreligger en betænkning eller tillægsbetænkning -----------------------------61

3. Ændringsforslag, der stilles i en tilføjelse til betænkning eller tillægsbetænkning -----------------------------------------61

XII. Ændringsforslag til forslag til folketingsbeslutninger ----------------------------------------------------------------- 62

1. Beslutningsforslag bestående af en enkelt sætning ------------------------------------------------------------------------------62

2. Beslutningsforslag bestående flere sætninger, men uden formel inddeling--------------------------------------------------62

3. Beslutningsforslag med formel inddeling -----------------------------------------------------------------------------------------63

157

15 8

-4-

Forord

Formålet med denne vejledning, der her foreligger i sin anden udgave, er først og fremmest at

tjene som et praktisk redskab for udvalgssekretærer m.fl., der har ansvaret for opstillingen af

ændringsforslag i forbindelse med Folketingets behandling af fremsatte lov- og beslutningsforslag.

Det kan derfor ikke undgås, at vejledningen for andre måske kan fremstå som meget »teknisk«. Det

er imidlertid mit håb, at vejledningen også kan blive til nytte for medarbejdere i ministerierne og

folketingsgrupperne, når de står over for at skulle udforme ændringsforslag.

I forhold til første udgave er der kun foretaget få ændringer, hvoraf en del er af ordensmæssig

eller redaktionel karakter. En enkelt mere principiel ændring bør dog nævnes: Hvor man tidligere i

forbindelse med ændringsforslag om indsættelse af nye stykker, numre, litraer eller punktummer

ikke i den indledende tekst sondrede mellem den situation, hvor der skulle foretages rykning af

efterfølgende stykker, numre, litraer eller punktummer, og den situation, hvor den nye enhed skulle

placeres på en sådan måde, at der ikke skulle foretages rykning af efterfølgende enheder, har vi i

Folketinget efter drøftelser med Justitsministeriets Lovteknikkontor valgt at følge de samme

principper, som gælder for udformningen af ændringslovforslag, jf. Justitsministeriets vejledning nr.

33 af 3. juni 2005 om affattelse af forslag til ændringslove m.v. Dette medfører, at man parallelt

med, hvad der gælder for ændringslovforslag, i forbindelse med ændringsforslag skal udforme

indledningen forskelligt alt efter, om der sker en efterfølgende rykning af enheder eller ej.

Ideelt set burde vejledningen måske kunne give svar på praktisk talt alle spørgsmål, der kunne

tænkes at forekomme i forbindelse med udformningen af ændringsforslag. Min erfaring er

imidlertid, at det i praksis er umuligt at nå dette mål til fuldkommenhed, men i et forsøg på at

komme så tæt på målet som muligt er vejledningen alligevel blevet temmelig omfattende og sikkert

ikke særlig overskuelig, selv om indholdsfortegnelsen forhåbentlig vil være en hjælp til at finde

frem til det konkrete problem, brugeren søger svar på.

For at imødekomme behovet for en mere overskuelig vejledning til brug for de hyppigst

forekommende situationer er der derfor til selve denne vejledning knyttet to bilag, der gengiver en

række tænkte eksempler på ændringsforslag til henholdsvis forslag til hovedlove og forslag til

ændringslove. Jeg håber, at disse to bilag vil give svaret på de hyppigst forekommende spørgsmål i

forbindelse med udarbejdelse af ændringsforslag.

Det skal understreges, at de eksempler, der anvendes i vejledningen og de tilhørende bilag, ikke

relaterer til konkrete eksempler fra virkelighedens verden. Dette er forsøgt understreget ved, at der i

et vist omfang anvendes ikkeeksisterende ministertitler og ikkeeksisterende folketingsgrupper,

ligesom de tænkte eksempler i vidt omfang ret åbenlyst ikke kan tænkes at forekomme i praksis.

August 2005

Ib Skovsted Thomsen

-5-

159

I. Generelle regler for opstilling af ændringsforslag

1. Hvortil stilles ændringsforslag?

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ændringsforslag altid skal stilles til lovforslaget, således som

det foreligger på det tidspunkt, hvor ændringsforslagene stilles.

Dette indebærer for det første, at ændringsforslag, der stilles til 2. behandling, hvad enten disse

stilles i eller uden for betænkningen, stilles til det fremsatte lovforslag. Man må med andre ord –

som altovervejende hovedregel – ikke tage forskud på indredaktionen (dvs. indskrivningen af

vedtagne ændringsforslag med deraf følgende eventuelle konsekvenser) af typisk foregående æn-

dringsforslag ved formuleringen af efterfølgende ændringsforslag. Hvis der f.eks. stilles ændrings-

forslag om indsættelse af en ny paragraf efter § 3, må der ikke foretages en rykning af paragrafnum-

rene ud fra en formodning om, at det førstnævnte ændringsforslag vedtages. Såfremt der således

stilles ændringsforslag til § 5, tænkes der hermed på § 5 i det fremsatte lovforslag. På samme måde

skal en henvisning til f.eks. § 5 i et ændringsforslag forstås som en henvisning til § 5 i det fremsatte

lovforslag, uanset at det måske må formodes, at § 5 efter afstemningerne ved 2. behandling vil

komme til at hedde § 6.

Ændringsforslag til ændringslove skal dog også sammenholdes med den gældende lov. Et

ændringsforslag om indsættelse af et nyt nummer kan således enten være et helt nyt element i den

gældende lov eller en ændring heraf. I begge tilfælde er der grund til at undersøge, om den fore-

slåede nye ændring vil medføre konsekvenser andre steder i loven. Dette kan både være i bestem-

melser, der allerede er berørt af ændringslovforslaget, og i bestemmelser, der ikke er.

Hvis man f.eks. i et ændringsforslag foreslår et nyt stykke indsat i en paragraf i hovedloven med

den konsekvens, at nogle stykker rykker, er det således nødvendigt at sikre sig, at der ikke

andetsteds i loven henvises til disse stykker. Er dette tilfældet, skal der stilles ændringsforslag, der

korrigerer disse henvisninger, idet sådanne konsekvensrettelser ikke kan foretages i forbindelse med

udarbejdelsen af en senere lovbekendtgørelse.

I visse situationer kan det dog ikke undgås at henvise til nyindsatte paragraffer, numre, stykker,

punktummer etc. Med hensyn til nye paragraffer og numre opstår der imidlertid ikke noget problem,

idet sådanne i ændringsforslagene betegnes §§ 01, 02, 03 etc. henholdsvis (nr.) 01, 02, 03 etc., og

det er hertil, der skal henvises, såfremt der i ét ændringsforslag skal henvises til en ny paragraf, der

indsættes i et andet ændringsforslag. Tilsvarende kan der opnås en lignende entydighed, såfremt nye

stykker, der ønskes indsat, betegnes stk. 01, 02, 03 etc. Betegnes imidlertid f.eks. et nyt stykke efter

stk. 2 som stk. 3, eller stilles der f.eks. ændringsforslag om indsættelse af et eller flere nye

punktummer efter 2. pkt., er det nødvendigt i andre ændringsforslag at henvise til f.eks. stk. 3, selv

om det undertiden kan efterlade en vis tvivl om, hvorvidt der hermed tænkes på det nyindsatte

stykke eller stk. 3 i det fremsatte lovforslag. Såfremt henvisningen forekommer i den indledende

tekst til et efterfølgende ændringsforslag, kan problemet løses ved formuleringer som f.eks.:

stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »rabarbergrød,«.

[Undtagelse af rabarbergrød fra kontrolbestemmelserne]

Forekommer henvisningen imidlertid i en tekst, der skal indsættes i lovforslaget, kan denne frem-

gangsmåde ikke anvendes. Her må det tilstræbes, at det ud fra sammenhængen, herunder de

ledsagende bemærkninger, klarest muligt fremgår, hvortil der henvises. I yderste fald må udvalgs-

sekretæren gennem henvendelse til forslagsstillerne eller det pågældende ministerium afklare

tvivlen og meddele resultatet til dem, der i Lovsekretariatet er ansvarlige for indredaktionen.

Spørgsmålet vil endvidere også ofte have betydning for udformningen af afstemningslister.

16 0

-6-

Princippet om, at ændringsforslag altid skal stilles til lovforslaget, således som det foreligger på

det tidspunkt, hvor ændringsforslagene stilles, indebærer endvidere, at ændringsforslag, der stilles

til 3. behandling efter gennemførelsen af en 2. behandling, hvorunder der er vedtaget ændringsfor-

slag, skal stilles til lovforslaget i den affattelse, hvori det foreligger efter afstemningerne ved 2. be-

handling. Er der med andre ord f.eks. ved 2. behandling blevet vedtaget et ændringsforslag om

indsættelse af et nyt nummer efter nr. 3, skal man huske, at de efterfølgende numre er rykket i

forhold til det fremsatte lovforslag, hvilket også vil fremgå af det optryk af lovforslaget, der næsten

altid foreligger umiddelbart efter 2. behandling. En tilsvarende situation kan opstå, hvis en 3.

behandling afbrydes efter afstemningen om de ændringsforslag, der er stillet i tillægsbetænkningen.

Såfremt der igennem vedtagelsen af sådanne ændringsforslag f.eks. er indsat nye paragraffer i

lovforslaget, skal man huske at tage hensyn hertil i forbindelse med formuleringen af eventuelle æn-

dringsforslag i en tilføjelse til tillægsbetænkningen

Det må endvidere af ændringsforslaget fremgå, hvortil dette ønskes stillet. Typisk vil dette være

til en angivet paragraf i det fremsatte lovforslag, f.eks. således:

Til § 2

Stk. 2

udgår.

[Straffrihed for overtrædelse af forbuddet mod hammerkast i bymæssig bebyggelse]

I mindre hyppige tilfælde bør ændringsforslaget stilles til en større enhed end en paragraf, f.eks. et

kapitel eller afsnit eller til teksten. Det kan således være tilfældet, hvis et helt kapitel skal affattes på

en ny måde, hvis der skal ændres i overskriften til et afsnit eller kapitel, eller hvis hele teksten skal

nyformuleres. Terminologien »Til teksten« bruges også i forbindelse med ændringsforslag til

lovforslag, der ikke er forsynet med paragraffer, jf. nedenfor under afsnit V. Derimod kan der ikke

stilles ændringsforslag til flere angivne paragraffer, selv om det er den samme ændring, der skal

foretages hvert sted. Her skal der stilles ændringsforslag til hver enkelt paragraf. Endvidere anven-

des formuleringen »Til titlen« i tilfælde, hvor der stilles ændringsforslag angående lovforslagets

titel.

Der stilles derimod aldrig ændringsforslag til mindre enheder (f.eks. stykker) end en paragraf.

Hvor der ved et ændringsforslag skal stilles forslag om indsættelse af en ny paragraf, et nyt kapitel

eller et nyt afsnit, stilles sådanne ændringsforslag under overskriften »Ny paragraf«, »Nyt kapitel«

eller »Nyt afsnit« f.eks. således:

Ny paragraf

Efter § 23 indsættes som ny paragraf:

»§ 01.

Kulturministeren kan udstede regler om den nærmere udformning af billardkøer, herunder

disses længde og vægt.«

[Bemyndigelse til udstedelse af regler om billardkøers udformning]

2. Forslagsstillere

Hovedreglen er, at angivelsen af forslagsstiller/forslagsstillere placeres foran angivelsen af den

paragraf m.v., hvortil ændringsforslagene stilles, f.eks. således:

Det bemærkes, at der efter praksis ikke foretages noget optryk af lovforslaget efter afstemningerne om ændringsforslagene ved 3. behandling.

-7-

161

Ændringsforslag

sports- og informationsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af UC og BS):

Til § 38

Stk. 3

udgår.

[Udeladelse af regulering vedrørende oplæsning af tips- og lottoresultater i Danmarks Radio]

Ny paragraf

Efter § 40 indsættes som ny paragraf:

»§ 01.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.«

[Hjemmel til stadfæstelse straks efter vedtagelsen, jf. grundlovens § 42, stk. 7]

Er der imidlertid stillet ændringsforslag af forskellige grupperinger i udvalget (eller af den

pågældende minister) til samme paragraf, skrives f.eks.:

Ændringsforslag

Til § 38

Af et

mindretal

(UC):

Paragraffen udgår.

[Udeladelse af regler om udøvelse af golf m.v.]

sports- og informationsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af UC og BS):

Stk. 3

udgår.

[Udeladelse af regler om udøvelse af minigolf]

Det har undertiden givet anledning til tvivl om, hvem der havde »ophavsret« til et

ændringsforslag, hvis forskellige partier (eller den pågældende minister) ønsker at stille enslydende

ændringsforslag, idet det ikke vil være muligt med respekt af Folketingets forretningsorden (§ 33,

stk. 2) at gennemføre afstemninger om enslydende ændringsforslag. Hvis problemet ikke kan løses

ved at lade de to (eller flere) grupperinger indgå i en samlet gruppering (man kan f.eks. ikke slå

ministeren sammen med et mindretal eller et flertal på anden måde end ved, at den ene part tiltræder

den andens ændringsforslag), må man som udgangspunkt lægge vægt på, om der er tale om

ændringsforslag stillet af den eller de personer, der har fremsat det pågældende lov- eller

beslutningsforslag, eller af andre. Hvis der f.eks. er tale om et lovforslag, der er fremsat af en

minister, antages det, at denne har »førsteret« til eventuelle ændringsforslag, uanset om et fler- eller

mindretal i udvalget allerede på et tidligere tidspunkt har stillet et identisk ændringsforslag. I det

pågældende tilfælde er fler- eller mindretallet henvist til at tiltræde ministerens ændringsforslag.

Er der på den anden side to eller flere partier, der er enige om formuleringen af et konkret

ændringsforslag, er det udgangspunktet, at de pågældende partier samles i ét mindre- eller flertal,

uanset hvilket af partierne der har fået ideen. Baggrunden herfor er, at indstillingerne i udvalgenes

betænkninger bør være så klare og overskuelige som muligt. Situationen kan f.eks. være den, at

Forenede Anarkister i et betænkningsudkast har formuleret følgende ændringsforslag:

-8-

162

Af et

mindretal

(FA):

Til § 47

Stk. 3

udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Lempelse af indberetningspligt]

Hvis f.eks. partiet Borgerlige Socialister (BS) senere kan tilslutte sig ændringsforslaget, bør dette

som altovervejende hovedregel komme til udtryk ved, at Borgerlige Socialister bliver angivet som

medforslagsstiller, idet forslagsstillerne placeres i størrelsesorden:

Af et

mindretal

(BS og FA):

Til § 47

Stk. 3

udgår.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Lempelse af indberetningspligt]

Undertiden vil der foreligge det problem, at et parti nok kan tilslutte sig teksten til et

ændringsforslag, der er stillet af et eller flere andre partier, men ikke bemærkningerne hertil. Dette

problem bør så vidt muligt løses ved, at der formuleres to (eller flere) forskellige bemærkninger.

Hvis f.eks. Det Ultraradikale Centrumsparti i det konkrete tilfælde kan tilslutte sig det

ændringsforslag, der beskrevet ovenfor, kan bemærkningerne opstilles efter følgende mønster:

Til nr. 0

Et mindretal (BS og AF): Formålet med ændringsforslaget er at ..................................

Et andet mindretal (UC): For Det Ultraradikale Centrumsparti er det afgørende ...........

Det kan tilføjes, at hensynet til klarhed og overblik ved at samle flere partier, der ønsker at

stemme på samme måde til et givet ændringsforslag, i en enhed, forekommer særlig stærkt, hvis de

pågældende partier tilsammen udgør et flertal, men principielt gør det ingen forskel, hvad enten

dette er tilfældet eller ej.

Derimod kan der som ovenfor nævnt ikke ske nogen sammenkobling mellem medlemmer af det

pågældende udvalg og den pågældende minister på anden måde end i form af en tiltrædelse.

F.eks. kan man se følgende opstillinger:

rationaliseringsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af FA):

Til § 7

Paragraffen udgår.

[Opretholdelse af politiet]

udvalget,

tiltrådt af

rationaliseringsministeren:

Til § 10

Stk. 4

udgår.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

[Opretholdelse af Færdselssikkerhedskommissionen]

-9-

3. Rækkefølge og nummerering

Ændringsforslag bør som altovervejende hovedregel opstilles kronologisk i forhold til det

fremsatte lovforslag, således at eventuelle ændringsforslag til titlen placeres først, derefter

ændringsforslag til § 1, § 2 og så fremdeles (eventuelt til teksten, hvis der ikke er paragraffer) og til

sidst ændringsforslag til eventuelle bilag. Inden for den enkelte enhed (typisk paragraf) bør

ændringsforslag, der knytter sig til de dele af teksten, der er placeret først (f.eks. i stk. 1 eller nr. 1),

også komme før ændringsforslag vedrørende senere forekommende dele i paragraffen. Undtagelse

herfra kan dog komme på tale, hvis der i samme paragraf skal foretages ensartede ændringer flere

steder. F.eks. kan to ændringsforslag vedrørende samme paragraf udformes således:

Til § 18

stk. 1, 2

ændres »500 kr.« til: »600 kr.«

[Gebyrforhøjelse]

stk. 3

ændres »Mikkelsdag« til: »den 1. oktober«.

[Flytning af frist]

Det er altså ikke nødvendigt af hensyn til kronologien at opdele det førstnævnte ændringsforslag i

to – et, der vedrører stk. 1 og 2, og et andet – efter ændringsforslaget vedrørende stk. 3 – vedrørende

stk. 5. Med hensyn til ensartede ændringsforslag til forskellige paragraffer m.v. henvises til 7.e

nedenfor.

Foreligger der konkurrerende ændringsforslag, bør disse opstilles således, at mere vidtgående

ændringsforslag placeres før mindre vidtgående. Vurderingen af, hvilket ændringsforslag der er

mest vidtgående, kan undertiden give anledning til tvivl, men det er vigtigt at slå fast, at

vurderingen bør foretages i relation til det fremsatte lovforslag og ikke, hvis der er tale om et

ændringslovforslag, i relation til den eksisterende lov. I øvrigt vil det som en grov vejledning kunne

nævnes, at ændringsforslag om, at en paragraf skal udgå, i almindelighed må anses for det mest

vidtgående ændringsforslag, der kan stilles til en paragraf, og at ændringsforslag om en ny affattelse

af en paragraf oftest vil være mere vidtgående end ændringsforslag, hvor der ændres enkelte ord

eller indsættes ord, punktummer, stykker el.lign. Kun undtagelsesvis bør der tages hensyn til

afstemningsrækkefølgen, idet fastsættelsen af denne udtrykkeligt i henhold til FFO § 34 som

udgangspunkt er henlagt til Folketingets formand, men formandens praksis i så henseende kan

undertiden inddrages, hvis det ikke på objektivt grundlag kan afgøres, hvilket ændringsforslag af to

eller flere der er mest vidtgående.

4. Affattelsen af ændringsforslag

Ved affattelsen af det enkelte ændringsforslag er det naturligvis vigtigt, at der ikke kan

forekomme nogen tvivl om forståelsen heraf. Kun helt undtagelsesvis kan det komme på tale at

foretage en nødvendig præcisering i bemærkningerne til ændringsforslaget, nemlig i nogle sjældent

forekommende tilfælde, hvor der i forbindelse hermed skal foretages redaktionelle

konsekvensændringer af visse typer henvisninger, jf. 7.c nedenfor.

Det vil ofte være muligt at formulere et ændringsforslag enten som en ny affattelse eller som en

ændring. F.eks. kan en bestemmelse i et lovforslag være formuleret således:

§ 34.

Før der træffes afgørelse om at tillade langtidsparkering af bæltekøretøjer på private veje,

bør der gives vejens beboere adgang til at udtale sig.

Hvis der skal formuleres et ændringsforslag, hvorefter beboerne skal have en egentlig ret til at

blive hørt, kan dette ske enten således (mulighed 1):

16 3

- 10 -

16 4

Til § 34

Paragraffen affattes således:

»§ 34.

Før der træffes afgørelse om at tillade langtidsparkering af bæltekøretøjer på private veje,

skal der gives vejens beboere adgang til at udtale sig.«

[Forbedring af beboernes retsstilling]

eller således (mulighed 2):

Til § 34

Ordet »bør« ændres til: »skal«.

[Forbedring af beboernes retsstilling]

Principielt kan begge former forsvares, men hovedreglen bør klart være, at man vælger den

korteste form – altså mulighed 2 i det foreliggende tilfælde. Hermed skabes størst mulig præcision

og sikkerhed i forbindelse med indredaktionen. Dette er i øvrigt i ganske god overensstemmelse

med det almindelige princip, der finder anvendelse i forbindelse med affattelse af love, hvorefter

overflødigt lovstof bør undgås. Skal der på den anden side foretages flere ændringer i en tekst, skal

der ikke så meget til, før mulighed 1 bør foretrækkes. Skal bestemmelsen i det konkrete tilfælde

også udstrækkes til at gælde offentlige veje, vil det nok være at foretrække at skrive:

Til § 34

Paragraffen affattes således:

»§ 34.

Før der træffes afgørelse om at tillade langtidsparkering af bæltekøretøjer på offentlige og

private veje, skal der gives vejens beboere adgang til at udtale sig.«

[Forbedring af beboernes retsstilling og udvidelse af reglens anvendelsesområde]

fremfor:

Til § 34

Efter »bæltekøretøjer på« indsættes: »offentlige og«, og »bør« ændres til: »skal«.

[Forbedring af beboernes retsstilling og udvidelse af reglens anvendelsesområde]

Også her er det imidlertid vanskeligt at opstille en ufravigelig regel. Således vil mulighed 2 stadig

være at foretrække, hvis den bestemmelse, der skal ændres, har et betydeligt omfang.

Under alle omstændigheder bør det undgås at citere hele paragraffer, stykker og normalt også

punktummer, der ikke foreslås ændret.

5. Typografi m.v.

a. Anvendelse af forskellige skrifttyper

I tekstbehandlingen anvendes Times New Roman 12 i forbindelse med indskrivningen af æn-

dringsforslag. Ved indskrivning i Folketinget anvendes desuden df-tekst med tilhørende typografier.

Hvor ikke andet fremgår, anvendes som hovedregel i forbindelse med indskrivningen af æn-

dringsforslag normal skrift i tekstbehandlingen, hvilket i den trykte udgave af betænkningen

gengives i brødskrift (corpus). Af hensyn til overskueligheden er det vigtigt at fastholde denne

hovedregel i alle tilfælde, hvor der ikke i det følgende er gjort udtrykkelig undtagelse.

- 11 -

Fed skrift bruges i forbindelse med ændringsforslagenes numre, paragrafbetegnelser og

betegnelserne for de enkelte ændringer i en ændringslov og ved fuldstændig gengivelse af titel og

afsnitsoverskrift samt i nogle mere specielle tilfælde i forbindelse med ændringsforslag om deling

af lovforslag, jf. afsnit VIII.

Kursiveringer foretages først og fremmest for at markere, hvor der skal foretages ændring.

Henvisninger, der kun tjener til at angive, efter – eller undtagelsesvis før – hvilket noget skal

indsættes, skal derimod ikke kursiveres. Endvidere kursiveres i praksis kun udtryk ledsaget af en

angivelse af placering (nummer eller litra). Således kursiveres udtryk som

»Afsnit II

(affattes

således:)«, »(Efter § 13 indsættes i)

kapitel 3

(som ny paragraf:)«, »(I den under)

nr. 3

(foreslåede

affattelse af)

§ 15

(indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:)« og »(I)

stk. 2, nr. 1, litra b,

(udgår

»gummistøvler,«). Udtryk som »afsnittet«, »kapitlet«, »paragraffen«, »ordet« og »datoen«

kursiveres derimod ikke, idet en konsekvent gennemførelse af kursiveringer af sådanne udtryk vil

kunne føre til et så stort antal kursiveringer, at vægten heraf, hvor det virkelig har betydning, ville

blive svækket. Endelig har man i forbindelse med formuleringen af underændringsforslag heller

ikke i praksis kursiveret henvisningen til det ændringsforslag, der ønskes ændret, jf. også afsnit VII.

Spatiering anvendes kun i forbindelse med overskrifter til ændringsforslag, underændringsforslag

og bemærkninger, f.eks. således:

Ændringsforslag

b. Anvendelse af tegnsætning

Kolon anvendes efter fast praksis kun til at angive, hvilket udtryk der skal indsættes i en angivet

bestemmelse. Der anvendes derimod ikke kolon i forbindelse med udtryk, der skal udgå eller

ændres, og udtryk, der blot tjener til angivelse af, i forhold til hvilke der skal foretages en ændring.

Dette kan illustreres med følgende eksempler:

stk. 1

udgår »vingummibamser«.

[Afgiftsfrihed for vingummibamser]

stk. 2

ændres »gulerødder« til: »radiser«.

[Korrektion]

Efter »chokoladefrøer« indsættes: », marcipanbrød«.

[Tydeliggørelse]

Citationstegn anvendes derimod i alle tre tilfælde, dvs. både for at angive et udtryk, der skal

indsættes, et udtryk, der skal udgå, og et udtryk, der blot tjener som stedsangivelse.

Komma anvendes dels i forbindelse med grammatisk tegnsætning, dels til at knytte en

underordnet henvisning til en foranstående overordnet henvisning. Hvis man f.eks. skal omtale 3.

pkt. i 2. stk. i § 4 skrives: »§ 4, stk. 2, 3. pkt.,«. I visse tilfælde er det uhyre vigtigt at være

omhyggelig med placeringen af kommaet. Hvis man f.eks. skriver: »§ 1, stk. 2, nr. 3, og 4,« forstås

med det sidste tal en henvisning til stk. 4, men hvis man skriver: »§ 1, stk. 2, nr. 3 og 4,« tænkes der

på nr. 4. I længere opremsninger, og hvor det i øvrigt kan give anledning til tvivl, bør man dog

gentage artsbetegnelsen for at undgå tvivl. Man bør således undgå formuleringer som »§§ 1, 2, stk.

3, 4 og 6, og 8«, og i stedet skrive: »§ 1, § 2, stk. 3, 4 og 6, og § 8«.

16 5

- 12 -

16 6

Punktum anvendes dels grammatikalsk for at afslutte en sætning, dels i forbindelse med

forkortelser som stk., nr. og pkt. Der sættes ikke punktum efter afslutningen af et citat, hvis selve

citatet afsluttes med et punktum. Der skrives således f.eks.

stk. 3, 1. pkt.,

ændres beløbet »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«

[Forhøjelse af bagatelgrænse]

Stk. 4

affattes således:

»Stk. 4.

Kirkeministeren fastsætter regler om mængden af alkohol i altervin.«

[Bemyndigelse til kirkeministeren til at fastsætte alkoholmængden i altervin]

c. Anvendelse af forkortelser

Som udgangspunkt anvendes i betænkninger og herunder i ændringsforslagenes formuleringer

kun de forkortelser, der er nævnt i »Retskrivningsvejledning for Folketingstidende«. Heraf fremgår,

at følgende forkortelser og grafiske tegn anvendes i forbindelse med angivelsen af den tilhørende

placering: § for paragraf, stk. for stykke, pkt. for punktum og nr. for nummer. Bemærk her, at

»pkt.« betyder punktum og ikke »punkt«, som ikke kan forkortes. I øvrigt bør man, hvor det er

muligt, benytte sig af numre frem for punkter, der alt for let kan forveksles med punktummer. De

forkortede udtryk bruges derimod ikke, hvor betegnelsen står »alene«. Der skrives f.eks.:

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Det er ikke tilladt at holde bardehvaler i indendørs svømmebassiner.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Forbud mod at holde bardehvaler i indendørs svømmebassiner]

d. Angivelse af betegnelsen for den pågældende bestemmelse

Såfremt man skal citere en hel bestemmelse, skal denne bestemmelses betegnelse medtages i

citatet, f.eks. således:

Stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at holde andre bardehvaler end blå- og

finhvaler i indendørs svømmebassiner.«

[Dispensationsmulighed]

Hvis man i forbindelse med ændringsforslag om indsættelse af en ny bestemmelse eller om en ny

affattelse af en bestemmelse skal citere den første del af en mere omfattende bestemmelse, må man

ikke i citatet medtage den mere omfattende bestemmelses karakterisering. Har man f.eks. brug for

at citere stk. 1 i en paragraf med flere stykker, må man ikke indlede citatet af stykket med parag-

raffens nummer. Tilsvarende gælder 1. pkt. i et stykke med flere punktummer. Begrundelsen herfor

er, at man ellers fejlagtigt kunne forledes til at tro, at det var hele paragraffen henholdsvis stykket,

der ønskedes formuleret således, med det resultat, at de øvrige stykker henholdsvis punktummer

utilsigtet gled ud. Skal man f.eks. foreslå en ny affattelse af stk. 1 i en paragraf, der indeholder flere

stykker, skrives derfor således:

- 13 -

Stk. 1

affattes således:

»Loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2.«

[Udskudt ikrafttræden]

På tilsvarende måde kan man f.eks. tænke sig at formulere et ændringsforslag om indsættelse af et

nyt 1. pkt. i et stykke, der i forvejen indeholdt et eller flere punktummer:

stk. 3

indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Ministeren kan under særlige omstændigheder dispensere fra reglerne i stk. 1 og 2.«

[Dispensationsmulighed]

6. Alternative ændringsforslag

Udgangspunktet for forslagsstillere, der ønsker at stille ændringsforslag, er, at man må vælge én

og kun én udformning. Sagt på anden måde må det forventes, at forslagsstillere har én bestemt op-

fattelse af, hvorledes et konkret problem (bedst) kan løses, og ikke flere mere eller mindre modstri-

dende opfattelser. Den måde, hvorpå afstemningerne afvikles ved 2. og 3. behandling, er da også

baseret herpå. Hvis forslagsstillere ønsker at satse på flere forskellige modeller, er det den

altovervejende hovedregel, at de må henvises til at afprøve eventuelle alternativer ved hver sin be-

handling i Folketinget, f.eks. således at der stilles ændringsforslag om den for forslagsstillerne ide-

elle løsning ved 2. behandling og, såfremt dette ændringsforslag forkastes, ændringsforslag om en

for forslagsstillerne knap så ideel, men dog bedre end den, det fremsatte forslag indeholder, ved 3.

behandling.

Det er imidlertid undertiden forekommet, at forslagsstillere har insisteret på, at der bliver givet

mulighed for afstemning om såvel et principalt som et subsidiært ændringsforslag ved samme

behandling. Forholdet kan være det, at forslagsstillerne af politiske grunde ønsker at give udtryk

for, hvorledes en bestemmelse ideelt set (efter forslagsstillernes opfattelse) burde se ud. Formentlig

ud fra en erkendelse af, at dette ideelle standpunkt næppe kan opnå støtte hos et flertal i Folketinget,

ønsker de samme forslagsstillere imidlertid samtidig at give mulighed for, at et knap så ideelt stand-

punkt, som dog af forslagsstillerne opfattes som en forbedring i forhold til det fremsatte lovforslag,

kan opnå støtte fra et flertal.

Som nævnt ovenfor bør man i almindelighed henvise forslagsstillere til at stille et eventuelt

alternativt ændringsforslag til 3. behandling. Man kan i den forbindelse henvise til, at opstilling af

alternative ændringsforslag kan gøre det vanskeligere at overskue afstemningstemaerne og

undertiden, jf. nedenfor, skabe problemer ved afviklingen af afstemningerne. Særlig problematisk

kan forholdet blive, hvis det subsidiære ændringsforslag i princippet bør medføre, at der skal stilles

et eller flere konsekvensændringsforslag, idet det ofte vil være vanskeligt at opstille disse på en

måde, der gør det klart, at de er konsekvenser af det subsidiære ændringsforslag.

Man må dog erkende, at der

kan

foreligge gode (politiske) grunde til at ønske afstemning om al-

ternative ændringsforslag ved samme behandling, hvorfor der nedenfor er skitseret et regelsæt for,

hvorledes sådanne skal udformes. I tilfælde, hvor forslagsstillerne insisterer på at stille alternative

ændringsforslag, bør den lovteknisk ansvarlige i Folketinget så vidt muligt orienteres.

Alternative ændringsforslag kan f.eks. være udformet efter følgende mønster:

167

- 14 -

16 8

Til § 7

Af et

mindretal

(UC):

Principalt:

stk. 3

udgår ordet »ikke«.

[Tilladelse til at foranstalte hundeslagsmål]

Subsidiært:

Stk. 3

udgår.

[Udeladelse af regler om foranstaltning af hundeslagsmål]

Ved afstemningerne stemmes der først om det principalt og dernæst, hvis dette forkastes, om det

subsidiært stillede ændringsforslag. Der kendes fra praksis vistnok ingen eksempler på mere end to

alternative ændringsforslag, og denne praksis bør ubetinget fastholdes.

Såfremt der som konsekvens af de alternative ændringsforslag skal stilles yderligere ændringsfor-

slag, er det vigtigt, at dette fremgår af bemærkningerne, og især, at det fremgår, hvilke ændringsfor-

slag der er konsekvenser af det principale, og hvilke der er konsekvenser af det subsidiære æn-

dringsforslag. I visse tilfælde vil også konsekvensændringsforslagene skulle opstilles alternativt,

men også her bør relationen til de afgørende ændringsforslag tydeligt fremgå af bemærkningerne.

Man bør dog være opmærksom på, at det i sådanne situationer uanset disse præciseringer ofte kan

være overordentlig vanskeligt at gennemføre afstemningerne, hvis et af de alternative ændringsfor-

slag skulle blive vedtaget. I øvrigt kan der ikke ses bort fra, at der kan opstå situationer, hvor det i

praksis ikke er muligt at formulere konsekvensændringsforslag til begge de alternative ændringsfor-

slag.

Bortset fra disse tilfælde, hvor der er identitet mellem forslagsstillerne til de alternerende æn-

dringsforslag, og de tilfælde, der er nævnt i forbindelse med omtalen af underændringsforslag, jf.

afsnit VII.1, har man ikke i praksis accepteret, at et eller flere partier principalt har stillet eller

tiltrådt ét ændringsforslag og subsidiært stillet eller tiltrådt et hermed konkurrerende ændringsfor-

slag. Man kan f.eks. forestille sig, at der er stillet to således lydende ændringsforslag:

Til § 15

Af et

mindretal

(BS):

Stk. 2

udgår.

[Udeladelse af undtagelsesbestemmelse]

Af et

mindretal

(FA):

stk. 2

udgår », sjippetove og hinkesten«.

[Indskrænkning af undtagelsesbestemmelse]

Hvis et tredje parti har sympati for begge disse ændringsforslag, må partiet gøre op med sig selv,

hvilket ændringsforslag det har mest sympati for, og så markere dette ved at placere sig som

medforslagsstiller (eller eventuelt som tiltrædende mindretal) hertil. En eventuel subsidiær

tilslutning til det andet ændringsforslag kan kun markeres i partiets mindretalsudtalelse i betænk-

ningen. På tilsvarende måde kan de to mindretal (BS og FA) kun i deres mindretalsudtalelser mar-

kere en eventuel subsidiær tilslutning til det andet mindretals ændringsforslag. I det konkrete

tilfælde ville man normalt stemme om ændringsforslag nr. 1, som må formodes at være det mest

vidtgående, først. Såfremt dette ændringsforslag forkastes, vil der derefter blive stemt om ændrings-

- 15 -

169

forslag nr. 2. Fremgår det imidlertid af partiernes udtalelser i betænkningen, at Forenede Anarkister

subsidiært kan støtte ændringsforslag nr. 1, men at Borgerlige Socialister ikke subsidiært vil kunne

støtte ændringsforslag nr. 2, vil der ofte kunne tages hensyn hertil i forbindelse med

tilrettelæggelsen af afstemningerne, således at der vil kunne stemmes om ændringsforslag nr. 2 før

ændringsforslag nr. 1. Dette har sammenhæng med det almindelige synspunkt om, at man ikke

ønsker at afskære muligheden for en politisk velmotiveret afstemning.

Kravet om identitet mellem forslagsstillerne (og tiltræderne) til alternative ændringsforslag er

formentlig ikke fraveget i praksis. Der er således tilsyneladende ikke forekommet tilfælde, hvor et

eller flere partier har tiltrådt det subsidiære ændringsforslag uden også at tiltræde det principale.

Også i dette tilfælde må man i givet fald henvise partierne til at give udtryk for en sådan tilslutning

til det subsidiære ændringsforslag i udtalelserne i betænkningen.

7. Mulige konsekvenser af de stillede ændringsforslag

Udgangspunktet er, at der ikke skal stilles ændringsforslag, der udelukkende er udtryk for meka-

niske konsekvenser af andre ændringsforslag. Baggrunden herfor er især, at ændringsforslag først

og fremmest skal opfattes som afstemningstemaer med større eller mindre politisk indhold. I det

omfang ændringer blot repræsenterer nødvendige (tekniske) og entydige konsekvenser af andre

ændringer, der gennemføres i forbindelse med egentlige ændringsforslag, hvorover der stemmes

(reelt eller formelt), ville det som udgangspunkt bidrage til større uoverskuelighed med deraf føl-

gende risiko for fejlafstemninger m.v. at affatte sådanne konsekvensændringer som ændringsfor-

slag. I stedet foretages sådanne ændringer redaktionelt i forbindelse med indredaktionen. Forud-

sætningen for opretholdelsen af dette principielle udgangspunkt er imidlertid, at de tekster, der be-

røres af konsekvenserne, er omfattet af det fremsatte lovforslag. Dette har især betydning i forbin-

delse med ændringsforslag til ændringslovforslag, jf. nedenfor under d.

a. Konsekvenser af nye paragraffer og nye numre (i ændringslovforslag) eller tilsvarende

fjernelse af henholdsvis paragraffer og numre i lovforslag

I det omfang ændringsforslag om indsættelse af nye paragraffer og numre eller tilsvarende

fjernelse af henholdsvis paragraffer og numre i fremsatte lovforslag får konsekvenser for de efter-

følgende paragraffer og numre, skal der ikke stilles yderligere ændringsforslag herom, og ændrings-

forslaget skal heller ikke være ledsaget af en bemærkning om, at de efterfølgende paragraffer eller

numre ændrer betegnelse. Sådanne ændringer foretages derimod redaktionelt. Stilles der f.eks. til et

ændringslovforslag et ændringsforslag af følgende indhold:

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 6, stk. 3,

ophæves.«,

[Ophævelse af forbuddet mod opstilling af plankeværker i villakvarterer]

skal der altså ikke stilles ændringsforslag om, at betegnelsen for de efterfølgende numre forhøjes

med én, og der skal heller ikke formuleres en bemærkning herom i tilknytning til ændringsforslaget.

Hvis der f.eks. i overgangs- eller ikrafttrædelsesbestemmelser henvises til numre over 7, skal der

heller ikke af den grund stilles ændringsforslag hertil. F.eks. kan ikrafttrædelsesbestemmelsen i det

pågældende lovforslag være affattet således:

- 16 -

170

§2

Reform- og genopbygningsministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. § 1, nr. 9, træder

dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I dette tilfælde skal der altså ikke stilles ændringsforslag om, at »nr. 9« ændres til: »nr. 10«.

På samme måde kan der i et forslag til ny hovedlov være stillet følgende ændringsforslag:

Til § 17

Paragraffen udgår.

[Udeladelse af regler om plattenslageri]

Heller ikke her skal der stilles ændringsforslag om, at de efterfølgende paragraffer ændrer beteg-

nelse, ligesom der heller ikke skal formuleres en bemærkning herom i tilknytning til ændringsfor-

slaget.

På tilsvarende måde skal der ikke stilles ændringsforslag, hvis der andetsteds i lovforslaget

henvises til paragraffer, hvis betegnelse berøres af ændringsforslaget. F.eks. kan en anden paragraf

være affattet således:

§ 57.

Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 4, stk. 2, § 13, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 1 og 2, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning,

2) overtræder bestemmelser i regulativer, jf. § 52,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 41 eller

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der afkræves efter § 41,

stk. 2.

Der vil her ikke skulle stilles ændringsforslag, der ændrer alle paragrafbetegnelser højere end 17

som følge af det stillede ændringsforslag. Alle disse ændringer vil blive foretaget redaktionelt.

Såfremt der andetsteds i lovforslaget henvises til den paragraf, der ønskes fjernet med det stillede

ændringsforslag, kan der undertiden opstå tvivl. En bestemmelse kan f.eks. være affattet således:

§ 51.

Tilladelser til fiskeri om natten efter blankål i Nissum Bredning, jf. § 17, kan ikke udstedes

til aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber el.lign.

Her henvises til en paragraf, som ønskes fjernet, og i et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at

stille ændringsforslag til § 51, idet det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvorledes der skal

forholdes. Under alle omstændigheder kan der aldrig være tale om at fjerne en paragraf redaktionelt

som konsekvens af et andet ændringsforslag. I det konkrete tilfælde vil det derfor sandsynligvis

være nødvendigt at stille ændringsforslag om at lade § 51 udgå.

Af bemærkningerne bør det naturligvis fremgå, at der er tale om en konsekvensændring. Eventuelt

kan bemærkningerne til de to ændringsforslag slås sammen.

Omvendt vil der i følgende tilfælde næppe kunne opstå tvivl:

§ 23.

Fiskeriministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbud i henhold til §§ 16-22.

I dette tilfælde vil der ikke være tvivl om, at »22« skal ændres til: »21«, hvilket derfor kan

foretages redaktionelt. Et grænsetilfælde kan følgende eksempel illustrere:

§ 19.

Tilladelser i henhold til §§ 17 og 18 udstedes af politimesteren efter indstilling fra

- 17 -

sognepræsten.

Det vil formentlig normalt være ubetænkeligt at lade »§ 17 og« udgå redaktionelt, men i praksis

ses det ofte, at der stilles ændringsforslag, og dette bør også i almindelighed ske for at undgå tvivl

om, hvorvidt forslagsstilleren/forslagsstillerne har været opmærksom på konsekvensen.

I modsætning hertil vil der let kunne opstå tvivl, hvis der indsættes en ny paragraf. Man kan

således tænke sig, at et ændringsforslag medfører indsættelse af en ny paragraf (§ 01) efter § 28,

hvorefter man står over for en bestemmelse af følgende indhold:

§ 38.

Afgørelser efter §§ 25-37 kan ikke indklages til fiskeriministeren.

I praksis har man tidligere efter en konkret fortolkning og efter direkte forespørgsel herom hos

forslagsstilleren/forslagsstillerne eller en, der repræsenterer denne/disse (som regel et ministerium)

redaktionelt ændret »37« til: »38«, idet man ud fra sammenhængen ikke har ment, at der kunne

være nogen tvivl om, at § 01, der bliver ny § 29, skulle være omfattet af opremsningen. Imidlertid

er en sådan praksis uheldig. For det første kunne det være, at § 01 ikke skulle have været omfattet. I

så fald ville indredaktionen af § 38, der bliver § 39, have fået følgende resultat:

§ 39.

Afgørelser efter §§ 25-28 og 30-38 kan ikke indklages til fiskeriministeren.

Spørgsmålet om, hvorvidt § 01 skulle være omfattet af opregningen eller ej, var altså efter denne

praksis udelukkende baseret på en konkret fortolkning, der skulle foretages af indredaktøren,

eventuelt efter telefonisk kontakt med et ministerium, hvilket ikke forekom betryggende.

For det andet er det forholdsvis let ved et ændringsforslag at foretage den fornødne

konsekvensændring, hvis dette er hensigten. Såfremt det er meningen, at § 01 skal være omfattet af

opregningen i § 38, bør der derfor stilles et ændringsforslag af følgende indhold:

Til § 38

Henvisningen »§§ 25-37« ændres til: »§§ 25-28, 01 og 29-37«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 0]

Hvis det derimod ikke er meningen, at § 01 skal være omfattet af opregningen, stilles der intet æn-

dringsforslag, og indredaktionen bliver som ovenfor angivet.

b. Konsekvenser af nye stykker, numre og litraer eller tilsvarende fjernelse af stykker, numre

og litraer i lovforslag

Med hensyn til indsættelse af nye stykker, numre og litraer eller tilsvarende fjernelse af stykker,

numre og litraer i fremsatte lovforslag, der medfører konsekvenser for efterfølgende stykker, numre

og litraer, gælder i hovedsagen det samme som ovenfor nævnt, for så vidt angår paragraffer og

numre (i ændringslovforslag). Dette gælder især, når f.eks. nye stykker betegnes med en foreløbig

angivelse (01, 02, 03 osv.), jf. afsnit II.3.b. Normalt betegnes dog nye stykker med deres endelige

angivelse som f.eks. således:

171

172

- 18 -

Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3.

Fødevaredirektoratet kan fastsætte særlige regler for visse blomsterhandlere og

sportsforretninger.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Bemyndigelse til Fødevaredirektoratet til at fastsætte særlige regler for visse butikker]

Konsekvensen for eventuelle efterfølgende stykker bør således angives i umiddelbar tilslutning til

ændringsforslaget (indrykket på næste linje). Såfremt der stilles ændringsforslag til de efterfølgende

stykker, bør konsekvensen også fremgå her:

stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »frugtsaft«.

[Afgiftsfritagelse for frugtsaft]

eller:

Stk. 5,

der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Der må ikke forhandles spegesild hos cykelhandlere.«

[Forbud mod forhandling af spegesild hos cykelhandlere]

Skal der indsættes stykker, numre eller litraer flere steder i den samme paragraf eller det samme

stykke, bør konsekvenserne »opdeles«, f.eks. således:

stk. 3

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) giraffer,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

[Udvidelse af reglernes anvendelsesområde]

Efter nr. 3, som bliver nr. 4, indsættes som nye numre:

»5) gnuer,

6) impalaer,«.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 7-10.

[Yderligere undtagelser fra reglernes anvendelsesområde]

En sådan »opdeling« af konsekvenser kan også forekomme, hvor der både forekommer

indsættelse af nye stykker, numre og litraer og fjernelse af sådanne, f.eks. således:

stk. 4, nr. 1,

indsættes efter litra b som nyt litra:

»c) bananmos«.

Litra c bliver herefter litra d.

[Inddragelse af bananmos under reglernes anvendelsesområde]

Stk. 4, nr. 1, litra d,

udgår.

[Afgiftsfritagelse for tørrede figner]

Som det vil ses, udligner de to ændringsforslag hinanden med hensyn til konsekvenser for even-

tuelle efterfølgende litraer, og der bør ikke anføres nogen konsekvens for det litra, der udgår. Man

skal altså ikke skrive, at litra d, der bliver litra e, udgår.

Hvis det sidste ændringsforslag i stedet havde lydt således:

- 19 -

17 3

Stk. 4, nr. 1, litra d

udgår.

[Afgiftsfritagelse for tørrede figner],

bør man nedenunder anføre »nettokonsekvensen« for eventuelle efterfølgende litraer, f.eks. således:

Litra f bliver herefter litra e.

Derimod skal der, ligesom det var tilfældet med de under 7.a nævnte tilfælde, principielt stilles

ændringsforslag, hvis der andetsteds henvises til et stykke, nummer eller litra, der ønskes fjernet.

F.eks. kan der i samme paragraf forekomme følgende stykke:

Stk. 7.

I de i stk. 4, nr. 1, litra d, nævnte tilfælde bør der forud for ministerens afgørelse gives

direktørerne for landets zoologiske haver adgang til at udtale sig.

Såfremt det er hensigten, at stk. 4, nr. 1, litra d, skal udgå, bør der stilles ændringsforslag om,

hvorledes der skal forholdes med denne bestemmelse – herunder om den også skal udgå.

Tilsvarende problemer i forbindelse med henvisninger til en flerhed af bestemmelser som nævnt

under a kan opstå i forbindelse med indsættelse af nye stykker m.v. Henvises der således i § 17, stk.

2, til »§ 16, stk. 3-5«, og indsættes der i et ændringsforslag et nyt stykke i § 16 efter stk. 3, skal der

stilles et konsekvensændringsforslag til § 17, hvorefter henvisningen ændres til »§ 16, stk. 3-6«,

hvis det er meningen, at det nye stykke også skal være omfattet. I modsat fald vil henvisningen

redaktionelt blive ændret til »§ 16, stk. 3, 5 og 6«.

Angivelsen af nye stykker, numre og litraer med deres endelige betegnelse i ændringsforslag kan

undertiden give anledning til tvivl, såfremt der henvises hertil i andre ændringsforslag. Der kan

således som i det førnævnte eksempel være foreslået et nyt stykke efter stk. 2, som herefter betegnes

som stk. 3, hvorefter de efterfølgende stk. 3-5 bliver stk. 4-6. Man kan herefter forestille sig et andet

ændringsforslag (eventuelt til en anden paragraf), der er formuleret således:

Paragraffen affattes således:

»§ 7.

De i § 6, stk. 3, nævnte regler kan gøres tidsbegrænsede.«

[Præcisering]

Uanset at ændringsforslaget er korrekt formuleret, kan det ikke umiddelbart med sikkerhed

afgøres, om det nævnte § 6, stk. 3, er det nye eller det gamle stk. 3. Problemet kan muligvis løses ud

fra en konkret fortolkning, eventuelt på grundlag af de ledsagende bemærkninger, men det ville i

det konkrete tilfælde have kunnet give en entydig løsning, hvis man havde valgt at betegne det nye

stykke stk. 01. Herefter ville en henvisning til stk. 3 kun kunne referere til det gamle stk. 3, der

bliver stk. 4, mens en henvisning til stk. 01 måtte referere til det nye stykke, der først efter

indredaktionen bliver stk. 3.

c. Konsekvenser af nye punktummer eller tilsvarende fjernelse af punktummer

Som bekendt er punktummer ikke forsynet med en angivelse af deres placering. Et ændringsfor-

slag om indsættelse af et nyt punktum kan f.eks. være formuleret således:

- 20 -

174

stk. 3

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Farven på parkbænke fastsættes af kommunalbestyrelsen.«

[Præcisering af kommunalbestyrelsens kompetence]

Såfremt der i det pågældende stykke allerede var mere end tre punktummer, skal der ikke angives

nogen konsekvens for de efterfølgende punktummers placering. Derimod bør konsekvensen fremgå,

såfremt der også stilles ændringsforslag til de efterfølgende punktummer:

stk. 3, 4. pkt.,

der bliver 5. pkt., ændres »pinseliljer« til: »narcisser«.

[Udvidelse af reglernes anvendelsesområde]

Som det var tilfældet med indsættelse af stykker, numre og litraer, der betegnes med deres

endelige angivelse, kan der ved ændringsforslag om indsættelse af nye punktummer opstå særlige

problemer, hvis der henvises hertil i andre ændringsforslag:

Paragraffen affattes således:

»§ 9.

§ 8, stk. 3, 4. pkt., gælder ikke for forstbotaniske haver.«

[Præcisering af undtagelsesbestemmelse]

Uanset at ændringsforslaget er korrekt formuleret, kan det ikke umiddelbart med sikkerhed

afgøres, om der henvises til det nye eller det gamle 4. pkt., og i modsætning til, hvad der var tilfæl-

det med stykker, numre og litraer, kan problemet ikke løses ved anvendelse af foreløbige

betegnelser (01, 02 etc.). I disse tilfælde er det derfor meget vigtigt, at det utvetydigt af bemærk-

ningerne fremgår, hvilket punktum der refereres til.

d. Særligt om konsekvenser i forbindelse med henvisninger i ændringslovforslag

I ændringslovforslag er det vigtigt at sikre sig, at ændringsforslag ikke har konsekvenser for

tekster i hovedloven, der ikke er berørt af ændringslovforslaget, idet det naturligvis kun er muligt

for indredaktøren at foretage redaktionelle rettelser i ændringslovforslagets tekst, ligesom det på-

gældende ministerium ikke har adgang til efterfølgende at foretage redaktionelle rettelser i

hovedlovens tekst i forbindelse med fremstillingen af en lovbekendtgørelse eller

datasammenskrivning.

Et ændringslovforslag kan tænkes at indeholde følgende bestemmelse:

§ 23, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod anlæggelse af keglebaner i de i § 28

nævnte områder.«

Det forudsættes endvidere, at der i den eksisterende § 28, der i øvrigt ikke er berørt af ændrings-

lovforslaget, forekommer en henvisning til § 23, stk. 6.

Imidlertid stilles under behandlingen af ændringslovforslaget følgende ændringsforslag:

- 21 -

175

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 23, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4–8 bliver herefter stk. 3-7.«

[Ophævelse af forbuddet mod færdsel på rulleskøjter i visse parker]

I dette tilfælde vil det være nødvendigt at stille et yderligere ændringsforslag med f.eks. følgende

ordlyd:

Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 28

ændres »§ 23, stk. 6,« til: »§ 23, stk. 5,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

Derimod vil de nødvendige konsekvensændringer for lovforslagets nr. 7 (det vil sige, at »§ 23,

stk. 6,« ændres til »§ 23, stk. 5,«) kunne foretages redaktionelt. Også bestemmelser som de følgende

vil kunne rettes redaktionelt:

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 22, stk. 4,« henvisningen: »§ 23, stk. 6,«.

10.

§ 30, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Amtsrådet kan udarbejde regionplaner vedrørende anlæggelsen af keglebaner i regionen, jf. § 23,

stk. 5.«

e. Ordensmæssige og sproglige konsekvenser

Såfremt der i én bestemmelse i et lovforslag foretages en sproglig ændring, er udgangspunktet, at

der skal stilles ændringsforslag om tilsvarende sproglige ændringer til alle andre bestemmelser,

hvori det ændrede udtryk forekommer.

F.eks. kan det tænkes, at der stilles følgende ændringsforslag:

Til § 1

stk. 1

ændres »museumsbaner« til: »veteranbaner«.

[Ændret terminologi]

Hvis denne ændrede terminologi også skal gennemføres i andre bestemmelser i lovforslaget, er

udgangspunktet, at der også bør stilles ændringsforslag til de andre bestemmelser, hvori ordet

»museumsbaner« forekommer. I praksis har man dog undertiden accepteret, at der i tilslutning til et

ændringsforslag til hovedbestemmelsen føjes:

(Vedtages ændringsforslaget, foretages tilsvarende ændringer i §§ 6, 8-10 og 12 samt i

lovforslagets titel).

Derimod er det ikke nødvendigt at stille ændringsforslag om mere redaktionelt eller

ordensmæssigt betonede konsekvenser. Indeholder et ændringslovforslag to ændringer, og det ved

et ændringsforslag foreslås at udelade den ene af disse, bør der ikke stilles ændringsforslag om, at

ordet »ændringer« i den indledende tekst ændres til: »ændring«, ligesom de rent opstillingsmæssige

og typografiske konsekvenser foretages redaktionelt. Der vil endvidere redaktionelt blive indsat en

stykkebetegnelse for stk. 1 i f.eks. en ikrafttrædelsesbestemmelse i et ændringslovforslag, hvis der

176

- 22 -

stilles ændringsforslag om indsættelse af et nyt stykke efter stk. 1 og der i det fremsatte lovforslag

kun var ét stykke.

Som en anden type eksempel herpå kan nævnes følgende:

Et lovforslag indeholder følgende bestemmelse:

§ 24.

Trafikministeren kan give tilladelse til færdsel på motorveje og motortrafikveje af

1) køretøjer, der drives ved vindkraft,

2) pølsevogne,

3) trucker og

4) bæltekøretøjer.

Hvis der i dette tilfælde stilles ændringsforslag om, at

nr. 4

skal udgå, bør der ikke stilles æn-

dringsforslag om, at kommaet i nr. 2 skal ændres til: »og«, og at »og« i nr. 3 skal ændres til et

punktum.

Særligt i forbindelse med ændringslovforslag kan det forekomme, at et ændringsforslag kan få

ordensmæssige konsekvenser for andre bestemmelser i lovforslaget.

Lovforslaget kan f.eks. indeholde følgende bestemmelse:

§ 4

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod afholdelse af rulleskøjteløb

i gågader.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 4, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »knæbeskyttere« ordet: », albuebeskyttere«.

Hvis der vedtages ændringsforslag om, at nr. 6 skal udgå, skal ordene »der bliver stk. 5,« i nr. 7

udgå, men dette vil blive foretaget redaktionelt. Der skal altså ikke stilles ændringsforslag herom.

Tilsvarende kan det f.eks. ved indsættelse af nye numre være nødvendigt at foretage

konsekvensrettelser i andre numre. F.eks. kan man tænke sig, at et ændringsforslag affattes således:

Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 8, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Ophævelse af bemyndigelsesbestemmelse]

Hvis dette ændringsforslag vedtages, vil det være nødvendigt redaktionelt at ændre et

efterfølgende nummer af følgende type:

10.

§ 8, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

§ 7, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.«

Det vil her være nødvendigt at ændre nr. 10 således:

10.

§ 8, stk. 5,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

§ 7, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse«.

Heller ikke i dette tilfælde skal der stilles ændringsforslag herom.

- 23 -

17 7

8. Særligt om ændringsforslag til ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser,

bestemmelser om begrænsning af gyldighedstidspunkt, revisionsbestemmelser samt

bestemmelser om loves gyldighed på Færøerne og i Grønland

Ændringsforslag til bestemmelser af denne type frembyder i princippet ikke særlige lovtekniske

problemer. Dette gælder i særdeleshed for sådanne bestemmelser, som er eller skal placeres i

forslag til hovedlove, idet disse her opstilles og placeres efter helt de samme retningslinjer som

andre bestemmelser.

Med hensyn til sådanne bestemmelser i forslag til ændringslove erindres om, at mens de

materielle bestemmelser indeholdende de foreslåede ændringer i de(n) eksisterende lov(e) placeres i

de(n) første paragraf(fer), placeres bestemmelser om ikrafttræden m.v. her i selvstændige

efterfølgende paragraffer. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at paragraffer i

ændringslove er placeret centreret over paragraffens tekst, og at stykkebetegnelse kun medtages,

hvis paragraffen indeholder to eller flere stykker.

Redaktionelle konsekvenser af disse retningslinjer for opstillingen skal ikke medtages i

forbindelse med eventuelle ændringsforslag. F.eks. kan et ændringslovforslag indeholde følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Hvis der skal stilles ændringsforslag, der indebærer, at der skal indsættes et nyt stykke efter stk. 1,

affattes et sådant f.eks. således:

Til § 2

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

§§ 10 og 12 træder dog i kraft den 1. april 2004.«

[Udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]

Der bør således ikke stilles ændringsforslag om, at der indsættes stykkebetegnelse ved stk. 1, idet

en sådan indsættelse vil blive indsat redaktionelt. På tilsvarende måde vil stykkebetegnelsen for stk.

1 blive fjernet redaktionelt, hvis et ændringsforslag medfører, at en paragraf kun kommer til at

indeholde ét stykke.

Særlig med hensyn til bestemmelser, der indeholder en bestemt ikrafttrædelsesdato, henledes

opmærksomheden på, at der ved valg af dato bør tages hensyn til, at det vedtagne lovforslag skal

kunne stadfæstes og bekendtgøres i Lovtidende inden den valgte dato. I den forbindelse bør man

være særlig opmærksom på grundlovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, 6 og 7, der indebærer, at et

lovforslag normalt ikke kan stadfæstes før efter udløbet af en frist på tre søgnedage efter

lovforslagets endelige vedtagelse. Selv om det kan hævdes, at det er en selvfølge, at en lov ikke kan

håndhæves, før den har været bekendtgjort, og at det derfor undertiden fremføres, at den

omstændighed, at en lov først bekendtgøres efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato, kun har formel

betydning, accepteres det ikke i praksis, at der sker en sådan overskridelse. Dels vil en sådan

overskridelse være egnet til at skabe usikkerhed hos borgerne, og dels må en sådan overskridelse

anses for en alvorlig formel fejl, der uanset dens (normalt) ringe betydning for retsanvendelsen let

kan afhjælpes ved hjælp af et ændringsforslag.

Derimod forekommer det ikke helt sjældent, at en lov har virkning fra et tidspunkt, der ligger

forud for vedtagelsen og ikrafttrædelsen, dvs. knytter retsvirkninger til kendsgerninger, der ligger

- 24 -

178

forud for disse tidspunkter, jf. Anne Louise Bormann, Jens-Christian Bülow & Christian Østrup:

»Loven«, side 77.

- 25 -

179

II. Ændringsforslag til forslag til hovedlove

Med en hovedlov tænkes på en helt ny lov, der enten fastsætter regler på et område, der ikke hidtil

har været (fuldt ud) lovreguleret, eller skal afløse en eller flere hidtidige love på området. Man bør

dog være opmærksom på, at forslag til hovedlove ud over ophævelser af den lovgivning, den nye

lov skal afløse, undertiden også indeholder forslag om ændringer af bestående love. Sådanne

bestemmelser bør i princippet være formuleret på samme måde som forslag til ændringslove

Ændringsforslag til sådanne bestemmelser bør derfor formuleres på samme måde som ændringsfor-

slag til forslag til ændringslove, jf. nedenfor under afsnit III.

De nedenfor beskrevne retningslinjer gælder kun fuldt ud for lovforslag, der er opdelt i

paragraffer. Med hensyn til lovforslag uden paragrafinddeling henvises til afsnit V nedenfor.

1. Til titlen

Ændringsforslag til titlen stilles under overskriften: Til titlen. Det kan i denne forbindelse

bemærkes, at undertitler ikke forekommer i hovedlove.

a. Ny affattelse

Såfremt en helt ny affattelse af lovforslagets titel foreslås, anvendes formuleringen:

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om pølser med sennep«.

[Præcisering af lovens titel]

Teksten skrives centreret og med fed skrift. Det bemærkes, at der sættes punktum efter det sidste

citationstegn.

b. Ændring

Hvis der kun skal foretages ændringer i lovforslagets titel, anvendes f.eks. formuleringen:

Til titlen

Efter »sennep« indsættes: », ketchup og løg«.

[Præcisering af lovens titel]

De relevante ord skrives af æstetiske grunde med ordinær skrift.

Med hensyn til valget mellem ny affattelse og ændring henvises til de generelle bemærkninger

herom under afsnit I.4.

2. Vedrørende andre overskrifter end titlen

For så vidt angår kapiteloverskrifter og overskrifter til en eller flere paragraffer, gælder de samme

principper som ovenfor under 1. Der kan således både være tale om ny affattelse som vist under 1.a

og ændring som vist under 1.b. Dog skrives disse overskrifter med kursiv.

For at fastholde en ensartet typografi vil paragrafbestemmelsen være placeret indrykket ligesom ved forslag til hovedlove og ikke centreret som

ved forslag til egentlige ændringslove.

18 0

- 26 -

a. Kapiteloverskrifter

Ændringsforslag vedrørende en kapiteloverskrift stilles til det pågældende kapitel. De kan f.eks.

formuleres således:

Til kapitel 4

I kapiteloverskriften indsættes efter »bowlere« ordene: », cykelhuer og kasketter«.

[Præcisering af kapiteloverskriften]

b. Overskrifter inden for et kapitel

Andre overskrifter stilles til den nærmest følgende paragraf og kan f.eks. formuleres således:

Til § 14

Overskriften før paragraffen affattes således:

»Regler om hakket oksekød«.

[Præcisering af overskrift]

Det kan undertiden også forekomme, at der ønskes indsat en overskrift på et sted i lovforslaget,

hvor der ikke i forvejen forekommer en sådan. Et sådant ændringsforslag kan formuleres således:

Til § 31

Før paragraffen indsættes følgende overskrift:

»Særligt om øllebrød og sødsuppe«.

[Indsættelse af overskrift til § 31]

Der foreligger, for så vidt angår disse overskrifter, ikke nogen fast praksis med hensyn til place-

ring. De kan altså både forekomme centreret og helt ude ved venstre margin, men centrede

overskrifter er vistnok de hyppigst forekommende.

c. Overskrifter til afsnit m.v.

Enkelte større lovforslag kan være inddelt i afsnit

. Overskrifterne hertil er sat med »fed« skrift,

hvilket naturligvis også bør anvendes ved ændringsforslag om en ny affattelse af sådanne, f.eks.

således:

Til afsnit II

Overskriften affattes således:

»Det store kolde bord«.

[Præcisering af afsnitsoverskrift]

Sådanne ændringsforslag stilles til det pågældende afsnit som angivet i eksemplet.

Herudover kendes vistnok kun fra retsplejeloven og Danske lov en inddeling i bøger. Straffeloven er inddelt i »Almindelig del« og »Særlig del«,

men har i øvrigt ingen afsnitsinddeling. Ændringsforslag hertil må stilles efter samme principper som ændringsforslag til afsnit. Andre mere

særprægede inddelingsmåder kan forekomme, se f.eks. lov om skifte af fællesbo m.v.

- 27 -

3. Indsættelse af nye afsnit, kapitler, paragraffer, stykker, numre, litraer og punktummer

a. Nye afsnit, kapitler og paragraffer

Ændringsforslag om indsættelse af et eller flere nye afsnit, kapitler eller paragraffer placeres

under en overskrift som f.eks. en af følgende: »Nyt afsnit«, »Nyt kapitel«, »Ny paragraf«, »Nye

afsnit«, »Nye kapitler« eller »Nye paragraffer«. Placeringen i lovforslaget angives ved at nævne,

efter hvilken af de i lovforslaget eksisterende paragraffer den eller de nye enheder skal placeres.

Dog må man nødvendigvis anvende formuleringen »Før afsnit I, kapitel 1 eller § 1 indsættes ....« i

tilfælde, hvor det pågældende afsnit, kapitel eller paragraf skal placeres forrest. Der henvises i øv-

rigt til 5.a.

Hvis en ny paragraf eller et nyt kapitel skal placeres efter den sidste paragraf i et kapitel

henholdsvis efter det sidste kapitel i et afsnit, er det i reglen nødvendigt at præcisere, i hvilket

kapitel eller afsnit paragraffen henholdsvis kapitlet skal indgå, f.eks. således:

Ny paragraf

Efter § 7 indsættes i

kapitel 1

som ny paragraf:

»§ 01.

Fødevareministeren ...........................«

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om fremstilling af frugtsalat]

Det kan ofte være hensigtsmæssigt at anvende en tilsvarende fremgangsmåde, hvis en ny paragraf

eller et nyt kapitel skal placeres før den første paragraf i et kapitel henholdsvis før det første kapitel

i et afsnit, f.eks. således:

Nyt kapitel

Før kapitel 7 indsættes i

afsnit 2

som nyt kapitel:

»Kapitel 01

Regler om gebyr

§ 05.

I forbindelse med udstedelse af tilladelser ....

§ 06.

Gebyr opkræves endvidere i tilfælde ....

Stk. 2.

Gebyr opkræves dog ikke ....

§ 07.

Under særlige omstændigheder, herunder ....«

[Fastsættelse af gebyrregler]

Nye afsnit, kapitler og paragraffer benævnes fortløbende afsnit 01, afsnit 02, kapitel 01, kapitel

02, § 01, § 02 osv. uanset forslagsstiller. Dette betyder på den ene side, at efterfølgende afsnit, ka-

pitler og paragraffer ikke rykkes før eventuelt i forbindelse med indredaktionen og på den anden

side, at der kan/skal henvises til § 01 osv. i andre ændringsforslag.

Som omtalt under 2.b kan der undertiden forekomme overskrifter knyttet til en eller flere

paragraffer inden for et kapitel. Hvis en eller flere nye paragraffer skal indsættes med tilhørende

overskrift, bør dette formuleres således:

181

182

- 28 -

Ny paragraf

Efter § 6 indsættes som ny paragraf med tilhørende overskrift:

»Kartofler og jordskokker m.v.

§ 02.

Kartofler kan ......................«

[Fastsættelse af særlige regler for kartofler og jordskokker]

b. Nye stykker, numre og litraer

Ændringsforslag om indsættelse af et eller flere nye stykker, numre og litraer stilles til den pågæl-

dende paragraf. Med hensyn til nummerering er praksis normalt anderledes end ved indsættelse af

afsnit, kapitler og paragraffer som redegjort for ovenfor under a. Skal der således stilles ændrings-

forslag om indsættelse af et nyt stykke, angives det nye stykkes nummer, f.eks. således:

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Ministeren bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra stk. 1.«

[Dispensationsmulighed]

Denne formulering anvendes, hvis der i forvejen kun var ét stykke.

Såfremt der allerede var et stk. 2 og eventuelle følgende stykker, anvendes følgende formulering:

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Der kan af ministeren fastsættes særlige regler, for så vidt angår import af jordskokker fra

lande uden for EU og EØS.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4

[Dispensationsmulighed].

Bemærk, at konsekvensen for de efterfølgende stykker angives med en såkaldt rykningsklausul.

Konsekvensen bør også fremgå af eventuelle ændringsforslag, der stilles af den eller de samme

forslagsstiller(e) til disse efterfølgende stykker, f.eks. således:

Stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Der kan endvidere ...«

[Præcisering af undtagelsesbestemmelse]

Skal der indsættes flere nye stykker forskellige steder i en paragraf, bør konsekvensoplysningerne

»deles op«, f.eks. således:

- 29 -

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ministeren bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Dispensationsmulighed]

Efter stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nye stykker:

»Stk. 5.

Efter aftale med andre stater ....

Stk. 6.

Tilsvarende gælder, såfremt ....«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

[Generelle undtagelsesbestemmelser]

Tilsvarende gælder ved indsættelse af nye numre og litraer. Det bemærkes dog her, at rene

sproglige konsekvenser ikke bør anføres, ligesom der heller ikke bør stilles selvstændige ændrings-

forslag herom. Der henvises herom til afsnit I.7.e.

Skal det nye stykke indsættes før det eksisterende stk. 1, formuleres dette således:

Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Energiministeren kan efter forhandling ....«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

[Bemyndigelsesbestemmelse]

Det bemærkes, at der hverken sættes paragraf- eller stykkebetegnelse efter det indledende

citationstegn, jf. afsnit I.5.d.

I tilfælde, hvor der til en paragraf stilles to eller flere ændringsforslag om indsættelse af flere nye

stykker, kan det imidlertid i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at betegne de nye stykker som

»Stk. 01« osv. Det gælder navnlig, når den eller de samme forslagsstillere eller to eller flere

forskellige forslagsstillere stiller ændringsforslag om indsættelse af flere nye stykker, der ikke er

indbyrdes afhængige, og hvorom der formelt set hersker usikkerhed om, hvilke der eventuelt bliver

vedtaget.

Også i andre tilfælde kan det undertiden være hensigtsmæssigt at betegne nye stykker således.

Skal der f.eks. i en efterfølgende bestemmelse entydigt kunne henvises til et nyindsat stykke i en

foregående bestemmelse, vil det ofte være den eneste mulighed at betegne det nye stykke som »Stk.

01«. Stilles der nemlig ændringsforslag om indsættelse af et nyt stykke på »normal« vis som vist

således:

Til § 14

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ydes tilskud ..........................«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Tilskudsbestemmelse]

og når der senere af samme forslagsstiller(e) stilles ændringsforslag, hvor der skal henvises til det

nyindsatte stykke, således:

18 3

18 4

- 30 -

Til § 60

stk. 3

indsættes efter »statsgaranti efter § 13, stk. 4,« ordene: »og tilskud efter § 14, stk. 2,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

kan det i hvert fald undertiden være vanskeligt for indredaktøren med sikkerhed at afgøre, om der

med »§ 14, stk. 2« tænkes på det nyindsatte stykke eller det »gamle« stk. 2, der bliver stk. 3 – især

hvis sidstnævnte bestemmelse også indeholder regler om tilskud.

I stedet kunne man have valgt at formulere de to ændringsforslag således:

Til § 14

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ydes tilskud ..........................«

[Tilskudsbestemmelse]

Til § 60

stk. 3

indsættes efter »statsgaranti efter § 13, stk. 4,« ordene: »og tilskud efter § 14, stk. 01,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

I de tilfælde, hvor man benytter sig af at kalde nye stykker »Stk. 01« osv., skal der ikke anføres

nogen konsekvens for eventuelle efterfølgende stykker.

At gøre noget tilsvarende kan i hvert fald teoretisk være hensigtsmæssigt ved indsættelse af nye

litraer og numre.

c. Nye punktummer

Med hensyn til indsættelse af nye punktummer bemærkes, at selv om punktummer ligesom f.eks.

stykker karakteriseres numerisk ved deres indbyrdes placering (f.eks. »3. pkt.«), nummereres disse

ikke i selve lovteksten. Dette viser sig også i forbindelse med ændringsforslag om indsættelse af nye

punktummer. Hvis der ikke skal ske rykning af efterfølgende punktummer, anvendes følgende

formulering:

stk. 1

indsættes som

4. pkt.:

»Ministeren for det ydre rum kan i særlige tilfælde dispensere herfra.«

[Dispensationsadgang]

Hvis der skal se rykning af efterfølgende punktummer, anvendes derimod følgende formulering:

stk. 2

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Sådanne regler fastsættes efter forudgående høring af de berørte organisationer.«

[Krav om obligatorisk høring]

Der skal som udgangspunkt ikke angives nogen konsekvens for de efterfølgende punktummers

placering. Kun hvis der af den eller de samme forslagsstiller(e) også skal stilles ændringsforslag til

et efterfølgende punktum, bør konsekvensen omtales i en relativ bisætning, f.eks. således:

- 31 -

Stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., affattes således:

»Reglerne finder ikke anvendelse ............«

[Præcisering]

Det bemærkes, at der af æstetiske grunde foretages indrykning, selv om det pågældende punktum

normalt skal indføjes i en omløbende tekst.

Ændringsforslag om indsættelse af nye punktummer stilles til den pågældende paragraf.

4. Fjernelse af afsnit, kapitler, paragraffer, stykker, numre, litraer og punktummer

Det bemærkes, at der i ændringsforslag til forslag til hovedlove altid anvendes udtrykket »udgår«

i modsætning til, hvad der gælder for forslag til ændringslove, idet ændringslove angår ændringer i

gældende love.

a. Afsnit, kapitler og paragraffer

Ændringsforslag om, at afsnit, kapitler eller paragraffer skal udgå, stilles til pågældende afsnit,

kapitel eller paragraf. Eksempelvis kan et sådant ændringsforslag formuleres således:

Til kapitel 2

Kapitlet (§§ 5-17) udgår.

[Udeladelse af regler om pingviner]

Ændringsforslag om, at afsnit, kapitler og paragraffer skal udgå, skal ikke ledsages af oplysninger

om konsekvenserne heraf.

b. Stykker, numre og litraer

Ændringsforslag om, at stykker, numre og litraer skal udgå, skal i modsætning til ovenfor under a

ledsages af eventuelle konsekvensoplysninger for nummereringen eller litreringen, jf. hvad der

gjaldt for indsættelse, 3.b. Sådanne ændringsforslag kan f.eks. formuleres således:

stk. 2, nr. 3,

udgår

litra b.

Litra c og d bliver herefter litra b og c.

[Teknisk korrektion]

Men heller ikke her skal rene sproglige konsekvenser nævnes, jf. afsnit I.7.

c. Punktummer

Ændringsforslag om, at punktummer skal udgå, kan f.eks. formuleres således:

2. pkt.

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

Ligesom det er tilfældet med indsættelse af nye punktummer, jf. 3.c, anføres som hovedregel

ingen konsekvenser med hensyn til »nummerering«.

5. »Fordeling« af indholdet af en bestemmelse på flere bestemmelser

Det kan undertiden forekomme, at indholdet af en bestemmelse ønskes »fordelt« på flere

bestemmelser på samme niveau, f.eks. i forbindelse med en udvidelse af indholdet af den oprinde-

lige bestemmelse.

18 5

- 32 -

18 6

a. »Fordeling« af afsnit og kapitler

»Fordeling« af indholdet af ét afsnit eller kapitel på to eller flere vil i de fleste tilfælde foretages

på den måde, at der efter en paragraf foreslås indsat en ny afsnits- eller kapitelbetegnelse med

tilhørende overskrift, eventuelt kombineret med, at der foreslås en ændring af den hidtidige afsnits-

eller kapiteloverskrift, f.eks. således:

Til kapitel 11

I kapiteloverskriften udgår »og rødbededyrkning«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

Til § 34

Før paragraffen indsættes:

»Kapitel 01

Tilskud til rødbededyrkning«.

[Indsættelse af særskilt kapitel om tilskud til rødebededyrkning]

b. »Fordeling« af paragraffer

For så vidt angår »fordeling« af indholdet af paragraffer, bør der stilles to ændringsforslag, f.eks.

således:

Til § 45

Paragraffen affattes således:

»§ 45.

Industriministeren bemyndiges til .......«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

Ny paragraf

Efter § 45 indsættes som ny paragraf:

»§ 01.

Industriministeren kan overlade beføjelser ...... . ........«

[Hjemmel til delegation]

c. »Fordeling« af stykker, numre og litraer

Skal indholdet af et stykke, nummer eller litra »fordeles« på flere stykker, numre eller litraer, for-

muleres dette ved at lade den oprindelige bestemmelse udgå og derefter indsætte to eller flere (nye)

bestemmelser, hvoraf den første beholder den oprindelige bestemmelses betegnelse, mens de

følgende betegnes som omtalt under 3.b. Ændringsforslag af den type stilles efter samme principper

som nævnt under 4.b og kan f.eks. formuleres således:

- 33 -

Stk. 2

udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Pølsevogne ..... ........ ........

Stk. 3.

Isboder ..... ........«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Særregler for isboder]

Lidt sjældnere kan det forekomme, at to eller flere bestemmelser samlet ønsket »fordelt« på tre

eller endnu flere bestemmelser. Det kan f.eks. formuleres således:

stk. 3, nr. 2,

udgår

litra b

og i stedet indsættes:

»b) bonoboer,

c) gorillaer og

d) orangutanger.«

[Konsekvens af, at bonoboer nu betragtes som en selvstændig art]

d. »Fordeling« af punktummer

Med hensyn til »fordelingen« af et punktums indhold på to eller flere punktummer er den sprog-

lige fremgangsmåde i princippet den samme som ovenfor under 5.c. Blot skal man være op-

mærksom på, at punktummer ikke nummereres i selve lovteksten. Et ændringsforslag kan f.eks.

formuleres således:

stk. 2

udgår

4. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Kirkeministeren fastsætter vejledende retningslinjer vedrørende anvendelsen af altervin, her-

under om vinens alkoholindhold og type. Biskopperne kan inden for deres eget stift fastsætte øvre

og nedre grænser for alkoholindholdet og kan herudover forbyde anvendelsen af nærmere bestemte

vintyper. En sognepræst kan dog i særlige tilfælde opnå kirkeministerens tilladelse til at fravige de

regler, der er fastsat af biskoppen.«

[Præcisering af reglerne om altervin]

Der bør normalt ikke angives nogen konsekvens for eventuelle efterfølgende punktummer, jf. 3.c.

6. »Indskrænkning« af antallet af bestemmelser

Ændringsforslag, der har til hensigt at »koge« indholdet af to eller flere bestemmelser ned til én

eller i hvert fald færre bestemmelser, formuleres i det store hele efter de samme retningslinjer som

ovenfor under 5. Et sådant ændringsforslag kan f.eks. formuleres således:

stk. 3

udgår

nr. 2

og i stedet indsættes:

»2) at forbyde anvendelsen af solbriller og sutteklude,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.

[Forenkling]

7. Ny affattelse

a. Paragraffer

Ændringsforslag om ny affattelse af en paragraf kan f.eks. formuleres således:

18 7

- 34 -

18 8

Paragraffen affattes således:

»§ 47.

Loven træder i kraft den 1. april 2011.«

[Udskudt ikrafttræden]

b. Stykker, numre, litraer og punktummer

Ændringsforslag om ny affattelse af stykker, numre, litraer og punktummer formuleres i det store

hele tilsvarende. Det bemærkes dog, at ændringsforslag om en ny affattelse af stk. 1 eller af 1. pkt. i

et stykke bør formuleres således:

Stk. 1

affattes således:

»Fødevareministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til dyrkning af bananer i altankasser.«

[Banandyrkning i altankasser i særlige tilfælde]

Stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Endvidere kan fødevareministeren udstede regler om indretning af drivhuse beregnet til dyrkning

af kokosnødder.«

[Bemyndigelse til fødevareministeren]

Med hensyn til begrundelsen for at udelade paragrafnummeret henvises til afsnit I.5.d om

generelle regler om anvendelse af betegnelser i ændringsforslag.

8. Ændringer, indsættelse eller fjernelse af ord

Hvis et eller flere ord skal fjernes, anvendes formuleringen:

stk. 3

udgår »gedeost«.

[Fri adgang til forhandling af gedeost på tankstationer]

Skal den samme ændring foretages to eller flere steder inden for samme stykke, punktum el.lign.,

tilføjes f.eks. »(to steder)«.

Alternativt kan man anvende formuleringen:

stk. 3

udgår to steder »fynsk rygeost«.

[Fri adgang til forhandling af fynsk rygeost på tankstationer]

Er der flere punktummer i stykket, bør der også henvises til, i hvilket punktum ændringen skal

foretages:

stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »hytteost« ordene: », hvidløgsost og norsk myseost«.

[Inddragelse af hvidløgsost og norsk myseost under reglerne]

Noget tilsvarende gælder, såfremt der foreligger litrering eller nummerering:

stk. 5, nr. 7, litra c,

ændres »skinke med asparges« til: »skinke med melon«.

[Korrektion]

Såfremt der kun er ét stykke med kun ét punktum i paragraffen, anvendes formuleringen:

- 35 -

18 9

Ordene »gammel ost med sky og rom« ændres til: »mild skoleost«.

[Ændret indsatsområde]

Ved at indlede med »Ordet« eller »Ordene« undgår man at begynde med et citationstegn.

Endvidere bruges »ordet« eller »ordene« undertiden inde i en sætning, f.eks. for at adskille to

citerede udtryk, hvor det kan lette læsningen og indredaktionen. I visse tilfælde vil det være mere

hensigtsmæssigt at benytte sig af udtryk som »Datoen«, »Beløbet« og lign.

9. Ændringsforslag vedrørende bilag til lovforslaget

I relativt sjældne tilfælde forekommer det, at der til selve lovforslaget er knyttet et eller flere bi-

lag. Der tænkes altså ikke på de ret hyppige tilfælde, hvor der til lovforslagets bemærkninger er

knyttet et eller flere bilag, som er optrykt efter disse. Sådanne bilag har i hovedsagen samme status

som de egentlige bemærkninger, og der kan da heller ikke til sådanne bilag stilles ændringsforslag.

Hensigten med bilag til selve lovforslaget, som er optrykt efter lovforslagets tekst og inden be-

mærkningerne til lovforslaget, er, at de skal indgå som del af den til sin tid vedtagne lov, og de vil

da også blive optrykt sammen med lovteksten i Lovtidende (og forud herfor efter (2. og) 3. behand-

ling).

Som eksempler på sådanne bilag kan nævnes kort, lister over varetyper, sygdomme etc.,

traktattekster og mæglingsforslag m.v. En del af disse typer kan der ifølge sagens natur ikke stilles

ændringsforslag til, der tilsigter at ændre bilagets indhold. Dette gælder f.eks. kort, traktattekster og

mæglingsforslag m.v. Til sådanne bilag kan der kun tænkes stillet ændringsforslag om, at de skal

udgå og eventuelt erstattes af andre, ligesom der kan stilles ændringsforslag om indsættelse af

(yderligere) bilag af denne type. Andre former for bilag som de nævnte lister vil der ofte kunne

stilles ændringsforslag til, der ændrer bilagets indhold.

Ændringsforslag til bilag stilles under overskrifter som »Til bilag 00« eller »Til bilagene«.

Som eksempler på sådanne ændringsforslag kan nævnes:

Til bilag 1

Bilaget udgår.

Bilag 2 og 3 bliver herefter bilag 1 og 2.

[Udeladelse af bilag 1]

Til bilag 2

gruppe B

indsættes efter »Sygdomme hos flagermus. Rabies«:

»Sygdomme hos kænguruer

Smitsom pungbetændelse«.

[Tilføjelse til listen over smitsomme sygdomme hos dyr]

Til kortbilagene

Kortbilag 3

gengives således:

(Herefter følger bilaget i sin ændrede skikkelse).

[Ændret linjeføring]

Fra praksis kan henvises til betænkning over forslag til lov om beskyttelse af de ydre koge i

Tøndermarsken (Folketingstidende 1987-88, 1. samling, tillæg B sp. 457), ændringsforslag til 2.

19 0

- 36 -

behandling af forslag til lov om Ørestaden m.v. (L 24, folketingsåret 1991-92) og betænkning over

forslag til lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler) (L 69,

folketingsåret 1999-2000).

- 37 -

191

III. Ændringsforslag til forslag til ændringslove

Med ændringslove forstås love, der går ud på at ændre en bestående lov. Det er vigtigt her at

holde sig for øje, at også ændringsforslag hertil skal stilles til det fremsatte lovforslag og altså ikke

direkte til hovedloven. Skal der således foretages yderligere ændringer i hovedloven ud over, hvad

der allerede er omfattet af det fremsatte lovforslag, skal der typisk stilles ændringsforslag om

indsættelse af et nyt nummer i det fremsatte lovforslag.

Man bør endvidere være opmærksom på, at forslag til hovedlove ud over ophævelser af den

lovgivning, den nye lov skal afløse, undertiden også indeholder forslag om ændringer af bestående

love. Sådanne bestemmelser bør i princippet være formuleret på samme måde som forslag til

ændringslove

. Ændringsforslag til sådanne bestemmelser bør derfor formuleres på samme måde

som ændringsforslag til forslag til ændringslove.

Med hensyn til bestemmelser i forslag til ændringslove, der ikke indeholder forslag til ændringer i

en gældende lov, dvs. typisk ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, henvises til afsnit IV.

Opmærksomheden henledes endelig på, at de nedenfor beskrevne retningslinjer kun gælder fuldt

ud for lovforslag, der er opdelt i paragraffer. Med hensyn til lovforslag uden paragrafinddeling

henvises til afsnit V.

1. Til titlen

I modsætning til, hvad der er tilfældet i hovedlove, bør der normalt være undertitler i forslag til

ændringslove. Uanset dette stilles alle ændringsforslag til titlen under overskriften »Til titlen«.

a. Ny affattelse

Såfremt en helt ny affattelse af lovforslagets titel foreslås, anvendes formuleringen:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om firkløvere og hestesko

(Ændringer som følge af EF-direktiv om kommerciel udnyttelse af overtro)«.

[Korrektion af lovforslagets titel]

Teksten skrives centreret og bortset fra undertitlen med fed skrift af hensyn til indredaktionen. Det

bemærkes, at der sættes punktum efter det sidste citationstegn.

Såfremt det kun er undertitlen, der skal have en ny affattelse, anvendes formuleringen:

Undertitlen affattes således:

»(Ændringer som følge af EF-direktiv om kommerciel udnyttelse af overtro og anden magi)«.

[Præcisering af lovforslagets undertitel]

Titlen affattes således:

Teksten skrives centreret med ordinær skrift (brødskrift) og med punktum efter det sidste cita-

tionstegn.

Af hensyn til ønsket om at opretholde en ensartet typografi vil paragrafbetegnelsen dog være placeret indrykket ligesom ved forslag til hovedlove

og ikke centreret som ved forslag til egentlige ændringslove.

- 38 -

192

Der findes ikke nogen specifik betegnelse for den del af titlen, der ikke omfatter undertitlen. Man

kan altså ikke tale om »overtitlen« eller den »egentlige titel« el.lign. Det er derfor vigtigt at huske

undertitlen, såfremt der ønskes en ny affattelse af titlen uden ændring af undertitlen, f.eks. således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om firkløvere og hestesko og lov om sorte katte og stigers placering

(Ændringer som følge af EF-direktiv om kommerciel udnyttelse af overtro)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 00]

Alternativet er at formulere ændringsforslaget som en ændring, jf. nedenfor under b.

b. Ændring

Hvis der kun skal foretages ændringer i lovforslagets titel, anvendes f.eks. formuleringen:

Efter »jordbær« indsættes: », solbær og ribs«.

[Konsekvens af udvidelse af lovens anvendelsesområde]

De relevante ord skrives af æstetiske grunde med ordinær skrift.

For så vidt angår ændringsforslag om en ny affattelse af undertitlen, henvises til a ovenfor.

Med hensyn til valget mellem ny affattelse og ændring henvises til de generelle bemærkninger

herom under afsnit I.4 om affattelse af ændringsforslag.

2. Vedrørende andre overskrifter end titlen

Der vil relativt sjældent forekomme andre overskrifter end titlen i forslag til ændringslove. Ved

omfattende såkaldte samlelove, hvor et større antal love, der omfatter flere ministeriers lovgivning,

ønskes ændret i ét lovforslag, forekommer det dog, at lovforslaget enten inddeles i kapitler eller

forsynes med en overskrift for hvert ministerium. Disse formuleres således:

Kapitel 1

Socialministeriets forretningsområde

eller blot:

Beskæftigelsesministeriet

Ændringsforslag til sådanne overskrifter vil formentlig forekomme meget sjældent i praksis. I

givet fald skal ændringsforslag stilles på samme måde som vist i forbindelse med forslag til ho-

vedlove, jf. afsnit II.2 om ændringsforslag til andre overskrifter end titlen.

3. Indsættelse af nye kapitler, paragraffer og numre i ændringslovforslaget

a. Nye kapitler og paragraffer

Ændringsforslag om indsættelse af nye paragraffer og (sjældent forekommende, jf. 2) nye kapitler

formuleres efter samme principper som ændringsforslag til hovedlove, jf. afsnit II.3.a. Når der ses

bort fra de overgangsbestemmelser m.v., der er omtalt under afsnit IV nedenfor, er baggrunden for,

at der stilles ændringsforslag om indsættelse af en ny paragraf, at andre love ønskes omfattet af

ændringerne end det/dem, lovforslaget omfattede ved fremsættelsen. Sådanne ændringsforslag af-

fattes f.eks. således:

Titlen affattes således:

- 39 -

193

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om opdræt af kanariefugle, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 28. februar 1983, som senest

ændret ved lov nr. 456 af 31. november 1989, foretages følgende ændringer:

§ 13, stk. 2,

ophæves.

§ 18, stk. 3, 2. pkt.,

§ 28, stk. 2

ændres »landbrugsministeren« til: »kulturministeren«.«

[Konsekvensrettelser]

Det bemærkes, at ændringsforslag om indsættelse af nye kapitler og paragraffer ofte vil give

anledning til, at der skal stilles konsekvensændringsforslag til lovforslagets titel.

b. Nye numre

Som omtalt ovenfor i indledningen til dette afsnit er ændringsforslag om indsættelse af nye numre

affødt af, at der ønskes ændret andre steder i hovedloven end forudset ved fremsættelsen af

ændringslovforslaget. De skal naturligvis placeres i den rigtige rækkefølge i ændringslovforslaget.

Hvis der f.eks. i et lovforslag forekommer et nr. 11, der vedrører hovedlovens § 20, og et nr. 12, der

vedrører hovedlovens § 59, og hvis den omfattede ændring eksempelvis vedrører hovedlovens § 58,

så skal det nye nummer, der betegnes som nr. 01, 02, 03 etc., indsættes efter nr. 11. Ændrings-

forslaget kunne herefter se således ud:

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 58, stk. 2, nr. 3,

ophæves

litra b.

Litra c og d bliver herefter litra b og c.«

[Forenkling]

Det bemærkes, at hvis der er tale om en samlelov, hvor ændringerne i hver enkelt hovedlov er

placeret i hver sin paragraf i ændringslovforslaget, har hver paragraf sin selvstændige

nummerrækkefølge for de enkelte ændringer. Det følger heraf, at hver enkelt paragraf også har sin

selvstændige hjælpenummerrækkefølge. Skal der med andre ord indsættes nye numre i § 2, vil det

første nye nummer skulle betegnes nr. 01, uanset at der allerede er forslået indsat et nr. 01 i § 1.

4. Fjernelse af kapitler, paragraffer og numre

a. Fjernelse af kapitler og paragraffer

Ændringsforslag om fjernelse af paragraffer og (sjældent forekommende, jf. 2) kapitler formuleres

svarende til ændringsforslag til hovedlove, jf. II.4.a. Når der ses bort fra de overgangsbestemmelser

m.v., der er omtalt under afsnit IV nedenfor, er baggrunden for, at der ønskes stillet ændringsforslag

om fjernelse af en paragraf, at en af de love, lovforslaget omfattede ved fremsættelsen, (alligevel)

ikke ønskes omfattet af det vedtagne lovforslag. Sådanne ændringsforslag affattes f.eks. således:

- 40 -

19 4

Til § 2

Paragraffen udgår.

[De foreslåede regler i lov om hundeluftning udgår]

Vær opmærksom på, at ændringsforslag om fjernelse af kapitler og paragraffer ofte vil give

anledning til, at der skal stilles konsekvensændringsforslag til lovforslagets titel.

b. Fjernelse af numre

Baggrunden for ændringsforslag om fjernelse af et eller flere numre er, at en eller flere af de

ændringer i hovedloven, der var forudset ved fremsættelsen, (alligevel) ikke ønskes gennemført.

F.eks. kan det fremsatte lovforslag have indeholdt et nr. 7, hvorefter der i hovedloven skulle

indsættes et nyt stykke efter stk. 1 i § 11. Hvis der fremkommer et ønske om, at dette nye stykke

alligevel ikke skal indsættes i hovedlovens § 11, affattes et ændringsforslag herom således:

Nr. 7

udgår.

[Dispensationsmuligheden udgår]

5. »Fordeling« af indholdet af et nummer på flere

Det kan forekomme, at man i forbindelse med arbejdet med formuleringen af et ændringsforslag,

der skal ændre en af de foreslåede ændringsbestemmelser (numre), bliver opmærksom på, at ind-

holdet af bestemmelsen bør fordeles på flere bestemmelser i hovedloven. Hvis f.eks. det fremsatte

lovforslag har indeholdt en bestemmelse, der var fælles for en række produkter (æblegrød, æble-

mos, æblekage og æbletærte), men der under udvalgsarbejdet fremkommer ønske om, at der skal

gælde forskellige regler for disse produkter, kan et sådant ændringsforslag tænkes affattet således:

Nr. 8

udgår, og i stedet indsættes:

»8.

§ 12, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Industrielt fremstillet æblegrød må kun forhandles i genbrugsemballage. Nærmere regler

herom fastsættes af miljøministeren.«

01.

§ 12

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Miljøministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang industrielt fremstillet æblemos skal

forhandles i genbrugsemballage. Der kan herunder fastsættes særlige regler for forhandling af

æblemos til småbørn.«

02.

Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 12 a.

For tiden indtil 1. januar 2007 fastsættes ikke regler om karakteren af emballage til

industrielt fremstillede æblekager og æbletærter, men miljøministeren bemyndiges til efter forhand-

ling med branchen at fastsætte regler, der skal gælde efter denne dato.««

[Ændrede regler om anvendelse af genbrugsemballage til æblegrød m.v.]

6. Indskrænkning af antallet af numre

Tilsvarende kan det tænkes, at to eller flere numre bør »koges ned« til et mindre antal, f.eks.

således:

- 41 -

195

Nr. 15

udgår, og i stedet indsættes:

»15.

§ 17, stk. 5,

ophæves.«

[Yderligere regelforenkling]

7. Ny affattelse

a. Ny affattelse af kapitler og paragraffer

Ændringsforslag om en ny affattelse af paragraffer og (sjældent forekommende, jf. 2) kapitler

formuleres svarende til ændringsforslag til hovedlove, jf. afsnit II.7.a. Det vil f.eks. være aktuelt, for

så vidt angår overgangsbestemmelser.

Tidligere forekom det ret ofte, når der var tale om en enkelt ændring, at den foreslåede ændring

var sammenskrevet med indledningen, f.eks. således:

§1

I lov om nedsættelse af et ankenævn til behandling af klager over gummisko og kondisko m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 490 af 30. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 13 af 28. februar 2002,

ændres i

§ 37

»2005-06« til: »2006-07«.

Hvis der under udvalgsarbejdet fremkom ønske om, at der skulle foretages andre ændringer i

hovedloven end forudset ved fremsættelsen, måtte dette imødekommes ved formulering af et æn-

dringsforslag om en ny affattelse af § 1, f.eks. således:

Til § 1

Paragraffen affattes således:

»§ 1

I lov om nedsættelse af et ankenævn til behandling af klager over gummisko og kondisko m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 490 af 30. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 13 af 28. februar 2002,

foretages følgende ændringer:

§ 13

ophæves.

§ 37

ændres »2005-06« til: »2006-07«.«

[Præcisering af undtagelsesbestemmelse]

Det bemærkes, at praksis har vist, at en sådan sammenskrivning af indledning og foreslået

ændring, herunder også ophævelse af en eller flere paragraffer, er uhensigtsmæssig. Den

forekommer derfor nu kun sjældent og må også frarådes.

b. Ny affattelse af numre

Hvis der skal foretages sådanne ændringer i et nummer, at det er nødvendigt eller i hvert fald hen-

sigtsmæssigt, f.eks. fordi der både skal foretages ændringer i den indledende tekst og i den

materielle ændring, at foreslå en ny affattelse af nummeret, kan dette formuleres i

overensstemmelse med følgende eksempel:

19 6

- 42 -

Den oprindeligt foreslåede affattelse:

19.

§ 23

affattes

stk. 1

således:

»Trampoliner, der ikke er typegodkendt, må ikke opstilles på steder, der er tilgængelige for

offentligheden.«

Det ønskede ændringsforslag:

Nr. 19

affattes således:

»19.

§ 23, stk. 1,

ændres »godkendt af kommunalbestyrelsen« til: »typegodkendt«.«

[Opretholdelse af det udtrykkelige forbud mod opstilling af ikkegodkendte trampoliner i private

børnehaver]

8. Ændringer i numre

Såfremt der skal stilles ændringsforslag, der indebærer ændringer i et nummer, bør man ved

formuleringen heraf tage udgangspunkt i indholdet og formuleringen af dette nummer. Afgørende

er, om nummeret indebærer indsættelse af en helt ny bestemmelse – det være sig kapitel, paragraf,

stykke, nummer, litra eller punktum – i hovedloven (a), eller om nummeret indebærer en ny affattel-

se af en bestemmelse, der allerede findes i hovedloven (b). Det bemærkes i øvrigt, at der i den

indledende tekst i ændringsforslagene skal henvises til både det pågældende nummer og den

bestemmelse i hovedloven, der skal indsættes eller ændres, og at begge henvisninger skal

kursiveres.

a. Ændringer i en foreslået ny bestemmelse i hovedloven

Såfremt det i et nummer allerede er foreslået, at der skal indsættes en helt ny bestemmelse i

hovedloven, f.eks. således:

§ 25, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Fremstilling af marmelade af søde kirsebær kræver ikke tilladelse.«

eller:

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Til fremstilling af marmelade må ikke anvendes klister som stivelsesmiddel. Ministeren

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.«,

formuleres ændringsforslag hertil efter følgende model:

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 25, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »søde« til: »sure«.

[Ændring af området for fri fremstilling af marmelade]

- 43 -

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 28 a

indsættes i

2. pkt.

efter »dog i« ordet: »helt«.

[Indskrænkning af ministerens dispensationsmulighed]

b. Ændringer i en foreslået ny affattelse af en eksisterende bestemmelse i hovedloven

Hvis der i et nummer foreslås en ny affattelse af en allerede eksisterende bestemmelse i hoved-

loven, f.eks. således:

13.

§ 25, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»Fremstilling af marmelade af søde kirsebær kræver ikke tilladelse.«

eller:

14.

§ 28 a

affattes således:

»§ 28 a.

Til fremstilling af marmelade må ikke anvendes klister som stivelsesmiddel. Ministeren

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.«,

formuleres ændringsforslag hertil efter følgende model:

I den under

nr. 13

foreslåede affattelse af

§ 25, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »søde« til: »sure«.

[Ændring af området for fri fremstilling af marmelade]

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§ 28 a

indsættes i

2. pkt.

efter »dog i« ordet: »helt«.

[Indskrænkning af ministerens dispensationsmulighed]

9. Ændringer i indledningen og den indledende tekst og konsekvenstekster i de enkelte numre

Når der ses bort fra den type eksempler, der er omtalt ovenfor under 7.a, vil det normalt ikke være

nødvendigt at stille ændringsforslag, der berører indledningen. Selv om der efter fremsættelsen af

lovforslaget er blevet vedtaget andre ændringer i hovedloven, antages det i praksis, at det normalt

ikke er nødvendigt at stille ændringsforslag, hvorved der tilføjes en henvisning til dette senere

vedtagne lovforslag.

Et ændringslovforslags indledende tekst kan f.eks. være sålydende:

§1

I lov om kunstige havebassiner og springvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. november

2000, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 37 af 1. april 2002, foretages følgende ændringer:

Hvis der nogen tid efter fremsættelsen vedtages et andet ændringslovforslag om lov om kunstige

havebassiner og springvand m.v., vil man normalt blot kunne indsætte denne senere ændring redak-

tionelt. Hvis man i det pågældende ministerium eller hvis den pågældende udvalgssekretær bliver

opmærksom på en sådan mellemkommende ændring, bør man rette henvendelse til den lovteknisk

ansvarlige, der vil foretage rettelsen redaktionelt i forbindelse med optryk af lovforslaget efter 2.

eller 3. behandling. Skulle dette imidlertid blive overset, har dette kun ordensmæssig og altså ikke

nogen materiel betydning.

I enkelte tilfælde vil en sådan mellemkommende lovændring imidlertid have betydning for

henvisningerne i det lovforslag, der efterfølgende skal gennemføres i Folketinget. I sådanne tilfælde

19 7

19 8

- 44 -

bør der stilles særskilt ændringsforslag, der ændrer indledningen, og undertiden også ændringsfor-

slag, der ændrer den indledende tekst i et eller flere numre, betegnelserne for de stykker m.v., der

omfattes af ændringerne, og eventuelle konsekvenstekster. Sådanne ændringsforslag kan i det

nævnte eksempel tænkes formuleret således:

Til § 1

I indledningen ændres »§ 4 i lov nr. 37 af 1. april 2002« til: »lov nr. 102 af 3. maj 2007«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

nr. 2

ændres i den indledende tekst »efter stk. 3« til: »efter stk. 6«, det foreslåede nye stykke

betegnes stk. 7, og den angivne konsekvens affattes således:

»Stk. 7 bliver herefter stk. 8.«

[Konsekvens af lov nr. 102 af 3. maj 2007]

Fra praksis kan henvises til L 214 og L 235, folketingsåret 1991-92.

Hertil kan komme ændringsforslag, der medfører ændringer af henvisninger i de tekster, der skal

indgå i hovedloven. Sådanne ændringsforslag affattes i overensstemmelse med det, der er beskrevet

i 8.

En særlig situation kan opstå, hvis den mellemkommende ændring nok er vedtaget, men endnu

ikke bekendtgjort i Lovtidende. F.eks. kan den mellemkommende ændring være blevet vedtaget

under et tidligere dagsordenspunkt i samme møde. I disse tilfælde er man henvist til at anvende

følgende konstruktion:

Til § 1

I indledningen ændres »ændret ved § 4 i lov nr. 37 af 1. april 2006« til: »ændres ved det af Fol-

ketinget den 29. april 2006 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om private havebassiner og

springvand m.v. (Forenkling, decentralisering og regelsanering)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Fra praksis kan henvises til ændringsforslag til 3. behandling af forslag til lov om ændring af

forskellige love på Undervisningsministeriets område. (Opfølgning på aftale om bedre uddannelser

m.v.) (L 72, folketingsåret 2002-03). Se endvidere betænkning over ændringsforslag til 3.

behandling af forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven.

(Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) (L 111, folketingsåret 2004-05, 2.

samling), hvor det fandtes hensigtsmæssigt at affatte de ændrede indledninger som nye affattelser.

- 45 -

19 9

IV. Ændringsforslag til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. i

forslag til ændringslove

Ud over forslag til ændringer i bestående love vil ændringslovforslag normalt også indeholde

bestemmelser af mere formel karakter. Sådanne bestemmelser kan typisk være:

1) Ikrafttrædelsesbestemmelser.

2) Overgangsbestemmelser.

3) Lovændringens gyldighed for Grønland og Færøerne.

4) Bestemmelser om lovens stadfæstelse.

Det må understreges, at denne opremsning ikke nødvendigvis er udtømmende.

Det bemærkes, at paragrafangivelsen, ligesom tilfældet er med andre paragrafangivelser i æn-

dringslovforslag, er placeret centreret oven over selve teksten til paragraffen. Endvidere angives

stykkebetegnelse for stk. 1 kun, når der forekommer flere stykker i paragraffen.

Med hensyn til ændringsforslag til ikrafttrædelsesbestemmelser er årsagen til, at der skal stilles

ændringsforslag typisk, at den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato er passeret, mens udvalgs-

arbejdet har stået på, eller at det må forudses, at den vedtagne og stadfæstede lov ikke kan nå at

blive kundgjort i Lovtidende inden denne dato. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at

et lovforslag som hovedregel først kan stadfæstes, efter at der gået tre søgnedage fra lovforslagets

endelige vedtagelse, jf. grundlovens § 42, stk. 2. Under alle omstændigheder påhviler det det

pågældende fagministerium at kontakte Retsinformation med henblik på at sikre, at loven kan nå at

blive kundgjort inden den ønskede ikrafttrædelsesdato, hvis der blot forekommer den mindste tvivl.

200

- 46 -

V. Ændringsforslag til lovforslag uden paragraffer

Et lovforslag kan efter Folketingets praksis ikke bestå af en enkelt paragraf. Dette indebærer, at et

lovforslag, der kun består af én samlet bestemmelse, betragtes som et lovforslag uden paragraffer.

Tidligere forekom regeringslovforslag uden paragrafinddeling f.eks. undertiden i forbindelse med

forslag til lov om optagelse af statslån i udlandet, men dette forekommer tilsyneladende ikke mere.

Dette hænger til dels sammen med, at næsten alle regeringsforslag i dag forsynes med en ikrafttræ-

delsesbestemmelse, der altid bør placeres i en selvstændig paragraf. Enkelte regeringslovforslag

uden ikrafttrædelsesbestemmelse forekommer dog, jf. f.eks. forslag til lov om ændring af lov om

kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. (Ophævelse

af revisionsbestemmelse) (L 72, folketingsåret 1997-98, 2. samling). Der kan også henvises til

forslag til lov om ændring af lov om visse hovedlandevejsstrækninger. (Vendsysselmotorvejene) (L

232, folketingsåret 1993-94), som ved fremsættelsen kun bestod af én paragraf. Dette var som

nævnt ikke formelt lovteknisk korrekt efter Folketingets praksis, og paragrafbetegnelsen blev derfor

også slettet redaktionelt i forbindelse med optryk af lovforslaget efter 3. behandling. Imidlertid bør

ændringsforslag til et sådant lovforslags tekst stilles til den udformning, lovforslaget fremtræder i

ved fremsættelsen og dermed til § 1, ligesom afstemningerne ved 2. behandling afvikles i overens-

stemmelse hermed.

I det omfang Folketingets praksis følges, vil et lovforslag uden paragraffer normalt heller ikke

være forsynet med andre former for opdelinger end eventuelt punktummer og for ændringslovfor-

slags vedkommende numre. Teoretisk kan det imidlertid ikke udelukkes, at der i et sådant lovfor-

slag forekommer en inddeling i stykker, numre (i forslag til hovedlove) og litraer, men det ses

vistnok ikke i praksis og er næppe heller hensigtsmæssigt. Specielt med hensyn til lovforslag uden

paragraffer, der har til hensigt at ophæve en bestående lov, henvises til afsnit VI om ændringsfor-

slag til forslag til ophævelseslove.

Mens der altså stort set ikke forekommer regeringslovforslag uden paragraffer, forekom det i

hvert fald tidligere ikke helt sjældent, at private lovforslag var uden paragrafinddeling. Dette

forekom, såvel for så vidt angår forslag til hovedlove som – noget hyppigere – forslag til

ændringslove. Som det er nævnt ovenfor, er det bl.a. en forudsætning, at lovforslaget ikke er

forsynet med en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse, idet en sådan altid bør placeres i en selvstændig

paragraf. Disse lovforslag træder derfor i kraft i overensstemmelse med lovtidendelovens

bestemmelser, såfremt de vedtages.

Ændringsforslag til lovforslag uden paragrafinddeling vil som altovervejende hovedregel enten

skulle stilles til lovforslagets titel eller tekst. Undtagelsesvis kan der forekomme ændringsforslag til

bilag, der opstilles i overensstemmelse med reglerne om ændringsforslag til lovforslag i øvrigt, jf.

afsnit II.9. Med hensyn til ændringsforslag til titlen adskiller opstillingen sig heller ikke fra de

regler, der gælder herom for lovforslag i øvrigt, jf. afsnit II.1 og III.1. Det er således kun i

forbindelse med ændringsforslag til lovforslagets tekst, at der er grund til at knytte særlige be-

mærkninger til denne type lovforslag, og det særegne er egentlig blot, at alle ændringsforslag skal

stilles til teksten. Der er således stor lighed med ændringsforslag, der stilles til beslutningsforslag,

jf. afsnit XII, og ligesom det er tilfældet for sådanne ændringsforslags vedkommende, er det

vanskeligt at opstille mere generelle regler for opstilling af ændringsforslag til lovforslag uden

paragraffer.

1. Forslag til hovedlove

Især for sådanne lovforslags vedkommende er ligheden med beslutningsforslag meget stor.

- 47 -

a. Lovforslag bestående af en enkelt sætning

Hvis lovforslaget kun består af en enkelt sætning, kan der kun henvises til teksten eller til bestå-

ende ord i teksten. Ændringsforslag kan f.eks. være udformet således:

Til teksten

Teksten affattes således:

»Amtskommunerne nedlægges med virkning fra den 1. januar 2006.«

[Præcisering]

Efter »sjippetove,« indsættes: »hinkesten«.

[Udvidelse af lovens område]

Ordet »yoyoer« udgår.

[Forbuddet mod brug af yoyoer i offentlige transportmidler udgår]

Ordet »slangebøsser« ændres til: »vandpistoler«.

[Ændret bevæbning af civile vagtværn]

Efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Kulturministeren fastsætter nærmere regler herom.«

[Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om antallet af kustoder ved museer, der modtager

offentlig støtte]

Det bemærkes, at det sidstnævnte tilfælde er helt parallelt med, hvad der gælder for lovforslag be-

stående af flere sætninger, jf. b nedenfor.

b. Lovforslag bestående af flere sætninger, men uden formel inddeling

Hvor teksten består af flere sætninger (punktummer), bør der i ændringsforslag henvises til det

pågældende punktum, f.eks. således:

2. pkt.

udgår.

[Undtagelse vedrørende kakaduer udgår]

3. pkt.

indsættes efter »katamaraner,« ordet: »trimaraner,«.

[Udvidelse af lovens område]

2. pkt.

ændres »tomatketchup« til: »tomatpuré«.

[Teknisk korrektion]

Efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om fremstilling af remoulade.«

[Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse]

Det sidste eksempel illustrerer fremgangsmåden, hvis der efter 2. pkt. allerede er et eller flere

punktummer. I modsat fald skrives:

2 01

2 02

- 48 -

Som

3. pkt.

indsættes:

»Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om fremstilling af konserveret

pesto.«

[Indsættelse af bemyndigelsesbestemmelse]

c. Lovforslag med formel inddeling

Som anført ovenfor vil det næppe forekomme i praksis, at forslag til hovedlove uden paragraffer

er forsynet med en anden inddeling. Skulle det imidlertid forekomme, skal ændringsforslag –

bortset fra sådanne, der stilles til titlen eller eventuelle bilag – stilles til teksten, f.eks. således:

Til teksten

stk. 2

udgår »syltede agurker«.

[Syltede agurker udgår af lovforslaget]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»4) nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med den daglige renovation hos stinkdyr,«.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

[Udvidelse af bemyndigelsesbestemmelse]

Nr. 5, litra g,

der bliver nr. 6, litra g, affattes således:

»g) tandpleje for krokodiller,«.

[Præcisering]

2. Forslag til ændringslove

Forslag til ændringslove uden paragraffer kan enten forekomme med eller uden formel inddeling

(inddeling i numre).

a. Lovforslag uden formel inddeling

Såfremt lovforslaget ikke indeholder en formel inddeling, det vil sige, at det typisk kun indeholder

forslag om en enkelt ændring, kan ændringsforslag f.eks. tænkes udformet således:

Til teksten

Tidsangivelsen »2006-07« ændres til: »2007-08«.

[Yderligere udskydelse af revision]

Den foreslåede ændring affattes således:

»§ 27

ophæves.«

[Hele regelsættet om indretning af campingpladser i vådområder foreslås ophævet]

I den foreslåede ændring af

§ 28

indsættes efter »rosenkål,« ordet: »broccoli,«.

I praksis vil sådanne eksempler, idet de foreslåede ændringer så og sige altid placeres i numre, jf.

nedenfor under 2.b. Det gælder også, selv om der kun foreslås en enkelt ændring.

- 49 -

2 03

b. Lovforslag med formel inddeling

Såfremt et lovforslag uden paragraffer indeholder forslag om en eller flere ændringer, vil disse

typisk være placeret i forskellige numre. Ændringsforslag hertil vil f.eks. kunne formuleres således:

Til teksten

Nr. 2

udgår.

[Ændringen vedrørende biavl udgår]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 25, stk. 2,

ophæves.«

[Revisionsbestemmelsen i loven foreslås ophævet]

I den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§ 14, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »De Samvirkende

Perlehønseavlerforeninger på Østfyn,« ordene: »Dansk Elefantgræsavlerforening,«.

[Udvidelse af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Indførelse af Nye Produkter i Landbruget]

- 50 -

204

VI. Ændringsforslag til forslag til ophævelseslove

Forslag til ophævelseslove, dvs. lovforslag, der går ud på at ophæve en eksisterende lov, skal

ifølge FFO § 10, stk. 1, 2. pkt., betegnes forslag til lov om ophævelse af den pågældende

eksisterende lov og vil typisk være formuleret svarende til ændringslovforslag med to eller i hvert

fald ganske få paragraffer. § 1 indeholder en bestemmelse om, at en nærmere angivet eksisterende

lov skal ophæves, og § 2 og eventuelle efterfølgende paragraffer indeholder bestemmelser om

ikrafttræden, overgang, gyldighed for Færøerne og Grønland og lign.

I modsætning til egentlige ændringslove indeholder § 1 i ophævelseslove ikke numre eller anden

form for inddeling, men (typisk) blot en enkelt sætning efter følgende model:

»Lov om autorisation af skopudsere, jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 20. september 1956,

ophæves.«

Ændringsforslag vil formentlig ret sjældent forekomme i forbindelse med ophævelseslove. Dette

gælder især ændringsforslag til titlen og § 1. Skulle det af en eller anden grund vise sig nødvendigt

at stille et ændringsforslag hertil, bør sådanne affattes efter samme retningslinjer som ændringsfor-

slag til forslag til ændringslove, jf. afsnit III, herunder nr. 1, for så vidt angår ændringsforslag til

titler. For sidstnævntes vedkommende kunne sådanne tænkes at forekomme, hvis en yderligere lov

skal ophæves, eller hvis man opgiver at ophæve en lov. Sådanne ændringsforslag kunne f.eks.

affattes således:

Til titlen

»Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om autorisation af skopudsere og lov om forbud mod ballondans på

visse offentlige arealer«.

eller

Efter »skopudsere« indsættes: »og lov om forbud mod ballondans på visse offentlige arealer«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. x]

Med hensyn til ændringsforslag til § 1 vil dog der være den forskel, at § 1 i forslag til

ophævelseslove ikke er inddelt i numre, men det vil næppe i praksis give anledning til problemer.

Ændringsforslag vil således f.eks. kunne tænkes affattet således:

Til § 1

Paragraffen affattes således:

»§ 1

Lov om .........................................«

[Teknisk korrektion]

eller:

Titlen affattes således:

- 51 -

2 05

Til § 1

Datoen »5. september 1958« ændres til: »6. september 1958«.

[Berigtigelse af dato]

Ændringsforslag til § 2, dvs. til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne, vil derimod nok

kunne forekomme noget hyppigere. Sådanne ændringsforslag bør stilles efter helt de samme

retningslinjer som ændringsforslag til de tilsvarende bestemmelser i forslag til ændringslove, jf.

afsnit IV, hvortil henvises.

206

- 52 -

VII. Underændringsforslag

1. I forbindelse med forslag til hovedlove

Ved underændringsforslag forstås i henhold til FFO § 18, stk. 2, 2. pkt., forslag til forandring af

ændringsforslag. Et underændringsforslag skal derfor altid gå ud på at ændre i et ændringsforslag,

der er stillet, og må ikke udformes som en ny affattelse af dette. Et underændringsforslag placeres

umiddelbart efter det ændringsforslag, det er stillet til, og konsekvensen af, at der stilles et underæn-

dringsforslag, er, at der skal stemmes om underændringsforslaget forud for det ændringsforslag,

hvortil det er stillet.

Der kan f.eks. være stillet et ændringsforslag af følgende indhold:

Til § 37

miljøministeren,

tiltrådt af et

flertal

(IRP, UC, RD og SLF):

17)

Stk. 6

affattes således:

»Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i offentlige anlæg, der er beliggende i

kommunen, ikke må spilles tennis, badminton, golf, minigolf, kroket, boule (pétanque) eller boccia

uden særlig tilladelse i det enkelte tilfælde fra de kommunale myndigheder.«

[Udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence]

Hvis Borgerlige Socialister med en enkelt undtagelse kan tilslutte sig denne formulering, kan

partiet formulere sit synspunkt med et underændringsforslag af følgende karakter:

Af et

mindretal

(BS):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 17

18)

I den ved ændringsforslag nr. 17 foreslåede affattelse af

stk. 6

udgår »kroket,«.

[Begrænset udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence]

I stedet kunne Borgerlige Socialister have valgt at stille et helt nyt ændringsforslag som alternativ

til det, ministeren havde stillet:

18)

Stk. 6

affattes således:

»Stk. 6.

Kommunen kan bestemme, at der i offentlige anlæg, der er beliggende i kommunen, ikke

må spilles tennis, badminton, golf, minigolf, boule (pétanque) eller boccia uden særlig tilladelse i

det enkelte tilfælde fra de kommunale myndigheder.«

[Begrænset udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence]

Såfremt denne løsning vælges, vil afstemningsrækkefølgen (og normalt den rækkefølge, hvori æn-

dringsforslagene placeres indbyrdes) bero på, hvilket af de stillede ændringsforslag (nr. 17 og 18)

der er mest vidtgående i forhold til det fremsatte lovforslag.

Det vil til enhver tid være en skønssag, om det vil være mest hensigtsmæssigt at formulere et

konkurrerende ændringsforslag som et underændringsforslag eller som nyt selvstændigt ændrings-

forslag. Fordelene ved at benytte sig af at formulere et underændringsforslag kan være, at man

sikrer sig en afstemning om den holdning, der ligger bag underændringsforslaget forud for afstem-

ningen om ændringsforslaget, at det gøres mere overskueligt, hvori den afvigende holdning består,

- 53 -

og at det er lettere (mere pladsbesparende) at formulere. Omvendt kan det i andre situationer være

unødigt besværligt at formulere et ændringsforslag som et underændringsforslag, ligesom det –

afhængigt af karakteren i det enkelte tilfælde – kan gøre det vanskeligere at sætte sig ind i forslags-

stillernes intentioner. Til en vis grad gør der sig i dette spørgsmål de samme hensyn gældende, som

er nævnt i det generelle afsnit om affattelse af ændringsforslag, jf. I.4.

Det har været diskuteret, om et parti, der har stillet et underændringsforslag, også kan optræde

blandt forslagsstillerne til det ændringsforslag, som underændringsforslaget har til hensigt at ændre,

eller som en del af et tiltrædende udvalg, flertal eller mindretal til dette ændringsforslag. Ville

Borgerlige Socialister med andre ord have kunnet optræde som del af det flertal, der havde tilsluttet

sig ændringsforslag nr. 17 i det eksempel, der er nævnt ovenfor?

Udgangspunktet må være, at et parti må antages at have én holdning til en bestemt sag og ikke to

mere eller mindre modstridende. I det konkrete eksempel må man kunne gå ud fra, at Borgerlige

Socialister enten går ind for, at kroket skal være omfattet af den foreslåede regel, eller for, at dette

ikke skal være tilfældet. Borgerlige Socialister kan ikke gå ind for begge dele. Ikke desto mindre

forekommer det ikke helt sjældent, at et parti udtrykkeligt ønsker at stå som forslagsstiller eller

tiltrædende ved begge ændringsforslag. I dette tilfælde må man tolke partiets holdning således, at

partiet principalt går ind for en vedtagelse af ændringsforslaget med det stillede underændringsfor-

slag, men at det subsidiært kan støtte en vedtagelse af ændringsforslaget uden det stillede ændrings-

forslag, jf. i øvrigt afsnit I.6 om alternative ændringsforslag.

Der er ikke noget i vejen for, at der stilles flere underændringsforslag til det samme ændringsfor-

slag. I det ovenfor beskrevne eksempel kunne man således tænke sig følgende yderligere underæn-

dringsforslag stillet:

Af et

mindretal

(FA):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 17

19)

I den ved ændringsforslag nr. 17 foreslåede affattelse af

stk. 6

indsættes efter »kroket« ordet:

»langbold,«.

[Yderligere udvidelse af kommunalbestyrelsens kompetence]

Det bemærkes, at der i forbindelse med hvert underændringsforslag benyttes overskriften:

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. x

I princippet er der intet i vejen for, at der stilles underændringsforslag til underændringsforslag.

Fremgangsmåden er imidlertid uheldig af afstemningsmæssige grunde og kan undgås ved, at der

stilles sideordnede underændringsforslag.

2. I forbindelse med forslag til ændringslove

Ligesom der kan stilles underændringsforslag til ændringsforslag til et forslag til en hovedlov som

vist i de ovenfor nævnte eksempler, kan der stilles underændringsforslag til ændringsforslag til et

forslag til ændringslov, således som det følgende eksempel viser:

2 07

208

- 54 -

Til § 1

Af et

mindretal

(IRP):

I den under

nr. 3

foreslåede ændring af

§ 11, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»I byer og i bymæssig bebyggelse må der ikke køres med skateboard eller løbes på rulleskøjter på

offentlig vej.«

[Forbud mod skateboard og rulleskøjter i visse områder]

Af et

mindretal

(BS):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 1

I det ved ændringsforslag nr. 1 foreslåede

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

udgår »eller løbes på rulleskøj-

ter«.

[Begrænsning af forbuddet]

Det bemærkes, at der efter praksis ofte ikke henvises til lovforslagets nr. 3 i underændringsfor-

slaget, selv om dette ud fra en formel betragtning kunne siges at være nok så korrekt. Imidlertid må

det erkendes, at dette som oftest ville medføre unødigt snørklede sætningskonstruktioner, der i

stedet for den tilstræbte entydighed snarere ville skabe uklarhed. Fra praksis kan henvises til

betænkning over forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af

boligforholdene. (Lejefastsættelse i nye private udlejningsejendomme) (L 63, folketingsåret 1991-

92). Som eksempel på, at der er henvist til nummeret, kan henvises til betænkning over forslag til

lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. (Det repræsentative

demokrati i uddannelsessystemet) (L 98, folketingsåret 1999-2000). Tilsvarende gælder, når der i

ændringsforslaget indsættes et nyt nummer, jf. f.eks. betænkning over forslag til lov om ændring af

teaterloven. (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab) (L 163, folketingsåret 1998-99).

- 55 -

209

VIII. Deling af lovforslag

1. Procedureregler for deling af forslag

a. Indledning

Her vil blive gennemgået mere praktiske eksempler på spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med

deling af lovforslag. Der tages således ikke stilling til mere teoretiske overvejelser om, hvilke

formelle regler deling af lovforslag hviler på, herunder om eventuelle identitetsproblemer som følge

af en deling.

b. Hvornår kan der stilles ændringsforslag om deling?

Baggrunden for ønsket om deling af et lovforslag kan være politisk, praktisk eller teknisk. F.eks.

kan deling være begrundet i et ønske om at gennemføre dele af et lovforslag hurtigt og udsætte

behandlingen af resten af lovforslaget, der kan være forskellige flertal, der støtter forskellige dele af

lovforslaget, eller det kan være ønskeligt, at lovforslaget af ordensmæssige grunde gennemføres

som to eller flere love (f.eks. kan indholdsmæssigt forskellige ændringer i et lovforslag om ændring

af retsplejeloven ønskes opsplittet i to love – én om strafferetlige emner og én om borgerlige sager).

Det er praksis, at ændringsforslag om deling af et lovforslag

kun accepteres ved 2. behandling,

denne praksis bør fastholdes af formelle og praktiske grunde. Begrundelsen herfor er dels, at deling

af lovforslag kan være forbundet med så store tekniske problemer, at det er nødvendigt at

forbeholde en yderligere behandling efter delingen til opretning af eventuelle tekniske mangler, der

måtte være opstået i forbindelse med delingen. Herudover er det anset for uforeneligt med

strukturen for 3. behandling, hvor det er forudsat, at der efter afstemning om ændringsforslag

foreligger en endelig udformning af et (og kun ét) lovforslag, hvorom der kan gennemføres en

afsluttende forhandling og afstemning. Foretages der ved afstemning om ændringsforslag en deling

af lovforslaget, eventuelt suppleret med vedtagelsen af ændringsforslag til de enkelte dele, vil det

være uklart, hvilke af delene der efterfølgende skal forhandles og sættes til afstemning. Formelt vil

det kunne påstås, at Folketinget behandler og vedtager lovforslag, der ikke står på dagsordenen. En

afbrydelse af behandlingen og tilbagevisning til udvalg af en eller flere af delene umiddelbart efter

gennemførelsen af delingen vil kunne gøre det lidt klarere, hvad der sker under behandlingen, men

ændrer ikke principielt ved de nævnte formelle indvendinger. Hertil kommer, at man ved

genoptagelsen af 3. behandling af det således delte lovforslag vil have afskåret andre end udvalget

og ministeren fra at stille ændringsforslag til det, der reelt vil være 3. behandling af lovforslaget, jf.

FFO § 13, stk. 4. Tilsvarende problemer opstår ikke ved deling i forbindelse med 2. behandling, der

foregår ved afslutningen af behandlingen, og som efterfølges af en selvstændig 3. behandling af

hvert lovforslag.

Fremføres der et ønske om deling af et lovforslag ved 3. behandling, skal dette forelægges

Lovsekretariatet, hvis udvalgssekretæren ikke med henvisning til fast praksis kan få forslagsstilleren

til at frafalde sit ønske.

Af praktiske grunde har man også kun gennemført deling af lovforslag i op til tre dele, idet

delinger i et større antal ofte vil være forbundet med store tekniske vanskeligheder.

Det er ligeledes praksis, at

ændringsforslag om deling af beslutningsforslag ikke accepteres.

Denne praksis bør også fastholdes, og ønsker om deling af beslutningsforslag, der ikke umiddelbart

frafaldes, skal forelægges Lovsekretariatet.

- 56 -

210

c. Hvem kan stille ændringsforslag om deling af et lovforslag?

Ændringsforslag om deling af et lovforslag kan stilles af enhver forslagsstiller, dvs. af ministeren i

eller uden for betænkningen, i betænkningen af udvalget eller af et flertal eller et mindretal i

udvalget og uden for betænkningen af et eller flere medlemmer. Af afstemningstekniske og

indredaktionelle grunde bør et ændringsforslag om deling af et lovforslag så vidt muligt stilles i be-

tænkningen og ikke uden for denne.

2. Opstilling af ændringsforslag

a. Gruppering og nummerering

Stilles der i en betænkning ændringsforslag om deling af et lovforslag, bør det anføres i

betænkningens indledende afsnit, f.eks. således:

Der er af Borgerlige Socialisters medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag om deling af

lovforslaget.

Ønskes der i en betænkning stillet ændringsforslag om deling af et lovforslag, kan der samtidig

forekomme ønsker om, at lovforslaget forbliver udelt, men at der stilles ændringsforslag til det

udelte lovforslag, eller der kan være ønske om at stille ændringsforslag til et eller flere af de nye

lovforslag, der måtte opstå ved delingen. Der foretages derfor en gruppering af de forskellige typer

ændringsforslag.

Grupperne litreres med lille a, b, c, ... (»fed« skrift og centreret) med tilhørende overskrift

(brødskrift og centreret), f.eks. således:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Alle ændringsforslagene i betænkningen nummereres med én fortløbende nummerering.

b. Udformning af ændringsforslag om deling af lovforslaget

I ændringsforslaget anføres, at lovforslaget foreslås delt i f.eks. to lovforslag (A og B), titlen

anføres på hvert af de enkelte lovforslag, og det angives, til hvilke af disse det oprindelige

lovforslags paragraffer (tekstdele) skal henføres. Der er intet til hinder for, at en bestemmelse (f.eks.

en indledning eller en overgangsbestemmelse) henføres til begge lovforslag. Derimod må ingen

paragraffer udelades. Ændringsforslaget opstilles således:

- 57 -

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Betaling for varig praktisk hjælp)«

omfattende § 1, indledningen, nr. 1-7, og § 2.

»Forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Præcisering af kommunernes

forpligtigelse til at sørge for døgntilbud)« omfattende § 1, indledningen, nr. 8-14, og § 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslaget om deling af lovforslaget bør alene angive titlen på de nye lovforslag, og

hvilke bestemmelser de nye lovforslag indeholder. Realitetsændringer til bestemmelserne i de nye

lovforslag stilles som ændringsforslag til de respektive forslag. Hvis nogle paragraffer eller numre

ikke ønskes medtaget i nogen af de nye lovforslag, der måtte opstå ved delingen, bør de alligevel

medtages i et af lovforslagene, og til dette lovforslag stilles der selvstændigt ændringsforslag om, at

disse paragraffer eller numre udgår.

c. Opstilling af realitetsændringsforslag

Efter ændringsforslaget om deling af et lovforslag opstilles realitetsændringsforslag. Først

opstilles eventuelle ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag, derefter eventuelle ændrings-

forslag til det under B, C osv. nævnte lovforslag og derefter eventuelle ændringsforslag til det

udelte lovforslag. Som nævnt ovenfor litreres de forskellige grupperinger med lille a, b, c osv., men

alle ændringsforslagene nummereres med én fortløbende nummerering.

Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at hvis et ændringsforslag om deling af et

lovforslag bliver forkastet, bortfalder de ændringsforslag, der måtte være stillet til de således delte

lovforslag. Det indebærer, at, såfremt forslagsstillerne uafhængigt af ønsket om deling af lovforslag

insisterer på en afstemning om de bortfaldne ændringsforslag, er det nødvendigt at stille disse på ny

til 3. behandling (til det udelte lovforslag), idet det på grund af den heraf følgende usikkerhed om

afstemningsforløbet ikke kan accepteres, at de samme forslagsstillere stiller enslydende

ændringsforslag til 2. behandling både til det delte og det udelte lovforslag.

På samme måde vil en vedtagelse af ændringsforslaget om deling af lovforslaget indebære, at

ændringsforslag, der måtte være stillet til de udelte lovforslag, bortfalder.

Der kan derfor i det hele taget være grund til, at der på et så tidligt tidspunkt som muligt skabes

den størst mulige afklaring af, hvad der er flertal for med hensyn til deling af et lovforslag. Idealet

er, at der bag ønsket om deling, står et enigt udvalg eller i hvert fald et stort flertal.

211

212

- 58 -

IX. Bemærkninger og forklarende tekster til ændringsforslag

Udvalget for Forretningsordenen besluttede i efteråret 2000, at der til hvert ændringsforslag skulle

knyttes en kortfattet forklarende tekst, der beskriver indholdet af ændringsforslaget. Kravet gælder

både de ændringsforslag, der stilles af en minister, og dem, der stilles af medlemmer af Folketinget.

Teksten placeres umiddelbart efter det pågældende ændringsforslag i en »kantet« parentes, således

som det også kan ses overalt i denne vejledning i forbindelse med de enkelte eksempler.

Efter FFO § 18, stk. 1, bør ændringsforslag, hvad enten de stilles i eller uden for betænkningen, i

fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, der tjener til deres begrundelse. Der er således

ikke noget krav om, at der skal være bemærkninger til hvert ændringsforslag. Af hensyn til

udarbejdelse af indredaktion og afstemningslister er det hensigtsmæssigt at angive sammenhængen,

hvis der foreligger en række indbyrdes sammenhængende ændringsforslag, f.eks. en hovedændring

og en række konsekvensændringer eller flere enslydende ændringer. Det kan gøres ved som

overskrift til bemærkningerne at angive en henvisning til alle de indbyrdes sammenhængende

ændringsforslag (f.eks.: Til nr. 1, 3, 4 og 7). Det kan også gøres ved, at man til de ændringsforslag,

hvortil der ikke er selvstændige bemærkninger, som bemærkning anfører, enten at ændringsforsla-

get er en konsekvens af ændringsforslag nr. x, eller henviser til bemærkningerne til ændringsforslag

nr. x.

I bemærkningerne til ministrenes ændringsforslag, der fremsendes fra ministerierne, forekommer

det hyppigt, at der affattes et sæt bemærkninger til alle ministerens ændringsforslag, hvor der

indledes med almindelige bemærkninger, hvorefter der kommer bemærkninger til hvert æn-

dringsforslag. En sådan opbygning er ikke umiddelbart forenelig med de principper, hvorefter

bemærkninger til ændringsforslag i betænkninger opstilles, bl.a. fordi der ikke herved tages højde

for bemærkninger til ændringsforslag stillet af et eller flere partier, som muligvis skal placeres ind

imellem ministerens ændringsforslag.

Foreligger der imidlertid et sæt ændringsforslag fra en minister, der er opstillet således, er det

nødvendigt at slå bemærkningerne sammen f.eks.:

Til nr. 1-7, 9, 11 og 13-15

Det har ikke været hensigten, at enkelte ansatte ........

ad nr. 1 (ikke understregning)

Har to eller flere partier stillet samme ændringsforslag, men med forskellig begrundelse, må dette

som nævnt i afsnit I.2 fremgå af bemærkningerne, f.eks. ved hjælp af følgende formulering: »Et

mindretal (Det Ultraradikale Centrumspartis medlemmer af udvalget) har følgende bemærkninger

til ændringsforslaget:«.

- 59 -

X. Ændringsforslag i betænkninger over flere forslag

Uanset om der er ændringsforslag til ét eller begge/alle forslag, skal det altid angives, til hvilket

lovforslag ændringsforslag stilles.

Det gøres på følgende måde:

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om Københavns Lufthavne A/S

Lovforslaget nummereres med romertal, og hele overskriften skrives med »fed« skrift og

centreret.

Ændringsforslagene skrives på sædvanlig måde og nummereres fortløbende for hvert forslag, det

vil sige, at man starter forfra med ændringsforslag nr. 1, når man begynder at skrive æn-

dringsforslag til det næste (lov)forslag.

Bemærkningerne til ændringsforslagene skrives umiddelbart efter ændringsforslagene, og inden

man begynder på ændringsforslag til det næste (lov)forslag.

Er der ikke ændringsforslag til begge/alle forslag, skal der ikke angives noget herom. Er der f.eks.

kun ændringsforslag til det under II nævnte forslag, skal der kun angives en overskrift til dette

forslag.

213

- 60 -

214

XI. Ændringsforslag, der ikke er stillet i en betænkning eller til-

lægsbetænkning

1. Ændringsforslag stillet uden for betænkningen og tillægsbetænkningen og tilføjelser hertil

I hovedsagen gør de samme forhold sig gældende, uanset om man har at gøre med

ændringsforslag uden for betænkningen, uden for tilføjelsen til betænkning, uden for

tillægsbetænkningen eller uden for tilføjelsen til tillægsbetænkning. Når der i det følgende tales om

ændringsforslag uden for betænkningen, skal dette således blot forstås som en eksemplifikation.

Som hovedregel stilles ændringsforslag til lovforslags 2. behandling i den betænkning, som det

pågældende udvalg afgiver, hvilket hænger naturligt sammen med betænkningens umiddelbare

funktion – at tjene som grundlag for Tingets 2. behandling af lovforslaget. Imidlertid forudsætter

Folketingets forretningsorden, jf. FFO § 18, at der kan stilles ændringsforslag såvel i som uden for

betænkningen. Af denne bestemmelses stk. 2 fremgår, at sådanne ændringsforslag (som hovedregel)

ikke kan behandles uden at have foreligget omdelt senest dagen før 2. behandling, mens

betænkninger ifølge FFO § 8, stk.10 (som hovedregel) skal være omdelt senest to dage før 2.

behandling. Det følger heraf, at det er forudsat, at ændringsforslag uden for betænkningen omdeles

på et senere tidspunkt end betænkningen. Sådanne vil navnlig komme på tale i følgende tilfælde:

a) Efter afgivelsen af betænkning bliver ministeren/forslagsstillerne opmærksom på, at der bør

stilles (yderligere) ændringsforslag. Sådanne har ofte en ret teknisk karakter, f.eks.

vedrørende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne eller nødvendige

konsekvensrettelser.

b) Et parti, der ikke er repræsenteret i udvalget ved medlemmer, ønsker at stille

ændringsforslag.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at der ikke er noget formelt i vejen for, at partier, der er

repræsenteret ved medlemmer i udvalget, stiller ændringsforslag uden for betænkningen. Det kan

således forekomme, hvis det pågældende parti ikke har kunnet nå at færdiggøre sine ændrings-

forslag inden betænkningsafgivelsen, eller hvis der er tale om ændringsforslag, som ikke hele

partiet står bag, jf. f.eks. forslag til lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig

behandling, diagnostik og forskning m.v. (L 5, folketingsåret 1996-97).

Det forekommer undertiden, at sådanne ændringsforslag, der ikke kan stilles i en betænkning, af

forslagsstillerne bliver færdigudarbejdet og indleveret til den pågældende udvalgssekretær inden

betænkningsafgivelsen. Alligevel fastholder man i praksis, at alle ændringsforslag uden for betænk-

ningen først dateres og omdeles efter udvalgets betænkning, og at dateringen svarer til

omdelingsdatoen. Formelt er baggrunden herfor, at forslagsstillerne ikke kan vide, om der i

betænkningen er stillet ændringsforslag, der imødekommer dem. Det er desuden mest praktisk, at

alle ændringsforslag uden for betænkningen er forsynet med numre, der ligger efter betænkningens

ændringsforslagsnumre, og så længe betænkningen ikke er afgivet og omdelt, kan man ikke vide,

hvor mange ændringsforslag denne indeholder.

Ændringsforslag uden for betænkningen skal altså nummereres i forlængelse af numrene på

eventuelle ændringsforslag i betænkningen. Hvis en eller flere forslagsstillere stiller flere

ændringsforslag, placeres disse så vidt muligt i samme dokument og i givet fald indbyrdes

kronologisk i forhold til det fremsatte lovforslag på samme måde som ændringsforslag i en

betænkning. På det enkelte papir må der kun forekomme ændringsforslag af de samme

forslagsstillere. Forekommer der f.eks. syv ændringsforslag i betænkningen, og der derefter

indleveres henholdsvis to og tre ændringsforslag af to hold forslagsstillere, tildeles de først

modtagne (og omdelte) ændringsforslag nr. 8 og 9, mens de senere modtagne tildeles nr. 10, 11 og

12, uanset den indbyrdes kronologi (og afstemningsrækkefølge) mellem de to sæt ændringsforslag. I

- 61 -

215

det konkrete tilfælde kan det f.eks. godt vise sig, at den kronologiske rækkefølge af de 12

ændringsforslag bliver 1, 2, 10, 3, 8, 4, 5, 9, 11, 6, 12 og 7.

Det skal i øvrigt bemærkes, at da det ikke umiddelbart kan konstateres, hvilken tilslutning der er

til et ændringsforslag uden for betænkningen, kan sådanne undertiden give anledning til

afstemningsmæssige problemer. En del af disse ændringsforslag vil dog i praksis være sådanne, der

vedtages uden afstemning. Problemer kan imidlertid (især) forekomme, hvis uvisheden om,

hvorvidt et ændringsforslag uden for betænkningen bliver vedtaget eller ej, vil påvirke det videre

afstemningsforløb.

2. Ændringsforslag, der stilles, uden at der foreligger en betænkning eller tillægsbetænkning

Der tænkes her på de relativt få tilfælde, hvor et lovforslag går direkte fra 1. til 2. behandling uden

udvalgsbehandling, og de temmelig mange tilfælde, hvor et lovforslag går direkte fra 2. til 3.

behandling uden (fornyet) udvalgsbehandling. I disse tilfælde gælder det, at der ikke på forhånd

foreligger nogen ændringsforslag i en betænkning eller tillægsbetænkning, som der skal tages

hensyn til med hensyn til nummerering. Det først indleverede og omdelte ændringsforslag bliver

derfor ændringsforslag nr. 1. I øvrigt gælder der de samme regler om nummerering, som er nævnt

ovenfor.

3. Ændringsforslag, der stilles i en tilføjelse til betænkning eller tillægsbetænkning

Tilføjelser til betænkningen og tillægsbetænkningen vil normalt forekomme, hvis en 2. eller 3.

behandling afbrydes og forslaget sendes tilbage til fornyet behandling i udvalget. I givet fald bør

man være opmærksom på, om afbrydelsen er sket før eller efter en eventuel afstemning om de

ændringsforslag, der måtte være stillet i betænkningen henholdsvis tillægsbetænkningen.

Er afbrydelsen sket, før der er stemt om ændringsforslagene, består disse, og der kan stilles

yderligere ændringsforslag i tilføjelsen til (tillægs)betænkningen, ligesom partierne kan tage stilling

til ændringsforslag, der er stillet uden for (tillægs)betænkningen. Det anbefales dog, at det

udtrykkeligt fremgår af tilføjelsen, at ændringsforslag, der er stillet i (tillægs)betænkningen

opretholdes, medmindre de ønskes taget tilbage, hvilket i givet fald også bør fremgå.

Ændringsforslagene

nummereres

fortsættelse

eventuelle

ændringsforslag

(tillægs)betænkningen.

Er afbrydelsen sket, efter at der er stemt om ændringsforslagene, skal eventuelle nye

ændringsforslag stilles til lovforslaget i den affattelse, hvori det foreligger efter sådanne

afstemninger. De nye ændringsforslag nummeres i en ny nummerrækkefølge.

216

- 62 -

XII. Ændringsforslag til forslag til folketingsbeslutninger

Der kan som udgangspunkt henvises til de generelle regler for opstilling af ændringsforslag i

betænkninger over lovforslag (afsnit I). Da et forslag til folketingsbeslutning ikke er opdelt i

paragraffer, vil reglerne for opstilling af ændringsforslag hertil i princippet svare til de tilsvarende

regler, for så vidt angår lovforslag uden paragraffer (afsnit V).

Herefter vil ændringsforslag til forslag til folketingsbeslutning enten skulle stilles til forslagets

titel eller tekst eller i undtagelsestilfælde til et bilag til forslaget. Med hensyn til de sidstnævnte –

sjældent forekommende – tilfælde henvises til afsnit II.9 om ændringsforslag til bilag. Hvad angår

ændringsforslag til titlen frembyder sådanne helt tilsvarende spørgsmål som ændringsforslag til

titlen til forslag til hovedlove, hvorfor der kan henvises til omtalen heraf, jf. afsnit II.1.

Med hensyn til ændringsforslag til teksten gælder, at det kan være temmelig vanskeligt at opstille

mere generelle regler herom, fordi beslutningsforslagets tekst kan være udformet på mange

forskellige måder.

1. Beslutningsforslag bestående af en enkelt sætning

I nogle tilfælde består beslutningsforslagets tekst kun af en enkelt sætning. I sådanne tilfælde kan

der alene henvises til bestående ord i teksten, og ændringsforslag må udformes efter følgende

retningslinjer:

Efter »regeringen til« indsættes: »inden udgangen af 2006«.

[Indsættelse af tidsfrist]

Ordet »særlig« udgår.

[Udvidelse af området]

eller

Ordet »særlig« ændres til: »ekstraordinær«.

[Indskrænkning af området]

2. Beslutningsforslag bestående flere sætninger, men uden formel inddeling

I mange tilfælde består teksten kun af nogle få sætninger samlet i et enkelt afsnit. Her bør man i

ændringsforslaget henvise til det pågældende punktum, f.eks. således:

2. pkt.

udgår.

[Opfordringen til at skærpe reglerne om bananmodning udgår]

3. pkt.

indsættes efter »luftmadrasser« ordene: »og oppustelige badedyr«.

[Opfordringen bør også omfatte oppustelige badedyr]

eller

1. pkt.

ændres »opfordrer« til: »pålægger«.

[Skærpet sproglig formulering]

Hvis beslutningsforslaget består af flere afsnit, vil det i reglen være hensigtsmæssigt at henvise

hertil, f.eks. således:

- 63 -

Efter 3. afsnit indsættes som nyt afsnit:

»Ved indretning af løbegårde for cirkuselefanter bør der tages hensyn til elefanternes størrelse, an-

tal og kønssammensætning. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til midlertidig indretning af

løbegårde for cirkuselefanter i tilknytning til strudsefarme.«

[Særligt om løbegårde for cirkuselefanter]

3. Beslutningsforslag med formel inddeling

Ved beslutningsforslag med formel inddeling tænkes på sådanne, der er forsynet med en inddeling

i numre eller litraer

I disse tilfælde bør der ved formuleringen af ændringsforslag henvises til den relevante inddeling,

f.eks. således:

Nr. 3

udgår.

[Opfordringen til at skærpe indsatsen over for fløjten og piften på offentlige gader udgår]

Nr. 4

affattes således:

»4) Minigolfbaner må kun anlægges efter tilladelse fra Miljøstyrelsen.«

[Præcisering vedrørende minigolfbaner]

Efter litra b indsættes som ny litra:

»c) tallerkenvaskere,«.

Litra c og d bliver herefter litra d og e.

[Udvidelse af henstillingen til også at omfatte tallerkenvaskere]

nr. 3, litra b,

udgår

2. pkt.

[Tidsfristen med hensyn til spejderhagl udgår]

nr. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »tyrkerduer,« ordet: »turtelduer,«.

[Beskyttelsen bør også omfatte turtelduer]

eller

nr. 4

ændres »softice« til: »sodavandsis«.

[Korrektion af trykfejl]

Det bemærkes, at en inddeling i »pinde« ikke bør opfattes som en formel inddeling. Der kan

således ikke i et ændringsforslag henvises til »tredje pind« el.lign.

Endvidere bemærkes det, at selv beslutningsforslag med en formel inddeling oftest i den

indledende tekst indeholder en tekstdel uden formel inddeling. Der tænkes her på beslutningsforslag

af typen:

Forslag til folketingsbeslutning

om autorisation af fuglebursfabrikanter

217

I almindelighed anbefales brug af arabertal, undtagelsesvis små bogstaver. Derimod bør man så vidt muligt undgå terminologien »punkter«, idet

der herved let opstår forveksling med begrebet »punktum« (især når forkortelsen »pkt.« anvendes).

Af samme grund vil en inddeling i »pinde« el.lign. normalt ikke være hensigtsmæssig.

- 64 -

218

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. april 2007 at fremsætte lovforslag om

autorisation af fuglebursfabrikanter efter følgende retningslinjer:

1) Der meddeles kun autorisation til personer, der har gennemgået såvel en teoretisk som en

praktisk uddannelse inden for faget af mindst 5 års varighed.

2) Det skal være en betingelse for opnåelse af autorisation, at den pågældende har fast bopæl her i

landet og er myndig, uberygtet og vederhæftig.

Hvis man f.eks. ønsker at ændre den angivne frist for fremsættelse af lovforslag, kan dette gøres

således:

I den indledende tekst ændres datoen »1. april 2006« til: »1. januar 2007«.

[Udskydelse af tidsfristen]

Ønsker man derimod at ændre i den del af teksten, der er omfattet af den formelle inddeling,

anvendes de principper, der er nævnt ovenfor, f.eks. således:

Nr. 2

affattes således:

»2) Det skal være en betingelse for opnåelse af autorisation, at den pågældende er myndig, ikke har

anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs.«

[Præcisering af kravene til opnåelse af autorisation]

- 65 -

219

Bilag 1

Eksempler på ændringsforslag til forslag til hovedlove

Til titlen

Af et

mindretal

(BS og FA):

»Forslag

til

Lov om indretning af farme til opdræt af strudse, emuer og kasuarer«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

fidusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af BS og FA):

I titlen indsættes efter »strudse« ordene: »og emuer«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 1

Af et

mindretal

(BS og FA):

Paragraffen affattes således:

»§ 1.

Loven finder anvendelse på ……….

Stk. 2.

Loven omfatter ikke ……….. …….

Stk. 3.

Fidusministeren kan i særlige tilfælde ………..«

[Ændring af lovens anvendelsesområde]

fidusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af BS og FA):

stk. 1

indsættes efter »strudse« ordene: »og emuer«, og

stk. 4

udgår.

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]

Af et

mindretal

(BS og FA):

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes i

kapitel 1

som ny paragraf:

»§ 01.

Farme til opdræt af strudse, emuer og kasuarer kan ikke indrettes i bymæssig bebyggelse

eller i umiddelbar nærhed heraf. Fidusministeren fastsætter nærmere regler herom.«

[Forbud mod strudsefarme m.v. i og ved bymæssig bebyggelse]

Til § 2

Stk. 1

affattes således:

»Indretning af farme som nævnt i § 1 i tilslutning til eller umiddelbar nærhed af offentlige

institutioner for børn og unge kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.«

Titlen affattes således:

- 66 -

22 0

[Præcisering]

fidusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af BS og FA):

Stk. 3

affattes således:

»Stk. 3.

Fidusministeren kan i særlige tilfælde tillade indretning af farme som nævnt i § 1 i de i

stk. 1 og 2 nævnte områder.«

[Udvidelse af fidusministerens dispensationsadgang]

Af et

mindretal

(BS og FA):

Nyt kapitel

Efter § 6 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 01

Regler om fodring

§ 02.

Strudse, emuer og kasuarer skal fodres med ……………… ………………….

§ 03.

Der må ikke benyttes genmodificeret foder til strudse, emuer og kasuarer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Fidusministereren kan dog i særlige tilfælde tillade brug af genmodificeret foder til

kasuarer.«

[Indsættelse af et regelsæt om fodring]

Til § 7

Paragraffen udgår.

[Fjernelse af kravet om årlige kontrolbesøg af en kredsdyrlæge]

fidusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af BS og FA):

10)

Paragraffen med tilhørende overskrift udgår, og i stedet indsættes:

»Fysiske rammer

§ 7.

Ved indretning af farme som nævnt i § 1 skal der tages hensyn til ………………………..

Stk. 2.

Fidusministeren fastsætter nærmere regler om ……….

Stk. 3.

Fidusministeren kan bemyndige de lokale kredsdyrlæger til at …………

§ 04.

Strudse og emuer skal i opvækstperioden holdes fysisk adskilt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kredsdyrlægerne kan dog i særlige tilfælde tillade, at strudse og emuer i opvækstperiopden

går inden for samme indhegning.«

[Skærpelse af kravene til farmenes fysiske rammer]

Af et

mindretal

(BS og FA), tiltrådt af et

flertal

(det øvrige udvalg):

Til § 9

11)

Som

stk. 3

indsættes:

»Stk. 3.

Der skal i forbindelse med opdræt af kasuarer foretages tilsyn af en dyrlæge mindst én

gang hvert kvartal.«

- 67 -

221

[Særlige krav med hensyn til dyrlægebesøg i forbindelse med kasuaropdræt]

Til § 10

12)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Fidusministeren kan midlertidigt nedlægge forbud mod anlæg af nye farme som nævnt i §

1, hvis sundhedsmæssige forhold taler herfor.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Hjemmel til at nedlægge forbud mod anlæg af nye farme]

Til §§ 11-13

fidusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af BS og FA):

13)

Paragrafferne udgår, og i stedet indsættes:

»§ 11.

Fidusministeren kan fastsætte særlige regler om indretning af farme for emuer på

Bornholm.«

[Hjemmel til at fastsætte særlige regler om emufarme på Bornholm]

Af et

mindretal

(BS og FA):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 13

14)

I den under ændringsforslag nr. 13 foreslåede

§ 11

indsættes efter »emuer« ordene: »og

kasuarer«.

[Hjemmel til at fastsætte særlige regler om såvel emufarme som kasuarfarme på Bornholm]

- 68 -

222

Bilag 2

Eksempler på ændringsforslag til forslag til ændringslove

cirkusministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til titlen

I titlen indsættes efter »m.v.« ordene: »og lov om gynger og karruseller«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 16]

Til § 1

cirkusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af UC):

I indledningen ændres »senest ved lov nr. 432 af 5. maj 2005« til: »bl.a. ved lov nr. 432 af 5.

maj 2005 og senest ved § 2 i lov nr. 513 af 26. maj 2006«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 4, stk. 3,

indsættes efter »elefanter« ordene: »og mammutter«.«

[Inddragelse af mammutter under lovens område]

Nr. 3

affattes således:

»3.

§ 7, stk. 5,

ophæves.«

[Konsekvens af vedtagelsen af forslag til lov om ændring af forskellige love om behanding af dyr,

der benyttes i cirkus m.v. (Implementering af EF-direktiv om dyr, der benyttes i cirkus)]

cirkusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af UC og FA):

Nr. 4

udgår.

[Forslaget om fastsættelse af særregler for patagonske søløver udgår]

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 8 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Når særlige hensyn taler herfor, kan cirkusministeren give tilladelse til, at løver kan

optræde sammen med andre dyr.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

[Dispensationsadgang til at tillade optræden af løver sammen med andre dyr]

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 8 a, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver stk. 4, 2. pkt., udgår »sneleoparder«.

[Sneleoparder omfattes ikke af de særlige regler om optræden af visse kattedyr]

Af et

mindretal

(BS):

I den under

nr. 7

foreslåede affattelse af

§ 11, stk. 2,

indsættes efter »søløver,« ordet:

»søbjørne,«.

[Reglerne om optræden af søløver bør også gælde søbjørne]

- 69 -

22 3

cirkusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af UC):

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 12, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.«

[Ophævelse af reglerne om sprechstallmeistere]

10)

Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 14

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Cirkusministeren kan udstede regler om størrelsen af netmasker i sikkerhedsnet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om størrelsen af netmasker i sikkerhedsnet]

11)

Nr. 9

affattes således:

»9.

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Direktøren for Cirkusstyrelsen udsteder nærmere regler om, af hvilke træsorter der kan

forarbejdes savsmuld til cirkusarenaer.««

[Bemyndigelse til direktøren for Cirkusstyrelsen til at fastsætte visse regler om kvaliteten af

cirkussavsmuld]

12)

Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 17, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »sopran- og altsaxofoner« til: »sopransaxofoner«.«

[Ophævelse af klovners adgang til at benytte altsaxofoner under deres optræden]

13)

I den under

nr. 10

foreslåede affattelse af

§ 19, stk. 3,

udgår

3. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Der må ikke anvendes stortrommer og pauker under optræden, hvor løver og tigre medvirker.

Direktøren for Cirkusstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra.«

[Udbygning af reglerne om anvendelse af slagtøj i cirkusorkestre]

14)

I den under

nr. 11

foreslåede affattelse af

§ 20

udgår

stk. 2

og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Følgende dyreracer må ikke anvendes i forbindelse med cirkusforestillinger:

1) Tasmansk pungulv.

2) Yeti.«

[Forenkling af reglerne om visse dyrearter]

Af et

mindretal

(UC):

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 14

15)

I den ved ændringsforslag nr. 14 foreslåede affattelse af

§ 20

indsættes i

stk. 2

efter nr. 2 som

nyt nummer:

»3) Bigfoot.«

- 70 -

22 4

[Opretholdelse af de særlige regler, for så vidt angår bigfoot]

cirkusministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Ny paragraf

16)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om gynger og karruseller, jf. lovbekendtgørelse nr. 2345 af 24. december 2004, som ændret

bl.a. ved lov nr. 356 af 1. april 2005 og senest ved lov nr. 407 af 15. april 2006, foretages følgende

ændring:

§ 34, stk. 5,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge den foreslåede bestemmelse i § 1, nr 8]

Til § 2

Af et

mindretal

(UC):

17)

Paragraffen affattes således:

»§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 2.

§ 1, nr. 9, træder dog først i kraft den 1. august 2006.«

[Udskydelse af lovens ikrafttræden og yderligere udskydelse, for så vidt angår § 1, nr. 9]

cirkusministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af UC):

18)

Datoen »1. maj 2006« ændres til: »1. juli 2006«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

22 5

22 6

INDEKS

INDEKS

227

INDEKS

SY MBOLER

§ 20-spørgsmål

– antal mundtlige spørgsmål

– begrundelser

– form

– indhold

– svar

– taletid

– tidsfrister

1. behandling

2. behandling

3. behandling

122

128

126

122

128

129

126

Afvisning af ændringsforslag

Aktstykker

Almindelig del

Arkiv

148

Baggrundsmateriale til førstebehandlinger 148

Beretninger

Beslutningsforslag

30, 76

– bortfald

16, 36

– private

Betænkninger

– afgivelse

– formalia

– omdeling

– omtryk

– udkast

Bibliotek

Bortfald af forslag

148

16, 36

Ad hoc-udvalg

Afbrydelse af behandling

Afgivelse af betænkning

Afstemninger

– forslag til vedtagelse

– ændringsforslag

Afvisning af forslag

113

228

INDEKS

Dagsordener for møder i Folketingssalen

Dagsordener for udvalgsmøder

Delegationer

Deling af lovforslag

Deputationer

Det Udenrigspolitiske Nævn

Dispensation fra tidsfrister

209

– formalia

Fortrolige oplysninger

Fortrolige udvalgsbilag

Fremsættelse af forslag

– private

– regeringen

Fremsættelsestaler

Frister

– dispensation

Første møde efter valg

114

32, 42

Europaudvalget

Godkendelse af folketingsvalg

Finansudvalget

Folketingets formand

Folketingets hvervregister

Folketingsgrupper

Folketingstidende

Folketingsvalg

Folketingsår

Foreløbige referater

Forespørgsler

– anmeldelse

– forhandling

– fremme

Forhandling af forespørgsler

Forhandling af forslag

Forhandling af redegørelser

Fornyet udvalgsbehandling

Forslagsstillere

Forslag til vedtagelse

– afstemning

14, 42

139

144, 98

144

110

111

110

111

116

78, 45

113

114

Hasteforespørgsler

Henvisning af forslag til udvalg

Hjemmeside

Hvervregister

Høringer

Høring over lovforslag

Høring over ændringsforslag

Høringsnotater

Høringssvar

115

146

139

Identitetskrav

Immunitet

Indfødsretsudvalget

Indstillinger

– mundtlige

Interne udvalgsbilag

139

INDEKS

22 9

Konsekvensrettelser

Korte bemærkninger

101

Optryk af lovforslag

Ordførere

Ordførerindlæg

Orlov

106, 37

43, 45

138

Langtidsplan

Lovforslag

– bortfald

– omtryk

– private

– regeringen

Lovforslagsnummer

Lovprogram

Lovsager

Lovteknisk gennemgang

16, 36

105, 107

148

Planlægning af folketingsarbejdet

Planlægning af lovgivningsarbejdet

Planlægning af udvalgsbehandlingen

Private forslag

– bistand fra udvalgssekretær

Redegørelser

– foranlediget af udvalg

– forhandling

Referat af Folketingets forhandlinger

– foreløbigt referat

Referenter

Regeringen

Retskrivning

116

118

117

144

98, 144

17, 28

Mødedage

Mødefri perioder

Mødeindkaldelse

Mødeledelse

Mødeperioder

Mødeplan

Samlelove

Samlinger

Samråd

132

133

110

103

Observatører i udvalg

Offentlighed

Omdeling af betænkninger

Omtryk af betænkninger

Omtryk af lovforslag

Onsdagsspørgsmål

141

105, 107

122, 127, 124

– åbne

Samtykke til forespørgsel

Sekretariatsbetjening

Sidste mødedag

Skriftlige henvendelser til udvalg

Sproglige fejl i lovforslag

230

INDEKS

Sproglig gennemgang af forslag

Spørgetid

Spørgetime med statsministeren

Spørgsmål

Staveformer

Stedfortrædere

Stemmeret i udvalg

Stående udvalg

Svar på § 20-spørgsmål

Svar på udvalgsspørgsmål

122

135

122, 130

102

138, 56

128

131

– beslutninger

– høringer

– mødetidspunkter

– skriftlige henvendelser

– stemmer

– valg

Udvalgsberetninger

Udvalgsbetænkninger

Udvalgsbilag

– fortrolige

– interne

Udvalgsmøder

– dagsorden

– protokol

– referat

– tavshedspligt

Udvalgssekretariatet

Udvalgsspørgsmål

– svar

Ugeplan

Undertitler på lovforslag

Underudvalg

Underændringsforslag

130, 82

131

100

206

Talepapirer

Talerrækkefølge

Tavshedspligt

– overtrædelse

Teknisk gennemgang for udvalg

Temamøder

Tidsfrister

– dispensation

Tilbagetagelse af § 20-spørgsmål

Tilbagetagelse af forespørgsler

Tilbagetagelse af forslag

Tilbagetagelse af ændringsforslag

Tilføjelse til betænkning

Tillægsbetænkninger

Titler på lovforslag

134

130

113

Valggrupper

Valgperioder

Valg til udvalg

Udkast til betænkning

Udkast til lovforslag

Udvalg

www.folketinget.dk

www.folketingstidende.dk

146

144

INDEKS

2 31

Ændringer i bemærkninger

Ændringsforslag

– afgørelse uden afstemning

– afstemning

– høring

– identitetskrav

– tidsfrister

– uden for betænkning

Ændringslovforslag til samme lov

36, 155

105

Åbne samråd

Åbne udvalgsaktiviteter

Åbningsredegørelse

133

16, 118

2 32

H Å N D B O G I FO L K E T I N G S A R B E J D E T

Folketinget

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

www.ft.dk

[email protected]