Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 146
Offentligt
1880270_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 13-04-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPPADL
Sagsnr.: 1707223
Dok. nr.: 567173
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 41 (L 146
forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Organiseringen i
Sundheds- og Ældreministeriet, oprettelse af Nationalt Genom Center m.v.)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jo-
sephine Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 41:
”Ministeren
bedes uddybende redegøre for rækkevidden af de beføjelser som den fo-
reslåede bemyndigelsesbestemmelse giver ministeren til at fastsætte regler, der for-
pligter bestemte aktører til
uden patientens samtykke - at videregive genetiske og
helbredsmæssige oplysninger
til Natio alt Ge o Ce ter.”
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at det kunne have stået tydeligere i lovforslagets
bemærkninger. Der burde have stået, at sundhedsministeren kan fastsætte
regler, der forpligter de nævnte aktører til at videregive genetiske oplysninger til Nati-
onalt Genom Center uden
yderligere
samtykke fra patienten.
Med ordet ”yderligere” havde det fre gået tydeligt, at patie te allerede havde sa -
tykket til genomsekventeringen.
Det er en forudsætning for udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen om ind-
samling af genetiske oplysninger til Nationalt Genom Center, at der enten er givet sam-
tykke til den genetiske analyse i forbindelse med patientbehandling eller er givet sam-
tykke til deltagelse i det konkrete forskningsprojekt, hvori den genetiske analyse ind-
går.
Nationalt Genom Center kan med lovforslaget få videregivet genetiske oplysninger i de
tilfælde, hvor analysen er foretaget
efter
centerets oprettelse, og hvor den genetiske
analyse er foretaget med samtykke i forbindelse med behandling eller hvor, der er af-
givet samtykke til det forskningsprojekt, hvori den genetiske analyse indgår.
Fsva. forskning betyder det, at borgeren vil have samtykket til det forskningsprojekt,
hvori den genetiske analyse fandt sted samt være informeret om, at oplysningerne op-
bevares i Nationalt Genom Center. Nationalt Genom Center vil alene kunne indsamle
genetiske oplysninger fra forskningsprojekter, hvor forsøgspersonen har givet sam-
tykke til at deltage i det pågældende projekt, hvori den genetiske analyse indgår.
Fsva. patientbehandling betyder det, at patienten vil have samtykket til den genetiske
analyse, der er foretaget som led i patientens behandling samt være informeret om, at
oplysningerne opbevares i Nationalt Genom Center.
L 146 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 41: MFU spm. om redegørelse for rækkevidden af de beføjelser som den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse giver ministeren til at fastsætte regler, der forpligter bestemte aktører til – uden patientens samtykke - at videregive genetiske og helbredsmæssige oplysninger til Nationalt Genom Center, til sundhedsministeren
I det tilfælde at en genetisk analyse er foretaget
før
centerets oprettelse, følger det af
lovforslaget, at sundhedsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at
borgere frivilligt kan overlade genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk mate-
riale, til Nationalt Genom Center. Det fremgår af lovforslaget, at der med bestemmel-
sen kan fastsættes regler om, at borgeren har mulighed for frivilligt
dvs. efter borge-
rens
udtrykkelige anmodning
at overlade sine genetiske oplysninger, der er udledt af
biologisk materiale, til opbevaring i Nationalt Genom Center.
Man kan altså ikke uforvarende få sine genetiske oplysninger overført til Nationalt Ge-
nom Center.
Det skal understreges, at oplysninger, der i dag indsamles i sundhedsvæsenet i forbin-
delse med patientbehandling, tillige opbevares, uden at patienten meddeler særskilt
samtykke til denne opbevaring.
Indsamling af genetiske oplysninger og helbredsoplysninger til Nationalt Genom Cen-
ter giver mulighed for, at behandling af disse oplysningerne kan ske i en fælles, dansk
infrastruktur til brug for udviklingen af Personlig Medicin. Derudover kan der stilles
krav til, hvordan oplysningerne skal videregives til centeret fra de relevante aktører.
Baggrunden for den foreslåede indsamling og opbevaring af genetiske oplysninger og
helbredsoplysninger i Nationalt Genom Center er, at oplysningerne efterfølgende skal
kunne anvendes til den videre konkrete behandling af patienten, til dokumentation af
patientbehandlingen, samt i forbindelse med tilsyns-, klage- og erstatningssager m.v.
Det at man kan opbevare sådanne oplysninger et fælles sted betyder, at patienten fx
ikke skal have gentaget den samme genetiske sekventering næste gang, der er sund-
hedsfagligt behov for det i forbindelse med patientens behandling, eller hvis der er
behov for det i forbindelse med fx en klagesag. Det betyder også, at oplysningerne
kan tilgås hurtigt og effektivt af relevante sundhedspersoner, når det er relevant i pa-
tientens diagnostik og behandling, samt at man kan tilbyde de samme typer analyser
og samme kvalitet på tværs af landet uanset, hvor du er patient. Det nedbringer også
behovet for at sende følsomme oplysninger mellem sektorerne i sundhedsvæsenet.
./.
Fsva. rækkevidden af den foreslåede § 1, nr. 22 (vedrørende den foreslåede § 223 a,
stk. 1), henvises der til samtidigt svar på SUU spørgsmål nr. 23 (L 146
forslag til lov
om ændring af sundhedsloven (Organiseringen i Sundheds- og Ældreministeriet, op-
rettelse af Nationalt Genom Center m.v.)).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anne-Sofie Duelund Lassesen
Side 2