Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3592 - økofin Bilag 1
Offentligt

11. januar 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 23. januar 2018

1) Videreudvikling af ØMU’en

Udveksling af synspunkter

KOM(2017)821-827

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Præsentation af bulgarsk formandskabsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Finansmi-

nisteriet

3) Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester for

2018

Rådskonklusioner

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

4) Status for Rådets handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Dagsordenspunkt 1:

Videreudvikling af ØMU’en

KOM(2017)821-827

1. Resumé

ECOFIN ventes 23. januar 2018 at

drøfte ØMU’ens videreudvikling

i forlængelse af drøftel-

serne i den udvidede eurogruppe og på det udvidede eurotopmøde i slutningen af 2017 samt

Kommissionens ØMU-pakke af 6. december 2017.

ØMU-debatten vedrører aktuelt særligt 1) færdiggørelse af bankunionen og kapitalmarkedsuni-

onen, 2) videreudvikling af eurolandenes fælles lånefond (ESM) og 3) de fælles finanspolitiske

regler samt fælles finanspolitik for eurolandene. Det ventes, at man frem mod et udvidet euro-

topmøde i juni 2018 vil søge at nå til enighed om en proces, som kan ligge til grund for det videre

ØMU-arbejde, hvor særligt disse elementer kan indgå, og som især ventes at prioritere færdiggø-

relse af bankunionen.

Der ventes generelt opbakning til en sådan proces

for ØMU’en. Der er dog forskellige meninger,

om de enkelte elementer, forventeligt særligt de finanspolitiske dele.

Kommissionens ØMU-pakke fra december 2017 indeholder konkrete lovforslag om 1) omdan-

nelse af ESM til en europæisk valutafond (EMF) 2) indskrivning af finanspagten i EU-retten

og 3) forøgelse af

EU’s eksisterende

støtteprogram for strukturreformer og 4) justeringer af betin-

gelserne for adgang til EU’s struktur-

og investeringsfonde samt en meddelelse vedr. 1) en form

for fælles finanspolitik for euroområdet via en eurolinje i EU-budgettet og 2) en europæisk fi-

nansminister. Det er uklart, i hvilket omfang landene vil efterspørge substansforhandlinger om de

konkrete forslag i Kommissionens ØMU-pakke.

Regeringen støtter

en styrkelse af ØMU’en.

Regeringen vil særligt arbejde for flg. hovedprioriteter:

1. Færdiggørelse af bankunionen og kapitalmarkedsunionen, som afkobler banker og statsfinan-

ser og styrker privat risikodeling. 2. Sundere offentlige finanser i landene på basis af fælles fi-

nanspolitiske regler, som samlet set er mindst ligeså ambitiøse som i dag og helst mere i gode

tider. Det forebygger kriser og sikrer lave renter og nationalt råderum til økonomisk stabilise-

ring. 3. Stærkere fremskridt med nationale strukturreformer for velfungerende, robuste og tilpas-

ningsdygtige økonomier. Regeringen vurderer, at skridt i retning af fælles finanspolitik ikke er

den rigtige prioritet i forhold til at styrke ØMU’en, da det medfører en række udfordringer,

men

ikke samme fordele for de enkelte lande og ØMU’ens funktion som sund finanspolitik og refor-

mer rettet mod mere velfungerende økonomier. Regeringen vurderer også, at institutionelle styrkel-

ser heller ikke er den rigtige prioritet i forhold til at styrke ØMU’en.

2. Baggrund

Videreudvikling af

ØMU’ens

er løbende blevet drøftet i ECOFIN, eurogruppen

og Det Europæiske Råd de senere år.

Emnet har bl.a. været drøftet flere gange af

ØMU-drøftelserne har indtil nu i høj grad taget udgangspunkt i den såkaldte ØMU-rapport fra Kommissionens m.fl. (juni

2015), Kommissionens

refleksionspapir om ØMU’ens videreudvikling

(31. maj 2017) og Kommissionsformandens årli-

ge tale til Europa-Parlamentet (13. september 2017).

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

EU’s finansministre i efteråret 2017, senest på to udvidede eurogruppemøder hhv.

6. november og 4. december, og på et udvidet eurotopmøde 15. december 2017.

Det er efter eurotopmødet forventningen, at der skal arbejdes på at fastlægge ho-

vedelementerne i videreudviklingen af ØMU’en samt den nærmere proces og

rækkefølge for de kommende diskussioner om sagen. Der er indtil videre annon-

ceret et eurotopmøde (for eurolandene) i marts 2018 samt et udvidet eurotopmø-

de (for EU27) i juni 2018, hvor det kan være målet at færdiggøre køreplanen.

3. Formål og indhold

Drøftelsen i ECOFIN 23. januar 2018 ventes at være relativt overordnet og foku-

sere på den videre proces, men vil formentlig også vedrøre indholdet af Kommis-

sionens ØMU-pakke af 6. december 2017. ØMU-drøftelserne vedrører særligt 1)

færdiggørelse af bankunionen, 2) videreudvikling af ESM og 3) de fælles finanspo-

litiske regler samt fælles finanspolitik for eurolandene.

Bankunionen er den del af ØMU-reformerne, hvor man er nået længst, og der

foreligger allerede en køreplan vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016 samt konkrete

forslag om indskydergaranti (EDIS) og risikoreduktion (dvs. krav der øger ro-

bustheden i banksektoren) m.v. Det ventes, at man i den kommende tid skal for-

søge at blive enige om en opdatering af køreplanen, som evt. mere detaljeret fast-

lægger, hvordan risikodelingstiltag (EDIS og en fælles offentlig bagstopper for

den fælles sektorfinansierede afviklingsfond) skal etableres i takt med risikoreduk-

tionstiltag. Nye elementer i risikoreduktion kan fx blive en reform af særbehand-

lingen af statsgældseksponeringer i reguleringen (hvor alle statsobligationer som

hovedregel i dag betragtes som havende nul risiko, idet der ikke stilles krav om

kapital til at modstå tab på statsobligationer), eller tiltag til yderligere nedbringelse

af andelen af misligholdte lån i de europæiske banker. Kommissionen offentlig-

gjorde 11. oktober 2017 en meddelelse om fuldførelse af bankunionen, som sigter

på klarhed om færdiggørelse af bankunionen i 2019 ved særligt at færdiggøre føl-

gende inden udgangen af 2018: risikoreduktionstiltag, EDIS, en fælles bagstopper

i bankunionen samt præsentere tiltag til reduktion af misligholdte lån (NPL).

Fælles finanspolitik er drøftet flere gange, men uden reelle fremskridt. Nogle vil

ønsker et særskilt eurobudget, potentielt på flere pct. af BNP, særligt til økono-

misk stabilisering og investeringer, mens andre er imod fælles finanspolitik.

Kommissionen lægger i første omgang op til en mellemvej og har således (jf. af-

snittet om Kommissionens pakke nedenfor) skitseret et forslag til en (formentlig

relativt begrænset) post indenfor EU-budgettet til fælles finanspolitik for eurolan-

dene (en ”eurolinje” i EU-budgettet).

Der udestår fortsat en række detaljer (her-

under finansiering), som først ventes uddybet i maj 2018 ifm. Kommissionens

forslag til EU’s flerårige finansielle ramme.

Udviklingen af EU’s regler for finanspolitik er også blevet drøftet overordnet flere

gange. Mange lande har ytret ønsker om

’forenkling’ af reglerne

for de nationale

finanspolitikker i Stabilitets- og Vækstpagten, men uden enighed om retningen

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

(dvs. om reglerne skal være mindre eller mere ambitiøse end i dag). Der er bl.a.

forskellige ønsker til, om de overordnede grænser bør gå på nominelle underskud,

strukturelle underskud eller udgiftsvækst, og hvor meget fokus der skal være på

gældsudviklingen. Der er også forskellige meninger om, hvor meget budgetkrave-

ne skal skærpes og slækkes i hhv. gode og dårlige tider, og hvor meget spillerum

Kommissionen skal have ift. den løbende fortolkning og gennemførelse af regler-

ne. En eventuel reform må ventes at blive en vanskelig og langvarig proces.

Kommissionen har ikke fremlagt noget konkret forslag vedr. de finanspolitiske

regler.

Videreudvikling af ESM til en europæisk valutafond (EMF) er blevet drøftet

blandt eurolandene, men indtil videre uden konkrete skridt. Kommissionens

ØMU-pakke indeholder et konkret forslag til en EMF, jf. nedenfor.

Kommissionens ØMU-pakke af 6. december 2017

Kommissionen offentliggjorde 6. december 2017 en pakke med forslag til videre-

udvikling af ØMU’en. Den indeholder

konkrete lovforslag

om flg.:

1) omdannelse af ESM til en europæisk valutafond (EMF) med bredere opgaver.

Der lægges bl.a. op til, at styringen af ESM indarbejdes i EU-rammerne således at

EMF underlægges kontrol fra Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, at

ESM får en større rolle i udarbejdelsen af låneprogrammer til eurolande, at EMF

får mulighed for at oprette nye finansielle instrumenter (kan fx være relevant ift.

fælles finanspolitik), samt at færre beslutninger vil kræve enstemmighed. EMF får

desuden en rolle ift. den fælles offentlige bagstopper for bankunionens fælles af-

viklingsfond, som skal kunne træde til, hvis nedskrivning af aktionærer og kredito-

rer i nødlidende kreditinstitutter (bail-in) samt de bidrag, som den finansielle sek-

tor selv indbetaler til bankunionens afviklingsfond, ikke er tilstrækkelige til at

dække kapital- eller likviditetsbehov for en nødlidende finansiel institution. EMF

vil således skulle stille penge til rådighed på vegne af eurolandene, mens der læg-

ges op til, at ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen, stiller parallelle

kreditlinjer til rådighed.

2) indskrivning af finanspagten i EU-retten (finanspagten er i dag en mellemstats-

lig aftale). Forslaget tager form af et direktiv, som skal implementeres i landenes

nationale lovgivning. Direktivets krav svarer i vid udstrækning til finanspagten,

men afviger på enkelte punkter, fx ved at indebære krav om flerårige udgiftslofter.

3) forøgelse af

EU’s

eksisterende støtteprogram for strukturreformer. Senere vil

Kommissionen udbygge dette med et konvergensinstrument , som skal yde bi-

stand til at ikke-eurolande gennemfører strukturreformer, der understøtter opfyl-

delsen af EU’s konvergenskriterier, mhp. indtræden i euroen.

4) justeringer af betingelserne for

adgang til EU’s struktur-

og investeringsfonde,

så de knyttes tættere til fremskridt med strukturreformer. Det er meningen, at

reformincitamenterne skal videreudvikles de kommende år.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Derudover indeholder pakken

meddelelser

vedr.

1) en form for fælles finanspolitik for euroområdet via en eurolinje i EU-

budgettet, som skal bruges til at understøtte investeringer og modgå konjunktur-

stød. Mekanismen ventes at bygge på både lån og overførsler og at være rettet

mod større asymmetriske konjunkturstød. Efterlevelse af de fælles økonomiske

spilleregler vil være en betingelse for adgang til den fælles finanspolitik.

2) en europæisk finansminister, som bl.a. skal have et ansvar i forhold til denne

fælles finanspolitik, implementeringen af de finanspolitiske regler, vurdering af om

den finanspolitiske stilling for euroområdet som helhed er passende og oprettel-

sen af EMF. Den fælles finansminister skal både være viceformand for Kommis-

sionen og fultidsformand for eurogruppen.

Kommissionen fremlægger i pakken sit eget bud på en køreplan, hvor man

i 2018

vedtager EDIS og risikoreduktionstiltag samt bliver enig om en fælles bagstopper

under bankunionen. Derudover vedtages også incitamenter og støtte til struktur-

reformer og konvergens.

I 2019

vedtages forslagene om EMF og integrering af

finanspagtens, samt Kommissionens tidligere fremsatte forslag om, at eurolande-

ne skal have én samlet repræsentation i IMF. Desuden skal der opnås enighed om

en europæisk finansminister, kapitalmarkedsunionen og en fælles finanspolitik.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotater om finanspagten og EMF.

Der ventes ikke konkrete beslutninger på ECOFIN 23. januar, herunder om

Kommissionens ØMU-pakke.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt Kommissionens forslag til videreudvikling af

ØMU’en.

Europa-Parlamentet støtter bl.a. en fælles finanspolitik for eurolandene

med udgangspunkt i en eurolinje i EU-budgettet, integrering af finanspagten i

EU-retten, integrering af ESM i EU-retten og videreudvikling til EMF, færdiggø-

relse af bankunionen og kapitalmarkedsunionen og oprettelsen af en fælles euro-

pæisk finansministerpost

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant for selve drøftelserne om prioriteter og proces

for videreudviklingen af ØMU’en. Væsentlige konkrete forslag til nye

initiativer

vurderes løbende, efterhånden som de fremlægges og diskuteres. Der henvises til

grund- og nærhedsnotater om finanspagten og EMF for en nærmere vurdering af

disse forslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret. Eventuel dansk deltagelse i

konkrete forslag, i det omfang det vil være muligt, vil kunne indebære ændringer i

dansk ret. Der henvises til grund- og nærhedsnotater for nærmere vurdering af de

relevante forslag.

Jf. Europa-Parlamentets resolutioner, P8_TA(2017)0048 og P8_TA(2017)0050, af 16. februar 2017.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har i sig selv ingen direkte samfundsøkonomiske, statsfinansielle- eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. For eventuelle økonomiske konsekvenser af

konkrete tiltag henvises til grund- og nærhedsnotater om de relevante tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt EU-landene til et videre arbejde med at

udvikle ØMU’en, herunder en køreplan for ØMU’en, som fastlægger prioriterer

og proces, og som ventes at lægge vægt på færdiggørelse af bankunionen. Der er

dog forskellige meninger om de enkelte elementer i udviklingen af ØMU’en,

for-

venteligt særligt de finanspolitiske dele. Det er uklart, hvad landenes holdninger er

til de konkrete forslag i Kommissionens ØMU-pakke, og i hvilket omfang landene

vil efterspørge substansforhandlinger om pakken.

Forhandlingssituation om færdiggørelse af bankunionen er fortsat vanskelig,

navnlig mht. prioriteringen og rækkefølgen af hhv. tiltag til risikodeling (herunder

EDIS) og tiltag til risikoreduktion.

Mange lande ønsker en reform af de finanspolitiske regler mhp. forenkling. De

nærmere ønsker til et revideret sæt nye regler er dog meget forskellige. En gruppe

lægger vægt på finanspolitisk disciplin, stærke regler og håndhævelse, mens en

anden gruppe fremhæver behov for

mere ’fleksibilitet’.

Der er delte meninger om fælles finanspolitik. Nogle lande ser fælles finanspolitik

som nødvendigt

for ØMU’en, mens andre mener, at fælles finanspolitik

indebærer

for mange udfordringer (risiko for permanente overførsler mellem EU-landene,

svækkede incitamenter til sund national økonomisk politik, finansieringsudfor-

dringer mv.), og at finanspolitisk stabilisering bedre opnås gennem nationale bud-

getter.

Regeringen støtter en styrkelse af ØMU’en. Regeringen vil arbejde for følgende

hovedprioriteter: 1. Færdiggørelse af bankunionen og kapitalmarkedsunionen,

som afkobler banker og statsfinanser og styrker privat risikodeling. 2. Sundere

offentlige finanser i landene på basis af fælles finanspolitiske regler, som samlet set

er mindst ligeså ambitiøse som i dag og i gode tider helst mere ambitiøse. Det

forebygger kriser og sikrer lave renter og

nationalt

råderum til økonomisk stabilise-

ring. 3. Stærkere fremskridt med nationale strukturreformer for velfungerende,

robuste og tilpasningsdygtige økonomier.

Regeringen støtter herunder en uddybet køreplan for bankunionen, der beholder

danske prioriteter som europæiske hensyn ved implementering i EU af Basel-

10. Regeringens generelle holdning

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

standarder og ligebehandling af alle lande i bankunionen, og beholder en passende

balance mellem risikodeling og risikoreduktion.

Disse elementer kan alle sikre en velfungerende ØMU med bedre økonomisk sta-

bilisering via privat risikodeling og nationale budgetter, bedre modstandsdygtighed

overfor økonomiske stød og øget konvergens. Regeringen vurderer omvendt, at

skridt i retning af fælles finanspolitik ikke er den rigtige prioritet i forhold til at

styrke ØMU’en, da det medfører en række udfordringer

(især risiko for permanen-

te overførsler mellem EU-landene og svækkede incitamenter til sund national

finanspolitik og strukturreformer), men ikke samme fordele for de enkelte lande

og ØMU’ens funktion som sund finanspolitik og reformer rettet mod mere vel-

fungerende økonomier. Regeringen vurderer også, at institutionelle styrkelser hel-

ler ikke er den rigtige prioritet i forhold til at styrke ØMU’en.

Regeringen lægger fortsat vægt på, at 1) at nye ØMU-tiltag bør være åbne på lige-

værdige vilkår for alle ikke-eurolande, der ønsker at deltage; og 2) at tiltag af rele-

vans for EU27 drøftes og besluttes af EU27 (dvs. i ECOFIN og udvidet euro-

gruppe).

Derudover henvises til grund- og nærhedsnotater om relevante konkrete forslag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det aktuelle ØMU-arbejde med vægt på færdiggørelse af bankunionen,

ESM/EMF, fælles finanspolitik og de finanspolitiske regler samt Kommissionens

ØMU-pakke har endnu ikke været på dagsordenen for et ordinært ECOFIN. Der

har været drøftelser i den udvidede eurogruppe den 6. november og 4. december

2017, som forberedelse af det udvidede eurotopmøde den 15. december 2017.

Der er orienteret mundtligt på mødet i Europaudvalget 3. november 2017.

Sagen om ØMU’ens videreudvikling er senest formelt drøftet på ECOFIN 6. de-

cember 2016, hvor Kommissionen orienterede om status for gennemførelsen af

ØMU-rapporten af 22. juni 2015. Sagen blev i den forbindelse forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering. Der henvises til samlenotat oversendt 24. no-

vember 2016.

Sagen vedrørende forenkling af Stabilitets- og Vækstpagten er ligeledes senest

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-mødet 6. december 2016,

hvor ECOFIN godkendte forenklinger af den tekniske gennemførelse af reglerne

uden at diskutere ændringer af selve reglerne. Sagen blev i den forbindelse forelagt

til orientering. Der henvises til samlenotat oversendt 24. november 2016.

Sager vedrørende styrkelse af bankunionen er senest forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 5. december 2017. Der henvises til samlenotat over-

sendt 23. november 2017.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af bulgarsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Bulgarien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2018. Det bulgarske formandskab ventes

på ECOFIN 23. januar 2018 at præsentere sit arbejdsprogram. Der ventes på den baggrund

en overordnet drøftelse af de væsentligste sager på ECOFIN’s dagsorden i foråret.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. De danske hold-

ninger til de enkelte sager fastlægges, når de bliver aktuelle.

2. Baggrund

Bulgarien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2018. Det bulgarske formandskab

ventes på ECOFIN 23. januar 2018 at præsentere sit arbejdsprogram og priorite-

ter. Præsentationen vil være en lejlighed til at drøfte de vigtigste sager på ECOFIN

i de kommende måneder.

3. Formål og indhold

Bulgarien ventes som formand for ECOFIN at prioritere en række finansielle,

økonomiske og skattemæssige sager, herunder i forlængelse af arbejdet under de

foregående formandskaber. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt

verserende sager i ECOFIN.

På det finansielle område ventes en hovedprioritet for formandskabet at være

arbejdet med

styrkelse af bankunionen.

Formandskabet vil således fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. tiltag til

at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det gælder navnlig

forslagene til

tilpasninger af den finansielle regulering,

som blev præsenteret på ECOFIN den 6. de-

cember 2016 og senest drøftet på ECOFIN 5. december 2017. Pakken af lovgiv-

ningsforslag vedrører ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravs-

forordningen (CRR), ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kredit-

institutter (BRRD), samt ændring af forordningen om den fælles afviklingsmeka-

nisme i bankunionen (SRM). Det bulgarske formandskab ventes at forsøge at op-

nå enighed i Rådet om pakken.

Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikodelingstiltag,

særligt i

form af den

fælles indskyderforsikringsordning

i bankunionen (EDIS). Der ventes også

en videreførelse af det tekniske arbejde med en

permanent offentlig bagstopper

for den

fælles afviklingsfond (SRF).

Drøftelserne af bankunionen tager udgangspunkt i den køreplan for færdiggørelse

af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016. Det forventes, at EU-

landene frem mod juni 2018 vil forhandle en opdatering af køreplanen.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Som led i arbejdet med bankunionen er der desuden fokus på det videre arbejde

med at håndtere problemer med misligholdte lån (non-performing

loans,

NPL) i EU,

herunder forventes Kommissionen i foråret 2018 at stille forslag til forskellige

tiltag på området, jf. separat dagsordenspunkt.

Formandskabet ventes derudover at prioritere det fortsatte arbejde med

kapital-

markedsunionen

med en række fremlagte og kommende initiativer med det overord-

nede formål at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i

EU. Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der løbende

fremsættes og behandles. Projektet omfatter også en række høringer.

I det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen forventes formandskabet at prio-

ritere forhandlingerne om forslaget vedr.

et personligt paneuropæisk pensionsprodukt

(PEPP-forordningen). Derudover forventes bl.a. et

lovforslag om såkaldte dækkede

obligationer (’covered

bonds’), herunder danske realkreditobligationer,

som ventes at være

baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder, såsom den

danske realkreditmodel. Derudover ventes bl.a. et forslag vedr. bæredygtig finan-

siering. Bæredygtig finansiering vedrører overvejelser om, hvordan den finansielle

sektor kan bidrage til at kanalisere private investeringer til den grønne omstilling

og understøtte økonomiens robusthed over for klimarelaterede risici.

Formandskabet forventes også at prioritere forslaget om

markedsinfrastruktur og

tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lande)

og forslaget om

afvikling og genopretning af centrale modparter.

Derudover forventes

formandskabet at prioritere forhandlingerne i Rådet om revision af forordninger-

ne for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne).

På det økonomiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere arbejdet med

videreudviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med udgangspunkt

i drøftelserne herom i udvidet eurogruppe og eurotopmøde i efteråret 2017 og

Kommissionens ØMU-pakke af 6. december 2017, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for 2018, bl.a. en drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra

2017 og gennemførelsen af reformer mhp. at styrke produktivitet på ECOFIN 13.

marts 2018. Der ventes også løbende opfølgning på implementeringen af

Stabili-

tets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse af eksisterende henstillinger og pålæg og

krav om fremskridt mod mellemfristede mål for den strukturelle saldo m.v.

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteund-

gåelse.

Formandskabet forventes at søge at opnå politisk enighed om forslaget til

ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC6)

fsva. indberetningspligt for skatterådgivere mht. oplysninger om skattekonstrukti-

oner, der kan facilitere skatteundgåelse. Herudover ventes formandskabet bl.a. at

fortsætte drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

Arbejdet

med det forstærkede EU-samarbejde om en

afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ventes også fortsat af de 10 deltagerlande i løbet af det bulgarske formandskab.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Endeligt ventes formandskabet at indlede drøftelser af et ventet forslag om be-

skatning af den digitale økonomi.

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens

momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.

maj 2016. Der blev på ECOFIN 16. juni 2017 ikke opnået enighed om forslaget

vedr. mulighed for midlertidigt i visse EU-lande at kunne indføre

generel omvendt

betalingspligt for moms

mhp. bekæmpelse af momssvig eller forslaget om

mulighed for

nedsat moms på aviser, bøger m.v.

Formandskabet vil muligvis arbejde videre på disse

forslag.

Kommissionen har i 2. halvår 2017 i forlængelse af momshandlingsplanen fremsat

forslag om nye regler for grænseoverskridende salg mellem virksomheder og øget

administrativt samarbejde. Tiltagene forventes drøftet på ECOFIN under bul-

garsk formandskab. Derudover ventes tillige drøftelser af to forslag, som Kom-

missionen planlægger at fremsætte i 1. halvår af 2018. Det drejer sig om en reform

af systemet for momssatser hhv. et forslag til forenklinger af momssystemet for

små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Endvidere ventes formandskabet at prioritere en række EU-budgetsager. Der ven-

tes bl.a. enighed om retningslinjer for

EU’s 2019-budget,

vedtagelse af

revisionen af

EU’s finansforordning

samt

decharge for 2016-budgettet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabs-

programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2018

vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det bulgarske formandskabs ar-

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

bejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2018, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det bulgarske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete

sager i takt med at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Pakke af risikoredukti-

onsforslag

–

forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke

af lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter

i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR), forslag til

ændring af direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter (BRRD), samt forslag til ændring af

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i

bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles og ved-

tages i regi af ECOFIN (alle EU-lande). Forslagene ind-

går samtidig som risikoreduktionstiltag i arbejdet med at

styrke bankunionen, jf. ECOFIN’s køreplan af 17. juni

2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om

stabil finansiering (NSFR), samt en Basel-standard om

revision af markedsrisikoreglerne. Desuden gennemfø-

res en standard om nedskrivningsegnede passiver i de

største globalt systemiske vigtige kreditinstitutter

(TLAC). Der foreslås også ændringer for at sikre større

proportionalitet i reglerne, fx ved at lette kravene til

rapportering fra mindre institutter til myndighederne.

Der foreslås også ændringer af aflønningsreglerne. Der-

udover foreslås en vis harmonisering af den fleksibilitet,

som reglerne giver EU-landene. Det gælder fx i fastsæt-

telsen af institutternes søjle II-krav (individuelle sol-

vensbehov), som fastsættes af tilsynsmyndigheden i

dialog med de enkelte institutter. Desuden foreslås æn-

dringer i kapitalkravene for at understøtte finansiering til

små- og mellemstore virksomheder og i infrastruktur.

Under bulgarsk formandskab vil der pågå videre drøftel-

ser i Rådet om pakken. Der forventes enighed i Rådet

om pakken under det bulgarske formandskab. Derefter

skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Pakke af forslag vedr.

Kommissionen ventes i 1. halvår 2018 at præsentere en

misligholdte lån (NPL

–

pakke af forslag møntet på at håndtere NPL, bl.a. som

Non Performing Loans) opfølgning på NPL-handlingsplan vedtaget på ECO-

FIN 11. juli 2017. Pakken ventes bl.a. at indeholde en

skabelon for, hvordan virksomheder der håndterer NPL

på sekundære markeder, såkaldte ”asset management

companies”, kan etableres ud fra bedste praksis. Pakken

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

ventes også bl.a. at indeholde tiltag, der skal øge beskyt-

telsen af sikrede kreditorer ifm. insolvens og tiltag, der

skal bidrage til at videreudvikle de sekundære NPL-

markeder for NPL i EU.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om disse forslag.

Fælles indskyderforsik-

ringsordning i bankuni-

onen (EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskyderforsikringsordning (European

Deposit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for lande-

ne i bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som

deltager i bankunionen, herunder eventuelle deltagende

ikke-eurolande, og skal reducere det negative samspil

mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor

skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser

påvirkede hinanden negativt. EDIS drøftes aktuelt på

teknisk niveau.

Den fælles indskyderforsikringsordning er en del af det

igangværende arbejde med at styrke bankunionen.

ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan (”road-

map”) for dette arbejde. ECOFIN’s køreplan indebærer,

at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med

EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort

tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion (jf. neden-

for). Det er muligt, at EU-landene frem mod juni 2018

vil forhandle en opdatering af køreplanen.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele

af EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen inde-

holder bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, her-

under en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af

indskydergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle

betingelser er opfyldte.

Det bulgarske formandskab ventes at fortsætte forhand-

lingerne om den fælles indskyderforsikringsordning.

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres

en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Sing-

le Resolution Fund

–

SRF), der omfatter landene i

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

bankunionen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finan-

siering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er

tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bag-

stopperen skal være finanspolitisk neutral på mellemlang

sigt, dvs. den skal ikke indebære omkostninger for del-

tagerlandene over tid.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt novem-

ber 2016 og vil fortsætte i 1. halvår 2018. Spørgsmålet

om bagstopper indgår i forslaget om videreudvikling af

ESM i ØMU-pakken af 6. december 2017.

Basel IV

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter,

som benytter interne modeller til at opgøre deres kapi-

talkrav. Kapitalgulvet vil betyde et højere kapitalkrav for

de danske penge- og realkreditinstitutter. Regeringen har

nedsat en ekspertgruppe, hvis beregninger viser, at de

nye standarder fra Basel-komitéen vil forhøje kapital-

kravene i de danske institutter med ca. en tredjedel i

forhold til de gældende kapitalkrav vedtaget med

CRR/CRD IV i 2013, når fuldt indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og

hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra

Kommissionen vil blive fremsat og drøftet på ECO-

FIN.

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

Det er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater

(optioner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

køber og sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning

og afvikling af CCP’er, således som der gør for kreditin-

stitutter i kraft af BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det bulgarske formandskab forventes at forsøge at op-

nå enighed i Rådet om forslaget.

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

med centrale modparter

(CCP’er) grundet deres grænse-

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

(EMIR tilsyns-forslaget)

CCP’er er obligatorisk for

såkaldte OTC-derivater (som

handles direkte mellem sælger og køber og ikke via fx

børser).

Forslaget indeholder 1) justeringer af de lovgivnings-

mæssige rammer for den europæiske tilsynsmyndighed

for værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele

øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med CCP’er

både inden for og uden for EU og 2) ændret metode til

at vurdere og håndtere tredjelandes CCP’er og tilknytte-

de ækvivalensvurderinger af tredjelande, dvs. spørgsmål

om i hvilket omfang tredjelande har lignende regler som

i EU som forudsætning for at få adgang til det europæi-

ske marked. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-

forhandlingerne idet en stor del af clearing af transakti-

oner denomineret i euro i dag sker i UK.

Det bulgarske formandskab ventes at arbejde med for-

slaget i Rådet mhp. at forsøge at opnå enighed.

Pan-europæisk pen-

sionsprodukt (PEPP)

Kommissionen fremsatte 29. juni 2017 et lovforslag om

et fælleseuropæisk pensionsprodukt med formål om at

øge den grænseoverskridende aktivitet for simple pensi-

onsprodukter. Kommissionen finder, at pensionskapital

er velegnet som langsigtet investeringskapital.

Revision af forordning

om OTC-derivater, cen-

trale modparter og

transaktionsregistre

(EMIR)

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Det bulgarske formandskab ventes at fortsætte forhand-

lingerne om forslaget, der er en del af det videre arbejde

med kapitalmarkedsunionen.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle

myndigheder (ESA’erne) tilsynsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndig-

hed for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for

værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndig-

(ESA-review)

hed for forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget styrker ESA’ernes

beføjelser mhp. yderligere tilsynsmæssig ensretning i

EU. Konkret foreslås det at centralisere en række til-

synskompetencer direkte hos ESA’erne og ændre

ESA’ernes interne organisering for at styrke den fælles

EU-beslutningstagning.

Derudover foreslås finansieringen af ESA’erne ændret

retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor

frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Det bulgarske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

i Rådet med forslaget.

Revideret ramme for

investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag

til en revideret ramme for regulering af investeringssel-

skaber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investerings-

selskaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx

køb og salg af værdipapirer på en børs. Investeringssel-

skaber må ikke yde lån. De er i udgangspunktet under-

lagt samme kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget

indfører bl.a. proportionalitet for selskaber, der ikke er

systemiske eller som ikke har en forretningsmodel der

ligner kreditinstitutter.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om forslaget.

Forslag om en europæisk Kommissionen forventes i foråret 2018 at fremsætte

ramme for regulering af forslag til en europæisk ramme for regulering af dække-

dækkede obligationer

de obligationer (herunder dansk realkredit). Forslaget er

en del af kapitalmarkedsunionen og forventes at bygge

på velfungerende nationale modeller som fx den danske.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om forslaget.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen forventes i 1. halvår 2018 at fremsætte

finansiering

en handlingsplan og konkrete forslag mhp. at fremme

bæredygtig og grøn finansiering (”sustainable finance”).

Det skal bl.a. sikre, at den finansielle sektor bidrager til

at kanalisere investeringer i den grønne omstilling, og at

det finansielle system er robust over for klimarelaterede

risici.

Forslagene vil potentielt omhandle 1) inkorporeringen

af miljøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater,

2) et klassifikationssystem for bæredygtige projekter,

hvorpå man kan basere produkt-standarder o.l. og 3)

lempelser i kapitalkrav for investeringer i grønne projek-

ter.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om disse forslag.

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Kommissionen offentliggjorde 22. november 2017 sin

årlige vækstundersøgelse 2018, varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2018 samt

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2018.

ECOFIN vil i januar 2018 vedtage rådskonklusioner

vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten og ved-

tage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Efter

en drøftelse på DER 22.-23. marts 2018 vil disse indgå

som input til de enkelte landes stabilitets- eller konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionens økonomiske analyser af hvert enkelt

land som fremlægges i februar, vil ligeledes danne bag-

grund for landenes programmer samt en drøftelse i

ECOFIN 13. marts 2018 af landenes opfølgning på

landespecifikke anbefalinger fra 2017 og implemente-

ring af reformer mhp. af styrke produktivitet.

For de lande, som ifølge varslingsrapporten har eller er i

fare for at blive påvirket af ubalancer, vil der i Kommis-

sionens økonomiske analyser for hvert EU-land indgå

en dybdegående analyse af de mulige ubalancer. Dette

vil endvidere kunne give anledning til forslag til Rådet i

maj om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere

ubalancerne.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

ECOFIN skal i juni 2018 enes om landespecifikke anbe-

falinger samt rådsudtalelser om EU-landenes program-

mer, som Kommissionen fremlægger udkast til i maj

2018. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger, og ECOFIN vedtager dem formelt i juli.

Det bulgarske formandskab ventes at prioritere gen-

nemførelsen af det europæiske semester for 2018.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de sene-

re år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

I efteråret 2017 foregik drøftelserne ligeledes i

udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde (for

EU27). Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankunio-

nen, fælles finanspolitiske regler/fælles finanspolitik

(bl.a. en form for fælles budget for eurolandene til øko-

nomisk stabilisering) og videreudvikling af eurolandenes

krisefond, ESM.

I øjeblikket diskuteres den videre proces, herunder ræk-

kefølgen af kommende drøftelser, snarere end substan-

sen. Videreudvikling af ØMU’en ventes bl.a. behandlet

på ECOFIN i januar 2018.

Udgangspunktet for drøftelserne er bl.a. Kommissio-

nens ØMU-refleksionspapir fra maj 2017 og Kommis-

sionens ØMU-pakke af 6. december 2017. Sidstnævnte

indeholder mere eller mindre konkrete forslag om bl.a.

videreudvikling af ESM (med en rolle ift. bankunionen),

integrering af finanspagten i EU-retten, et fælles budget

for eurolandene og en fælles finansminister. Der ventes

ikke substansbeslutninger om disse eller andre forslag på

kort sigt.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

litets- og Vækstpagten

landenes henstillinger.

To lande (Frankrig og Spanien) har fortsat henstillin-

ger/pålæg

under EU’s procedure for uforholdsmæssigt

store underskud (EDP) med frister i hhv. 2017 og 2018.

Efter offentliggørelsen af stabilitets- og konvergenspro-

grammer og Kommissionens forårsprognose (maj) med

skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-landene

ventes vurderinger af landenes implementering af eksi-

sterende henstillinger og pålæg. Det kan give anledning

til rådsbeslutninger om ophævelser eller fristforlængel-

ser, hvis betingelserne er opfyldt, eller optrapning af

proceduren, hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-

henstillinger til lande, som vurderes at overtræde Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har

henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets-

og Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene over-

holde deres mellemfristede mål for den strukturelle ba-

lance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre en vis

tilpasning imod MTO. Rumænien har aktuelt, som ene-

ste land, en MTO-henstilling

for at overskride EU’s

forebyggende finanspolitiske regler og skal rapportere

om tiltag til efterlevelse af henstillingen 15. april 2018.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1)

(om at indskrive en strukturel budgetbalanceregel i nati-

onal lov) i de lande, som deltager i og er bundet af pag-

ten (herunder Danmark). Danmark har implementeret

artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.

Kommissionen fremlagde i februar 2017 sin vurdering

af landenes implementering (hvor Danmarks implemen-

tering godkendtes), og der pågår nu en landegennem-

gang på teknisk niveau, som muligvis vil munde ud i en

afrapportering og evt. drøftelse på ECOFIN.

Kommissionens har desuden fremsat et forslag om in-

tegrering af finanspagten i EU-retten, jf. sagen om

ØMU’ens videreudvikling.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles (konsolideret)

selskabsskattebase

(CC(C)TB)

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag

om hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corpo-

rate Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skatte-

base (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslagene erstatter et tidligere forslag fra 2011, som

grundet manglende fremdrift i forhandlingerne blev

trukket tilbage. De to forslag skal nu vedtages trinvis

efter hinanden, dvs. EU-landene skal først forhandle

den fælles base, og først derefter drøfte konsolideringen

af denne.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncernen

vil således fortsat skulle opgøre sine skattepligtige ind-

komster separat i hvert enkelt land, som den har aktivi-

teter i, men altså efter samme metode. Reglerne er obli-

gatoriske for koncerner med en samlet årlig omsætning

på over 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for

øvrige koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCCTB vil derfor også indebære en fordelingsnøgle til

fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligti-

ge indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen

har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhæn-

ge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal be-

skattes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er blevet behandlet på tek-

nisk niveau under hhv. det maltesiske og estiske for-

mandskab i 2017. Forslaget ventes fortsat behandlet

under det bulgarske formandskab. Der ventes givet en

status på sagen på ECOFIN i 1. halvår 2018.

Beskatning af digitale

selskaber

Kommissionen forventes i 1. halvår at fremsætte et for-

slag om beskatning af digitale selskaber.

Der er de seneste år set eksempler på, at digitale virk-

somheder har betalt meget lav selskabsskat i EU-lande,

selvom de har en betydelig omsætning i disse lande. Der

er fokus på problemstillingen i OECD- og EU-regi.

OECD forventes efter opdrag fra G20 at offentliggøre

en foreløbig rapport om eventuelle justeringer af de

internationale selskabsskatteregler i marts 2018 og en

endelig rapport i 2020.

I EU fremsatte Kommissionen 21. september en med-

delelse om udfordringerne forbundet med beskatning i

den digitale økonomi. ECOFIN vedtog 5. december

rådskonklusioner, der ser frem til Kommissionens for-

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

slag i starten af 2018.

Problemstillingen blev desuden drøftet blandt stats- og

regeringscheferne på det uformelle DER i Tallinn i sep-

tember og på DER i oktober.

Kommissionens kommende forslag ventes præsenteret

og drøftet på ECOFIN i løbet af 1. halvår 2018.

Forslag til ændring af

direktiv om administra-

tivt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC

Kommissionen fremsatte 21. juni 2017 forslag til æn-

dring af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (DAC).

Forslaget indfører en obligatorisk indberetningspligt af

oplysninger om skatteforhold i forbindelse med grænse-

overskridende transaktioner.

Baggrunden for forslaget er, at de seneste lækagesager,

som fx Panama-papers-sagen, har fremhævet behovet

for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes rådgi-

vere faciliterer forretningsmodeller og skattekonstrukti-

oner til klienter med det formål at fremme skatteundgå-

else. Kommissionens forslag er inspireret af

OECD/G20’s BEPS-forslag

nr. 12 (BEPS

–

Base Ero-

sion and Profit Shifting), der nærmere beskriver en

rammemodel for en tidlig oplysningspligt.

Kommissionens forslag vil medføre, at EU-landene skal

indføre regler, der forpligter rådgivere til at indberette

oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder

om bestemte grænseoverskridende transaktioner eller

om forretningsmodeller. Forretningsmodeller og græn-

seoverskridende transaktioner, der bliver omfattet af

den nævnte indberetningspligt, vil blive identificeret på

baggrund af en række foruddefinerede kendetegn (hall-

marks), som i særlig grad kendetegner forretningsmodel-

ler og rådgivning, der har til hensigt at facilitere skatte-

undgåelse. Det fremgår af forslaget, at oplysningspligten

bl.a. omfatter oplysninger om rådgiverens og skatteyde-

rens (klientens) identitet, samt nærmere oplysninger om

indholdet af den konkrete rådgivning eller forretnings-

model, som vedrører den grænseoverskridende transak-

tion, herunder hvilke EU-lande transaktionen vedrører.

De nationale skattemyndigheder udveksler efter forsla-

get de modtagne oplysninger indbyrdes.

Af Kommissionens forslag fremgår det endvidere, at

EU-landene skal fastsætte sanktioner ved manglende

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

eller mangelfuld indberetning.

Formålet med oplysningspligten er, at skattemyndighe-

der på et tidligt tidspunkt skal kunne identificere og

kaste lys over grænseoverskridende omgåelseskonstruk-

tioner. Formålet er endvidere, at give EU-landene et

oplysningsgrundlag, som kan danne grundlag for nye

lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke

smuthuller i lovgivningen for sådanne konstruktioner.

Det forventes, at formandskabet vil søge at opnå poli-

tisk enighed om forslaget i 1. halvår 2018.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås

den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. For-

slaget skal indføre en harmoniseret FTT blandt de 10

EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde

(Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Græken-

land, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet).

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede

samarbejde om FTT. De ikke-deltagende lande, herun-

der Danmark, deltager i nogle drøftelser af FTT sam-

men med de deltagende lande, men har ikke stemmeret.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016.

Deltagerlandene har aftalt overordnede principper for

afgiften, men det er fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om. Formand-

skabet ventes at give en status på sagen i 1. halvår 2018.

Forslag om reducerede

momssatser på elektro-

niske bøger, aviser og

tidsskrifter

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag om

moms på bøger, aviser og tidsskrifter. Der har siden 1.

halvår af 2017 foreligget et kompromisforslag om, at

EU-landene, der pr. 1. januar 2017 anvendte en nedsat

sats på trykte bøger, aviser eller tidsskrifter, ligeledes kan

vælge at anvende reducerede momssatser for elektroni-

ske bøger, aviser eller tidsskrifter, således at disse

momsmæssigt kan sidestilles med fysiske bøger, aviser

eller tidsskrifter.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 1. halvår 2017,

hvor der ikke kunne opnås enstemmighed. Det er uvist

om forslaget behandles igen i 1. halvår 2018.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Forslag om omvendt

betalingspligt for moms

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag

vedr. mulighed for i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer

bl.a., at EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil

kunne ansøge Kommissionen om tilladelse til midlerti-

digt at indføre omvendt betalingspligt for moms på alle

indenlandske leverancer mellem virksomheder på over

10.000 euro pr. faktura.

Forslaget har været behandlet på ECOFIN i 1. halvår

2017, hvor der ikke kunne opnås enstemmighed om

forslaget. Det er uvist om forslaget vil blive behandlet

igen i 1. halvår 2018.

Forslag vedr. momssy-

stemet på grænseover-

skridende salg mellem

virksomheder.

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 forslag om

principperne til det endelige momssystem ved grænse-

overskridende varehandel mellem virksomheder. I dag

er der omvendt betalingspligt på grænseoverskridende

salg mellem virksomheder i EU. Det endelige momssy-

stem foreslås indrettet således, at den sælgende virk-

somhed betaler moms til forbrugslandet via. et fælles

IT-system kaldet One-Stop-Shop. Overgangen til det

endelige system skal ske i to etaper. I første etape vil

særligt pålidelige virksomheder kunne fortsætte med at

bruge det eksisterende system og først i anden etape

overgå til det endelige system. Derudover foreslås enkel-

te forbedringer af det nuværende momssystem.

Forhandlingerne er gået i gang og ventes fortsat i 1.

halvår 2018, inkl. en drøftelse på ECOFIN. Forslaget

ventes ligeledes at blive fulgt op af forslag med teknisk

udmøntning af principperne i 1. halvår 2018.

Forslag om øget admini- Kommissionen fremsatte 30. november 2017 forslag til

strativt samarbejde på

styrket administrativt samarbejde på momsområdet.

momsområdet

Formålet er at forbedre EU-landenes skatteforvaltnin-

gers samarbejde med hinanden og med andre retshånd-

hævende organer for derigennem at imødegå grænse-

overskridende momssvig.

Elementerne i det fremsatte forslag er: 1) forbedre EU-

landenes muligheder for fælles kontroller af virksomhe-

der, 2) styrke samarbejdet mellem myndighederne med

behandling og analyse af oplysninger, 3) give

EU’s anti-

svigsenhed OLAF og den fælles anklagemyndighed EP-

PO adgang til udveksling af information om grænse-

overskridende momssvig af væsentligt omfang, 4) for-

bedre udveksling af information mellem skattemyndig-

hederne vedrørende data om import af varer, der er

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

fritaget for moms, når de ankommer til EU, 5) forbedre

udveksling af information mellem skattemyndighederne

vedrørende data om bilregistreringer. Desuden indar-

bejder forslaget oplysningerne om godkendte afgiftsplig-

tige personer i informationssystemet VIES og landenes

samarbejde ifm. inddrivelse af momsgæld styrkes.

De tekniske forhandlinger om forslaget ventes igangsat i

1. halvår af 2018, inkl. en drøftelse på ECOFIN.

Forslag om reform af

Kommissionen forventes i 1. halvår af 2018 at fremsæt-

systemet for momssatser te forslag om en reform af momssatserne. Det forven-

tes, at Kommissionen bl.a. vil foreslå en øget adgang for

EU-landene til at anvende nedsatte momssatser.

De tekniske forhandlinger om forslaget ventes igangsat i

1. halvår af 2018. Forslaget forventes behandlet på

ECOFIN i 1. halvår 2018.

Forslag om forenklinger

af momssystemet for

små og mellemstore

virksomheder (SMV’er)

Kommissionen forventes i 1. halvår af 2018 at fremsæt-

te forslag om forenklinger af momssystemet for små og

mellemstore virksomheder.

De tekniske forhandlinger om forslaget ventes igangsat i

1. halvår af 2018. Forslaget forventes behandlet på

ECOFIN i 1. halvår 2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2019

Rådet forventes at vedtage

retningslinjer for EU’s 2019-

budget på ECOFIN 20. februar 2018.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s

budget for 2019 maj/juni 2018, hvorefter Rådet fastlæg-

ger sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN-

Budget 23. juli 2018 under østrigsk formandsskab.

Kommissionen har i efteråret 2016 præsenteret et om-

fattende forslag til revision af EU’s finansforordning.

Finansforordningen indeholder de principper og regler,

der styrer gennemførelsen af Unionens budget.

Da der er opnået principiel enighed om en foreløbig

politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet

ventes revisionen af finansforordningen afsluttet under

bulgarsk formandskab i løbet af foråret 2018.

Revision af finans-

forordningen

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Decharge for EU-

budgettet 2016

Revisionsretten præsenterede i november 2017 sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2016.

Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2016-budgettet igangsæt-

tes som det første under det bulgarske formandskab og

ventes endeligt afsluttet på ECOFIN 20. februar 2018.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-

holdninger til og følge op på IMF- og G20-møder, sær-

ligt IMF’s årsmøde 18.-22.

april 2018.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle gover-

nance-spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status

for forpligtelserne om at reducere de udviklede europæi-

ske landes repræsentation i IMF til fordel for udviklings-

og vækstøkonomier.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Dagsordenspunkt 3:

Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det

europæiske semester for 2018 af 22. november 2017

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

1. Resume

ECOFIN ventes 23. januar 2018 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse (Annual Growth Survey). ECOFIN-konklusionerne indgår som bidrag til

Det Europæiske Råd (DER) 22.-23. marts 2018, som skal vedtage sine årlige konklusioner

med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende

dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Endelig ventes ECOFIN at vedtage økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne mv. Regeringen støtter generelt, at EU-

landene gennemfører en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden. Det er vigtigt at udnytte

konjunkturfremgangen til at gennemføre økonomiske reformer, der kan styrke arbejdsudbud og

grundlaget for varig vækst, og sikre sunde og holdbare offentlige finanser, således at der i højere

grad end i tidligere opsving opbygges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbageslag og konjunk-

turmedløbende finanspolitik undgås.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2018 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) og varslingsrapport om

makroøkonomiske ubalancer samt udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed 22. november 2017. Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter

for EU. Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer for 2018 lægger op

til dybdegående analyser af i alt 12 lande

. Danmark er igen i år ikke blevet udpe-

get til en dybdegående analyse.

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til eu-

roområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 5. december 2017, jf. samle-

notat oversendt 23. november 2017.

Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 23. januar vedtage konklusioner om A) Kommissionens

vækstundersøgelse for 2018, B) Kommissionens varslingsrapport for 2018 samt

C) godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2018

På baggrund af prioriteterne i vækstundersøgelsen for 2018, vil ECOFIN på mø-

det 23. januar vedtage rådskonklusioner med fokus på de vigtigste økonomisk-

politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet at

lægge vægt på følgende:



Rådet bifalder Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Rådet er generelt

enig i Kommissionens prioriteter: fremme af investeringer, gennemførelse af

strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.

Rådet deler Kommissionens vurdering af, at fremgangen i europæisk økonomi

i stigende grad drives af indenlandsk efterspørgsel, og at denne er bredt funde-

ret i EU. Arbejdsløsheden falder, investeringerne er stigende og de offentlige

finanser forbedres. Samlet set har både EU og euroområdet oplevet vækst i de

seneste 18 kvartaler. Genopretningen er dog karakteriseret ved lav inflation og

lav lønvækst. Væksten holdes fortsat tilbage af blandt andet lav erhvervsdelta-

gelse blandt kvinder, lavt investeringsniveau, begrænset lønvækst og høje

gældsniveauer i mange lande.

Rådet støtter, at der er en relevant kontinuitet i politikprioriteterne i vækstun-

dersøgelserne. Rådet understreger, at der fortsat er forskelle EU-landene imel-

lem fsva. implementeringen af reformer, og at der generelt er behov for at

styrke

implementeringen af reformer for at adressere EU’s strukturelle udfor-

dringer. Rådet opfordrer EU-landene til at benytte de relativt favorable kon-

junkturer styrke implementeringen af strukturreformer for at konsolidere gen-

opretningen, takle makroøkonomiske ubalancer og sikre fortsat økonomisk og

social konvergens. Rådet henviser til, at der er evidens, der peger på, at refor-

mer har større positive effekter, når de gennemføres i opgangstider. Samtidig

bør de forbedrede konjunkturer benyttes til at opbygge finanspolitiske buffere,

særligt i lande med høj offentlig gæld, mhp. at sikre robuste økonomier og

opbygge finanspolitisk råderum til at øge offentlige investeringer hvor rele-

vant.

Rådet støtter principperne i den europæiske søjle af sociale rettigheder og un-

derstreger behovet for at adressere EU’s økonomiske udfordringer.

Rådet understreger behovet for løbende at overvåge gennemførelsen af re-

former mv., herunder de landespecifikke anbefalinger. Rådet ser frem til i

marts 2018 at have en substantiel drøftelse af implementeringen af landespeci-

fikke anbefalinger med et særligt fokus på indsatsen for at styrke produktivi-

tetsvæksten. Rådet opfordrer til fortsat effektiv og åben dialog i de respektive

hovedstæder mellem EU-landene og Kommissionen samt fortsat involvering

af nationale interessenter.



Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Fremme af investeringer mhp. at understøtte genopretningen og øge væksten på lang sigt



Rådet ser positivt på det stigende investeringsniveau, men anerkender, at der

er behov for yderligere tiltag for at styrke vækstpotentialet og produktiviteten

samt sikre konvergens. Reformer bør blandt andet fokusere på at styrke er-

hvervsklimaet, styrke den offentlige administration, sikre mindre rigide pro-

dukt- og arbejdsmarkeder, og sikre effektive rammer for behandling af insol-

vens. Endvidere vil simplificering af skattesystemerne, mhp. at gøre dem mere

investeringsvenlige, samt tiltag mod aggressiv skatteplanlægning facilitere kon-

kurrence og styrke sociale forhold og reducere ulighed.



Rådet anerkender, at niveauet af misligholdte lån er nedadgående, men fortsat

højt i en række EU-lande, hvilket medfører negative konsekvenser for finan-

siering til realøkonomien. Handlingsplanen vedr. misligholdte lån vedtaget i

juli 2017 bør implementeres. Rådet fremhæver vigtigheden af at færdiggøre

bankunionen.



Rådet fremhæver, at yderligere udviklede og integrerede kapitalmarkeder kan

øge erhvervsinvesteringerne og investeringer i infrastruktur, tiltrække uden-

landske investeringer, samt bidrage til øget vækst og jobskabelse. Fremskridt

mod etableringen af en fuldt udviklet kapitalmarkedsunion kan forbedre ad-

gangen til alternative og billigere finansieringsformer.



Rådet understreger vigtigheden af investeringer i uddannelse af høj kvalitet og

udviklingen af digitale færdigheder for at fremme produktivitet og jobskabelse

via styrket ressourceudnyttelse. Rådet understreger endvidere vigtigheden af at

sikre lige muligheder og investere i miljømæssig bæredygtighed.

Strukturreformer mhp. at modernisere de europæiske økonomier



Rådet deler Kommissionens analyse af, at fortsat gennemførelse af strukturre-

former er essentielt for at sikre robuste økonomier. Den økonomiske krise af-

slørede svagheder og økonomiske strukturer, der ikke på passende vis kunne

absorbere stød til økonomien.



Rådet understreger vigtigheden af at introducere strukturreformer i pakker og

i en passende rækkefølge for at reducere eventuelle kortsigtede omkostninger

og maksimere positive langsigtede effekter. Endvidere bør strukturreformer

tage højde for geografiske og sociale fordelingsmæssige effekter. Den over-

ordnede effektivitet af arbejdsmarkeds- og produktmarkedsreformerne synes

at styrkes, hvis de er en del af en veludformet pakke. Reformer af offentlig

administration og erhvervsklimaet bør prioriteres sfa. deres direkte positive ef-

fekter på produktivitet og vækst.



Rådet bekræfter, at det indre marked for varer og tjenesteydelser fortsat er den

mest kraftfulde motor for vækst og beskæftigelse, og der bør prioriteres yder-

ligere arbejde mhp. at udvide det digitale indre marked, kapitalmarkedsunio-

nen og energiunionen. Der er fortsat lovgivningsmæssige og administrative

hindringer for det indre marked, herunder særligt i servicesektoren. Øget kon-

kurrence i servicesektoren vil gavne EU's økonomi ved at forbedre produkti-

viteten og konkurrenceevnen og i sidste ende styrke jobskabelsen. Rådet fin-

der, at globalisering og teknologiske fremskridt skaber nye muligheder for at

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18



øge produktiviteten, fremme iværksætteri, øge beskæftigelsen og forbedre le-

vestandarden, men at udviklingen også medfører store forandringer i flere er-

hverv og på arbejdsmarkedet. Rådet understreger i den forbindelse behovet

for politiske tiltag mhp. opkvalificering og en styrket aktiv arbejdsmarkedspo-

litik. Dynamiske og fleksible arbejdsmarkeder er vigtige for at skabe job af høj

kvalitet og støtte overgangen mellem forskellige typer beskæftigelse.

Rådet understreger, at produktmarkedsreformer, der styrker konkurrence, og

reformer, der forbedre erhvervsklimaet og kvaliteten af de offentlige instituti-

oner, er essentielle for at fremme økonomisk robusthed.

Rådet er generelt enig i, at der er potentiale for at styrke efterspørgslen efter

arbejdskraft ved skatteomlægninger, der sænker skatten på arbejde, herunder

særligt for grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Endvidere kan reallønsvækst

i overensstemmelse med produktivitetsvækst samt passende skatte- og under-

støttelsessystemer reducere ulighed og sikre højere levestandard. En dynamisk

lønudvikling, der omsættes til styrket privat efterspørgsel, kan understøtte det

økonomiske opsving og bidrage til at reducere ubalancer på tværs af økono-

mierne.

Rådet understreger, at EU-landene bør sikre holdbare og tilstrækkelige pensi-

onssystemer. De fleste EU-lande har reformeret deres pensionssystemer, men

der er behov for yderligere reformer på området. Endvidere bør EU-landene

sikre øget omkostningseffektivitet samt økonomisk holdbarhed i sundheds- og

plejesektoren samt kvalitet i sektorens ydelser.

Ansvarlig finanspolitik



Rådet ser positivt på forbedringen af de offentlige finanser, men finder samti-

dig, at der i nogle EU-lande kun er begrænsede fremskridt med at reducere

høje offentlige gældsniveauer. Rådet fremhæver, at finanspolitikken bør balan-

ceres ift. dels at sikre finanspolitisk holdbarhed og dels at understøtte den

økonomiske fremgang. Råder fremhæver endvidere, at euroområdet fortsat

bør koordinere finanspolitikken tæt inden for rammerne af de fælles regler.

Rådet er enig i, at en overordnet neutral finanspolitik i 2018 er hensigtsmæs-

sig.



Rådet er enig i, at finanspolitikken skal tilpasses landespecifikke forhold, under

hensyntagen til behov for stabilisering og holdbarhed og i fuld overensstem-

melse med Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet er enig med Kommissionen i, at

den generelt forbedrede økonomiske situation bør benyttes til at nedbringe of-

fentlig gæld og genopbygge finanspolitiske buffere, alt imens offentlige inve-

steringer mhp. at styrke vækstpotentialet prioriteres i nogle EU-lande. Rådet

understreger, at en række EU-lande er langt fra deres mellemfristede budget-

mål og skal sikre overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet erkender,

at nogle EU-lande overopfylder deres mellemfristede budgetmål og kunne

bruge deres gunstige budgetmæssige situation til at styrke den indenlandske ef-

terspørgsel og vækstpotentialet yderligere, under hensyntagen til landespeci-

fikke forhold og de fælles finanspolitiske regler.



Rådet er enig i, at det er afgørende at forbedre kvaliteten og sammensætnin-

gen af de offentlige finanser, og at reformer af den offentlige administration

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

kan lede til betydelige besparelser. Rådet er enig i, at øget gennemsigtighed og

effektivitet kan bidrage til at genoprette tilliden til skattesystemerne og styrke

skatteopkrævningen. Rådet understreger, at regelmæssige budgetanalyser kan

bidrage til at forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige udgif-

ter.

B) Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2018

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 23. januar 2018 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



Rådet deler generelt Kommissionens horisontale analyse af makroøkonomiske

ubalancer i EU og euroområdet. Rådet bifalder den gradvise nedbringelse af

ubalancer, men noterer sig, at der fortsat er risici relateret til ubalancer. Rådet

understreger, at der er behov for at fortsætte arbejdet med at nedbringe eks-

terne ubalancer. Reduktionen af offentlig og privat gæld pågår, men der er

forskel på indsats og resultater EU-landene imellem. Situationen i banksekto-

ren er forbedret, men der er fortsat udfordringer, herunder særligt ift. høje be-

holdninger af misligholdte lån i nogle lande. Opsvinget er fortsat karakterise-

ret af vækst i totalfaktorproduktiviteten, som ligger under niveauet fra før kri-

sen. Der ses tegn på overophedning i lyset af fx udviklingen i huspriser i et

stadigt stigende antal lande. Derfor understreger Rådet, at reformindsatsen

skal fortsætte for at sikre et varigt opsving og fortsat nedbringelse af ubalan-

cer.



Rådet er enig i, at EU-lande med betalingsbalanceunderskud eller høj ekstern

gæld skal tage yderligere tiltag mhp. at styrke konkurrenceevnen og forebygge

uholdbar lønvækst. EU-lande med betalingsbalanceoverskud bør understøtte

rammebetingelser, der kan medvirke til at fremme lønvækst under hensynta-

gen til arbejdsmarkedsparterne, samt implementere tiltag der fremmer investe-

ringer og understøtter indenlandsk efterspørgsel og vækstpotentialet.



Rådet er enig i behovet for yderligere dybdegående analyse af de 12 lande, der

oplevede ubalancer i 2017 mhp. at bedømme, hvorvidt der fortsat er ubalan-

cer. Rådet noterer sig, at der fortsat er udfordringer i en række EU-lande, der

ikke udpeges til dybdegående analyse, og at der er behov for fortsat at overvå-

ge og identificere risici for opbygning af nye ubalancer.



Rådet understreger behovet for at fokusere på de mest presserende og alvorli-

ge udfordringer, alt imens der skelnes mellem EU-landenes forskellige situati-

oner mhp. at identificere klare landespecifikke prioriteter for indsatsen med at

nedbringe ubalancer. Rådet fremhæver, at der i vurderingen af makroøkono-

miske ubalancer skal tages højde for risici for potentielle negative spill-over ef-

fekter i euroområdet og EU. Rådet understreger, at makroubalanceproceduren

bør benyttes til sit fulde potentiale, herunder med den korrigerende arm, hvor

nødvendigt.



Rådet understreger behovet for fortsat løbende at opdatere metoder og værk-

tøjer samt scoreboardet for at kunne identificere nye ubalancer samt videre-

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18



udvikle forståelse af, hvad der driver ubalancer og tilknyttede spill-over effek-

ter.

Rådet finder, at den specifikke overvågning, som gennemføres for EU-lande

med ubalancer, hjælper til at fremme effektive tiltag til at nedbringe ubalan-

cerne.

Rådet henviser til Kommissionens rapporter ifm. den specifikke overvågning

af EU-lande med ubalancer og udtrykker bekymring ift. Kommissionens vur-

dering af, at reformindsatsen er aftagende, herunder også i lande med store

ubalancer. Rådet understreger, at EU-landene bør benytte den økonomiske

fremgang til at gennemføre reformer, herunder nedbringelse af høje gældsni-

veauer.

Rådet opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i den speci-

fikke overvågning under makroubalanceproceduren, og opfordrer EU-landene

til at gennemføre tiltag identificeret i den specifikke overvågning, der adresse-

rer de konkrete ubalancer.

C) Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017

ECOFIN vil på mødet 23. januar også vedtage økonomisk-politiske anbefalinger

til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil være

en del af baggrunden for eurolandenes reform- og stabilitetsprogrammer og de

landespecifikke anbefalinger for de enkelte eurolande, der ventes offentliggjort i

maj 2018.

Der ventes enighed om anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med

Kommissionens udkast af 22. november med flg. hovedelementer:



Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der fremmer holdbar og

inklusiv vækst og sikrer robuste økonomier og konvergens. Eurolandene bør

uddybe det indre marked og benytte opsvinget til at gennemføre reformer, der

øger produktiviteten og vækstpotentialet, sikre velfungerende institutioner,

forbedre erhvervsklimaet, fjerne barrierer for investeringer og mindske ulig-

hed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud bør sikre tilbageholdenhed i

lønudviklingen og forbedre konkurrenceevnen, mens eurolande med høje be-

talingsbalanceoverskud bør fremme lønvækst under hensyntagen til arbejds-

markedets parter og prioritere tiltag, der styrker den indenlandske efterspørg-

sel og vækstpotentialet.



Eurolandene anbefales at sikre en overordnet neutral finanspolitik i euroom-

rådet. Eurolandene bør føre en balanceret finanspolitik, der både sikrer hold-

barhed og gældsreduktion, hvor nødvendigt, samt understøtter genopretnin-

gen alt imens reglerne i Stabilitets og Vækstpagten respekteres. Eurolandene

skal benytte de forbedrede konjunkturer til at opbygge finanspolitiske buffere,

og fortsætte med at styrke vækstpotentialet. Eurolandene skal gennemføre

tiltag, der understøtter investeringer og forbedre kvaliteten og sammensætnin-

gen af de offentlige finanser. Eurolandene anbefales endvidere at sikre fair og

vækstvenlige skattesystemer og bekæmpe skatteundgåelse.



Eurolandene anbefales at fremme jobskabelse, sikre lige muligheder og adgang

til arbejdsmarkederne, rimelige arbejdsvilkår og forbedre de sociale forhold.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18



Eurolandene bør i den forbindelse bl.a. prioritere at øge arbejdsmarkedernes

fleksibilitet, forbedre uddannelsessystemerne, sikre velfungerende sociale sik-

ringssystemer, forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik samt sikre skatteom-

lægninger, der sænker skatten på arbejde, herunder særligt for lavindkomst-

grupper.

Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunionen,

herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for bank-

unionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eurolande-

ne bør også nedbringe beholdninger af misligholdte lån og reducere private

gældsniveauer, hvor relevant. Endvidere bør eurolandene styrke integrationen

af kapitalmarkederne.

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det indre

marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.

Rådskonklusionerne vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefa-

lingerne til euroområdet som helhed forberedes fortsat på teknisk niveau frem til

ECOFIN, og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2018 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for

DER’s generelle økonomisk-politiske

retningslinjer i konklusionerne

fra topmødet 22.-23. marts 2018. På baggrund af disse udarbejder EU-landene

deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionen offentliggør i februar én samlet økonomisk analyse og vurdering

af hvert enkelt EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af

landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegå-

ende analyser for de 12 lande, der blev udpeget i varslingsrapporten 2018. ECO-

FIN skal på baggrund af de dybdegående analyser i foråret tage stilling til den vi-

dere håndtering af lande med ubalancer. ECOFIN vil kunne vedtage anbefalinger

om ubalancer som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger

under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter ubalan-

cernes karakter. Kommissionen vil efter landenes offentliggørelse af stabilitets-

eller konvergensprogrammer i foråret også foretage en vurdering af disse, herun-

der i lyset af de konstaterede ubalancer.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed skal efter godkendelse på ECOFIN i

januar tiltrædes på DER 22.-23. marts, hvorefter de formelt vedtages af Rådet.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed vedtages alene af eurolandene (og

gælder kun eurolandene).

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj og be-

handles i EPSCO og ECOFIN hhv. 21. juni og 22. juni. DER forventes herefter

28.-29. juni at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter

ECOFIN formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det om-

fang det bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk

stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene, samt sikrer

gode rammevilkår for investeringer og for erhvervslivet i øvrigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. vækstunder-

søgelsen og varslingsrapporten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, som overordnet ligger på linje med Kommissionens udkast af 22. november

2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generel rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækstundersø-

gelse og konklusionerne i varslingsrapporten.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører en ambitiøs reform- og

konsolideringsdagsorden. Det er vigtigt at udnytte konjunkturfremgangen til at

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

gennemføre økonomiske reformer, der kan styrke arbejdsudbud og grundlaget for

varig vækst, og sikre sunde og holdbare offentlige finanser, således at der i højere

grad end i tidligere opsving opbygges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbage-

slag og konjunkturmedløbende finanspolitik undgås.

Regeringen støtter og lægger generelt vægt på en troværdig og konsistent imple-

mentering af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalancepro-

ceduren som led i det europæiske semester for 2017.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse, varslingsrapport og euroområdeanbefalinger for 2018 forud for ECOFIN

5. december 2017.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt anbefalingerne til euroområdet

som helhed blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Finansudvalg i forbindelse med samrådet 8. december 2017 som led i de to ud-

valgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Dagsordenspunkt 4: Status for Rådets handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

1. Resumé

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af misligholdte lån i EU-

landene. Kommissionen har efterfølgende annonceret, at man i foråret 2018 vil offentliggøre en

pakke med en række tiltag, som skal følge op på handlingsplanen. Bankunionens Fælles Til-

synsmekanisme (SSM), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Det Europæiske

Systemiske Risikoråd (ESRB) og Den Europæiske Centralbank (ECB) er ligeledes undervejs

med tiltag, der implementerer handlingsplanen. På ECOFIN 23. januar 2018 ventes der gjort

status på fremskridtene.

Regeringen støtter generelt handlingsplanen og tiltag til nedbringelse af mængden af misligholdte

lån i EU. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at alle tiltag på EU-plan og på nationalt

plan overholder statsstøttereglerne og bankkrisedirektivet (BRRD). De øvrige EU-lande støtter

ligeledes generelt arbejdet med at nedbringe mængden af misligholdte lån i EU-landene.

2. Baggrund

I flere EU-lande, særligt i Syd- og Østeuropa, er kreditinstitutterne bl.a. som følge

af finanskrisen tynget af en høj andel misligholdte lån

(NPL

–

Non Performing Lo-

ans), jf. figur 1.

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået i den rigtige retning,

med støt faldende niveau af NPL,

jf. figur 2.

Figur 1

NPL i udvalgte EU-lande, Dec14-Juni17.

Figur 2

EU gns. for NPL Dec14-Juni17

GR PT

dec-14

jun-15

HU RO

dec-15

7,0

6,0

5,0

4,0

1,0

3,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

dec-14

maj-15

okt-15

mar-16

aug-16

jan-17

0,0

jun-17

jun-16

dec-16

jun-17

Anm.: NPL er defineret som andelen af misligholdte lån, som procent af alle udestående lån.

Kilde: EBA risk dashboard Q2 2017

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket

med at betale et aftalt afdrag.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

En høj mængde NPL i banksystemerne kan bl.a. lægge en dæmper på udlån til

sunde virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt) og med-

føre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabi-

litet, og dermed øge sandsynligheden for behov for offentlig intervention i bank-

sektoren, fx til afvikling af et nødlidende kreditinstitut. Desuden kan høje andele

af NPL gøre det sværere for centralbankerne at styre inflationen med deres pen-

gepolitiske instrumenter, fordi svækkede kreditinstitutter i mindre grad reagerer på

centralbankernes renteændringer gennem ændringer i kreditgivningen. Derudover

er den europæiske banksektor generelt integreret på tværs af hele EU. NPL er

derfor både en national udfordring, en udfordring for bankunions-landene og en

sag af relevans for hele EU. ECOFIN vedtog derfor 11. juli 2017 en rapport om

NPL-problemet og en handlingsplan for håndtering af denne i EU-landene.

Handlingsplanen lægger op til en indsats, som både skal nedbringe mængden af

eksisterende NPL og forebygge opbyggelsen af nye NPL, særligt med tiltag på flg.

områder: 1) Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL

hos tilsynsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres

håndtering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm., 2) Erfaringsde-

ling med og reformer af nationale insolvensregimer og andre (udenretlige) proce-

durer, herunder mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkur-

ser. Dette for at debitorer og langsomme juridiske processer ikke blokerer for, at

kreditinstitutter hurtigt kan få afklaring og udbetaling af (den relevante andel af)

deres tilgodehavende og få nedskrevet eventuelle tab, så mængden af NPL ned-

bringes, 3) styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne for-

bedres for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer (evt. også

til offentlige afviklingsselskaber), som bedre kan håndtere risikoen ved lånene. 4)

Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere ikke-

levedygtige banker, men uden konkrete tiltag knyttet op herpå i handlingsplanen.

Rådet opfordrer i handlingsplanen de relevante institutioner, herunder Kommissi-

onen, til at tage konkrete skridt mhp. implementering af planen.

Kommissionen annoncerede som opfølgning på handlingsplanen i sin meddelelse

af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen, at man i foråret 2018 vil

offentliggøre en pakke med konkrete initiativer møntet på håndtering af NPL og

opfølgning på Rådets NPL-handlingsplan.

ECOFIN ventes 23. januar 2018 at gøre status på fremskridtene med NPL-

handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionen indikerer i meddelelsen af 11. oktober 2017, at pakken, som

kommer i foråret 2018, vil indeholde følgende foranstaltninger:



En skabelon

(”blueprint”) –

baseret på hidtidige landeerfaringer

–

for ind-

retning af

”asset management companies” (en slags ”dårlige banker”)

der

kan overtage og administrere håndteringen af NPL fra kreditinstitutterne.

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18



Tiltag til videreudvikling af et sekundært marked for NPL, som bl.a. sigter

mod at gøre det nemmere at sælge og overføre NPL mellem banker og in-

vestorer generelt.

Tiltag, der skal øge beskyttelsen af sikrede kreditorer (dvs. kreditorer, som

har ydet lån med sikkerhed) ifm. insolvens og restrukturering, således at

kreditorer hurtigt og effektivt kan få adgang til de aktiver, der er stillet

som sikkerhed og evt. nedskrive tilgodehavender, der ikke kan dækkes.

Udførelsen af en benchmarking af nationale regimer for indkrævning af

NPL,

for dernæst at finde en form for fælles ”best-practice” metode,

som

sikrer effektive indkrævningsprocesser.

Kommissionen vil også fremlægge en rapport og

–

om nødvendigt

–

kon-

krete lovgivningsforslag vedr. styrkede krav til kreditinstitutters kapitalbe-

holdning, møntet på at håndtere NPL. Det kan potentielt være krav om

minimumshensættelser ved udstedelsen af nye lån, som skal kunne dække

eventuelle fremtidige tab ved misligholdelse af disse lån. Kommissionen

vil også overveje at introducere en fælles definition af misligholdte ekspo-

neringer.

Nye tiltag til forbedret adgang til og harmonisering af data vedr. NPL.

Dette er rettet mod at gøre markedet for NPL mere gennemsigtigt og der-

ved åbne for flere aktører, der kan aftage NPL.

Derudover nævner Kommissionen i meddelelsen bl.a., at Kommissionen i 2016

fremsatte forslag til et direktiv om forebyggende rekonstruktion og mulighed for en

”ny chance”

(insolvensdirektiv), som har til formål at lette processen med gældssa-

nering, insolvensbehandling og forebyggende rekonstruktion på tværs af EU. Tekni-

ske forhandlinger om direktivet pågår i Rådet i regi af retlige og indre anliggender.

Udover Kommissionens konkrete pakke ventes der i den kommende tid også initia-

tiver fra andre relevante EU-institutioner, herunder bankunionens Fælles Tilsynsme-

kanisme (SSM), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske

Centralbank (ECB).

Tabel 1

giver et overblik over tiltag i handlingsplanen og status

på opfølgningen herpå.

KOM(2016) 723 final

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan

Element i handlingsplanen

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin fortolk-

ning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapitalkravsdirektivet

(CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes beføjelser til at stille krav

til bankers hensættelser på NPL (da der er uklarhed herom).

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en

rapport om den foreløbige implementering af SSM,

hvori Kommissionen giver sin fortolkning af den relevan-

te EU-lovgivning for tilsynsmyndighederne ift. bl.a. NPL.

Status

Kommissionen opfordres til, i regi af den igangværende revision af

CRD IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje at stille

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til hensættelser på

nye NPL.

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsynsmyndigheder,

fra udgangen af 2018, at implementere en tilpasset version af de

Udestår

offentliggjorte NPL-vejledninger (for de største banker under

SSM’s direkte tilsyn) også

for mindre banker i bankunionen.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende generelle

vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL samt deres udlåns-

standarder, vedr. fx vurderinger af kreditværdighed, bankernes

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018

interne processer og transparens ifm. långivning osv.

EBA’s

vejledning vil svare til SSM’s (jf. ovenfor),

men skal gælde for

alle

banker i hele EU

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfordres til, inden

Udestår

udgangen af 2018, at udvikle makroprudentielle tiltag til at fore-

bygge systemisk opbygning af NPL i EU-landenes banksystemer.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at offentlig-

gøre detaljerede resultater af den igangværende benchmarking

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

øvelse af EU-landenes insolvens-regimer, samt at styrke fokus på

insolvens-reformer i det europæiske semester.

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for at forbed-

re beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kreditorer der har

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

udstedt lån med sikkerhed.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at foretage

gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinandens insolvens-

regimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage vejlednin-

ger om, hvilke informationer, banker bør have til rådighed om

deres lån, dvs. vejledninger om data-kvalitet internt i bankerne.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet.

Udestår

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til, inden

udgangen af 2018, at implementere styrkede offentliggørelseskrav

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018.

til banker ift. information om kvaliteten af bankernes aktiver,

herunder deres misligholdte lån.

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018.

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen

opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå tiltag, der kan

styrke data-infrastrukturen for sekundære markeder for NPL,

herunder at overveje oprettelsen af såkaldte platforme, hvor der

kan købes og sælges NPL.

Kommissionen opfordres til, sammen med andre relevante EU-

institutioner, inden udgangen af 2017, at udarbejde en skabelon

med principper for

”asset management companies”,

i overens-

stemmelse med statsstøttereglerne og med den EU-

lovgivningsmæssige ramme på området, herunder BRRD

som,

for at beskytte skatteborgerne, bl.a. begrænser myndighedernes

muligheder for at indskyde offentlige midler i banker, som ikke er

under afvikling, herunder gennem køb af dårlige lån.

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt

”Anacredit”, om et datasæt, der skal indeholde detalje-

ret information om individuelle banklån i eurozonen.

Dataindsamlingen ventes at begynde i september 2018.

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at udvikle

en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barrierer for at banker

kan skille sig af med deres NPL, samt fjerne barrierer for at andre Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018

banker og ikke-banker (fx specialiserede investeringsfonde)

derefter må købe og eje disse NPL.

Kilde: Finansministeriet og Erhvervsministeriet

BRRD foreskriver, at

private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig støtte (”bail-in”).

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. I det

omfang handlingsplanen udmøntes i konkrete initiativer kan disse få lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Der tages stilling til eventuelle lovgivningsmæssige konse-

kvenser, når der måtte foreligge konkrete forslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En

reduktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at mindske usikkerhe-

den ift. den finansielle stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed

bidrage til at understøtte en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i

de lande, som er hårdest ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre

EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren, primært i de lande som er hårdest ramt af NPL-problemer, men

også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Statusorienteringen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. Der ventes umid-

delbart en begrænset drøftelse, da der alene er tale om en status, og da Kommissi-

onens konkrete forslag endnu ikke foreligger. EU-landene støtter generelt arbejdet

med handlingsplanen og nedbringelse af NPL, men der kan være forskellige hold-

ninger til de konkrete midler (herunder ift. kapitalkrav, statsstøtteregler og

BRRD), som kan give sig til udtryk, når Kommissionen fremlægger sine konkrete

forslag i foråret 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter over-

ordnet Rådets handlingsplan. Regeringen støtter, at især de EU-lande, der har

størst NPL-problemer, aktivt søger at få løst disse. Regeringen støtter generelt

Rådsmøde nr. 3592 (økonomi og finans) den 23. januar 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 23/1-18

også relevante initiativer på EU-plan, der kan bidrage til at sikre, at der i hele EU

er gode rammer for at håndtere de nuværende NPL-problemer, samt forebygge en

eventuel fremtidig ophobning af NPL. Det kan fx være ved at sikre, at der i alle

EU-lande er hensigtsmæssigt indrettede og velfungerende insolvens-regimer.

Der tages stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes. Fra regerin-

gens side lægges der i den forbindelse vægt på, at nye initiativer har merværdi, er

proportionale og er baseret på tilstrækkelige konsekvensanalyser. Regeringen læg-

ger stor vægt på, at alle tiltag på EU-plan og på nationalt plan skal overholde stats-

støttereglerne og BRRD.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 11. juli 2017 med henblik på orientering. Der henvises til sam-

lenotat oversendt 29. juni 2017.