Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884318_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 til L 187, forslag til lov om ændring
af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre
love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.) stillet den 18. april 2018 af Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 12
”Er det korrekt, som det anføres i lovforslaget, at det ikke berører den private ejendomsret og
muligheden for at varetage sine interesser, når man forskelsbehandler naboer til
kystbeskyttelsesprojekter, afhængig af om kommunen er part i projektet eller ej?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører adgangen til enten fuld eller retlig prøvelse ved
Miljø- og Fødevareklagenævnet af kommunens afgørelse. Omfanget af prøvelsesadgangen
relaterer sig ikke til den private ejendomsret, og medfører ikke begrænsninger i denne.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk