Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt
1905637_0001.png
1. juni 2018
J.nr. 2018 - 3502
Til Folketinget
Social-, Indenrigs-, og Børneudvalget
Vedrørende L 236 - Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som
følge af indtægter fra parkering.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 30. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Magnus Heunicke (S).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvor mange penge kommunerne samlet forventes at gå glip af i ubetalte parkeringsafgifter, når inddrivelsen er normaliseret i 2019, til skatteministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren
1905637_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 34 redegøre for, hvor mange penge
kommunerne samlet forventes at gå glip af i ubetalte parkeringsafgifter, når inddrivelsen
er normaliseret i 2019, hvilket regeringen forventer? Spørgsmålet stilles på baggrund af
samrådet den 29. maj 2018 om konsekvenserne af lovforslaget L 236 (modregningsord-
ning for parkeringsindtægter).
Svar
Siden suspenderingen af den automatiske inddrivelse i EFI/DMI har inddrivelsesaktivite-
ten været reduceret. SKAT inddriver dog løbende på gælden, om end inddrivelsesværktø-
jerne er begrænsede. Det skal i den forbindelse bemærkes, at inddrivelsesprovenuet har
været stigende siden nedlukningen af den automatiserede inddrivelse via EFI/DMI i sep-
tember 2015 og udgjorde i 2017 ca. 560 mio. kr. i månedligt gennemsnit mod 450-500
mio. kr. i EFI/DMI’s driftsperiode.
Til spørgsmålet om, hvor mange penge kommunerne kan forvente at gå glip af i ubetalte
parkeringsafgifter i 2019, skal det understreges, at kommunernes reducerede inddrivelses-
provenu i perioden ikke er et endeligt tab. Der vil således være tale om en periodefor-
skydning af det forventede inddrivelsesprovenu. Det skal hertil bemærkes, at den såkaldte
forældelsesudskydelseslov fra efteråret 2015 sikrer, at fordringer under inddrivelse tidligst
kan forælde i november 2021.
Der vil imidlertid altid være en del af gælden til det offentlige, som ikke vil kunne inddri-
ves på grund af fx skyldnerens betalingsevne. Det gælder også i en normal inddrivelsessi-
tuation. Parkeringsafgifter har dog en væsentlig højere sikkerhed for at blive inddrevet
end en række andre fordringstyper, idet der for disse gælder en særlig gunstig inddrivel-
sesmulighed i form af adgangen til at gennemføre såkaldt særskilt lønindeholdelse, så der
uanset skyldnerens indkomst altid kan lønindeholdes 400 kr. pr. måned.
Endelig bemærkes, at fordringshavernes fordringer løbende tilskrives inddrivelsesrenter
på op mod 8,05 pct., der tilgår fordringshaver og inddrives forud for hovedstolen. For-
dringshavernes tilgodehavender øges således løbende som følge af rentetilskrivningen, og
ved inddrivelse af en fordring vil fordringshaveren modtage et større beløb end det over-
sendte beløb til inddrivelse som følge af de tilskrevne inddrivelsesrenter. Inddrivelsesren-
terne kan ses som kompensation til fordringshaveren for den tid, som fordringen har lig-
get til inddrivelse uden at være blevet inddrevet og dermed for tidsforskydningen af ind-
drivelsesprovenuet.
Side 2 af 2