Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884325_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 187, forslag til lov om ændring
af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre
love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.) stillet den 18. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 29
”Fremover kan kystbeskyttelsestilladelsen dække 1000 m ind i landet mod hidtil
100 m. Hvorfor 1000 m - og ikke 200 m, 500 m eller 1500 m?”
Svar
Det afhænger af de lokale forhold, herunder de topografiske forhold på den enkelte lokalitet, hvor
det er mest hensigtsmæssigt at udføre en kystbeskyttelsesforanstaltning.
Afgrænsningen er valgt ud fra en kystteknisk vurdering af, hvor langt en oversvømmelse fra
søterritoriet vil kunne nå ind i land. Ud fra kendskab til kystzonens geografi og topografi, samt
konkrete historiske hændelser er vurderingen, at en afgrænsning på 1000 m sikrer muligheden
for, at etablere kystbeskyttelse de steder, hvor der kan opstå et behov.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk