Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3577 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
1815464_0001.png
Undervisningsministeriet
Den 9. november 2017
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 20. november 2017
Ungdom
Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige rammer for
det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning
(EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013,
forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU
- KOM(2017)262
- generel indstilling
(s. 3)
Punkt 2: Rådskonklusioner om intelligent ungdomsarbejde
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 11)
Punkt 3: What's next? Unges udfordringer og mulige europæiske indsatser, der kan modsvare
udfordringerne.
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 13)
Uddannelse
Punkt 4: Rådskonklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 15)
Punkt 5: Rådskonklusioner om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 21)
Punkt 6: Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede
- KOM(2016)249
- vedtagelse
(s. 27)
Punkt 7: Fremtidens færdigheder og erhvervsuddannelse
1
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 32)
2
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0003.png
Punkt 1: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige
rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr.
1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning
(EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU
- KOM(2017)262
- generel indstilling
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget den 28. juni 2017 er
markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé:
30. maj 2017 fremlagde Kommissionen et forslag til
”Forordning
om fastlæggelse af de retlige rammer for det
europæiske solidaritetskorps”,
der skal give unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter. I
formandskabets kompromisforslag, som Danmark støtter, og som forventes vedtaget med kvalificeret flertal, er
målsætningen, at det europæiske solidaritetskorps skal øge unges og organisationers deltagelse i aktiviteter af høj
kvalitet for at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte lokalsamfund og imødegå
samfundsmæssige udfordringer. Målet for det europæiske solidaritetskorps skal forfølges gennem to typer af
aktiviteter: 1. Frivilligt arbejde, praktik, jobs, solidaritetsprojekter og netværksaktiviteter og 2. Kvalitets- og
støtteforanstaltninger.
Regeringen støtter forslaget som et bidrag til at fremme solidariteten i EU ved at give europæiske unge på tværs
af landegrænser mulighed for mobilitetsophold på enten frivillig eller erhvervsmæssig basis gennem frivilligt
arbejde, praktik, jobs, solidaritetsprojekter og netværksaktiviteter.
Regeringen finder, at der i kompromisforslaget er sikret tydeliggørelse og afklaring af samspillet/samordningen
mellem solidaritetskorpsets aktiviteter og gældende nationale regler og indsatser på beskæftigelses- og
uddannelsesområdet.
Kompromisforslaget indeholder et budget på 341 mio. EUR, svarende til ca. 2,6 mia. DKK i årene 2018-
2020.
Regeringen lægger fortsat vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud via omprioriteringer inden for EU´s budget,
hvilket formandskabets seneste kompromisforslag også lægger op til.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017)262 den 30. maj 2017 vedtaget forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske
solidaritetskorps. Rådet har udsendt forslaget den 1. juni 2017 i dansk sprogversion. Forslaget
er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt
artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4. Forslaget skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Baggrunden for forslaget er kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens
tilstand den 14. september 2016 med understregning af behovet for at investere i unge og
Kommissionens efterfølgende meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps " af 7. december
2016 (KOM(2016)942) med startskuddet til første fase af solidaritetskorpset.
3
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0004.png
Behovet for at investere i unge skal blandt andet ses i lyset af den verdensomspændende
finansielle og økonomiske krise, hvor genopretningen er ujævnt fordelt på tværs af samfund,
regioner, og situationen er særlig kritisk for den yngre generation med stor
ungdomsarbejdsløshed til følge.
Kommissionen har i 2016 og 2017 gennemført offentlige høringer og høringer af en bred vifte
af interesserede parter. Forslaget fastlægger de retlige rammer for det europæiske
solidaritetskorps som et nyt selvstændigt initiativ.
På baggrund af forslaget har formandskabet forelagt et kompromisforslag dateret 20. oktober
2017.
Det eksisterende program ”European Voluntary Service” (EVS), der har eksisteret i knapt 20 år
med succes, danner grundlag for Det europæiske solidaritetskorps. Det nye tiltag betyder en
styrkelse af EVS, for så vidt angår den frivillige del, samt en udvidelse med en praktik- og en
job-del.
Fuldt implementeret forventes den frivillige del at udgøre 80 % af programmet, mens praktik-
og jobdelen forventes at udgøre 20 %.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med det europæiske solidaritetskorps er, at øge unges og organisationers deltagelse i
tilgængelige "solidaritetsaktiviteter" af høj kvalitet for at bidrage til at styrke samhørighed og
solidaritet i Europa, støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige udfordringer, fx på
klima-, miljø- og naturbeskyttelsesområdet, katastrofeforebyggelse, beredskab, social bistand
m.m.
Målet er, at 100.000 unge inden 2020 er tilbudt muligheder for aktiviteter under det europæiske
solidaritetskorps. Denne målsætning skal opnås ved dels at give unge let tilgængelige
muligheder for at deltage i aktiviteterne og samtidig forbedre deres færdigheder, kompetencer
og beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til arbejdsmarkedet og dels sikre, at
solidaritetsaktiviteterne bidrager til at tackle konkrete, samfundsmæssige behov og styrke
lokalsamfundene.
Det er ligeledes en målsætning, at solidaritetskorpsets aktioner er i overensstemmelse med og
supplerer de relevante politikker og programmer på EU-niveau og har sammenhæng til
nationale programmer og ordninger.
Andre EU-programmer kan også bidrage til målopfyldelsen ved at støtte aktiviteter, der ligger
inden for deres område.
Det europæiske solidaritetskorps skal på denne baggrund bidrage til at styrke den del af
civilsamfundet, som omhandler de unge, samt bidrage til at styrke de unges
beskæftigelsesegnethed. På begge disse områder, står Danmark i forvejen stærkt ved at have et
stærkt og udbredt civilsamfund, ligesom ungdomsarbejdsløsheden i Danmark ligger som en af
4
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0005.png
de laveste i EU. Tiltaget med solidaritetskorpset vil derfor kunne supplere danske strukturer og
tiltag på området, ligesom ikke alle aktioner indenfor solidaritetskorpset forventes at være lige
relevante i en dansk kontekst.
Forslagets hovedelementer
Forslaget om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps omhandler
to nøgleaktioner, budgetrammen for perioden 2018-2020, kriterier for de deltagende lande,
enkeltpersoner og organisationer, samt hvilke organer, der skal gennemføre det europæiske
solidaritetskorps.
Aktioner
De to nøgleaktioner omfatter frivilligt arbejde, praktik, jobs, solidaritetsprojekter og
netværksaktiviteter på den ene side og kvalitets- og støtteforanstaltninger på den anden.
Solidaritetsophold omfatter frivilligt arbejde, praktik eller job, herunder individuelle ophold på
tværs af eller inden for landegrænser, hvor det grænseoverskridende frivillige arbejde sidestilles
med arbejdet under den europæiske volontørtjeneste (EVS) under EU's Erasmus+-program.
Solidaritetsprojekter omfatter projekter på initiativ af deltagere i det europæiske
solidaritetskorps. Aktionen skal ligeledes støtte netværksaktiviteter for enkeltpersoner og
organisationer, der deltager i det europæiske solidaritetskorps.
Under kvalitets- og støtteforanstaltninger er der fokus på kvaliteten af solidaritetsophold for
både deltagere og deltagende organisationer, dels ved at tilbyde forskellige former for støtte
både før, under og efter opholdet og dels ved at udvikle et kvalitetsmærke for enheder, der
tilbyder ophold. Endvidere etableres et europæisk ressourcecenter med henblik på at støtte og
forbedre gennemførelsen af solidaritetskorpsets aktioner og valideringen heraf.
Finansielle bestemmelser
Af den finansielle støtte til solidaritetsophold og projekter går foreløbig 80 % til frivilligt
arbejde og solidaritetsprojekter og 20 % til praktikophold og jobophold.
Den finansielle tildeling kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som
Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af det europæiske solidaritetskorps.
Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps
De deltagende lande er EU´s medlemsstater. For så vidt angår frivilligheds- og
netværksaktiviteterne kan deltagelse også ske af de samme lande, som kan deltage i EU's
Erasmus+-program, det vil sige de EØS-lande, der er parter i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, Schweitz, kandidatlande, potentielle kandidater og lande, der
tiltræder Unionen, i overensstemmelse med de generelle principper og de almindelige vilkår og
bestemmelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er fastsat i de respektive
rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler samt de lande, der er omfattet
af den europæiske "Naboskabspolitik" på grundlag af bilaterale aftaler med de pågældende
lande.
5
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0006.png
Unge i alderen 17-30 år kan tilmelde sig det europæiske solidaritetskorps, men de kan først
påbegynde selve deltagelsen, når de er mellem 18 og 30 år. En deltagende organisation, som kan
tilbyde solidaritetsophold eller
–aktiviteter
til tilmeldte personer, kan være ethvert offentligt
eller privat organ eller en international organisation, der udfører solidaritetsaktiviteter i
deltagerlandene, forudsat at de er blevet tildelt et kvalitetsmærke, som attesterer, at de opfylder
kravene for det europæiske solidaritetskorps.
Adgang til støtte
Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale
organisationer, som udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, kan søge om støtte under
det europæiske solidaritetskorps. For at få støtte til et solidaritetsophold er det en forudsætning,
at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. Kvalitetsmærket fører dog ikke
automatisk til finansiering under det europæiske solidaritetskorps.
Resultater og formidling
Kommissionen og de nationale agenturer for Erasmus+-programmet (i Danmark placeret i
Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet) skal sikre
regelmæssig overvågning, rapportering og evaluering af det europæiske solidaritetskorps og
sikre formidling af information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, der
støttes af det europæiske solidaritetskorps. Kommissionen fastlægger et detaljeret program for
overvågning af resultaterne og virkningerne senest seks måneder efter forordningens
ikrafttræden.
Forvaltnings- og revisionssystem
Forvaltningsmæssigt er den foreslåede gennemførelsesmetode en kombination af indirekte
forvaltning (gennem nationale agenturer på nationalt plan) og direkte forvaltning (gennem
Kommissionen på EU-plan). Kombinationen af forvaltningsmetoder er baseret på de positive
erfaringer med gennemførelsen af programmet Erasmus+ og bygger videre på de eksisterende
strukturer. Forslaget indeholder bestemmelser om, at de nationale myndigheder og nationale
agenturer, der er udpeget til at forvalte ungdomsaktiviteterne under Erasmus+, også skal
fungere som nationale myndigheder og nationale agenturer under det europæiske
solidaritetskorps i de deltagende lande.
De nationale agenturer vil få ansvar for at forvalte størstedelen af midlerne og skal drives på
grundlag af en delegeringsaftale. I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning vil
Kommissionen udføre opgaver, der indebærer politiske valg, navnlig fastlæggelse af mål og
prioriteter, vedtagelse af arbejdsprogrammer (herunder finansieringsafgørelser), repræsentation
af Kommissionen i programudvalget mv. Kommissionens centrale forvaltningsorgan (EACEA)
vil få ansvar for gennemførelsesopgaver, såsom iværksættelse og afslutning af tilskuds- og
udbudsprocedurer, overvågning af projekter, finanskontrol og regnskab, bidrag til
programevaluering og forskellige støtteopgaver.
6
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0007.png
Kontrolsystem
Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser skal ske gennem Kommissionens fastlæggelse af
det nødvendige tilsynsmæssige system til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige
aktiviteter.
Gennemførelsesbestemmelser
For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 kræves for at bistå
Kommissionen ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, angiver forslaget det udvalg, der er
nedsat ved artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+.
Udvalget vil arbejde i forskellige sammensætninger (Erasmus+ og det europæiske
solidaritetskorps), og medlemsstaterne vil få mulighed for at udnævne deres repræsentanter for
disse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 294 medlovgiver, men har endnu ikke udtalt sig
om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge
TEUF art. 165, stk. 2 er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling af
udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i
Europa”.
Kommissionen anfører, at det europæiske solidaritetskorps vil supplere de eksisterende
offentlige og private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt plan som på
europæisk plan. Endvidere, at der vil ske anvendelse af eksisterende strukturer, der har vist sig
at være effektive og virkningsfulde, for derved at sikre en effektiv gennemførelse af det
europæiske solidaritetskorps samt synergi og komplementaritet med medlemsstaternes tiltag til
fordel for unge. En indsats på EU-plan vil kunne bidrage til at bekæmpe den fragmentering,
som den forudgående evaluering har påpeget.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og er
således enig i Kommissionens vurdering heraf.
6. Gældende dansk ret
Der er tale om en forordning, og derfor vurderes det umiddelbart ikke, at solidaritetskorpset vil
have konsekvenser for dansk lovgivning. Afhængig af den endelige udformning af forordningen
kan det blive aktuelt at orientere relevante, berørte myndigheder/aktører om forordningens
indhold/bestemmelser, fx i form af en vejledning eller orienteringsskrivelse.
7. Konsekvenser
Kommissionens forslag vil have statsfinansielle konsekvenser via EU´s budget. Det europæiske
solidaritetskorps foreslås således finansieret via EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020
med 341,5 mio. EUR for perioden 1. januar 2018-31. december 2020, svarende til ca. 2,6 mia.
kr. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU´s udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på
7
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0008.png
ca. 50 mio. kr. Kommissionen foreslår, at tre fjerdedele af finansieringen, svarende til ca. 256
mio. EUR, sker gennem udgiftsomlægninger fra andre programmer. Heraf hentes197,7 mio.
EUR fra Erasmus+-programmet og desuden midler fra følgende programmer: Programmet for
beskæftigelse og social innovation (EaSI) (10 mio. EUR), Den Europæiske Socialfond (35 mio.
EUR), EU's civilbeskyttelses-ordning (6 mio. EUR), programmet Life+ (4,5 mio. EUR) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (1,8 mio. EUR). De resterende
25 %, svarende til ca. 85,5 mio. EUR, foreslår Kommissionen at finansiere via anvendelse af
den samlede margen for forpligetelser i 2018 og disponible ikke-tildelte margener i 2019 og
2020.
Heroverfor har formandskabet fremsat et kompromisforslag, hvorefter finansieringen skal ske
via 100 % omprioriteringer inden for EU's budgetter i stedet for de foreslåede 75 %, og at den
nærmere fastlæggelse heraf skal ske i de årlige budgetforhandlinger.
Forslaget skønnes ikke at medføre konsekvenser for lovgivningen, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 1. juni 2017. Der indkom høringssvar fra to organisationer. Nedenfor følger de to
høringssvar i deres fulde længde.
DLI (Danske Lærerorganisationer International):
”DLI
anser, at et såkaldt solidaritetskorps i princippet kan være et positivt tiltag for at fremme
aktivt medborgerskab og fremme civilsamfundets og den enkelte borgers rolle i forhold til at
bidrage positivt til samfundet gennem solidaritetsbaserede frivillige initiativer. Men der ligger
derudover intentioner i forslaget om samtidig at fremme beskæftigelse, klimaindsatsen samt
landbrug og udvikling af landdistrikter, for blot at nævne nogle få af de mange områder
beskrevet i forslaget. Der er åbenlyst en fare for at det bliver svært at prioritere i de mange
målsætninger med det resultat at der ikke bliver tale om støtte til solidaritetsfremmende
aktiviteter. DLI anser, at det er uhensigtsmæssigt og uønsket, at der sker en sammenblanding af
finansiering til solidaritets-korpset og eksempelvis initiativer vedrørende praktikpladser og
ungdomsbeskæftigelse. Der er en risiko for at man i stedet for at skabe solidaritetsfremmende
initiativer eller initiativer der fremmer beskæftigelse ender med det modsatte - billig, ung
arbejdskraft. Frivillighed er ikke det samme som praktikpladser eller jobtræning. DLI er
skeptisk over om de forventede resultater står mål med finansieringen og mener, at
finansieringen af initiativet ikke må ske på bekostning af andre vigtige initiativer inden for
ungdomsområdet.”
DSF (Danske Studerendes Fællesråd):
”Hensigten
med initiativet er overordnet positiv. Det er vigtigt med fokus på inklusion af alle
typer unge, så mulighederne ikke bliver forbeholdt de mere privilegerede unge. Herunder er
klar kommunikation om mulighederne vigtigt, og det er vigtigt at følge op på, om intentionen
om accessibility for alle kommer til at afspejle sig iblandt deltagerne. Vi ser positivt på fokusset
på at støtte de involverede organisationer. Især mindre ressourcestærke organisationer har
8
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0009.png
behov for støtte, både finansiel og til at forstå systemet. Den administrative byrde forbundet
med at ansøge om finansiel støtte skal holdes på et minimum for at gøre initiativet relevant for
organisationer med begrænset administrativ kapacitet. En vis andel overhead og så simpelt et
afrapporteringssystem som muligt gør det mere sandsynligt, at mindre organisationer får
mulighed for at deltage. Grundig konsultation af civilsamfundsorganisationer på europæisk
niveau er vigtigt, og specifikt konsultation af stakeholders på uddannelsesområdet har ikke
været tilstrækkeligt prioriteret i de tidlige faser af initiativet, i betragtning af at der blandt andet
er tale om praktikophold samt ambitioner om at sikre anerkendelse af læringsudbytter. Dette
kan med fordel prioriteres højere fremadrettet for at styrke kvaliteten af initiativerne.
Derudover bør det prioriteres højt at sikre arbejdstagerrettigheder i forbindelse med opholdene,
hvilket vi anser som utilstrækkeligt belyst i det nuværende materiale. Herunder bør det sikres, at
frivillige og praktikanter ikke udnyttes som billig arbejdskraft eller erstatter permanente jobs.
Fokus på post-placement support er positivt. Med hensyn til finansieringen finder vi det
kritisabelt, at så høj en andel af pengene tages fra eksisterende programmer. Added value af
initiativet ville forbedres væsentligt, hvis ikke en stor del af finansieringen stammede fra
nedskæringer på fungerende initiativer. Der er et behov for øremærket finansiering af
programmet, men det vil være uhensigtsmæssigt, hvis det kommer fra midler, der prioriteres
frem for en stigning af ERASMUS+ midlerne. Dette særligt I lyset af, at ERASMUS+
projektansøgningerne allerede på det nuværende niveau af finansiering har så lav en successrate,
at det er i høj risiko for at afskrække kvalificerede ansøgere.”
Sagen (kompromisforslaget) blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 31. oktober 2017.
Ved høringen af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Regioner:
Vedr. punkt 7 Konsekvenser: ”Vi
er imod den foreslåede finansiering. Særligt er vi imod, at
man ønsker at finansiere indsatsen med 35 mio. euro fra Den Europæiske Socialfond.
Ved at tage midler fra Socialfonden udhuler og begrænser man muligheden for at igangsætte
initiativer, der er tilpasset de regionale behold herunder udfordringer og behov i de enkelte
regioner, for i stedet at støtte større europæiske initiativer, der ikke på samme måde tager
hensyn til de regionale forskelligheder i de europæiske lande, hvilket vi ikke kan støtte. De
europæiske strukturfonde udgør en fornuftig ramme for udmøntning af midler, der kan skabe
vækst og udvikling i de europæiske regioner. Midlerne udmøntes i Danmark af de regionale
vækstfora, der udgøres af arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, kommuner,
regioner og virksomheder i den enkelte region. Jo flere midler man flytter fra strukturfondene
til andre indsatser, hvor formål og i mange tilfælde det konkrete indhold er fastlagt på et ret
detaljeret niveau, desto dårligere muligheder er der for at lave løsninger, der er tilpasset
forholdene i den enkelte region, og desto mindre selvbestemmelse og indflydelse på regionalt
niveau er der mulighed for. Vi kan derfor af principielle grunde ikke støtte den foreslåede
finansiering.
Vi har umiddelbart ikke bemærkninger til det indholdsmæssige. Vi ser frem til at følge den
videre proces.”
9
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0010.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til det foreliggende kompromisforslag i Rådet, og ingen
medlemsstater har modsat sig den videre proces. Flere medlemsstater og Kommissionen har
dog stadig undersøgelsesforbehold over for hele eller dele af forslaget. Dette gælder især
finansieringen i det kompromisforslag, som formandskabet har fremsat, hvorefter
finansieringen skal ske via 100 % omprioriteringer inden for EU's budgetter i stedet for de
oprindeligt foreslåede 75 %, og at den nærmere fastlæggelse heraf skal ske i de årlige
budgetforhandlinger. Der er overvejende tilslutning til den foreslåede udvidelse af kredsen af
deltagende lande som nævnt under pkt. 3.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens generelle holdning er, at en langsigtet løsning kræver nationale
arbejdsmarkedsreformer snarere end yderligere EU-tiltag. Fra dansk side er ønsket således, at
ungeindsatsen reguleres på nationalt niveau efter behovene på arbejdsmarkedet, og at der på
nuværende tidspunkt ikke skønnes at være behov for yderligere programmer, flere midler eller
nye fælles EU-mål.
Regeringen ser dog overordnet positivt på forslaget som et bidrag til at fremme solidariteten i
EU ved at give europæiske unge på tværs af landegrænser mulighed for mobilitetsophold på
enten frivillig eller erhvervsmæssig basis i forskellige solidaritetsrettede aktiviteter. Det kan
samtidig være med til at udvikle de unges viden og færdigheder og personlige kompetencer i
form af aktivt medborgerskab.
Samtidig er det regeringens holdning, at kompromisforslaget indeholder et afklaret
samspil/samordningen mellem solidaritetskorpsets aktiviteter og gældende nationale regler og
indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Regeringen lægger desuden fortsat vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud via omprioriteringer
inden for EU´s budgetter.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en øget synergi i brugen af flere
eksisterende EU-programmer og gør det er muligt at organisere både nationale og
internationale aktiviteter inden for solidaritetskorpsets rammer. Ligeledes er det positivt, at der
er fleksibilitet i forhold til varighed, deltagelse af grupper og enkeltpersoner, hvilket giver bedre
mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den enkelte unge og den enkelte organisation.
Regeringen lægger vægt på en så stor brugervenlighed som muligt i tilrettelæggelsen af
administrationen af korpset, hvor der tilstræbes brugerindflydelse fra civilsamfundet og dets
organisationer.
Ifølge forslaget er de deltagende lande EU´s medlemsstater og eventuelt andre lande på
grundlag af bilaterale aftaler. Regeringen finder, at deltagerkredsen bør afgrænses som i
Erasmus+ programmet
–
det vil sige, at programmet blandt andet bør være åbent for deltagelse
af EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen.
10
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0011.png
Regeringen har arbejdet for, at følgende danske hovedprioritet fremgår af aftaleteksten:
Solidaritetsaktiviteterne skal være i overensstemmelse med regler og vilkår på de nationale
arbejdsmarkeder, hvor aktiviteten gennemføres.
De danske prioriteter er blevet imødekommet i vidt omfang i formandskabets
kompromisforslag, herunder også udvidelse af deltagerlandekredsen og ønsket om en 100 %
finansiering via omprioriteringer inden for EU's budgetter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forordning om
fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps den 28. juni 2017.
11
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Punkt 2: Rådskonklusioner om intelligent ungdomsarbejde
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at fremhæve betydningen af "intelligent" ("smart") ungdomsarbejde i
processen med at bevidstgøre unge og samfundet i øvrigt om de både positive og negative konsekvenser ved den
øgede brug af de digitale medier. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det estiske formandskab ønsker at sætte fokus på vigtigheden af, at ungdomsarbejde for og
med unge gør brug af digitale muligheder i forskellige elementer af arbejdet. Formålet med
brugen af digitale muligheder er at nå ud til flest mulige unge med blandt andet information,
vejledning og rådgivning.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at øge opmærksomheden på, at alle unge gennem deres
frivillige arbejde får mulighed for at udvikle og bruge deres digitale kompetencer i en positiv
retning.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til inden
for deres respektive kompetenceområder at:
Skabe så gode betingelser som muligt for udviklingen af "intelligent" digitalt
ungdomsarbejde, hvor det er relevant.
Kortlægge og adressere kløfter og uligheder i den digitale udvikling, set fra unges synsvinkel,
især unge med færre muligheder, ungdomsarbejdere og
–ledere
og andre aktører, der
arbejder med unge
Støtte udviklingen af relevante digitale kompetencer hos unge inklusive emner som
information, "data literacy," kommunikation, sikkerhed og samarbejde gennem de digitale
medier og teknologier.
Udvikle læringsdimensionen på alle niveauer, for eksempel ved at inkorporere "intelligent"
ungdomsarbejde i relevante træningsprogrammer, standarder og retningslinjer for unges
frivillige arbejde.
Udveksle eksempler på god praksis i brugen af digitale medier og teknologier.
Udvikle digitale infrastrukturer og tværsektorielle partnerskaber inden for områder som
uddannelse, innovation, forskning og udvikling, med iværksætterselskaber og
erhvervssektoren generelt.
Søge at skabe synergi med strategierne for Det Digitale Indre Marked og for Forskning og
Innovation for "Intelligent" Specialisering samt eksisterende strukturer, offentlige og private
tjenester og programmer som Erasmus+ og Horizon 2020.
12
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Tilstræbe, at disse rådskonklusioner tages i betragtning ved det igangværende arbejde om de
strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018.
Organisere en international begivenhed mellem interesserede medlemsstater i 2017 eller
2018 med det formål yderlige at undersøge perspektiverne i udnyttelsen af "intelligent"
ungdomsarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 31. oktober
2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at de digitale
muligheder og teknologier udnyttes bedst muligt i ungdomsarbejdet for at nå ud til flest mulige
unge inklusiv udvikling af deres digitale kompetencer og med respekt for den etiske dimension
og unges ret til et trygt privatliv.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Punkt 3: What's next? Unges udfordringer og mulige europæiske indsatser, der kan
modsvare udfordringerne
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Den nuværende EU-strategiramme for ungdomsområdet udløber i 2018. Det forventes, at
Kommissionen i sommeren 2018 vil fremlægge udkast til en ny strategiramme gældende efter
2018. Under den nuværende sjette cyklus af Den Strukturerede Dialog har trio-formandskabet
bestående af Estland, Bulgarien og Østrig i samarbejde med European Youth Forum og
Kommissionen fokus på involvering af unge i udviklingen af den næste EU-
ungdomsstrategiramme.
2. Formål og indhold
På den baggrund har det estiske formandskab valgt titlen ”What´s Next?
Unges udfordringer
og mulige europæiske indsatser, der kan modsvare udfordringerne”
for dels en politisk drøftelse
på rådsmødet den 20. november 2017 og dels for den netop afholdte halvårlige EU-
ungdomskonference i Tallinn den 23.-26. oktober 2017.
I forbindelse med den politiske drøftelse på rådsmødet den 20. november 2017 har det estiske
formandskab besluttet at invitere Dr. Howard Williamson til at videregive de væsentligste
punkter fra EU-ungdomskonferencen i Tallinn og samtidig give sit syn på de fremtidige
perspektiver for europæiske unge. Dr. Howard Williamson er professor i europæisk
ungdompolitik ved
“the
University of South Wales”.
Til den efterfølgende politiske debat har det estiske formandskab stillet følgende to spørgsmål:
1. Unges udfordringer og unges fremtid i nutidens Europa?
2. Hvordan kan disse udfordringer bedst blive adresseret gennem en fælles europæisk
indsats?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og det forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
14
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 31. oktober
2017.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om formandskabets ønske om at sætte fokus på
de fremtidige udfordringer i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og
nødvendigheden af en dialog om imødegåelsen heraf.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv
og inkluderende dialog med unge og andre relevante aktører om de fremtidige perspektiver for
EU's indsats på ungdomsområdet og på den måde bidrage til at skabe rammerne for en relevant
og realisabel ungdomspolitisk indsats.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Punkt 4: Rådskonklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at adressere Kommissionens meddelelse af 31. maj 2017 om
skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet. Formålet med rådskonklusionerne er at
sætte retningen for det videre arbejde på det almene skoleområde, som i denne sammenhæng omfatter dagtilbud,
grundskolen og de gymnasiale uddannelser, når Kommissionen skal forberede et forslag til en ny strategisk
ramme
for EU’s samarbejde på uddannelsesområdet.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne er en opfølgning på Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om
Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet.
Denne meddelelse udgjorde en
del af opfølgningen på Kommissionens Unge-pakke af 7. december 2016 om en styrket indsats
over for Europas unge. Det var endvidere en reaktion på Det Europæiske Råds konklusioner
fra december 2016.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at hilse Kommissionens meddelelse om
Skoleudvikling og
fremragende undervisning for en god begyndelse i livet
fra 30. maj 2017 velkommen og sætte retningen
for det videre arbejde på det almene skoleområde, som i denne sammenhæng omfatter
dagtilbud, grundskolen og de gymnasiale uddannelser, når Kommissionen skal forberede et
forslag til en ny strategisk ramme for EU’s samarbejde på uddannelsesområdet.
I rådskonklusionerne understreges det, at mangfoldighed er kendetegnet for de europæiske
skolesystemer, som medlemsstaterne hver især er fuldt ansvarlige for at organisere og udvikle.
Dog har europæisk samarbejde inden for skoleområdet, særligt igennem Erasmus+-
programmet, en høj europæisk merværdi, og det spiller en vigtig rolle for at sikre
kvalitetsundervisning, at skabe tættere kontakt mellem Europas unge og at understøtte
uddannelsesreformer.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til
–
med fuld respekt for nærhedsprincippet
og afhængigt af nationale omstændigheder
–
at fokusere på følgende tre prioriterede områder:
3. At sikre inkluderende undervisning af høj kvalitet og at bidrage til udviklingen af alle elevers
talenter og potentiale, bl.a. gennem at:
Støtte skolerne i at anvende en holistisk tilgang til udvikling af undervisning og
læring for at fremme en mere inkluderende, engagerende og understøttende
skolekultur med fokus på alles trivsel og nul-tolerance over for mobning, vold og
diskrimination.
Tage skridt til at sikre tilegnelsen af god faglig viden og udviklingen af
nøglekompetencer, særligt sociale og medborgermæssige kompetencer, såvel som at
fremme fælles værdier.
16
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Understøtte elevernes motivation, deres læringskompetence og ejerskab til egen
læring og fremme elevernes deltagelse i skolelivet og den demokratiske dialog.
Berige læringserfaringerne og samtidig støtte en effektiv brug af digitale teknologier,
samt understøtte aktiviteter, der forbinder læring med erfaringer fra virkeligheden.
Investere i målrettet støtte til elever med særlige behov eller med udsat baggrund.
Investere i dagtilbud af høj kvalitet, som er tilgængeligt og til rådighed for alle børn.
4. At støtte læreres og skolelederes indsats ved bl.a. at:
Arbejde hen mod en sammenhængende politik for lærere, der omfatter alle stadier af
deres professionelle liv og udnytter fordelene ved digitalisering i undervisning.
Øge attraktiviteten af deres karrierer ved at tilbyde gode arbejdsforhold og styrke
støtte, feedback og vejledning særligt til nye lærere og skoleledere.
Tilbyde en god grundlæggende læreruddannelse med særlig fokus på velforberedt
undervisningspraksis.
Investere i videreuddannelse gennem hele karrieren.
Styrke forberedelsen og den professionelle udvikling af underviserne på
læreruddannelsen og ved at inddrage et bredt erfaringsspektrum i lærernes
uddannelse.
Styrke målrettet samarbejde, læringsnetværk, online-fællesskaber og innovativ
pædagogisk praksis blandt lærere og skoleledere med inddragelse af relevante
interessenter.
5. At udvikle mere effektive og ligeværdige governance-systemer ved bl.a. at:
Finde den rette balance mellem autonomi og ansvar med henblik på at understøtte
fortsat forbedring og innovation på skole- og systemniveauer.
Fortsætte udviklingen af kvalitetssikringssystemer, herunder selvevaluering,
kvantitativ og kvalitativ vurdering i henhold til nationale omstændigheder og
–
politikker, der er baseret på en sammenhængende forståelse af skoleudvikling, der er
etableret og delt af interessenter.
Understøtte evidensbaserede politikker og ved at gøre afbalanceret og passende brug
af data.
Stræbe efter tilstrækkelig og effektiv anvendelse af midler på skoleuddannelse og
optimal anvendelse af ressourcer på alle niveauer og om nødvendigt strukturelle
skolereformer.
I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til at komplementere medlemsstaternes tiltag
og understøtte deres samarbejde bl.a. gennem at:
- Udvide samarbejdet mellem skoler ved at gøre skolepartnerskaber, eTwinning, og
mobilitet for elever og personale mere tilgængeligt via Erasmus+.
- Styrke skolernes forberedelse på læring i en digital tidsalder.
17
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0018.png
-
-
-
-
-
Befordre uddannelse inden for STE(A)M ved at fremme bedste praksis, styrke skolernes
samarbejde med de videregående uddannelser, forskning og erhvervssektorer på EU-
niveau, og effektivt at gøre noget ved kønsforskelle og
–
stereotyper.
Styrke peer-lærings- og
–rådgivningsaktiviteter,
særligt inden for dagtilbud,
kvalitetssikring, læreres og skolelederes karrierer og videreuddannelse og inkluderende
undervisning.
Fremme og understøtte inklusivitet i undervisningen, herunder gennem policy-
eksperimenter om undervisning af elever med forskellig sproglig og kulturel baggrund.
Fremme og understøtte forskning i uddannelse og udbrede resultaterne af
uddannelsesforskning, og at videreudvikle synergierne med OECD for i samarbejde
med medlemsstaterne at producere fælles komparative data og rapporter om
skoleuddannelse.
Hjælpe medlemsstater, som frivilligt søger assistance til at tilrettelægge og implementere
større reformer af deres skoleuddannelsessystemer ved at fastlægge en
efterspørgselsdrevet ordning for teknisk støtte med respekt for nærhedsprincippet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 31. oktober
2017.
Kommissionens meddelelse
Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet,
som
rådskonklusionerne er en reaktion på, blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr.
uddannelse og ungdom den 31. maj 2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor
gengives i deres fulde længde.
Danske Professionshøjskoler:
”Grundlæggende rummer meddelelsen ”Skoleudvikling og
fremragende undervisning for en
god begyndelse på livet” en række intentioner, der på flere områder er ratificeret i dansk politik
bl.a. med Folkeskolereformen og de tilknyttede reformer af lærer- og pædagoguddannelsen.
18
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0019.png
Disse reformer understøtter hensigten om et generelt fagligt løfte, fremme social mobilitet og
anerkendelse af det professionelle arbejde.
Flere større nationale projekter arbejder på at fremme den overordnede målsætning. AP-
Møllerfondens folkeskoledonation på en milliard kroner er et eksempel på dansk strategisk
arbejde, der har til formål at støtte, at undervisning i folkeskolen er af høj kvalitet. I Danmark
er der altså allerede fokus på at fremme en lang række af de initiativer, der foreslås sat i gang i
kommissionens strategi.
Professionshøjskolesektoren er dybt involveret i denne udvikling gennem implementering af
nye uddannelser til lærer og pædagog, gennem efter- og videreudviklingsindsatser for
pædagoger, lærere og ledere af børne- og skoleinstitutioner samt gennem forskning. På dette
grundlag er professionshøjskolerne stærkt rustede til at spille en betydningsfuld rolle i forhold
til kommende reformer.
Den danske model med uddannelse af lærere og pædagoger på professionshøjskoler giver en
særlig stærk konstruktion med samling af undervisnings- og forskningsmiljøer i skolefagene.
Der er således i sektoren et stærkt fagligt miljø for skolefagenes didaktik. Dette fokuspunkt er i
mindre grad eksponeret i strategioplægget. I forlængelse heraf foreslår Danske
Professionshøjskoler at indsætte emner som et ekstra punkt under afsnit 2, som eksemplificeret
nedenfor.
Fagdidaktisk fokus på udvikling af differentierede læremidler
Koblingen mellem skolefagenes faglige indhold og elevens læring er et centralt grundlag for at
fremme læring. Udvikling af nye digitale teknologier giver nye muligheder for at fremme læring,
men det er væsentligt, at teknologierne kobles meget tæt til de faglige kerneområder. Et fornyet
fagdidaktisk fokus vil kunne understøtte udvikling af nye digitale læremidler således, at læring af
det faglige kerneindhold fremmes gennem flere differentierede medier.”
FTF:
”EU Kommissionen skal have ros for at sætte særligt
fokus på vigtigheden af høj kvalitet i
førskole og grundskoleområde. Det er helt centralt for børn og unges læring og kompetencer
og dermed for deres fundament for at indgå i samfundet og senere på arbejdsmarkedet.
Meddelelsen indeholder et stort antal indsatsområder og rejser derfor spørgsmålet om, hvilke af
de nævnte indsatser, der giver særlig værdi at samarbejde om på et EU niveau. Som
meddelelsen selv understreger, er mangfoldig et afgørende kendetegn for skolesystemerne i
medlemsstaterne, og der
findes derfor ikke universalløsninger. ”One size fits all” løsninger skal
ikke være et mål.
Det værdifulde ligger i den gensidige inspiration og udveksling af erfaringer. Det kunne være et
styrket samarbejde om, hvordan det sikres, at alle unge opnår de ønskede nøglekompetencer,
eller hvordan nye teknologier kan spille en stærkere rolle i undervisningen. Et spændende
område i samarbejdet kunne også være, hvordan dannelsesdimensionen kan fremmes
–
et
område der ikke fremgår tydeligt i Kommissionens meddelelse.
19
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0020.png
FTF er helt enig i vigtigheden af at betone, at lærerne har en grunduddannelse af høj kvalitet,
samt mulighed for løbende faglig udvikling og samarbejde for at kunne levere undervisning af
høj kvalitet.
FTF er betænkelig ved meddelelsens afsluttende
overvejelser om ”en fælles forpligtelse”. Her
nævnes det europæiske semester som en ”velafprøvet drivkraft for reformer” (side 12). Det må
forstås sådan, at semesterprocessen fremover efter Kommissionens opfattelse skal være et
væsentligt fællesskabsinstrument til at fremme bestemte reformer indenfor førskole- og
grunduddannelse. FTF kan ikke støtte en sådan udvikling, og opfordrer til, at der i det danske
høringssvar tages forbehold for en sådan udvikling.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Der er mange relevante elementer i Meddelelsen, herunder i afsnit 3 vedrørende læreres
betydning for kvalitet i uddannelse og behovet for fokus på læreruddannelse og efter- og
videreuddannelse af lærere.
Hvad angår Kommissionens invitation til et tæt samarbejde mellem EU, OECD og
medlemsstaterne i forhold til at gennemføre reformer af uddannelsessystemer er det vigtigt at
understrege betydningen af, at de sociale parter bliver aktivt involveret i denne proces. OECD
har gentagne gange påpeget vigtigheden af dette, herunder at sikre, at de aktører der står for
den praktiske gennemførelse af reformer skal inddrages og høres tidligt i reformprocesser.
Derfor anser DLi da også, at forudsætningerne for et sådan samarbejde er, at de relevante
nationale aktører, herunder lærerfagforeninger, bliver involveret fra starten.
Det samme gælder Kommissionens forslag om en fælles rapport om omkostningseffektiviteten
inden for skoleuddannelse. Det nævnes i Meddelelsen, at interesserede interessenter kan
involveres i samarbejdet. Det er helt afgørende, at de sociale parter, som minimum på
europæisk niveau, men også om muligt på nationalt niveau involveres. Det betyder konkret, at
ETUCE
–
Education Trade Union Committee for Education, skal inviteres til at indgå i
samarbejdet.
Det er med beklagelse, at DLi noterer, at eksempelvis erhvervsuddannelsesområdet ikke er
eksplicit beskrevet i Meddelelsen. Uddannelsessystemet skal ses som en sammenhæng, hvor alle
dele af sektoren har en betydning for kvalitet og positiv udvikling for uddannelse, der kan
fremme borgernes muligheder i eget liv, som aktive borgere i samfundet og på arbejdsmarkedet.
DLi kunne også ønske, at der er større fokus på at sikre bedst mulige vilkår for de unge, der
falder uden for uddannelsessystemet i kortere eller længere perioder, samt på samspillet mellem
formel, ikke-formel
og uformel uddannelse og læring.”
Kommunernes Landsforening (KL):
”Generelle kommentarer:
- Det kommunale niveau fremgår ikke tydeligt af meddelelsen. Decentralisering og skolernes
øgede selvstyre nævnes flere gange, men det er ikke klart, hvordan det forholder sig til det
kommunale niveau.
- Der kan med fordel inddrages et sammenhængende 0
–
18 års perspektiv, således at skoler og
daginstitutioner ses som del af noget større.
20
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0021.png
- Det tværsektorielle samarbejde kan med fordel skrives frem, så det fremstår tydeligt, at skole
og dagtilbud ikke er isolerede områder, men fungerer i samspil med fx sundhedsplejen.
Tekstnære kommentarer:
- Side 4: Det nævnes, at Kommissionen vil udvikle et selvevalueringsredskab for digital
kapacitet. KL er meget interesserede i at vide mere om dette. Hvilke kriterier vil indgå, hvilke
”kompetencer” henvises der til, og hvordan skal skolernes holdninger til informations-
og
kommunikationsteknologi indgå?
-
Side 7: Termen ”børnepasning” anvendes. KL foretrækker, at der anvendes et andet begreb
som fx daginstitution (på engelsk early child care (svarende til Nordisk Ministerråds engelske
terminologi på området)). Der tales ikke længere om pasning, men mere om læring i
daginstitutioner.”
Dansk Industri (DI):
”DI kan generelt tilslutte sig hovedlinjerne i Kommissionens meddelelse om skoleudvikling
og
fremragende undervisning. Vi finder dog, at grundskolens vigtige rolle med at forberede børn
til videre uddannelse efter grundskolen bør fremhæves mere, end tilfældet er, og især
grundskolens betydning, når unge skal introduceres til erhvervsuddannelser og de mange
uddannelses- og karrieremuligheder, der ligger der. I den forbindelse er det meget væsentligt, at
erhvervsuddannelserne betragtes som et ligeværdigt tilbud til gymnasiet og ikke kun et tilbud til
de, som bedømmes som bogligt svage elever.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder, at rådskonklusionerne
overordnet ligger på linje med intensionerne bag og flere af initiativerne i folkeskolereformen
fra 2014. Endvidere er regeringen også enig i rådskonklusionernes understregning af læreres og
skolelederes centrale betydning for at opnå en skole af høj kvalitet for alle elever. Endelig ser
regeringen også positivt på intentionen om et styrket samarbejde med OECD, så parallelle tiltag
undgås.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse
Skoleudvikling og fremragende undervisning for
en god begyndelse i livet
blev oversendt til Europaudvalget den 28. juni 2017.
21
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Punkt 5: Rådskonklusioner om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at adressere Kommissionens meddelelse af 31. maj 2017 om en ny
dagsorden for videregående uddannelse. Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på de væsentlige
fælles udfordringer på det videregående uddannelsesområde i Europa og en fælles tilgang til at imødegå disse.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017 sin meddelelse om en ny dagsorden for
videregående uddannelse. Formålet med meddelelsen er at understøtte, at EU's initiativer til
støtte for modernisering af de videregående uddannelser fokuserer på væsentlige
problemstillinger på området.
I forlængelse heraf har formandskabet ønsket, at rådet vedtager rådskonklusioner der adresserer
og følger op på Kommissionens meddelelse.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på de væsentlige fælles udfordringer på det
videregående uddannelsesområde i Europa og en fælles tilgang til at imødegå disse.
Udfordringerne identificeres som værende:
Sikre de studerende har den rette viden, færdigheder og kompetencer ift. arbejdsmarkedet.
Sikre lige adgang og muligheder for alle på de videregående uddannelser samt fremme de
videregående uddannelsesinstitutionernes samfundsengagement.
Udnytte potentialet i videregående institutionernes bidrag til innovation og regional
udvikling.
Sikre sammenhæng i styringen og finansieringen af videregående uddannelsesinstitutioner
I rådskonklusioner inviteres medlemsstaterne til med respekt for institutionernes selvstyre at:
Fremme udviklingen af talent og sikre de studerende har de rette kompetencer og
færdigheder til at indgå på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed.
Håndtere mismatch af færdigheder gennem blandt andet øget samarbejde med
arbejdsmarkedet.
Skabe tættere forbindelser til lokalsamfund gennem blandt andet øget fokus på
entreprenørskab.
Understøtte uddannelsesinstitutioner i at udvikle nye innovative tilgange til undervisning og
læring.
Sikre lige muligheder for adgang til videregående uddannelse samt uddannelse af høj kvalitet
til alle studerende.
22
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Åbne de videregående uddannelsessystemer op gennem blandt andet mere fleksible
adgangsveje og anerkendelse af uformelle kompetencer.
Understøtte uddannelsesinstitutioner i at understøtte og videreuddanne det akademiske
personale med henblik på at sikre de rette undervisningskompetencer. Herunder også
digitale færdigheder.
Arbejde for at skabe systemer der anerkender og belønner god undervisning
Fremme international mobilitet inklusiv virtuel mobilitet.
Understøtte uddannelsesinstitutioner i at indgå i regionale vækststrategier. Herunder
opbygning af netværk.
Fremme at uddannelsesinstitutioner skaber gode vilkår for entreprenørskab samt i større
grad integrerer forskning og uddannelse.
Understøtte udvikling af ph.d. undervisning der både ruster ph.d. studerende til et arbejdsliv
indenfor og udenfor og forskningsverdenen.
Efterstræbe bevillings- og styringssystemer der skaber videregående uddannelser af høj
kvalitet og relevans.
Understøtte aktiv involvering af interne og eksterne interessenter i styringen af videregående
uddannelser.
Yderligere øge effektiviteten og gennemsigtigheden af kvalitetssikringen.
I rådskonklusioner opfordres Kommissionen blandt andet til:
Styrke samarbejde i regi af Erasmus+ om udvikling af god undervisning,
samfundsengagement og anerkendelse af relevante ekstrakurrikulære aktiviteter.
Fremme kvaliteten af mobilitet samt anerkendelse og vurdering af kompetencer.
Udvikle den fælleseuropæiske STE(A)M platform.
Styrke samarbejdet mellem det fælles europæiske uddannelsesområde og det europæiske
forskningsrum
Optimere samarbejdet mellem EU og OECD på det videregående uddannelsesområde.
Særligt ift. udvikling af bevillings- og styringssystemer med henblik på at skabe mere
effektive videregående uddannelsessystemer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
23
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0024.png
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 31. oktober
2017.
Kommissionens meddelelse
En ny dagsorden for videregående uddannelser,
som rådskonklusionerne
er en reaktion på, blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom
den 1. juni 2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
Danske Professionshøjskoler:
”Danske
Professionshøjskoler bakker Kommissionens dagsorden op, da denne vurderes at
ligge i forlængelse af mange af de aktiviteter, som Danske Professionshøjskolers institutioner
prioriterer. Institutionerne bestræber sig løbende på at vurdere aftagernes behov og har fokus
på udveksling af studerende og studentermobilitet generelt.
Danske Professionshøjskoler er ligeledes positivt stemte overfor, at Kommissionen arbejder
for, at studerende kan opnå ECTS-point for deres frivillige arbejde samt tiltag, der skal
anerkende flygtninge og indvandreres kompetencer og derved understøtte deres adgang til de
videregående uddannelser.”
Danske Studerende Fællesråd (DSF):
”Det
er positivt, at den stigende vigtighed af uddannelse anerkendes. Herunder er det særligt
positivt, at mange forskellige formål med uddannelse fremhæves ud over de rent økonomiske
fordele. Støtten til samarbejde og gensidig læring på tværs af medlemslande og
uddannelsesinstitutioner er vigtig og noget af det mest givtige EU kan gøre for at fremme gode
uddannelser. DSF vil gerne fremhæve, at øget støtte til samarbejde og gensidig læring mellem
civilsamfundsorganisationer ville være positivt af de samme årsager, og at civil society med
fordel kunne tilføjes i det nederste punkt i første afsnit på s. 3 (”Strengthen collaboration
between higher education, research and business.“) Støtten til international
mobilitet for
studerende og undervisere er ligeledes meget vigtig og et område, DSF gerne så prioriteret
højere både økonomisk og i forhold til at udbrede adgangen til international mobilitet, hvor
nogle grupper af studerende desværre stadig er underrepræsenterede på grund af handicap eller
deres sociale baggrund. Behovet for særligt fokus på social ulighed i uddannelsessystemet
nikker DSF genkendende til, også i en dansk kontekst. Der er et fortsat stigende behov for at
sikre alle samfundsgruppers adgang til uddannelse og at investere i at få alle med. Det største og
mest væsentlige ’skills gap’ er, at for mange ikke får de nødvendige grundlæggende færdigheder
eller de nødvendige ’transversal skills’ til at begå sig på arbejdsmarkedet og resten af samfundet.
Fremskrivninger viser, at den gruppe, der kommer til at være mest for mange af på
arbejdsmarkedet i fremtiden, er ufaglærte. Det vigtigste fokus i at adressere ’skills gap’ er derfor
at udvide adgang til uddannelse i hele uddannelsessystemet og sikre inklusion af alle grupper,
24
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0025.png
uanset social baggrund, køn mv. DSF støtter fokus på at få forskellige dele af
uddannelsessystemet til at spille bedre sammen samt at se kritisk på, om de økonomiske
incitamentssystemer omkring uddannelserne er designet til at fremme god kvalitet af
uddannelse og forskning, innovation og social inklusion. På dansk niveau ser vi, at særligt
følgende tiltag arbejder i den modsatte retning end disse ambitioner: Fremdriftsreformen,
uddannelsesloftet og grønthøsterbesparelserne. DSF ser
overordentligt positivt på ’Student
Centered Learning’. DSF vil dog gerne understrege, at hvorvidt digitale læringsteknologier
fremmer eller forværrer mulighederne læring er stærkt afhængig af, hvordan de implementeres.
Hvis digitale værktøjer i undervisning skal tilføre en øget værdi, er det centralt, at det ikke
bruges som en spareøvelse til skade for kvaliteten, men at der tværtimod investeres
tilstrækkeligt i det, særligt i opstartsperioden. I forhold til ’learning analytics’ vil vi gerne
fremhæve vigtigheden af at gøre sig grundige overvejelser om etisk brug af data i forbindelse
med en eventuel implementering af dette. At det etiske aspekt fortsat ikke er tilstrækkeligt
belyst er (med rette) en væsentlig medvirkende faktor til, at ’learning analytics’
endnu ikke har
vundet indpas i nogen nævneværdig grad. DSF ser meget positivt på, at det nævnes, at
forskning med fordel kunne bruges bedre i uddannelserne. Af konkrete redskaber til at fremme
dette kan nævnes mere direkte inddragelse af studerende i forskningen samt flere fastansatte
forskere med undervisningsforpligtelser og tilstrækkelig finansiering til, at forskerne har tid til at
fordybe sig i både deres forskning, undervisning og samspillet mellem disse. I forhold til
samarbejde med arbejdsgivere ser vi gerne tilføjet, at uddannelserne dog skal bevare deres
uafhængighed med det konkrete uddannelsesindhold skabt i de demokratiske organer på
institutionerne, idet relevans for arbejdsmarkedet kun er et aspekt af uddannelsernes relevans
for samfundet, som skal ses i et bredere perspektiv.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”DLi
hilser et fornyet fokus på de videregående uddannelser velkommen, men ønsker, at
meddelelsen i langt højere grad end det er tilfældet, baserer 'en fornyet EU-dagsorden for
videregående uddannelser' på vigtigheden af investering i at sikre forskningsbaserede
uddannelser og undervisning inden for videregående uddannelser. Det kan være relevant for de
videregående uddannelser at indgå samarbejder med eksempelvis erhvervslivet, men kvaliteten
af et sådan samarbejde må nødvendigvis bygge på, at de videregående uddannelsers kerne er
uafhængig forskning af høj kvalitet.
DLi ønsker at fremhæve betydningen af at skabe fornuftige incitamentsstrukturer for
karriereveje inden for videregående uddannelse som samtidig understøtter kvaliteten af
undervisning på uddannelser. Undervisning af høj kvalitet er naturligvis afgørende for de
studerende, men også for den fremtidige kvalitet af uddannelserne, herunder forskningen.
Undervisningsmeritter bør derfor indgå i vurderingen af kandidater til stillinger på videregående
uddannelse, herunder også professorstillinger.
I meddelelsen fremhæves det blandt andet, at selvstændighed, kritisk tænkning og
problemløsning er vigtige transversale færdigheder og kompetencer på tværs af alle
videregående uddannelser. Samtidig angives det i meddelelsen, at det er vigtigt at tiltrække
studerende til studieretninger, hvor der er mangel på, eller på vej til at være mangel på
arbejdskraft. I den sammenhæng bør der være opmærksomhed på, at mange
25
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0026.png
uddannelsesretninger uddanner bredt, således at kandidaterne får kompetencer, der kan
anvendes inden for et bredere udsnit af erhverv, end der lægges op til i Meddelelsen. Dette er
netop resultatet af kombinationen af fokus på transversale kompetencer og fagspecifikke
kompetencer.
Der er, blandt andet i Danmark, behov for, at kønsligestillingen på de videregående
uddannelser kommer i fokus. Det samme gælder den vigtige dagsorden at sikre reel lige adgang
til videregående uddannelse, både som studerende og forsker, uafhængig af socioøkonomisk
eller etnisk baggrund.
De særlige forhold og vilkår, der gør sig gældende for de erhvervs- og professions-rettede
videregående uddannelser, mangler at blive beskrevet i og omfattet af meddelelsen. Denne del
af de videregående uddannelser spiller en væsentlig rolle i forhold til kundskabsudvikling,
innovation og forberedelse til det fremtidige arbejdsmarked.
Samlet set anser DLi det for afgørende, at det anerkendes, at der samlet set er behov for
investeringer frem for besparelser for videregående uddannelser. Desværre ses der besparelser
på området i en lang række lande (herunder i Danmark), og beklageligvis er det i visse tilfælde
også en anbefaling fra Kommissionens side til enkelte medlemslande inden for rammen af Det
Europæiske Semester.”
Danske Universiteter:
”Danske
Universiteter bemærker, at den nye dagsorden indeholder mange positive elementer,
men der er en vis bekymring for, at den foreslåede EU-undersøgelse af færdiguddannede kan
give udfordringer i forhold til, hvad der allerede indsamles af spørgeskemadata på institutions-
og nationalt niveau i DK. Hvis muligt, bør UFM derfor indgå i arbejdet med udviklingen af
denne pilotundersøgelse mhp. at sikre, at en evt. EU-undersøgelse kommer til at hænge
sammen med, hvad der foregår i DK allerede.”
FTF:
”Kommissionens
udgangspunkt for initiativet om en fornyet EU dagsorden om videregående
uddannelse er positivt. FTF er enig i at understrege vigtigheden af at give de videregående
uddannelser en høj prioritet. Det bør imidlertid understreges, at den fornyede dagsorden skal
ses i sammenhæng med andre initiativer indenfor relevante politikområder f.eks. det sociale og
beskæftigelsesmæssige. Der er en risiko for, at udspillets uddannelsespolitiske intentioner bliver
fragmenterede institutionelle tiltag.
FTF er enig i, at det er et vigtigt udviklingsområde for de videregående uddannelser at opnå et
bedre samspil med den praksis som uddannelserne uddanner til. I forhold til de erhvervs- og
professionsrettede videregående uddannelser i Danmark bør styrkelse af kvaliteten i praktik og
praksiselementerne i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne have højere
prioritet.
I forhold til den centrale rolle som de videregående uddannelsesinstitutioner skal spille i
innovation og udvikling af ny viden, skal de erhvervs- og professionsrettede videregående
26
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
uddannelsesinstitutioners rolle mere i fokus i Kommissionens initiativ. De særlige muligheder
og udfordringer, som denne del af den videregående uddannelsessektor har, bør vægtes mere i
det fremtidige samarbejde.
Det er naturligvis vigtig for de videregående uddannelser at anvende de økonomiske midler
effektivt, men Kommissionen springer over, hvor gærdet er lavest, når man ikke klart melder
ud, at en høj prioritering af de videregående uddannelser kræver øget investering
–
og ikke
besparelser, som det er tilfældet i Danmark. Uddannelse skal ikke ses som en udgift, men
derimod som en helt afgørende investering for såvel vækst som social sammenhængskraft i
samfundet.
En fornyet dagsorden for de videregående uddannelser må også handle om styring. Fra dansk
side bør vigtigheden af at sikre det professionelle råderum hos undervisere og lærere
understreges. Det er centralt for at udvikle undervisning af høj kvalitet og relevans.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder, at rådskonklusionerne
afspejler og adresserer væsentlige udfordringer for de videregående uddannelser i de kommende
år. I særlig grad hilser regeringen det stærke fokus at sikre de videregående uddannelsers
relevans og kvalitet samt at styrke båndene mellem uddannelse, forskning og innovation
velkommen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse
En ny dagsorden for videregående
uddannelser
blev oversendt til Europaudvalget den 4. juli 2017.
27
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0028.png
Punkt 6: Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede
- KOM(2016)249
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget den 4. juli 2017 er
markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé:
Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017 sit forslag til henstilling om sporing af
færdiguddannede. Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre tilgængeligheden af kvalitative og
kvantitative oplysninger om, hvordan færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i
Europa er beskæftiget, efter at de har afsluttet deres uddannelse.
Med formandskabets kompromisforslag vil der blive tilskyndet til udarbejdelse eller videreudvikling af systemer
til sporing af færdiguddannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser på nationalt plan i Europa.
Regeringen støtter kompromisforslaget til rådshenstilling med dets fokus på stærkere samarbejde og udveksling af
god praksis.
2. Baggrund
Færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed giver anledning til bekymring i mange
medlemsstater. I nogle dele af EU er en væsentlig andel af færdiguddannede fra videregående
uddannelser arbejdsløse eller har job, som de er overkvalificerede til. For nyuddannede fra
erhvervsuddannelser er billedet mere komplekst.
God information om, hvad færdiguddannede er beskæftigede med, når de har afsluttet deres
uddannelse, og om hvordan de vurderer den viden og de færdigheder og kompetencer, de har
tilegnet sig under deres uddannelsesforløb, er af afgørende betydning for at forstå årsagerne til
færdiguddannedes utilstrækkelige beskæftigelsesegnethed.
Kommissionen angiver tre udfordringer:
Mangel på detaljerede oplysninger.
Der findes grundlæggende oplysninger om færdiguddannedes
karriereveje og indkomstniveau på EU-plan, og derudover har nogle medlemsstater udviklet
systemer til at spore færdiguddannedes senere karrierer og indkomstniveau. I mange
medlemsstater er systemerne til indsamling, analyse og anvendelse af data om
færdiguddannedes aktiviteter efter videregående uddannelse og erhvervsuddannelser imidlertid
ikke veludviklede. Resultatet er, at et solidt videngrundlag ofte ikke er tilgængeligt.
Uudnyttede synergier.
Selvom mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til sporing eller har
planer om det, er videnudvekslingen om god praksis begrænset.
Mangel på sammenlignelige data.
Data, der indsamles på nationalt plan på baggrund af nationale
metoder og indikatorer, er ikke nødvendigvis sammenlignelige, hvilket gør det vanskeligt at
drage lære af forskelle i tendenser og observerede resultater på tværs af lande og regioner.
28
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0029.png
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre tilgængeligheden af kvalitative og
kvantitative oplysninger om, hvordan færdiguddannede fra videregående uddannelser og
erhvervsuddannelser i Europa er beskæftiget, efter at de har afsluttet deres uddannelse.
Forslaget til en henstilling om sporing af færdiguddannede indgår som et initiativ i
Kommissionens nye dagsorden for videregående uddannelser.
Med Kommissionens forslag til henstilling af 31. maj 2017 ville Kommissionen tilskynde til
udarbejdelse eller videreudvikling af systemer til sporing af færdiguddannede fra videregående
uddannelser og erhvervsuddannelser på nationalt plan i Europa. Som en del heraf oplistes i
henstillingen specifikke data, der skal indsamles. For at skabe et mere detaljeret billede af
beskæftigelsestendensen fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser tilskyndes
medlemsstaterne desuden til at medtage personer, der forlader uddannelsessystemet uden
eksamensbevis.
I kompromisforslaget om en rådshenstilling er der fremfor specifikke indikatorer angivet fem
områder, inden for hvilke data skal indsamles:
- Socio-biografisk og socio-økonomisk information
- Information om uddannelse
- Information om beskæftigelse og videreuddannelse
- Relevans af uddannelse ift. beskæftigelse og videreuddannelse
- Karriereprogression
Desuden vil Kommissionen tilskynde til stærkere samarbejde og udveksling af god praksis
mellem nationale aktører, der er involveret i sporing af færdiguddannede, blandt andet gennem
nedsættelse af et ekspertnetværk med henblik på at fremme samarbejde, gensidig læring og
rådgivningsaktiviteter på EU-plan. Denne gruppe vil stå for at udvikle sammenlignelige data
inden for de fem områder.
Endelig vil Kommissionen i år lancere en pilotfase af en europæisk spørgeundersøgelse for
færdiguddannede fra videregående uddannelser for at afprøve gennemførligheden af indsamling
af oplysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Henstillingen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Kompromisforslaget til rådshenstilling forventes ikke som udgangspunkt at ville medføre en
væsentlig administrativ og økonomisk byrde. Kommissionen angiver, at den vil støtte
29
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0030.png
anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller europæiske struktur- og
investeringsfonde hertil.
Derudover vurderes forslaget til rådshenstilling ikke at få konsekvenser for lovgivningen,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 31. oktober
2017.
Kommissionens forslag til rådshenstilling om sporing af færdiguddannede blev sendt i skriftlig
høring den 1. juni 2017 i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom. Der indkom følgende
høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde:
Danske Studerende Fællesråd (DSF):
”DSF finder det ikke hensigtsmæssigt, at der prioriteres tid og ressourcer på ’graduate tracking’.
Vi opfordrer til, at man i steder prioriterer ressourcerne på Erasmus+, Solidarity Corps eller på
bedre dataindsamling om studerende ved indgangen af uddannelserne. Der er på nuværende
tidspunkt ikke en god nok dataindsamling om de studerende allerede ved indgangen af
uddannelserne til, at man kan sige noget tilstrækkeligt meningsfuldt om uddannelserne ved at
følge, hvad der sker med dimittenderne. Output af uddannelserne er alt for afhængigt af input
til, at det er meningsfuldt først at begynde at’ tracke’ folk i slutningen af uddannelsen.
Indsamling af grundigere data ved indgangen af uddannelserne vil DSF derimod gerne støtte,
da dette er nødvendigt for at undersøge og fremme underrepræsenterede gruppers adgang til
uddannelse og i forlængelse af dette til alle forskellige dele af arbejdsmarkedet. At starte med at
monitorere sammensætningen af studerende grundigere ved indgangen til uddannelserne ville
desuden være i overensstemmelse med ambitionerne for Social Dimension fremhævet i
Bolognaprocessen og senest genbekræftet i Yerevan Communique. DSF finder, at det
datagrundlag,
der ville kunne produceres gennem ’graduate tracking’, ikke giver et retvisende
billede for uddannelsessøgende at blive vejledt ud fra, ej heller for ’policymakers’ at træffe
beslutninger på baggrund af. Dataindsamling på beskæftigelsesparametre risikerer, særligt hvis
gjort på samme måde som vi hidtil har set i eksempelvis Uddannelseszoom, at vildlede
uddannelsessøgende ved at stille dem i udsigt, at arbejdsmarkedet efter endt uddannelse kan
forventes at være det samme som i de bagudrettede data. Dette er uhensigtsmæssigt, da det er
at opfordre kommende studerende til at stole mere på disse tal og lægge mindre vægt på at
tænke videre over, hvilke faglige kompetencer og ikke mindst ’transversal skills’, de ønsker at
tilegne sig gennem deres uddannelse. Hvis der skal stilles meningsfulde data til rådighed til at
støtte uddannelsessøgendes uddannelsesvalg, er det mere relevant at skabe øget
gennemsigtighed af, hvilken læring og kompetenceudvikling de forskellige uddannelser
understøtter frem for at bruge bagudrettede arbejdsmarkedsstatistikker. Særligt på de
akademiske uddannelser går udviklingen af specifikke jobtyper meget hurtigt, hvorimod
efterspørgslen på brede akademiske kompetencer er mere relevante at følge. Dette afspejles dog
ikke i beskæftigelsesstatistikker på den måde, de hidtil er blevet udarbejdet. DSF vil i denne
sammenhæng gerne minde om forskellen på ’employability’ og ’employment’. Det er vigtigt, at
uddannelserne sikrer, at dimittenderne er ’employable’ (ansætbare), men dette er ikke det
samme som, at dimittenderne på et givet tidspunkt er ’employed’ (ansatte). ’Employment’ er
30
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0031.png
afhængigt af konjunkturer og en række arbejdsmarkedsparametre, som ikke lader sig regulere af
uddannelsespolitik, da de er uafhængige af uddannelseskvaliteten. Ansætbarhed derimod er et af
mange relevante mål med uddannelseskvalitet, og et mål der skal sikres gennem helt andre
redskaber end ’graduate tracking’. I den forbindelse vil vi gerne minde om den undersøgelse af
uddannelsessøgendes informationsønsker, Undervisningsministeriet selv iværksatte i
begyndelsen af processen omkring Uddannelseszoom, som viste, at de kommende studerendes
højeste prioriteter af informationstyper var nogle andre, end de informationer, der p.t. udbydes
i Uddannelseszoom. DSF stiller sig gerne til rådighed for en dialog om, hvordan dette kan gøres
på den mest hensigtsmæssige måde, og DSF opfordrer til et øget fokus på inddragelse af
studerendes repræsentanter i disse spørgsmål på både europæiske og nationale område, da dette
alt andet lige vil øge sandsynligheden for, at redskaberne kommer til at give merværdi for
brugerne.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Forslaget
til Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede har et positivt udgangspunkt,
men DLi ønsker at understrege vigtigheden af, at der ikke igangsættes en omfattende proces,
der risikerer at være bagudskuende frem for at facilitere en fremadrettet proces, der bidrager til,
at kandidater fra videregående uddannelser
besidder kundskab, færdigheder og kompetencer, der fremmer innovation og kan anvendes i
fremtidens arbejdsmarked.”
Danske Universiteter:
”Danske
Universiteter bemærker, at den nye dagsorden indeholder mange positive elementer,
men der er en vis bekymring for, at den foreslåede EU-undersøgelse af færdiguddannede kan
give udfordringer i forhold til, hvad der allerede indsamles af spørgeskemadata på institutions-
og nationalt niveau i DK. Hvis muligt, bør UFM derfor indgå i arbejdet med udviklingen af
denne pilotundersøgelse med henblik på at sikre, at en evt. EU-undersøgelse kommer til at
hænge sammen med, hvad der foregår i DK allerede.”
FTF:
”Kommissionen foreslår fokus på områder, der alle er relevante også i en dansk kontekst,
herunder et styrket samarbejde om at udvikle valide metoder til at spore færdiguddannedes
beskæftigelse og egen vurdering af relevansen af de opnåede kompetencer. Udveksling af best
practice og gensidig inspiration om anvendelsen af såvel kvantitative som kvalitative metoder til
sporing kan være værdifuldt til at udvikle den nationale praksis. En væsentlig udfordring er at
gennemføre ”sporing” af færdiguddannede, hvor uddannelsen
kan give beskæftigelse inden for
flere beskæftigelsesområder. Hvis der ikke tages højde herfor, vil resultatet tegne et
ufuldstændigt og skævt billede af beskæftigelsen. Det skal fortsat være op til national beslutning,
hvordan resultaterne af samarbejdet
skal anvendes.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være kvalificeret flertal for det foreliggende kompromisforslag.
31
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
1815464_0032.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan overordnet støtte ambitionen om at styrke samarbejde og videndeling på dette
område for at sikre velfungerende nationale systemer. Regeringen ser iværksættelsen af en
pilotfase af en europæisk spørgeundersøgelse for færdiguddannede som en del af dette formål.
Regeringen støtter ligeledes et stærkere samarbejde og udveksling af god praksis gennem
nedsættelsen af et ekspertnetværk. Regeringen støtter arbejdet med fælles europæiske
definitioner og ser gerne en henstilling, der kan understøtte sammenligninger mellem
medlemsstaterne.
Regeringen støtter vedtagelse af det foreliggende kompromisforslag til rådshenstilling, der
fremfor at stille krav til specifikke indikatorer, som skal indsamles nationalt, udpeger fem
områder, inden for hvilke der skal arbejdes for øget sammenlignelighed af data.
Endelig har regeringen opfordret Kommissionen til opmærksomhed på databeskyttelse. Det er
centralt, at dataindsamlingen kun anvendes til generelle kvalitets- og politikudviklingsformål, og
ikke på en måde, så enkeltindivider kan følges gennem systemerne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling om
sporing af færdiguddannede den 4. juli 2017.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
En ny dagsorden
for færdigheder og kompetencer i Europa,
som forslaget er en del af, den 11. juli 2016.
32
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
Punkt 7: Fremtidens færdigheder og erhvervsuddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Den nuværende strategiramme for EU’s uddannelsessamarbejde (ET2020) udløber i 2020, og
drøftelserne om, hvad der skal komme bagefter, er en del af baggrunden for det estiske
formandskabs planlagte debat. Desuden lancerede Kommissionen i 2016 sin
Nye dagsorden for
færdigheder og kompetencer i Europa
indeholdende en række initiativer, der dels skal styrke
kompetenceniveauet i de europæiske befolkninger og dels skal bidrage til at gøre
erhvervsuddannelserne mere attraktive.
2. Formål og indhold
Det estiske formandskab ønsker med deres debatoplæg at lægge op til en drøftelse, der skal give
nogle foreløbige retningslinjer for de kommende diskussioner om fremtiden for
erhvervsuddannelserne og det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet.
Drøftelsen forventes at fokusere overordnet på erhvervsuddannelsesområdets sammenhæng til
de øvrige uddannelsessektorer og mere konkret på medlemsstaternes måder og forestillinger
om, hvordan erhvervsuddannelsesstuderende forberedes på et arbejdsmarked under hurtig
teknologisk forandring.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 31. oktober
2017.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at medlemsstaterne indleder overvejelserne om fremtidens
erhvervsuddannelser og udveksler synspunkter herom.
33
 Rådsmøde nr. 3577 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 20-21/11-17 - uddannelsesdelen
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg fokusere på, hvordan vi
kan få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, hvilket er en fælles europæisk udfordring.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
34