Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3586 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
1828647_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/
Enhed
Dato
2017-13200 /
Fiskeripolitisk kontor
04-12-2017
SAMLENOTAT,
revideret
Rådsmøde (fiskeri) den 11.-12. december 2017
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
gældende for EU-farvande og for EU-fiskefartøjer i visse andre
farvande.
- Politisk enighed
KOM (2017) 645
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0002.png
2
________________________________________________________
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
gældende for EU-farvande og for EU-fiskefartøjer i visse andre
farvande
-Politisk enighed
KOM (2017) 645
________________________________________________________
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-
farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget
om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forval-
tes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til.
Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2018 og fordele EU’s rådigheds-
mængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2018.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2017) 645 af 7. november 2017 fremsat
forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimulighe-
der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for
EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er
modtaget i en dansk sprogversion den 8. november 2017.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan ved-
tages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 11.-12. december 2017
med henblik på politisk enighed.
3. Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i
fællesskab med tredjelande, dels autonome bestande, som EU får adgang
til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2018 og for-
dele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighe-
derne udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) un-
der hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af
Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2018
(Kommissionens politikerklæring - KOM (2017) 256).
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0003.png
3
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne
for 2018 vil blive fastsat i henhold til målsætningerne i den fælles fiskeri-
politik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY), jf. grundforordningen
2
.
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive
fulgt i Kommissionens forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er ble-
vet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-målsætnin-
gen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med ud-
gangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil
TAC/kvoter blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige
rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for be-
standene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen an-
vende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gen-
nemsigtig måde.
Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis ind-
fasning af landingsforpligtelsen. Landingsforpligtelsen for en række de-
mersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de
sydvestlige farvande er allerede blevet indført. Der er i regionale fora ud-
arbejdet fælles henstillinger til Kommissionen om, hvilke fiskerier der
skal omfattes af landingsforpligtelsen i 2018. Henstillingerne er omsat til
delegerede retsakter, som p.t. afventer, at Europa-Parlamentets og Rå-
dets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber.
Når landingsforpligtelsen indføres for et fiskeri, skal fiskerimulighederne
fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne
nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanis-
mer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette omfatter år-til-år-
fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser base-
ret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i be-
tragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer
(”kvotetilskriv-
ning”).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om
den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.
1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt
Rådets afgørelse 2004/585/EF.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
4
Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2018 for be-
stande, som omfattes af landingsforpligtelsen i 2018. Kvotetilskrivningen
er ikke medtaget i Kommissionens forslag, men forventes introduceret
ved et ”non-paper”
efterfølgende i processen frem til vedtagelse af for-
slaget. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes,
når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i
2018, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når
de fanges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i
2019), vil Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende viden-
skabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som skal
landes.
Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i over-
ensstemmelse med MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.
I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informatio-
ner om både rådgivning for landinger og fangster i det omfang disse op-
lysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår oplysninger om den mu-
lige kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af lan-
dingsforpligtelsen fra 1. januar 2018.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til
TAC for 2018. Det skyldes dels, at man afventer resultater af bilaterale
forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger,
jf. nedenfor, dels at rådgivningen er fremlagt på et sent tidspunkt i for-
hold til fremsættelsen af forslaget. Endelig er nogle tal udeladt på nuvæ-
rende tidspunkt bl.a. som følge af yderligere forhandlinger med tredje-
lande.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2018 med
en række tredjelande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder
Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter,
som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for
Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fi-
skeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale
Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IA-
TTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og
CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer
i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsfor-
handlinger om makrel, atlantoskandisk sild og blåhvilling.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0005.png
5
EU-Norge
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles be-
stande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel)
og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU
og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der
fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, kul-
ler, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles
forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i ly-
set af EU's målsætning om en fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksi-
malt bæredygtigt udbytte) senest i 2020. Der forventes også drøftelser
om en ny forvaltningsstrategi for rødspætte.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande
i Nordsøen så som sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer samt blå-
hvilling i alle farvande og arktisk torsk, sej og kuller, rødfisk i Norskeha-
vet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor kyststatsforhandlingerne mellem
EU, Norge, Island, Rusland, Grønland og Færøerne om forvaltningen af
blåhvilling, sild (atlantoskandisk) og makrel.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, re-
jer og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske,
jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har ho-
vedparten af EU’s kvote.
Der er aftalt en runde af konsultationer mellem EU og Norge, som efter
planen vil finde sted den 27. november - 1. december 2017 i Bergen.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0006.png
6
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skager-
rak/Kattegat for 2018 og den danske kvoteandel:
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak og
østlige engelske
kanal (7d)
ICES’ rådgivning
Fangstrådgivning 53.058 tons (+12% i
forhold til rådgivning for 2017), lan-
dingsrådgivning 35.725 tons (-10%)
MSY rådgivning. Bestanden er steget fra
et historisk lavt niveau i 2006, og vurde-
res nu at være over MSY-niveau (Gyde-
biomassen (SSB) lige over MSYBtrigger).
Fiskeridødeligheden (F) er faldet siden
2000 men vurderes stadig at være lidt
over Fmsy. Der er indikationer på øget
rekruttering i 2017.
Fangstrådgivning 48.990 tons (+24% i
forhold til rådgivning for 2017), lan-
dingsrådgivning 43.437 tons (+30%)
MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)
har fluktueret meget gennem årene og
vurderes at være over MSY-niveau (Gy-
debiomassen (SSB) over MSYBtrigger).
Fiskeridødeligheden (F) ligger over
Fmsy.
Fangstrådgivning 118.460 tons (-16% i
forhold til rådgivning for 2017), lan-
dingsrådgivning 103.731 tons (-23%)
MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være over MSY-niveau (Gy-
debiomassen (SSB) over MSYBtrigger).
Fiskeridødeligheden (F) ligger under
Fmsy.
Fangstrådgivning 26.191 (+11% i for-
hold til rådgivning for 2017), landings-
rådgivning 13.799 (+9%)
MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være over MSY-niveau (Gy-
debiomassen (SSB) over MSYBtrigger).
Fiskeridødeligheden (F) ligger over
Fmsy.
Fangstrådgivning 400 tons (-20% i for-
hold til rådgivning for 2017), landings-
rådgivning 172 tons (+ 27%)
Databegrænset bestand. ICES vurderer,
at der ikke er tilstrækkeligt information
til at bestemme bestandens tilstand og
rådgiver derfor ud fra forsigtighedsprin-
cippet med en rådgivning om -20% for
både 2018 og 2019 i forhold til 2016-
2017-rådgivningen. Ændret estimat for
udsmid giver en højere landingsrådgiv-
ning.
TAC i 2017
39.220 tons i
Nordsøen,
5.744 tons i
Skagerrak og
2.059 tons i
østlige engel-
ske kanal
TAC i
2018
43.156 tons
i Nord-
søen, 7.995
tons i Ska-
gerrak og
1.733 tons i
østlige en-
gelske ka-
nal
41.767 tons
i Nord-
søen, 2.569
tons i Ska-
gerrak og
4.654 tons i
VIa og Vb
105.793
tons
i Nordsøen
og Skager-
rak/Katte-
gat og
10.215 tons
i VI mm.
22.057 tons
i Nordsøen
DK andel
af EU's
kvote
20 % i
Nordsøen
og
83 % i Ska-
gerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak og
vest for Skot-
land (6a)
33.643 tons i
Nordsøen,
2.069 tons i
Skagerrak og
3.697 tons i
VIa og Vb
7 % i Nord-
søen og 84
% i Skager-
rak
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og vest
for Skotland
(6)
100.287 tons
i Nordsøen
og Skager-
rak/Kattegat
og 9.994 tons
i VI mm.
16.003 tons
i Nordsøen
9 % i Nord-
søen og Ska-
gerrak/
Kattegat
Hvilling
i
Nordsøen og
østlige engelske
kanal
13 %
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
1.050 tons
1.050 tons
90 %
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0007.png
7
Art
Rødspætte
i
Nordsøen og
Skagerrak
ICES’ rådgivning
Fangstrådgivning 142.481 tons (-10% i
forhold til rådgivning for 2017), lan-
dingsrådgivning 96.266 tons (-21%)
MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være over MSY-niveau (Gy-
debiomassen (SSB) over MSYBtrigger).
Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring
Fmsy.
Fangstrådgivning 10.475 tons (+2% i
forhold til rådgivningen for 2017), lan-
dingsrådgivning 10.240 tons (ingen lan-
dingsrådgivning for 2017).
Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge
lige under MSY-niveau (Gydebiomassen
(SSB) under MSYBtrigger). Fiskeridøde-
ligheden (F) ligger omkring Fmsy.
Fangstrådgivning 491.355 tons (+15 % i
forhold til rådgivning for 2017) /Bi-
fangst: 7.643 tons (-5% i forhold til
2017).
ICES rådgiver ud fra EU-Norge-forvalt-
ningsstrategien. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være over MSY-niveau (Gy-
debiomassen (SSB) over MSYBtrigger).
Fiskeridødeligheden (F) ligger under
Fmsy.
Fangstrådgivning 43.129 tons (-9 % i
forhold til rådgivning for 2017)/bifangst:
6.659 tons (uændret i forhold til 2017).
MSY rådgivning. ICES rådgiver separat
for Nordsøbestanden (NSAS) og Øster-
søbestanden (WBSS) (MSY-tilgang). Ba-
seret på den af EU og Norge aftalte mo-
del beregnes konsum-TAC med en fast
andel af hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU
og Norge.
6.255 tons (- 36 % i forhold til rådgiv-
ning for 2017)
Databegrænset bestand. ICES vurderer
bestanden ud fra et fald i fangstrater fra
videnskabelige togter. Rådgivningen an-
vender ICES metoder for databegræn-
sede bestande.
TAC i 2017
129.917 tons
i Nordsøen,
17.639 tons i
Skagerrak
TAC i
2018
112.643
tons i
Nordsøen,
15.343 tons
i Skagerrak
DK andel
af EU's
kvote
20 % i
Nordsøen
og 79 % i
Skagerrak
Rejer
i Ska-
gerrak og Nor-
ske Rende
7.221 i Ska-
gerrak og 334
i Norske
Rende.
7.333 i Ska-
gerrak og
211 i Nor-
ske Rende.
65 % i Ska-
gerrak
Sild
i Nord-
søen (NSAS)
481.608 tons
(konsum),
11.375 tons
(bifangst)
600.588
tons (kon-
sum),
9.669 tons
(bifangst)
Variabel an-
del af kon-
sum-kvoten
og 96 % af
bifangstkvo-
ten
Sild
i Skager-
rak / Kattegat
50.740 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48.427 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48 % af
konsumkvo-
ten og 85 %
af bifangst-
kvoten
Brisling
i
Skagerrak /
Kattegat
33.280 tons
26.624 tons
72 %
Kyststatsforhandlingerne
Makrel
Kyststaterne EU, Norge, Island, Grønland og Færøerne afholdt i okto-
ber 2017 forhandlingsmøde om en TAC for makrel og fordelingen af
denne for 2018. Kyststaterne nåede til enighed om en TAC for 2018 på
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0008.png
8
816.797 tons i henhold til ny forvaltningsstrategi for makrel, svarende til
et fald på 20% i forhold til TAC for 2017. I forhold til fordelingen af
TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne i 2014 en 5-årig
aftale om forde-
lingen mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve på 15,6 %
til fordeling mellem andre parter, herunder Island, Grønland og Rusland.
Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen, ligesom
Grønland har fremsat krav om en andel. EU, Norge og Færøerne beslut-
tede for 2018 at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og Grønland.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2017 for-
handlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for
2018. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 1.387.872 tons i
henhold til forvaltningsstrategien, svarende til en stigning på 3% i for-
hold til den TAC for 2017. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling
af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for
2018.
Atlantoskandisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober
2017 forhandlingsmøde om en TAC for atlantoskandisk sild og fordelin-
gen af denne for 2018. ICES har rådgivet om en TAC for 2018 på
384.197 tons baseret på forvaltningsplanen, svarende til et fald på 40% i
forhold til TAC for 2017. Parterne har ikke afsluttet forhandlingerne om
fastsættelse af en TAC for 2018 (næste møde afholdes den 6. december
2017), men EU støtter at følge rådgivningen. Parterne forventes ikke at
indgå en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unila-
teralt senere forventes at fastsætte sin kvote for 2017.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s
autonome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2018 samt TAC i 2017
og den danske kvoteandel:
Art
Torsk
i
Kattegat
Rådgivning
Fangstrådgivning 772 (+20% i for-
hold til rådgivning for 2017), lan-
dingsrådgivning 254 (+97%)
Databegrænset bestand. Rådgivnin-
gen anvender ICES metoder for
databegrænsede bestande og bygger
på trends i gydebiomassen, der vi-
ser en stærk stigning i bestanden.
TAC i
2017 i tons
525 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2018 i tons
525 tons
(0 %)
DK andel
af EU´s
kvote
62 %
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0009.png
9
Art
Rådgivning
Der rådgives ud fra forsigtigheds-
princippet om en stigning på mak-
simalt 20 % i forhold til det seneste
års fangstrådgivning (2017).
Rådgivning foreligger februar 2018
TAC søges fastsat i forlængelse af
modtagelse af den biologiske råd-
givning med henblik på start af fi-
skeri efter tobis i april måned
Fangstrådgivning 453 tons (-18% i
forhold til rådgivning for 2017),
landingsrådgivning 436 tons (-18%)
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være lidt under
MSY-niveau (Gydebiomassen
(SSB) under MSYBtrigger). Fiskeri-
dødeligheden (F) ligger under
Fmsy.
Fangstrådgivning 15.726 tons
(+3% i forhold til rådgivning for
2017), landingsrådgivning 14.702
tons (+4%)
ICES rådgiver ifølge EU-forvalt-
ningsplanen. Gydebiomassen (SSB)
vurderes at være over MSY-niveau
(Gydebiomassen (SSB) over
MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden
(F) ligger lidt over Fmsy.
151.955 tons.
MSY rådgivning. ICES rådgiver
om hele Nordsøen og Skagerrak-
Kattegat for perioden november
2017 til oktober 2018.
Fangstrådgivning 2.354 tons (-36%
i forhold til rådgivning for 2017).
ICES rådgiver ud fra en forsigtig-
hedstilgang om en reduktion base-
ret på tendens i bestandsudvikling.
Fangstrådgivning 115.335 tons (-
7% i forhold til rådgivning for
2017), landingsrådgivning 104.060
tons (-7%) for den samlede nord-
lige bestand.
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være over MSY-
niveau (Gydebiomassen (SSB) over
MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden
(F) ligger omkring Fmsy.
Fangstrådgivning 115.335 tons (-
7% i forhold til rådgivning for
2017), landingsrådgivning 104.060
TAC i
2017 i tons
Kommissionens
TAC forslag for
2018 i tons
DK andel
af EU´s
kvote
Tobis
i
Nordsøen,
Skagerrak og
Kattegat
486.115
tons
Tunge
i
Skagerrak/
Kattgat/
Østersøen
551 tons
Fremsættes først i
marts 2018 med
udgangspunkt i
rådgivning fra fe-
bruar.
336 tons
(-39 %)
94 %
84 %
Tunge
i
Nordsøen
16.123 tons
14.027 tons
(-13 %)
4%
Sperling
i
Nordsøen,
Skagerrak og
Kattegat
141.950
tons
(EU-TAC)
Brisling
i
den engelske
kanal
4.120 tons
Afventer forhand-
linger med Norge,
idet mængder kan
indgå i udveksling
af fisk mellem EU
og Norge.
3.296 tons
(-20 %)
99,9 %
33 %
Kulmule
i
Skagerrak/
Kattegat/
Østersøen
3.371 tons
2.941 tons
(-13 %)
92 %
Kulmule
i
Nordsøen
3.928 tons
3.426 tons
(-13 %)
58 %
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0010.png
10
Art
Rådgivning
tons (-7%) for den samlede nord-
lige bestand.
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være over MSY-
niveau (Gydebiomassen (SSB) over
MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden
(F) ligger omkring Fmsy
Ingen samlet F-værdi for hele
Nordsøen.
ICES rådgiver efter MSY-tilgan-
gen/forsigtighedsprincippet. ICES
vurderer bestanden og fiskeritryk-
ket for jomfruhummer i Nordsøen
for en række separate delområder i
EU-farvande. TAC fastsættes dog
for hele området samlet.
Fangstrådgivning 12.431 tons (-2%
i forhold til rådgivning for 2017).
Under forudsætning af
videreførelse af undtagelse for høj
overlevelse og uændrede
udsmidsrater.
MSY rådgivning.
Fiskeridødelighed angives som
fangstrater. Fangstrate under Fmsy.
Fangstrådgivning 5.405 (-35% i
forhold til rådgivning for 2017),
landingsrådgivning 4.005 tons.
MSY rådgivning. Gydebiomassen
(SSB) vurderes at være over MSY-
niveau (Gydebiomassen (SSB) over
MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden
(F) ligger under Fmsy Inkluderer
en andel i Sundet og Bælterne
(subdivision 22-23).
Fangstrådgivning 17.695 (+20% i
forhold til rådgivning for 2017),
landingsrådgivning 16.793 tons.
Data begrænset bestand. Rådgiv-
ningen anvender ICES metoder for
data begrænsede bestande og byg-
ger på trends i gydebiomassen.
ICES’ rådgivning dækker en række
områder. Rådgivningen dækker
2018 og 2019.
Fangstrådgivning 17.695 (+20% i
forhold til rådgivning for 2017),
landingsrådgivning 16.793 tons.
Data begrænset bestand. Rådgiv-
ningen anvender ICES metoder for
data begrænsede bestande og byg-
ger på trends i gydebiomassen.
ICES’ rådgivning dækker en række
TAC i
2017 i tons
Kommissionens
TAC forslag for
2018 i tons
DK andel
af EU´s
kvote
Jomfru-
hummer
i
EU-farvande
i Nordsøen
20.034 tons
20.851 tons
(+4 %)
5%
Jomfru-
hummer
i
Skagerrak/
Kattegat
12.715 tons
11.738 tons
(-8 %)
73 %
Rødspætte
i Kattegat,
Sundet og
Bælthavet
2.343 tons
i Kattegat
1.467 tons
(-37 %)
89 %
Lange
i
Nordsøen
3.494 tons i
Nordsøen
3.494 tons
(uændret)
10 %
Lange
i
Skagerrak/
Kattegat/
Østersøen
87 tons
87 tons
(Omfattet af er-
klæring om uæn-
dret TAC)
56 %
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0011.png
11
Art
Rådgivning
områder. Rådgivningen dækker
2018 og 2019.
Fangstrådgivning 17.517 tons (-4%
i forhold til rådgivning for 2017),
landingsrådgivning 15.179 tons.
Data begrænset bestand. Rådgiv-
ningen anvender ICES metoder for
data begrænsede bestande og byg-
ger på trends i gydebiomassen.
Fangstrådgivning 117.070 (+40%),
ingen landingsrådgivning.
MSY rådgivning. Rådgivningen
dækker et større område end TAC.
Udsmid vurderes at være ubetyde-
lig.
Fangstrådgivning 21.830 tons (-
20% i forhold til rådgivning for
2017)
Data begrænset bestand. Rådgiv-
ningen anvender ICES metoder for
data begrænsede bestande og byg-
ger på trends i gydebiomassen.
Rådgivningen gælder for 2018 og
2019.
TAC i
2017 i tons
Kommissionens
TAC forslag for
2018 i tons
15.179 tons
(-17%)
DK andel
af EU´s
kvote
48 %
Hestema-
krel
i
Nordsøen og
Kanalen
18.247 tons
Hestema-
krel
i de
vestlige områ-
der
83.829 tons
101.070 tons
(+21%)
9%
Havgalt
i
det nordøst-
lige Atlanter-
hav
27.288 tons
20.380 tons
(-25%)
25 %
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nord-
søen, herunder rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
Dertil kommer, at Kommissionen
som i tidligere år
foreslår forbud
mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse arter må, når de fanges utilsig-
tet, ikke skades og skal straks genudsættes.
I forhold til 2017 er der for 2018 tilføjet forbud mod erhvervsmæssigt fi-
skeri efter europæisk ål med en samlet længde på mindst 12 cm i EU-far-
vande i ICES-området og i Østersøen. Det indebærer, at forslaget ikke
omfatter glasålsfiskeri (idet glasål er under 12 cm), og det undtager ål i
Middelhavet og Sortehavet. Endvidere er fiskeri i ferskvand og rekreativt
fiskeri ikke omfattet.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det frem-
går heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning
847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed
for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
12
Grundforordningens bestemmelser om år-til-år fleksibilitet kan alene an-
vendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der
er underlagt landingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvo-
ter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives
på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målar-
ter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er in-
den for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget anført,
for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt as-
socierede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industri-
fiskerier videreføres som i 2017. Bifangster, som fratrækkes i kvoten i
henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i hen-
hold til ovenfor anførte 9 % artsfleksibilitet, må tilsammen ikke overstige
9 % af kvoten.
Jomfruhummer i Nordsøen
Som noget nyt i forhold til tidligere år foreslår Kommissionen at indføre
maksimale fangstmængder for jomfruhummer uden for den funktionelle
enhed (rådgivningsområde) FU7 (Fladen). En stor del af den samlede
mængde, der ifølge den biologiske rådgivning kan fiskes i Nordsøen, fin-
des i FU7.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars.
Kommissionen anfører, at der fortsat kan konstateres en faldende ten-
dens i bestanden. Det anføres, at der har været et betydeligt fald i landin-
gerne, men at der fortsat er et behov for, at foranstaltningerne viderefø-
res og styrkes, herunder også foranstaltninger i forhold til det rekreative
fiskeri.
Konkret foreslås der således et generelt forbud mod at fiske efter hav-
bars i en række områder (herunder i hele den sydlige del af Nordsøen syd
for Hanstholm (område 4b og 4c).
Der foreslås dog er en undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med
kroge og liner i januar 2018 og i perioden 1. april
31. december 2018.
Undtagelsen omfatter fartøjer, som har registreret fangster af havbars i
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0013.png
13
en given periode. Disse fartøjer kan fange op til 4 tons havbars. I det re-
kreative fiskeri i blandt andet Nordsøen syd for Hanstholm er der et for-
bud mod at fiske efter havbars fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018. I re-
sten af året skal alle fangster af havbars genudsættes.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget. Fastsættelse af fiskeri-
muligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er
både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget.
Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete
forslag til TAC for 2018 for bestande af interesse for Danmark. Konse-
kvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen
i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiske-
rimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Særligt i forhold til forbuddet for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål kan
det anføres, at der er i dag er 269 danske ålebedrifter, som udøver fiskeri
efter ål i saltvand. Værdien af de årlige landinger af ål for disse bedrifter
ligger mellem ca. 110 kr. og ca. 1,35 mio. kr. (2016-tal). 77 af bedrifterne
havde i 2016 en samlet landingsværdi af ål på over 50.000 kr. Den gen-
nemsnitlige landingsværdi for disse 77 bedrifter lå på ca. 220.000 kr. I alt
blev der i 2016 landet 267 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri i danske
farvande til en samlet værdi af ca. 20,5 mio. kr.
8. Høring
§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) finder grundlæggende, at ICES’
rådgivning igen i år viser, at udviklingen for bestandene i Nordsøen og
Skagerrak generelt er positiv. DFPO bemærker videre, at
EU’s Fiskeripo-
litik er under store omvæltninger med indførelse af landingspligt, revi-
sion af de tekniske regler og en ny forvaltningsplan for de demersale ar-
ter og spørgsmålet er, om målsætningen om at fiske efter Fmsy overho-
vedet giver mening og kan defineres for alle kvoterede arter, hænger
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
14
sammen med de øvrige politikker og i øvrigt kan betragtes som et velde-
fineret begreb. DFPO forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i
forhold til flere konkrete bestande, ikke mindst i forhold til de antagelser
og principper, der ligger til grund for rådgivningen. Eksempelvis er det et
generelt problem, at ICES for de såkaldte databegrænsede bestande råd-
giver i forhold til gennemsnittet af de registrerede fangster og ikke i for-
hold til den vedtagne TAC (gældende politik på området).
Generelt anbefaler DFPO, at TAC’er ikke skal ændres igen og igen fra år
til år, så længe fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af MSY-inter-
vallet (og rådgivningen kun anbefaler små og ubetydelige ændringer),
medmindre særlige forhold taler herfor. Alene den usikkerhed, der er
forbundet med bestandsvurderingen, gør, at det ikke giver mening år ef-
ter år at foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er.
Som i de foregående år finder DFPO det centralt, at der for 2018 sker en
kvotetilskrivning for de arter, som omfattes af landingspligt. Kvotetil-
skrivningen bør ske efter de principper, som man blev enige om for
2017, for eksempel udgangspunkt i farvandsbaseret discardtal. I lyset af,
at der ville blive en stor udfordring med choke species i 2019, hvor lan-
dingspligt indføres for alle kvoterede arter, finder DFPO, at man bør se
på mulighederne for
at reducere antallet af arter reguleret af TAC’er.
DFPO finder også, at en stabilitetsmekanisme med hensyn til udsving i
kvoterne bør gælde for alle arter, uanset om arten er omfattet af en eller
anden form for forvaltningsplan eller ej. DFPO finder også, at det bør
være et grundlæggende princip, at år-til-år fleksibilitet gælder for alle ar-
ter, som er omfattet af landingspligt.
DFPO udtrykker forbløffelse over at se, at Kommissionen igen foreslår
et totalt forbud mod fangst af
ål.
DFPO finder, at yderligere tiltag til be-
skyttelse af ål bør ske på et europæisk niveau, og at det ikke er fiskeriet
efter blankål, der er den afgørende faktor for ålens tilbagegang, men at
der bør kigges på hele ålens livsforløb. Det skal også sikres, at der skabes
muligheder for ålens vandringer opstrøms. Hertil kommer, at Danmark
til fulde har leveret på de aftaler, der er indgået for at reducere fiskeriet
efter ål, bl.a. med reduktion af det danske fiskeri med 52% til 267 tons i
2016, hvilket bekræftes af ICES’ rapport.
Reduktionen er sket på bekost-
ning af mange små kystnære bedrifter. Et totalt forbud mod fiskeri efter
ål vil betyde den endelige afslutning på bundgarnsfiskeriet i Danmark.
DFPO ser et fortsat fiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger, som
et bidrag til ålens fortsatte eksistens.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
15
Ved fastsættelsen af TAC for
torsk i Nordsøen og Skagerrak
finder DFPO,
at der skal tages udgangspunkt i to etablerede principper, at TAC skal
sættes i overensstemmelse med den strategi, der er aftalt mellem EU og
Norge, svarende til en fangst-TAC på 7.864 tons i Skagerrak og 55.148
tons i Nordsøen, samt at fordelingen af kvote top-op skal ske efter den
samme metode som for 2017.
Om
torsk i Kattegat
bemærker DFPO, at ICES endnu ikke har fundet
frem til en analytisk metode, hvorfor rådgivningen fortsat er baseret på
en vurdering af den relative tilstedeværelse af torsk i de videnskabelige
togter. DFPO anbefaler derfor, at den metode, som har været anvendt
de seneste par år til kvotefastsættelsen, også anvendes til fastsættelse af
TAC for 2018, således at TAC kan sættes i bedre overensstemmelse med
den massive fremgang, som ses i fiskeriet.
DFPO anbefaler, at de nuværende fodnoter til afskrivning af
bifangster i
industrifiskeriet
videreføres og udbredes til yderligere arter også i det pela-
giske fiskeri, hvilket vil kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig kvote-
forvaltning.
For lofterne for
bifangster af sild
i Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat
finder DFPO, at der bør være en uændret videreførelse af niveauet for
2017 (en
”roll over”). Forvaltningsplanen for sild tager ikke hensyn til in-
dustrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er tilsyneladende stærkt be-
grænset i forhold til konsumfiskeriet. Forvaltningsplanen bør ændres, så
bifangstlofterne ikke går mod 0, og så man kan få en langsigtet bæredyg-
tig forvaltning på plads for industrifiskeriet.
DFPO kan ikke acceptere Kommissionens forslag om at indføre maksi-
male fangstmængder for
jomfruhummer
uden for den funktionelle enhed
FU 7 (Fladen). Dette forslag har ingen saglig begrundelse og vil give fi-
skeriet længere sejladser til fangstpladser og øget brændstofforbrug, og
forslaget vil ikke sikre delområderne mod overfiskeri.
For
brisling i Skagerrak/Kattegat
anfører DFPO, at fangsterne primært er
bestemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke
giver mening at forvalte fiskeriet på basis af historiske fangster. Der an-
befales derfor en uændret TAC for 2015.
For
hvilling i Skagerrak/Kattegat
anbefaler DFPO, at kvotereguleringen af-
skaffes, som det skete i 2017 for skrubbe i Nordsøen.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0016.png
16
DFPO bemærker om
pighaj,
at det skal være muligt at gennemføre pilot-
projekter med fokus på at reducere eller undgå bifangster af pighaj og re-
gistrere fangster, mod at fiskeriet til gengæld får lov at lande en begræn-
set mængde af døde pighajer.
DFPO bemærker, at en række kvoter for Skagerrak og Kattegat ikke bør
gælde for Østersøen, når den biologiske rådgivning ikke omfatter Øster-
søen, fx kulmule. Dette er et levn fra en tidligere forvaltningsmodel og
giver ingen mening, når landingspligten indføres for alle kvoterede arter,
og vil kunne skabe problemer med disse arter som ’choke
species’ i fiske-
riet.
Om kvoter for
dybhavsarter og semi-dybhavsarter
bemærker DFPO, at arter
som lange, brosme og byrkelange optræder som uundgåelige bifangster i
fiskeriet, og at de for Nordsøen og Skagerrak fastlagte kvoteniveauer,
som er på et relativt lavt niveau, gør, at disse arter er potentielle
’choke
species’ ved indførelse af landingspligt. Man bør derfor enten hæve disse
TAC’er, fjerne TAC’erne eller finde en alternativ måde at regulere disse
fangster på, fx gennem bifangst-bestemmelser.
Endelig finder DFPO, at der må gøres alt for at sikre, at en
aftale med
Norge
om fastlæggelse af fiskerimulighederne er på plads og gældende fra
1. januar 2018. DFPO håber i den forbindelse, at der på balance kan
hentes yderligere 25-30 pct. flere havtasker samt en højere
kvote for ”an-
dre arter” i norsk zone
for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af dan-
ske kvoter.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at for-
valtningsplanerne, som er en af grundstenene i en bæredygtig forvaltning
af fiskebestande, er designet til at sikre højest muligt bæredygtigt udbytte
af ressourcen og så de effektivt og hurtigt kan reagere på ændringer i na-
turen og i den videnskabelige rådgivning. I 2016 beregnede ICES nye
Fmsy-værdier til
forvaltningsplanen for nordsøsild,
men de nye værdier kunne
ikke umiddelbart indarbejdes i planen med betydelige negative konse-
kvenser for rådgivning og forvaltning til følge. Den videnskabelige råd-
givning og forvaltningen af bestande er derfor ude af trit med hinanden.
Igen for 2018 har ICES rådgivet med udgangspunkt i de tidligere vær-
dier, som ICES selv har erklæret uegnede til MSY-baseret og bæredygtig
forvaltning. Det er derfor nødvendigt at forvaltningsplanen for nordsø-
sild revideres hurtigst muligt og inden 2018.
For konsumbestanden af
sild i Nordsøen
(A-flåden) anbefaler DPPO i tråd
med anbefalingen fra det rådgivende råd for pelagiske bestande (Pelagisk
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
17
AC), at TAC sættes til 553.949 tons på basis af den af ICES opdaterede
Fmsy-værdi, hvilket i sig selv ville give en stigning på 25%, men at stig-
ningen begrænses til forvaltningsplanen maksimale stigning på 15%.
For konsumbestanden af
sild i Skagerrak/Kattegat
(C-flåden) anbefaler
DPPO, at man følger TAC fastsætningsproceduren for område 3a, som
blev aftalt mellem EU og Norge i 2014.
For
bifangstskvoterne for sild
(B- og D-flåden) anbefaler DPPO en roll-over
for begge kvoter for 2018. En roll-over vil potentielt betyde et merfiskeri
på 1.706 tons juvenile nordsøsild i forhold til forvaltningsplanens reduk-
tion på 15% for B-flåden. Såfremt der er et politisk ønske om at balance-
rer dette merfiskeri anbefaler DPPO, at D-flådens bifangstkvote reduce-
res med 2.442 tons, fra 6.659 tons til 4.217 tons. Dermed sikres det, at
bifangstkvoten i Nordsøen holdes på niveau med sidste år, at forvalt-
ningsplanen følges og at fiskeritrykket på juvenile sild forbliver uændret.
Derudover anbefaler DPPO, at der indføres mulighed for at flekse min.
50% af bifangstkvoten mellem Skagerrak og Nordsøen, tilsvarende den
fleksmulighed, der i dag eksisterer i for konsumkvoten for samme be-
stand.
DPPO bemærker også, at sildebifangstkvoterne over en længere periode
er blevet reduceret og nu er på et niveau, hvor risikoen for lukning af in-
dustrifiskerierne er reel. DPPO appellerer til, at der vises rettidig omhu,
når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet, og at både stakeholders
og forvaltere derfor overvejer andre løsningmuligheder end de metoder,
der i dag frygtes at være utilstrækkelige, bl.a. i lyset af, at den relative for-
deling mellem flådesegmenterne i de senere år har ændret sig betydeligt.
Konkret anbefaler DPPO tre initiativer for at sikre, at de juvenile nord-
søsild, der er til rådighed for at understøtte industrifiskerierne, bruges
optimalt: At prioriteringen for de tilgængelige juvenile nordsøsild formu-
leres og at der indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem Ska-
gerrak/Kattegat og Nordsøen, tilsvarende den fleksibilitet, der allerede
gælder for konsumsildekvoten i 3a; At bifangstkvoten uddeles på fartøjs-
niveau, således at der skabes direkte incitamenter til at begrænse sildebi-
fangster i fiskerierne efter brisling og sperling; At der udvikles et natio-
nalt forvaltningsregime, der bringer den såkaldte 9% regel i anvendelse
når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde
sikres at industrifiskeriet ikke stoppes i utide.
DPPO påpeger, at med indførelsen af
landingsforpligtigelsen i det pelagiske fi-
skeri og i industrifiskeriet
er det en væsentlig udfordring for fiskerne at
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
18
håndtere uundgåelige bifangster. DPPO anbefaler, at man for 2018 udvi-
der de eksisterende muligheder for at afskrive bifangster på hovedarten
(”fodnotemodellen”)
til også at omfatte uundgåelige bifangster af bl.a.
makrel og mørksej i sildefiskeriet og på den måde, balanceret, løser en
række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med
reformen af EU's fiskeripolitik, samt at der arbejdes på at sikre smidig
håndtering af uundgåelige bifangster af demersale arter i det pelagiske fi-
skeri.
I relation til
fiskeriaftalerne med Norge hhv. Færøerne
er det
DPPO’s grund-
holdning, at udvekslingen af fiskerimuligheder skal være både balanceret
og proportional. Pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvand som tilbydes
Norge må og skal i størst muligt omfang modsvares af pelagiske fiskeri-
muligheder til EU i norsk farvand. I udvekslingen skal den relative stabi-
litet i størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de foreliggende vi-
denskabelige rådgivninger for brisling i Nordsøen og lodde ved Grøn-
land, kan DPPO ikke anbefale, at EU tilbyder Norge og Færøerne disse
arter. For blåhvilling anbefaler DPPO, at den sydlige komponent af EU's
kvote bør anvendes proportionalt med den nordlige i udvekslingen af fi-
skerimuligheder med Norge og Færøerne. Foreningen bemærker, at det
er en besynderlighed, at de lande, som får mest ud af de bilaterale balan-
cer, er de der bidrager mindst.
Særligt om fiskeriaftalen med Færøerne bemærker DPPO, at aftalen tidli-
gere har været til fordel for danske fiskere, men at i de seneste år er der
sket et skred i balancen. Danske pelagiske fiskere betalte i 2016 for, at fi-
skere fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. DPPO mener,
at den oprindelige balance bør genetableres eller hele balanceregimet
genevalueres.
Om
fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland
bemærker DPPO, at aftalen bl.a.
indeholder muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grøn-
landsk farvand. De seneste år har islandske biologer og islandske priori-
teter domineret den videnskabelige rådgivning for lodde. En væsentlig
del af rådgivningen foretages uafhængigt af ICES-systemet og flere gange
er principperne for kvotefastsættelse blevet ændret uden forudgående
drøftelser med bl.a. EU. De senere år har aftalen været værdiløs for dan-
ske fiskere, idet der ikke har været tilbudt kvote i sommerhalvåret. EU-
Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU og det må være et krav, at
Grønland giver fiskebare ressourcer til rådighed for EU's fiskere i bytte
for det faste økonomiske bidrag. Hvis man fra grønlandsk side ikke selv-
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
19
stændigt kan fastsætte kvoter for lodde i egene farvande, så må man til-
byde alternative pelagiske arter i kompensation. Det kunne være makrel.
DPPO mener, at Danmark bør arbejde ihærdigt for dette.
For
makrel
anbefaler DPPOs, at
TAC’en baseres på den
forvaltningspla-
nen aftalt mellem EU, Norge og Færøerne, dvs. en 20% nedgang til
816.797 tons som følge af forvaltningsplanens begrænsning i kvotere-
duktionen. Henset til, at viden om makrelbestanden i Nordsøen i en år-
række har været underbelyst anbefaler DPPO, at man fra danske side ta-
ger initiativ til at styrke den videnskabelige indsats omkring makrel i
Nordsøen, herunder med bevillinger til DTU Aqua på området.
For
atlantoskandisk sild
anbefaler DPPO at følge den gældende forvalt-
ningsplan og den aftalte TAC i kyststatsregi. Da Danmark er EU's mest
betydelige kvotehaver finder DPPO, at det er af højeste prioritet, at EU
fastholder den nuværende andel af TACen, og at adgangen til at fisker i
norsk farvand som minimum fastholdes på de nuværende 90%.
For
blåhvilling
anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse
med kyststatsaftalen for 2017, hvilket vil sige identisk med ICES rådgiv-
ningen baseret på MSY approach. DPPO anbefaler videre, at Danmark
arbejder på at få udviklet en såkaldt two-tier forvaltningsmodel, hvor fi-
skeritrykket justeres alt efter, om blåhvilling bestanden vurderes til at
være i henholdsvis en høj- eller lav-produktiv fase. Endelig bør EU som
minimum fastholde den nuværende andel af TAC på 41%.
For
brisling
i Nordsøen anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overens-
stemmelse med ICES rådgivning på 170.387 tons, samt at brisling ikke
indgår
i ”balancen” med Norge for 2018.
For brisling i Skagerrak/Katte-
gat anbefaler DPPO en TAC på 26.624 tons, svarende til en reduktion
på 20%. Videre bemærkes, at brisling i Skagerrak/Kattegat er en data-
svag bestand og en bestand, hvor der i en årrække har været en stor for-
skel på ICES rådgivningen (6-9.000 tons de sidste 5 år) og den politisk
fastsatte TAC (33.280 tons). DPPO anerkender, at en sådan forskel ikke
er holdbar i længden, og at en tilnærmelse af de to værdier bør ske over
en årrække, for også at tage hensyn til fiskeriets vilkår og mulig MSC-cer-
tificering.
For
sperling
anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES
rådgivning på 151 955 tons. DPPO anbefaler samtidig, at arbejdet med
en forvaltningsplan videreføres, og at EU som målsætning har, at EU er
berettiget til 75% af ICES rådgivningen. DPPO understreger, at det er et
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0020.png
20
ønske, at den endelige TAC fastsættes hurtigt, og at alle tilgængelige sper-
ling uddeles hurtigst muligt.
For
vestlig hestemakrel
anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstem-
melse med ICES rådgivning om at følge ICES Fmsy approach til
117.070 tons. DPPO understreger, at bestandsvurderingen opfattes som
meget usikker, og derfor bør der være et vist fokus på at begrænse TAC-
udsving i årene fremover. DPPO anbefaler desuden, at der fra forsk-
ningsmæssig side både fokuseres på at forbedre bestandsvurderingen,
samt at man får en bedre forståelse af bestandsafgrænsningen, specielt i
relation til hestemakrel i Nordsøen
For
hestemakrel i Nordsøen
anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overens-
stemmelse ICES rådgivning for begge årene 2018 og 2019 på 15.179
tons per år (eksklusiv discard i andre fiskerier).
For
havgalt
anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES
rådgivning for begge årene 2018 og 2019 på 21.830 tons per år.
Marine Ingredients Denmark (MID) anbefaler for
sild i Nordsøen
(A-flå-
den/konsumfiskeriet), at man følger den opdaterede Fmsy værdi i for-
valtningsplanen, hvilket medfører en 15% stigning i
TAC’en
og en A-
flåde TAC på 553.849 tons. For sildebifangstkvoten i Nordsøen (B-flå-
den) anbefaler MID en roll-over for 2018 set i lyset af den økonomiske
værdi af industrifiskeriet i Nordsøen, dvs. en bifangstmængde på 11.375
tons. MID anfører, at det er afgørende, at bifangstmængderne ikke bliver
begrænsende for udnyttelsen af industrikvoterne. Sildebifangstkvoten be-
stemmes ud fra den langsigtet forvaltningsstrategi aftalt mellem EU og
Norge. Det følger af aftalen, at sildebifangsten på juvenile sild (0-1 årige)
ikke må overstige en fiskeridødelighed på F=0,05 (5 %). Udviklingen i
bifangstkvoten i Nordsøen har over en årrække været faldende, mens ud-
viklingen i TAC for A-flåden (konsumfiskeriet) har været stigende.
Denne diskrepans bør der rettes op på, og MID anbefaler derfor, at der
foretages en videnskabelig undersøgelse af betydningen af en forøget dø-
delighed på juvenile Nordsøsild, og at man fra dansk side tager initiativ
til at genforhandle fiskeridødeligheden for juvenile nordsøsild i den fæl-
les forvaltningsplan med Norge. For at sikre, at der er en tilstrækkelig
stor sildebifangstkvote af de juvenile Nordsøsild til rådighed for at un-
derstøtte industrifiskerierne anbefaler MID desuden, at der i den natio-
nale forvaltning etableres en mekanisme, der sikrer, at muligheden for at
afskrive op til 9% bifangst af andre arter på hoved-arten kan udnyttes
ved fiskeri efter brisling, sperling og tobis, samt at man på længere sigt
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0021.png
21
fra dansk side arbejder på at etablere en såkaldt fodnotemodel til afskriv-
ning af uundgåelige bifangster af sild i industrifiskeriet. For sild i Skager-
rak/Kattegat anbefaler MID, at TAC fastsættes i henhold til rådgivnin-
gen, det vil sige til 43.129 tons, og at bifangstkvoten fastsættes som en
roll over, det vil sige 6.659 tons.
For
brisling
i Nordsøen anbefaler MID at følge ICES rådgivning, dvs. en
TAC på 170.387 tons. MID anbefaler desuden, at der arbejdes på at få
mere sikre data og modeller for rekruttering og bestandsberegning, såle-
des at sikkerheden i ICES rådgivningen øges og Fcap fjernes. Endelig
bør brisling så
vidt muligt ikke indgå i ”balancen”
i aftalen med Norge
for 2018. For brisling i Skagerrak/Kattegat anbefaler MID, at der fast-
sættes en TAC på 26.624 tons svarende til en reduktion i TAC’en på
20%.
For
sperling
anbefaler MID at følge ICES’ rådgivning og fastsætte en
TAC på 151.955 tons. MID anbefaler desuden, at
EU’s TAC fastsættes
på baggrund af 75% af dette tal, og at arbejdet med en fælles forvalt-
ningsplan med Norge videreføres.
For
blåhvilling
anbefaler MID, at TAC fastsættes i overensstemmelse med
Kyststatsaftalen for 2018, hvilket vil sige identisk med ICES rådgivnin-
gen baseret på MSY approach. Dette betyder en TAC på 1.387.872 tons,
svarende til en stigning på 3%. EU bør fastholde sin andel af TAC på
41%.
For
havgalt
(2018 og 2019) anbefaler MID, at kvoten fastsættes i overens-
stemmelse med den biologiske rådgivning for begge årene 2018 og 2019,
dvs. en TAC per år på 21.830 tons.
Afslutningsvist understreger MID, at det er vigtigt, at en aftale med
Norge om fiskerimulighederne for 2018 er på plads, så fiskeriet kan ud-
føres fra den 1. januar 2018.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) bemærker til forslaget om regule-
ring af det rekreative fiskeri efter havbars, at forslaget er uacceptabelt. ,
Foreningen finder, at et forbud mod at fiske med stang og snøre eller
med garn vil være umuligt at håndhæve. Desuden findes en lukning for
det rekreative fiskeri, mens der stadig tillades et vist erhvervsmæssigt fi-
skeri, disproportionalt og samtidig et udtryk for manglende forståelse for
vigtigheden af det rekreative fiskeris store sociale værdi og økonomiske
potentiale.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
1828647_0022.png
22
DSF foreslår i stedet, at reguleringen af det rekreative fiskeri for 2017
fastholdes i 2018, det vil sige et forbud mod at hjemtage havbars fra den
1. januar indtil den 1. juli og herefter mulighed for at hjemtage én fisk
per tur indtil årets udgang.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over
for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestandene, herunder også
eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet, i det omfang der forelig-
ger dokumentation for at en given bestand er truet af fiskeri. DAFF kan
ikke støtte yderligere begrænsninger i det rekreative fiskeri af havbars,
herunder et totalt stop for fiskeri efter og hjemtagning af havbars for det
rekreative fiskeri, samtidig med at der fortsat tillades erhvervsmæssigt fi-
skeri. DAFF bemærker, at en sådan yderligere ensidig begrænsning af det
rekreative fiskeri ikke findes begrundet, rimelig eller proportioneret til
problemets eventuelle omfang, og at i forhold til de foreslåede tilladte
fangstmængder for erhvervet, må det nugældende tilladte rekreative fi-
skeri formodes at være uden betydning. DAFF finder i stedet, at regule-
ringen af det rekreative fiskeri for 2017, det vil sige forbud mod at hjem-
tage havbars fra den 1. januar indtil den 1. juli og herefter mulighed for
at hjemtage én fisk per tur indtil årets udgang, bør fastholdes i 2018.
Oceana anbefaler, at man ved fastsættelse af TAC for alle bestande føl-
ger den videnskabelige rådgivning om maksimal bæredygtigt niveau
(MSY), hvorved der sikres et bæredygtigt fiskeri. Foreningen anfører, at i
løbet af blot 7-10 år vil man se, at både fiskeriet og samfundet generelt
oplever socioøkonomiske fordele, som i Danmark vil betyde øget be-
skæftigelse (5.200 fuldtidsstillinger) og den samlede omsætning alene i fi-
skerisektoren vil stige med mindst 1,8 milliarder kroner.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2018 fastsæt-
tes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripo-
litik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Regeringen lægger vægt på, at der findes en balanceret løsning i forhold
til ål, som er mindre indgribende for det erhvervsmæssige fiskeri, end det
som Kommissionen lægger op til, idet man anerkender ålebestandens
dårlige tilstand. Regeringen finder i den sammenhæng, at en løsning bør
tage højde for de indsatser, som allerede er gennemført, og at man ind-
drager alle ålens livsstadier.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
23
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning
(opjustering af kvoterne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne,
som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018, og at man i den for-
bindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområ-
derne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de re-
spektive forvaltningsområder.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra
1. januar 2018.
Regeringen arbejder for en begrænset stigning i TAC for torsk i Nord-
søen og Skagerrak.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den
biologiske rådgivning fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet den
bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for
bestanden, således at udsmid af torsk over den bevarelsesmæssige mind-
stereferencestørrelse begrænses.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling
kan opretholdes, og at det derfor er vigtigt, at der også fastsættes pas-
sende bifangstmuligheder for sild.
Regeringen arbejder for, at der for jomfruhummer i Nordsøen findes en
løsning, der tilgodeser danske fiskeres muligheder for at udnytte den
danske kvote i det praktiske fiskeri.
Regeringen arbejder for, at visse arter, som ikke har en rådgivning, der
dækker Østersøen, udgår af TAC-området i forordningen. Disse arter
(f.eks. kuller) kan i perioder forekomme som bifangster i Østersøen.
Flere medlemsstater har slet ikke kvoter for disse arter i Østersøen, og
bestandene kan derfor blive ”choke species”.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig
rådgivning eller er manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC
fastsættes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i ICES rådgiv-
ning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med
henblik på at undgå automatiske reduktioner med henvisning til forsig-
tighedsprincippet. Dette er især relevant for arter, der primært er bifang-
ster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i
sammenhæng med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem
mod 2019.
Rådsmøde nr. 3586 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2017 - Bilag 3: Revideret samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-17, fiskeridelen
24
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. no-
vember 2017.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.