Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 86 , L 86 A , L 86 B
Offentligt
1843485_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. januar 2018
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 86 stillet af udvalget den 13. december
2017 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilke tilfælde kommunen kan fravige
lokalplanspligten i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at
tilvejebringe en lokalplan, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etab-
lering af et kystbeskyttelsesanlæg væsentligt, og
2. der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen
kan få en væsentlig negativ betydning.
Forslaget betyder for det første, at tilvejebringelsen af en lokalplan skal
være grunden til, at processen med etablering af et kystbeskyttelsesanlæg
vil blive væsentligt forsinket. Idet behandling af en tilladelse til et kystbe-
skyttelsesanlæg (jf. aftalen mellem regeringen og KL om, at beslutnings-
kompetencen ved etablering af kystbeskyttelsesprojekter samles hos
kommunerne) og tilvejebringelsen af en lokalplan ofte vil ske parallelt, vil
det af den grund være sjældent, at en lokalplan vil forsinke processen.
For det andet skal der foreligge særlige omstændigheder, der gør, at for-
sinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning. De særlige omstændig-
heder kan være af private eller samfundsmæssige hensyn i forhold til
økonomi, forurening, miljø, sundhed, osv. Et eksempel på dette kan fore-
komme, hvis der er en stor risiko for, at et område vil blive oversvømmet,
og at dette kan medføre store omkostninger for det offentlige eller private,
fx hvis der er tale om et boligkvarter, som vurderes vanskeligt at sikre
uden kystbeskyttelsesanlægget.
Det er ikke nærmere beskrevet i lovforslaget, hvor lang en periode en
forsinkelse skal udgøre, før at den kan betragtes som væsentlig. Baggrun-
den for dette er, at forsinkelsen skal sammenholdes med de særlige om-
stændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betyd-
ning.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen