Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt
1814323_0001.png
Folketingets Finansudvalg
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
8. november 2017
Finansudvalget har i brev af 16. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(L1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finansudvalget på
vegne af ikke-medlem Aaja Larsen (IA).
L1 - spørgsmål nr. 27:
J.nr. 2017-7414
Grønlændere i Danmark har en markant lavere beskæftigelsesgrad end etniske
danskere. Hvordan sikrer finansloven, at flere grønlændere i Danmark kommer i
beskæftigelse og således går fra passiv forsørgelse til aktiv indsats?
Svar:
Grønlændere har ret til de samme ydelser og indsatser i beskæftigelsessystemet på
lige fod med alle andre danske statsborgere.
For gruppen af udsatte kontanthjælpsmodtagere kan jobcentrene eksempelvis tilby-
de virksomhedspraktik og løntilskud, ret til koordinerende sagsbehandler, samtaler
med sagsbehandler (kontaktforløb), mentorstøtte mv. Disse initiativer er alle en del
af de lovbundne opgaver opført på finansloven.
Derudover pågår flere udviklingsprojekter i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, som har fokus på at understøtte jobcentrenes indsats for blandt andet
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Eksempelvis gennemføres projektet
”JobFirst”, som er et forsøg
med særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere
i udkanten af arbejdsmarkedet, hvor indsatsen har virksomhedsfokus fra start.
En række registerbaserede analyser for perioden 2007-2011 foretaget af SFI (det
nuværende VIVE) viser desværre, at grønlændere har en lavere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet sammenlignet dem med et repræsentativt udsnit af den øvrige dan-
ske befolkning. Derfor er der også behov for et øget fokus på herboende grønlæn-
deres udfordringer i forhold til at opnå øget tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jeg har allerede drøftet disse udfordringer med Aaja Larsen på et møde i Beskæfti-
gelsesministeriet den 25. august 2017. På baggrund af mødet har jeg anmodet VI-
VE om at opdatere statistikkerne om grønlændere bosat i Danmark og deres be-
skæftigelsesgrad. Når de opdaterede statistikker foreligger, vil jeg tage initiativ til
at drøfte disse med Aaja Larsen, og herunder også hvordan vi kan sætte fokus på de
udfordringer og erfaringer, der er med at få grønlændere bosat i Danmark i beskæf-
tigelse.
L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 27: MFU spm. om, hvordan finansloven sikrer, at flere grønlændere i Danmark kommer i beskæftigelse, til beskæftigelsesministeren, kopi til finansministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2