Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3620 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
1896374_0001.png
Samlenotat
Modtager(e)
> Folketingets Europaudvalg
Samlenotat: Konkurrenceevnerådsmøde den 29. maj 2018 (rum- og forsk-
ningsdelen)
RUM
4. Fremtiden for europæisk rumpolitik
- udveksling af synspunkter
KOM-nr. foreligger ikke
FORSKNING
5. Rådskonklusioner om at accelerere videncirkulation i EU
- vedtagelse
KOM-nr. foreligger ikke
6. Rådskonklusioner om European Open Science Cloud
- vedtagelse
KOM-nr. foreligger ikke
7. Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det
Europæisk Atomenergifællesskab (2019-2020), som komplementerer Hori-
sont 2020
rammeprogram for forskning og innovation
- Generel indstilling
KOM(2017) 698 final
8. Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for
højtydende databehandling
- Fremskridtsrapport
KOM(2018) 8 final
9. Forskning og innovation inden for rammerne af den næste flerårige finan-
sielle ramme (MFF)
- udveksling af synspunkter
KOM-nr. foreligger ikke
14. maj 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Mette Mørk Andersen
Tel. 72 31 95 11
[email protected]
Ref.-nr.
18/023397-01
Side 1/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0002.png
4. Fremtiden for europæisk rumpolitik
1. Resumé
Det bulgarske formandskab har sat en drøftelse om fremtiden for europæisk rum-
politik på dagsordenen og ønsker specifikt at adressere rummets økonomiske og
samfundsmæssige betydning for Europa, samt hvorledes EU kan maksimere de
fordele, som rummet giver. Formandskabet peger bl.a. på, at det politiske grund-
lag skal kunne fremme industriel konkurrenceevne, innovation og størst mulig
deltagelse af aktører fra alle EU-medlemsstater.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Forslaget til nye rumprogrammer forventes fremsat af Kommissionen den 6. juni
2018. Rum er en strategisk vigtig sektor for Europa, og rummets strategiske rele-
vans er voksende. Der er en betydelig økonomisk og samfundsmæssig afhængig-
hed af rummet, og rumsystemer bidrager til at styrke den langsigtede konkurren-
ceevne samt understøtter et velfungerende og effektivt digitalt indre marked. Ud-
nyttelse af rummet giver mange samfundsmæssige fordele, og rumteknologi, data
og tjenester er blevet uundværlige for europæiske borgeres daglige liv.
3. Formål og indhold
Det bulgarske formandsskab rejser to spørgsmål i sit diskussionsoplæg, som vil
være anledning til udveksling af synspunkter medlemsstaterne imellem:
1) Hvilke politiske foranstaltninger og aktioner skal EU og medlemsstaterne
træffe for at maksimere resultaterne af EU's rumpolitik, styrke investerin-
ger og fremme innovation, for at frigøre det fulde potentiale, som rummet
kan levere i fremtiden?
2) Hvordan kan vi øge bevidstheden om fordelene ved udnyttelse af rummet
overfor borgerne og økonomien på tværs af alle markedssektorer, herun-
der EU's industrielle og indre markedspolitikker?
Derudover peger formandskabet i diskussionsoplægget bl.a. på fortsat udvikling af
infrastrukturer, fx rumprogrammerne Galileo/EGNOS (satellitnavigation/validering
af navigationssignaler) og Copernicus (jord- og klimaobservation), og at udvikling
af rumprogrammerne kræver langsigtede investeringer, der af Kommissionen an-
ses som essentielle i forhold til at sikre fortsat kommercielle investeringer og for at
forsat kunne bevare og sikre adgang til rumbaserede infrastrukturer.
Det understreges, at der samtidig bør ses på synergien mellem
EU’s rumpro-
grammer for at høste øgede fordele ved EU's investeringer. Formandskabet peger
på, at EU's rumprogrammer så vidt muligt bør udnytte eksisterende aktiver og
kapaciteter i medlemsstaterne, og at sammenhængskraft og grænseoverskriden-
de samarbejde bør styrkes og forbedres. EU skal desuden fremskynde foranstalt-
ninger, der fremmer konkurrenceevnen blandt de forskellige aktører
fra industri-
en til forskningsinstitutioner
for at EU kan følge med den stigende globale kon-
kurrence, der sætter traditionelle forretningsmodeller i rumsektoren under pres.
Formandskabet peger endeligt på, at opretholdelse af et passende niveau af eu-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0003.png
ropæisk uafhængighed, er et toneangivende princip i EU’s rumpolitik for at bevare
og styrke en kapacitet i verdensklasse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Policy-drøftelsen har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser i Danmark.
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 8. maj 2018 med høringsfrist den 15. maj 2018. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger til dette punkt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at gå aktivt ind i drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen anerkender, at ruminfrastrukturer har en stor økonomisk betydning for
den europæiske økonomi. Regeringens støtter som udgangspunkt, at der arbej-
des mod at fremme industriel konkurrenceevne, innovation og størst mulig delta-
gelse af aktører fra alle EU-medlemsstater.
Regeringen mener, at EU med fordel kan lægge yderligere vægt på den kommer-
cielle udvikling af tjenester til offentlig brug og udnyttelse af rumsystemer, da det
potentielt vil kunne øge den europæiske konkurrenceevne. Fra dansk side lægges
der vægt på at styrke samarbejdet på tværs af virksomheder, forskere og myndig-
heder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side3/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0004.png
5. Rådskonklusioner om at accelerere videncirkulation i EU
1. Resumé
Formandskabet har sat rådskonklusioner om hurtigere videndeling og adgang til
infrastruktur til gavn for et velfungerende europæisk område for forskning på
dagsordenen. Rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med et generelt fokus
på en mere åben videnskab (open science), herunder det andet sæt rådskonklusi-
oner på dagsordenen om European Open Science Cloud.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i bulgarske formandskabsprioriteter og
open science-dagsordenen
i europæisk forskning, herunder bl.a. rådskonklusio-
nerne fra den 27. maj 2016 om transitionen hen mod et
open science-system,
ud
fra princippet om, at forskning skal være så åbent som muligt, så lukket som nød-
vendigt.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at gentage nogle af de væsentlige fordele
ved bedre videncirkulation og adgang til infrastruktur bl.a. opbygning af excellente
forskningsmiljøer i hele Europa og bedre forsknings- og innovationsresultater. Det
Europæiske Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie
Aktioner bliver i den sam-
menhæng fremhævet som essentielle og opfordres styrket.
Rådskonklusionerne understreger desuden behovet for bedre samarbejde mellem
forskningsaktører, virksomheder og borgere for at fremme, at forskningsresultater
bliver omsat til fx produkter på markedet eller services til gavn for samfundet.
Monitorering, evaluering og spredning af kendskab til forsknings- og innovations-
resultater fx via Europen Innovation Radar, European Open Science Cloud og
ESFRI (samarbejde om infrastruktur) bliver også nævnt i rådskonklusionerne.
Rådskonklusionerne opfordrer i den sammenhæng bl.a. til oplæring i videndeling
og bedre mulighed for forskermobilitet.
Endelig er formålet at synliggøre en konference afholdt af det bulgarske formand-
skab samt endnu en gang at opfordre til at skabe øget synergi mellem europæiske
programmer for forskning, innovation samt uddannelse og europæiske struktur- og
investeringsfonde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
8. Høring
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side4/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0005.png
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 8. maj 2018 med høringsfrist den 15. maj 2018. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger til dette punkt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne blandt de øvrige med-
lemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, der understreger eksisterende princip-
per og tendenser. Regeringen finder det vigtigt, at rådskonklusionerne anerkender
nødvendigheden af at skabe balance mellem beskyttelse af intellektuel ejendoms-
ret og videndeling via
open science-tiltag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side5/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0006.png
6. Rådskonklusioner om European Open Science Cloud
1. Resumé
Rådskonklusionerne er næste skridt hen mod lanceringen af European Open Sci-
ence Cloud, der har til formål at understøtte bedre deling af forskningsdata og -
resultater. Rådet bakker via rådskonklusionerne i høj grad op om Kommissionens
forslag til aktiviteter og strukturen for forskningsskyen i den seneste meddelelse
fra maj 2017.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
European Open Science Cloud (EOSC) er et væsentligt initiativ i udviklingen mod
en mere åben videnskab (open
science)
i Europa. Baggrunden for rådskonklusio-
nerne er især Kommissionens meddelelse om EOSC fra maj 2017
der opridser
konkrete skridt i opbygningen af EOSC-platformen
samt midtvejsevalueringen af
strategien for et digitalt indre marked og Kommissionens arbejdsdokument om en
EOSC-model.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er især at reagere på Kommissionens medde-
lelse om EOSC fra maj 2017. Rådskonklusionerne støtter de af Kommissionen
foreslåede seks sammenhængende aktiviteter og underliggende hovedprincipper
for EOSC, herunder for arkitektur, services, data, adgang, transparente kriterier for
deltagelse og en beslutningsstruktur med klare beskrivelser af de forskellige orga-
ners roller.
Fsva. arkitekturen er rådskonklusionerne enige i Kommissionens forslag om, at
EOSC bør være en online platform, hvorigennem eksisterende, nationale og euro-
pæiske forskningsplatforme kan forbindes. Platformen skal implementeres via to
faser:
1) Den første fase har fokus på selve opbygningen af bæredygtig infrastruk-
tur og en beslutningsmodel.
2) Den anden fase har til hensigt at gøre platformen hovedsagligt brugerdre-
vet.
Derudover opridser rådskonklusionerne enkelte opfordringer til medlemsstaternes
og Kommissionen. Bl.a. bør medlemsstaterne og Kommissionen i samarbejde
udarbejde en oversigt over mulige platforme på nationalt niveau, der kan bidrage
til den europæiske platform; interessenter skal kunne deltage på frivillig basis ved
at vælge, hvilke data og services, de kan bidrage med. Kommissionen og med-
lemsstaterne bliver også opfordret til at etablere en styringsmodel, der sikrer del-
tagelse fra interessenter og alle medlemsstater med tydeligt definerede roller for
en bestyrelse og et rådgivende organ. Med dette in mente bliver Kommissionen
opfordret til at lancere EOSC-styringsmodellen i 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Side6/13
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0007.png
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 8. maj 2018 med høringsfrist den 15. maj 2018. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger til dette punkt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne blandt de øvrige med-
lemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Regeringen lægger bl.a. vægt på, at
det bør anerkendes, at en kulturændring blandt forskere for bedre videndeling til
gavn for forskningen er en forudsætning for en succesfuld implementering af
EOSC. Incitament blandt forskere til større åbenhed om forskningsdata (open
data)
kan derfor med fordel inddrages i de igangværende diskussioner om merite-
ringspraksis inden for forskningen. Derudover finder regeringen frivilligheden vigtig
i en fremtidig EOSC-platform.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dog blev oversendt et grund- og nærhedsnotat om Kommissionens Meddelelse
om EOSC fra den 9. maj 2016.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side7/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0008.png
7. Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det
Europæisk Atomenergifællesskab (2019-2020), som komplementerer Hori-
sont 2020
rammeprogram for forskning og innovation
1. Resumé
Kommissionens forslag til en rådsforordning om Euratoms uddannelses- og forsk-
ningsprogram for perioden 2019-2020 er en fortsættelse af det eksisterende pro-
gram og imødekommer blot forskellige traktatgrundlag og tidsperspektiver for
henholdsvis Euratom (femårig) og finansiering via
MFF’en
(syvårig). Således æn-
drer forslaget ikke ved struktur eller prioriteter, men har til hensigt at lade pro-
grammet fortsætte for de to år, hvor der stadig er allokeret finansiering under den
nuværende MFF. De enkelte ændringer, der findes sammenlignet med nuværen-
de lovgivning, omhandler overvejende ajourføring af budget og evaluering.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Den 5. december 2017 offentliggjorde Kommissionen forslag og bilag til en råds-
forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom 2019-2020.
For at kunne videreføre den allerede allokeret finansiering til forsknings- og ud-
dannelsesprogrammet under Euratom er der behov for en ny rådsforordning.
3. Formål og indhold
I overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 7 er det nuværende program
forankret i en femårig periode (2014-2018), mens finansieringen stammer fra den
syvårige MFF. Forslaget sikrer, at EU-finansieret forskning og uddannelse inden
for nuklear videnskab og teknologi videreføres i 2019-2020. Der er med forslaget
overvejende tale om en kopiering af ordlyden i det nuværende program og aktivi-
tetsbilag.
Programmets indirekte aktioners mål forbliver de samme som under det nuværen-
de program fx at støtte sikkerheden i nukleare systemer via forskning, bidrage til
langsigtede løsninger for håndtering af radioaktivt affald og støtte udvikling af ek-
spertise. De direkte aktioners mål forbliver ligeledes de samme fx at forbedre den
nukleare sikkerhed, styrke den videnskabelige ekspertise og fremme videnforvalt-
ning.
Den finansielle ramme forbliver uændret. Forvaltning, regler for deltagelse, tvær-
gående aktiviteter, etiske principper, udvalgsprocedure, kontrol og revision osv.
forbliver de samme.
En af de få justeringer i forslaget omhandler en afvigelse fra Finansforordningen i
artiklen vedrørende ophævelse og overgangsbestemmelser. Med denne afvigelse
føres ubrugte midler under InnovFin (finansiering til innovative forskningsinstitutio-
ner og virksomheder) allokeret til Euratom-relevante aktiviteter tilbage til det gene-
relle Euratom-programs budget i stedet for det generelle budget. Der er ifølge
Kommissionen tale om et enkeltstående tilfælde og ikke indførelse af et generelt
princip om tilbageførelse af ubrugte midler øremærket til bestemte aktiviteter i den
kommende række af Euratom-programmer. Desuden er der justeret i artiklen om
evaluering for at imødekomme den nye tidsramme for programmet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i gang med at udarbejde sin udtalelse. Europa-Parlamentet
høres, men er ikke medlovgiver i denne sag.
5. Nærhedsprincippet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side8/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0009.png
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser i sig selv. Der er allerede under den nuværende MFF for perio-
den 2019-2020 allokeret 770.220.000 euro til de indirekte og direkte aktioner samt
administration for det nye programs løbetid. Forudsat en dansk finansieringsandel
på 2 pct. vil Danmarks betalinger til programmet udgøre 15.404.400 euro.
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 8. maj 2018 med høringsfrist den 15. maj 2018. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger til dette punkt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til forslaget blandt de øvrige medlemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte den generelle indstilling og programmets indhold. Forslaget
vurderes at være en teknisk foranstaltning for at imødekomme forskellige traktat-
grundlag for Euratom og finansieringskilden.
Regeringen har under forhandlingerne lagt vægt på, at finansforordningens prin-
cipper generelt overholdes i videst mulige udstrækning. Sammen med Sverige har
Danmark i forhandlingerne understreget at endelig støtte til forslaget afgives med
en forståelse af, at Finansforordningens principper generelt respekteres, og at der
ikke skabes præcedens for afvigelser med dette forslag, hvor InnovFin-midler
overføres til Euratom-programmets generelle budget igen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side9/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0010.png
8. Rådets forordning om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for
højtydende databehandling
1. Resumé
Kommissionens forslag til en rådsforordning om højtydende databehandling (Eu-
roHPC
European High Performance Computing) forhandles under bulgarsk for-
mandskab. Der er endnu ikke enighed i Rådet, hvorfor formandskabet vil fremsæt-
te en fremskridtsrapport på rådsmødet. De største ændringer og spørgsmål om-
handler typen af supercomputere inkluderet i forslaget, stemmevægten fordelt på
deltagende lande i bestyrelsen og finansieringsmodellen for de to søjler i forslaget.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 11. januar 2018 forslag til en rådsforordning om
EuroHPC. Forslaget forsøger at imødekomme et reelt hul i Europa
der findes
ganske få supercomputer i regionen, som kan konkurrere med computere i USA,
Japan og Kina til trods for et demonstreret behov blandt forskere.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til en rådsforordning har til hensigt at oprette et art. 187
fællesforetagende til indkøb af petascale og pre-exascale supercomputere til de-
ling af forskningsdata og udvikling af området i Europa. Disse computersystemer
er i stand til at udføre krævende beregninger langt hurtigere end hidtil og et næste
skridt på vejen mod udviklingen af kvantecomputere.
HPC bliver af Kommissionen vurderet som et vigtigt redskab til at løse store vi-
denskabelige og samfundsmæssige udfordringer fx tidlig opdagelse og behandling
af sygdomme, nye terapier, forudsigelser af klimaets forandringer, håndtering af
store naturkatastrofer og udviklingen af nye materialer. En bedre databehand-
lingskapacitet i Europa kan desuden minimere omkostninger og øge ressourceef-
fektiviteten for bl.a. forskere og virksomheder.
Fællesforetagendets aktiviteter vil blive grupperet i to søjler: 1) Indkøb og drift af
HPC- og datainfrastrukturer og 2) et HPC forsknings- og innovationsprogram.
Medlemskab vil være muligt for offentlige medlemmer
Unionen, medlemsstater-
ne og Horisont 2020-associerede lande
og private medlemmer, der repræsente-
rer HPC- og
big data-interessenter
fra den akademiske verden og industrien samt
udvalgte sammenslutninger af private enheder, der indtil videre har støttet initiati-
vet.
Fællesforetagendets struktur vil bestå af:
1) En bestyrelse sammensat af repræsentanter for de offentlige medlemmer.
2) Et industrielt og videnskabeligt rådgivende organ sammensat af repræ-
sentanter for de private medlemmer. Det rådgivende organ omfatter to
undergrupper: i) en rådgivende gruppe for forskning og innovation samt ii)
en rådgivende gruppe om infrastruktur.
Formålet med fremskridtsrapporten er at redegøre for status i forhandlingerne og
de udeståender, der stadig eksisterer inden videre forhandlinger på den anden
side af rådsmødet. Fremskridtsrapporten omhandler drøftelserne om en balance
mellem og finansiering af de to hovedsøjler i forslaget, inkluderingen af to petasca-
le computere, fordelingen af stemmevægt og in-kind bidrag.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side10/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0011.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i gang med at udarbejde sin udtalelse. Europa-Parlamentet
høres, men er ikke medlovgiver i denne sag.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser i sig selv. Der er allerede under den nuværende MFF allokeret
386 mio. euro fra Horisont 2020 og 100 mio. euro fra CEF-programmet til forsla-
get. Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil Danmarks betalinger til
programmet udgøre knap 10 mio. euro.
Såfremt Danmark vælger at deltage i fællesforetagendet, vil Danmark skulle bi-
drage med et mindre beløb til administrative omkostninger og evt. til deltagelse i
forsknings- og udviklingsaktiviteter i projektets anden søjle. Beløbets størrelse
kendes ikke, men såfremt forslaget til en rådsforordning ikke ændres vil de delta-
gende lande skulle dele administrative omkostninger på 10 mio. euro i projektets
løbetid ligeligt mellem sig.
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 8. maj 2018 med høringsfrist den 15. maj 2018. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger til dette punkt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til forslaget blandt de øvrige medlemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte hensigten med EuroHPC-forslaget, da det er fokuseret på
etablering af en facilitet med klare forsknings-, sikkerheds- og industriperspektiver
i forhold til at opnå teknologiuafhængighed.
Regeringen lægger vægt på et forslag, der inkluderer in-kind bidrag (ikke-
finansielle bidrag fx faciliteter), der reelt understøtter opbygningen af supercompu-
tere i Europa. Desuden er regeringen positiv over for forslag, der går i retning af
dobbelt flertal for at sikre reel medindflydelse for mindre lande i projektet. Fsva.
finansieringsmodellen for de to søjler kan regeringen støtte en model, hvor finan-
sielle og in-kind bidrag til søjle 1 (indkøb af infrastruktur) indgår i en samlet pulje,
mens lande hovedsagligt bidrager til egen deltagelse i aktiviteter knyttet til søjle 2
(forsknings- og udviklingsaktiviteter).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side11/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0012.png
9. Forskning og innovation inden for rammerne af den næste flerårige fi-
nansielle ramme (MFF)
1. Resumé
Formandskabet ønsker en drøftelse om forskning og innovation i den kommende
programperiode 2021-2027. Drøftelsen tager udgangspunkt i Kommissionens
udspil til den næste MFF og kendte elementer i et kommende rammeprogram for
forskning og innovation.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Baggrunden for drøftelsen er forslaget til et kommende rammeprogram for forsk-
ning og innovation
"Horisont Europa"
som forventes offentliggjort den 7. juni.
Desuden udgør Kommissionens nyligt offentliggjorte forslag til en kommende MFF
for perioden 2021-2027 baggrund. Heri foreslås budgettet til et niende rammepro-
gram for forskning og innovation øget til 100 mia. euro.
3. Formål og indhold
Diskussionsoplægget anerkender forskning og innovation som bidrag til fremdrift.
Europas evne til at understøtte innovation bliver fremhævet som en væsentlig
forudsætning for økonomisk succes og social sammenhængskraft. Ifølge for-
mandskabets oplæg ligger der enorme muligheder i den digitale og teknologiske
udvikling, men samtidig også udfordringer. Derudover henviser formandskabets
oplæg til, at Europa er forskningsmagt på globalt plan, men at det stadig halter
med at omsætte forskningsresultater til innovation og en lav privat finansiering i
forskning.
Formandskabet stiller i sit diskussionsoplæg følgende to spørgsmål:
1) Hvilke muligheder ser ministrene for at øge deltagelse og effekt af forsk-
ning og innovation på tværs af policy-områder inden for rammen af MFF-
forslaget?
2) Hvordan kan forskning og innovation i en kommende MFF adressere de
store tranformationer, som Europas samfund og økonomier står over for?
Kommissionens nylige forslag til MFF og kendt information om et kommende
rammeprogram
herunder Kommissionens idé om at indføre missioner og et eu-
ropæisk innovationsråd
forventes at guide en diskussion om merværdien ved
investering i forskning og innovation gennem de rette instrumenter og gennem
sammenhæng mellem rammeprogrammet og andre europæiske programmer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Diskussionsoplægget har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
8. Høring
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side12/13
Rådsmøde nr. 3620 (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/5-18, rum- og forskningsdelen
1896374_0013.png
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 8. maj 2018 med høringsfrist den 15. maj 2018. Der blev modtaget
to høringssvar fra henholdsvis Danske Universiteter og Danmarks Tekniske Uni-
versitet:
Danske Universiteter:
"Danske Universiteter er enig i, at EU-budgettet bør målret-
tes EU-merværdiskabende tiltag, herunder excellencebaseret forskning. Danske
Universiteter hæfter sig dog ved, at det skal ske inden for rammerne af målsæt-
ningen om at holde udgiftsniveauet på 1,00 pct. af EU27’s BNI. Danske Universi-
teter finder det i den forbindelse afgørende, at en forøgelse af EU-budgettet ikke
sker på bekostning af det nationale budget til forskning og innovation."
Danmarks Tekniske Universitet:
"Forskning og innovation inden for rammerne af
den næste flerårige finansielle ramme (MFF). Her er vi enige i vigtigheden af, at
EU-budgettet målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder excellencebaseret
forskning. Det fremføres, at det skal ske inden for rammerne af målsætningen om
et udgiftsniveau på 1 pct. af EU27’s BNI. Vi kan opfordre til, at regeringen iagtta-
ger, at en forøgelse af EU-budgettet ikke sker på bekostning af det nationale bud-
get til forskning og innovation."
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til diskussionsoplægget blandt de øvrige med-
lemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil kunne støtte en drøftelse om prioriteter for det kommende ramme-
program med udgangspunkt i regeringens non-paper fra den 16. maj 2017. Sim-
ple, brugervenlige og strømlinede redskaber samt synergi mellem programmer,
der har til hensigt at understøtte forskning og innovation i EU, vil være væsentligt
at understrege i den kommende drøftelse. Desuden er excellenceprincippet en
grundforudsætning for at få mest muligt ud af EU's midler til forskning og innovati-
on.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau
på 1,00 pct. af EU27’s
BNI, er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig ompriorite-
ring af EU’s udgifter, så EU-budgettet
i højere grad målrettes EU-
merværdiskabende tiltag, herunder excellencebaseret forskning. Dermed kan EU-
budgettet i højere grad fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfor-
dringer, hvor der bibringes synergier, og hvor EU-budgettet leverer værdi, som
ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side13/13