Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884348_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 til L 187, forslag til lov om ændring af lov
om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),
lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love. (Ny
kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse m.v.). stillet
den 18. april 2018 af Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 47 til L 187
”I bemærkningerne til lovforslaget anføres om inklusion af vandløbsloven, at det vil være
hensigtsmæssigt for kommunerne, at de kan vælge, om de vil give tilladelse efter kystbeskyttelsesloven
eller vandløbsloven. Hvad er begrundelsen herfor, og hvis de to love er så vanskelige at køre sammen,
hvorfor så ikke fortsat holde dem helt adskilt?”
Svar
Det vil afhænge af det konkrete projekt, om det vil være en forenkling at erstatte afgørelser efter
vandløbsloven vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger af en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven.
Det skyldes, at kystbeskyttelsesforanstaltninger, som i dag kræver vandløbsmyndighedens
godkendelse efter vandløbsloven, ofte gennemføres sammen med andre afvandingsforanstaltninger
m.v. end kystbeskyttelsesforanstaltninger. Jeg ser dog ikke nogen grund til generelt at udelukke
muligheden for en mere smidig sagsbehandling ved at kræve, at der i alle sager skal træffes en
selvstændig afgørelse efter vandløbsloven.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk