Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3584 - RIA Bilag 3
Offentligt

Udkast til samlenotat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. december 2017

23. november 2017

S. 4: Dagsordenpunkt 10: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af kriterier

og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

en ansøgning om international beskyttelse,

der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne (om-

arbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæg-

gelse af minimumsstandarder for modtagelse

af asylansøgere i medlemsstaterne

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fast-

sættelse af standarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som

personer med international beskyttelse, for en

ensartet status for flygtninge eller for perso-

ner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse,

og for indholdet af en sådan beskyttelse og

om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF

af 25. november 2003 om tredjelandsstats-

borgeres status som fastboende udlænding

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om en fælles procedure

for international beskyttelse i EU og om op-

hævelse af direktiv 2013/32/EU

(Første gen-

nemlæsning)

Side

1/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac"

til sammenligning af fingeraftryk med hen-

blik på en effektiv anvendelse af [forordning

(EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriteri-

er og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlin-

gen af en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en tredjelandsstats-

borger eller en statsløs i en af medlemsstater-

ne], identificering af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs person med ulovligt op-

hold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til

at indgive anmodning om sammenligning

med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første gen-

nemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om Den Europæiske Uni-

ons Asylagentur og om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 439/2010

(Første gennemlæs-

ning)

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning:

Forslag

til

Europa-

Parlamentet og Rådet s forordning om indfø-

relse af en EU-genbosætningsramme

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

2/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

S. 17: Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden

for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af for-

ordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af for-

ordning (EU) nr. 1077/2011

KOM(2017) 352 endelig

= Generel indstilling

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

3/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Dagsordenpunkt 10. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fast-

læggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemssta-

terne

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsæt-

telse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som

personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller

for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en så-

dan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november

2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

(Første gen-

nemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anven-

delse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer

til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en an-

søgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om

sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse (om-

arbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

Side

4/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæi-

ske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om indfø-

relse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af

det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den Euro-

pæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedureforord-

ning og en kvalifikationsforordning, omarbejdning af modtagelsesdirektivet samt et forslag til

forordning om en EU-genbosætningsramme. Med forslaget til omarbejdning af Dublin-

forordningen præciseres reglerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behand-

ling af en asylansøgning indgivet i EU, og der indføres en obligatorisk omfordelingsmeka-

nisme. Kommissionens forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen var senest, på dags-

ordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 med en præ-

sentation af status. Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. oktober

fremgår det, at der skal søges opnået konsensus om reformpakken, og herunder Dublin-

forordningen, i løbet af første halvdel af 2018. Der ventes alene en kort og overordnet status-

rapport og ikke en egentlig drøftelse af reformen af det fælles europæiske asylsystem på

rådsmødet. Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at anven-

delsesområdet for Eurodac-systemet udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse

af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst

ulovligt og opholder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares.

Forslaget til en ny forordning om asylagenturet indebærer en styrkelse af det nuværende

agentur i forhold til overvågning af medlemsstaternes overholdelse af asylreglerne og mulig-

hed for at yde teknisk og operationel bistand. Forslagene i anden lovpakke skal i det væsent-

lige sikre en øget harmonisering af standarder for asylproceduren, modtagelsesforhold og

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning, der giver

Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30

dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national

lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af

parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

5/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU.

Formålet med forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme er at etablere en EU-

ramme med fælles procedurer for genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

personer med behov for international beskyttelse. Samtlige forslag er omfattet af det danske

retsforbehold, men Danmark har en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-

forordning og Eurodac-forordning. Hvis Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-

forslagene vil det derfor have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle

bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af Eurodac-forordningen forventes at være for-

bundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-systemer

vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-forordningen arbejdes der fra dansk side for etablering af

en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublin-systemet, uden at Danmark bliver

omfattet af en obligatorisk omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen

umiddelbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med med-

lemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer mv. Forslagene vurderes at overholde nær-

hedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af

det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk asyl-

agentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, indeholder forslag til en

asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af modtagelses-

direktivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles ramme for

genbosætning.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær

beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,

litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,

behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om

Europols arbejdsområder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en mellem-

statslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig ændringer til

forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen

giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i natio-

nal ret. Det bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som vedrører

proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhæ-

Side

6/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

velse, kræver en supplerende

protokol til

parallelaftalen for Danmark, idet retshåndhævelses-

elementet udgør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-forordning.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 2, litra f).

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,

tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d).

Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen, kvalifi-

kationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-genbosætningsramme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylom-

rådet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af forslaget, at

asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræsen-

tant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen:

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlig beva-

ret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler. End-

videre foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling mellem

medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke sekundæ-

re bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige forordninger

og direktiver, som gennemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i

den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU eller i den medlemsstat, hvor den

pågældende måtte have lovligt ophold.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for vurderin-

gen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først kontrollere,

Side

7/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et første asylland

eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at

behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert

oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den pågæl-

dende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal be-

handles efter en fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder

foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet

procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger

fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlems-

staten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én medlemsstat er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at kriterierne for,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, kun kan anvendes

én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres automa-

tisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere, som den

er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil

ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om

international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelingsnøgle med 150 pct.,

vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.

Kommissionens forslag var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 12.-13. oktober 2017. Der var alene tale om en statusrapport, og som på de forudgå-

ende rådsmøder henholdsvis den 18. maj og den 9. juni 2017 vurderes det seneste rådsmøde

ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.

Det er fortsat uafklaret, om omfordelingsmekanismen, herunder navnligt aktiveringen heraf,

skal integreres i Dublin-forordningen.

Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge

sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med med-

lemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af asylan-

søgningen.

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at medtage ansøge-

rens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev skabt, efter at ansøgeren forlod sit

oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske gen-

nemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere formå-

let at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelands-

Side

8/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

statsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan

hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredjelandsstatsbor-

ger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet kunne tjene et bredere

indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger,

der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysnin-

ger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun op mod asyloplysninger, idet Euro-

dac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre

og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl, men

som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen

af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tred-

jelandsstatsborgere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger

kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i

Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato, nationa-

litet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data

i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstats-

borger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger fra en

anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de per-

soner, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for

optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af

mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet

specifikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at

styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en

medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,

hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågæl-

dende anden medlemsstat.

I formandskabets kompromisforslag til Eurodac-forordningen af 28. april 2017 foreslås det

bl.a., at Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger

efter forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme. Videre foreslås det at inkludere farve-

kopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndighe-

der adgang til at foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses-

og udsendelsesformål.

Der blev indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017,

og for-

handlingerne pågår

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke det nuværende

EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske

asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

Side

9/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes

gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-

systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyt-

telse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til med-

lemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i form af

asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere, asyl-

sagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringel-

se af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets egne rækker,

eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til agenturet. Bi-

standen omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget initiativ ind-

sætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde,

hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort

pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse, foreslås det, at asylindsats-

puljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet

–

uden an-

modning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske foran-

staltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om operationel og

teknisk bistand eller ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer

hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer Kom-

missionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller modtagel-

sessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion, kan Rå-

det efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt

og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at støtte den på-

gældende medlemsstat.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 7. februar 2017,

og forhand-

lingerne pågår.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.

for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske

ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge

dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af

en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i

hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,

at asylansøgere

–

med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist

–

hur-

tigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og forbed-

re mulighederne for senere at blive integreret.

I formandskabets seneste kompromisforslag til modtagelsesdirektivet af

31. oktober 2017

fastholdes det,

at medlemsstaternes frist for at give asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet

udvides fra 6 til 9 måneder. Herudover er der bl.a. foreslået en ny bestemmelse, der under-

Side

10/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

streger medlemsstaternes ret til at anvise opholdssted for asylansøgere af hensyn til geografisk

fordeling og tilgængelighed.

Forslaget forhandles i attaché-gruppen.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at

harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget

præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om

rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med

international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og vejled-

ninger fra Den Europæiske Unions Asylagentur vedrørende oprindelseslande med henblik på

at øge konvergens af asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne for-

pligtes til i højere grad at foretage løbende statusvurderinger af personer med international

beskyttelse, således at der udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af perso-

ner med international beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse

typer social bistand, der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidi-

ær beskyttelsesstatus betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. En-

delig tager forslaget sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået

international beskyttelse.

I formandskabets kompromisforslag til kvalifikationsforordningen

fra 4. oktober

2017 fore-

slås det bl.a., at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i

3-10

år med mulighed for fornyelse. Det foreslås desuden, at personer, som opnår subsidiær be-

skyttelsesstatus, meddeles opholdstilladelse i

1-5

år med mulighed for fornyelse.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 25. september 2017

og sene-

ste trilog blev afholdt den 18. oktober 2017.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er

at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og

afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at

fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem

medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den medlems-

stat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne harmoni-

seres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk for

myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks. an-

søgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst misbrug,

såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller ansøgninger, som

har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres ansøgernes rettigheder

og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på afklaring af, hvorvidt an-

søgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom ansøgere tilbydes gratis juri-

disk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren, medmindre ansøger selv

råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være udsigtsløs. Herudover

fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre ansøgere med særlige

behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal tildeles en værge.

Side

11/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Forslaget behandles fortsat i rådsarbejdsgruppen.

Forslag til genbosætning:

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,

hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller stats-

løse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en integre-

ret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som

har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter, som benyttes af

personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes som et legalt

alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at smugle mi-

granter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten at udvise

solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med behov for in-

ternational beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I henhold til forsla-

get bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der fastsætter det mak-

simale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal personer, som hver

medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede geografiske priori-

teter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges Kommissionen til efterfølgende

at udarbejde en eller flere målrettede EU-genbosætningsordninger.

På Coreper den 15. no-

vember 2017 fik formandsskabet mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har godkendt LIBE-udvalgets betænkningsudkast på alle forslagene

bortset fra på asylprocedureforordningen, som fortsat behandles i udvalget. Senest godkendte

Europa-Parlamentet den 16. november 2017 betænkningsudkastet på Dublin-forordningen,

hvorved der blev givet mandat til at indlede forhandlingerne med Rådet. I betænkningen fore-

slås der bl.a. en udvidelse af den af Kommissionen foreslåede obligatoriske omfordelingsme-

kanisme, sådan at omfordeling skal finde sted generelt for at sikre en fair fordeling af asylan-

søgere blandt medlemsstaterne, og ikke alene i en situation, hvor en medlemsstat står over for

et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en

udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.

323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen

og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006

en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Is-

land den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december

2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af

26. juni 2013).

Side

12/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af op-

lysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-

forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december

2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-

forordning).

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,

der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som

er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbage-

venden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenne-

skelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at ville

opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens be-

stemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).

De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som

Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark

imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet

af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen

kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en ud-

gift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020.

Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet

iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og

automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den nødvendige mod-

tagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de medlemsstater,

der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager

Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Side

13/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i

perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse

af retsakten.

Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift

på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.

Dette omfatter udgifter til det

centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-

relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at

der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De af-

spejler

også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-agentur,

eu-LISA, får brug for samt

andre administrative omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til finan-

sieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til

finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på

4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det fremsat-

te forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til udsen-

delsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-systemer. Der

vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de økonomiske konse-

kvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de nationale syste-

mer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-systemet. Niveauet for

de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

De øvrige forslag giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 23.

november 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

26. september, 16. marts, 23. maj og 31. maj 2017.

Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på

sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem kerneområ-

der, der ifølge Dansk Flygtningehjælp, bør lægges vægt på i en reform af Dublin-systemet.

Ifølge Dansk Flygtningehjælps bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage ansvar for

asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et velfungerende og

effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp derfor, at det mal-

tesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om omfordelingsmekanismen som en

separat retsakt, vil forhindre et solidarisk og effektivt Dublin-system.

Side

14/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

I relation til Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning er der trods lang-

strakte forhandlinger endnu ikke opnået enighed blandt medlemsstaterne om et revideret Dub-

lin-system. Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober 2017

vurderes heller

ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne. På det uformelle rådsmøde (retlige og indre

anliggender) den 14. september 2017 udtalte Tyskland

–

som også tidligere har udtrykt stor

utilfredshed med, at det ikke har været muligt at fremme sagen i Rådet

–

at man ser frem til et

revideret udspil fra Kommissionen, og at man ikke forventer, at det vil kunne vedtages ved

enighed, hvilket der ellers er udtrykt ønske om i Det Europæiske Råd i oktober og december

2016 og i juni 2017.

Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. oktober

fremgår det imidlertid fortsat, at der skal søges opnået konsensus om reformen af det fælles

europæiske asylsystem, dog nu med præcisering af, at det skal ske i løbet af den første halvdel

af 2018. Det fremgår endvidere, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til sagen på decem-

ber mødet den 14.-15. december.

Hovedudfordringen er fortsat Kommissionens forslag om en obligatorisk omfordelingsord-

ning. Overordnet kan medlemsstaterne inddeles i to grupper, der er henholdsvis for og imod

obligatorisk omfordeling. Det forventes, at forslaget fortsat vil møde betydelig modstand fra

en række (navnlig østeuropæiske) lande. De største uenigheder drejer sig herudover om,

hvorvidt omfordeling skal aktiveres pr. automatik eller ved rådsbeslutning samt om omforde-

ling skal omfatte alle asylansøgere uanset anerkendelsesprocent. Endelig er der forsat drøftel-

ser af, i hvilket omfang alternative former for solidaritet skal kunne træde i stedet for omfor-

deling.

På rådsmødet ventes alene en kort, overordnet statusrapport og ikke en egentlig drøftelse af

reformen af det fælles europæiske asylsystem på rådsmødet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i

Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står

samtidig fast på, at asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget, er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt

på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions Asyl-

agentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.

Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny kvalifikationsforord-

ning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for Danmark på grund

retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Side

15/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

6. oktober 2017

til orientering.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til

omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den

26. og 27. september 2016. Grund-

og nærhedsnotatet om forslaget om indførelse af EU’s

genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotatet om

omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning

blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.

Side

16/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for

Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forord-

ning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 1077/2011

KOM(2017) 352 endelig

= Generel indstilling

Nyt notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Dele af forslaget udgør dog en udbygning af Schengen-

reglerne,

mens andre dele af forslaget er omfattet af Danmarks parallelaftale vedrørende

Dublin- og Eurodac-samarbejdet.

Enkelte dele af forslaget vil ikke være bindende for Dan-

mark og ikke finde anvendelse i Danmark.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 29. juni 2017 forslag til forordning vedrørende Det Europæiske

Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Fri-

hed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA). Den gældende forordning om oprettelse af agen-

turet fra 2011 ophæves. Formålet med forslaget er bl.a. at forbedre den måde, agenturet fun-

gerer på og at styrke dets rolle for at sikre, at det med sit mandat kan klare de nuværende

udfordringer på EU-plan inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med for-

slaget tages der endvidere højde for, at agenturet vil få til opgave at varetage nye systemer og

skal bidrage til at sikre udviklingen af interoperabilitet mellem de store IT-systemer, såfremt

der vedtages lovgivning herom. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Dele af forslaget

udgør dog en udbygning af Schengen-reglerne. Andre dele af forslaget er omfattet af Dan-

marks parallelaftale vedrørende Dublin- og Eurodac-samarbejdet, og enkelte dele af forsla-

get vil ikke være bindende for Danmark eller finde anvendelse i Danmark. Nærhedsprincippet

vurderes overholdt. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det at have

visse statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

2. Baggrund

4 Dele af forslaget til forordningen er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyt-

tet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse på disse dele, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være

bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-

reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gen-

e føre forord i ge i da sk ret, jf. protokolle s artikel 4 ”opt-i ” .

5 Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-

medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventi-

onen (EUT L 66 af 8.3.2006, s. 38. ). Parallelaftalen giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet forordningen med ændrin-

ger på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om

at gennemføre ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2.

Side

17/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Kommissionen har ved KOM(2017) 352 endelig af 29. juni 2017 fremsendt forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende Det Europæiske Agentur for den Operatio-

nelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfær-

dighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 (SIS II) og Rådets afgø-

relse 2007/533/RIA (SIS II) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rå-

det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er TEUF artikel 74, om passende foranstaltninger

til at fremme og styrke det administrative samarbejde mellem nationale myndigheder og

Kommissionen, og TEUF artikel 77, stk. 2, litra a) og b), om henholdsvis den fælles politik

for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold og personkontrol ved passage af de ydre

grænser.

Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og

procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse, TEUF artikel 79, stk. 2, litra c), om ulovlig

indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt

ophold, TEUF artikel 82, stk. 1, litra d), om at fremme samarbejdet mellem judicielle eller

tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse

af afgørelser, TEUF artikel 85, stk. 1, om Eurojusts opgaver, TEUF artikel 87, stk. 2, litra a),

om indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger til

retshåndhævelsesformål og TEUF artikel 88, stk. 2, om Europa-Parlamentet og Rådets kom-

petence til at fastlægge Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver.

Da nærværende forslag, i det omfang det vedrører anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS), Visuminformationssystemet (VIS), samt de evt. kommende sy-

stemer, ind- og udrejsesystemet (EES) og EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejse-

tilladelse (ETIAS), udbygger Schengen-reglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i proto-

kol nr. 22 om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens vedtagelse, beslutte,

om man vil gennemføre disse dele af forordningen i dansk ret.

I henhold til artikel 3 i Danmarks parallelaftale om Dublin- og Eurodac-samarbejdet skal

Danmark meddele Kommissionen, om Danmark vil gennemføre indholdet af forordningen i

dansk ret, for så vidt angår Eurodac og Dublin-systemet.

For så vidt angår ECRIS-TCN-systemet, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af forordnin-

gen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i proto-

kol nr. 22 om Danmarks stilling. Kommissionen har fremsat forslag om ECRIS-TCN den 29.

juni 2017, der er et centraliseret system, via hvilket der kan fremsøges medlemsstater, der

ligger inde med strafferetlige oplysninger om tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.

Forordningen om eu-LISA blev vedtaget i 2011

og er ændret i 2015 for at tage hensyn til de

ændringer, der blev foretaget i den omarbejdede forordning om Eurodac.

Eu-LISA består af

Forordning (EU) nr. 1077/2011.

Forordning (EU) nr. 603/2013.

Side

18/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

en bestyrelse, en administrerende direktør og rådgivende grupper for hvert af de systemer,

agenturet forvalter.

Eu-LISA begyndte at udføre sine primære opgaver den 1. december 2012og er på nuværende

tidspunkt ansvarligt for den operationelle forvaltning på centralt plan af VIS (siden 1. decem-

ber 2012), SIS II (siden maj 2013 og Eurodac (siden juni2013). Eu-LISA kan også få over-

draget ansvaret for udviklingen og den operationelle forvaltning af andre store it-systemer

inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvis der fastsættes bestemmelser

herom i de relevante lovgivningsmæssige retsakter.

Agenturets hjemsted er Tallinn, og systemerne drives fra et teknisk anlæg i Strasbourg. Der er

et back-up anlæg i Sankt Johann im Pongau.

3. Formål og indhold

Formålet er at forbedre den måde, agenturet fungerer på, herunder øge og styrke dets rolle for

at sikre, at det med sit mandat kan klare de nuværende udfordringer på EU-plan. Forslaget

skal tilpasse forordningen til udviklingen i politikken, lovgivningen og de faktiske forhold,

herunder navnlig det forhold, at agenturet vil få til opgave at varetage nye systemer og vil

skulle bidrage til udviklingen af interoperabiliteten mellem store IT-systemer, såfremt der

opnås enighed herom.

Agenturets centrale funktion er og skal fortsat være at sikre den operationelle forvaltning af

store it-systemer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og at forberede, udvikle

og forvalte nye systemer, når det følger af de relevante lovgivningsmæssige retsakter, der har

hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V, om samarbejdet vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed.

Nedenfor gennemgås en række centrale elementer i forslaget.

Nye systemer

Det foreslås, at den eksisterende systemportefølje i eu-LISA udvides således, at den vil inklu-

dere forberedelsen, udviklingen og håndteringen af EES

, DubliNet

, ETIAS

, det automati-

serede system til registrering, monitorering og mekanismen til fordeling af ansøgninger om

international beskyttelse

og ECRIS-TCN

. Det er en forudsætning for udvidelse, at de rele-

vante lovgivningsmæssige retsakter bliver vedtaget.

Herudover foreslås det, at agenturet kan få ansvar for forberedelsen, udviklingen og/eller den

operationelle forvaltning af yderligere store it-systemer.

Det bemærkes, at der med forslaget lægges op til, at der oprettes rådgivende grupper for

EES/ETIAS og ECRIS-TCN-systemet

. De rådgivende grupper skal yde ekspertise til besty-

Forslaget om ind- og udrejsesystemet (EES) blev fremsat den 6. april 2016. Forslaget er ikke endeligt vedtaget.

DubliNet indgik som en del af omarbejdningen af Eurodac-forordningen. Systemet blev en del af eu-LISAs opgaver ved

serviceleveranceaftale af 31. juli 2014 mellem eu-LISA

og EU’s generaldirektorat for indre

anliggender.

Forslaget om ETIAS blev fremsat den 16. november 2017. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

Forslaget til omarbejdningen af Dublin-forordningen blev fremsat den 4. maj 2016. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

Forslaget om ECRIS-TCN blev fremsat den 29. juni 2017. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

Forudsat at de relevante lovgivningstiltag bliver endelig vedtaget.

Side

19/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

relsen. På nuværende tidspunkt er der lignende rådgivende grupper for SIS II, VIS og Euro-

dac. Danmark udpeger

–

som i dag

–

et medlem af en rådgivende gruppe vedrørende et stort

IT-system, såfremt Danmark beslutter at gennemføre den lovgivningsmæssige retsakt, der

vedrører det pågældende system i dansk ret.

Datakvalitet

Forslaget giver eu-LISA ansvaret for at oprette mekanismer for automatisk datakvalitetskon-

trol og fælles datakvalitetsindikatorer og udviklingen af et centralt register for rapportering og

statistik. Tanken er, at der kan etableres et ”datalager”,

der kan analysere anonymiserede op-

lysninger, der er udtrukket af de relevante systemer til statistik- og rapporteringsformål og

uddannelsesmoduler om datakvalitet for det personale, der er ansvarligt for at indlæse oplys-

ningerne i systemerne på nationalt plan. Formålet med datakontrollen er, at de centrale syste-

mer automatisk finder tydeligt ukorrekte eller inkonsekvente oplysninger, så den relevante

medlemsstat kan kontrollere dem og foretage de nødvendige rettelser.

Det bemærkes, at oprettelsen af ”datalageret” vil kræve vedtagelse af specifikke ændringer i

retsakterne for de eksisterende systemer, eller at oprettelsen vedtages i nye tiltag.

Interoperabilitet

Med forslaget får agenturet ansvar for udvikling af de nødvendige foranstaltninger for at mu-

liggøre interoperabilitet mellem alle centraliserede EU-informationssystemer vedrørende sik-

kerhed, grænseforvaltning og migrationsstyring, herunder visum. Dette gøres med henblik på

fremadrettet at sikre:



at der kan søges i systemerne samtidigt via en europæisk søgeportal for derved at ud-

nytte de eksisterende informationssystemer bedre,

at systemerne anvender en fælles biometrisk matchtjeneste, der gør det muligt at søge

på tværs af forskellige informationssystemer med biometriske data,

at systemerne har et fælles register med alfanumeriske identitetsoplysninger, der an-

vendes til at undersøge, om en person er registreret med forskellige identiteter i for-

skellige databaser.

Udviklingen af de nævnte foranstaltninger forudsætter, at de relevante lovgivningsmæssige

retsakter vedtages.

Rådgivning og ad hoc støtte

Med forslaget kan medlemsstaterne anmode agenturet om rådgivning i forhold til de nationale

systemers tilkobling til de centrale systemer, ligesom agenturet skal kunne yde ad-hoc støtte,

når ekstraordinære behov på sikkerheds- eller migrationsområdet gør dette nødvendigt. Hvis

en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer ved

sine ydre grænser, vil medlemsstaterne kunne regne med teknisk og operativ forstærkning fra

agenturet. Anmodninger om ad-hoc støtte indgives til Kommissionen, som videresender dem

til agenturet.

Delegationsaftaler vedrørende it-systemer

Når en gruppe af mindst seks medlemsstater ønsker en centraliseret it-løsning for bedre at

kunne opfylde tekniske aspekter af EU-retlige forpligtelser, skal agenturet kunne pålægges at

varetage opgaven vedrørende udviklingen, forvaltningen og/eller at huse den fælles it-løsning.

Side

20/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

En sådan løsning forudsætter, at der indgås en delegationsaftale mellem de interesserede med-

lemsstater og agenturet. I delegationsaftalen fastsættes de nærmere betingelser for samarbej-

det, herunder finansieringen, der forestås af de involverede medlemsstater. En sådan delegati-

onsaftale kan indgås, når den er forhåndsgodkendt af Kommissionen, og agenturets bestyrelse

har truffet beslutning herom.

Back-up

Det foreslås at udvide muligheden for at benytte back-up anlægget i Sankt Johann im Pongau,

Østrig, til aktiv drift af store it-systemer, forudsat at det også kan sikre driften i tilfælde af

systemsvigt.

Ledelse

Bestyrelsens opgaver specificeres, så de afspejler dens ansvar for at udstikke de generelle

retningslinjer for agenturets aktiviteter og sikre agenturets overensstemmelse med den fælles

tilgang

. I overensstemmelse med den nye finansforordning

og rammefinansforordning

forpligtes bestyrelsen desuden til hvert år inden udgangen af august måned at vedtage en fore-

løbig rapport om de fremskridt, agenturet har gjort med de planlagte aktiviteter. Endeligt æn-

dres bestyrelsens mandat som følge af, at agenturet overdrages supplerende systemer.

Det foreslås endvidere, at bestyrelsesformandens embedsperiode øges fra to til fire år med

mulighed for forlængelse én gang.

Det foreslås, at Danmark

–

som i dag

–

skal have stemmeret i agenturets bestyrelse i forbin-

delse med et stort it-system, hvis Danmark beslutter at gennemføre den lovgivningsmæssige

retsakt om det pågældende system i dansk ret.

Den administrerende direktørs maksimale embedsperiode foreslås samtidigt øget fra tre til

fem år.

I forbindelse med forhandlingerne i Rådet er der endvidere blevet tilføjet en vicedirektørstil-

ling. Vicedirektøren skal assistere direktøren i dennes opgavevaretagelse. De øvrige arbejds-

opgaver fastlægges af direktøren. Vicedirektøren skal ansættes på samme vilkår som direktø-

ren.

Tilpasning af budgetbestemmelserne til delegeret forordning (EU) 1271/2013

Der foreslås en tilpasning af budgetbestemmelserne, så de bringes i overensstemmelse med de

retningslinjer, der er fastsat i rammefinansforordningen

, der fastsætter de finansielle stan-

darder for EU-organer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Principperne i den fælles erklæring af 19. juli 2012 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Europa- Kommissionen om decentra-

liserede agenturer

(”den fælles tilgang”).

Forordning (EU) nr. 966/2012.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013.

Delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013.

Side

21/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at formålet med forslaget er at bekræfte over-

dragelsen af den operationelle forvaltning af det centrale SIS, det centrale VIS, de nationale

infrastrukturer, det centrale Eurodac, deres kommunikationsinfrastrukturer samt andre syste-

mer og nye supplerende opgaver til eu-LISA.

Kommissionen anfører, at disse mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstater-

ne, men bedre kan opnås på EU-plan.

Nærhedsprincippet vurderes overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ej relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Det foreslås, at agenturet vil råde over et selvstændigt budget, der finansieres over Den Euro-

pæiske Unions almindelige budget. Agenturet vil blive tilført yderligere 78,354 mio. EUR i

perioden 2018-2020.

Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 pct. af EU’s

budget, svarende

til knap 12 mio.kr.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for nationale it-systemer eller nati-

onale dele af de fælles EU-it systemer. Forslaget vurderes ikke umiddelbart at påvirke beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Sagen er forelagt for Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 23. november

2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

31. august 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget, da det umiddelbart vurderes, at det

er hensigtsmæssigt:



at agenturet får øget og styrket sit mandat således, at det kan håndtere de nuværende ud-

fordringer på EU-plan inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed,



at agenturet kan håndtere den operationelle forvaltning af fremtidige systemer, som er

nødvendige for at beskytte Schengen-området og grænseforvaltning samt gennemførelse

af asyl- og visumpolitikker, samt

Side

22/23

Rådsmøde nr. 3584 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 7-8/12-17 - integrationsdelen



at agenturet kan bidrage til udviklingen af interoperabilitet mellem store IT-systemer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 22. september 2017.

Side

23/23