Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3624 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-63

Fiskeriafdelingen

31. maj 2018

_______________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2018

(fiskeripunkter)

____________________________________________________

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets

forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2018) 368

s. 3

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

s. 9

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

vedrørende status for Den Fælles Fiskeripolitik og høring om

fiskerimulighederne for 2019

- Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

s. 14

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

flerårig plan for fiskebestande i de vestlige farvande og tilstødende

farvande og fiskeriet efter disse bestande, ændring af forordning

(EU) 2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen, og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr.

1300/2008

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på generel indstilling

KOM (2018) 149

s. 20

5. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

(EU) 2018/120 blandt andet for så vidt angår visse

fiskerimuligheder for brisling, sperling og rejer

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2018) 352

s. 26

6. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftale om at forebygge

ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

18. juni 2018, men forventes sat på dagsordenen for et kommende

rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

s. 29

__________________________________________________

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

_______________________________________________________

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets

forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

KOM (2018) 368

________________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremsendt

om en ændring af EU’s Fiskerikontrolsystem for at

tilpasse dette til reformen af den fælles fiskeripolitik og afhjælpe visse svagheder

konstateret under evalueringen af Fiskerikontrolforordningen og opdatere dette generelt

i forhold til udviklingen på fiskeriområdet og også på andre politikområder. Det er

blandt andet Kommissionens hensigt at skabe bro over huller mellem den fælles

fiskeripolitik og andre EU-politikker, at forenkle lovgivningsrammen og reducere

unødvendige administrative byrder, at forbedre tilgængeligheden, troværdigheden og

fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata, og tillade

udveksling og deling af oplysninger, og at fjerne hindringer for udviklingen af en kultur

om overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører inden for og mellem

medlemsstaterne. Forslaget ændrer ud over Fiskerikontrolforordningen fire andre

forordninger, som indeholder visse kontrolregler.

2. Baggrund

Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005,

(EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2018 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

3. Formål og indhold

EU’s Fiskerikontrolsystem til at sikre efterlevelse af den fælles

fiskeripolitik består af fire forordninger: 1) Fiskerikontrolforordningen

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

2) forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet

(”EFCA-forordningen)

3) Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

(”IUU-

forordningen”)

og 4) Forordningen om en bæredygtig forvaltning af de

eksterne fiskeriflåder

Forslaget har til hensigt

at revidere EU’s fiskerikontrolsystem på nær

forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder,

som er revideret for nyligt. På nær denne forordning blev EU’s

fiskerikontrolsystem designet før reformen af den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen peger på, at evalueringen af Fiskerikontrolforordningen,

en REFIT evaluering i Kommissionen, en særlig rapport fra

Revisionsretten og en resolution fra Europa-Parlamentet har vist, at

fiskerikontrolsystemet havde svagheder og samlet set ikke var fuldstændig

tilstrækkeligt.

De specifikke formål med forslaget er:



at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-

politikker,



forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative

byrder,



forbedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af

data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling

og deling af oplysninger, og



fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af

reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem

medlemsstaterne.

Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske

løsninger på en række konkrete områder, skærpelser af regler for

fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekreativt fiskeri.

Forslaget indeholder blandt andet følgende specifikke ændringsforslag:

Ændringer til Fiskerikontrolforordningen

Håndhævelse

Der er foreslået en ny liste over overtrædelser af reglerne i den fælles

fiskeripolitik, som kvalificeres som alvorlige alene i kraft af deres type.

Endvidere vil der være en ny detaljeret og udtømmende liste over kriterier

Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 af 26. april 2005.

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

til at betegne visse andre overtrædelser af den fælles fiskeripolitik som

alvorlige.

Der introduceres obligatoriske administrative sanktioner og

mindsteniveauer for bøder for alvorlige overtrædelser af den fælles

fiskeripolitik.

Visse regler i pointsystemet (hvor der tildeles point ved alvorlige

overtrædelser af den fælles fiskeripolitik) bliver præciseret.

Tilgængelighed, kvalitet og deling af data

Sporing af fartøjer

Der bliver introduceret en fleksibilitet i forhold til sporing af fartøjer,

således at systemerne ikke nødvendigvis skal være satellitbaserede.

Alle fartøjer skal have et sporingssystem

–

det gælder også fartøjer under

12 meter, som i dag er undtaget.

Logbog

Den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i

logbogen fjernes. Dertil kommer ændringer af den tilladte tolerance for de

i logbogen registrerede skøn over mængden af fisk i kg, der er om bord, i

forhold til usorterede landinger.

Fartøjer under 12 meter

Alle fiskerfartøjer under 12 meter som noget nyt skal rapportere deres

fangster elektronisk.

Forudanmeldelse

Man udvider forudanmeldelse af landinger til alle fartøjer over 12 meter,

og den vil ikke længere begrænset til bestande under flerårige planer.

Kontrol af rekreative fiskerier

Der bliver krav om, at medlemsstaterne skal have et system til at

kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) og

indsamle oplysninger om fangster. Forbuddet mod at sælge fangster

fastholdes. Videre vil der at kunne blive fastsat særlige bestemmelser om

kontrol og mærkning af fiskeredskaber anvendt i de rekreative fiskerier,

sporing af fartøjer m.v.

Sporbarhed

Reglerne om sporbarhed præciseres, herunder at oplysningerne skal

registreres elektronisk.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Undtagelsen fra sporbarhed for importerede produkter bliver fjernet.

Endvidere bliver undtagelse for produkter solgt til forbrugere tilpasset

andre bestemmelser i forordningen (5 kg fiskeprodukter pr. dag i stedet

for 50 euro).

Vejning, transport og salgsprocedurer og data

De nuværende undtagelser, herunder for vejning om bord og efter

transport forventes strømlines og erstattet af et nyt system.

Datatilgængelighed og udveksling

Digitaliseringen af datasystemet fuldendes, og tilgængelighed, pålidelighed

og udveksling af data forøges generelt.

Brobygning over huller i forhold til den fælles fiskeripolitik

Landingsforpligtelsen

Der bliver krav om brug af elektroniske fjernovervågningsværktøjer,

herunder CCTV (kamera), for kontrollen af landingsforpligtelsen, som

berører individuelle fartøjer og flådesegmenter i henhold til

risikovurdering, og som skal gennemføres af medlemsstaterne regionalt.

Fiskerikapacitet

Der bliver krav om, at visse fartøjer, der anvender aktive redskaber, skal

udrustes med en anordning, som overvåger og registrerer motorkraft.

Nationale kontrolprogrammer og årsrapporter

Kommissionen vil udvide kravene til nationale kontrolprogrammer,

herunder med kontrol af rekreative fiskerier.

Synergier med andre politikker

Rapportering af mistede fiskeredskaber forbedres ved brug af elektronisk

logbog for alle kategorier af fartøjer. Der bliver hjemmel til at fastsætte

EU-bestemmelser for mærkning og kontrol af fiskeredskaber for

rekreative fiskerier.

Ændringer til EFCA forordningen

EU-fiskerikontrolagenturets mål og mission tilpasses til den fælles

fiskeripolitik efter reformen i 2013, og det geografiske anvendelsesområde

for agenturets inspektionsbeføjelse bliver ikke længere begrænset til

internationalt farvand.

Ændringer til IUU forordningen

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Der introduceres ændringer med henblik på digitalisering af ordningen om

IUU fangstcertifikater og krav om brug af det digitale EU-system for

ordningen om IUU fangstcertifikater.

Reglerne om alvorlige overtrædelser tilpasses de nye bestemmelser i

Fiskerikontrolforordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er

ledende udvalg.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017, som ændret

ved Lov nr. 1563 af 19. december 2017.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle konsekvenser, herunder kan

særligt fremhæves sporing og rapportering for fartøjer under 12 meter

samt registrering, rapportering og øget kontrol af det rekreative fiskeri.

Forslaget forventes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder

øgede krav for fiskerfartøjer under 12 meter for sporing af fartøjer,

installation af motorkraftmåler, elektronisk rapportering af fangster,

vejning i havn m.m.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af

Fiskeriloven.

Det nærmere omfang

kortlagt/analyseret.

konsekvenserne

vil

senere

blive

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede

foreløbigt, at man var bekymret og forholdt sig tvivlende over for, om der

ville blive tale om reel forenkling, men forudså, at der snarere ville blive

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

tale om ekstra byrder for erhvervet. Foreningen nævnte som eksempel, at

man var bekymret for et bortfald af den hidtidige undtagelse fra at

registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen, hvilket ville indebære

ekstra byrder. Foreningen var positiv over for, at man fokuserede mere på

rekreativt fiskeri end hidtil. Endelig understregedes vigtigheden af at være

opmærksom på særlige danske problematikker, som skulle håndteres.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede DFPO

generelt i forhold til vigtigheden af at være opmærksom på danske

problematikker og henviste særligt til bulkproblematikken, som vedrørte

skøn i logbogen i forbindelse med landing af usorterede fangster i bulk.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) så med bekymring på, hvis

der ville blive stillet krav om sporbarhed på skibe under 12 meter, da det

ville tilføre et sårbart segment yderligere udgifter, og foreningen fandt, at

man burde fokusere på at indføre sporbarhed på de fartøjer, som gav nogle

udfordringer kontrolmæssigt. Foreningen var også meget bekymret over,

at man formentligt foreslog e-log for fartøjer under 12 m, hvilket ligeledes

ville blive en uforholdsmæssig stor byrde for et sårbart segment. Der

foresloges landingserklæring for alle farvande som alternativ, hvis der

ønskedes opstramning på kontrollen. Endelig var FSK bekymret for en

uforholdsmæssig stor byrde, hvis man ikke kunne registrere som blanding

længere.

Danish Seafood Organisation (DSA) bemærkede med hensyn til

sporbarhed, at organisationen ikke var bekendt med, at der var fundet

ulovligt fanget fisk i Danmark, efter at kontrolforordningens

bestemmelser om sporbarhed trådte i kraft i 2011, og at reglerne burde

afstemmes efter dette faktum. For så vidt angik regulering af ulovligt

fiskeri, så var importen reguleret via IUU-lovgivningen og var derfor

undtaget sporbarhedskravene for EU-fiskeri. Der manglede ifølge

organisationen en begrundelse for at pålægge importen nye administrative

byrder via krav om elektronisk sporbarhed.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at Fiskerikontrolsystemet tilpasses efter reformen af

den fælles fiskeripolitik i 2013.

Regeringen lægger vægt på, at EU’s regler om kontrol bidrager til at sikre,

at målene i den fælles fiskeripolitik opnås, og at der skabes ensartede vilkår

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

for erhvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne fratages mulighederne

for at tilpasse kontrollen til de udfordringer, som eksisterer lokalt i kraft

af flådestruktur og forvaltningsmodeller.

Regeringen støtter, at regler om fuldt dokumenteret fiskeri introduceres,

hvor det giver mening, idet man finder, at det skal ledsages af andre

lempelser i regler, for eksempel større frihedsgrader i redskabsvalg.

Regeringen arbejder for enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive

regler både for erhvervet, borgerne og administrationen.

Regeringen arbejder for passende ikrafttrædelsestidspunkt med mulighed

for tilpasning af elektroniske systemer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

_______________________________________________________

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014

KOM-dokument foreligger ikke

______________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til nyt finansielt instrument for den fælles

fiskeripolitik og EU’s maritime politik for perioden 2021-2027:

Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond (EHFF). Det nye finansielle instrument afløser EHFF for

perioden 2014-2020.

2. Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, og om

ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

508/2014.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og vil

skulle

behandles

efter

proceduren

for

den

almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2018 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget forventes at være at etablere et finansielt

instrument, der støtter opnåelse af de miljømæssige, økonomiske, sociale

og beskæftigelsesmæssige målsætninger i den fælles fiskeripolitik (CFP), at

fremme gennemførelse af EU’s maritime politik og støtte EU’s

internationale forpligtelser inden for havforvaltning.

Da EHFF er det finansielle instrument til gennemførelse af den fælles

fiskeripolitik, forventes det, at de nuværende muligheder for tilskud til

fartøjer, akvakultur, fiskerikontrol, dataindsamling, marint miljø og

marked videreføres. Det forventes, at forslaget vil indeholde visse

forenklinger.

Forslaget forventes baseret på 4 prioriteter:

1. Fremme bæredygtig fiskeri og bevarelse af marine biologiske

ressourcer.

2. Bidrage til fødevareforsyningen i EU gennem konkurrencedygtig og

bæredygtig akvakultur og marked.

3. Vækst i bæredygtig blå økonomi og udvikling af kystområder.

4. Styrke international havforvaltning og muliggøre sikre, rene og

bæredygtigt forvaltede havområder.

Det forventes, at der inden for de 4 prioriteter vil være beskrevet områder

for støtte, som vil ligne de støtteområder, der findes i dag. Højere grad af

fokus på effekter af støtten og mulighed for at måle resultater gennem

indikatorer, milepæle og mål forventes også at være en del af forslaget.

Forslaget forventes at indeholde referencer til et andet forordningsforslag,

som vil omhandle fælles bestemmelser for alle EU’s

struktur- og

investeringsfonde (ESI-fonde). I lighed med indeværende periode,

forventes det herigennem, at EHFF vil blive en del af en strategisk ramme

for alle ESI-fonde, og at der vil være krav om, at der udarbejdes en

partnerskabsaftale mellem medlemsstaterne og Kommissionen om

prioriteterne for anvendelse af ESI-fonde i den enkelte medlemsstat.

Forenkling

Det forventes, at forslaget vil indeholde reelle forenklinger og mindre

detaljerede beskrivelser, end i indeværende periode af, hvilke udgifter og

aktiviteter der vil kunne støttes. Det forventes, at forslaget i stedet vil have

større fokus på mål og opnåelse af effekter, samt et større råderum

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

nationalt for, hvordan målene opnås. Det forventes, at forslaget både vil

omfatte forenkling i forhold til ansøgere/tilskudsmodtagere og

myndigheder.

Det forventes, at forslaget vil være struktureret i 2 hovedområder i

henholdsvis delt forvaltning og direkte forvaltning. Det forventes

endvidere, at der i forslaget afsættes særskilt budget for hver af de to

hovedområder.

Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med de

enkelte medlemsstater på grundlag af et nationalt program godkendt af

Kommissionen. For denne del af EHFF forventes det, at der også vil blive

fastlagt regler i en anden forordning om fælles bestemmelser for alle EU’s

struktur- og investeringsfonde.

Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages

direkte af Kommissionen. Det forventes, at forslaget i stort omfang vil

omfatte samme elementer for støtte til direkte forvaltning som i

nuværende periode. Det forventes blandt andet at være støtte til

gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, gennemførelse af EU’s maritime

politik, og støtte til maritim overvågning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er

ledende udvalg.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vil være et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,

hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Lov om Hav- og Fiskerifonden jf. Lovbekendtgørelse nr. 19 af 4. januar

2017.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det må forventes, at det vil være nødvendigt at udarbejde en ny Lov om

Hav- og Fiskerifonden til erstatning af den gældende jf.

Lovbekendtgørelse nr. 19 af 04/01/2017.

Økonomiske konsekvenser

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Eftersom EHFF finansieres over EU’s budget vil det uagtet af den

konkrete fordeling af midler have statsfinansielle konsekvenser. Den

konkrete fordeling af midler mellem medlemsstater forventes dog ikke at

fremgå af forslaget. Det forventes, at forslaget vil fremsætte

fordelingskriterierne for instrumentet, som vil ligge til grund for

forhandlinger i Rådet og Europa Parlamentet. En vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser må således afvente en nærmere analyse af

forslaget.

I MFF-forslaget, som blev præsenteret d. 2. maj 2018, fremgår det at det

samlede budget til EHFF for perioden 2021-2017 er ca. 5,4 mia. euro (ca.

41. mia. kroner) i faste 2018-priser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Eventuelle ændringer som følge af forslaget kan ikke vurderes, før

forslaget er offentliggjort.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at

det var svært at forholde sig til forslaget, inden man har set det. De

forventede mål for forslaget virkede fornuftige. Så ambitiøse mål krævede

dog, at der skete en betydelig forenkling, så de ordninger, der ville komme,

blev enkle at ansøge og administrere. I den nuværende periode havde det

været en tung proces at skulle igennem for at kunne anvende midlerne.

Endelig bemærkede DFPO at, man helst så, at der ikke ville være

inkluderet støttemulighed for vandløbsrestaurering.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) mente, at der var

behov for en mere smidig administration af midlerne i EHFF både af

hensyn til administration og tilskudsmodtagere. Det var et generelt

problem også i andre lande, at ordningerne var svære at anvende. DPPO

håbede, at myndighederne i det kommende arbejde ville lægge vægt på at

der sker en forenkling af ordningerne.

Marine Ingredients Denmark (MID) stillede spørgsmål om hvorvidt støtte

til forarbejdning var en del af forslaget, og bemærkede, at hvis

fødevareforsyning var en prioritet, så måtte man ikke glemme

forarbejdningssektorens rolle.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for en videreførelse af det

finansielle instrument. Dette skal dog ske inden for en samlet ramme på

1,00 pct. af EU’s BNI. Drøftelserne om EHFF må ikke foregribe

forhandlingerne om EU’s flerårige

finansielle ramme.

Regeringen støtter initiativer, der vil medføre reel forenkling af de

administrative byrder for både ansøgere om tilskud og for myndighederne.

Regeringen vil arbejde for fortsat støtte til gennemførelse af

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrag til

gennemførelse af landingsforpligtelsen, målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY), bidrag til opfyldelse og opretholdelse af god

miljøtilstand i medfør af Havstrategidirektivet samt gunstig

bevaringstilstand i henhold til Habitatdirektivet. Endelig lægger regeringen

vægt på støtte til målsætningerne om bæredygtigt fiskeri på grundlag af

vidensbaseret fiskeriforvaltning.

Regeringen vil arbejde for, at det fortsat i forbindelse med udvikling af

kystområder vil være muligt at arbejde med lokaludvikling styret af

lokalsamfundet (Lokale Fiskeriaktionsgrupper - FLAG) som tilskyndelse

til innovative tilgange til at skabe vækst og arbejdspladser.

Regeringen vil lægge vægt på, at dataindsamling til understøttelse af den

videnskabelige rådgivning og fiskerikontrol fortsat er centrale

forudsætninger for en effektiv gennemførelse af reformen af den fælles

fiskeripolitik. Regeringen finder derfor, at disse områder bør være

prioriterede indsatser for EHFF i form af en øremærkning af en

minimumsramme til dataindsamling og fiskerikontrol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

_______________________________________________________

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

vedrørende status for Den Fælles Fiskeripolitik og høring om

fiskerimulighederne for 2019

KOM-dokument foreligger ikke

______________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge sin meddelelse indeholdende en status for Den

Fælles Fiskeripolitik og retningslinjer for fastsættelsen af fiskerimuligheder for 2019.

Hensigten med meddelelsen er en tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af

forslag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Af meddelelsen forventes blandt

andet at fremgå en status for ressourcerne og en tidsplan for fremlæggelsen af forslagene

om fiskerimuligheder for 2019.

2. Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende en meddelelse fra Kommissionen

til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende status for Den Fælles

Fiskeripolitik og høring om fiskerimuligheder for 2019.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. juni 2018 med henblik på præsentation og udveksling af

synspunkter.

3. Formål og indhold

Kommissionen forventes at fremlægge sin årlige meddelelse vedrørende

status for Den Fælles Fiskeripolitik og de politiske retningslinjer for

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2019 (TAC

/kvoteforordninger).

Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes, rådgivende råds,

interessenters og offentlighedens holdninger til den i meddelelsen

beskrevne strategi.

I henhold til grundforordningen 1380/2013 er Kommissionen forpligtet

til at rapportere årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i

forhold til at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

for bestandene

og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer forventes inkluderet i

denne meddelelse. Endvidere er Kommissionen i henhold til forordning

2015/815 (”omnibus-forordningen”) forpligtet til at afrapportere årligt

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

MSY = Maximum Sustainable Yield.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

om implementering af landingsforpligtelsen. Dette element forventes også

inkluderet i meddelelsen. Endelig forventes meddelelsen at indeholde en

kortfattet økonomisk analyse.

Fiskerimulighederne for 2019 forventes fastsat i henhold til

målsætningerne i den fælles fiskeripolitik (CFP)

, særligt målsætningen om

at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) af bestandene i 2015, hvor

det er muligt, og på en progressiv gradvis måde senest i 2020.

MSY og samspillet med flerårige planer

Et vigtigt skridt i forhold til opnåelse af den fælles fiskeripolitiks

målsætninger var vedtagelsen af den flerårige plan for Østersøen i 2016.

Som for 2018 forventes Kommissionen for 2019 at foreslå

fiskerimuligheder i overensstemmelse med denne plan. En flerårig plan

for demersale bestande i Nordsøen er i den afsluttende lovgivningsproces,

og forventes vedtaget snart. Også her forventes Kommissionen at foreslå

fiskerimuligheder i overensstemmelse med planen. Et forslag til en flerårig

plan for de demersale fiskerier i De Vestlige Farvande er netop fremsat.

Til de flerårige planer har Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

udarbejdet et spænd af værdier for en række bestande, der vil tillade at nå

målsætningen om MSY fremfor, at MSY fastlægges som én enkelt værdi

(punkt-værdi).

Forslag om fiskerimuligheder for 2019

Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder for 2019 på MSY-

niveau for de bestande, hvor der foreligger fuld analytisk rådgivning med

MSY-estimater.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, forventes denne

at blive fulgt i Kommissionens forslag til fiskerimuligheder, medmindre

planen er blevet uanvendelig, f.eks. fordi dens mål ikke svarer til MSY. I

sådanne tilfælde Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder

med udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning,

forventes fiskerimuligheder at blive foreslået på basis af den foreliggende

videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med

bevaringsbehovet for bestandene.

Hvor der slet ikke foreligger videnskabelig rådgivning, forventes

Kommissionen at anvende forsigtighedsprincippet. Kommissionen

arbejder tæt sammen med Det Internationale Havundersøgelsesråd

CFP = Common Fisheries Policy = Den Fælles Fiskeripolitik.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

(ICES) om at udvikle redskaber til at udfylde huller i rådgivningen, så

Kommissionen kan fremlægge forslag på en systematisk, foruddefineret

og gennemsigtig måde.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik indføres landingsforpligtelsen

gradvist 2015-2019. Man har på regionalt niveau arbejdet med den

gradvise implementering af landingsforpligtelsen gennem udarbejdelse af

discardplaner i de forskellige forvaltningsområder.

Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal

fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at

afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført

fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande, der er

kommet under landingsforpligtelsen. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet,

arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj

overlevelse. Kommissionen forventes at tage disse mekanismer i

betragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer

(”kvotetilskrivning”).

I 2019 indføres landingsforpligtelsen for alle

bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger og for Middelhavet også

alle bestande, der er omfattet af mindste bevaringsmæssige

referencestørrelser.

MSY og bestandenes tilstand

Meddelelsen forventes på grundlag af afrapporteringsforpligtelsen at

indeholde oplysninger om bestandssituationen i de forskellige havområder

og fremskridt i forhold til MSY. Det forventes således at fremgå af

meddelelsen, at der overordnet set fortsat er fremskridt i forhold til

opnåelse af MSY-målsætningerne under den fælles fiskeripolitik. Det

gælder særligt i forhold til Nordøstatlanten, mens det forventes, at der

påpeges særligt store udfordringer i Middelhavet Det forventes ligeledes

at fremgå, at bestandsanalyserne løbende bliver gennemgået

videnskabeligt. Der kan derfor være situationer, hvor man konkluderer, at

der ikke er tilstrækkelige videnskabelige oplysninger til at foretage

fuldstændige analyser af en bestand, der tidligere har været omfattet af en

analytisk rådgivning. På den anden side kan der ligeledes være nye

bestande, hvor der kan gives en analytisk rådgivning.

Implementeringen af landingsforpligtelsen

Meddelelsen forventes at indeholde oplysninger om status for

implementeringen af landingsforpligtelsen på baggrund af oplysninger fra

medlemsstaterne, de rådgivende råd og Det Europæiske

Fiskerikontrolagentur (EFCA). Det forventes at fremgå, at

medlemsstaterne har fremhævet en række udfordringer, som vil kræve en

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

samordnet indsats fra både erhverv og administration. Kommissionen vil

fortsætte sin indsats med at drøfte, hvordan man gør brug af til rådighed

værende redskaber for at afbøde risikoen for at skulle stoppe et fiskeri på

grund af manglende kvote af en bifangst, og adressere spørgsmål om

markedsføring af fangster under mindstemål. Det forventes, at det vil blive

nævnt, at der er behov for yderligere indsats af både erhverv og

medlemsstater for at forbedre data om udsmid for at vurdere virkningerne

af landingsforpligtelsen så vel som iværksætte de nødvendige kontrol- og

håndhævelsesredskaber. I den forbindelse forventes det også, at

Kommissionen vil nævne mulighederne for i højere grad at anvende

elektronisk moniteringsudstyr, herunder sensorer og kameraer.

Økonomisk analyse og MSY

Kommissionen forventes at anføre, at den økonomiske præstation af

EU´s fiskeflåde er forbedret markant i de senere år. Denne stigning falder

sammen med en udvikling i retning af, at der generelt er blevet større

sammenfald mellem fiskerimuligheder og fiskerikapaciteten i

medlemsstaterne. Kommissionen forventes endvidere at anføre, at fiskeri

på MSY-niveau skaber udsigt til, at bestande kan levere højt udbytte.

Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2019

Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2019 forventes fremlagt

først i september 2018 med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober

2018. Forslag om fiskerimuligheder for dybhavsarter for 2019 og 2020

forventes fremlagt i oktober 2018 med henblik på vedtagelse på rådsmødet

i november 2018. Forslag om fiskerimuligheder for Nordsøen, Skagerrak

og Kattegat samt for Sortehavet forventes fremlagt i november 2018 med

henblik på vedtagelse i december 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Meddelelsen har endvidere ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for

fastsættelsen af de årlige fiskerimuligheder. Uden kendskab til den samlede

videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne

heraf.

Fastsættelse af fiskerimuligheder på baggrund af den biologiske rådgivning

har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes både at

være stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i de

kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for 2019.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet

afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt

omkostninger,

herunder

brændstof,

fiskerimønstre.

Fiskerimulighedernes

størrelse

har

selvsagt

også

afledte

erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorgaisation (DFPO) bemærkede, at

man havde en bekymring for samspillet mellem MSY og flerårige planer,

idet det ikke var testet, hvilke TAC’er de nye planer ville kunne indebære.

Der blev også henvist til det nye koncept i de flerårige planer, hvor man

ikke angav specifikke grænseværdier for den øvre og nedre grænse for F-

MSY-intervallerne eller for referencepunkter for en bestands

gydebiomasse som for eksempel i Nordsøplanen. Der blev nævnt

specifikke bekymringer i forhold til torsk i Kattegat, hvor

landingsforpligtelsen også indføres fra 1. januar 2019. Endelig henviste

DFPO til igangværende drøftelser om ”choke bestande”, det vil sige

bestande, hvor for eksempel kvoten er begrænsende i forhold til fiskeri

efter en anden/andre målarter. Problematikker for visse bestande kan ikke

løses med de eksisterende redskaber.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærkede, at det

var vigtigt at huske de rådgivende råds rolle. Endvidere blev det bemærket

i forhold til ”choke bestande”, at der var brug for at se på både fangster af

demersale arter i det pelagiske fiskeri og pelagiske arter i de demersale

fiskeri. Hvis der skulle findes holdbare målrettede løsninger, var der brug

for et ordentligt videnskabeligt grundlag. Og her var det en særlig

udfordring, at andre medlemsstater havde et betydeligt mindre detaljeret

datagrundlag end Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af

generelle principper for fastsættelse af fiskerimuligheder. Det forventes

ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil støtte målet om MSY, som

fastlagt i forordning 1380/2013. Der vil dog forventeligt være delte

holdninger til, hvorvidt ambitionsniveauet for opnåelse af MSY skal være

snarest hvor muligt, dvs. 2019 eller senest 2020.

Endvidere forudses medlemsstaterne at fremhæve behovet for en konkret

vurdering for bestande uden absolut bestandsvurdering i den

videnskabelige rådgivning. Medlemsstaterne kan derudover forventes at

fremhæve nødvendigheden af, at TAC-justeringerne (”kvotetilskriv-

ningerne”) for bestande, der kommer under

landingsforpligtelsen i 2019

fastsættes i en transparent konsultationsproces med medlemsstaterne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for

vedtagelsen af fiskerimuligheder, og støtter det overordnede mål om at nå

MSY for bestandene i overensstemmelse med målsætningerne i reformen

af den fælles fiskeripolitik. Regeringen støtter med henblik herpå, at

udnyttelsen skal være i overensstemmelse med målsætningen om MSY i

2015 for så mange bestande som muligt, hvor det er muligt, og på en

progressiv gradvis måde senest i 2020.

Regeringen understreger vigtigheden af, at TAC’er tilpasses med en

kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne) svarende til udsmidet fra den

del af fiskerierne, der omfattes af landingsforpligtelsen.

Regeringen understreger i øvrigt nødvendigheden af, at der findes praktisk

anvendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med

implementeringen af landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på

hensigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

______________________________________________________

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig

plan for fiskebestande i de vestlige farvande og tilstødende farvande

og fiskeriet efter disse bestande, ændring af forordning (EU)

2016/1139 om en flerårig plan for Østersøen, og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr.

388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr. 1300/2008

KOM (2018) 149

______________________________________________________

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. april

2018.

Ændringer er markeret i marginen.

1. Resumé

Forslaget omfatter en flerårig forvaltningsplan for demersale bestande, herunder torsk,

kuller, kulmule, rødspætte, tunge, hvilling og jomfruhummer i

EU’s vestlige farvande.

Fiskeriet i de vestlige farvande er et flerartsfiskeri, og planen finder derfor anvendelse

på langt hovedparten af demersale bestande i området. Hensigten med planen er, at den

skal sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile

fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste

videnskabelige viden om disse bestande samt andre aspekter af økosystemet og miljøet.

Forslaget skønnes i forhold til beskyttelsesniveauet at kunne bidrage til en bæredygtig

forvaltning af fiskeriet og være i overensstemmelse med en økosystemtilgang. Endvidere

er der inkluderet en ændring vedrørende den flerårige plan for Østersøen, således at der

ikke længere angives specifikke tal for af målintervaller for fiskeridødelighed og

referencepunkter for gydebiomasse.

2. Baggrund

Kommissionen har den 23. marts 2018 fremsendt et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for fiskebestande i

de vestlige farvande og tilstødende farvande og fiskeriet efter disse

bestande, ændring af forordning (EU) 2016/1139 om en flerårig plan for

Østersøen, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 811/2004,

(EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) 509(2007 og (EF) nr.

1300/2008. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 26. marts

2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på generel indstilling.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere en flerårig forvaltningsplan for

demersale bestande og dybhavsbestande samt fiskeriet herefter i EU’s

vestlige farvande. Det er hensigten, at forvaltningsplanen vil garantere

bæredygtig udnyttelse af disse bestande ved at sikre, at de udnyttes i

henhold til princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og en

økosystemtilgang til fiskeriforvaltning såvel som forsigtighedsprincippet.

Planen vil kunne skabe stabilitet i forhold til fiskerimuligheder samtidig

med, at man sikrer, at forvaltningen baseres på den nyeste videnskabelige

viden om bestande, flerartsfiskeri og andre aspekter af økosystemet og

miljøet. Det fremgår i den sammenhæng, at hvis den videnskabelige

rådgivning viser, at det rekreative fiskeri har betydelig indvirkning på

fiskeridødeligheden, tager Rådet hensyn til dette og kan i forbindelse med

fastsættelsen af fiskerimulighederne begrænse det rekreative fiskeri for at

undgå at overskride det samlede mål for fiskeridødeligheden. Planen skal

også medvirke til implementeringen af landingsforpligtigelsen.

Med forslaget erstattes en række utidssvarende artsspecifikke

forvaltningsplaner med én plan, herunder sild vest for Skotland, tunge i

den vestlige del af den engelske kanal, tunge i Biscayabugten,

jomfruhummer og planerne for henholdsvis den for den nordlige kulmule

og den sydlige kulmule. Planerne opfylder hverken kravene i den fælles

fiskeripolitik

eller

den

fælles

fiskeripolitiks

målsætninger.

Havdageordningen, hvor fiskeriindsatsen reguleres, afskaffes, hvilket

ifølge Kommissionen er i overensstemmelse med rådgivning fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

Det overlades til de enkelte medlemsstater eventuelt at vedtage yderligere

regulering af fiskerindsats ved. f.eks. havdage eller kapacitet. En række

rapporterings- og kontrolkrav, som fremgår af de artspecifikke

forvaltningsplaner, bortfalder.

I lighed med de flerårige planer for henholdsvis Nordsøen og Østersøen

indeholder forslaget bestemmelser til fastsættelse af beskyttelses- og

bevaringsforanstaltninger, tekniske foranstaltninger og fiskerimuligheder,

herunder forvaltning af bestande af fælles interesse med tredjelande, f.eks.

Norge og Færøerne. Endelig indeholder forslaget bestemmelser om

regionalt samarbejde.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Ændring af forordning (EU) nr. 2016/1139 om en flerårig plan for torske-, silde- og

brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande

Endelig indeholder forslaget en ændring af den flerårige plan for

Østersøen, således at der i planen - i lighed med den flerårige plan for

Nordsøen - ikke angives specifikke grænseværdier for den øvre og nedre

grænse for F-MSY-intervallerne eller for referencepunkter for en bestands

gydebiomasse. Referencepunkterne fastsættes efter den bedste

foreliggende videnskabelige rådgivning, navnlig Det Internationale

Havforskningsråd (ICES), som betyder, at forvalterne hurtigere kan agere

i forhold til ændringer i den videnskabelige rådgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er

ledende udvalg.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er

allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det

offentlige ved gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, som er vedtaget i

forbindelse med den nye grundforordning 1380/2013. Ligeledes er det

forudset, at overgangen til landingsforpligtelsen vil have

erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet. På

længere sigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening

som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri, og udviklingen af nye

flerårige planer vurderes at bidrage hertil.

Forslaget har ikke

konsekvenser for EU’s budget.

Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan

fået udarbejdet en konsekvensanalyse, hvor der er fokuseret på to

problemer:

Overfiskeri

ineffektiv

myndighedsudøvelse.

Konsekvenserne heraf for bæredygtighed, socio-økonomi og miljøet

analyseres, og forskellige løsningsmuligheder analyseres. I henhold til

konsekvensanalysen vil en løsning med én fælles flerårig forvaltningsplan

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

for det blandede fiskeri, som skal dække alle de vestlige farvande have

størst tilslutning. En fælles forvaltningsplan vil sikre effektivitet,

mindskelse af den administrative byrde, realisering af den fælles

fiskeripolitiks overordnede målsætninger og en ramme, der fremmer

stabilitet og forudsigelighed.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) har anført

nogle umiddelbare bemærkninger til forslaget. Foreningen anfører, at

DFPOs medlemmer ikke umiddelbart har fiskeriinteresser i det demersale

fiskeri i de vestlige farvande. Imidlertid behandles eksempelvis arter som

kuller og kulmule i ICES’ rådgivningsarbejde som om, at Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat samt de vestlige farvande er et stort

forvaltningsområde, og det skal derfor undersøges nærmere, hvad de

eventuelle effekter af planen er for Nordsø-bestandene, omfattet af den

tilsvarende plan for Nordsøen, som Rådet og Europa-Parlamentet er ved

at vedtage.

DFPO anfører for så vidt angår forslaget om ændring af den flerårige plan

for Østersøen, at man finder det besynderligt, at Kommissionen allerede

nu forsøger at snige ændringer igennem til en plan, som trådte i kraft i

2016.

DFPO finder, at det konkrete forslag om, at lade referencepunkterne følge

den seneste videnskabelige rådgivning nærmest per automatik,

forekommer ikke at være i god overensstemmelse med god

forvaltningsskik og høringsnotatets påstand om at ”Planen vil kunne skabe

stabilitet i forhold

til fiskerimuligheder…”. DFPO anfører, at flere års

dårlig erfaring med konsekvenserne af at tillægge den allerseneste

biologiske vurdering overdreven betydning (overdreven i forhold til

ulemperne for sociale og økonomiske forhold) viser, at der er behov for

en erkendelse af, at naturen ikke ændres fra den ene dag til den anden. Det

er tvingende nødvendigt, at forvaltningsplaner for fiskeriet indeholder

muligheder for, at reguleringen indarbejder eventuelle ”nyopdagede

omstændigheder”

over en periode,

der giver erhvervet mulighed for en

fortsat eksistens.

Det er DFPO’s opfattelse, at det vil være grundlæggende forkert –

fratage de ansvarlige medlemsstater deres demokratiske rettigheder

–

hvis

beslutningen om målsætningen for fiskerireguleringen skal være en

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

matematisk konsekvens af nogle beregninger, der foretages på et møde i

ICES.

DFPO henviser til, at der i den flerårige plan for Østersøen allerede findes

en procedure for ændring af referencepunkterne, og at der ikke er behov

for en ændring af denne tekst. Der er til gengæld ifølge DFPO et

presserende behov for en revision af en række andre bestemmelser. DFPO

ser frem til den mere gennemgribende revision, der ifølge artikel 15 skal

foretages inden den 21. juli 2019. Hvis der er ønske om at ændre på

reglerne om fastsættelse af referencepunkter, så kan det passende tages op

der på baggrund af en grundig vurdering af konsekvenserne.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og Marine

Ingredients Denmark (MID)

tilslutter sig DFPO’s bemærkninger

for så

vidt angår Østersøen.

Oceana bemærker vedrørende forslaget til ændringen af Østersøplanen, at

anvendelsen af Fmsy-princippet fra ICES (i stedet for reeelle F-tal i selve

planen) - og dermed sikring af den nyeste videnskabelige rådgivning fra

ICES som grundlag for fastsættelsen af fangstkvoter - vil være en

forbedring af planen.

For så vidt angår forslaget til flerårig plan for de vestlige farvande anfører

Oceana, at man støtter forvaltning af fiskeri gennem flerårige planer.

Oceana

finder

det

positivt,

planen

indeholder

beskyttelsesforanstaltninger. Det nævnes også som positivt, at det i

forslaget påpeges, at det rekreative fiskeri bør overvejes ved fastsættelse af

fangstbegrænsninger, hvis det har en væsentlig indvirkning på

fiskeridødeligheden af en bestemt bestand.

Organisationen mener dog, at Kommissionens forslag indtil videre er en

tabt mulighed for at bevare Atlanterhavets økosystemer, da kun 16 arter

vil blive forvaltet med bæredygtige fangstgrænser, hvilket ignorerer den

samlede bæredygtighed i hele havmiljøet. Målarter er forvaltet efter MSY

målet, men bifangstarter skal blive forvaltes efter lavere standarter og kan

blive overfiskede, hvilket bringer deres rolle i opretholdelsen et afbalan-

ceret økosystem i fare. En effektiv forvaltningsplan bør ifølge

organisationen dække hele havmiljøet, herunder beskyttelse af væsentlige

fiskehabitater. Endelig understreger Oceana, at godkendelse af en robust

flerårig forvaltningsplan, der omfatter fangster fastsat efter videnskabeligt

anbefalede grænser, er afgørende for langsigtet bæredygtighed i fiskeriet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Der forventes generel støtte til forslaget, idet der dog er visse ønsker om

justeringer fra flere medlemsstater særligt i forhold til de omfattede

bestande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget

til en flerårig plan i vestlige farvande.

Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt

instrument til at sikre en fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den

vil give mulighed for at indføre eventuelle supplerende forvaltningstiltag.

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt

fiskeri, og som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes

rammer, der giver mulighed for, at kvoterne i vestlige farvande fastsættes

på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles

fiskeripolitik.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet

i fastsættelsen af fiskerimuligheder.

Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter

fastlægges i form af et målinterval af værdier for målsætningen om

maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som enkelte værdier samt

at den dynamiske tilgang til ICES’ rådgivning om bestandene fastholdes.

Regeringen kan i den sammenhæng støtte, at der gives mulighed for hurtig

tilpasning af målintervaller for fiskeridødelighed og referencepunkter for

gydebiomasse. Det gælder både i det foreliggende forslag til flerårig plan

for de vestlige farvande og ved den foreslåede ændring af den allerede

eksisterende flerårige plan for Østersøen. Regeringen vil imidlertid arbejde

for en løbende evaluering af anvendelsen af mekanismen for den hurtige

tilpasning.

Regeringen støtter, at havdageordningen afskaffes med den nye flerårige

plan.

Regeringen støtter endvidere, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter

de overordnede principper og strategiske rammer, idet planen samtidig

regionalt giver mulighed for at beslutte, hvordan denne bedst gennemføres

i området. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der søges opnået

ensartede vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale

farvandsområder i EU.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse

af delegerede retsakter inden for grundforordningens ramme. Denne

støtte skal ses i sammenhæng med, at de delegerede retsakter som

udgangspunkt bør udformes på baggrund af fælles henstillinger, som der

opnås enighed om blandt medlemsstaterne regionalt i de vestlige farvande.

Regeringen finder, at reglerne bør være enkle, kontrollerbare og

omkostningseffektive både for erhvervet og myndighederne og i tråd med

EU’s fiskerikontrolpolitik.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13.

april 2018 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. april 2018, jf.

samlenotat oversendt den 6. april 2018.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

_______________________________________________________

5. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU)

2018/120 blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for

brisling, sperling og rejer

KOM (2018) 352

______________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om ændring af Rådets forordning (EU)

2018/120 blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for brisling, sperling

og rejer. Forslaget forventes også at indeholde visse andre elementer.

2. Baggrund

Kommissionen har den 29. maj 2018 fremsendt forslag til Rådets

forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2018/120 blandt andet

for så vidt angår visse fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen, rejer i

Skagerrak og i norsk zone i Nordsøen. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 29. maj 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.

juni 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse.

3. Formål og indhold

Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2017 politisk enighed om

Rådets forordning 2018/120 om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2018

i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande og for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EU) 2018/120 vedrører ændring af visse fiskerimuligheder for

brisling i Nordsøen, sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat og rejer i

Skagerrak og i norsk zone i Nordsøen. Derudover indeholder forslaget en

række andre ændringer af fiskerimuligheder for 2018, der ikke berører

danske fiskerimuligheder.

Brisling i Nordsøen

ICES fremlagde sin rådgivning den 12. april 2018. ICES rådgiver om en

samlet TAC for brisling i Nordsøen for perioden 1. juli 2018 til 30. juni

2019 på 177.545 tons.

Kommissionen foreslår en EU-TAC på 166.545 tons efter overførsel af

10.000 tons til Norge og 1.000 tons til Færøerne. Den danske andel af

kvoten bliver 151.264 tons.

Sperling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

ICES fremlagde den 13. april 2018 en revideret rådgivning for sperling i

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for perioden 1. november 2017 til 31.

oktober 2018. Det har vist sig, at der var en programmeringsfejl i den

rådgivning, der blev offentliggjort den 6. oktober 2017. I den nye

rådgivning rådgiver ICES om en samlet TAC for perioden 1. november

2017 til 31. oktober 2018 på 212.531 tons, hvor rådgivningen fra oktober

2017 var på 151.955 tons for samme periode.

Kommissionen foreslår en forhøjelse af EU-TAC’en

fra 55.000 tons (efter

fradrag for overførsler til Norge og Færøerne på i alt 21.000 tons) til

85.265 tons, hvilket giver en dansk kvote på 85.186 tons.

Rejer i Skagerrak og Norske Rende

ICES fremlagde den 26. marts 2018 en ny rådgivning for rejer i Skagerrak

og norske rende i Nordsøen gældende for kalenderåret 2018. Den nye

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

rådgivning indebærer, at ICES anbefaler en nedsættelse af TAC’en for

2018 fra 10.475 tons til 8.571 tons.

På et møde i Skagen den 24.-25. april 2018 aftalte EU og Norge at nedsætte

TAC’en for rejer for 2018 i Skagerrak og norsk del i Nordsøen til 8.900

tons. Det indebærer, at EU-TAC’en

for Skagerrak og Kattegat nedsættes

fra 3.916 tons til 3.327 tons, hvilket indebærer en tilsvarende reduktion af

den danske kvote for Skagerrak og Kattegat fra 2.545 tons til 2.162 tons.

Nedsættelse af TAC’en får ingen betydning for overførslen af rejer fra

Norge til EU i norsk zone i Nordsøen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Fastsættelse af TAC og kvoter har visse

erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske fiskere, særligt for så vidt

angår brisling i Nordsøen. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også

afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO bemærkede, at

man forudsatte, at TAC for brisling var på plads til 1. juli. Man havde

vanskeligt ved at forstå rådgivningen, men det væsentlige var, at

brislingefiskeriet kunne fortsætte.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) understregede

vigtigheden af opgaven i forhold til den kommende analyse af bestanden

for brisling i Nordsøen i ICES (”benchmark”). Det blev også nævnt, at

fordelingsnøglen mellem EU og Norge ikke var anerkendt. Endelig blev

vigtigheden af år-til-år fleksibilitet nævnt.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Marine Ingredients Denmark (MID) udtrykte bekymring for det forhold,

at der havde været en fejl i sperlingrådgivningen, og at den først var

opdaget nu.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke informationer om andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig generelt positivt over for forslaget.

Regeringen arbejder for, at forslaget vedtages hurtigst muligt, så sagen er

på plads i forhold til brisling fra den 1. juli 2018.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

_______________________________________________________

6. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftale om at forebygge

ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Central Nordlige Ishav

KOM-dokument foreligger ikke

______________________________________________________

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte i marts 2016 en henstilling med henblik på af opnå Rådets

tilslutning til at indlede forhandlinger om en international aftale om at forebygge

ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav. Forhandlingsparterne,

de fem kyststater, USA, Canada, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark for så vidt

angår Færøerne og Grønland samt Kina, EU, Island Japan og Sydkorea indgik i

november 2017 en aftale om at forebygge ureguleret fiskeri på åbent hav i Det Centrale

Nordlige Ishav. Aftalen skal ikke udelukke fremtidige fiskerier, men skal forebygge,

at ureguleret fiskeri opstår i et uberørt havområde. Inden ratificeringsprocessen kan

iværksættes, skal de respektive regeringer godkende aftalen.

2. Baggrund

Det forventes, at Kommissionen vil fremsætte forslag til Rådets afgørelse

om indgåelse af aftale om at forebygge ureguleret fiskeri på åbent hav i

Det Centrale Nordlige Ishav.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i

sammenhæng med henholdsvis TEUF artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel

218, stk. 7, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

godkendelse af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

3. Formål og indhold

Selv om der endnu ikke forekommer kommercielle fiskerier på det åbne

hav i Det Centrale Nordlige Ishav, underskrev de fem arktiske kyststater,

USA, Canada, Rusland, Norge, Kongeriget Danmark for så vidt angår

Grønland, i juli 2015 en politisk erklæring om ikke at indlede fiskeri på

åbent hav i Det Centrale Nordlige Ishav, inden der er etableret et regionalt

samarbejde herom. Siden er landekredsen udvidet til at omfatte andre

interessenter, der ikke er kysstater (Kina, EU, Island, Japan og Sydkorea).

De 10 parter blev på et møde i Washington den 28.-30. november 2017

enige om en aftale. Forslaget har til hensigt at godkende

forhandlingsresultatet.

Arktiske forhold, herunder forvaltningen af Det Centrale Nordlige Ishav,

har en fremtrædende plads i EU, hvilket blandt andet indebærer en

ansvarlig forvaltning og tilgang til fiskeressourcer i Arktis.

I forhandlingerne har Kongeriget Danmark deltaget i medfør af den

såkaldte DFG-ordning, jf. fuldmagtsloven og selvstyreloven for

henholdsvis. Færøerne og Grønland. Det vil sige at Færøerne og Grønland

har handlet i forening på vegne af Kongeriget Danmark for at varetage

deres fiskeripolitiske interesser. Danmarks fiskeripolitiske interesser er

undergivet EU-kompetence og er dermed varetaget af EU i

forhandlingerne. Siden 2009 har det været erklæret EU-politik, at der ikke

må påbegyndes kommercielle fiskerier i dette område, inden der er

etableret en forvaltningsordning, der sikrer, at fiskebestande kan udnyttes

på bæredygtig vis.

Den indgåede aftale skal forebygge ureguleret kommercielt fiskeri i et

område på næsten 2,8 millioner km

i Det Centrale Nordlige Ishav. Der

kan alene gives tilladelse til forsøgsfiskeri i området, såfremt der forinden

er fastsat bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger af parterne.

Med aftalen skal der oprettes et fælles forsknings- og

overvågningsprogram, som primært skal tjene til at afgøre, om der er

fiskebestande i området, som kan fiskes på bæredygtig vis. Aftalen

forudser muligheden for, at en eller flere supplerende regionale

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

fiskeriforvaltningsorganisationer eller arrangementer kan etableres for

området i fremtiden.

Parterne skal senest to år efter aftalen er trådt i kraft have vedtaget et

kommissorium og øvrige procedurer for, hvordan arbejdet i den

videnskabelige gruppe skal tilrettelægges. Parterne skal mødes hvert andet

år, og oftere, hvis der er behov herfor. På sigt åbner aftalen tillige for

etablering af en regional fiskeriforvaltningsorganisation for området.

Aftalen træder i kraft 30 dage efter ratifikationsinstrument fra alle parter

er modtaget af depositar.

Når aftalen er trådt kraft, kan de kontraherende parter invitere lande med

relevante interesser til at tiltræde aftalen. Aftalen er gyldig for en periode

på 16 år, og kan forlænges i efterfølgende perioder af fem år, hvis der ikke

gøres indsigelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af aftalen skal godkendes af Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Sagen

vil på længere sigt kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser,

såfremt Danmark indgår i et forpligtende samarbejde om forskning og

søværtskontrol på åbent hav.

8. Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er opbakning fra EU-medlemsstaterne til aftalen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig positiv til gennemførelse af tiltag, der har til

formål at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

Rådsmøde nr. 3624 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 18-19/6-18 - fiskeridelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Udkast til forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger om en

international aftale med henblik på at forebygge ureguleret fiskeri på åbent

hav i Det Centrale Nordlige Ishav blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg den 8. april 2016 til orientering forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11. april 2016, jf. samlenotat oversendt den 31.

marts 2016.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.