Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3611 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-42
Den 27. marts 2018
Rådsmøde (almindelige anliggender
–
samhørighed) den 12. april 2018
SAMLENOTAT
Strategisk kontekst og prioriteter i samhørighedspolitik post 2020 og Kommunikation
af samhørighedspolitik
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender
–
samhørighed) den 12. april 2018 ventes 1) en udveksling af
synspunkter ift. strategisk kontekst og prioriteter i samhørighedspolitik post 2020 og 2) en præsentation fra
Kommissionen omkring styrkelse af tiltag ift. kommunikation af samhørighedspolitik.
2. Baggrund
Det bulgarske formandskab har ønsket en dedikeret drøftelse af samhørighedspolitikken.
Denne drøftelse finder sted i forlængelse af en række temadrøftelser på arbejdsgruppeniveau,
og på baggrund en formandsskabs rapport udarbejdet efter disse temadrøftelser.
3. Formål og indhold
Strategisk kontekst og prioriteter i samhørighedspolitik post 2020
Det forventes, at der vil være tale om en udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne for
så vidt angår samhørighedspolitikkens strategiske kontekst og prioriteter post 2020. En
opsummering af medlemsstaternes indlæg forventes afsendt fra formandsskabet til
Kommissionen efterfølgende, med henblik på at tilkendegive medlemsstaternes forskellige
holdninger til udformningen af samhørighedspolitikken post 2020.
Kommunikation af samhørighedspolitik
Det forventes, at Kommissionen vil informere om de tiltag, der er blevet igangsat for at styrke
kommunikationen af EU’s samhørighedspolitik.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
 Rådsmøde nr. 3611 (almindelige anliggender) den 12. april 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. alm. anl. 12/4-18
Sagen forventes ikke direkte at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Drøftelserne om samhørighedspolitikken efter 2020 er stadig i en indledende fase.
Kommissionen har endnu ikke fremsat forslag til samhørighedspolitikken efter 2020, og mange
lande har derfor ikke fastlagt deres positioner. En gruppe af lande er generelt skeptiske over en
højere grad af medfinansiering og sammenkædning
af på den ene side strukturreformer og EU’s
fælles værdier og på den anden side samhørighedsstøtte. En anden gruppe af lande finder, at
disse tiltag vil kunne styrke den nationale forankring og sammenhængen i den økonomiske
politik.
Derimod tegner der sig forholdsvis bred enighed om behovet for større forenkling i
regelgennemførelsen, herunder hvor muligt fælles regler mellem forskellige fonde under
Samhørighedspolitikken, ligesom de fleste lande synes at være tilhængere af et forholdsvist
bredt anvendelsesområde for samhørighedspolitikken.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for at skabe sunde incitamenter for at gennemføre
nødvendige økonomiske og strukturelle reformer f.eks. ved at koble udbetalingen af
samhørighedsmidler til de landespecifikke anbefalinger. Det er dog helt centralt, at en sådan
kobling ikke anvendes til at retfærdiggøre en fastholdelse af det nuværende udgiftsniveau for
samhørighedspolitikken.
Der er brug for substantielle reduktioner i EU’s kommende flerårige
finansielle ramme for, at EU’s budget tilpasses den økonomiske virkelighed efter Brexit. Det
gælder ikke mindst samhørighedspolitikken, idet denne udgør en af de største budgetposter på
EU’s
budget
Inden for den ramme ser regeringen generelt positivt på tiltag til at gøre
samhørighedspolitikken mere effektiv så som målrettede betingelser for at få adgang til støtten,
forenkling af administration,
fokus på EU’s mindst udviklede regioner samt på vækst,
innovation, beskæftigelse og grøn omstilling, der kan skabes med udgangspunkt i stedbaserede
regionale potentialer. Regeringen finder i den forbindelse, at en højere grad af national
medfinansiering kan bidrage til nationalt medansvar for kvaliteten i udgiftsafholdelsen og virke
dæmpende herpå.
Regeringen finder det afgørende for EU’s legitimitet, at alle EU-lande
overholder basale
demokratiske værdier og regler. Regeringen vil derfor være positiv over for at se på muligheden
for nye tiltag til sikring af, at alle medlemslande respekterer basale retsstatsprincipper.
Endelig er regeringen positiv over for enklere og fælles regler under hensyntagen til sund
finansforvaltning og iboende forskelle mellem fondene Under Samhørighedspolitikken.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.