Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9
Offentligt
1815288_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 9 stillet af Erhvervs- Vækst- og Ek-
sportudvalget den 2. november 2017 efter ønske fra Thomas Jensen
(S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor børn og børnebørn af værten får
mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serve-
res stærke drikke frem til kl. 24.00? Herunder om oldebørn vil være om-
fattet af lovforslaget.
Svar:
I forbindelse med seneste ændring af restaurationsloven, der trådte i kraft
1. juli 2017, skete der en utilsigtet stramning af reglerne for værters børn
og børnebørn under 18 år for så vidt angår deres mulighed for at udføre
alle slags opgaver indtil kl. 24 i restaurationer, hvor der serveres stærke
drikke. Den foreslåede ændring af bestemmelsen i restaurationslovens §
27 om beskæftigelse af unge, som er børn eller børnebørn af værten, er en
genindførelse af reglerne fra før den 1. juli 2017.
Jeg vil gerne understrege, at baggrunden for reglen omkring værtens børn
eller børnebørn er, at det vurderes, at den unge vil være underlagt en stør-
re beskyttelse, når den ansvarlige, som skal sikre trygge arbejdsvilkår, er
et familiemedlem.
Der er efter min overbevisning ikke tale om en svækkelse af arbejdsvilkå-
rene for denne gruppe af unge. Når den unge er i familie med værten, er
der andre forhold, som gør sig gældende end, hvis der ikke var en relation
mellem den unge og værten. Samtidig er der tale om en gruppe af unge,
som traditionelt set har været underlagt de samme regler som tjenerele-
ver. Jeg ser umiddelbart ikke, at der er grund til at ændre dette.
Endelig skal jeg bemærke, at det hverken af ordlyden i § 27 i restaurati-
onsloven eller bemærkningerne til bestemmelsen, kan udledes direkte, at
oldebørn er omfattet af bestemmelsen. Erhvervsstyrelsens fortolkning af
bestemmelsen er dog, at oldebørn også vil være omfattet af reglen. Det
skal dog understreges, at reglen alene gælder for unge mellem 15-18 år,
jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges beskæftigelse. Unge under
15 år må ikke være beskæftiget i restaurationer omfattet af restaurations-
loven.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 9 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvorfor børn og børnebørn af værten får mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke frem til kl. 24.00, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen