Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt
1813223_0001.png
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning
til aldersopsparing under nye lofter
typeeksempler
22. juni 2017
Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for
stiliserede typeeksempler, såfremt der omlægges fradragsberettiget arbejdsmar-
kedspension mod aldersopsparing under de nye lofter, som regeringen og Dansk
Folkeparti er blevet enige om med
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.
Tabel 1
Virkning på disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede persontyper ved
omlægning af fradragsberettiget arbejdsmarkedspension til aldersopsparing
HK’er
Ændring i disponibel indkomst (2017-niveau)
Ved omlægning under ny model
9.800
12.300
11.800
-200
LO-arbejder
Funktionær
Direktør
Anm.: Se bilag for beskrivelse af forudsætninger.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.
Omlægningerne er foretaget således, at den disponible indkomst i arbejdslivet
(efter indbetaling til aldersopsparing) er upåvirket. Der er således ikke forudsat
øget samlet opsparingsomfang i løbet af arbejdslivet, og det er kun som pensio-
nist, at forbrugsmulighederne påvirkes.
Stigningerne i disponibel indkomst som pensionist er i samme størrelsesorden for
tre af de viste stiliserede typeeksempler, som primært adskiller sig med hensyn til
indkomstniveau og pensionsindbetalinger i arbejdslivet. Den disponible indkomst
som pensionist er omtrent uændret for persontypen med højest indkomst og pen-
sionsindbetalinger (”direktøren”). Dette hænger sammen med, at denne type er
topskatteyder i arbejdslivet, og at denne type i udgangspunktet har så store pensi-
onsudbetalinger som pensionist, at de offentlige pensionsydelser er fuldt aftrap-
pet. Resultaterne og forudsætningerne for beregningen er beskrevet nærmere i
bilaget.
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813223_0002.png
Side 2 af 5
Bilag: Målretning af aldersopsparingen
typeeksempler
Regeringen og Dansk Folkeparti har med
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
aftalt
at målrette aldersopsparingen således, at der med forslaget gives mulighed for
årligt at indbetale op til 50.000 kr. efter skat (i 2017-niveau, fuldt indfaset i 2023)
på en aldersopsparingsordning for personer med 5 år eller mindre til folkepensi-
onsalderen. Dette vil være tilstrækkeligt til, at der kan omlægges fradragsberettige-
de pensionsindbetalinger for ca. 19 pct. af indkomsten for personer, der ligger
under topskattegrænsen.
1
Det vil for de fleste, som ikke betaler topskat, betyde, at
den samlede pensionsindbetaling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen
kan foretages på aldersopsparing. Da udbetalinger fra aldersopsparing ikke indgår
i grundlaget for indkomstaftrapning af fx folkepensionens pensionstillæg, supple-
rende pensionsydelse (ældrecheck) eller boligydelse, vil dette løse samspilsproble-
met i disse år. For personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan
der maksimalt indbetales 5.000 kr. efter skat årligt til aldersopsparing.
Med ændringerne i reglerne for aldersopsparing målrettes ordningen i højere grad
den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Dermed sikres tilskyn-
delsen til pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for
fradragsberettigede pensionsordninger er størst, og hvor manglende tilskyndelse til
pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Sam-
tidig sikrer muligheden for at opspare 5.000 kr. efter skat gennem hele livsforlø-
bet, at personer med lav indkomst vil kunne indbetale en relativt stor andel af den
samlede pensionsopsparing på en ordning uden indkomstaftrapning af folkepen-
sionen. Det sikrer et højere afkast af pensionsopsparingen.
Virkninger på disponibel indkomst af omlægning
Dette notat illustrerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist ved
maksimal omlægning fra fradragsberettigede pensionsindbetalinger til aldersop-
sparing under de nye lofter. I de viste stiliserede typeeksempler er det forudsat, at
lofterne gælder igennem hele typepersonernes arbejdsliv. Det er således den lang-
sigtede virkning, der illustreres. Personer, som på nuværende tidspunkt er midt i
arbejdslivet, vil i sagens natur kun kunne udnytte muligheden for omlægning til
aldersopsparing i en kortere periode.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i fire persontyper: én HK’er på mind-
steløn, én LO-arbejder, én funktionær og én direktør. Der er antaget følgende
årlige lønindkomster for persontyperne:
HK’eren 212.647 kr., LO’eren 351.650
kr., funktionæren 508.752 kr. og direktøren 1.017.505 kr.
2
Omlægning fra fradragsberettiget pensionsopsparing til den skattepligtige aldersopsparing betyder, at den
skattepligtige indkomst stiger for en given samlet løn- og pensionsindkomst. De 19 pct. gælder for personer,
der også efter omlægningen ikke er topskatteydere.
2
Disse lønindkomster er opgjort før omlægning til aldersopsparing, ekskl. eget og arbejdsgiverens
pensionbidrag, men inkl. eget ATP-bidrag.
1
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813223_0003.png
Side 3 af 5
Derudover antages typerne at have forskellige pensionsbidrag, således at HK’eren
på mindsteløn har en bidragssats på 11,5 pct., LO-arbejderen har en bidragssats
på 12 pct., mens funktionæren og direktøren har bidragssatser på 17,1 pct.
3
Fælles for typerne er, at de alle er enlige, bor i lejebolig og ikke har børn
4
. Det er
antaget, at alle typerne er fuldtidsbeskæftigede og indbetaler til pension, fra de er
25 år, og indtil de fylder 68 år, hvorefter de overgår til folkepension.
5
Det er i beregningerne forudsat, at lønnen er konstant over arbejdslivet (set i for-
hold til den generelle lønudvikling)
6
. Beregningerne skal derfor primært ses som
en illustration af, hvad anvendelse af aldersopsparing vil betyde for de angivne
stiliserede typeeksempler, hvor der er fokus på betydningen af lønniveau og bi-
dragssats til arbejdsmarkedspension.
Den enlige
HK’er på mindsteløn,
der bor i lejebolig og ikke har børn, vil i udgangs-
punktet som pensionist have en udbetaling fra ATP og den fradragsberettigede
arbejdsmarkedspension på 85.500 kr. før skat. Ved omlægning til aldersopsparing
(som ikke påvirker den disponible indkomst efter skat i arbejdslivet) falder udbeta-
lingen fra den fradragsberettigede del af arbejdsmarkedspensionen med 34.800 kr.,
hvilket leder til mindre aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, den supple-
rende pensionsydelse (ældrechecken) og boligydelse. Sammen med den skattefri
udbetaling fra aldersopsparingen på 20.800 kr. medvirker dette til en stigning i den
disponible indkomst efter skat som pensionist på 9.800 kr.,
jf. tabel 1.
LO-arbejderen
har større pensionsindbetaling end HK’eren og kan derfor omlægge
et større beløb i de sidste fem år op til folkepensionsalderen. Samtidig aftrappes
LO-arbejderens
boligydelse med en større andel af indkomsten end HK’erens.
Det er de to primære årsager til, at rådighedsbeløbet øges mere for LO’eren end
for HK’eren.
Stigningen i rådighedsbeløbet som pensionist udgør 10 pct. af udbe-
talingen fra den fradragsberettigede arbejdsmarkedspension inden omlægning,
hvilket er mindre end
for HK’eren. Den lavere procentvise stigning skyldes, at de
5.000 kr., der kan omlægges i årene før de sidste fem år op til folkepensionsalde-
ren, udgør en mindre andel af LO’erens samlede pensionsindbetalinger.
For HK’eren og LO-arbejderen
forudsættes bidragssatserne opgjort i forhold til lønnen ekskl. arbejdsgive-
rens pensionsbidrag, men inkl. eget pensionsbidrag. Derved udgør pensionsbidragene (før AM-bidrag) hen-
holdsvis ca. 12 pct. og 12,5 pct. af lønnen ekskl. såvel arbejdsgivers som eget pensionsbidrag (før AM-bidrag).
Bidragssatsen for funktionæren svarer til den, der gælder for akademikere i staten. Bidragssatsen for direktø-
ren er valgt tilsvarende funktionærens med henblik på at illustrere effekten for en højtlønnet med stor pensi-
onsopsparing.
4
Familietypernes boligforhold i løbet af arbejdslivet forudsættes at indebære, at evt. boligstøtte ikke påvirkes
af omlægning til aldersopsparing.
5
Der er forskelle i beskæftigelsesfrekvenser i årene op mod folkepensionsalderen på tværs af fx forskellige
uddannelsesniveauer. Siden 2008 har stigningen i disse beskæftigelsesfrekvenser dog været større blandt
ufaglærte og faglærte end personer med videregående uddannelser,
jf. også notatet Stigende beskæftigelse og arbejdstid
for seniorer
både blandt lavt- og højtuddannede, som kan findes på finansministeriets hjemmeside
(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/05/alle-uddannelsesgrupper-bliver-laengere-paa-
arbejdsmarkedet).
6
I praksis vil lønprofilen typisk være stigende med alderen (også set i forhold til den generelle lønudvikling),
hvilket for uændret gennemsnitlig indkomst i løbet af arbejdslivet vil betyde, at den disponible indkomst i
pensionsalderen målt i forhold til indkomsten i de sidste år op til pensionering vil blive mindre, end hvad de
nærværende beregninger ville tilsige.
3
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813223_0004.png
Side 4 af 5
Funktionæren
betaler på indbetalingstidspunktet topskat af de midler, der omlægges
til aldersopsparing i løbet af arbejdslivet, hvilket betyder, at en given indbetaling til
aldersopsparing kræver en større reduktion i indbetalingerne til den fradragsberet-
tigede ordning end for HK’eren og LO’eren
(der ikke er topskatteydere). Kombi-
neret med, at funktionæren i mindre omfang undgår aftrapning af boligydelse ved
omlægning til aldersopsparing, betyder dette, at funktionærens fremgang i rådig-
hedsbeløb som pensionist er mindre end for LO-arbejderen
på trods af, at funk-
tionæren kan omlægge mere til aldersopsparing i løbet af de sidste fem år op til
pensionsalderen. Som andel af udbetalingen fra den fradragsberettigede ordning
inden omlægningen, er fremgangen i rådighedsbeløb derfor noget mindre
kon-
kret ca. 5 pct.
Direktøren
har tilstrækkelig høj udbetaling fra den fradragsberettigede pensions-
ordning som pensionist til, at de offentlige pensionsydelser er aftrappet
også
efter omlægningen til aldersopsparing. Derudover betaler direktøren som ud-
gangspunkt topskat både i løbet af arbejdslivet og som pensionist. I det omfang
omlægningen til aldersopsparing ikke ændrede på dette, ville der ikke være nogen
påvirkning af rådighedsbeløbet som pensionist, da der blot ville være tale om en
forskydning at tidspunktet for skattebetalingen. Imidlertid indebærer omlægningen
mod aldersopsparing, at direktøren kommer under topskattegrænsen som pensio-
nist. Det betyder, at direktøren
for en mindre del af det omlagte beløb
vil be-
tale en højere skat på indbetalingstidspunktet (såvel topskat som bundskat, kom-
muneskat og kirkeskat) end på udbetalingstidspunktet (alene bundskat, kommune-
skat og kirkeskat). Derfor oplever direktøren en lille reduktion af rådighedsbeløbet
som pensionist ved omlægning til aldersopsparing.
Det bemærkes, at de offentlige pensionsydelser for en enlig pensionist i lejebolig
er fuldt aftrappet, når de samlede (fradragsberettigede) pensionsudbetalinger over-
stiger knap 335.000 kr. (2025-regler i 2017-niveau). Det er som udgangspunkt
personer med fradragsberettigede pensionsudbetalinger over dette niveau, som vil
kunne komme i en situation som direktøren i eksemplet, hvor omlægning til al-
dersopsparing ikke er fordelagtig
7
. Under de anvendte forudsætninger vil det med
en bidragssats på 17,1 pct. kræve en indkomst på godt 670.000 kr. om året (efter
arbejdsgivers og eget pensionsbidrag) at opnå pensionsudbetalinger fra den fra-
dragsberettiget ordning (inden omlægning), der i kombination med udbetalinger
fra ATP vil lede til fuldt aftrappede offentlige pensionsydelser.
Hvis udbetalingerne er så store, at der også efter omlægning til aldersopsparing fortsat betales topskat som
pensionist, vil omlægningen ikke have betydning for rådighedsbeløbet som pensionist.
7
L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren
1813223_0005.png
Side 5 af 5
Tabel 2
Disponible indkomster (før udgifter til bolig) før og efter pensionering for persontyper med og uden
aldersopsparing
Folkepensionist
uden
aldersopsparing
Folkepensionist
med
aldersopsparing
Ændring i
disponibel
indkomst ved
omlægning til
aldersopsparing
Ændring
af
afkast på pensions-
opsparing (efter skat)
HK'er på mindsteløn
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
LO-arbejder
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Funktionær
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
Direktør
Folkepension
1)
Privat pension og ATP
Boligydelse
Indkomstskat
Aldersopsparing
Disponibel indkomst
70.700
499.900
0
210.300
0
360.400
70.700
427.400
0
172.100
34.100
360.100
0
-72.500
0
-38.200
34.100
-200
0 pct.
95.100
255.600
0
115.700
0
235.000
110.800
205.100
4.000
102.500
29.400
246.800
15.600
-50.500
4.000
-13.300
29.400
11.800
5 pct.
132.500
134.700
14.900
84.000
0
198.100
144.300
96.300
19.900
73.900
23.800
210.500
11.900
-38.400
5.000
-10.100
23.800
12.300
10 pct.
147.700
85.500
20.700
71.100
0
182.800
159.100
50.600
24.000
61.900
20.800
192.600
11.400
-34.800
3.300
-9.100
20.800
9.800
13 pct.
1)
Omfatter både ændring i folkepensionens pensionstillæg og supplerende pensionsydelse
(ældrecheck).
Anm.: Det er antaget, at alle persontyperne er enlige og bor i lejebolig på 70 m
2
til 4.161 kr. pr. måned.
Alle typerne er i beskæftigelse fra de er 25 til 67 år, og de indbetaler til arbejdsmarkedspension
alle årerne.
Det er antaget, at 15 pct. af bidragene til arbejdsmarkedspension går til ”anden dæk-
ning” (fx ægtefælle-
og invalidedækning mv.), og dette bidrag er fratrukket indbetalingerne før
skat inden evt. omlægning at det resterende beløb til aldersopsparing. ATP-udbetalingerne som
pensionist er beregningsteknisk baseret på de akkumulerede indbetalinger (ATP-bidrag) i løbet af
arbejdslivet svarende til de øvrige pensionsopsparinger (for ATP er der ikke forudsat bidrag til
”anden dækning”).
ATP-bidragene er beregningsteknisk antaget at følge lønudviklingen. Udbeta-
lingerne fra pensionsordningerne
både aldersopsparing, fradragsberettiget pensionsordning og
ATP
er baseret på en forudsætning om, at de akkumulerede pensionsformuer udbetales over
15 år, og at udbetalingerne følger lønudviklingen. Der er antaget en nominel rente på 4,5 pct., in-
flation på 1,8 pct., realvækst på 1,2 pct. og en PAL-skat på 15,3 pct. over hele perioden. Person-
typerne er ved omlægning til aldersopsparing antaget at udnytte denne ordning fuldt ud og at op-
spare det resterende beløb på en fradragsberettiget pensionsordning. Der er regnet med 2025-
skatteregler i 2017-niveau.
Kilde: Lovmodellens familietypemodel og egne beregninger.