Undervisningsudvalget 2017-18
L 188
Offentligt
1889197_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 188) Forslag til Lov om ændring af
lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse
udenlandske børn og unge (Fremrykket dato for ophævelse af lov) har
udvalget i brev af 26. april 2018 efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren fremrykke evalueringen af Lov om kommunale særlige
tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, så
den påbegyndes før foråret 2019?”
Svar:
Regeringen
føler sig forpligtet af topartsaftalen med KL fra 18. marts
2016 og ønsker på den baggrund ikke at ændre loven på nuværende tids-
punkt.
Regeringen finder heller ikke, at det konkret vil give mening at frem-
skynde tidspunktet for lovens evaluering fra foråret 2019 til 2018.
I regeringen respekterer vi topartsaftalen med KL, og vi har tillid til, at
kommunalbestyrelserne etablerer det modtagelsestilbud, som giver bedst
mening i netop deres kommune.
3. maj 2018
Sagsnr.:18/05618
Med venlig hilsen
Merete Riisager