Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 98
Offentligt
1827895_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-12-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1708556
Dok. nr.: 484195
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 98
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet. (Udvidelse af patienterstatningsordningen, fred-
ning af udbetalte erstatninger m.v.)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 15. november 2017 fra Øfeldt Cen-
trene, jf. L 98 - bilag 2.”
Svar:
I henvendelsen stiller Øfeldt Centrene spørgsmålstegn ved ministeriets fortolkning af
loven, hvorefter Øfeldt Centrene ikke er omfattet af patienterstatningsordningens
nuværende dækningsområde.
Øfeldt Centrene efterspørger desuden en politisk drøftelse af, hvorvidt patienter, der
lægehenvises til specialiseret ambulant behandling i medfør af sundhedslovens § 79,
stk. 3, fremover bør være omfattet af patienterstatningsordningen.
Da der ikke arbejder sundhedspersoner på Øfeldt Centrene, indgårcentrene ikkei lov-
forslaget. Det er en konsekvens af den politiske aftale om patienterstatningen, som
regeringen og Folketingets øvrige partier indgik den 19. september 2017. Det fremgår
bl.a. af aftalen, at der er enighed om at udvide patienterstatningsordningen, således
at den fremover kommer til at omfatte alle skader påført i forbindelse med undersø-
gelse, behandling el.lign. forårsaget af personer, der er autoriserede i henhold til sær-
lig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på
disses ansvar (sundhedspersoner).
Det er fortsat Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der ikke i den gældende
klage- og erstatningslov er hjemmel til at yde patienterstatning for skader, der opstår
i forbindelse med Øfeldt Centrenes ydelser.
Jeg kan i den forbindelse henvise til svar af 17. marts 2011 på SUU (Alm. del) spørgs-
mål nr. 4, svar af 26. november 2012 på SUU (L 31) spørgsmål nr. 14, svar af 4. de-
cember 2012 på SUU (L 31) spørgsmål nr. 15 og svar af 21. december 2012 på SUU
(Alm. del) spørgsmål nr. 177.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Trine Berner Madsen