Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3607 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-37

Fiskeriafdelingen

13. marts 2018

_______________________________________________________

SAMLENOTAT, revideret

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018

____________________________________________________

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det

vestlige Middelhav

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 115

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

(EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

marts, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2018) 119

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets

økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007,

(EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr.

850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr.

812/2004 og (EF) nr. 2187/2005

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

marts 2018, men forventes vedtaget snarligt

KOM (2016) 134

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

________________________________________________________

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

flerårig plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det

vestlige Middelhav

KOM (2018) 115

________________________________________________________

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

flerårig plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 115 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskeriet, der

udnytter demersale bestande i det vestlige Middelhav.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.

marts 2018 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

3. Formål og indhold

De fleste kommercielle fiskebestande i det vestlige Middelhav udnyttes

langt ud over de målintervaller for fiskeridødelighed, som er forenelige

med at nå målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (Fmsy), idet over 80

% af de vurderede bestande overfiskes i dette område. Fiskeri efter

demersale arter i det vestlige Middelhav forvaltes i øjeblikket gennem

nationale forvaltningsplaner.

Dette forslag tager sigte på at løse problemet med de høje niveauer af

overfiskeri og den ineffektive lovgivningsramme ved at indføre en flerårig

plan på EU-niveau. Forslaget har som formål at bidrage til opfyldelsen af

den fælles fiskeripolitiks målsætninger, navnlig målsætningen om at nå og

opretholde det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) for de berørte

bestande og opstille en ramme for forvaltningsforanstaltninger, herunder

med henblik på implementering landingsforpligtelsen.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Forslaget omfatter en række demersale bestande, herunder kulmule, rød

mulle, jomfruhummer, visse typer rejer m.v.

Forslaget indeholder mål om MSY i form af fiskeridødelighedsintervaller

i henhold til den fælles fiskeripolitik, en fiskeriindsatsordning, rammer for

forvaltningsforanstaltninger, herunder med henblik på implementering af

landingsforpligtelsen m.v.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes

behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

administrative konsekvenser.

Forslaget vurderes

ikke at have konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt stiller medlemslandene sig positivt over for forslaget, om end

forslaget også omfatter en række komplicerede spørgsmål.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af et forslag

til en flerårig plan for demersale bestande i det vestlige Middelhav.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri,

herunder at forvaltningsforanstaltninger som generelt princip fastsættes på

grundlag af videnskabelig rådgivning og med henblik på at nå

målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til

reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet

i fastsættelsen af fiskerimuligheder.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Regeringen vil arbejde for, at reglerne i de flerårige forvaltningsplaner

generelt er enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive, og i tråd med

EU’s fiskerikontrolpolitik.

Endelig lægger regeringen vægt på, at fiskeriforanstaltninger og

kontrolforanstaltninger og eventuelle særlige foranstaltninger til

beskyttelse af de omfattede bestande er baseret på en videnskabelig

rådgivning, og at der er sammenhæng mellem mål og midler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

(EU) 2018/120 blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder

for tobis

KOM (2018) 115

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EU) 2018/120. Formålet med forslaget er blandt andet at fastsætte

TAC´er

for tobis for 2018 og at fordele EU´s rådighedsmængder til medlemsstaterne

(kvoter) for fiskeriet efter tobis. Forslaget indeholder også visse andre tekniske elementer.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 119 fremsendt forslag til Rådets

forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2018/120 for så vidt

angår visse fiskerimuligheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

marts, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

3. Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2017 politisk enighed om

en forordning med fastsættelse af fiskerimuligheder for 2018 i EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande og for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande.

Forslaget om tilpasning af forordningen om fiskerimulighederne for 2018

indeholder flere elementer, herunder fastsættelse af fiskerimuligheder for

tobis.

Tobis

Forordningen om fiskerimuligheder for 2018 indeholdt som ventet ikke

TAC´er for tobis for fiskerisæsonen 2018, da den videnskabelige

rådgivning ikke forelå. Forslaget indeholder derfor blandt andet TAC´er

og kvoter for tobis i de 7 forvaltningsområder for 2018, der er baseret på

rådgivningen, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

offentliggjorde den 23. februar 2018. Tobissæsonen forudsættes ifølge

forordningen om fiskerimuligheder nr. 2018/120 påbegyndt den 1. april

2018.

Rådgivningen gives pr. område for følgende områder:

Rådgivningen fra ICES blev offentliggjort den 23. februar 2018. ICES

rådgiver om følgende TAC for tobis for hvert af de 7 forvaltningsområder:

Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 134.461

tons

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Område 2r (EU farvande i centrale østlige Nordsø og Skagerrak):

Moniteringskvote på 5.000 tons

Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 108.365

tons

Område 4 (central-vestlige Nordsø): 59.345 tons

Område 5r (revideret område) (Viking og Bergen Bank i norsk

zone i Nordsøen): 0 tons

Område 6 (Kattegat): 175 tons

Område 7r (revideret område) (Shetlandsområdet): 0 tons.

Til sammenligning rådgav ICES om følgende TAC for tobis for hvert af

de 7 forvaltningsområder for 2017:

Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 255.956

tons

Område 2r (EU farvande i centrale østlige Nordsø og Skagerrak):

175.941 tons

Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 74.176

tons

Område 4 (central-vestlige Nordsø): 54.043 tons

Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0

tons

Område 6 (Kattegat): 175 tons

Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.

Forslaget indeholder

TAC’er og kvoter for tobis i de forvaltningsområder,

som ligger i EU-zone, for 2018 som følger:

Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 134.461

tons

Område 2r (EU farvande i centrale østlige Nordsø og Skagerrak):

5.000 tons (moniteringskvote)

Område 3r (EU-farvande i Nordsøen og Skagerrak): 8.669 tons

Område 4 (Central-vestlige Nordsø): 59.345 tons

Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0

tons

Område 6 (Kattegat): 175 tons

Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.

Den samlede TAC for tobis udgør således 207.650 tons. Danmarks

kvoteandel er ca. 94 % af EU-TAC’en.

Øvrige elementer

Kommissionen har endvidere fremlagt et supplerende non paper, der

indeholder visse mindre tekniske elementer. Blandt disse kan fremhæves

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

en justering af kvoteområdet for lange i Skagerrak, så det ikke længere

omfatter norsk zone. Endvidere er der en reduktion af TAC for torsk i

Barentshavet, som ved en fejl var sat for højt ved rådsmødet i december,

så den afspejler EU’s aftale med Norge herom.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

administrative konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Danske fiskeres samlede kvote for tobis fra sæsonens

begyndelse (”initialkvote”)

var i 2017 på ca. 458.500 tons. Der foreslås en

samlet reduktion i fiskerimulighederne for tobis for 2018, der dermed

forventeligt vil indebære en reduktion i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.

Fiskerimulighedernes

størrelse

har

selvsagt

også

afledte

erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har inden rådgivningen forelå anført følgende

bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) anførte, at man afventede

rådgivningen. Det blev nævnt, at man havde visse bekymringer i forhold

til forventningerne til område 2r. Endvidere var der behov for at finde en

pragmatisk løsning vedrørende afgrænsningen mellem 2r og den meget

lille del af 3r, der ligger i EU-farvand. DFPO bemærkede, at det var vigtigt,

at kvoterne var på plads, så fiskeriet kunne starte den 1. april 2018.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede generelt

DFPO’s bemærkninger.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Marine Ingredients Denmark (MID) støttede også bemærkningerne fra

DFPO, idet det blev nævnt, om der eventuelt ville være mulighed for et

realtidsmoniteringsfiskeri i område 2r.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at opnå bred støtte fra medlemslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at TAC for tobis fastsættes i overensstemmelse med

rådgivningen fra ICES. Regeringen lægger vægt på, at TAC fastsættes

hurtigst muligt, så fiskeriet kan påbegyndes den 1. april 2018 i de områder,

hvor dette er forudset.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notat er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

________________________________________________________

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer

ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.

1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000,

(EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005

KOM-dokument 2016(134)

________________________________________________________

Revideret notat

1. Resumé

Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som bestemmer, hvordan og

hvor fiskerne må fiske. Målsætningen er at regulere den fangst, der kan blive fanget ved

en given fiskeriindsats og at begrænse påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri.

Forslaget tager sigte på at optimere de tekniske foranstaltningers bidrag til realiseringen

af målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik. Forslaget understøtter principperne om

regionalisering i den nye fælles fiskeripolitik og skaber øget fleksibilitet i regeldannelsen

ved at være udformet som en rammeforordning, der indeholder de overordnede mål og

generelle principper for de tekniske regler, der skal danne basis for lige rammevilkår

(”level playing field”) på tværs af hele EU, mens de detaljerede regionale

tekniske regler

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

kan ændres i en regional procedure. Med forslaget forventes en gennemgribende

forenkling af de eksisterende regler om tekniske foranstaltninger, der i dag er meget

detaljerede og fastsat i mere end 30 forordninger. Beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU vurderes at forblive uændret med vedtagelse af forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 134 af 11. marts 2016 fremsendt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af

fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af

tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr.

1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF)

nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og

(EF) nr. 2187/2005. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den

14. marts 2016 fra Rådssekretariatet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj

2017, hvor Rådet vedtog generel indstilling.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.

marts 2018, men ventes vedtaget snarligt.

Formandskabet påbegynder inden længe trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet og Europa-Kommissionen om forslaget.

3. Formål og indhold

Som led i gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik har

Kommissionen iværksat en revision af de grundlæggende regelsæt inden

for den fælles fiskeripolitik. Dette forslag er et led i denne revision.

Regelsættene for tekniske foranstaltninger har hidtil været fastsat i en lang

række forordninger, ændringer hertil og gennemførelsesbestemmelser.

Der er i dag over 30 forordninger med tekniske foranstaltninger, som

finder anvendelse på EU's havområder og de farvande uden for EU, hvor

EU-fartøjer fisker.

Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget gennemført en

evaluering af det eksisterende regelsæt og gennemført en offentlig høring

om udformningen af de fremtidige regler. Evalueringen viste, at de

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

gældende tekniske foranstaltninger for en stor dels vedkommende ikke har

opfyldt de mål, der var fastsat i den tidligere fælles fiskeripolitik i Rådets

forordning 2371/2002. Den generelle opfattelse er, at foranstaltningerne

er komplicerede og ineffektive, at strukturen og vedtagelsesprocedurerne

er ufleksibel og tung, og at der mangler interessentinddragelse i

beslutningsprocessen. Det konkluderes også, at den nuværende

lovgivningsstruktur fortsat vil være utilfredsstillende set i lyset af de

udfordringer, der følger af grundforordningen for den nye fælles

fiskeripolitik.

Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som

bestemmer, hvordan og hvor fiskerne må fiske. Målsætningen er at

regulere den fangst, der kan blive fanget ved en given fiskeriindsats og at

begrænse påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri.

Reglerne om tekniske foranstaltninger er således en integreret del af det

samlede regelsæt, der skal bidrage til at realisere de overordnede mål i

reformen af EU's fælles fiskeripolitik i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 1380/2013 (”Grundforordningen”) om at fiske efter

princippet om maksimalt bæredygtig udbytte (MSY) og med en gradvis

udfasning af udsmid og reduktion af uønskede fangster, og at fiskeriet

foregår i overensstemmelse med de mere overordnede miljøhensyn ved at

begrænse fiskeredskabernes påvirkning på økosystemet mest muligt.

Foranstaltningerne kan blandt andet omfatte:

Foranstaltninger, der regulerer anvendelse af fiskeredskaber.

Foranstaltninger, der regulerer udformningen af de redskaber, der

anvendes.

Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

Foranstaltninger, der fastlægger geografiske og tidsmæssige

begrænsninger for fiskeriet for at beskytte særlige store forekomster

af unge fisk og gydefisk.

Foranstaltninger for at modvirke påvirkningen af fiskeri på sårbare

arter og beskyttede områder af hensyn til særligt sårbare arter.

Selv om forslaget hovedsageligt tager sigte på en ændring af den

forvaltningsstruktur, som de tekniske foranstaltninger indgår i, snarere end

en omfattende ændring af selve foranstaltningerne, vil den større

fleksibilitet og de incitamenter til selektivt fiskeri, som det indfører,

bevirke, at de tekniske foranstaltninger får større effekt og dermed

bidrager til realiseringen af målene i den nye fælles fiskeripolitik.

Fangsterne vil med tiden blive optimeret, fordi der kan fanges større fisk,

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

og fiskeriets negative indvirkning på havets økosystem vil blive mindre

som følge af mere ansvarlige fangstmetoder.

Forslaget er udformet som en rammeforordning, der indeholder de

overordnede mål og generelle principper for de tekniske regler, som skal

danne basis for lige rammevilkår (”level playing field”) på tværs af hele

EU, mens de detaljerede regionale tekniske regler kan ændres i en regional

procedure. Modellen understøtter dermed princippet om regionalisering i

den nye fælles fiskeripolitik. Kommissionen vurderer, at denne model er

den bedst egnede til at opfylde de opstillede mål og giver den bedste

garanti for, at bevarelsesmålene fortsat vil blive opfyldt samtidig med, at

regionaliseringsprocessen skrider frem.

Forslaget indeholder

generelle bestemmelser

om anvendelsesområdet, de

overordnede og de specifikke mål samt de målsætninger, der er knyttet til

de generelle og specifikke mål, og som er udtrykt som niveauet af

uønskede fangster. Der foreslås blandt andet kvantitative mål om, at

fangster af fisk under mindstemålene maksimalt må udgøre 5 % af

fangsterne. Forslaget indeholder desuden begrænsninger på omfanget af

bifangster af følsomme arter, bestemmelser om begrænsning af størrelsen

af områder på havbunden, som i væsentlig grad påvirkes af fiskeriet, samt

principper for god forvaltning og definitioner. Definitionerne vedrører

hovedsageligt fiskeredskaber og fiskeri og er fælles for alle regioner.

Videre er der en række

fælles tekniske regler,

der på nuværende tidspunkt er

fastsat i alle de vigtigste tekniske forordninger, og som gælder for alle

havområder og betragtes som de facto permanente, eftersom det ifølge

Kommissionen ikke er nødvendigt eller berettiget at ændre dem. Disse

omfatter

forbud mod redskaber og praksisser, herunder forbud mod salg af

marine arter, der er fanget med bestemte redskaber,

generelle restriktioner for anvendelsen af trukne redskaber og

betingelserne for deres anvendelse (omfatter fangstposens

grundlæggende konstruktion og tilladte anordninger til fastgørelse på

fiskeredskaber),

restriktioner for anvendelsen af faststående garn og drivgarn,

foranstaltninger til beskyttelse af følsomme arter (for eksempel

havpattedyr, havkrybdyr og havfugle) og levesteder og sårbare

økosystemer (for eksempel koldtvandskoralrev), herunder dem, der

er opført i habitatdirektivet 92/43/EØF og

fuglebeskyttelsesdirektivet 2009/147/EF,

bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser (definition, mål og

anvendelse af fisk, som er mindre end disse størrelser) og

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

fælles foranstaltninger med henblik på at reducere udsmid (forbud

mod highgrading og slipning af fangster og beskyttelse af arter, der

ikke er omfattet af fangstbegrænsninger).

I forlængelse af de fælles tekniske regler fastsættes i bilag detaljerede

regionale

regler

maskestørrelser,

bevarelsesmæssige

mindstereferencestørrelser, lukkede områder eller områder med

restriktioner for at beskytte ungfisk og gydefisk samt andre

regionsspecifikke foranstaltninger, som skal finde anvendelse på regionalt

plan. De gældende regler om forskellige maskemål forenkles betydeligt,

og de detaljerede regler om fangstsammensætning tilpasses.

Der tillægges Kommissionen de fornødne beføjelser til på regionalt plan

at vedtage ændringer af visse af de fælles regler og ændringer af de

regionale regler fastsat i bilagene. Proceduren for vedtagelse af regler på

regionalt niveau følger af grundforordningen for den fælles fiskeripolitik,

hvorefter Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter baseret på

fælles henstillinger fra de regionale grupper af medlemsstater med

interesser i de pågældende områder, for eksempel Scheveningen-gruppen

i Nordsøen og BALTFISH i Østersøen (kaldet ”regional procedure”).

Ændringerne skal ske indenfor nogle fælles rammer, blandt andet skal nye

ændrede regler som minimum være ækvivalente med de regler, de afløser

i relation til udnyttelsesmønstre, niveauet for beskyttelse af sensitive arter,

selektivitet samt sikre, at fangster af uønskede arter holdes under et givent

niveau, og endelig skal der fremlægges videnskabelig dokumentation

herfor.

For så vidt angår forbud mod anvendelse af visse redskaber og

bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, vil disse ifølge forslaget

også gælde for rekreativt fiskeri.

Forslaget indeholder tillige tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i

visse farvande uden for EU's farvande, herunder en bemyndigelse til

Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende detaljerede

regler med lister over sårbare havøkosystemer samt specifikke tekniske

foranstaltninger gældende for bestemte fiskerier, som er vedtaget af

Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) og

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).

Endelig har forslaget fælles bestemmelser om udførelsen af videnskabelige

undersøgelser, om udsætning og omplantning af marine arter, om

udøvelsen af Kommissionens beføjelser hvad angår de delegerede

retsakter,

udvalgsprocedurerne

med

henblik

på

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

gennemførelsesretsakterne, samt bilag med en liste over forbudte arter,

som, hvis de tages som bifangster, straks skal genudsættes, en liste over

lukkede områder med henblik på at beskytte følsomme levesteder og en

liste over arter, som ikke må fanges med drivgarn.

Rådets generelle indstilling

Rådet opnåede den 11. maj 2017 en generel indstilling. Følgende elementer

i den generelle indstilling kan særligt fremhæves:

Det kvantitative mål om, at fangster af fisk under mindstemålene

maksimalt må udgøre 5 %, ændres til et kvalitativt mål for de tekniske

foranstaltninger om at ’reducere fangsterne under mindstemålene

mest muligt’ i overensstemmelse med grundforordningens mål om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Samtidig er der tilføjet en

henvisning til grundforordningens målsætninger af socioøkonomisk

karakter og om at fremme af det kystnære fiskeri.

På listen over forbudte redskaber gives der mulighed for via den

regionale procedure at tillade redskaber med brug af elektrisk strøm,

hvis det kan dokumenteres, at disse ikke har øget skadelig virkning

for beskyttelsen af de marine biologiske ressourcer end andre

redskaber. Reglerne om anvendelse af det såkaldte ’pulstrawl’ (trawl

med elektrisk strøm) er præciseret, så de nuværende regler

videreføres uændret. Desuden udgår det generelle forbud mod

anvendelse af harpun sammen med brug af iltudstyr eller om natten.

Reglerne om forbud mod fiskeri efter og håndtering af

beskyttelsesværdige og sensitive arter er uændret i forhold til

Kommissionens forslag, men selve listen over arter udgår af dette

forslag og den nuværende liste beholdes i den årlige forordning om

fiskerimuligheder med mulighed for en årlig opdatering.

Mulighederne for at ændre de regionale bilag er lempet, herunder at

nye regler mere generelt skal være ækvivalente i forhold til fordele for

beskyttelsen af de marine biologiske ressourcer.

Mulighederne for at Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt

om implementering af tekniske foranstaltninger vedtaget i regi af

NEAFC og GFCM udgår, og den nuværende

implementeringsmetode med almindelig lovgivningsprocedure

opretholdes.

I de regionale bilag er der foreslået en række detaljerede justeringer af

forslaget om forenkling af kategorierne for de forskellige maskemål,

herunder specifikke

procentsatser for ’direkte fiskerier’ efter de

forskellige arter samt betingelserne knyttet hertil om blandt andet

anvendelse af sorteringsriste og -paneler.

For det rekreative fiskeri skal listen over forbudte redskaber gælde

direkte, mens det i øvrigt overlades til det regionale niveau at

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

fastsætte, hvilke regler der om nødvendigt skal gælde for rekreativt

fiskeri, når det rekreative fiskeri har en betydelig påvirkning i et

givent område, herunder mindstemål og lukkeområder og -perioder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg, vedtog sin

betænkning den 28. november 2017. Betænkningen er godkendt på

Europa-Parlamentets plenarforsamling den 16. januar 2018. Blandt

hovedelementerne i Europa-Parlamentets udtalelse kan fremhæves:

Der skal fastsættes kvantitative mål på regionalt niveau for reduktion

af fangster af fisk under mindstemålene. Det skal ske gennem

delegerede retsakter baseret på fælles henstillinger fra regionale

samarbejder.

Anvendelse af pulstrawl forbydes helt, herunder som et begrænset

forsøgsprojekt.

Listen over ”forbudte arter” forbliver i et bilag, som også foreslået af

Kommissionen.

De tekniske foranstaltninger i forordningen skal også gælde generelt

for rekreativt fiskeri.

Anvendelse af håndholdt harpun og harpun med brug af iltudstyr om

natten forbydes, som også foreslået af Kommissionen.

Der tilføjes krav om bestemte tiltag til beskyttelse af særlige

naturområder og truede arter i overensstemmelse med

miljødirektiverne.

Der gives mulighed for at iværksætte om pilotprojekter med

anvendelse af fuldt dokumenteret fiskeri. Disse projekter kan

omfattet op til 5 % af et flådesegment.

Mulighederne for fastsættelse af regler i regional procedure bliver

sekundære i forhold til regler i forvaltningsplanerne.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Forslaget skønnes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle eller

administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s

budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Forslaget skønnes på længere sigt at have visse positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser. En forenkling og regionalisering af

den tekniske regulering af fiskeriet forventes at fremme anvendelsen af

selektive redskaber og fiskerimetoder. Dette vil medvirke til

implementeringen af landingsforpligtelsen samt bidrage til at opfylde

målet om fiskeri på MSY-niveau og reducere mængden af uønskede

fangster, hvilket igen kan resultere i økonomiske fordele for

fiskerierhvervet som følge af øgede fiskerimuligheder. Samtidig skønnes

det, at en forenkling af reglerne også vil resultere i en vis lempelse i de

administrative byrder for erhvervet.

Forslaget forventes på lang sigt at have en vis positiv virkning for miljøet,

idet en forenkling og regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet

forventes at fremme anvendelsen af mere selektive redskaber og mere

skånsomme fiskerimetoder, og forbedre anvendelsen af mekanismen med

lukkede områder, hvilket vil bidrage til at opfylde målet om et bæredygtigt

fiskeri og reducere mængden af uønskede fangster samt beskyttelse af

følsomme arter og levesteder og sårbare økosystemer.

8. Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og i §7-udvalget

(rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), hvor der indkommet

følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har længe

efterlyst en revision af de tekniske foranstaltninger i den fælles

fiskeripolitik, dels for at få reduceret discard i fiskeriet, dels for at få gjort

reglerne mindre komplekse og dels for i større omfang at skabe mulighed

for, at den enkelte fisker har råderum og incitament til at fiske så selektivt

som muligt.

DFPO finder det derfor positivt, at Kommissionens nu langt om længe

har fremlagt et forslag og at Kommissionen med sit forslag forsøger at

skabe større regionalisering

–

og formodentligt forenkling

– i EU’s

fiskeripolitik. Det er også positivt, at man bestræber sig for at sikre en

rammeforordning, der indeholder generelle principper for de tekniske

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

regler for fiskeriet, der skal danne basis for lige rammevilkår (”level playing

field”) på tværs af hele EU, mens de detaljerede

tekniske regler besluttes

på regionalt niveau.

Efter DFPO’s opfattelse er det absolut begrænset, hvad der bør være af

indhold i en sådan rammeforordning. En rammeforordning skal ikke

indeholde en gentagelse og viderefortolkning af allerede eksisterende

lovtekster, som det desværre faktisk er tilfældet i Kommissionens forslag.

Det er også problematisk, at hvor de nuværende tekniske regler klart har

fokus på fiskeriets indvirkning på fiskebestandene, så forsøger

Kommissionen med sit forslag i større omfang at inddrage

miljøbeskyttelse mere generelt i rammeforordningen og derved gøres

teksten mere kontroversiel. Følgelig må det forventes, at det gør, at

delegering af beslutningskompetence til Kommissionen på en række

centrale emner vil blive centrale i Rådets og Europa-Parlamentets

forhandlinger om forslaget i Bruxelles.

Det er samtidig problematisk, at Kommissionen foreslår, at der fastlægges

egentlige overordnede mål for de tekniske regler, for de tekniske regler bør

alene være at betragte som et redskab til at sikre en bæredygtig udnyttelse

af fiskeriressourcer. Mål i EU’s fiskeripolitik skal fastlægges i

grundforordningen og de relevante forvaltningsplaner, ikke for de enkelte

redskaber i værktøjskassen.

Det er DFPO’s klare opfattelse, at tekniske foranstaltninger,

i det omfang

de er relevante, mest hensigtsmæssigt behandles på regionalt plan i

forbindelse med de relevante forvaltningsplaner og gennem en dialog med

relevante interessenter.

DFPO finder, at det er nødvendigt, at teksten er fremtidssikret, og finder

i den sammenhæng, at mulighederne for at ændre de regionale regler er

for rigide, det gælder også i det seneste formandskabskompromis. DFPO

finder, at der er en lang række punkter, hvor der fortsat er behov for mere

arbejde med teksten. Det gælder blandt andet konkrete regler, som efter

foreningens opfattelse lægger hindringer i vejen for udvikling af mere

selektive redskaber, regler som er uklare, og visse definitioner, som DFPO

finder er uanvendelige. Med hensyn til pulstrawl ønsker DFPO, at reglerne

afspejler den aftale om, hvor i Nordsøen man må fiske med strøm, som

blev indgået i Rådet forud for reformen af den fælles fiskeripolitik. DFPO

tager på det skarpeste afstand fra reglerne om utilsigtede bifangster af

hvaler og havfugle, som anses for en stramning af de gældende regler. Det

understreges også, at brislingekassen skal udgå af teksten.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

I forhold til Østersøen understreges det, at hvis fiskeriet skal have en

chance for at blive udført i overensstemmelse med de gældende

mindstemål, så er det afgørende, at der gives tilladelse til at fiske med en

maskevidde på 110 mm (i stedet for i dag 120 mm) i BACOMA-

sorteringsvinduet. I forhold til Østersøen understreges det også, at det ikke

er tilfredsstillende, at lukningen af gydeområderne i øst opretholdes, men

kan accepteres som led i en aftale om ophævelse af lukkeperioderne i

øvrigt.

Med hensyn til maskemål for sildefiskeri i Nordsøen, Skagerrak og

Kattegat bemærkes det, at det ikke har betydning for selektionen, om

maskemålet nedsættes fra 32 mm til 16 mm, men en beslutning om

maskemål må ifølge DFPO på ingen måde berøre sildebifangstkvoten.

Endvidere har DFPO en række detaljerede tekniske bemærkninger til

blandt andet andre maskemål m.v.

Endelig støtter DFPO forslaget fra Europa-Parlamentets om et

genindføre muligheden for at opjustere de enkelte fartøjers kapacitet som

følge af arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer på fartøjet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) deler generelt

DFPO’s bemærkninger om behovet dels for

at få gjort reglerne mindre

komplekse, dels for i større omfang at skabe mulighed for, at den enkelte

fisker har råderum og incitament til at fiske så selektivt som muligt efter

indførelsen af landingsforpligtigelsen i de pelagiske fiskerier i 2015. DPPO

har i den forbindelse bl.a. generelt anbefalet, at bevarelsesmæssige

mindstereferencestørrelser og mindstemaskebestemmelser for de

pelagiske arter/fiskerier bør fjernes. DPPO understreger også de pelagiske

bestandes særlige karakteristika, herunder at bestandene bevæger sig

mellem flere forvaltningsområder, og finder derfor, at der bør udarbejdes

et særskilt bilag på tværs af alle områder med regler for det pelagiske

fiskeri. DPPO ønsker desuden fjernelse af forbuddene mod fysisk og

kemisk forarbejdning af fisk og mod anvendelse af sorteringsanlæg om

bord på fiskerfartøjer. Endvidere har DPPO fremført en række detaljerede

bemærkninger til de konkrete artikler og bilag.

DPPO deler ligeledes DFPO’s vurdering af rammeforordningens indhold

og beklager, at ambitionsniveauet i Kommissionen og i medlemslandene i

forhold til en gennemgribende forenkling af de tekniske regler har været

langt lavere, end hvad der indledningsvist blev lagt op til, da processen

blev indledt tilbage i 2014.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

DPPO understreger nødvendigheden af at sikre, at forslaget er

fremtidssikret og langtidsholdbar, og at processen derfor ikke bør hastes

igennem. I den forbindelse henviser DPPO særligt til vigtigheden af

behovet for at tage højde for evt. konsekvenser af Brexit, som kan ændre

visse fiskerimønstre og indebære et øget behov for udvikling af nye

fiskerier. Specifikt i forhold til industrifiskeriet og sildebifangstkvoten har

DPPO understreget vigtigheden af at sikre, at de tekniske regler ikke

ændrer på grundlaget for dette fiskeri og den tilknyttede

sildebifangstkvote.

DPPO støtter ligeledes forslaget fra Europa-Parlamentets om et

genindføre muligheden for at opjustere de enkelte fartøjers kapacitet som

følge af arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forbedringer på fartøjet.

Marine Ingredients Denmark (MID) finder det positivt, at der med

forslaget forventes en gennemgribende forenkling af de eksisterende

regler om tekniske foranstaltninger. Det er vigtigt, at der bliver tale om lige

rammevilkår (”level playing field”), hvor regionale

og lokale særregler og

undtagelser undgås. Fiskemel- og fiskeolieindustrien er, såvel i Danmark

som i Europa, en interesseret potentiel opkøber af discardfisk. Konkrete

undtagelser fra discardforbuddet hindrer en fremtidig udnyttelse og

værdioptimering af discardfisk. MID lægger derfor vægt på, at de tekniske

regler understøtter landingsforpligtelsen, discardplanerne og håndteringen

af fanget fisk, så det sikres, at alle fangede fisk, bringes i land, og der sker

en reel markedsdannelse af discardfisk. Foreningen

deler DFPO’s

bekymring i forhold til vigtigheden af at opretholde sildebifangstkvoten.

Endvidere understreger foreningen vigtigheden af en fremtidssikring

blandt andet med henblik på udvikling af nye fiskerier.

Dansk Sportsdykker Forbund (DSDF) har fremsat bemærkninger

vedrørende undervandsharpuner i forslaget. Dansk Sportsdykker Forbund

finder ikke, at den pågældende bestemmelse skal indgå i vedtagelsen af

forslaget. Det er DSDF’s opfattelse, at et generelt forbud er ubegrundet,

og at et eventuelt forbud kan gennemføres som en delegeret retsakt på

baggrund af indstilling fra de regionale samarbejder under

fiskeripolitikken. Dette vil muliggøre en regulering, hvor det er

hensigtsmæssigt og friholde andre områder fra et forbud. DSDF mener,

at det med fiskeripolitikkens regionalisering i danske farvande vil være i

strid med nærhedsprincippet, såfremt EU’s medlemsstater afskæres fra at

regulere området gennem regionalt baserede retsakter.

DSDF bemærker, at der ikke er noget ressourceudnyttelseshensyn, der

giver grundlag for at forbyde jagt med undervandsharpuner. Der er tale

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

om et meget selektivt fiskeri, og fangsterne er helt ubetydelige i de nordlige

EU farvande. Forbundet finder det ikke rigtigt eller rimeligt at blive

sidestillet med stærkt skadelige fiskerier som dynamitfiskeri og fiskeri med

gift. Jagt med undervandsharpuner med dykkerflasker praktiseres i mindre

omfang i Danmark af de godt 10.000 sportsdykkere. Det anslås, at danske

flaskedykkere fanger ca. 5 tons fladfisk (primært skrubber) og 5 tons torsk

per år. Det anføres videre af forbundet, at jagt med undervandsharpuner

om natten praktiseres i nogen grad af de ca. 5.000 jægere, der findes i

Danmark. Det foregår ved snorkeldykning og er specielt målrettet

havørred, tunge og pighvar. Der anslås en samlet havørredfangst på 5-10

tons. Der er tale om en meget målrettet fiskemetode, der ikke påvirker

havbunden, og hvor der ikke sker skade på undermålsfisk. En begrænsning

af jagt med undervandsharpuner vil efter forbundets opfattelse være et

væsentligt tilbageslag for det danske rekreative fiskeri.

DSDF, UV-jagtudvalget, har i forhold til det seneste kompromisforslag

fra formandskabet udtrykt sin tilfredshed med, at undervandsjagt om

natten og undervandsjagt med iltflasker er blevet regionaliseret.

Opfattelsen er, at disse to fiskemetoder er meget skånsomme og vigtige

for det rekreative fiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSFF) bemærker, at forbundet støtter

udgangspunktet om, at de overordnede retningslinjer, som beskriver

vilkårene for fiskeriet i hele EU, bør være ens. Forbundet er også helt enig

i, at det er op til de enkelte medlemslande omkring et geografisk begrænset

område at beskrive og gennemføre, hvordan det bæredygtige fiskeri bedst

kan

gennemføres.

forhold

til

bevarelsesmæssige

mindstereferencestørrelser giver det ifølge DSFF som udgangspunkt god

mening, at udøvere af det rekreative fiskeri ikke bør fiske efter marine

arter, som er under et bæredygtigt niveau. Forbundet bemærker dog, at det

rekreative fiskeri ikke som udgangspunkt bør reguleres ligesom det

erhvervsmæssige, blandt andet fordi en meget stram regulering i mange

tilfælde ikke vil gavne fiskebestandene på grund af de ofte stærkt

begrænsede fangstmængder i det rekreative fiskeri. Desuden har det

rekreative fiskeri i mange tilfælde en stor socioøkonomisk og rekreativ

værdi, og forbundet lægger vægt på, at foranstaltninger skal træffes under

hensyn til fiskeriets socioøkonomiske værdi.

Med hensyn til forslaget om forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder

støtter DSFF ubetinget forbud mod alle de nævnte metoder (fra a) til og

med g) i artikel 7), dog mener forbundet, at elektrisk strøm under ingen

omstændigheder bør kunne anvendes. Forbundet er derimod uforstående

over for, at undervandsharpuner og brugen af dem om natten nævnes i

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

denne sammenhæng. Dette fiskeri bør ifølge forbundet ikke reguleres for

hele EU ud fra betragtningen om, at en helt generel regulering i hele EU

vil være alt for unuanceret. Forbundet mener, at dette bør reguleres

regionalt

–

og som altid med udgangspunkt i en vidensbaseret tilgang med

fokus på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Det oplyses i den forbindelse, at

DSFF netop er i dialog med DSDF med henblik på at formulere nogle

retningslinjer, der kan sikre et bæredygtigt fiskeri med harpuner.

Dansk Akvakultur kan støtte formandskabets kompromisforslag om, at

det skal det være op til de regionale fora at tage stilling til, om

bestemmelser om forbud mod fiskeri efter beskyttede arter, havpattedyr

og søfugle, fiskeri i følsomme områder, mindstemål samt lukkede områder

og lukkeperioder også skal gælde for det rekreative fiskeri, når dette fiskeri

har en betydelig påvirkning i et givent område.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemsstater har generelt udtrykt sig positivt til forslaget,

særligt i forhold til forslagets forenkling af regelsættet og en ny systematik

med en fælles EU-del og en områdespecifik del, hvor sidstnævnte vil

kunne ændres i den forenklede regionale procedure.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for, at

forslaget ’fremtidssikres’, så der opnås en

passende grad af fleksibilitet i mulighederne for at ændre de tekniske

foranstaltninger.

Regeringen arbejder for, at kravet om uændret eller forbedret selektivitet i

forhold til ændring af de tekniske regler kan fraviges i tilfælde, for

eksempel hvor dette vil føre til en forbedring af beskyttelsen af

havbunden, at reglerne kan føre til mere fleksibilitet i redskabsbruget, og

at en ændring også kan begrundes i socioøkonomiske forhold under de

rette biologiske omstændigheder.

Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og for, at de nye tekniske

regler bliver enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive.

Regeringen finder det positivt, at forslaget gennem et styrket regionalt

samarbejde underbygger målet om regionalisering af fiskeripolitikken, og

at forslaget fastlægger en overordnet EU-ramme med generelle principper

og strategiske mål, mens de mere tekniske regler kan ændres på regionalt

niveau.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Regeringen finder, at ændringer af reglerne skal ske i en balance mellem

det praktiske fiskeri samt kontrol og forvaltningen med henblik på at sikre

et fortsat miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt fiskeri og nå

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder de socioøkonomiske

målsætninger.

Regeringen arbejder for, at der alene fastsættes et kvalitativt mål for de

tekniske foranstaltninger, idet det er meget uklart, hvordan man skal

opgøre det foreslåede kvantitative mål, ligesom niveauet på 5 % ikke

findes hensigtsmæssigt i alle sammenhænge. Målet er samtidigt meget

snævert i forhold til grundforordningens bredt formulerede målsætning.

Regeringen støtter udvikling og innovation i anvendelsen af fiskeredskaber

og fiskemetoder. Regeringen arbejder i den forbindelse for, at forsøg med

pulstrawl begrænses til syd for 55° N i hele Nordsøen. Regeringen er ikke

rede til at godkende en ubetinget anvendelse af pulstrawl, men vil samtidig

stille sig afvisende over for forslag om et fuldstændigt forbud.

Regeringen arbejder for, at reglerne om lukkede områder forenkles, og at

der sker en revision af de eksisterende lukkede områder baseret på

videnskabelig rådgivning, idet baggrunden for disse ofte er historisk

betinget og ikke videnskabeligt sagligt betingede. I den sammenhæng

arbejder regeringen for, at ”brislingekassen” ophæves med dette forslag

(konsekvensrettelse).

Regeringen arbejder for, at der med forslaget findes en generel løsning på

problemstillingen vedrørende tolerancemargin for skøn over mængder i

logbogen for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster, som

opbevares i løs vægt (bulk) om bord på fiskerfartøjer i samtlige farvande.

Regeringen arbejder for, at det overlades til det regionale niveau at

fastsætte, i hvilket omfang regler om forbud mod fangst af visse arter,

lukkeområder og lukkeperioder, samt mindstemål skal gælde for rekreativt

fiskeri, når det rekreative fiskeri har en betydelig påvirkning i et givent

område, idet det skønnes, at dette område ikke egner sig til generel

regulering på EU-niveau.

Regeringen arbejder for, at forbuddene mod fysisk og kemisk

forarbejdning af fisk og mod anvendelse af sorteringsanlæg om bord på

fiskerfartøjer ophæves, idet der med indførelsen af landingsforpligtelsen

ikke synes at være en fornuftig begrundelse for at opretholde forbuddene.

Rådsmøde nr. 3607 (landbrug og fiskeri) den 19. marts 2018 - Bilag 3: Revideret samlenotat landbrug og fiskeri 19/3-18 - fiskeridelen

Regeringen arbejder for, at de nye tekniske regler skal afspejle udviklingen

i ny fiskeriteknologi og fiskemetoder og dermed understøtter udvikling af

mere selektive redskaber og skånsomme fangstmetoder samt udviklingen

i kontrolinstrumenter, herunder nye teknologiske løsninger, som kan give

den enkelte fisker større frihed i valg af fangstmetoder og redskaber og

dermed et økonomisk incitament til optimering af sit fiskeri gennem øget

selektivitet. Regeringen vil desuden arbejde for, at det bliver muligt at

iværksætte pilotprojekter med anvendelse af elektronisk systemer til fuld

dokumentation af fangster og fiskeripraksis, hvor reglerne om tekniske

foranstaltninger helt eller delvist kan fraviges.

Regeringen arbejder for, at grundforordningens artikel 19 fortsat gælder

generelt og dermed giver mulighed for, at en medlemsstat under visse

forudsætninger og for egne fartøjer kan fastsætte nationale regler om

tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 10. maj 2017 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj

2017, jf. samlenotat oversendt den 2. maj 2017.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

31. marts 2017 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 3. april 2017,

jf. samlenotat oversendt den 23. marts 2017.

Sagen har tidligere endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 8. april 2016 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. april

2016, jf. samlenotat oversendt den 31. marts 2016.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2016.

Notaterne er ligeledes

Fødevareudvalg.

fremsendt

til

Folketingets

Miljø-