Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3569 - beskæftigelse m.v. Bilag 3
Offentligt

NOTAT

12-10-2017

J.nr. 2017 - 5057

Samlenotat for EPSCO-rådsmødet den 23. oktober

2017

1. Det Europæiske Semester 2018

side 2

2. Den europæiske søjle af sociale rettigheder

side 4

3. Udstationeringsdirektivet

side 13

4. Forordning 883

side 27

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

1. Det Europæiske Semester 2018

a) Nøgleudfordringer for beskæftigelsen

b) Væsentligste socialpolitiske udfordringer

Nyt notat.

1. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen udarbejder årligt en beskæftigelsesovervågning, der giver

et overblik over beskæftigelsesmæssige udfordringer såvel som gode arbejdsmar-

kedspræstationer i EU og i de enkelte lande.

Den viser udviklingen

ift. at nå EU’s 2020-beskæftigelsesmål

om en beskæftigel-

sesfrekvens på 75 pct. og de tilhørende nationale mål. Det danske 2020-mål er en

beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.

Komitéen for social beskyttelse (SPC) udarbejder ligeledes en årlig kort rapport og

hovedbudskaber herom som en del af forberedelsen af den næstkommende Årlige

Vækstredegørelse (AGS). Formålet med rapporten er at give et billede af den so-

ciale situation i EU som helhed og i de enkelte lande, herunder de vigtigste trends

og nøgleudfordringer på det sociale område. Endvidere redegør rapporten for ud-

viklingen i relation til EU’s 2020-fattigdomsmål,

der er 20 mio. færre personer i

risiko for fattigdom eller social eksklusion og de tilhørende nationale mål. Det

danske mål er 22.000 færre personer i husstande med lav beskæftigelsesfrekvens.

2. Formål og indhold

a) Beskæftigelseskomitéen fremsender hvert år sin rapport med de vigtigste resulta-

ter:



Beskæftigelsesfrekvensen i EU var 71 pct. i 2016 og dermed højere end før

krisen (70,3 pct. i 2008). Samtidig er der fortsat markante forskelle mellem

medlemslandene.



Væksten i beskæftigelsesfrekvensen har været positiv i flere år i træk, og

prognosen for de næste to år viser en yderligere fremgang.



Alligevel vil det fortsat kræve en betydelig indsats i en række medlemslan-

de, hvis EU 2020-beskæftigelsesmålet skal nås, idet det vil kræve en yder-

ligere stigning på omkring 4 procentpoint.



Rapporten identificerer særligt kvinder (både grupperne 30-54 år og 55-64

år) og lavt uddannede som de grupper med størst potentielle bidrag til be-

skæftigelsesfrekvensen. For Danmarks vedkommende ligger det største po-

tentiale iflg. rapporten blandt mænd i gruppen 30-54 år efterfulgt af kvin-

der i gruppen 30-64 år.

b) Rapporten fra Komitéen for social beskyttelse inddrager resultater fra et databa-

seret analytisk værktøj, den såkaldte ”Social Protection Performance Monitor”. Fra

rapporten og hovedbudskaberne herom kan følgende fremhæves:



En del positive trends observeres, herunder stigende disponibel indkomst i

husholdninger; reduktion i antallet af personer der lever i risiko for fattig-

dom og social udstødelse, samt et faldende antal personer der lever i hus-

tande med lav beskæftigelsesfrekvens.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17



Omvendt observeres der også i enkelte medlemslande en generel stigende

fattigdom og social udstødelse og en generel stigende risiko for fattigdom

for gruppen af personer i hustande med lav beskæftigelsesfrekvens.

På trods af tegn på forbedringer, er den sociale situation fortsat mindre god

end før den økonomiske krise. Særligt er en større andel af unge uden job

eller uddannelse, og boligsituationen anses generelt for en af de største so-

ciale udfordringer. For ældre ses derimod en forbedring af den relative

indkomst.

EU er stadig langt fra Europa 2020-målsætningerne om at løfte 20 mio.

personer ud af risiko for fattigdom eller social eksklusion. Seneste data vi-

ser, at der er 1,7 millioner flere end i referenceåret 2008.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at tage konstruktivt imod rapporterne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det relevant at følge udviklingen i EU ift. arbejdsmarkeds- og

beskæftigelsesforhold. Det er endvidere nyttigt, at både udfordringer og gode resul-

tater fremhæves, så landene kan lære af hinanden og holde fokus på de nødvendige

reformer.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

2. Den europæiske søjle af sociale rettigheder

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketinget den 22. august 2017 er markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil til en ”social pakke”, bestående

af en række delelementer, herunder forslag til en europæisk søjle af sociale ret-

tigheder. Den danske version af forslaget er dateret den 2. maj 2017.

Søjlen er inddelt i tre kapitler: I) Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,

II) rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen består af 20

overordnede, ikke-retligt bindende principper. De skal fungere som rettesnor for

effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.

Det er udtrykkeligt fremhævet i forslag om søjlen, at den ikke forrykker den eksiste-

rende kompetencefordeling eller tilfører ny EU-kompetence på områder under

national kompetence.

Eftersom søjlen alene består af overordnede, ikke-retligt bindende principper, vur-

deres det, at spørgsmålene om nærhedsprincippet, gældende dansk ret og konse-

kvenser ikke er relevante.

Regeringen støtter et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst, men

er imod en søjle, der skaber forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder,

hvor ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.

EU kan således være med til at sætte de overordnede rammer for, men skal ikke

detailregulere beskæftigelses- og socialområdet. I udformningen af søjlen skal

nærhedsprincippet respekteres, og der skal ikke overføres yderligere kompetence

til EU på områder, som berøres af søjlen.

Ligeledes skal hensynet til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkeds-

og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i de videre

forhandlinger.

Regeringen indgår aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-

punkter.

Formandskabet har oplyst, at punktet vil være på dagsordenen for EPSCO med

henblik på godkendelse.

2. Baggrund

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker nævnte i sin tale til Europa-

Parlamentet om Unionens tilstand den 9. september 2015, idéen om at etablere en

europæisk søjle af sociale rettigheder som et kompas for fornyet konvergens i euro-

området.

Kommissionen har siden argumenteret for behovet for en social søjle og for et me-

re socialt EU, dels for at rette op på de beskæftigelsesmæssige og sociale konse-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

kvenser af den økonomiske krise, dels for at skabe en bedre balance mellem øko-

nomiske og sociale hensyn.

Den 8. marts 2016 sendte Kommissionen sin skitse til en mulig social søjle i of-

fentlig høring hos andre EU-institutioner, nationale myndigheder, nationale parla-

menter, civilsamfund, eksperter og borgere. Denne høring løb frem til den 31. de-

cember 2016.

Kommissionen fremlagde den 26. april sit udspil bestående af 3 dele:

1) en meddelelse (KOM(2017) 250),

2) en kommissionshenstilling (KOM(2017) 2600), og

et forslag til en såkaldt ”interinstitutionel proklamation” (KOM(2017)

251).

De danske sprogversioner er dateret den 2. maj 2017.

Kommissionen vil snarest indlede drøftelser med Ministerrådet og Europa-

Parlamentet med henblik på at sikre bred politisk tilslutning til søjlen.

Det vil ske i form af den interinstitutionelle proklamation, som skal vedtages i fæl-

lesskab mellem Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Denne form

begrundes fra Kommissionens side med ønsket om at opnå bredest mulig politisk

ejerskab over principperne i søjlen.

3. Formål og indhold

Den sociale søjle skal ifølge Kommissionen:



tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resulta-

ter,



bidrage til at opfylde borgernes basale behov og sikre bedre vedtagelse og

gennemførelse af sociale rettigheder, samt



fungere som ledetråd for fornyet konvergens i EU.

Søjlen er primært tilegnet euro-landene, men også ikke-euro-lande vil kunne tilslut-

te sig.

Søjlen er inddelt i tre kapitler.

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet.

II)

Rimelige arbejdsvilkår.

III)

Social beskyttelse og inklusion.

Under de tre kapitler indgår i alt 20 principper, som anses som nødvendige for

velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

Principperne bygger på eksisterende EU-lovgivning, men også på inspiration fra

praksis på nationalt plan i medlemslandene og fra internationale retskilder.

De 20 principper i søjlen

De 20 principper svarer til dem, som blev sendt i høring med Kommissionens tidli-

gere skitse til søjlen, og vedrører områderne:



uddannelse og livslang læring,

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17



ligestilling,

lige muligheder,

aktiv beskæftigelsespolitik,

sikker og fleksibel beskæftigelse,

lønninger,

ansættelsesvilkår,

social dialog og inddragelse af arbejdstagere,

balance mellem arbejdsliv og privatliv,

arbejdsmiljø,

børnepasning,

social sikring,

arbejdsløshedsydelser,

minimumsindkomst,

pensioner,

sundhedsydelser,

inklusion af handicappede,

langtidspleje,

boliger og støtte til hjemløse, samt

adgang til basale tjenester.

Principperne omtales som fælleseuropæiske, politiske sigtepunkter for medlems-

lande, regioner, arbejdsmarkedets parter og EU's institutioner under overvejende

national kompetence.

Det er ikke muligt at støtte direkte ret på principperne, som skal omsættes til mål-

rettede tiltag eller konkrete forslag. Det er endvidere udtrykkeligt fremhævet, at

dette initiativ ikke forrykker den eksisterende kompetencefordeling eller tilfører ny

EU-kompetence på områder under national kompetence.

Principperne vedrører både områder med EU-kompetence og områder, som med-

lemslandene alene har ansvaret for. De skal blandt andet bruges til at vurdere resul-

taterne på de enkelte politikområder gennem udvikling af brugbare benchmarks,

data om indsats etc. samt til eventuelt at tage elementer af EU-retten op til fornyet

overvejelse.

Sammenligninger mellem EU-landene

Øget dataindsamling, overvågning og benchmarking inden for og mellem EU-

landene vil være et af indsatsområderne i det videre arbejde med søjlen.

Denne sammenligning skal bl.a. ske ved hjælp af et ”socialt scoreboard”, der er

præsenteret som en del af den sociale pakke. Formålet med scoreboardet er at bi-

drage til at overvåge udviklingen på det sociale område.

Det bemærkes, at ”det sociale område” her skal forstås bredt. Det vil sige, at det

blandt andet inkluderer spørgsmål om sociale forhold, beskæftigelse, uddannelse

og ligestilling. Scoreboardet knytter an til de 20 principper i søjlen.

Øvrige initiativer i den sociale pakke

Den sociale pakke består ud over søjlen også af en række selvstændige, konkrete

initiativer. Der er blandt andet tale om initiativer, som retter sig mod balance mel-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

lem arbejds- og privatliv, herunder forslag til revision af det eksisterende forældre-

orlovsdirektiv.

Forslagene behandles særskilt og separat efter sædvanlig procedure for inddragelse

af Folketinget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil skulle tilslutte sig den interinstitutionelle proklamation.

Europa-Parlamentets udtalelse om den sociale søjle foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Det understreges både i kommissionshenstillingen og i forslaget til den interinstitu-

tionelle proklamation, at søjlen skal respektere nærhedsprincippet, og at søjlen ikke

udvider EU’s kompetencer,

men skal føres ud i livet inden for de nuværende trak-

tatmæssige rammer. Det understreges ligeledes, at søjlen ikke påvirker EU-

landenes ret til at udforme deres egne velfærdsmodeller.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, eftersom søjlen alene består i

overordnede, ikke-retligt bindende principper. Spørgsmålet om nærhedsprincippet

vil i forbindelse med de forslag, der vil blive præsenteret med henvisning til søjlen,

skulle ske efter en grundig, konkret vurdering fra sag til sag.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret skønnes ikke relevant, eftersom søjlen alene

består i overordnede, ikke-retligt bindende principper.

7. Konsekvenser

Spørgsmålet om konsekvenser skønnes ikke relevant, da etablering af en social

søjle bestående i overordnede, ikke-retligt bindende principper ikke i sig selv vil

medføre konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens udspil til social søjle har været i høring i EU-specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Kommunernes Landsforening samt LO, FTF og AC.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anerkender, at der er dele af Europa, hvor mang-

lende reformer spænder ben for vækst og jobskabelse. Men DA ser ikke søjlen som

svaret på denne udfordring og anbefaler regeringen ikke at tilslutte sig forslaget.

DA kan ikke tilslutte sig Europa-Kommissionens hensigt om at løse udfordringer

gennem en social søjle. DA finder, at søjlen negligerer nærhedsprincippet og sætter

ensidig fokus på tildeling af yderligere rettigheder frem for en balanceret tilgang

med både sociale og økonomiske tiltag.

DA kan ikke anbefale den danske regering at tilslutte sig forslaget. DA er bekym-

rede i relation til respekten for arbejdsmarkedets parters autonomi. DA finder, at en

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

vedtaget søjle kan skabe rum for ny regulering promoveret af Europa-

Kommissionen gennem den normale lovgivningsprocedure.

DA opfodrer til, at en eventuel søjle skal respektere den eksisterende kompetence-

fordeling mellem EU og medlemsstaterne som fastsat i Lissabon-traktaten. DA

mener, at søjlen indeholder principper, der er uforenelige med den danske model

–

princippet om løn fremhæves som eksempel.

DA finder, at forslaget om søjlen ikke respekterer, at de europæiske arbejdsmarke-

der har forskellige indretninger og at forlaget ikke respekterer disse forskelle og

udfordrer balancen i flexicurity-modellen, idet det fokuserer for ensidigt på ret-

tighedssiden. Desuden savner DA en klar kobling mellem forslaget og økonomisk

politik, vækst samt konkurrenceevne.

Ifald Danmark bliver omfattet af søjlen gennem den tilhørende proklamation, er det

for DA afgørende, at Europa-Kommissionens muligheder for at henvise til søjlen

som grundlag for fremtidig regulering, der ikke respekterer den danske aftalemo-

del, indskrænkes mest muligt. Der skal stå fuld respekt om den danske aftalemodel

og parternes autonomi, og søjlens principper skal bygge på den gældende EU-ret.

Søjlen må ikke udvikle sig til en løftestang for nye reguleringskompetencer

Danske Regioner henviser til det svar, der er sendt til EU-Kommissionen i novem-

ber 2016 vedr. høringen om en skitse til en søjle. Der er således ikke givet be-

mærkninger til det det fremlagte forslag.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremhæver, at Kommissionens forslag

berører en række områder, der er under national kompetence, eller hvor arbejds-

markedets parter har indgået overenskomster. FA er optaget af, om den sociale

søjle fravrister medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter muligheden for at fast-

sætte regler eller indgå kollektive aftaler. FA opfordrer til, at der fra dansk side

gøres opmærksom på forholdet til nærhedsprincippet.

FA rejser en række spørgsmål til visse af de foreslåede 20 principper; princippet

om uddannelse og livslang læring, princippet om aktiv beskæftigelsesstøtte, prin-

cippet om sikker og fleksibel beskæftigelse, princippet om lønninger, princippet

om oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser, prin-

cippet om social dialog og inddragelse af arbejdstagerne samt princippet om social

beskyttelse.

Opsamlende kan FA’s

bemærkninger til omtalte principper siges at være udtryk for

bekymring i relation til rækkevidde af og spørgsmål til fortolkningen af de foreslå-

ede principper.

I relation til princippet om adgang til basale tjenester opfordrer FA til, at de rele-

vante brancheorganisationer høres om denne del af forslaget, særligt i forhold til ret

til basale finansielle tjenester.

FA har noteret sig, at forslaget om meddelelse fra Kommissionen til Europa-

Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og Regions-

udvalget om En europæisk søjle for sociale rettigheder ikke er retligt bindende,

men finder at en række formuleringer i forslaget kan tolkes, som at Kommissionen

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

netop lægger op til at udvide rettighederne, fx når der tales om at søjlen skal ”gen-

nemføres”.

Kommunernes Landsforening (KL) konstaterer med tilfredshed, at Kommissionens

søjle for sociale rettigheder, herunder de 20 principper i Kommissionens henstil-

ling, ikke udgør en juridisk bindende retsakt for medlemslandene.

KL finder, at dele af de 20 principper i Kommissionens henstilling ikke respekterer

den nuværende kompetencefordeling mellem nationalt og EU-niveau.

KL opfordrer regeringen til at arbejde for, at de 20 principper ikke bliver juridisk

bindende eller udvikles til et nyt charter, således at der ikke på de nævnte områder

overføres mere kompetence fra medlemsstaterne til EU.

I relation nærhedsprincippet er det KL's opfattelse, at EU-Kommissionen på den

ene side lægger op til en proces, hvor "søjlen skal tjene som en ledetråd for en pro-

ces, der skal føre til en fornyet socialøkonomisk konvergens, samt befordre refor-

mer på nationalt plan" - altså fokus på benchmarking og læring af bedste praksis.

KL finder dette positivt.

Omvendt finder KL, at der også er fokus på mere hårde styringsredskaber som fx

lovgivning.

I relation til de foreslåede 20 principper bemærker KL, at de ikke er juridisk bin-

dende, og kun skal udgøre en ledetråd for medlemsstaterne. Ordene

"ret til"

frem-

går dog af flere af principperne, og flere af principperne synes kun at tage ud-

gangspunkt i arbejdstagerens situation.

KL mener, at principperne bør tilgodese begge parter, udgøre fælles EU-mål, være

retningsgivende og være bygget på "best pratice"/benchmarks, som landene poli-

tisk forpligter sig til at arbejde hen imod under hensyntagen til nationale forhold,

indretningen af arbejdsmarkedet og den sociale situation.

I relation til finansiering bemærker KL, at Kommissionen i ringe grad har forholdt

sig til økonomien bag initiativerne i søjlen. Ifølge KL kan de 20 principper alle

komme til at medføre en økonomisk byrde for alle medlemsstaterne og på alle for-

valtningsniveauer.

Den danske regering bør derfor arbejde på at sikre, at Danmark får tildelt midler

gennem fx EU's Socialfond og andre relevante EU-fonde til at finansiere nationale

tiltag i forhold til de 20 principper. I det omfang implementeringen af den sociale

søjles principper vil være forbundet med merudgifter for kommunerne, ønsker KL

en drøftelse om kompensation i forbindelse med øgede forpligtelser for kommu-

nerne.

LO, FTF og AC byder Kommissionens forslag velkommen. Det er som udgangs-

punkt positivt, at man vil udvikle en Europæisk Søjle af Sociale Rettigheder, som

tager højde for de nye udfordringer og vilkår på de europæiske arbejdsmarkeder,

og som vil bygge oven på de eksisterende instrumenter, principper og værdier,

herunder chartret for grundlæggende rettigheder.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

LO, FTF og AC har stor sympati for, at Kommissionen med sit udkast til en Søjle

af Sociale Rettigheder søger løsninger på en række af de udfordringer, som globali-

sering, digitalisering, løndumping og arbejdsløshed stiller de europæiske borgere

overfor. Vi værdsætter derfor Kommissionens fokus på styrket social dialog, der er

en afgørende forudsætning for velfungerende arbejdsmarkeder.

Samtidig kvitteres for, at Kommissionen med initiativet anerkender, at økonomisk

udvikling skal resultere i social fremgang og sammenhængskraft og ikke mindst, at

social- og arbejdsmarkedspolitikken, udover at sikre ordentlige forhold og et soci-

alt sikkerhedsnet, også er en produktiv faktor, som blandt andet maksimerer job-

skabelse og menneskelig kapital.

LO, FTF og AC kan med henvisning til Traktatens artikel 151 som udgangspunkt

støtte en Europæisk Søjle af Sociale Rettigheder bestående af en række overordne-

de principper, der fx via benchmarks kan understøtte en opadgående social konver-

gens, der medvirker til forbedringer for de europæiske arbejdstagere.

For så vidt angår ligestilling mellem kønnene finder LO, FTF og AC anledning til

at understrege, at ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien, udover at være et

mål i sig selv, også vil skabe vækst og bedre ressourceudnyttelse hos begge foræl-

dre.

Arbejdet for at fremme forbedrede orlovsrettigheder til fædre og fædres brug af

selvsamme samt at styrke balancen mellem arbejds- og familieliv ved at arbejde for

velfærdsydelser, samt fleksibilitet og aftaler, der imødekommer familiens behov, er

derfor vigtig for LO, FTF og AC.

Det er i forbindelse med ovenstående vigtigt, at eventuelle tiltag med udgangspunkt

i Søjlen ikke må tilsidesætte overenskomstvilkår, hvorfor disse skal kunne aftale-

implementeres.

LO, FTF og AC er enige med Kommissionen i, at Søjlen skal respektere national

praksis og parternes autonomi, herunder den danske model, ikke mindst i forhold

til spørgsmål om fx lønforhold. Af samme grund kan man ikke støtte formulerin-

gerne i punkt 7.b. vedr. oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde

af opsigelser, som er nationale anliggender.

LO, FTF og AC deler samtidig Kommissionens bekymring om, at anvendelse af

såkaldte atypiske ansættelsesformer kan benyttes til at omgå sociale beskyttelses-

ordninger. Omgåelse skal naturligvis bekæmpes. LO, FTF og AC kan imidlertid

ikke støtte et egentligt forbud mod atypiske ansættelser.

Det er positivt, at Kommissionen fremhæver et godt arbejdsmiljø som en vigtig del

af det gode arbejdsliv. Et styrket arbejdsmiljø er en vigtig forudsætning for bedre

muligheder for flere gode år på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse ser LO, FTF og AC frem til konkrete og ambitiøse forslag fra

Kommissionens side, der kan understøtte et stadigt stigende beskyttelsesniveau i

EU. Herunder ikke mindst i forbindelse med den igangværende revidering af direk-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

tivet vedr. kræftfremkaldende stoffer samt initiativer, som forebygger dårligt fysisk

og psykisk arbejdsmiljø.

LO, FTF og AC finder det som udgangspunkt positivt, at Kommissionen lægger op

til at understøtte en bred social sikkerhed og beskæftigelsesindsats m.m. Det be-

mærkes dog, at flere af de berørte områder, herunder beskæftigelsespolitik og ar-

bejdsløshedsydelser, er et nationalt kompetenceområde.

LO, FTF og AC noteret sig, at bestemmelsen i punkt 14 omhandler mindsteind-

komst og ikke mindsteløn. Det er afgørende, at et eventuelt princip om mindsteind-

komst ikke må anvendes til ad omveje at indføre mindstelønninger på arbejdsmar-

kedet og dermed tilsidesætte den danske model og parternes autonomi.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande har efterlyst øget indsats fra EU på det sociale område, herunder

flere økonomiske midler og flere fælles minimumsregler på området. Omvendt har

Danmark sammen med en række ligesindede lande argumenteret for, at sociale

fremskridt først og fremmest sikres via velfungerende arbejdsmarkeder samt

ansvarlig og stabilitetsorienteret økonomisk politik, herunder sunde og holdbare

offentlige finanser og løbende reformer på nationalt niveau.

Der er generel opbakning til det foreliggende kompromisforslag i Rådet, og ingen

medlemsstater har modsat sig den videre proces.

10. Regeringens generelle holdning

Der må ikke skabes forventninger om løsninger fra Bruxelles på områder, hvor

ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene.

Det er således afgørende for regeringen, at det i de videre forhandlinger fastholdes,

at søjlen ikke flytter på den eksisterende kompetencefordeling mellem EU-

Kommissionen og landene, ligesom nærhedsprincippet skal overholdes.

Ligeledes skal hensynet til medlemslandenes forskellige nationale arbejdsmarkeds-

og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i de videre

forhandlinger.

Regeringen er af den opfattelse, at sund og stabilitetsorienteret økonomisk politik,

som sikrer høj beskæftigelse, er det bedste grundlag for at varetage sociale hensyn.

Regeringen vil derfor arbejde for, at søjlen kobles med behovet for løbende natio-

nale reformer og ansvarlig økonomisk politik.

Regeringen ønsker et socialt ansvarligt Europa, der stiler mod inklusiv vækst. EU

kan være med til at sætte de overordnede rammer for, men må ikke styre detaljerne

på beskæftigelses- og socialområdet.

Regeringen arbejder for, at den sociale søjle skal være åben på ligeværdige vilkår,

men ikke obligatorisk, for ikke-eurolande.

Regeringen indgår aktivt i forhandlingerne for at påvirke dem med danske syns-

punkter.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Regeringen har arbejdet for, at følgende danske hovedprioriteter fremgår af aftale-

teksten:



Der er alene tale om politiske principper

–

søjlen har ikke selvstændig juri-

disk betydning.



Søjlen indebærer ingen overførsel af kompetence fra landene til EU.



Arbejdsmarkedets parters kompetence og autonomi skal respekteres.

De danske prioriteter er blevet imødekommet i vidt omfang i den seneste version af

præamblen. Det gælder alle tre prioriteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

3. Udstationeringsdirektivet

Revideret notat. Ændringer i relation til notatet inden rådsmødet i juni 2017 er

markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

EU-Kommissionen har den 8. marts 2016 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af

arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. KOM(2016) 128 endelig.

Som opfølgning på ”det gule kort” fra en række medlemslande har EU

Kommissionen den 20. juli 2016 meddelt, at den har besluttet at fastholde sit for-

slag til en revision af udstationeringsdirektivet, idet begrundelserne fra de nationa-

le parlamenter ikke har givet Kommissionen grundlag for at ændre dens opfattelse

af, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har heref-

ter været drøftet på en række møder i arbejdsgruppen, hvor senest det maltesiske

formandskab har udarbejdet en række ændringsforslag.

Formålet med forslaget er at sikre lige konkurrencevilkår mellem udstationerende

og lokale virksomheder i værtslandet blandt andet ved at indføre et princip om, at

samme arbejde på samme sted bør aflønnes på samme måde.

Den væsentligste ændring i forhold til de gældende regler er forslaget om at fjerne

henvisningen til ”mindsteløn” og i stedet indsætte en bestemmelse om, at den ud-

stationerede skal sikres ”aflønning”, som omfatter alle lønelementer, som er gjort

obligatoriske i henhold til lov, administrative bestemmelser eller alment gældende

overenskomster. Hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive

aftaler finder generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter art. 3, stk. 8 i

direktivet lægges til grund.

Derudover indeholder forslaget en 24 måneders overgrænse for udstationering, før

værtslandets regler finder anvendelse, samt mulighed for at stille forpligtelser over

for underleverandører i forhold til hvilket niveau af forpligtelser, de kan blive un-

derlagt for at sikre deres ansatte. Endelig indeholder forslaget et krav om, at nati-

onale bestemmelser om vikararbejde finder anvendelse, når udenlandske vikarbu-

reauer udstationerer vikarer, samt en forpligtelse til at offentliggøre obligatoriske

lønelementer på det nationale websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet

til at oprette i medfør af håndhævelsesdirektivet.

Punktet er på rådsmødet den 23. oktober 2017 med henblik på generel indstilling.

En række lande forventes at stille ændringsforslag om, at særregler for dele af

transportområdet skal indgå i udstationeringsdirektivet forud for eller på selve

rådsmødet.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har ved KOM(2016) 128 endelig af 8. marts 2016 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring af direktiv 96/71/EF af 16. decem-

ber 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydel-

ser.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Det fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2016, at Kommissionen vil

foreslå en ”målrettet” revision af udstationeringsdirektivet. Kommissionen ønsker

med revisionen at modvirke social dumping og ”brain drain” ved, at det slås fast i

direktivet, at udstationerede lønmodtagere

skal sikres ”lige løn for samme arbejde

på samme arbejdsplads”.

Udstationering af arbejdstagere forekommer, når tjenesteydelser udbydes på tværs

af grænserne i det indre marked. En udstationeret arbejdstager er ansat i én EU-

medlemsstat, men sendes af sin arbejdsgiver midlertidigt ud for at arbejde i en an-

den medlemsstat.

Udstationering af arbejdstagere anvendes især i bygge- og anlægssektoren, i frem-

stillingsindustrien og i servicesektoren i forbindelse med personlige tjenesteydelser

(uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger) og forretningsservice (admini-

strative, liberale og finansielle tjenesteydelser).

Ifølge Kommissionen steg antallet af udstationeringer med næsten 45 pct. mellem

2010 og 2014. I 2014 var der ca. 1,9 mio. udstationerede arbejdstagere i andre EU-

lande.

I EU-retten er der fastsat en række obligatoriske regler vedrørende arbejds- og an-

sættelsesvilkår, der skal anvendes på udstationerede arbejdstagere. Disse regler er

fastsat ved direktiv 96/71/EF, der blev vedtaget i 1996, og udgør rammen for den

frie udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere og

dermed at sikre lige konkurrencevilkår mellem udenlandske og lokale virksomhe-

der.

Ved direktivet fra 1996 er det fastsat, at selv om arbejdstagere, der er udstationeret

i en anden medlemsstat, stadig er ansat af den udsendende virksomhed og derfor

omfattet af den pågældende medlemsstats lovgivning (Rom-konventionen), har

arbejdstagerne en lovfæstet ret til et sæt af minimumsrettigheder i den medlemsstat,

hvor opgaven udføres.

De beskyttede minimumsrettigheder omfatter:



mindsteløn, herunder overtidsbetaling,



maksimal arbejdstid og minimal hviletid,



mindste antal betalte feriedage pr. år,



betingelser for at stille arbejdstagere til rådighed, herunder via vikarbu-

reauer,



sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen,



beskyttelsesforanstaltninger for gravide og børn og unge, samt



ligebehandling samt andre regler om ikke-forskelsbehandling.

Direktivet omfatter ikke regler om social sikring. Bestemmelserne om social sik-

ring findes i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

I 2014 blev direktiv 2014/67/EU (det såkaldte håndhævelsesdirektiv) vedtaget.

Formålet med direktivet er at styrke den praktiske anvendelse af bestemmelserne

om udstationering af arbejdstagere ved at behandle problemer i forbindelse med

svig og omgåelse af regler samt forbedre udvekslingen af oplysninger mellem med-

lemsstaterne. Således supplerer de to direktiver hinanden.

Håndhævelsesdirektivet giver ikke nye rettigheder for udstationerede, men giver de

nationale myndigheder værktøjer til at sondre mellem reel udstationering og mis-

brug og omgåelse.

Myndighederne i en modtagende medlemsstat kan f.eks. anmode myndighederne i

den udsendende medlemsstat om at kontrollere, om den udstationerende virksom-

hed reelt udøver væsentlige aktiviteter ud over udelukkende administrative aktivi-

teter i det pågældende land. Om udstationerede arbejdstagere er ansat i det pågæl-

dende land, er et af de relevante kriterier, som kan indgå i myndighedernes vurde-

ring af, om en virksomhed er reelt etableret.

Medlemsstaterne skal have gennemført håndhævelsesdirektivet inden den 18. juni

2016.

Håndhævelsesdirektivet er gennemført i dansk ret med en ændring af udstatione-

ringsloven og en ny lov om oprettelse af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationere-

de.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1) og artikel 62 og omfattet

af den almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen har blandt andet begrundet forslaget med, at arbejdsmarkedssituati-

onen i EU i høj grad har ændret sig siden 1996. Dels er det indre marked vokset de

sidste to årtier, dels er lønforskellene blevet større, hvilket giver incitamenter til at

bruge udstationering til at udnytte disse forskelle.

Ifølge Kommissionen er de lovrammer, der blev indført med direktivet fra 1996,

ikke længere egnede til de nye realiteter. Eftersom udsendende virksomheder kun

skal leve op til mindsteløns-niveauet i værtslandet, giver dette ifølge Kommissio-

nen ofte markante lønforskelle mellem udstationerede og lokale arbejdstagere, især

i medlemsstater med relativt høje lønninger. Udstationerede arbejdstagere tjener op

til 50 % mindre end lokale arbejdstagere i nogle sektorer og medlemsstater.

Kommissionen har endvidere begrundet forslaget med, at store lønforskelle giver-

ulige konkurrencevilkår for virksomhederne og på den måde underminerer det

indre marked. Det er derfor nødvendigt at opdatere reglerne om udstationering af

arbejdstagere, så de svarer til de aktuelle økonomiske og sociale forhold.

Revisionen vil desuden give mulighed for at skabe bedre sammenhæng med anden

EU-lovgivning, der er vedtaget efter direktivet fra 1996. Der er et vist misforhold

mellem det eksisterende direktiv og andre EU-retsakter såsom forordning (EF) nr.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og direktivet om vikar-

arbejde. Hvis relevante bestemmelser tilpasses hinanden, bliver reglerne meget

klarere for virksomhederne, håndhævelsesorganerne og arbejdstagerne.

Med initiativet ønsker Kommissionen at skabe en stærkere ramme for udstatione-

ring i EU og på den måde fremme et mere fair og dybere indre marked.

Formandskabets forslag indeholder følgende elementer:

Udvidet anvendelsesområde

Forslaget indeholder en bestemmelse om at udvide direktivets minimumsrettighe-

der vedrørende arbejdsvilkår, der følger af overenskomster, til at omfatte alle øko-

nomiske sektorer udover de aktiviteter, som er angivet i bilaget til direktivet og,

som i dag alene omfatter bygge- og anlægssektoren.

Udstationering udover 24 måneder

Forslaget indeholder en ny bestemmelse om, at udstationeringer, som forventes

eller faktisk varer udover 24 måneder, bliver omfattet af værtslandets regler. Vært-

landets regler kommer som udgangspunkt til at gælde, medmindre der er foretaget

et andet lovvalg af arbejdsgiver og arbejdstager. Dog kan et lovvalg ikke medføre,

at værtslandets beskyttelsesregler fraviges til ugunst for arbejdstageren.

Aflønning af udstationerede arbejdstagere

Forslaget indeholder en ændret bestemmelse om sikring af ”mindsteløn” til den

udstationerede. Det foreslås i stedet, at udstationerede arbejdstagere skal have ret

til en ”aflønning”, som omfatter alle de bestanddele af aflønning, som er gjort obli-

gatoriske i henhold til national lov eller administrative bestemmelser, kollektive

aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse. Hvis der ikke findes

en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder

generel anvendelse, kan overenskomster indgået efter artikel 3, stk. 8, i det gæl-

dende direktiv lægges til grund.

Således vil aflønningen ikke kun omfatte mindstelønnen, men også andre lønele-

menter, som er gjort obligatoriske.

Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre obligatoriske lønelementer på det

nationale websted, som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at oprette i medfør

af håndhævelsesdirektivet.

Den gældende bestemmelse i direktivets artikel 3, stk. 1, sidste sætning, hvoraf det

fremgår, at løn defineres i overensstemmelse med national praksis i den medlems-

stat på hvis område arbejdstageren er udstationeret, er ikke bibeholdt i forslaget,

men er i stedet erstattet med en betragtning om, at det henhører under medlemssta-

tens kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med

national lovgivning og praksis. Det fremgår dog samtidig af betragtningen,

at ”imidlertid skal nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejds-

tagere være begrundet i behovet for at beskytte udstationerede arbejdstagere, og de

må ikke uforholdsmæssigt begrænse den grænseoverskridende levering af tjeneste-

ydelser”.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Forslaget indeholder ikke ændringer i bestemmelsen i udstationeringsdirektivet

(artikel 3 (8)), som giver lande uden erga omnes eller lovfastsat mindsteløn mulig-

hed for at bruge en anden mekanisme for fastsættelse af løn.

Underleverandører

Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at en virksomhed (ho-

vedkontrahenten) kun kan indgå aftale med en underleverandør, der garanterer sine

ansatte den samme løn, som hovedentreprenøren giver sine ansatte.

En medlemsstat kan kun indføre et sådant krav, hvis det gøres på en ikke-

diskriminerende måde, dvs. den samme regel skal gælde for både indenlandske og

grænseoverskridende underkontrahenter.

En medlemsstat vil kunne vælge at anvende de samme bestemmelser om aflønning,

som gælder for hovedkontrahenten i forhold til udstationerede arbejdstagere, også

selv om bestemmelserne stammer fra kollektive overenskomster, der ikke finder

generel anvendelse.

Forslaget betyder, at lokale overenskomster (fx virksomhedsoverenskomster) som

ikke er omfattet af det gældende udstationeringsdirektiv, vil kunne danne grundlag

for de lønkrav, som en underleverandør skal overholde. Medlemsstaterne er ikke

forpligtet til at offentliggøre lokale overenskomster på det nationale websted, jf.

håndhævelsesdirektivet.

Vikarer

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at udstationerede vikarer skal sikres de

samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i henhold til artikel 5 i vikardi-

rektivet. Som en konsekvens foreslås det samtidig, at art. 3, stk. 9, i udstatione-

ringsdirektivet ophæves, hvorefter en medlemsstat kan fastsætte bestemmelser,

som skal sikre, at udstationerede vikarer får de samme vilkår, som nationale vika-

rer.

Transportområdet

I forslagets betragtning 10 har EU-Kommissionen tilkendegivet, at det vil være

mest hensigtsmæssigt at håndtere de specifikke udfordringer i transportsektoren via

en sektorspecifik lovgivning.

EU-Kommissionen

har den 31. maj 2017 fremsat forslag til første del af ”vejpak-

ken”.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 294 høres. Arbejdet med forslaget

begyndte i Parlamentets beskæftigelsesudvalg den 8. november 2016. Der var en

præsentation af udvalgets rapport den 29. november 2016 og frist for ændringsfor-

slag i januar 2017. Der er kommet ca. 500 ændringsforslag.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Der er i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg generel enighed om, at reglerne

skal være klare og til at håndtere i praksis, da man ikke vil pålægge flere byrder for

virksomhederne.

Der er endvidere generel enighed om, at løn er et nationalt anliggende. Flertallet i

udvalget går ind for en sektorspecifik tilgang til udstationeringsreglerne og ønsker

derfor transportsektoren undtaget for anvendelsesområdet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at en ændring af det eksisterende direktiv kun kan ske gen-

nem vedtagelsen af et nyt direktiv. Regeringen er enig heri.

Imidlertid vurderer et flertal i Folketinget (S, DF, EL, ALT og SF), at dele af forslaget

ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Et flertal har således sendt en

begrundet udtalelse til EU-Kommissionen

med henblik på at give et ”gult kort” og

anmode EU-Kommissionen om at genoverveje forslaget.

Kommissionen har den 20. juli 2016 besluttet at fastholde forslaget til udstatione-

ringsdirektiv, idet det gule kort afgivet på baggrund af indsigelse fra elleve medlems-

staters parlamenter ikke har givet Kommissionen grundlag for at ændre dens opfattel-

se af, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at der er behov for at få afklaret, hvorvidt medlemsstaternes kom-

petence til at definere aflønning og vilkår for vikarer berøres eller begrænses af for-

slaget. Det er derfor afgørende at få bibeholdt en eksplicit passus i direktivet om, at

løn defineres i overensstemmelse med national praksis, således at det nationale råde-

rum ikke begrænses.

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at forslaget ikke berører medlemslandenes

kompetence til at definere aflønning.

Desuden fremgår det af selve direktivteksten i formandskabets seneste kompromisfor-

slag at national kompetence vedrørende aflønning, og det nationale råderum i forhold

til udstationerede vikarer ikke begrænses.

6. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet (direktiv 96/71/EF af 16. december 1996) er implementeret

ved lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 3.

april 2014 med senere ændring.

Bortset fra tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og løn er de øvrige kerneområder, der

er opregnet i direktivet, reguleret i arbejdsmiljølovgivningen, lov om gennemførelse

af dele af arbejdstidsdirektivet, ferieloven, ligebehandlingsloven, ligelønsloven, for-

skelsbehandlingsloven og funktionærloven.

Derimod er løn i Danmark reguleret via de kollektive overenskomster. I Danmark

gælder overenskomsterne kun for de parter, som har indgået dem, eller som har til-

trådt dem.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

I forhold til løn og arbejdsvilkår i forbindelse med udstationeret arbejdskraft er udsta-

tioneringsdirektivets mindstelønsbestemmelse ikke udnyttet i forbindelse med imple-

menteringen af udstationeringsdirektivet. Udstationeringslovens § 6 a fastsætter ram-

merne for anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af kollektive

overenskomster med udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere til

Danmark. Det er dermed overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere lønvilkår via

kollektiv overenskomst også for udstationerede lønmodtagere.

Der er som udgangspunkt ikke nogen fast øvre grænser for, hvor længe en virksom-

hed kan udstationere en lønmodtager, og dermed hvor længe lønmodtageren alene er

omfattet af minimumsrettigheder i værtslandet, som der er henvist til i udstatione-

ringsdirektivet.

7. Konsekvenser

Der kan blive behov for at foretage visse ændringer i lov om udstationering af løn-

modtagere mv.

På det foreliggende grundlag, vurderes foreløbigt at forslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne kan ikke kvalificeres yderligere

på nuværende tidspunkt.

Forslaget vil eventuelt kunne få betydning for danske virksomheder, som udstatione-

rer ansatte til øvrige EU-lande, idet forslaget blandt andet kan medføre, at virksomhe-

der får yderligere forpligtelser, herunder lønelementer, som er gjort obligatoriske i

andre medlemslande.

Forslaget vil afhængigt af det endelige resultat kunne medføre krav om myndigheds-

kontrol i forhold til varigheden af udstationeringsperioden, hvilket ikke finder sted i

dag.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold med frist den 18. marts 2016. Der er modtaget svar fra Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), et fællesbrev fra Landsorganisationen i Danmark (LO),

FTF og Akademikerne, samt svar fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og

KL.

Der er efterfølgende kommet supplerende høringssvar fra DA og LO, FTF og AC.

DA finder generelt, at forslaget giver EU-medlemslandene muligheder for at fastsæt-

ter regler, der vil kunne begrænse virksomhedernes muligheder for at udstationere

ansatte til andre EU-lande, og at forslaget derfor kan medvirke til at begrænse mobili-

teten i Europa til skade for EU’s konkurrenceevne.

DA finder derudover, at der er behov for at sikre, at forslaget ikke kommer til at be-

grænse medlemsstaternes kompetence til at fastlægge aflønning, og DA stiller dermed

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

spørgsmål ved, om forslaget overholder nærhedsprincippet. DA henviser til, at forsla-

get ikke indeholder formuleringen fra det gældende direktiv om, at

”I forbindelse med

dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse

med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdsta-

geren er udstationeret”. Formuleringen af erstattet af en mere uklar

bestemmelse om

forståelsen af ”aflønning”.

DA henviser til, at formuleringen i det gældende direktiv ligger til grund for be-

stemmelsen i udstationeringslovens § 6 a, som blev udarbejdet efter drøftelser med

arbejdsmarkedets parter som opfølgning på EU-Domstolens afgørelse i Laval-

sagen. Bestemmelsen fastlægger, hvilke lønkrav en organisation kan stille på

grundlag af en overenskomst, som klart specificerer, hvad en udenlandsk tjeneste-

yder skal betale, og fastslår desuden, hvilket lønkrav en fagforening kan konflikte

for. Bestemmelsen i § 6 a, berører grundlæggende elementer i den danske aftale-

model, nemlig den aftalebaserede løndannelse og rammerne for at udøve konflikt-

retten til støtte for overenskomstkrav. Det er derfor afgørende for DA, at det sikres,

at forslaget ikke berører medlemsstaternes kompetence til at fastsætte indholdet af

lønbegrebet og ikke medfører ændringer i udstationeringslovens § 6 a.

DA opfordrer derfor til, at den hidtidige bestemmelse om medlemsstaternes kom-

petence i forhold til definition af lønbegrebet opretholdes. Hvis ikke bestemmelsen

opretholdes, mener DA ikke at nærhedsprincippet er overholdt. Hvis ikke det er

muligt at få bindende tilsagn fra Kommissionen om at opretholde den gældende

formulering om national kompetence i forhold til definition af løn, opfordrer DA

regeringen til at samle et tilstrækkeligt antal medlemsstater til at gøre indsigelse

overfor Kommissionen efter proceduren i protokollen om nærheds- og proportiona-

litetsprincippet.

DA har efterfølgende i et supplerende høringssvar yderligere anført, at øvrige dele

af forslaget giver anledning til betydelige administrative byrder og begrænsninger

ved udstationering af lønmodtagere. En vedtagelse af direktivet vil give mulighed

for, at nogle medlemslande vil opstille yderligere barrierer for udstationeringer

både med hensyn til krav om løn og betingelser for entrepriseforhold. Dertil kom-

mer, at ændring af regler og nye begreber fx med hensyn til begrebet ”aflønning”

vil medføre uklarhed og dermed også få betydning for retspraksis ved nationale

retter og ved EU-domstolen.

DA finder, at forslagets lovvalgsbestemmelse vedrørende længerevarende udstatio-

neringer bør udgå, idet der hermed vil blive stillet betydelige krav til virksomhe-

ders kendskab til andre EU-medlemslandes ansættelsesretlige lovgivninger. En

lovvalgsbestemmelse vil få indgribende betydning i det enkelte ansættelsesforhold

i forhold til ændringer af fx rettigheder, der skal optjenes og opsigelsesvarsel. End-

videre vil en lovvalgsbestemmelse vanskeliggøre koncerninterne udstationeringer.

I forhold til forslagets bestemmelse om løn, er det afgørende for DA nærmere at få

afklaret, om forslaget alene kodificerer retspraksis herom eller der er tale om flere

løndele end i dag.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Endelig finder DA forslagets bestemmelse om underleverandører meget problema-

tisk,

og at der er tale om en restriktion for den fri bevægelighed. Efter DA’s vurde-

ring er det uklart, hvilke krav der skal være opfyldt for at anvende bestemmelsen

nationalt, samt hvilke nye krav der skal stilles overfor udenlandske tjenesteydere.

En eventuel dansk anvendelse af bestemmelsen vil have konsekvenser for overens-

komstsystemet, og den vil kunne undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel ved

at udbrede ansættelsesvilkår igennem en leverandørkæde ved lov i stedet for ved

frivillig overenskomstdækning.

LO, FTF og Akademikerne

LO, FTF og Akademikerne har i et fælles brev overordnet anført, at når EU-

Kommissionen vælger at åbne direktivet, havde organisationerne gerne set, at

Kommissionens forslag fuldt ud ville gennemføre princippet om ”lige løn for lige

arbejde på det samme sted”. Organisationerne henviser til, at princippet fremgik af

DA og LO’s aftale om udstationering fra 1992, der havde følgende formål at: ”ud-

stationerede arbejdstagere, hvad angår løn- og arbejdsforhold, kan få samme ret-

tigheder som

danske kolleger beskæftiget med tilsvarende arbejde.”

Organisationerne ser Kommissionens udspil som et kompromis i forhold til den

europæiske diskussion om udstationeredes rettigheder, som er opstået i kølvandet

på en række afgørelser fra EU-Domstolen, blandt andet Laval-afgørelsen. Som

opfølgning på Laval-afgørelsen foretog man i Danmark - på baggrund af et udred-

ningsarbejde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter - en tilpasning af udstatio-

neringsloven med hensyn til konfliktgrundlaget overfor udenlandske tjenesteydere.

Organisationerne støtter fortsat denne løsning, og det er derfor afgørende, at ad-

gangen til at definere lønbegrebet i overensstemmelse med national lovgivning og

praksis opretholdes.

Organisationerne finder, at forslaget på enkelte punkter er i strid med nærheds- og

proportionalitetsprincippet. Det gælder i forhold til medlemsstaternes adgang til at

definere, hvad der nationalt forstås ved ”aflønning”, og adgangen til at fastsætte, at

udstationerede vikarer skal sikres de samme vilkår, der gælder for vikarer i værts-

landet, (jf. bestemmelsen i art. 3, stk. 9, som Kommissionen foreslår afskaffet).

Organisationerne finder det problematisk, at forslaget ikke opretholder den nuvæ-

rende formulering i direktivet om, at løn defineres i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning og/eller praksis. Udeladelsen af denne formulering kan indikere, at

der introduceres et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold vil skulle fast-

lægges af EU-domstolen, hvis der opstår tvivl om fortolkningen. Organisationerne

hæfter sig blandt andet ved, at der i betragtning 12 i forslaget er henvist til, at nati-

onale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejdstagere skal være be-

grundet i behovet for at beskytte disse, og at de ikke uforholdsmæssigt må begræn-

se grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Samlet set bevirker det, at der

sker en forskydning af kompetence fra medlemsstaterne over til EU-Domstolen i

relation til at fastlægge betydning af direktivets ”lønbegreb”. Organisationerne

finder, at en sådan forskydning af kompetence ikke er nødvendig for at opnå for-

målet med forslaget, samt at lønforhold er national kompetence, jf. TEUF art. 153,

stk. 5. Organisationerne finder det afgørende, at forslaget kommer til at indeholde

den gældende formulering

om at: ”I

forbindelse med dette direktiv defineres begre-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

bet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med national lovgivning og/eller

praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret”.

Det er ligeledes afgørende at få afklaret, om der er forskel på det lønbegreb, der

følger af § 6 a, i den danske udstationeringslov, og forslagets bestemmelse om

aflønning.

Organisationerne finder det positivt, at udstationerende vikarer efter forslaget

fremover skal sikres de samme rettigheder, som gælder værtsstatens vikarer i hen-

hold til art. 5 i vikardirektivet. Men organisationerne finder det problematisk, hvis

art. 3, stk. 9, i udstationeringsdirektivet ophæves, hvis det betyder, at medlemssta-

terne ikke længere har mulighed for at ligestille udstationerede vikarer med natio-

nale vikarer for så vidt angår afskedigelsesregler, løn i opsigelsesperioden, regler

om akkumulering af anciennitet, samt regler om information og høring, informati-

on om ledige stillinger og adgang til kollektive faciliteter. Det skal nærmere afkla-

res, hvilke konsekvenser en ophævelse af art. 3, stk. 9, har i forhold til overens-

komsternes vikarbestemmelser.

Organisationerne ønsker at sikre en fuldstændig ligestilling mellem nationale og

udstationerede vikarer og vil derfor bevare art. 3, stk. 9 i direktivet.

Organisationerne finder ikke, at forslaget om en udstationerings tidsmæssige ud-

strækning er tilstrækkelig og giver fortsat ikke svar på, hvor længe man kan være

udstationeret, og hvad der ligger i begrebet

”udstationering”. Der er tale om en

lovvalgsbestemmelse, som kun vil få begrænset omfang i forhold til at kunne sikre

ufravigelige danske ansættelsesretlige regler.

I forhold til forslagets bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at

kræve, at en virksomhed kun indgår aftaler med underleverandører, der garanterer

overholdelse af de samme lønvilkår, som førstnævnte virksomhed skal overholde,

bemærker organisationerne, at bestemmelsen synes at være en blåstempling af

brugen af arbejdsklausuler i offentlige udbudskontrakter.

LO, FTF og Akademikerne har i et supplerende høringssvar yderligere anført, at de

er positive over for forslaget, der kan bidrage til at bekæmpe social dumping, fx

bestemmelsen om underleverandører.

Organisationerne ønsker at udvide hjemmelsgrundlaget med traktatens art. 151 og

art. 153 for dermed at understrege, at direktivet har hjemmel i traktatens afsnit X

om social- og arbejdsmarkedspolitikken, hvor også arbejdsmarkedets parters cen-

trale rolle fremgår.

På baggrund af EU-Domstolens afgørelse i Laval-sagen, hvor direktivet blev udlagt

som et maksimumsdirektiv, ønsker organisationerne, at det i direktivet skal under-

streges, at der er

tale om en minimumsdirektiv ved at indsætte følgende: ”Dette

direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indføre love

eller administrative bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne eller at

tillade eller fremme anvendelsen af overenskomstmæssige bestemmelser, der er

mere gunstige for arbejdstagerne”.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

For så vidt angår udstationeringens midlertidige karakter og lovvalgsregler finder

organisationerne, at det afgørende er, hvilke lands arbejdsretlige regler der gælder

for de udstationerede arbejdstagere. Det foreslås derfor, at Kommissionens forslag

om en 24 måneders regel ændres til en 6 måneders regel. Organisationerne henvi-

ser i den forbindelse til, at de 6 måneder harmonerer med, at en udstationeret løn-

modtager bliver skattepligtig i værtslandet efter 6 måneder.

For så vidt angår overholdelse af direktivet ønsker organisationerne, at arbejdstage-

re eller virksomheder, der reelt ikke er udstationeret, skal være omfattet af ligebe-

handlingskravet i EU-Traktaten om vandrende arbejdstagere. Organisationerne

foreslår følgende tekst: ”Såfremt en udstationeret arbejdstager eller udstationerende

virksomhed ikke opfylder betingelserne for at være udstationeret arbejdstager eller

udstationerende virksomhed finder art. 45 i TEUF anvendelse på arbejdstagernes

løn-

og arbejdsvilkår.”

Efter direktivets art. 3, stk. 2, kan værtslandets regler om ferie og mindstebetaling

fraviges ved første montering og/eller første installation, hvis udstationeringen

højest varer 8 dage (montørreglen). Dette gælder dog ikke for byggeaktiviteter.

Organisationerne foreslår, at it-projekter sidestilles med bygge- og anlægsprojekter,

således at montørreglen ikke kan anvendelse indenfor it-branchen. Organisationer-

ne foreslår, at art. 3, stk. 2, udformes således:

”Denne bestemmelse finder ikke

anvendelse på de i bilaget omhandlede byggeaktiviteter eller lignende aktiviteter

indenfor blandt andet it-branchen, der er sammenlignelige hermed i forhold til in-

stallation, afprøvning, tilpasning, ibrugtagning og vedligehold.”

KL har som generel bemærkning, at direktivet rejser en række spørgsmål som er

centrale i forhold til den danske arbejdsmarkedsregulering, forhold som i sidste

ende påvirker prisen på de tjenesteydelser, som kommunerne køber af udenlandske

tjenesteydere. KL mener, at elementer i forslaget skal afklares nærmere. Det gælder

blandt andet de økonomiske konsekvenser af forslaget, når det foreslås udbredt til

alle sektorer og ikke kun bygge- og anlæg. KL har en række spørgsmålet til forstå-

else af EU-Kommissionens forslag om aflønningsbegreb med hensyn til, hvilke

elementer, som omfattes, og hvordan de skal være gjort obligatoriske.

Det er KL’s vurdering, at hvis forslaget skal forstås sådan, at udstationerede skal

kunne påberåbe sig danske overenskomster, uanset at disse ikke er almengjorte, vil

det udgøre en særlig udfordring for Danmark og for mobiliteten i EU.

KL er bekymret for, om forslaget får betydning for EU-Domstolens kompetence i

forhold til at regulere løn og KL henviser til, at EU-traktaten ikke giver domstolen

kompetence hertil. KL stiller desuden spørgsmål ved, om der med implementerin-

gen af håndhævelsesdirektivet i dansk ret vil opfylde den del af forslaget, som for-

pligter medlemslandene til at offentliggøre bestanddele af aflønningen.

Endelig bemærker KL, at KL er imod lovgivning om kædeansvar og henviser til, at

kommuner frit skal kunne vælge, i hvilket omfang, der fastsættes kædeansvar i

kontraktsforhold.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

FA er generelt betænkelig ved forslaget og anbefaler, at forslaget afventer imple-

menteringen og evalueringen af håndhævelsesdirektivet, samt at der foretages en

grundig analyse af forslagets konsekvenser i forhold almengørelse af overenskom-

ster og hjemmelsgrundlaget i traktaten.

FA finder, at rækkevidden af forslaget

–

og særligt bestemmelsen om løn

–

uklar, fx med hensyn til, om forslaget forpligter til at almengøre overenskomster. I

givet fald vil det gribe ind i den danske model. FA finder, at forslaget begrænser

den frie bevægelighed og stiller spørgsmål ved, om forslaget er afbalanceret og

proportionalt.

FA tilslutter sig det supplerende høringssvar fra DA.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er stor uenighed mellem medlemslandene om behovet og hensigtsmæssighe-

den i en genåbning af direktivet og formålet hermed. På den ene side er der en

række lande, som støtter EU-Kommissionens forslag til en revision af udstatione-

ringsdirektivet, og som ønsker at få fremmet princippet om, at samme arbejde på

samme sted skal aflønnes på samme måde. På den anden side er der en gruppe

lande bl.a. Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland og

Litauen som er imod primært fordi, det begrænser landenes mulighed for lønkon-

kurrence og kan medføre øget protektionisme.

Parlamenter fra følgende lande har sendt en begrundet udtalelse til Kommissionen:

Danmark, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Litauen, Letland, Polen,

Rumænien og Slovakiet. EU-kommissionen har som konsekvens heraf således

genovervejet forslaget, jf. bestemmelserne i protokollen om anvendelse af nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet.

For at bakke op om et kompromis har en række lande, herunder bl.a. Spanien, Portu-

gal, Irland og en række østeuropæiske lande, fremsat forslag om at koble den såkaldte

vejpakke, der forhandles af transportministeren, med forhandlingerne om udstatione-

ringsdirektivet.

Forslaget går ud på, at der skal indsættes særregler i udstationeringsdirektivet om, at

udenlandske chauffører kan køre et antal dage indenfor en kalendermåned i et værts-

land, uden at blive omfattet af værtslandets regler om aflønning og betalt ferie.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vurderer, at der med forslagets centrale bestemmelse om vilkår under

udstationeringen, fortsat tages højde for, at ikke alle medlemslande har lovregulering

af løn eller almengjorte overenskomster.

Regeringen finder det afgørende, at det nationale råderum for regulering af vilkår,

herunder lønvilkår, ikke begrænses, og at der ikke sker en forskydning af kompe-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

tence fra medlemsstaterne til EU-domstolen. Det gælder blandt andet i forhold til at

definere løn.

Regeringen hilser velkommen, at formandskabets forslag om, at det

–

i lighed med

det gældende direktiv

–

fremgår af selve direktivteksten, at løn afgøres i overens-

stemmelse med national praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren

er udstationeret.

Regeringen har bl.a. med arbejdsmarkedets parter løbende drøftet bestemmelsen om

anvendelse af værtslandets regler ved udstationering udover 24 måneder og sammen-

hængen med reglerne i forordning 883 om social sikring, samt betydningen af at op-

hæve udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 9, om at fastsætte nationale regler som

ligestiller udstationerede vikarer med nationale vikarer.

Formandskabet har fremlagt en kompromistekst med en forenklet bestemmelse om

langtidsudstationering, hvorefter værtslandets arbejdsretlige regler finder anvendelse

vedrørende udstationeringer, som de facto er længere end 24 måneder. Det er ikke en

bestemmelse, som Danmark har efterspurgt eller ser behov for, men i lyset af de hidti-

dige forhandlinger vurderes forslaget at være et acceptabelt kompromis.

I forhold til forslagets nye lønbestemmelse (aflønning) er det tale om en udvidelse i

forhold til eksisterende retspraksis. Regeringen vurderer, at bestemmelsen er i

overensstemmelse med den danske praksis.

Regeringen hilser velkommen, at formandskabets forslag tager højde for det dan-

ske ændringsforslag om at opretholde medlemsstaternes kompetence vedrørende

ligestilling af udstationerede vikarer med nationale vikarer.

I regeringens overvejelser omkring direktivforslaget indgår også, at et flertal i Folke-

tinget har vurderet, at dele af direktivforslaget ikke er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget ikke medfører øgede barrierer i EU’s

indre marked eller decideret protektionisme, der kan bremse vækst og beskæftigelse i

EU, herunder i forhold til danske virksomheders levering af tjenesteydelser på tværs

af grænserne i det indre marked.

Bestemmelsen om underleverandører indgår ikke i formandskabets kompromisfor-

slag.

Regeringen finder ikke, at der skal fastsættes særregler for vejtransportområdet i ud-

stationeringsdirektivet, men såfremt der indsættes særregler, er det afgørende for rege-

ringen, at der ikke sker ændring af reglerne på cabotageområdet udover det, som ind-

går i Kommissionens forslag til vejpakken.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvalget blev orienteret om forslaget den 20. maj 2016, forud for konkurrence-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

evnerådsmødet den 25. maj, hvor sagen var på dagsordenen til orientering fra for-

mandskabet (”state of play”), den 10. juni 2016 forud for EPSCO-rådsmødet

den

16. juni og den 2. december 2016 forud for EPSCO-mødet den 8. december (frem-

skridtsrapport), samt den 9. juni 2017 forud for EPSCO-mødet den 15. juni 2017,

hvor forslaget var på dagsordenen til generel indstilling, men efterfølgende blev

ændret til en fremskridtsrapport.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

4. Forordning 883

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotatet fra EPSCO-rådsmødet den 15.

juni 2017 er markeret med en streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 13. december 2016 vedtaget sit forslag til revision

af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og for-

ordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.

883/04.

Kommissionen angiver, at forslaget har til hensigt at tilpasse det eksisterende re-

gelsæt for social sikring, så reglerne bliver bedre i tråd med den sociale og øko-

nomiske virkelighed i medlemslandene. Forslaget skal bidrage til en styrkelse af

vandrende arbejdstageres ret til fri bevægelighed samtidig med, at det skal sikre

større retssikkerhed og en ligelig og retfærdig fordeling af finansielle byrder mel-

lem medlemslandene.

Forslaget fokuserer på fire overordnede dele:

1) ikke-erhvervsaktive EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser,

2) ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed,

3) arbejdsløshedsydelser, og

4) familieydelser.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre statsfinansielle kon-

sekvenser i form af ekstraudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året til ar-

bejdsløshedsdagpenge, hvortil kommer evt. afledte udgifter.

Regeringen støtter dele af forslaget, der imødekommer danske ønsker og lægger op

til at konsolidere dansk praksis på nogle områder, mens regeringen ikke støtter

forslag om forlængelse af eksportperioden for dagpenge, eller at seneste arbejds-

land skal betale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere.

Samtidig vil regeringen i forhandlingerne arbejde for, at det bliver muligt at indek-

sere børnecheck til børn bosat i andre EU-lande.

Det estiske EU-formandskab har fortsat forhandlingerne af bestemmelserne om

ikke-erhvervsaktive EU-borgeres ret til sociale sikringsydelser, bestemmelserne

om, hvor en person er socialt sikret (lovvalg), og diverse tekniske ændringer fra det

maltesiske formandskab.

Parallelt hermed har arbejdsgruppen taget hul på reglerne om familieydelser og

ydelser ved langtidspleje.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 815 den 13. december 2016 fremsat

forslag til ændring af forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-

ordninger og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af for-

ordning nr. 883/04. Dansk sprogversion af forslaget er modtaget den 11. januar.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Forslaget omfatter en generel ajourføring af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF)

nr. 987/2009, som er det regelsæt, der har været gældende siden 1. maj 2010.

Hensigten med forordningen er generelt at sikre en sammenhængende koordinering

på EU-plan af de nationale ordninger for social sikring,

Forslagets retsgrundlag er artikel 48 TEUF vedrørende social tryghed for vandren-

de arbejdstagere, selvstændige og deres pårørende. Forordning 883/2004 er en cen-

tral forordning i EU-samarbejdet, som udmønter traktatens bestemmelser om fri

bevægelighed for arbejdskraft.

Forordningen koordinerer social sikring for personer, der er omfattet af lovgivnin-

gen om social sikring i et medlemsland, for både erhvervsaktive og ikke erhvervs-

aktive. Forordningen sikrer, at borgere i EU/EØS-landene har reelle muligheder for

at bevæge sig mellem medlemslandene uden derved at risikere at miste retten til

social sikring.

Det fremgår af forordningen, at formålet er koordination af medlemslandenes soci-

ale sikringsordninger og altså ikke harmonisering af medlemslandenes velfærdssy-

stemer.

Efter forordning 883/04 kan vandrende arbejdstagere og andre unionsborgere, der

gør brug af EU's regler om fri bevægelighed, medregne anciennitet fra hjemlandet

til opfyldelse af arbejdslandets eventuelle karensregler vedrørende bopæls-, forsik-

rings-, eller beskæftigelsesperioder. Forordningen giver endvidere adgang til at

eksportere kontante sociale sikringsydelser.

EF-forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser:

Ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sundhedsydelser, syge- og

barselsdagpenge samt visse ydelser efter lov om social service),

ydelser ved invaliditet (pension),

ydelser ved alderdom (pension),

ydelser til efterladte (pension),

ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),

ydelser ved arbejdsløshed,

efterløn,

familieydelser.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 48 og er omfattet af den

almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at ajourføre forordning (EF) nr.

883/2004 og (EF) nr. 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger, så

reglerne bl.a. tilpasses retspraksis fra EU-Domstolen og bedre afspejler den sociale,

økonomiske og retslige virkelighed i medlemslandene.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Forslaget har til hensigt at bidrage til en styrkelse af vandrende arbejdstageres ret

til fri bevægelighed samtidig med, at det skal sikre større retssikkerhed og en lige-

lig og retfærdig fordeling af finansielle byrder mellem medlemslandene. Opdate-

ringen af det gældende regelsæt skal nedbringe administrative byrder og sikre en

bedre og mere ensartet håndhævelse af reglerne.

I det følgende gennemgås de væsentligste ændringer i Kommissionens forslag til

ændring af forordning 883/04:

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Nyt kapitel

Der indsættes et nyt kapitel i artikel 35a-35c, som fastlægger de generelle bestem-

melser vedrørende koordineringen af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varig-

hed i overensstemmelse med reglerne for ydelser ved sygdom. Den tidligere artikel

34 udgår derfor, da den er dækket af forslaget.

Kategoriseringen af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed og medlems-

landenes optegnelser af lovgivning på området vil blive foretaget i regi af den Ad-

ministrative Kommission (embedsmandskomité der behandler administrative

spørgsmål om fortolkning af forordningerne om koordinering af social sikring).

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Ny definition

Der indsættes en definition af ”ydelser

ved plejebehov af ubegrænset varighed”

artikel 1, som afspejler en række afgørelser fra EU-domstolen. Denne type ydelser

har tidligere været omfattet af den gældende forordning som ydelser ved sygdom i

artikel 34.

Udgifter og refusionsregler

Den foreslåede fordeling af udgifter til ydelser mellem medlemslandene ved pleje-

behov af ubegrænset varighed er identisk med den i dag gældende ordning for

ydelser ved sygdom, som også af flere medlemslande allerede anvendes for pleje-

ydelser.

Forslaget til refusionsreglerne svarer til den måde, som medlemslandene allerede

anvender reglerne om ydelser ved sygdom.

Arbejdsløshedsydelser

Indførsel af karensperiode på tre måneder

Forslaget indfører i artikel 61 et nyt krav til varigheden af arbejde i det land, hvor

der søges om arbejdsløshedsydelser som betingelse for sammenlægning af forsik-

rings- og beskæftigelsesperioder.

Efter forslaget vil der fremover blive stillet krav om mindst 3 måneders arbejde for

at kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Forlængelse af minimumsperiode for eksport af arbejdsløshedsydelser

Minimumsperioden for eksport af arbejdsløshedsydelser til et andet EU/EØS-land,

som fremgår af artikel 64, forlænges fra 3 til 6 måneder.

Efter gældende regler er minimumsperioden for eksport af arbejdsløshedsydelser

fastsat til 3 måneder med mulighed for at forlænge perioden op til et maksimum på

6 måneder, hvis de nationale regler giver mulighed for forlængelse.

Efter forslaget fastsættes minimumsperioden til 6 måneder med mulighed for at

forlænge perioden til den resterende ydelsesperiode, hvis de nationale regler giver

mulighed for forlængelse udover minimumsperioden.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Arbejdsløshedsydelser for personer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne

sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder

Der indsættes en ny artikel 64a vedrørende ret til arbejdsløshedsydelser for perso-

ner, der ikke opfylder betingelserne for at kunne sammenlægge forsikrings- og

beskæftigelsesperioder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det nye krav om beskæftigelse af 3 måne-

ders varighed for at kunne sammenlægge perioder.

Efter forslaget vil en person, der flytter til et andet medlemsland og bliver ledig

efter mindre end 3 måneders beskæftigelse

–

og som dermed ikke har mulighed for

at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder, jf. forslaget i art. 61

–

kunne anmode om eksport af pågældendes arbejdsløshedsydelse fra det tidligere

beskæftigelsesland, hvis personen stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det

seneste beskæftigelsesland.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Arbejdsløshedsydelser for grænsearbejdere

Der foretages i artikel 65 ændringer vedrørende reglerne for ret til arbejdsløsheds-

ydelser for grænsearbejdere. Efter gældende regler skal bopælslandet udbetale ar-

bejdsløshedsydelser til grænsearbejdere ved fuld ledighed og beskæftigelseslandet

skal udbetale ved delvis ledighed.

Forslaget betyder, at fuldt ledige grænsearbejdere behandles på samme måde som,

hvis de havde haft bopæl i beskæftigelseslandet. Dagpengene skal dermed udbeta-

les af beskæftigelseslandet, og personen skal stille sig til rådighed for arbejdsmar-

kedet i beskæftigelseslandet.

Hvis personen har arbejdet i mindre end de sidste 12 måneder i seneste beskæfti-

gelsesland, skal arbejdsløshedsydelsen udbetales fra bopælslandet. Dog kan en

person, som har ret til dagpenge efter de nationale regler uden at gøre brug af

sammenlægning af perioder, vælge at stille sig til rådighed og modtage dagpenge

fra beskæftigelseslandet.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Hvis en fuldt ledig grænsearbejder

–

i modsætning til en midlertidig ledig - ikke

længere ønsker at stå til rådighed i beskæftigelseslandet, efter vedkommende er

registreret hos jobcenteret i beskæftigelseslandet, vil pågældende umiddelbart kun-

ne eksportere sin ret til dagpenge i bopælslandet i minimum 6 måneder.

Den kompetente institution kan forlænge perioden i den resterende dagpengeperio-

de, hvis de nationale regler giver mulighed for forlængelse udover minimumsperi-

oden. Det almindelige krav om 4 ugers forudgående ledighed vil med forslaget

ikke gælde i en sådan situation.

Forslaget betyder, at artikel 70 om mellemstatslig refusion af arbejdsløshedsydelser

for tidligere grænsearbejdere, udgår.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Individuel og personlig ret for forældre

Der foreslås en ny artikel 68b om koordinering af familieydelser, der ydes som

indtægtserstatning under børnepasningsperioder. Artiklen præciserer, at sådanne

ydelser skal behandles som en individuel og personlig ret for de forældre, der er

omfattet af loven i den kompetente stat, frem for en ydelse for familien som helhed.

De pågældende ydelser skal fremgå af et nyt bilag.

Samtidig ret til familieydelser fra flere medlemslande

Den nye artikel 68b indeholder en fravigelse fra forordningens almindelige koordi-

nationsregler i de tilfælde, hvor der er samtidig ret til familieydelser fra flere med-

lemslande. De medlemslande, som har sådanne ydelser, skal anføre ydelserne i et

bilag til forordningen, hvis disse ydelser ikke skal indgå i beregningen baseret på

de almindelige koordinationsregler for familieydelser.

Horisontale spørgsmål

Ikke erhvervsaktive EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

I artikel 4 ændres den nugældende bestemmelse om ligebehandling. Forslaget tyde-

liggør, at medlemslandene kan gøre adgangen til sociale sikringsydelser betinget

af, at

ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgere

har lovligt ophold i det kompetente

medlemsland i overensstemmelse med reglerne i opholdsdirektivet (Direktiv

204/38/EC).

Forslaget svarer til EU-retten som fortolket af EU-Domstolen.

Definition af hjemmebase

I artikel 11 ændres henvisningen til hjemlen for definition af hjemmebase for afgø-

relse af lovvalg for fly- og kabinepersonale. Aktuelt er denne personkreds socialt

sikret i det medlemsland, hvor hjemmebasen er beliggende.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Det betyder, at operatøren fremover skal tildele (eng.: ”assign”) hjemmebasen mod

den tidligere formulering, hvor operatøren nominerede (eng.: ”nominate”) hjem-

mebasen.

Definition af udstationeret arbejdstager

Der indsættes i artikel 12 en henvisning til udstationeringsdirektivet (Direktiv

96/71/EC) og direktivets definition af begrebet ”udstationeret arbejdstager”. End-

videre foreslås afløsningsreglen udvidet til at omfatte selvstændige

Lovvalg

Der indføres en ny bestemmelse i artikel 13, som entydigt fastlægger lovvalget til

det medlemsland, hvorfra en person modtager arbejdsløshedsydelser, hvis personen

samtidig udøver beskæftigelse i et andet medlemsland.

Efter gældende regler er lovvalget afhængigt af fordelingen af indtægten fra hen-

holdsvis arbejdsløshedsydelsen og det lønnede arbejde.

Gennemførelsesforordningen tilpasses i overensstemmelse med ændringerne.

Forpligtelse til informationsudveksling og samarbejde

Der indføres en ny artikel 75a, som tydeliggør en allerede gældende forpligtelse for

kompetente myndigheder til at sikre informationsudveksling og samarbejde mellem

relevante myndigheder og institutioner internt i medlemslandene.

Delegerede retsakter

Kommissionen gives i artikel 88 og 88a beføjelser til, at der vedtages delegerede

retsakter for at sikre en rettidig tilpasning af udvalgte bilag til forordningen, der

indeholder landespecifikke oplysninger af primært teknisk karakter. Dermed kan

bilagene løbende tilpasses uden at skulle genåbne forordningen.

I tillæg til ændringer, der afspejler revision af forordning 883/2004, indgår bl.a.

følgende ændringer til gennemførelsesforordning 987/2009:

Svig og fejl

Der indsættes i artikel 1 en definition af ”svig”, som vedrører misbrug af

det eksi-

sterende regelsæt for at modtage sociale sikringsydelser eller undgå at betale socia-

le sikringsbidrag.

Tilsvarende tilpasninger indarbejdes i betragtningerne til forslaget, hvor det bl.a.

præciseres, at institutioner og forbindelsesorganer kan indhente og videregive nød-

vendige oplysninger med henblik på at forebygge svig og fejl.

Regler for udveksling af oplysninger

I overensstemmelse med EU-domstolens retspraksis tydeliggøres det i artikel 19, at

den kompetente institution har en forpligtigelse til at bekræfte den relevante infor-

mation knyttet til en ansøgning i forbindelse med afgørelse af, i hvilket medlems-

land en person er socialt sikret.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Reglen i artikel 19 angiver også, at sociale sikringsinstitutioner og arbejdstilsyn,

samt skatte- og immigrationsmyndighederne både nationalt og på EU-plan har ret

til direkte at udveksle oplysninger vedrørende en persons status for så vidt angår

social sikring.

Ændringerne til artiklen skal ses i sammenhæng med artikel 75a i forordning

883/04.

Månedlig afrapportering til hjemlandet i forbindelse med eksport af arbejdsløs-

hedsydelser

Kommissionens foreslår i artikel 55 at gøre månedlige afrapporteringer til hjem-

landet obligatorisk for de kompetente myndigheder i det medlemsland, som den

arbejdsløse rejser til for at søge arbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal i henhold til TEUF artikel 294 vedtages både af Europa-Parlamentet

og Rådet i den almindelige lovgivningsprocedure.

Europa-Parlamentet har taget hul på behandlingen af forslaget i juni, og der fore-

ligger endnu ikke nogen udtalelser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører følgende i forslaget:

”Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens

enekompetence.

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på

nationalt, regionalt eller lokalt plan og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan af

følgende årsager:

Koordineringen af de sociale sikringsordninger omfatter tværnationale situationer,

hvor den enkelte medlemsstat ikke kan handle på egen hånd. I henhold til artikel 48

i TEUF kræves der koordinerende foranstaltninger på EU-plan, som er nødvendige

for at kunne udøve retten til fri bevægelighed. Uden en sådan koordinering kan der

lægges hindringer for den frie bevægelighed: Borgerne ville være mindre tilbøjeli-

ge til at flytte, hvis det medførte, at de mistede de rettigheder til social sikring, som

de har erhvervet i en anden medlemsstat.

Etableringen af en EU-ramme på dette område sikrer en ensartet fortolkning og

beskyttelse af de rettigheder, som mobile EU-borgere og deres familiemedlemmer

har, hvilket ikke ville kunne opnås af medlemsstaterne alene på nationalt plan.

Det forenkler ikke blot koordineringen af de sociale sikringsordninger for med-

lemsstaterne, men sikrer ligeledes ligebehandling af de EU-borgere, som er forsik-

ret i henhold til de nationale lovgivninger om social sikring.

Med forslaget opdateres de gældende koordineringsregler med henblik på at gen-

nemføre de ændringer, der er blevet nødvendige som følge af ændringer i den soci-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

ale virkelighed, og for at afspejle de retlige ændringer, der er blevet gennemført på

nationalt plan.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet, da der

er tale om en revision af en gældende forordning.

6. Gældende dansk ret

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Det vurderes, at den foreslåede definition af ydelser ved plejebehov af ubegrænset

varighed omfatter ydelser, som tidligere har været omfattet af forordningen som

ydelser ved sygdom.

Grundforordningens regler om koordinering af ydelser ved sygdom og moderskab

omfatter følgende danske ydelser, som beskrevet i vejledning nr. 10329 af 12. de-

cember 2016 om koordinering af visse sociale sikringsydelser for borgere, der rej-

ser mellem EU/EØS-landene og Schweiz, og vejledning nr. 9341 af 8. maj 2015

om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 2 til serviceloven):

Alle ydelser i sundhedsloven, fx sygehusbehandling, ydelser i praksissek-

toren, herunder læge- og tandlægehjælp, fysioterapi, medicintilskud, til-

skud til høreapparater, de kommunale sundhedsydelser, herunder børne- og

ungdomspleje og vederlagsfri genoptræning uden for sygehusregi.

Visse ydelser efter lov om social service (serviceloven) som har karakterer

af naturalydelser ved sygdom, fx merudgiftsydelsen efter § 41, personlig

hjælp, pleje og ledsagelse efter § 44-45, personlig hjælp, omsorg og pleje

efter §§ 83-87, ledsagelse og kontaktperson efter §§ 97-99, tilskud til pleje

efter §§ 95-96, nødvendige merudgifter efter § 100, behandling af stofmis-

brugere efter §§ 101-102, hjælpemidler efter § 112, hjælp til forbrugsgo-

der, hjælp til boligindretning efter § 116, pasning af nærtstående med han-

dicap efter § 118, plejevederlag efter § 119 samt hjælp til sygeplejeartikler

efter § 122.

Endvidere omfattes efter pensionslovgivningen, helbredstillæg, jf. § 14 a i

lov om social pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension.

Efter servicelovens § 2 har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp

efter serviceloven. Uanset forordningen og de foreslåede ændringer vedrørende

ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed i grundforordningen har borgere fra

andre medlemslande ret til både naturalydelser og kontantydelser efter servicelo-

ven, hvis de har lovligt ophold i Danmark. Det er alene kontantydelser, som kan

eksporteres ud af Danmark, og hvor der vil kunne være pligt til at udbetale ydelser

efter forordningen, udover hvad der i øvrigt følger af serviceloven.

Arbejdsløshedsydelser

Reglerne om udbetaling af arbejdsløshedsydelser, herunder de regler der er regule-

ret i forordning 883/04, er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med

tilhørende bekendtgørelser.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Efter danske regler stilles der krav om beskæftigelse af mindst 296 timers varighed

inden for 3 måneder for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og beskæftigel-

sesperioder.

Efter danske regler eksporteres arbejdsløshedsydelser kun for 3 måneder uden mu-

lighed for at forlænge perioden.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Reglerne om barselsdagpenge er reguleret i barselsloven med tilhørende bekendt-

gørelser og lov om dagpenge ved barsel og adoption.

Barselsdagpenge under forældreorlov betragtes som en ydelse ved moder-

skab/faderskab, som alene bliver tildelt den/de personer, der opfylder betingelserne

for retten til ydelsen. Der er dermed ikke afledte rettigheder til barselsdagpenge.

Horisontale spørgsmål

Ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

Den foreslåede ændring gælder allerede i Danmark, da der i bopælskrav i love gæl-

der en implicit forudsætning om lovligt ophold. EU-borgere, der ikke har ret til

ophold efter EU-retten, har ikke lovligt ophold i Danmark.

Regler for udveksling af oplysninger

I Danmark indgives en ansøgning under tro og love. Dansk praksis er dog, at de af

ansøger indsendte oplysninger så vidt muligt bekræftes ved kontrol blandt andet

hos SKAT og CPR.

Den kompetente myndighed er forpligtet til at give specifikke og tilstrækkelige

oplysninger til registrerede om de formål, hvortil personoplysningerne behandles.

Den kompetente institution i Danmark, International Social Sikring under Udbeta-

ling Danmark, udveksler allerede oplysninger med andre myndigheder i Danmark

og i andre medlemslande om de afgørelser, der er truffet af International Social

Sikring.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Gennemførelse af forslaget kræver ikke ændring i gældende regler. I Danmark har

der ikke været tvivl om, at plejeydelser omfattes af koordineringsydelser i lighed

med sygehjælpsydelser i øvrigt.

Det er den umiddelbare vurdering, at de foreslåede ændringer af forordningen ikke

udvider, hvilke ydelser der efter dansk lovgivning omfattes af forordningen

Det bør dog nærmere afklares, om den foreslåede definition af ydelser ved ube-

grænset plejebehov er bredere, dvs. omfatter flere ydelsestyper, end den danske

fortolkning af den gældende forordnings anvendelsesområde.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

I relation til den liste, den Administrative Kommission skal udarbejde jf. den fore-

slåede artikel 35, skal der fra dansk side tages stilling til, hvilke danske plejeydel-

ser der er omfattet af ydelser ved ubegrænset plejebehov.

Det skal afklares, om ændringerne i artikel 35b kan give anledning til en udvidelse

af modregningsmulighederne, og hvad det i så fald vil betyde for dansk lovgivning.

Arbejdsløshedsydelser

Forslagene har konsekvenser for dansk ret ved udbetaling af arbejdsløshedsydelser.

Eventuelle ændringer vil ikke kræve ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., men vil kunne gennemføres i de administrativt fastsatte regler.

Der stilles allerede i dag efter danske regler krav om beskæftigelse af mindst 296

timers varighed inden for 3 måneder for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og

beskæftigelsesperioder. Det vurderes, at de eksisterende regler om forudgående

beskæftigelse umiddelbart vil kunne videreføres med forslaget.

Efter danske regler eksporteres arbejdsløshedsydelser kun for 3 måneder uden mu-

lighed for at forlænge perioden. De gældende regler skal derfor tilpasses ved en

forlængelse af minimumsperioden til 6 måneder.

Indførsel af månedlige afrapporteringer til hjemlandet i forbindelse med eksport af

arbejdsløshedsydelser har ikke administrative konsekvenser, da Danmark allerede

benytter denne praksis.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af dagpenge til en grænsearbejder med

bopæl i Danmark, som har arbejdet mindre end 12 måneder i et andet land. I disse

situationer er Danmark kompetent til at udbetale dagpenge i en periode på mini-

mum seks måneder, og eventuel fuld dagpengeperiode, samtidig med at personen

stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet i seneste arbejdsland.

Der skal fastsættes regler om udbetaling af dagpenge for personer, der har været

beskæftiget i over 12 måneder i Danmark, men som bor i et andet medlemsland.

Familieydelser der ydes som indtægtserstatning under børnepasningsperioder

Forslaget svarer til dansk praksis, så det vil ikke umiddelbart indebære ændringer

af dansk ret. Ved at opliste de danske regler om barselsdagpenge i bilaget til for-

ordningen betragtes ydelser efter denne lovgivning, som en familieydelse med en

individuel og personlig ret. Det vil betyde, at retstilstanden i Danmark kan opret-

holdes.

Det skal vurderes nærmere, om det vil være hensigtsmæssigt, at barselsdagpenge

under forældreorlov efter barselslovens § 21, stk. 1, også bliver optaget på bilaget

til forordningen.

Ikke-erhvervsaktive mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det svarer til dansk

praksis.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Definitionen af hjemmebase

Det vil skulle nærmere afklares, hvilke konsekvenser ændringen af hjemmebasede-

finitionen har for fly- og kabinepersonale, således at socialsikringsstedet er under-

lagt stabilitet og ikke vil være genstand for hyppige ændringer.

Definition af udstationeret arbejdstager

Betydningen af henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af

16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser skal nærmere afklares.

De nærmere administrative konsekvenser af forslaget om, at afløsningsreglen udvi-

des til at omfatte selvstændige, skal nærmere afklares.

Økonomiske konsekvenser

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Det forventes, at de økonomiske konsekvenser ved de foreslåede ændringer vil

være begrænsede, da de svarer til gældende dansk praksis. Det vil dog skulle nær-

mere afklares.

En præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser ved ændringerne er ikke mu-

lig på nuværende tidspunkt. Blandt andet vil det skulle afklares, om den nye defini-

tion af ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed kan medføre, at nogle med-

lemslande vil udvide deres hidtidige opfattelse af begrebet.

Dette kan muligvis resultere i en øget brug af refusionsordningen, idet flere ydelser

omfattes af mellemstatslig afregning. Dette vil potentielt både kunne medføre, at

Danmark i flere tilfælde kan opkræves betaling, og at Danmark i flere tilfælde vil

kunne opkræve betaling fra andre medlemslande.

Arbejdsløshedsydelser

De økonomiske konsekvenser i forbindelse med forslaget til ændringer på arbejds-

løshedsydelser er søgt foreløbig vurderet. Løbende konsolidering vil ske i takt med,

at de enkelte del-forslag afklares yderligere.

På det foreliggende grundlag vurderes meget foreløbigt, at forslaget samlet set

medfører merudgifter i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året efter skat og tilbage-

løb, heraf den største post på 67 mio. som følge af nye grænsegængerregler. Hertil

kommer afledte konsekvenser i forbindelse med grænsearbejderes adgang til pen-

sion, sygesikring mv. Omfanget heraf vil skulle vurderes nærmere.

Derudover vurderes det, at der i forbindelse med forslaget kan være visse øgede

administrative omkostninger forbundet med ændringerne i gennemførelsesforord-

ningen. Det vil tilsvarende skulle vurderes nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet

og Sociale Forhold, herunder arbejdsmarkedets parter med frist den 12. januar 2017.

Der er modtaget et samlet svar fra Landsorganisationen i Danmark (LO) og FTF.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Derudover er der modtaget svar fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes

Landsforening (KL), Akademikerne (AC) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA).

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar, der også henviser til en fælles skrivelse

fra 9. juni 2016, som udover ændringsforslag til forordning 883 også indeholder

betragtninger om - og ønsker til ændringer af arbejdstagerbegrebet i EU-

lovgivningen.

Baggrunden for LO’s og FTF’s forslag var iflg. organisationerne dels at sikre, at de

danske velfærdsordninger er robuste i forhold til træk på disse af vandrende ar-

bejdstagere, således at ydelsesniveauerne kan opretholdes. Dels var formålet at

sikre, at de danske sociale ydelser ikke bruges til social dumping, således som det

desværre er set i et ikke ubetydeligt omfang i forhold til SU og børnepenge.

Nedenfor gengives alene den del af høringssvaret, der vedrører bestemmelser i

forslaget til revision af forordningen. Høringssvaret i sin helhed er fremsendt paral-

lelt med grund- og nærhedsnotatet.

”Vi/vores” nedenfor er lig ”LO og FTF”.

LO og FTF mener generelt, at Kommissionens forslag er skuffende. Alene vores

ønske om at bevare den danske regel med krav om beskæftigelse i mindst 296 ti-

mer i løbet af 12 uger for at kunne opnå danske arbejdsløshedsdagpenge er imøde-

kommet. Dette er naturligvis meget positivt.

Det var bebudet, at Kommissionen ville forlænge den periode, hvori man kan med-

tage dagpenge til et andet EU-land. Det har vi i skrivelsen til regeringen udtalt os

imod. Desværre indeholder forslaget en forlængelse af perioden fra tre til seks må-

neder. Dette forslag må vi udtale os meget stærkt imod.

De danske dagpenge vil i flere østeuropæiske lande udgøre flere gange den arbejds-

løn, som vil kunne opnås ved et normalt arbejde i disse lande. Der vil derfor ikke

være nogen tilskyndelse til at søge arbejde. Hertil kommer, at der i realiteten ikke

vil være kontrolmuligheder i forhold til rådighedsforpligtelsen, når denne kontrol

skal ske i et andet land.

Regeringen har udtrykt ønske om, at ufaglærte østarbejdere i Danmark erstattes i

videst muligt omfang med danske arbejdsløse. Denne intention deler vi naturligvis.

Når imidlertid henses til antallet vil forslagets omkostninger sammen med regerin-

gens ønsker være ganske betydelige. Vi ser gerne en beregning herpå.

En tredje ændring i forhold til dagpenge er et forslag om grænsearbejdere. Her er

det i dag bopælslandet, der skal betale dagpenge. Kommissionen foreslår nu, at det

er arbejdsstedets land, der efter 12 måneders arbejde skal betale dagpengene. Det er

vi imod. Forslaget er både bureaukratisk og uigennemsigtigt for lønmodtagerne.

Hertil kommer, at det formentligt vil koste Danmark penge. Vi ser gerne en bereg-

ning herpå.

Når det drejer sig om børnepenge, har vi ønsket en indeksering i forhold til leve-

omkostningerne i det hjemland, hvor børnene har ophold. Et sådant forslag er ikke

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

medtaget. Vores udtrykte ønske om en indeksering af børnepenge (og af SU) er

som nævnt båret af hensynet til at undgå social dumping. EU-kommissær Thyssen

har forsøgt at bagatellisere betydningen af et sådant forslag. Der er herved imidler-

tid alene henvist til den procentvise andel af de samlede udgifter til sociale udgif-

ter.

Dette er helt utilstrækkeligt. Foruden hensynet til at modvirke social dumping er

der et afgørende hensyn til befolkningerne forståelse for EU-ordningernes indret-

ning. Her er der ingen som helst forståelse for, at der kan opnås børnepenge med en

købekraftværdi til mere end 8 gange i opholdslandet i forhold til forholdene i det

medlemsland, der afholder udgiften.

Forslaget indeholder en positiv præcisering af ydelser til EU-borgere, der ikke er

erhvervsaktive. Her kan Danmark selv beslutte ikke at tilkende disse sociale ydel-

ser. Forslaget bygger dog på EU-Domstolens praksis, og giver derfor ikke nye mu-

ligheder for medlemsstaterne.

LO/FTF finder opsummerende, at Kommissionens udspil er skuffende for LO og

FTF og vi frygter et øges pres på de danske velfærdsydelser og især dagpengesy-

stemet. LO og FTF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for indekse-

ring af velfærdsydelser/børnepenge og imod forslaget om at forlænge perioden,

hvor man kan medtage danske dagpenge til et andet EU-land

DA:

Det overordnede formål med Europa-Kommissionens forslag er at lette arbejds-

kraftens fri bevægelighed, beskytte vandrende arbejdstageres rettigheder og give

nationale myndigheder redskaber til at bekæmpe misbrug eller svig. Sidstnævnte

handler i høj grad om at øge befolkningens accept af arbejdskraftens fri bevægelig-

hed.

Arbejdskraftens fri bevægelighed er en integreret del af det indre marked, som der

efter DA’s opfattelse skal værnes om, og som skal understøttes mest muligt.

Vandrende arbejdstagere skal ikke miste de rettigheder, der bidrager til at fremme

arbejdskraftens fri bevægelighed.

Samtidig er det afgørende, at befolkningerne i EU oplever, at tildelingen af vel-

færdsydelser på tværs af grænser er fair og rimelig. I befolkningerne er der en op-

levelse af, at der er en øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft og som en følge

heraf en bekymring over, at folk udefra tager jobs og trækker for meget på vel-

færdsydelser. Denne bekymring er med til at udfordre befolkningens accept af ar-

bejdskraftens fri bevægelighed.

For at imødekomme bekymringen mener DA, at der er behov for mere synlig kon-

trol, styrket myndighedssamarbejde og et nationalt råderum til at fastsætte regler,

der kan sikre imod uhensigtsmæssig brug.

DA mener, at Europa-Kommissionen bevæger sig i den rigtige retning med sit

forslag. Det er bl.a. positivt, at Europa-Kommissionen blåstempler det danske op-

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

tjeningsprincip for arbejdsløshedsdagpenge (296-timersreglen), og endda udvider

det til resten af EU.

DA havde imidlertid gerne set, at Europa-Kommissionen havde været endnu mere

ambitiøs, f.eks. ved at foreslå en indeksering af ydelser, herunder i forhold til bør-

necheck, arbejdsløshedsdagpenge og førtidspension. En sådan indeksering vil skul-

le afspejle omkostningsniveauet i det land, hvortil ydelsen eksporteres, men om-

vendt må ydelsen ikke overstige niveauet i det land, som udbetaler ydelsen.

Endelig finder DA, at det er uhensigtsmæssigt, at det foreslås, at perioden, hvor en

EU-borger kan tage dagpenge med til et andet EU-land, bliver forlænget fra tre til

seks måneder.

Givet materialets omfang og uklarheder omkring rækkevidden af dele af forslaget,

forbeholder DA sig retten til at vende tilbage med supplerende bemærkninger.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre ligebehandlingsprincippet i artikel 4 i

forordning 883/2004 således, at EU-Domstolens afgørelser om, at økonomisk inak-

tive EU-borgere ikke automatisk har adgang til sociale ydelser, bliver indarbejdet i

forordningen. Forslaget søger at skabe klarhed i forhold til opholdsdirektivets reg-

ler.

Den retning, som Europa-Kommissionen bevæger sig med forslaget, er den rette.

Det

er dog efter DA’s opfattelse uklart, hvorvidt forslaget alene forholder sig til

rækkevidden af ligebehandlingsprincippet for økonomisk inaktive. I hvilket om-

fang Europa-Kommissionen med forslaget også søger at tage højde for, hvad der

gælder for arbejdssøgende, der efter opholdsdirektivet mister deres arbejdstagersta-

tus, vil efter DA’s opfattelse skulle afklares nærmere.

DA forstår umiddelbart forslaget sådan, at alle sociale sikringsydelser kan undtages

fra ligebehandlingsprincippet, uanset om der er tale om sociale sikringsydelser, der

betegnes som grundsikringsydelser (ikke bidragspligtige sociale sikringsydelser)

eller ydelser, der skal lette overgangen til anden beskæftigelse. Der er efter DA’s

opfattelse behov for at sikre, at alle sociale ydelser kan undtages.

DA finder, at forslaget, ud over at tage højde for afgørelserne i henholdsvis Brey

(C-140/12) og Dano (C-333/13) sagerne, bør udmønte EU-Domstolens afgørelse i

Alimanovic-sagen (C-67/14).

Denne sag fastslår, at en arbejdstager, der mister sin arbejdstagerstatus efter at have

været i beskæftigelse, ikke har ret til ligebehandling mht. ikke bidragspligtige soci-

ale sikringsydelser i henhold til opholdsdirektivets regler.

Forslaget bør således også præcisere, at medlemsstaterne kan undlade at tildele

jobsøgende EU-borgere, der er omfattet af artikel 14, stk. 4 i opholdsdirektivet,

sociale ydelser, og at undtagelsen fra forordningens ligebehandlingsprincip derfor

bør gælde både for økonomisk inaktive og for de arbejdssøgende, der mister deres

arbejdstagerstatus.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

DA bemærker i øvrigt, at konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-

19. februar 2016 om en ny aftale for Storbritannien med EU tog højde herfor. Man

erkendte således på EU-niveau på daværende tidspunkt, at der er tale om en rele-

vant problemstilling i forhold til vandrende arbejdstagere og deres adgang til socia-

le ydelser.

Endelig finder DA, at der er behov for grundlæggende at analysere navnlig sam-

spillet med opholdsdirektivet til bunds, idet der er tale om parallelle regelsæt, der

allerede har givet anledning til fortolkning i rækken af afgørelser fra EU-

Domstolen, og som ikke afklares af Europa-Kommissionens forslag.

Udspillet fra Europa-Kommissionen indeholder en koordinering og præcisering af,

hvilke ydelser der er tilgængelige ved plejebehov af ubegrænset varighed, og hvor

mobile borgere kan gøre krav på disse ydelser. Europa-Kommissionen mener, at

forslaget vil skabe større retssikkerhed til den voksende gruppe af borgere, der er

afhængige af langtidspleje.

Det lader til, at Europa-Kommissionen lægger op til en udvidelse af forordningens

dækningsområde. DA finder derfor, at der er behov for en nærmere afklaring af

forslagets rækkevidde, herunder hvilke ydelser det konkret drejer sig om i en dansk

kontekst.

Europa-Kommissionens forslag åbner op for, at jobsøgende kan eksportere arbejds-

løshedsydelser i mindst seks måneder i modsætning til den nuværende minimums-

periode på tre måneder. Europa-Kommissionen mener, at dette vil give bedre mu-

lighed for at finde arbejde for vandrende arbejdstagere fra især Sydeuropa, hvor

arbejdsløsheden er høj.

DA er ikke enig i, at dette forslag er en god idé. Perioden på seks måneder, hvor

man kan tage sine dagpenge med til et andet EU-land for at søge job, er for lang,

idet det er vanskeligt for den betalende medlemsstat at sikre, at den vandrende ar-

bejdstager reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som noget nyt foreslår Europa-Kommissionen dog, at værtslandet skal sende en

månedlig afrapportering til hjemlandet om den vandrende arbejdstagers bestræbel-

ser for at få et job. DA mener, at der her er tale om en forbedring i forhold til de

nuværende regler, hvor hjemlandets jobcentre kan efterspørge en rapport om den

vandrende arbejdstagers aktiviteter i forhold til at opnå beskæftigelse.

Derudover foreslås det, at medlemslande kan kræve, at en person skal arbejde i

mindst tre måneder i medlemslandet, før det er muligt at kræve arbejdsløshedsydel-

ser i medlemslandet. Det vil betyde, at Danmark uden problemer kan beholde den

omdiskuterede 296-timersregel, som dermed ikke er i strid med EU-retten og såle-

des bliver blåstemplet.

Europa-Kommissionen foreslår også, at grænsearbejdere, det vil sige arbejdstagere,

der bor i et land og arbejder i et andet, skal have arbejdsløshedsydelser i det land,

hvor personen har arbejdet de seneste 12 måneder. Hvis seneste ansættelse varer

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

under 12 måneder, vil det være bopælslandet, der skal udbetale arbejdsløshedsydel-

ser.

I forhold til arbejdsløshedsydelser til grænsearbejdere bør det afklares, hvordan

artikel 65, stk. 4 skal fortolkes. Det fremstår som om, man kan vælge, hvor man vil

stå til rådighed, uanset hvorfra man modtager ydelserne.

Det er væsentligt, at modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge står til rådighed for det

land, som betaler ydelsen. Samtidig skal pligten til at stå til rådighed være reel. Det

er således en forudsætning for at kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmar-

ked, at ledige kan ovetage arbejde med dags varsel, selv er aktivt arbejdssøgende i

Danmark m.m.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre reglerne om forældreorlovsydelser, der

ydes til en forælder som kompensation for tabt indtægt og løn i forbindelse med

udnyttelse af forældreorlovsret i den kompetente medlemsstat.

Med forslaget til ny artikel 68 b, stk. 1 præciseres det, at forældreorlovsydelsen

alene vil skulle tildeles den enkelte forælder, som er omfattet af den kompetente

medlemsstats lovgivning om forældreorlov.

Der er således ikke tale om, at andre familiemedlemmer kan aflede en ret til foræl-

dreorlovsydelser. Dermed indebærer forslaget en klar undtagelse fra reglen om, at

der kan ske udbetaling af en ydelse til en forælder, som faktisk forsørger barnet, og

som er bosat i en anden medlemsstat efter reglen i artikel 68 a.

DA kan støtte forslaget til præcisering af reglerne, herunder også at det i forhold til

nationale myndigheders sagsbehandling efter gennemførelsesforordningen bliver

fastslået, at der ikke er pligt til at tage en ansøgning om forældreorlovsydelse fra

den anden forælder i betragtning.

DA har ingen bemærkninger til forslaget til artikel 68 b, stk. 2, om muligheden for

at tildele en forældreorlovsydelse i fuldt omfang til en berettiget i tilfælde af over-

lappende regler og konfliktende lovgivninger mellem medlemsstater.

Europa-Kommissionen har valgt ikke at foreslå en ændring af reglerne for eksport

af børnetilskud, og foreslår derfor ikke en indeksering. Indeksering af børnetil-

skuddet har ellers været et dansk ønske. Europa-Kommissionen forklarer, at en

sådan ændring vil være for bureaukratisk og kompliceret i forhold til det begrænse-

de omfang af eksport af børnetilskud.

I aftalen mellem Storbritannien og EU indgik en indeksering af børnetilskuddet.

Set i lyset af denne aftale og den politiske debat i øvrigt er det en forkert priorite-

ring af Europa-Kommissionen ikke at arbejde videre med indekseringen, idet det er

væsentligt, at EU-borgerne oplever reglerne som fair og rimelige.

Europa-Kommissionen foreslår at ændre artikel 12 i forordningen, som vedrører

spørgsmålet om, hvor udsendte eller udstationerede medarbejdere er social sikrede,

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

således at definitionen af udstationeringsbegrebet i forordningen også kobles op på

udstationeringsdirektivets definition af udstationering.

DA finder som udgangspunkt, at det er positivt, at det forsøges at skabe sammen-

hæng mellem socialsikringsreglerne og udstationeringsreglerne.

Europa-Kommissionens foreslår også, at bestemmelsen justeres i forhold til, hvor-

når der er tale om udskiftning af medarbejdere med den konsekvens, at social sik-

ring i hjemlandet ikke kan opretholdes. Dette vil også gælde i relation til selvstæn-

dige.

DA finder, at der er behov for klarhed i forhold til, hvornår der er tale om afløsning

af medarbejdere, i særdeleshed fordi afløsningsreglen foreslås udvidet til at omfatte

selvstændige. DA bekendt er der allerede i dag sager om forståelsen af den nuvæ-

rende afløsningsregel.

DA er endvidere ikke enig i, at afløsningsreglen udvides til at omfatte selvstændi-

ge, idet der efter DA’s opfattelse vil kunne opstå juridisk uklarhed i forhold til

fortolkningen af, hvornår der er tale om afløsning. Hertil kommer spørgsmålet om,

hvorledes myndighederne skal kontrollere, om der er tale om afløsning i særdeles-

hed, når der er tale om selvstændige.

DA henviser i den forbindelse til, at udstationeringsbegrebet i udstationeringsdirek-

tivet og spørgsmålet om, hvorvidt en person er omfattet af dette udstationeringsbe-

greb, kan underkastes en vurdering efter håndhævelsesdirektivets artikel 4 (direktiv

2014/67/EU).

Sammenhængen mellem forslaget om ændring af artikel 12 og de muligheder, der

følger af håndhævelsesdirektivet, herunder navnlig spørgsmålet om, hvilken myn-

dighed, der skal stå for kontrollen af dette, er meget uklar.

For at give nationale myndigheder de rette redskaber til at kontrollere arbejdstage-

res sociale sikring foreslås en styrkelse af en række administrative regler. Derud-

over fastlægges klarere procedurer for samarbejdet mellem nationale myndigheder

omkring udstationering for bedre at håndtere potentiel urimelig praksis eller mis-

brug.

DA finder, at forslaget til ændring af artikel 5, stk. 1 og 2, i gennemførselsfor-

ordning 987/2009 vedrørende myndighedernes administrative samarbejde på den

ene side kan sikre en hurtigere sagsbehandling i de situationer, hvor der er tvivl om

validiteten af en A1-blanket.

DA finder, at en arbejdsgiver bør kunne søge at få dækket merudgifter hos myn-

dighederne, hvis der er sket fejl fra hjemlandets kompetente myndigheds side i

forbindelse med sagsbehandlingen og udstedelse af en A1, og hvor konsekvensen

af myndighedens fejl er, at A1-blanketten trækkes tilbage.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

KL:

KL har ingen bemærkninger til EU-Kommissionens overordnede formål med revi-

sionen af forordningen, som er at styrke vandrende arbejdstagers ret til fri bevæge-

lighed, samt sikre større retssikkerhed og en lige og retfærdig fordeling af finan-

sielle byrder mellem medlemslandene.

KL ønsker dog at komme med nogle generelle bemærkninger i forhold til nogle af

de foreslåede ændringer.

Det fremgår af revisionen, at der er to større ændringer vedrørende udbetaling af

arbejdsløshedsydelser:

1) at en jobsøgende kan eksportere sin arbejdsløshedsydelse i mindst seks måneder,

2) at en grænsearbejder skal have arbejdsløshedsydelser i det land, hvor personen

har arbejdet de seneste 12 måneder. Hvis seneste ansættelse varer under 12 måne-

der, vil det være bopælslandet, der skal udbetale arbejdsløshedsydelser.

I den anledning er der bl.a. i de nye art. 55 stk. 4, art. 55.A, art. 64A og art. 65

kommet en del nye forpligtigelser for arbejdsformidlinger

–

i Danmark jobcentre-

ne.

KL tager forbehold for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som revision af

forordning 883/2004 vil medføre for kommunerne, herunder til medfinansiering af

arbejdsløshedsdagpenge og som følge af den øgede administrative belastning for

jobcentre.

EU-Kommissionen foreslår ændring af artikel 12, således at definitionen af udsta-

tioneringsbegrebet i forordningen kobles op på udstationeringsdirektivets definition

af udstationering.

KL bemærker i den forbindelse, at 24 måneders reglen i både denne forordning og i

revision af direktivet om udstationerede arbejdstagere er problematisk. Det vil læg-

ge en hindring for arbejdsgiverens mulighed for arbejdstilrettelæggelse, samt at

bruge udstationering som et personalepolitiks redskab. Herudover finder KL, at en

sådan ordning vil være administrativ tung at håndhæve.

KL gør opmærksom på, at det er vigtigt, at standardprocedurer for format og ind-

hold af dokumenter, der skal bruges til koordinering mellem de nationale myndig-

heder, er af et sådan format, at de kan indgå i de eksisterende systemer der bruges

til dokumenthåndtering.

AC:

AC støtter op om Kommissionens forslag om at forlænge minimumsperioden af

eksport af arbejdsløshedsydelsen fra tre til seks måneder med mulighed for forlæn-

gelse til hele det tidsrum, hvor den arbejdsløse har ret til ydelsen. Det skal dog

være op til den kompetente nationale institution at tage stilling til en evt. forlængel-

se af søgeperioden.

Eksport af arbejdsløshedsydelsen i seks måneder med mulighed for forlængelse af

perioden vil give den jobsøgende en realistisk mulighed for at finde et arbejde og få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden vil det øge sandsynligheden for at skabe et

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

bedre match mellem den udbudte og efterspurgte arbejdskraft i EU på tværs af

landegrænser.

Kommissionen præciserer i ændring til forordning, at den nuværende refusionspro-

cedure afskaffes og erstattes med en enklere ordning, hvor den medlemsstat, hvor

den seneste beskæftigelse har fundet sted, er ansvarlig for udbetalingen af arbejds-

løshedsydelsen under forudsætning af, at den ledige har haft arbejde i minimum 12

måneder i denne medlemsstat. AC støtter dette forenklingsforslag.

Endelig foreslår Kommissionen i tværnationale sager en sammenlægning af tidlige-

re forsikringsperioder, beskæftigelsesperioder og perioder med selvstændig virk-

somhed på min. tre måneder i den medlemsstat, hvor den seneste beskæftigelse

fandt sted som forudsætning for at opnå eller bevare ret til arbejdsløshedsydelse.

AC bakker op forslag om sammenlægning af forsikringsperioder.

FA:

FA er enig i, at det er vigtigt, at reglerne om koordination af social sikring er tids-

svarende, så reglerne er i bedre tråd med den sociale og økonomiske virkelighed i

EØS-landene.

På den baggrund bekymrer det FA, at EU-Kommissionen i vid udstrækning gen-

fremsætter forslag, der ikke tidligere har været tilstrækkelig tilslutning til i Rådet.

Desuden synes forslaget ikke at tage højde for den teknologiske udvikling, der er

sket siden sidste revision af forordningen.

Særligt i forhold til arbejdsløshedsydelser skal det bemærkes, at EU-

Kommissionen i forslaget ikke har belyst, hvorfor en udvidelse af jobsøgningsperi-

oden fra tre til seks måneder er nødvendig.

En dansk undersøgelse foretaget forud for sidste revision af forordningen viste, at

de danske jobsøgende, der fandt arbejde i et andet EU-land, i overvejende grad

fandt det i løbet af den første måned. Undersøgelsen viste ligeledes, at jobsøgende

kun i mindre grad fandt job i anden måned, og stort set ikke i den tredje måned.

FA finder på den baggrund ikke, at behovet for en udvidelse af jobsøgningsperio-

den er tilstrækkeligt belyst. Udvidelse af perioden ligger desuden heller ikke i tråd

med anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.

Retten til arbejdsløshedsydelser og pligten til at stå til rådighed for arbejde hænger

tæt sammen, hvilket også må gælde ledige der som grænsearbejdere har optjent

deres ret til ydelser i et andet land, end hvor de rejser krav om ydelserne.

FA finder, at det er uklart om EU-Kommissionens forslag i tilstrækkelig grad sikrer

dette, eller om forslaget giver mulighed for omgåelse af den udbetalende stats rå-

dighedsregler. FA ser derfor gerne dette præciseret af EU-kommissionen.

EU-Kommissionens forslag om at indføre adgang til i højere grad at kunne udstede

delegerede retsakter er særligt bekymrende. I de nuværende regler om koordination

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

af sociale sikringsordninger tages der hensyn til nationale særordninger, hvor vi for

eksempel i Danmark har frivillig arbejdsløshedsforsikring og en efterlønsordning.

Får EU-Kommissionen bedre muligheder for at udstede delegerede retsakter, vil

der være en risiko for, at Danmark i højere grad bliver forpligtet til koordinations-

regler, der ikke tilgodeser de særlige danske ordninger. Det er særligt problematisk,

fordi disse retsakter ikke har været forhandlet i Rådet, og umiddelbart finder an-

vendelse uden mulighed for dansk særimplementering.

Det skal yderligere bemærkes, at forslagets lovvalgsbestemmelse synes at indføre

en retstilstand, der allerede er lagt til grund i EU-Kommissionens argumentation

for at begrænse udstationeringsperioder i forslaget til udstationeringsdirektivet

fremsat den 8. marts 2016.

FA har ikke bemærkninger til de øvrige ydelsesområder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En større gruppe medlemslande forventes generelt at være afvisende over for de

ændringer af EU-reglerne, som de anser som indskrænkning af rettigheder, fx for-

slaget om arbejde i 3 måneder, før der kan åbnes ret til arbejdsløshedsdagpenge,

ligesom disse lande forventes at ville gå imod forslag om indeksering af børnepen-

ge, mens de omvendt forventes at ville støtte de forslag, der ses som udvidelse af

rettigheder, særligt forlængelse af eksportperiode for arbejdsløshedsdagpenge.

Samtidig forventes det, at en række medlemslande, på linje med Danmark, vil ind-

tage de modsatte synspunkter på ovennævnte punkter.

Det blev på EPSCO-rådsmødet den 15. juni 2017 bekræftet, at der er en principiel

uenighed mellem medlemslandene, hvad angår spørgsmålet om indeksering af

børne- og ungeydelsen. Danmark udtrykte sammen med Irland, Østrig og Tyskland

opbakning til indeksering, mens en række lande, herunder Polen, Ungarn og Ru-

mænien, udtalte sig imod.

Under det estiske EU-formandskab er bestemmelserne om ikke-erhvervsaktive EU-

borgeres ret til sociale sikringsydelser, bestemmelserne om, hvor en person er soci-

alt sikret (lovvalg), samt diverse tekniske ændringer drøftet videre. Parallelt her-

med er bestemmelserne om familieydelser, som er et af regeringens prioriterede

områder, samt ydelser ved langtidspleje påbegyndt drøftet på arbejdsgruppeniveau.

Arbejdsløshedsydelser ventes først drøftet i 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er regeringens holdning i spørgsmålet om

velfærdsydelser i Europa meget klar.

EU skal ikke udvikle sig i retning af en social union.

Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Regeringen ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job og

ikke, hvor der er sociale ydelser at få.

Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark og gå til dem, som arbej-

der, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Regeringen er i forvejen kritisk over for flere af de eksisterende bestemmelser i den

gældende forordning.

Forordningen må tilpasses et EU med større forskelle mellem arbejdsmarkederne.

Derfor er regeringen også stærkt utilfreds med forslagene om at forlænge eksport-

perioden for arbejdsløshedsdagpenge og om at gøre seneste arbejdsland ansvarlig

for at udbetale arbejdsløshedsdagpenge til grænsegængere, og regeringen er imod

disse forslag.

Regeringen noterer til gengæld med tilfredshed, at vigtige danske ønsker om fx en

karensperiode på tre måneder for ret til arbejdsløshedsydelser er imødekommet, og

at der ikke længere gives mulighed for afledt ret til familieydelser, der skal erstatte

indtægt i en børnepasningsperiode.

Det er derimod skuffende, at EU-Kommissionen med sit forslag ikke retter op på

skævheder i det eksisterende regelsæt som fx at give medlemsstaterne mulighed for

at indeksere børnepenge ved eksport.

Som bekendt var indeksering, bl.a. efter dansk indsats, en del af afgørelse truffet af

Det Europæiske Råd den 19. februar 2016 om en ny ordning for Det Forenede

Kongerige (Storbritannien) i Den Europæiske Union, men EU-Kommissionen har

med det britiske nej desværre ikke fastholdt forslag om at indeksere. Den danske

regering finder det særdeles ærgerligt, at indekseringsforslaget ikke indgår.

Regeringen går ind for den frie bevægelighed for arbejdskraft i EU, der både er en

vigtig individuel ret og en fordel for arbejdsmarkederne og økonomien. Det er

imidlertid afgørende, at reglerne forebygger uhensigtsmæssig brug, så der ikke

opstår ubalance mellem medlemslandene og unødigt pres på den sociale sikring i

nogle medlemslande

Det er en forudsætning for fortsat folkelig opbakning til den fri bevægelighed og

det indre marked, at reglerne opleves som rimelige og fair.

Principper om fri bevægelighed og ligebehandling bør ikke lægge unødige hindrin-

ger i vejen for national beskæftigelsespolitik og prioriteter.

Regeringen finder, at reglerne i højere grad burde tage højde for de forandringer,

der er sket i Europa. Den Europæiske Union er blevet større og har i dag større

forskelle mellem velfærdsniveauer og -modeller end tidligere, ligesom arbejdskraf-

tens mobilitet i dag er væsentligt anderledes, end da den oprindelige forordning

blev vedtaget.

Derfor har regeringen arbejdet for, at der skulle ske en revision og modernisering

af reglerne, så de bedre flugter med regeringens ønsker.

Rådsmøde nr. 3569 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 23. oktober 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 23/10-17

Udover de principielle elementer nævnt ovenfor er der, som også påpeget i hø-

ringssvarene, en række elementer i forslaget, der skal skabes mere klarhed over.

Dette vil regeringen arbejde for i de videre forhandlinger, og først når der er mere

klarhed, kan regeringen tage stilling til disse elementer og fastlægge en endelig

samlet holdning.

Samlet set er regeringens foreløbige holdning til forslaget følgende:

Regeringen støtter, at forslaget indfører en karensperiode på tre måneder for ret

til arbejdsløshedsydelser.

Regeringen støtter, at forslaget ikke giver mulighed for afledt ret til familie-

ydelser, der skal erstatte indtægt i en børnepasningsperiode.

Regeringen er stærkt utilfreds med, at forslaget ikke indeholder mulighed for

indeksering, og regeringen vil arbejde målrettet for, at det bliver muligt at in-

deksere familieydelser, så de tilpasses leveomkostningerne i det medlemsland,

hvor barnet har bopæl.

Regeringen er imod og støtter ikke, at minimumsgrænsen for eksport af dag-

penge øges fra tre til seks måneder. Brug af så lang en periode kan gøre det

svært for hjemlandet at sikre, at den vandrende arbejdstager reelt står til rådig-

hed for arbejdsmarkedet.

Regeringen er stærkt utilfreds med og imod forslaget til nye regler for koordi-

nation af arbejdsløshedsydelser for grænsegængere, som indebærer, at arbejds-

løshedsydelsen skal udbetales af beskæftigelseslandet, hvis beskæftigelsen har

varet over 12 måneder.

Derudover er der en række aspekter i forslaget, som skal afklares yderligere

forud for endelig stillingtagen. Det vedrører blandt andet konsekvenserne af de

nye ændringer for ydelser ved ubegrænset plejebehov, relationen til udstatione-

ringsdirektivets definitioner, samt en række administrative bestemmelser i gen-

nemførelsesforordningen.

Den danske regering vil under forhandlingerne arbejde hårdt for, at EU-

Kommissionens forslag i endnu højere grad kommer til at flugte med den danske

regerings holdning ovenfor.

Forhandlingsresultatet vil også bero på, hvordan andre medlemsstater og Europa-

Parlamentet stiller sig ift. de enkelte dele af forslaget. Regeringen er allerede i fuld

gang med at danne alliancer med andre lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. fe-

bruar 2017 forud for EPSCO-rådsmødet den 3. marts 2017, og den 9. juni forud for

rådsmødet den 15. juni 2017.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 1.

februar 2017.