Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 156
Offentligt
1876111_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 156 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 1 til L 156:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/3-18 fra Institut for
Menneskerettigheder, jf. L 156 - bilag 1.
Svar:
1.
I henvendelsen af 1. marts 2018 fra Institut for Menneskerettigheder anmoder
instituttet om foretræde for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i
forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Baggrunden for anmodningen er
instituttets bekymring om, at lovforslagets retningslinjer ikke er tilstrækkeligt
omfattende, hvilket ifølge instituttet begrænser deres praktiske anvendelighed.
Instituttet henviser i den forbindelse til instituttets høringssvar af 9. februar 2018
vedrørende lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder havde foretræde for Udlændinge- og
Integrationsudvalget den 13. marts 2018, og instituttet har sendt det talepapir,
der blev anvendt i den forbindelse, til Udlændinge- og Integrationsudvalget (bilag
5 til lovforslaget).
I anledning af høringssvaret og talepapiret kan følgende oplyses:
2.
I lovforslaget er der på baggrund af Menneskerettighedsdomstolens praksis
fastsat retningslinjer for, hvornår der for fire forskellige kategorier af kriminelle
udlændinge, der begår visse former for kriminalitet, i almindelighed kan ske
udvisning, uden at det med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Retningslinjerne tager
udgangspunkt i den straf, som den pågældende idømmes, og der er desuden
opstillet visse forudsætninger for, hvornår retningslinjerne kan anvendes.
Som det fremgår af pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil de
opstillede retningslinjer ikke ændre på, at retten ved afgørelsen af, om udvisning
6. april 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 3831
383162
Side
1/5
L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om at kommentere henvendelsen af 1/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
med sikkerhed vil være i strid med EMRK artikel 8 i den konkrete sag, skal
foretage en samlet og konkret vurdering med udgangspunkt i de såkaldte Maslov-
kriterier og øvrig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
3.
Det fremgår af høringssvaret og talepapiret, at instituttet anbefaler, at der i
lovforslaget inkluderes yderligere praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der
et meget stort antal afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen på området for
udvisning af kriminelle udlændinge. Beskrivelsen i lovforslaget er derfor
begrænset til afgørelser, der er afsagt efter årtusindskiftet. Endvidere er
gennemgangen begrænset til afgørelser, der belyser det strafniveau, hvor
Domstolen inden for de enkelte kategorier som udgangspunkt accepterer, at
udvisning kan ske uden at krænke EMRK artikel 8, eller som belyser de opstillede
forudsætninger for, hvornår retningslinjerne kan anvendes.
Det bemærkes i den forbindelse, at Rigsadvokaten har udarbejdet forskellige
værktøjer, som kan hjælpe og støtte anklagerne i deres forberedelse af
udvisningssager, herunder oversigter over udvisningspraksis ved både
Menneskerettighedsdomstolen
og
Højesteret.
Oversigterne
over
udvisningspraksis er offentligt tilgængelige og opdateres løbende.
Endvidere bemærkes det, at der synes at være en bevægelse i
Menneskerettighedsdomstolens nyeste praksis i retning af, at Domstolen har givet
medlemsstaterne en større skønsmargin, og at der i proportionalitetsafvejningen
synes at blive lagt større vægt end tidligere på hensynet til kriminalitetens art og
grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over for hensynet til
udlændingen eller dennes eventuelle familie, således at ældre afgørelser ikke
nødvendigvis kan tillægges samme betydning som nyere afgørelser ved
vurderingen af, om udvisning efter en samlet og konkret vurdering af de relevante
omstændigheder med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
4.
Det fremgår herudover af høringssvaret og talepapiret, at instituttet anbefaler,
at lovforslaget suppleres med nærmere beskrivelser af dels afgrænsningen af
forudsætningerne for, at retningslinjerne kan anvendes, dels udvisningspraksis
uden for retningslinjernes anvendelsesområde. Dette skyldes, at instituttet finder,
at retningslinjerne efterlader en række spørgsmål, som lovforslaget ikke bidrager
til at besvare.
Det bemærkes i den forbindelse indledningsvis, at hvis en situation ikke er
omfattet af retningslinjerne, så vil det fortsat være sådan
som det også er
tilfældet efter gældende ret
at den pågældende skal udvises, medmindre det
med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvilket
vil
skulle
vurderes
i
lyset
af
den
seneste
praksis
fra
Menneskerettighedsdomstolen.
Side
2/5
L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om at kommentere henvendelsen af 1/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises herudover til pkt. 4.1-4.3 nedenfor, som indeholder visse
supplerende beskrivelser.
4.1.
Instituttet anbefaler bl.a., at det defineres nærmere i lovforslaget, hvad der
e es ed ”et vist i i u af tilk yt i g”, og at der fastsættes
retningslinjer
for, hvordan domstolene skal forholde sig, hvis der ikke er en sådan tilknytning.
I lovforslaget er der bl.a. fastsat retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan
ske udvisning af kriminelle udlændinge, der er født og opvokset i Danmark eller
kommet hertil som mindreårige og har henholdsvis ikke har stiftet familie. En af
forudsætningerne for, hvornår retningslinjerne kan anvendes, er for begge disse
kategorier, at udlændingen skal have et vist minimum af tilknytning til det land,
som den pågældende forventes at tage ophold i.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2.4.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger,
som
indeholder
en
gennemgang
af,
hvornår
Menneskerettighedsdomstolen i sin praksis fra 2009 og frem til i dag har fundet,
at en udlænding havde tilknytning til det land, som den pågældende måtte
forventes at tage ophold i. Heraf fremgår bl.a., at Domstolen har fundet, at en
udlænding havde tilknytning til det land, som den pågældende måtte forventes at
tage ophold i, i en situation, hvor udlændingen havde opholdt sig de første fem år
af sit liv i nationalitetslandet, og hvor det lod til, at udlændingen talte sproget
nogenlunde. Domstolen har også fundet, at der var tilknytning i en situation, hvor
nogle af en udlændings familiemedlemmer havde venner og kontakter i landet, så
udlændingen ikke kunne anses for at være fuldstændig isoleret ved
tilbagesendelse, og ved, at udlændingen talte sproget.
Som det fremgår af gennemgangen, skal der ikke meget til, før forudsætningen i
retningslinjerne om, at udlændingen skal have et vist minimum af tilknytning, er
opfyldt.
Det er imidlertid efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse
vanskeligt at fastsætte et udgangspunkt for, hvornår der kan udvises i tilfælde,
hvor der netop ikke er et sådant minimum af tilknytning, altså hvor alvorlig
kriminalitet, der i givet fald skal være tale om. I den forbindelse bemærkes det
dog, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det ved
proportionalitetsvurderingen
også når situationen falder uden for de opstillede
retningslinjer
må antages, at hensynet til kriminalitetens art og grovhed og den
pågældendes kriminelle løbebane må skulle tillægges større vægt end tidligere
over for hensynet til udlændingen og dennes eventuelle familie.
4.2.
Instituttet anbefaler desuden, at der fastsættes retningslinjer for, hvornår en
kriminel udlænding, der har begået kriminalitet som mindreårig, i almindelighed
kan udvises, uden at det er i strid med menneskerettighederne.
I lovforslaget er der bl.a. fastsat retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan
ske udvisning af kriminelle udlændinge, der er født og opvokset i Danmark eller
Side
3/5
L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om at kommentere henvendelsen af 1/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
kommet hertil som mindreårige og ikke har stiftet familie. En af forudsætningerne
for, at retningslinjerne kan anvendes, er, at der ikke er tale om et strafbart forhold
begået som mindreårig, hvilket vil sige, imens den pågældende er under 18 år.
Spørgsmål om betydningen af, at kriminaliteten er begået, mens udlændingen var
mindreårig, er omtalt under pkt. 2.1.2.4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Heraf fremgår det, at det forhold i visse tilfælde i praksis har haft
afgørende betydning for, at den pågældende ikke kunne udvises, jf. f.eks. Maslov
mod Østrig, dom af 23. juni 2008, hvor de forbrydelser, som den mindreårige
udlænding havde begået, med en enkelt undtagelse, var af ikke-voldelig karakter.
Kriminalitetens beskaffenhed kan imidlertid efter Menneskerettighedsdomstolens
praksis medføre, at der kan ske udvisning, selv om udlændingen var mindreårig på
gerningstidspunktet, jf. f.eks. Külekci mod Østrig, dom af 1. juni 2017, hvor
Domstolen udtalte, at den kriminalitet, som en mindreårig udlænding havde
begået, var af alvorlig og voldelig karakter. Den mindreårige udlænding var senest
straffet med to et halvt års fængsel for røveri under skærpende omstændigheder.
Selv om kriminaliteten er begået af den kriminelle udlænding som mindreårig,
betyder det således ikke, at den pågældende ikke kan udvises. I et sådant tilfælde
vil retten fortsat skulle foretage en samlet og konkret vurdering efter EMRK artikel
8 under inddragelse af bl.a. Maslov-kriterierne og øvrig praksis fra
Menneskerettighedsdomstolen.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vanskeligt at
fastsætte et udgangspunkt for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af
kriminelle udlændinge, der har begået kriminaliteten som mindreårige. I den
forbindelse bemærkes det dog, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
opfattelse, at det ved vurderingen af betydningen af det forhold, at kriminaliteten
er begået, mens udlændingen var mindreårig, må antages, at den rolle, som den
pågældendes alder spiller i proportionalitetsafvejningen, vil skulle tillægges
mindre vægt end tidligere over for hensynet til kriminalitetens art og grovhed
eller den pågældendes kriminelle løbebane.
4.3.
Instituttet anfører herudover, at der mangler retningslinjer for, hvordan man
skal forstå forudsætningen om, at familien kan
eller ikke kan
forventes at flytte
med udlændingen til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold
i.
I lovforslaget er der bl.a. fastsat retningslinjer for, hvornår der i almindelighed kan
ske udvisning af kriminelle udlændinge, der er født og opvokset i Danmark eller
kommet hertil som mindreårige og har stiftet familie, og for kriminelle
udlændinge, der er kommet til Danmark som voksne og har stiftet familie. En af
forudsætningerne for, at retningslinjerne kan anvendes, er for begge disse
kategorier, at det ikke i praksis vil være umuligt for familien at følge med
udlændingen til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i.
Side
4/5
L 156 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om at kommentere henvendelsen af 1/3-18 fra Institut for Menneskerettigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
Spørgsmålet om betydning af alvorligheden af de vanskeligheder, den
medfølgende familie vil blive udsat for i det land, som den pågældende må
forventes at tage ophold i, er omtalt under pkt. 2.1.2.4.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Heraf fremgår det, at Menneskerettighedsdomstolen i
tidligere praksis i visse tilfælde har fundet, at der ikke kunne udvises i sager, hvor
det i praksis ville være umuligt for en udlændings familie at følge med til det land,
som den pågældende måtte forventes at tage ophold i, jf. f.eks. Amrollahi mod
Danmark, dom af 11. juli 2002.
Der synes imidlertid i den nyeste praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i
proportionalitetsafvejningen at blive lagt større vægt end tidligere på
kriminalitetens art og grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over
for hensynet til udlændingen og dennes familie. Der vil således kunne være
tilfælde, hvor kriminaliteten er så alvorlig, at den kriminelle udlænding kan
udvises, selv om det i praksis vil være umuligt for udlændingens familie at følge
med til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i, jf. f.eks.
Salem mod Danmark, dom af 1. december 2016.
Ved vurderingen af de vanskeligheder, som udvisning af den kriminelle udlænding
vil medføre for familien, har Menneskerettighedsdomstolen i visse situationer
desuden tillagt det betydning, at kontakten til de tilbageværende
familiemedlemmer kunne opretholdes over telefon/internet og/eller gennem
besøg, jf. f.eks. Krasniqi mod Østrig, dom af 25. april 2017, præmis 53.
Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vanskeligt at
fastsætte et udgangspunkt for, hvornår der i almindelighed kan ske udvisning af
kriminelle udlændinge, hvis det i praksis vil være umuligt for udlændingens familie
at rejse med til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i. I
den forbindelse bemærkes det dog, at det er Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at det ved proportionalitetsvurderingen
også når situationen falder uden for de opstillede retningslinjer
må antages, at
hensynet til kriminalitetens art og grovhed og den pågældendes kriminelle
løbebane må skulle tillægges større vægt end tidligere over for hensynet til
udlændingen og dennes eventuelle familie.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
5/5