Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3618 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-52
Den 7. maj 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 22. maj 2018
SAMLENOTAT
1. Forhandlingsdirektiver vedrørende New Zealand og Australien .................................................2
a) New Zealand ................................................................................................................................2
b) Australien .....................................................................................................................................4
2. Rådskonklusioner vedrørende forhandling og indgåelse af EU’s
handelsaftaler
........................7
3. WTO .............................................................................................................................................9
4. EU-Japan økonomisk partnerskabsaftale, EU-Singapore frihandelsaftale og EU-Singapore
investeringsbeskyttelse ................................................................................................................... 11
a) EU-Japan økonomisk partnerskabsaftale .................................................................................. 11
b) EU-Singapore frihandelsaftale og investeringsbeskyttelsesaftale............................................. 13
1
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0002.png
1. Forhandlingsdirektiver vedrørende New Zealand og Australien
a) New Zealand
KOM (2017) 0469
Revideret notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 22. maj 2018 ventes Rådet med henblik på vedtagelse at drøfte
forslag til rådsbeslutning med tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med New
Zealand om en frihandelsaftale.
2. Baggrund
I en fælles erklæring af 29. oktober 2015 fra EU's ledere og New Zealand blev det besluttet at
arbejde hen imod iværksættelsen af forhandlinger om en frihandelsaftale med henblik på at styrke
det bilaterale handelsforhold mellem EU og New Zealand.
Kommissionen har efterfølgende den 13. september 2017 fremlagt udkast til
forhandlingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med New
Zealand.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte forhandlingsdirektiverne med henblik på beslutning om at indlede
forhandlinger med New Zealand om en frihandelsaftale.
Formålet med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at øge handelen og
investeringerne mellem EU og New Zealand.
Dette inkluderer yderligere gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og
fastsættelse af regler vedrørende en lang række handels- og investeringsrelaterede spørgsmål.
Forhandlingsdirektiverne lægger bl.a. op til, at EU i forhandlingerne med New Zealand skal søge
at inkludere nedenstående elementer:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
liberalisering af handel med varer, tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer
fjernelse af begrænsninger for løbende betalinger og kapitalbevægelser, der vedrører
transaktioner, der liberaliseres
et højt niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske
betegnelser
liberalisering af gensidig adgang til offentlige udbud
bestemmelser vedrørende konkurrence, herunder konkurrenceregler
et specifikt SMV-kapitel
bæredygtig udvikling og handelsmæssige aspekter af arbejds- og miljøstandarder
bestemmelser om aspekter af energi og råmaterialer
bestemmelser om gennemsigtighed i lovgivning
fremme af informationsudveksling, øget anvendelse af god reguleringspraksis og øget
reguleringssamarbejde
2
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0003.png
-
en effektiv og bindende tvistbilæggelsesordning mellem de to aftaleparter i tilfælde af
uenighed om aftalens gennemførelse
Forhandlingsdirektiverne lægger op til en ren handelsaftale, der falder under EU-enekompetence.
Rådet træffer beslutning efter reglerne om kvalificeret flertal.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke nogen formel rolle, hvad angår forhandlingsdirektiverne. Europa-
Parlamentet vil blive informeret på alle trin af forhandlingerne i overensstemmelse med TEUF
artikel 218, stk. 10.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel
aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
En færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og New Zealand forventes ikke at få
konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en frihandelsaftale med New Zealand forventes at få positive samfundsøkonomiske
og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større
beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-
budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere
toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
En frihandelsaftale med New Zealand forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have
positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg, inklusive erhvervs- og
civilsamfundsorganisationer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt støtte blandt
EU’s
medlemslande til at indlede forhandlinger med New Zealand
om en frihandelsaftale. Der sigtes mod at afslutte de sidste udeståender med henblik på
vedtagelse af forslaget til rådsbeslutning med tilhørende forhandlingsdirektiver på rådsmødet.
3
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0004.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en frihandelsaftale med New Zealand med
henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for danske
virksomheder, investorer, forbrugere og arbejdstagere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6.
oktober 2017.
b) Australien
KOM (2017) 0472
Revideret notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 22. maj 2018 ventes Rådet med henblik på vedtagelse at drøfte
forslag til rådsbeslutning med tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med
Australien om en frihandelsaftale.
2. Baggrund
I en fælles erklæring af 22. april 2015 fra
EU’s
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
og sikkerhedspolitik, næstformanden for Kommissionen og den australske udenrigsminister
fremhævedes behovet for at styrke de bilaterale handels- og investeringsforbindelser mellem EU
og Australien yderligere. Dette blev fulgt op af en fælles erklæring af 15. november 2015 fra EU's
ledere og Australien, hvori det blev besluttet at arbejde hen imod iværksættelsen af forhandlinger
om en frihandelsaftale.
Kommissionen fremlagde den 13. september 2017 udkast til forhandlingsdirektiver, der
bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med Australien.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte forhandlingsdirektiverne med henblik på beslutning om at indlede
forhandlinger med Australien om en frihandelsaftale.
Formålet med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at øge handelen og
investeringerne mellem EU og Australien.
Dette inkluderer yderligere gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og
fastsættelse af regler vedførende en lang række handels- og investeringsrelaterede spørgsmål.
Forhandlingsdirektiverne lægger bl.a. op til, at EU i forhandlingerne med Australien skal søge at
inkludere nedenstående elementer:
-
-
-
liberalisering af handel med varer, tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer
fjernelse af begrænsninger for løbende betalinger og kapitalbevægelser, der vedrører
transaktioner, der liberaliseres
et højt niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske
betegnelser
4
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0005.png
-
-
-
-
-
-
-
-
liberalisering af gensidig adgang til offentlige udbud
bestemmelser vedrørende konkurrence, herunder konkurrenceregler
et specifikt SMV-kapitel
bæredygtig udvikling og handelsmæssige aspekter af arbejds- og miljøstandarder
bestemmelser om aspekter af energi og råmaterialer
bestemmelser om gennemsigtighed i lovgivning
fremme af informationsudveksling, øget anvendelse af god reguleringspraksis og øget
reguleringssamarbejde
en effektiv og bindende tvistbilæggelsesordning mellem de to aftaleparter i tilfælde af
uenighed om aftalens gennemførelse
Forhandlingsdirektiverne lægger op til en ren handelsaftale, der falder under EU-enekompetence.
Rådet træffer beslutning efter reglerne om kvalificeret flertal.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke nogen formel rolle, hvad angår forhandlingsdirektiverne. Europa-
Parlamentet vil blive informeret på alle trin af forhandlingerne i overensstemmelse med TEUF
artikel 218, stk. 10.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel
aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
En færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og Australien forventes ikke at få konsekvenser
for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en frihandelsaftale med Australien forventes at få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større
beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-
budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere
toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
En frihandelsaftale med Australien forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have
positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
5
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0006.png
8. Høring
Sagen har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg, inklusive erhvervs- og
civilsamfundsorganisationer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt støtte blandt
EU’s
medlemslande til at indlede forhandlinger med Australien om
en frihandelsaftale. Der sigtes mod at afslutte de sidste udeståender med henblik på vedtagelse af
forslaget til rådsbeslutning med tilhørende forhandlingsdirektiver på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en frihandelsaftale med Australien med
henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for danske
virksomheder, investorer, forbrugere og arbejdstagere.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6.
oktober 2017.
6
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0007.png
2.
Rådskonklusioner vedrørende forhandling og indgåelse af EU’s handelsaftaler
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 22. maj 2018 ventes Rådet at vedtage konklusioner om
forhandling og indgåelse af EU’s handelsaftaler, blandt andet på baggrund af EU-domstolens
udtalelse i den
såkaldte Singapore-sag. Kommissionen har foreslået, at EU som udgangspunkt indgår fremtidige handelsaftaler
og investeringsaftaler separat i lyset af EU-domstolens udtalelse i Singapore-sagen, som gav en større afklaring af
kompetencefordelingen i frihandelsaftaler. I udkastet til rådskonklusioner udtrykker Rådet overordnet støtte til
Kommissionens forslag,
idet der formuleres en række principper for forhandling og vedtagelse af EU’s fremtidige
handelsaftaler.
2. Baggrund
Rådet ventes at vedtage konklusioner om forhandling og indgåelse
af EU’s
handelsaftaler, blandt
andet på baggrund af EU-domstolens udtalelse i den såkaldte Singapore-sag. Kommissionen har
i 2017 foreslået, at fremtidige handelsaftaler som udgangspunkt splittes op i en hhv. handels- og
investeringsdel, der forhandles og indgås separat. Det sker bl.a. på baggrund af EU-domstolens
udtalelse i Singapore-sagen, som gav en større afklaring af kompetencefordelingen i
frihandelsaftaler. Handelsaftaler, der falder under EU-enekompetence, vil i henhold til Traktaten
skulle vedtages i Rådet ved kvalificeret flertal og godkendes af Europa-Parlamentet.
Investeringsaftaler, der indeholder investeringsbeskyttelse, er blandede aftaler og skal vedtages i
Rådet, godkendes i Europa-Parlamentet og ratificeres nationalt. Kommissionen fremlagde på den
baggrund den 13. september 2017 udkast til forhandlingsdirektiver, der bemyndiger
Kommissionen til at indlede forhandlinger med hhv. Australien og New Zealand som rene
handelsaftaler. Desuden har Kommissionen fremlagt udkast til vedtagelse og underskrivelse af
hhv. den færdigforhandlede handelsaftale og den færdigforhandlede investeringsaftale med
Singapore.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge og bekræfte principper for forhandling og
vedtagelse af EU’s fremtidige handelsaftaler i overensstemmelse med EU’s traktatgrundlag og
Singapore-udtalelsen. De centrale elementer i udkastet til konklusionerne er:
En bekræftelse af, at EU's frihandelsorienterede handelspolitik skal være robust, effektiv
og troværdig samt understøtte det regelbaserede multilaterale system. Den skal fremme
EU’s værdier og standarder; regeringernes
ret til at regulere i offentlighedens interesse skal
opretholdes; og frihandelsaftalerne skal være ambitiøse og afspejle gensidighed.
Rådet noterer sig Kommissionens forslag om opsplitning af fremtidige aftaler. Rådet
forbeholder sig retten til på ad hoc-basis at træffe beslutning herom.
EU’s associeringsaftaler
vedbliver
–
afhængig af deres indhold
–
i udgangspunktet at være
blandede aftaler (indeholdende elementer af delt kompetence mellem Kommissionen og
medlemsstaterne).
Hvor det skønnes nødvendigt, bør investeringsaftaler forhandles parallelt med
handelsaftaler.
Rådet vil tage stilling til de to separate handels- og investeringsaftaler med Singapore som
fremlagt af Kommissionen med henblik på vedtagelse hurtigst muligt.
7
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
Rådet ser frem til, at den økonomiske partnerskabsaftale med Japan undertegnes.
Kommissionen anmodes om at fortsætte forhandlinger om en separat investeringsaftale.
Rådet skal holdes orienteret og konsulteres af Kommissionen gennem alle
forhandlingsstadier, herunder også når der er tale om EU-enekompetence.
Rådet forbeholder sig ret til at genåbne forhandlingsdirektiver under igangværende
forhandlinger, hvis det skønnes nødvendigt.
Medlemsstaterne involverer de nationale parlamenter iht. nationale procedurer.
Rådet kan på ad hoc basis beslutte sig for at offentliggøre forhandlingsdirektiver.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence
i EU’s fælles handelspolitik.
Det er derfor regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der frem mod rådsmødet opnås enighed om rådskonklusionerne, og at de
vedtages på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
8
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0009.png
3. WTO
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender
– handel) den 22. maj ventes en drøftelse af opfølgning på WTO’s 11.
ministerkonference i december 2017 (MC11). Forhandlingssituationen i WTO er fortsat vanskelig. USA fører
en hård linje i forhold til især tvistbilæggelsessystemet og blokerer for nye dommerudnævnelser til appelorganet. I
forhandlingssporet er der indledt drøftelser vedrørende e-handel, national regulering af tjenesteydelser og
investeringslettelse i grupper af interesserede medlemslande. Det er i disse plurilaterale spor, der må forventes de
bedste perspektiver for forhandlingsresultater i de kommende år.
2. Baggrund
WTO er udfordret på flere fronter. Ved den 11. ministerkonference i Buenos Aires i december
2017 (MC11) blev der ikke opnået enighed om en ministererklæring eller en pakke af
forhandlingsresultater som ved de to foregående ministerkonferencer.
Uenighederne blandt WTO’s medlemslande handler om en række fundamentale forhold,
herunder hvilke emner forhandlingssporet bør koncentrere sig om, samt om behovet for reform
af tvistbilæggelsessystemet. USA blokerer fortsat for nye dommerudnævnelser til appelorganet,
men sideløbende med kritikken benytter USA fortsat tvistbilæggelsessystemet til at anlægge nye
sager mod især Kina. Derudover kritiserer USA med støtte fra bl.a. EU, at visse WTO-
medlemmer (især Kina) ikke overholder WTO’s regler ift. notifikation og transparens.
Dertil
kommer spørgsmålet om, hvilke udviklingslande der reelt har behov for lempelige vilkår, og
hvilke der som stærke vækstøkonomier ikke længere bør kunne påberåbe sig udviklingsstatus.
Status på forhandlingssporet er, at der er indledt drøftelser vedrørende e-handel, national
regulering af tjenesteydelser og investeringslettelse i grupper af interesserede medlemslande. I alle
tre grupper går man efter åbne, MFN-baserede plurilaterale aftaler. For så vidt angår multilaterale
forhandlinger i den fulde medlemskreds er der drøftelser om fiskerisubsidier, som er et af de
emner, man ikke nåede i mål med ved ministermødet i december. Det må forventes, at det især
vil være i det plurilaterale spor, at der er udsigt til evt. forhandlingsresultater i de kommende år.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på baggrund af en orientering fra Kommissionen at drøfte status og opfølgning
efter WTO’s 11. ministerkonference i december 2017 (MC11).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel
aftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forhandlingsemnerne i WTO forudses ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.
9
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
7. Konsekvenser
Generelt ventes global handelsliberalisering i regi af WTO at få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og
et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår eventuel toldliberalisering, forventes de statsfinansielle konsekvenser
hovedsageligt at ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres
danske offentlige indtægter også, idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte
medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk
bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket
af øget vækst og beskatningsgrundlag.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg har været løbende inddraget. Erhvervs-, arbejdstager- og
civilsamfundsorganisationer konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det
såkaldte Beach Club-forum.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt og regelbaseret
multilateralt handelssystem samt spille en aktiv og central rolle i WTO.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,
bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og
mest effektive værn imod protektionisme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-
handlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har
derudover løbende været forelagt udvalget til orientering, senest den 3. december 2017.
10
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0011.png
4. EU-Japan økonomisk partnerskabsaftale, EU-Singapore frihandelsaftale og EU-
Singapore investeringsbeskyttelse
a) EU-Japan økonomisk partnerskabsaftale
KOM (2018) 0192 og KOM (2018) 0193
Nyt notat
1. Resumé
Forhandlingerne om en omfattende og ambitiøs EU-Japan frihandelsaftale, betegnet økonomisk
partnerskabsaftale, blev afsluttet i december 2017.
Der er tale om EU’s hidtil vigtigste bilaterale frihandelsaftale.
Japan er verdens tredje største økonomi, og aftalen vil omfatte de tilsammen ca. 600 mio. mennesker i EU og
Japan og ca. 30 procent af verdens BNP. Kommissionens forslag om indgåelse og underskrivelse af aftalen vil blive
drøftet på rådsmødet. Den tilhørende aftale om generelt politisk samarbejde, den såkaldte Strategic Partnership
Agreement (SPA), forventes vedtaget på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018.
2. Baggrund
Kommissionen har den 18. april 2018 fremsendt forslag til Rådet om hhv. underskrivelse og
indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale (Economic Partnership Agreement, EPA) mellem
EU og Japan. De to forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91, 100(2), 207, 218(5),
218(6) og 218(7). Kommissionen har ligeledes fremsendt forslag om hhv. underskrivelse og
indgåelse af den tilhørende politiske rammeaftale (Strategic Partnership Agreement, SPA).
EU’s forhandlinger
med Japan om en frihandelsaftale blev indledt i 2013. Forhandlingerne blev
afsluttet i december 2017. Det er lykkedes Kommissionen at forhandle sig frem til en omfattende
og ambitiøs frihandelsaftale. Aftaleteksterne blev offentliggjort i december 2017.
Den økonomiske partnerskabsaftale med Japan omfatter alene emner under EU-enekompetence.
Aftalen vil derfor blive ratificeret af EU, når Rådet har truffet afgørelse om underskrivelse og
indgåelse af aftalen, og når Europa-Parlamentet har godkendt aftalen. Rådet træffer afgørelse
efter reglerne om kvalificeret flertal.
Den politiske rammeaftale vil
–
ud over godkendelse i Rådet og samtykke fra Europa-
Parlamentet - skulle ratificeres af alle EU's medlemsstater. Rådet træffer beslutning ved
enstemmighed.
3. Formål og indhold
Rådet ventes på rådsmødet den 22. maj 2018 at drøfte udkast til beslutninger om hhv. indgåelse
og underskrivelse af frihandelsaftalen. Den politiske rammeaftale forventes vedtaget af Rådet den
25. juni 2018.
Der er tale om EU’s hidtil vigtigste bilaterale frihandelsaftale. Japan er verdens tredje største
økonomi med en købedygtig befolkning på ca. 127 mio. Aftalen vil omfatte de tilsammen ca. 600
mio. mennesker i EU og Japan og ca. 30 procent af verdens BNP. Danmark har ingen defensive
interesser i en frihandelsaftale med Japan, men har til gengæld store offensive interesser i form af
forbedret adgang til det store japanske marked for bl.a. fødevarer og lægemidler. Dansk
samhandel med Japan vil generelt få markant bedre rammevilkår, og eksporten ventes derfor at
vokse betydeligt efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftalen.
11
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
Aftalen indeholder bl.a. følgende væsentlige elementer:
Forbedret markedsadgang for varer. Målt i værdi vil 91 procent af EU’s vareeksport til
Japan være toldfri, når aftalen træder i kraft. Efter en 15-årig gradvis fjernelse af øvrige
toldsatser vil 99 procent af EU’s vareeksport
til Japan være toldfri. Det har bl.a. stor
betydning for dansk landbrugseksport, herunder svinekød.
Fjernelse af ikke-toldmæssige, tekniske handelsbarrierer for handel med varer og
tjenesteydelser. Det vil bl.a. have stor betydning for dansk eksport af lægemidler.
Forbedret adgang for virksomheder i EU til at deltage i offentlige udbud i Japan.
Forbedret beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
Et særskilt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der bl.a. indeholder forpligtelse til
at implementere Paris-aftalen om klimaforandringer.
Den økonomiske partnerskabsaftale med Japan indeholder ikke bestemmelser om
investeringsbeskyttelse og investor-stat tvistbilæggelse. Kommissionen fører fortsat
forhandlinger herom med Japan mhp. at kunne indgå en separat aftale herom.
Den politiske rammeaftale (SPA), som ligeledes er færdigforhandlet med Japan i april 2018, har
til formål at styrke det overordnede partnerskab mellem EU og Japan ved primært at fremme det
politiske og sektorspecifikke samarbejde og styrke vores fælles forståelse af regionale og globale
udfordringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende frihandelsaftalen. Europa-
Parlamentet forventes at få forelagt aftalen i 2. halvår 2018. Det samme gør sig gældende for den
politiske rammeaftale.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en frihandelsaftale med Japan forventes at få positive samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større
beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-
budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere
toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
12
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
1890889_0013.png
En frihandelsaftale med Japan forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have
positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
Den politiske rammeaftale forventes ikke at have samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. ressortmyndigheder, erhvervsorganisationer
og faglige organisationer, blev hørt i forbindelse med indledningen af forhandlingerne om
frihandelsaftalen og afdækningen af Danmarks offensive og defensive interesser.
Udenrigsministeriet har under forhandlingerne løbende været i kontakt med ressortmyndigheder
og erhvervsorganisationer om emner af særlig betydning for Danmark.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes ikke på rådsmødet endelig vedtagelse af forslagene om underskrivelse og indgåelse
af en økonomisk partnerskabsaftale med Japan, men der forventes generel politisk enighed
herom blandt medlemslandene. Forslagene om underskrivelse og indgåelse af den økonomiske
partnerskabsaftale forventes forelagt på et snarligt efterfølgende rådsmøde til vedtagelse uden
yderligere drøftelse. Den politiske rammeaftale forventes vedtaget på rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 25. juni 2018.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at den økonomiske partnerskabsaftale og den politiske rammeaftale med
Japan underskrives og indgås.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Rådets forhandlingsdirektiver til Kommissionen om at indlede forhandlinger med Japan blev
forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012. Ved samme
lejlighed blev Folketingets Europaudvalg orienteret om, at forhandlingerne om en
frihandelsaftale skulle forløbe parallelt med forhandlinger om en politisk rammeaftale.
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om status i forhandlingerne med Japan
om frihandelsaftalen, senest på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november 2017 forud
for Rådsmøde udenrigsanliggender
–
handel d. 10. november 2017. Udvalget blev senest den 1.
marts 2013 orienteret om, at der i tilknytning til frihandelsaftalen ville blive arbejdet på en
politisk rammeaftale.
b) EU-Singapore frihandelsaftale og investeringsbeskyttelsesaftale
KOM-dokumenter (2018) 0194, 0195, 0196 og 0197
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt udkast til beslutninger om hhv. indgåelse og underskrivelse af såvel handelsaftalen som
investeringsbeskyttelsesaftalen med Singapore. Forhandlingerne om en EU-Singapore frihandelsaftale afsluttedes
17. oktober 2014. Aftaletekstens investeringsbestemmelser blev siden genåbnet og gjort til genstand for en separat
aftale. Kommissionen forelægger nu forhandlingsresultatet i form af dels en frihandelsaftale, dels en
13
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
investeringsbeskyttelsesaftale. Der ventes på rådsmødet (udenrigsanliggender
–
handel) den 22. maj 2018 en
politisk drøftelse af forhandlingsresultatet og udkastene til beslutninger om afslutning og underskrivelse.
2. Baggrund
Rådet bemyndigede i 2007 Kommissionen til at indlede frihandelsforhandlinger med ASEAN-
landene. Den 22. december 2009 besluttede Rådet at igangsætte forhandlinger om
frihandelsaftaler med udvalgte ASEAN-lande startende med Singapore,
som “byggeblokke”,
som
EU og ASEAN på et senere tidspunkt vil kunne konsolidere i en regional frihandelsaftale EU-
ASEAN.
Der blev i første omgang opnået enighed mellem EU og Singapore den 17. oktober 2014.
Forhandlingerne om investeringsbeskyttelsesbestemmelserne blev imidlertid efterfølgende
genåbnet med henblik på at reflektere udviklingen af EU’s
koncept for tvistbilæggelse i form af
investeringsdomstolssystemet, ICS. Disse forhandlinger afsluttedes i september 2017, og
resultatet heraf er indeholdt i en separat aftaletekst.
Frihandelsaftalen omfatter alene emner under EU-enekompetence, hvorfor denne aftale vil
kunne ratificeres af EU, når Rådet har truffet afgørelse om godkendelse og Euro-Parlamentet har
givet samtykke til aftalen. Rådet træffer beslutning efter reglerne om kvalificeret flertal.
Aftalen om investeringsbeskyttelse vil
–
ud over godkendelse i Rådet og samtykke fra Europa-
Parlamentet - skulle ratificeres af alle EU's medlemsstater. Rådet træffer beslutning ved
enstemmighed.
Kommissionen har fremlagt udkast til beslutninger om hhv. indgåelse og underskrivelse af såvel
handelsaftalen som investeringsbeskyttelsesaftalen.
3. Formål og indhold
Rådet vil drøfte resultatet af forhandlingerne med Singapore og de fremlagte udkast til
beslutninger. De to aftaler indebærer blandt andet:
Afskaffelse af næsten al told inden for en femårig overgangsperiode.
Afskaffelse af tekniske handelshindringer og barrierer inden for en lang række områder,
herunder krav om dobbelte test af bl.a. biler, elektronik og grøn teknologi.
Fremme af kødeksporten baseret på moderne revisioner af nationale systemer.
Højt beskyttelsesniveau for immaterielle rettigheder og geografiske indikationer.
Gensidige tilsagn om markedsadgang for tjenesteydelser og offentlige indkøb, som er
bedre end de gældende forpligtelser i henhold til aftaler under WTO.
Enighed om avancerede rammeregler for mange tjenesteydelsesområder, bl.a.
banksektoren.
Gensidig beskyttelse af investeringer mellem Singapore og EU med
investeringsdomstolssystemet (ICS) - med appelmulighed - som grundsten. Aftalen om
investeringsbeskyttelse fastslår endvidere staternes ret til at regulere på områder som
miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder mv.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende aftalerne.
14
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Investeringsbeskyttelsesaftalen indeholder elementer af
dels fællesskabskompetence, dels blandet kompetence. Det er på den baggrund regeringens
vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Aftalerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Aftalerne forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i
form af bl.a. øget eksport, øget vækst, lavere forbrugerpriser og et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-
budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere
toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
I forhold til investeringsbeskyttelse vil det kunne have direkte eller indirekte statsfinansielle
konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstatning, såfremt en investor skulle få medhold
i en sag mod Danmark eller EU.
Aftalerne forventes umiddelbart ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Udmøntningen af frihandelsaftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan dog
på sigt have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds, dvs. inklusiv erhvervsorganisationer og de faglige
organisationer, blev hørt i forbindelse med indledning af forhandlinger og afdækning af
Danmarks offensive og defensive interesser. Udenrigsministeriet har løbende været i kontakt
med erhvervsorganisationerne og andre interessenter om emner af særlig betydning for
Danmark.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generelt støtte blandt EU’s medlemslande til at indgå og underskrive en
frihandelsaftale og en investeringsbeskyttelsesaftale med Singapore.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder, at der er tale om to gode aftaler til gavn for danske virksomheder, investorer,
forbrugere og arbejdstagere. Regeringen støtter, at aftalerne undertegnes og indgås med henblik
på snarlig ikrafttræden.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
ASEAN-forhandlingerne, hvori forhandlingerne med Singapore indgik, blev forelagt til
orientering for Folketingets Europaudvalg den 20. april 2007. Endvidere blev forhandlingerne
om et investeringskapitel til frihandelsaftalen forelagt til orientering for Folketingets
Europaudvalg den 9. september 2011. Der blev orienteret om status for forhandlingerne med
15
 Rådsmøde nr. 3618 (udenrigsanliggender - handel og udvikling) den 22. maj 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 22/5-18 - handel
Singapore forud for rådsmødet (handel) den 16. marts 2012, 29. november 2012 og 16. oktober
2013.
16