Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3635 - økofin Bilag 1
Offentligt
1909920_0001.png
Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN)
12. juni 2018
den 22. juni 2018 og ECOFIN-Budget den 24. juli 2018
1) Forslag om styrket administrativt momssamarbejde
-
Generel indstilling
KOM(2017)706
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det endelige
momssystem
-
Generel indstilling
KOM(2017)569 og KOM(2017)568
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3) Forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)
-
Fremskridtsrapport
KOM(2015)586
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
4) Rådets udtalelser og anbefalinger til EU-landene
-
Vedtagelse
KOM(2018)400-427
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
-
Vedtagelse
KOM(2018)428-433
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6)
Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2018
-
Drøftelse
KOM(2018)370
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Forslag om paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)
-
Tidlig forelæggelse
KOM(2017)343
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
8) Forslag om grænseoverskridende distribution af investeringsfonde
-
Tidlig forelæggelse
KOM(2018)92 og KOM(2018)110
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
9) Forslag om
EU’s budget
for 2019
-
Politisk enighed
SEC (2018) 250
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
8
25
31
50
58
62
70
79
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Administrativt momssamarbejde
KOM(2017) 706
1. Resume
På ECOFIN 25. maj 2018 kunne der ikke opnås enstemmig enighed om Kommissionens
forslag om modernisering og styrkelse af det administrative momssamarbejde, idet ikke alle lande
var klar til at støtte forslaget, men der vil muligvis kunne opnås en sådan enighed på ECOFIN
den 22. juni 2018.
Forslaget blev fremsat 30. november 2017 og indebærer, at man indfører konkrete tiltag på det
administrative område særligt med henblik på at bekæmpe de tre typer af svig, som Kommissio-
nen vurderer af størst omfang. Det drejer sig om svig forbundet med forsvundne forhandlere
(MTIC-svig) og karruselsvig, brugtbilssvig samt svig forbundet med import fra tredjelande. De
foreslåede midler til bekæmpelse heraf er primært øget informationsdeling og styrket kontrol.
Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i
EU og at prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen er
positivt indstillet over for forslaget, idet det konkret medfører en øget informationsdeling, som
forbedrer skatteforvaltningers og andre retshåndhævende organers muligheder for at opdage og
bekæmpe svig.
2. Baggrund
I det eksisterende momssystem opdeles den grænseoverskridende handel mellem
virksomheder i to separate transaktioner. Salget fra en virksomhed i et EU-land til
en virksomhed i et andet er momsfrit i det land, hvorfra varen sælges, men pålæg-
ges moms i forbrugslandet. Virksomheden, der køber varen indbetaler såkaldt
erhvervelsesmoms med forbrugslandets sats og opnår samtidig fradrag for denne
moms. Når virksomheden videresælger varen til den endelige forbruger opkræver
og indbetaler den salgsmomsen med forbrugslandets sats.
Når en virksomhed i et EU-land derimod sælger direkte til en forbruger i et andet
EU-land, opkræver virksomheden ved salget forbrugslandets momssats direkte
hos forbrugeren (når virksomhedens salg vel at mærke er over den nærmere fast-
satte fjernsalgsgrænse i køberlandet
1
, og momsen efter reglerne således skal betales
i forbrugslandet).
Der er således forskel på, hvordan momsen afregnes alt efter, om en virksomhed
sælger sine varer til en virksomhed i sit
eget
land (momspligtigt) eller til en virk-
somhed i et
andet
EU-land (momsfrit). Ligeledes er der forskel på, hvordan mom-
sen afregnes alt efter, om en virksomhed sælger sine varer til en
virksomhed
i et
andet EU-land (momsfrit) eller til en
forbruger
i et andet EU-land (momspligtigt).
Indtil en harmoniseret og lavere EU-fjernsalgsgrænse (10.000 euro) træder i kraft i 2021, gælder nationale fjernsalgsgræn-
ser (35.000-100.000 euro). I Danmark er den 280.000 kr.
1
2
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0003.png
Denne kompleksitet begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-
del, ligesom muligheden for at foretage momsfrie grænseoverskridende salg øger
risikoen for svig. Nærværende forslag styrker gennem konkrete tiltag vedrørende
administrativt samarbejde indsatsen mod de vigtigste typer af svig, som kan opstå
i dette nuværende momssystem. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
113 og kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring i Europa-
Parlamentet.
Det bemærkes, at Kommissionen 4. november 2017 har fremsat forslag om det
endelige momssystem, der ændrer reglerne for moms på grænseoverskridende salg
til virksomheder, således at den sælgende virksomhed via en såkaldt one-stop-
shop altid vil skulle opkræve momsen af salg til andre, også når salget sker til virk-
somheder i andre EU-lande. Forslaget er endnu ikke vedtaget.
3. Formål og indhold
Kommissionen har 30. november 2017 præsenteret et forslag, der styrker det ad-
ministrative momssamarbejde mellem EU-landene og introducerer tiltag til be-
kæmpelse af de hyppigst forekommende typer grænseoverskridende momssvig.
Det handler om svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) og kar-
ruselsvig, brugtbilssvig samt svig forbundet med bestemte toldprocedurer, der
anvendes ved import fra tredjelande
Svig forbundet med forsvundne forhandlere og karruselsvig
Svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) forekommer, når en
virksomhed udnytter momsfritagelsen på varer importeret fra et andet EU-land,
idet virksomheden opkræver moms ved videresalg og samtidig ikke indbetaler
salgsmomsen, førend den forsvinder, fx lukker sin momsregistrering eller erklærer
sig konkurs. Dermed har den aktuelle afgiftsmyndighed ikke mulighed for at ind-
drive det skyldige beløb, og det pågældende EU-land mister en del af sit moms-
provenu. Karruselsvig er en mere omfattende og organiseret variant af MTIC-
svig, hvor en række forskellige virksomheder adskillige gange sælger og køber den
samme vare muligvis gennem mellemmænd og muligvis uden overhovedet at
transportere varen. Den virksomhed, som importerer varen betaler en såkaldt
erhvervelsesmoms og opnår samtidig fradrag. Ved videresalg til en virksomhed
eller forbruger i hjemlandet opnås en salgsmoms, som importvirksomheden und-
lader at indbetale til den nationale myndighed, hvorefter virksomheden efter kort
tid forsvinder med den skyldige moms,
jf. bilag 1.
Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af MTIC-svig:
En forbedring af EU-landenes mulighed for fælles kontrol af virksomheder.
Særligt med henblik på kontrol af virksomheder med grænseoverskridende aktivi-
tet, foreslås det, at EU-landene i tilfælde af mistanke om grænseoverskridende svig
gives muligheden for at etablere et revisionshold bestående af embedsmænd fra
alle berørte EU-lande, hvis opgave er at foretage en administrativ undersøgelse.
3
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0004.png
Desuden foreslås det, at et EU-land kan pålægges at foretage en undersøgelse af
en national virksomhed, hvis dette ønskes af mindst to EU-lande, i hvilke virk-
somheden foretager momspligtige transaktioner. Det foreslås, at embedsmænd fra
de anmodende lande skal kunne inviteres til at deltage i undersøgelsen, såfremt det
anmodede EU-land ønsker dette. Hensigten er at forhindre svigagtige virksomhe-
der i at drage fordel af at etablere sig i EU-lande med mindre udbredt kontrol af
momsregistrerede virksomheder. Det foreslås, at de embedsmænd, der deltager i
en undersøgelse i et andet EU-land, skal kunne deltage aktivt sammen med em-
bedsmændene i det land, hvori undersøgelsen foregår.
En øget udveksling af information om momssvig mellem EU-landene gennem Eurofisc
2
.
Øget informationsudveksling mellem EU-landene og dermed transparens på
momsområdet kan tilvejebringes ved at fremme Eurofisc’s koordinerende rolle fx
i forbindelse med fælles administrative undersøgelser og med henblik på hurtig
informationsudveksling mellem EU-landene samt ved at forbedre afgiftsmyndig-
hedernes adgang til information og mulighed for udveksling heraf, fx med Euro-
pol og OLAF
3
.
Den styrkede udveksling kan anvendes i samspil med analyseværktøjet Transac-
tion Network Analysis (TNA)
4
, som bidrager til at blotlægge mistænkelige møn-
stre i momstransaktionerne.
Danmark deltager aktivt i Eurofisc og i udviklingen af TNA.
Mulighed for udveksling af oplysninger med EPPO
5
og indhentning af oplysninger fra OLAF
om grænseoverskridende momssvig af væsentligt omfang
De EU-lande, der deltager i EPPO, skal videregive oplysninger til EPPO om for-
brydelser mod EU’s budget af væsentligt omfang, fx
grænseoverskridende moms-
svig på mindst 10 millioner euro
6
. EPPO skal ifølge forslaget fungere som en en-
kelt myndighed i alle deltagende EU-lande og samle europæiske og nationale rets-
håndhævende myndigheders indsats i en fælles tilgang.
Det foreslås, at der i tillæg til de eksisterende muligheder for udveksling af oplys-
ning med EPPO gives mulighed for indhentning af informationer fra OLAF, og
at Eurofisc i den forbindelse kan videregive de informationer til OLAF, som er
nødvendige for, at OLAF kan identificere de oplysninger, som Eurofisc anmoder
om.
Eurofisc er et netværk af nationale EU-eksperter, som udveksler information om momssvig.
OLAF er Kommissionens antisvig-enhed og er ansvarlig for administrative undersøgelser af uregelmæssigheder, der
påvirker EU’s finansielle interesser.
4
TNA er pt. under udvikling, og EU-landenes anvendelse heraf er frivillig.
5
EPPO er EU-landenes fælles anklagemyndighed til retsforfølgelse af kriminalitet mod EU-budgettet, fx. momssvig. Pga.
retsforbeholdet deltager Danmark ikke i EPPO.
6
Momssvig er potentielt inkluderet i den generelle definition af svig, der gives i direktivet, idet EU-landenes bidrag til EU-
budgettet bl.a. baseres på landenes momsindtægter.
2
3
4
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0005.png
Brugtbilssvig
Brugtbilssvig forekommer, når personer eller virksomheder udnytter, at der ved
handel med brugte biler, modsat handlen med nye biler, beregnes moms på bag-
grund af et lavere afgiftsgrundlag efter særlige brugtmomsregler (det er således
kun fortjenstmarginen, der er momspligtig). En mellemhandler importerer moms-
frit en ny bil fra et andet EU-land, hvorefter han videresælger den som en brugt-
vogn, hvorved virksomheden og til dels muligvis også slutforbrugeren unddrager
sig moms ved ikke at betale moms af vognens salgspris, men en væsentlig lavere
moms beregnet på baggrund af videresælgerens fortjenstmargin.
Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af brugtbilssvig:
En forbedring af myndighedernes adgang til køretøjsregistre i andre EU-lande
Med henblik på at afsløre brugtbilssvig foreslås det, at Eurofisc får adgang til data
fra EU-landenes køretøjsregistre, gennem et eksisterende fælles EU-system med
køretøjsregistreringer (EUCARIS
7
), med henblik på hurtigt at identificere, hvor
der er begået svigagtige transaktioner af hvem.
Svig forbundet med import fra tredjelande
Svig forbundet med import fra tredjelande forekommer, når virksomheder udnyt-
ter, at visse toldprocedurer medfører momsopkrævning i det EU-land, hvortil
varen importeres (importlandet), fremfor i det EU-land, hvortil varen i første om-
gang ankommer til EU (ankomstlandet). Efter ankomsten til EU-ankomstlandet,
men før ankomsten til importlandet, lader de svigagtige virksomheder varen ”for-
svinde” på det
sorte marked, og således importeres varerne reelt momsfrit.
Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af svig forbundet
med import fra tredjelande:
En øget udveksling af oplysninger om import af varer, som er momsfritaget, når de ankommer til
EU
Det foreslås, at man mellem ankomstland og importland tilvejebringer en udveks-
ling af de relevante data, fx momsnumre og importværdi, som i dag allerede regi-
streres elektronisk. Tiltaget giver mulighed for, at man i begge lande kan kryds-
tjekke de oplysninger, som importøren afgiver.
Udover de netop opridsede elementer til bekæmpelse af svig indeholder det aktu-
elle forslag yderligere elementer, som sikrer administrative lettelser, fx styrket
samarbejde mellem EU-landenes myndigheder i forbindelse med inddrivelse af
momsgæld.
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet, hvis udtalelse ven-
tes at foreligge 2. juli 2018.
7
EUCARIS er en platform til udveksling af data mellem europæiske registreringsmyndigheder.
5
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
5. Nærhedsprincippet
Momssvig er ofte forbundet med grænseoverskridende handel og involverer hyp-
pigt virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end det, hvori afgiftsplig-
ten består. Momssvig forvrider det indre marked og forårsager betydelige prove-
nutab for EU-landene. Bekæmpelse af momssvig sker mest effektivt gennem fæl-
les løsninger, og regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Reglerne for administrativt momssamarbejde mellem EU-landenes myndigheder
er direkte gældende i Danmark og håndhæves af SKAT.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Nærværende forslag bekæmper svig og vurderes således at have positiv indflydelse
på momsprovenuet. SKAT vurderer, at de statsfinansielle omkostninger forbun-
det med implementering af forslagene, fx tilpasning af momsrefusionssystemet,
samt løbende sagsbehandling vil udgøre ca. 2,2 mio. kr. i året før forslagets ikraft-
trædelse og derefter ca. 0,6 mio. kr. årligt. Herudover vurderes det, at der kan fo-
rekomme administrative omkostninger for SKAT i forbindelse med udvidet sam-
arbejde med andre EU landes myndigheder.
Hertil kan der være yderligere omkostninger i forbindelse med tilslutningen til og
den løbende brug af EUCARIS.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I det omfang forslaget mindsker omfanget af grænseoverskridende momssvig som
tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene for de virksomheder, som ikke
omgår reglerne og således have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det øgede omfang af kontrolbesøg, som kan forekomme i forlængelse af forsla-
get, vurderes i mindre omfang at pålægge virksomhederne yderligere administrati-
ve byrder og derved have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Skatteministeriet vil snarest oversende et revideret grund- og nærhedsnotat til
Folketingets Europaudvalg, hvori høringssvar vil fremgå.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt prioriterer EU-landene bekæmpelsen af momssvig, og der har derfor på
arbejdsgruppeniveau været ganske bred opbakning til et tættere administrativt
samarbejde med henblik på at bekæmpe momssvig. På ECOFIN 25. maj 2018
kunne der ikke opnås enstemmig enighed om Kommissionens forslag om moder-
nisering og styrkelse af det administrative momssamarbejde, idet ikke alle lande
var klar til at støtte forslaget, men der vil muligvis kunne opnås en sådan enighed
på ECOFIN den 22. juni 2018.
6
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styr-
ke momssystemet i EU og prioriterer en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse
af momssvig, herunder MTIC-svig og karruselsvig, brugtbilssvig samt svig for-
bundet med import fra tredjelande. Regeringen er positiv indstillet over for forsla-
get, idet det konkret afstedkommer en øget informationsdeling, som forbedrer
skatteforvaltningens og andre retshåndhævende organers muligheder for at opda-
ge og bekæmpe svig.
Regeringen finder det positivt, at EU-landenes mulighed for fælles kontrol af virk-
somheder med grænseoverskridende aktivitet i EU styrkes, og at mulighederne
for, at oplysninger om momssvindel hurtigt udveksles mellem Eurofisc, Europol
og EPPO og indhentes fra OLAF forbedres. Det vurderes, at samarbejde mellem
myndighederne på EU-niveau vil give mulighed for krydskontrol af oplysninger,
hvilket vil medvirke til at identificere svig. Det vurderes desuden, at initiativerne
kan have en præventiv effekt, da det administrative samarbejde vil øge sandsynlig-
heden for, at svig opdages af myndighederne.
Grundet Danmarks retsforbehold er Danmark ikke en del af EPPO. Det forhold,
at Danmark står uden for EPPO, vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser
for Danmarks deltagelse i det administrative samarbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og
nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 9. januar 2018.
7
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0008.png
Dagsordenspunkt 2: Quick fixes på momsområdet og grundlæggende elemen-
ter i det endelige momssystem
KOM(2017) 569 og KOM(2017) 568
1. Resume
Kommissionen præsenterede 4. oktober 2017 en lovpakke, der introducerer grundlæggende ele-
menter i det endelige momssystem og en række forbedringer af det nuværende momssystem på
udvalgte områder (såkaldte
”quick fixes”).
I den aktuelle lovpakke foreslår Kommissionens, at det endelige momssystem baseres på det
generelt gældende princip om beskatning i forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for
momsen. Det er især ved grænseoverskridende leverancer mellem virksomheder, at det nuværende
momssystem afviger fra disse generelle principper. Det skal være muligt at foretage momsbetalin-
gen gennem One-Stop-Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle momsregistreres i alle de
EU-lande, hvortil de eksporterer deres varer.
Den aktuelle lovpakkes fire konkrete quick fixes skal gøre det nuværende momssystem mere
velfungerende i perioden indtil det endelige momssystem måtte blive gennemført.
Som en del af lovpakken foreslår Kommissionen at introducere
konceptet ”godkendt afgiftspligtig
person”, som
skal fungere som en akkreditering af virksomheder, der anses som særligt pålidelige
skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lempelige administrative ordninger i overgan-
gen til det endelige momssystem samt mulighed for at anvende visse af de nævnte quick fixes. I
forbindelse med forhandlingerne har der blandt EU-landene vist sig enighed om i første omgang
ikke at medtage dette element om godkendte afgiftspligtige personer. De nævnte quick fixes vil
dermed gælde alle virksomheder, hvilket har medført behov for visse tekniske justeringer af selve
ordningerne i forhold til det af Kommissionen foreslåede.
I forhandlingerne har en gruppe EU-lande foreslået, at der medtages endnu et quick fix, som
muliggør momsfritagelse af selvstændige grupper i fx den finansielle sektor, hvilket har betydelige
negative konsekvenser for det danske provenu
Regeringen støtter, at det endelige momssystem skal være baseret på forbrugslandsbeskatning,
samt at leverandøren er betalingspligtig for momsen og kan gøre brug af One-Stop-Shop-systemet.
Regeringen støtter generelt de af Kommissionen foreslåede quick fixes. Regeringen støtter, at be-
grebet godkendte afgiftspligtige personer tages ud af forslaget, da det er administrativt byrdefuldt
og øger risikoen for fejl og svig. Regeringen kan ikke acceptere, at momsfritagelse for selvstændige
grupper inkluderes i forslaget, medmindre det inkluderes i en form, der sikrer, at forslaget ikke
har nævneværdige negative provenuvirkninger for Danmark.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede 7. april 2016 en momshandlingsplan
8
, i hvilken man
fremlagde sine planer for et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel
8
KOM (2016) 148, Mod et fælles europæisk momsområde
De svære valg.
8
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0009.png
i EU. Kompleksiteten i det nuværende momssystem, særligt for grænseoverskri-
dende transaktioner, begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-
del, ligesom det øger risikoen for svig. Det endelige momssystem skal baseres på
princippet om forbrugslandsbeskatning for alle typer transaktioner både inden-
landske og grænseoverskridende transaktioner og har til hensigt sikre et solidt,
fælles momsområde i EU med mindre kompleksitet og mindre risiko for svig.
Kommissionen har til hensigt at introducere det endelige momssystem i flere trin,
i første trin på vareområdet, og i sidste trin på serviceområdet, jf. bilag 1.
Kommissionen har desuden i dialog med Rådet, Europa-Parlamentet og andre
interessenter identificeret et behov for at introducere en række forbedringer af
momssystemet på den korte bane for at adressere forskellige uhensigtsmæssighe-
der og gøre det nuværende momssystem mere velfungerende.
3. Formål og indhold
Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 en pakke med forslag, som introducerer
grundlæggende elementer i det endelige momssystem og begrebet
godkendte afgifts-
pligtige personer
samt fire konkrete quick fixes i det nuværende momssystem. De
grundlæggende elementer i det endelige momssystem, begrebet godkendte afgifts-
pligtige personer og tre af de fire quick fixes gennemføres ved ændring af moms-
direktivet (forslag KOM(2017)569), mens den fjerde quick fix gennemføres ved
ændring af gennemførselsforordningen (forslag KOM(2018)568).
Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det
Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.
Grundlæggende elementer i det endelige momssystem
I det eksisterende momssystem opdeles grænseoverskridende handel mellem virk-
somheder i to separate transaktioner. Den første transaktion er en momsfritaget
leverance i det EU-land, hvorfra varen sælges, mens den anden er en erhvervelse
inden for EU, som er momspligtig i bestemmelseslandet,
jf. figur 1.
Den aftagende virksomhed (erhververen) indberetter erhvervelsesmoms og får
samtidig fradrag for denne, hvorfor handelen effektivt er momsfritaget. Først idet
erhververen videresælger varen opkræves og indbetales en salgsmoms. Systemet er
sårbart overfor svig, idet erhververen kan forsvinde, fx erklære sig konkurs, inden
denne salgsmoms (som således er moms for hele værdikæden indtil da) indbetales
til myndighederne.
9
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0010.png
Figur 1
Det nuværende momssystem ved grænseoverskridende varehandel mellem virksomheder
Kilde: Kommissionens forslag
Kommissionens mål om det endelige momssystem indebærer, at de to transaktio-
ner erstattes af én levering, hvis leveringssted er det EU-land, hvortil varerne an-
kommer. Systemet vil indebære, at leverandøren ved et grænseoverskridende salg
til en virksomhed er betalingspligtig for momsen,
jf. figur 2.
Det vil således i ud-
gangspunktet ikke være muligt at foretage et momsfritaget varesalg til en virksom-
hed i et andet land. Dette svarer til det gældende princip for salg af varer til for-
brugere.
Hvis leverandøren, som er betalingspligtig for momsen, ikke er etableret i det EU-
land, hvor momsen skal betales, vil systemet indebære, at der kan gøres brug af
One-Stop-Shop-systemet, som gør det muligt for leverandøren at afregne al
moms på grænseoverskridende handel i EU i én fælles ordning. Herefter vil de
nationale skattemyndigheder afregne momsen internt, og leverandøren undgår
således at skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes
varer sælges.
10
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0011.png
Figur 2
Kommissionens forslag til det endelige momssystem
Kilde: Kommissionens forslag
Der vil senere skulle fremsættes konkrete forslag om det endelige momssystem,
som indeholder den tekniske udmøntning af systemet, og som vil indebære, at det
nuværende midlertidige momssystem erstattes eller afskaffes. Desuden vil der
være behov for ændring af reglerne om administrativt samarbejde samt for at til-
passe eller udvikle IT-redskaber til understøttelse af det endelige momssystem.
Kommissionen har den 25. maj 2018 (KOM(2018) 329) fremsat forslag om første
fase af det endelige momssystem. Dette forslag drøftes ikke på det kommende
ECOFIN og behandles derfor ikke yderligere her.
Godkendte afgiftspligtige personer
Som en del den aktuelle lovpakke foreslår Kommissionen at introducere koncep-
tet
godkendt afgiftspligtig person,
der skal fungere som en akkreditering af virksomhe-
der, der anses som pålidelige skattebetalere. Det foreslås, at alene virksomheder,
som tildeles denne status, har mulighed for at anvende nogle af de foreslåede
quick fixes, og at der i en overgangsperiode til det endelige momssystem indføres
en regel, hvorefter en erhverver, som er en
godkendt afgiftspligtig person,
bliver beta-
lingspligtig for momsen af et køb fra et andet EU-land i stedet for leverandøren.
Det svarer i princippet til at bevare det nuværende momssystem for grænseover-
skridende transaktioner for de godkendte afgiftspligtige personer.
Drøftelser af forslaget har vist, at der er bred enighed blandt EU-landene om, at
de foreslåede forenklede regler bør gælde for alle afgiftspligtige personer, således
at der i forbindelse med dette forslag ikke er brug for at introducere begrebet
god-
kendt afgiftspligtig person.
En stillingtagen til, hvorvidt begrebet godkendte afgifts-
11
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0012.png
pligtige personer skal indføres, ventes således udskudt til senere drøftelser i for-
bindelse med Kommissionens forslag af 25. maj 2018.
Quick fixes i det nuværende momssystem
Kommissionens forslag introducerer desuden fire quick fixes, der sikrer fælles
regler for 1) konsignationslagre og 2) kædetransaktioner, 3) gør momsregistre-
ringsnumre til en væsentlig betingelse for momsfritagelse ved grænseoverskriden-
de handel og 4) ensretter bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af græn-
seoverskridende handel.
Konsignationslagre
Nogle varesalg sker gennem såkaldte konsignationslagre. Et konsignationslager er
et lager i et andet land, som kan bruges til at levere varer til dette land uden samti-
dig også at overdrage ejendomsretten til varerne til en erhverver. Så længe varerne
befinder sig på konsignationslageret, har leverandøren fortsat ejendomsretten.
Først idet varerne afhentes af en erhverver, overdrages ejendomsretten til erhver-
veren, og leveringen af varerne anses for at have fundet sted. Leverandøren kan
eksempelvis være en tøjproducent i Spanien, der overfører sine produkter til et
konsignationslager i Danmark med henblik på at sælge tøjet videre til detailfor-
handlere.
Ifølge de gældende momsregler betragtes ordningen som to separate transaktio-
ner. Den første transaktion mellem leverandøren og konsignationslageret anses
som en grænseoverskridende levering af varer. Det betyder, at leveringen af varer-
ne er momsfritaget i afgangslandet. Leverandøren, som fortsat har ejendomsretten
over varen, er betalingspligtig for erhvervelsesmoms og må derfor være momsre-
gistreret i ankomstlandet. Når varerne tages ud af lagret og afleveres til erhverve-
ren, anses dette for at udgøre en anden transaktion med leveringssted i det EU-
land, hvor lageret er beliggende,
jf. figur 3.
Transaktionen er momspligtig, så er-
hververen indbetaler salgsmoms på sit videresalg af varen og får samtidig fradrag
for købsmomsen på købet fra lageret. I eksemplet ovenfor betyder det, at transak-
tionen mellem den spanske producent og dennes danske lager ikke anses for at
være en transaktion i momsmæssig henseende, mens transaktionen mellem den
spanske producents lager og den danske erhverver betragtes som et momspligtigt
indenrigssalg, hvorfor den spanske producent er momspligtig og skal momsregi-
streres i Danmark.
12
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0013.png
Figur 3
Nuværende regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre
Kilde: Kommissionens forslag
For at undgå det administrative besvær med at indberette og indbetale moms for
to handler, anvender nogle EU-lande forenklede foranstaltninger, idet der fx ses
bort fra leverandørens grænseoverskridende levering til konsignationslageret. Det
betyder, at de to transaktioner de facto behandles som ét grænseoverskridende
salg mellem leverandør og erhverver, som først finder sted, når erhververen over-
tager varen fra lageret. I Danmark anvendes der ikke forenklede regler med hen-
syn til konsignationslagre. Det forhold, at der er forskel mellem landenes tilgang,
er til hinder for en ensartet anvendelse af momsreglerne i det indre marked.
Kommissionens quick fix-forslag på dette område indebærer, at alle lande skal
anse transaktionerne for at udgøre én grænseoverskridende levering mellem leve-
randøren og kunden,
jf. figur 4.
Dermed behandles det grænseoverskridende salg
på samme måde, uanset om leverandøren gør brug af et konsignationslager eller
ej. Forslaget er på linje med målet for det endelige momssystem, idet leverandøren
således ikke vil skulle momsregistreres i de EU-lande, hvor vedkommende har
konsignationslagre, idet handlen vil kunne ske momsfrit fra leverandøren til er-
hververen, der betaler erhvervelsesmoms. Det svarer i praksis til, at den forenkle-
de tilgang, som nogle EU-lande anvender, gøres til normen i EU-reglerne.
13
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0014.png
Figur 4
Kommissionens forslag til regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre
Kilde: Kommissionens forslag
Kædetransaktioner
En kædetransaktion indebærer et gentaget grænseoverskridende salg inden for EU
af den samme vare, som dog kun er genstand for én enkelt transport inden for
EU, nemlig mellem den første leverandør og den endelige erhverver,
jf. figur 5.
Et
eksempel på en kædetransaktion er, hvis en vare sælges fra en virksomhed i Tysk-
land til en virksomhed i Frankrig. Virksomheden i Frankrig sælger umiddelbart
efter varen videre til en svensk virksomhed, som igen umiddelbart sælger videre til
en dansk virksomhed. Varen sendes direkte fra Tyskland til Danmark (uden stop
hos den franske eller svenske virksomhed). Der er tale om én fysisk forsendelse af
varerne, men der er juridisk set tale om tre leveringer.
Reglerne dikterer, at der i forbindelse med kædesalg kun kan være én momsfrita-
get transaktion, hvorfor transporten af varen i henhold til EU-Domstolens prak-
sis skal henføres til én enkelt levering i kæden med henblik på at fastslå, hvilken
transaktion der er omfattet af momsfritagelsen. De øvrige transaktioner i kædesal-
get er momspligtige.
14
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0015.png
Figur 5
Kædetranskationer
Hvis den første leverandør i kæden er betalingspligtig for transporten, kan denne
(og momsfritagelsen) kun henføres til det første salg. Tilsvarende vil transporten
(og momsfritagelsen) kun kunne henføres til det sidste salg, hvis den endelige
erhverver er betalingspligtig for denne.
Er det derimod en mellemhandler, som foretager transporten eller er betalings-
pligtig for denne, varierer praksis mellem EU-landene. Den uens fortolkning af
reglerne giver tilfælde, hvor sælgervirksomheder indberetter en intra-EU handel,
men køberen ikke indberetter købet. Det skaber problemer for skattemyndighe-
dernes kontrol og erhvervslivets efterlevelse af reglerne. I yderste konsekvens kan
der opstå tilfælde af ikke-beskatning eller dobbeltbeskatning af kædetransaktioner.
Med henblik på at ensrette praksis på området og sikre, at der ikke bliver tale om
mere end én momsfritaget transaktion forbundet med kædesalget, foreslår Kom-
missionen, at transport, som en mellemhandler i kæden foretager eller er beta-
lingspligtig for, skal henføres til salget til den pågældende mellemhandler, som
således momsfritages, hvis denne er momsregistreret i et andet EU-land end leve-
ringslandet og har meddelt sin leverandør, hvilket EU-land varerne vil ankomme
til.
Hvis mellemhandleren i Sverige i eksemplet varetager transporten eller er beta-
lingspligtig for denne og ikke er momsregistreret i Danmark og har meddelt mel-
lemhandleren i Frankrig, at varerne sendes til Danmark, er det altså det grænse-
overskridende salg mellem mellemhandleren i Frankrig og mellemhandleren i Sve-
15
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0016.png
rige, som er momsfritaget. Opfyldes disse betingelser ikke, fx hvis mellemhandle-
ren i Sverige
er
momsregistreret i Danmark, henføres transporten (og momsfrita-
gelsen) til salget fra mellemhandleren i Sverige til erhververen i Danmark.
Dette giver entydige regler for, hvor i kædetransaktionen momsfritagelsen kan
henføres, hvilket minimerer risikoen for ikke-beskatning (flere led i kæden gør
krav på momsfritagelsen) eller dobbeltbeskatning (ingen led i kæden får bevilget
momsfritagelsen) osv.
Betingelser for momsfritagelse
Et grænseoverskridende salg til en forbruger (og andre ikke-afgiftspligtige, uden
momsnummer), anses som én transaktion, hvor sælger altid skal pålægge salget
moms og sørge for angivelse og indbetaling af momsen. Omvendt er grænseover-
skridende salg til afgiftspligtige virksomheder omfattet af momsfritagelse.
Det er i henhold til EU-Domstolens praksis alene en
formel betingelse
og ikke en
væsentlig betingelse
for momsfritagelse, at leverandøren undersøger, om erhververen
er en afgiftspligtig person. Skattemyndighederne i de enkelte EU-lande kan ikke
nægte leverandøren selve momsfritagelsen i forbindelse med manglende opfyldel-
se af
formelle
betingelser, men alene pålægge bøder eller administrative sanktioner,
mens myndighederne kan nægte momsfritagelse ved manglende overholdelse af
væsentlige
betingelser. Leverandøren kan undersøge om erhververen er momspligtig
ved at slå op i VIES-systemet
9
for at se, om erhververen har et gyldigt momsregi-
streringsnummer.
Ligeledes er det i henhold til EU-Domstolens praksis alene en
formel betingelse
for
momsfritagelsen, at leverandøren indsender en såkaldt VIES-oversigt over sine
grænseoverskridende varesalg til andre virksomheder i EU. Oplysningerne ud-
veksles i VIES-systemet, og skattemyndighederne i det land, hvor erhververen har
hjemme, underrettes herved om, at varer, der beskattes som en erhvervelse inden
for EU, er ankommet til deres område. Forsømmer leverandøren at indsende
momsoversigten, vil det alene kunne medføre bøder eller administrative sanktio-
ner, og skattemyndigheden har ikke mulighed for at nægte momsfritagelsen.
Kommissionen foreslår, at det skal være en
væsentlig betingelse
for momsfritagelsen,
at erhververen skal være momsregistreret i et andet EU-land end det, hvor for-
sendelsen eller transporten påbegyndes, og at en retvisende VIES-oversigt ind-
sendes. Leverandøren vil som i dag skulle kontrollere kundens status i VIES-
systemet, før fritagelsen anvendes. Forslaget vil således formelt ikke ændre på de
krav, som leverandøren skal opfylde, men idet betingelsen gøres
væsentlig,
udvides
skattemyndighedernes beføjelser, idet de herefter vil kunne nægte momsfritagel-
sen for grænseoverskridende salg af varer, hvis erhververen ikke er momsregistre-
ret i et andet land end det, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, eller
hvis VIES-oversigten ikke er udfyldt korrekt. Pointen er, at myndighederne skal
VAT Information Exchange System. VIES bruges af virksomheder til at kontrollere momsnumre, og skattemyndigheder-
ne anvender systemet til at foretage kontrol.
9
16
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
kunne nægte momsfritagelsen, hvis en virksomhed forsøger at sælge momsfrit til
en ikke-afgiftspligtig person, som ikke er momsregistreret og altså ikke har gyldigt
momsnummer, fx en forbruger.
Ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseoverskridende handel
I det nuværende momssystem er der ikke fælles EU-regler for hvilket dokumenta-
tionskrav, der kan stilles i forhold til, om der er sket forsendelse eller transport af
varer til et andet EU-land i forbindelse med momsfri varehandel mellem virksom-
heder i EU. Det har ført til, at der er forskelle mellem praksis i de enkelte EU-
lande, hvilket medfører øgede administrative byrder for virksomheder, der opere-
rer i flere EU-lande.
Kommissionens forslag indebærer i to tilfælde, at der indføres en simpel formod-
ningsregel, der skal gøre det klart, hvilke beviser, der skal fremlægges for at opfyl-
de betingelserne for at få momsfritaget vareleveringer inden for EU.
I det første tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af leveran-
døren (dvs. at leverandøren er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indfø-
res en formodning om, at varerne er blevet transporteret fra afgangslandet til et
andet EU-land, såfremt leverandøren er besiddelse af to beviser, der ikke er ind-
byrdes modstridende, og som bekræfter transporten. Hermed gives der leverandø-
ren sikkerhed for, at hvis beviserne er til stede, kan reglen om grænseoverskriden-
de momsfri levering anvendes. Det vil dog være muligt for en skattemyndighed at
afvise denne formodning, hvis myndighederne kommer i besiddelse af beviser for,
at varerne ikke er blevet transporteret fra afgangslandet til et andet EU-land, og
leverandørens fremlagte beviser fx er forfalskede.
I det andet tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af erhverve-
ren (dvs. at erhververen er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indføres
en formodning om, at varerne er blevet transporteret, hvis leverandøren er i be-
siddelse af dels en skriftlig erklæring fra erhververen om, at varerne er blevet
transporteret af erhververen eller på dennes vegne med angivelse af varernes an-
komstland, dels to beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, og som bekræfter
transporten. Også denne formodning kan afvises af myndighederne.
Forslaget ensarter således bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelsen af græn-
seoverskridende handel på tværs af landene og mindsker dermed de administrative
byrder.
Momsfritagelse for selvstændige grupper i den finansielle sektor
En gruppe EU-lande har undervejs i forhandlingerne af nærværende forslag fore-
slået, at der udover Kommissionens forslag til quick fixes, medtages endnu et
quick fix, som har betydning for momsfritagelse i den finansielle sektor.
Virksomheder kan i udgangspunktet ikke fradrage moms på de indkøb, som an-
vendes i forbindelse med de momsfritagne aktiviteter. Hvis en sådan virksomhed
udliciterer en momspligtig aktivitet, som anvendes i forbindelse med den moms-
17
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
fritagne aktivitet, vil virksomheden derfor ikke kunne fradrage momsen på indkø-
bet af den udliciterede ydelse. Momsen udgør således en omkostning for virk-
somheden, som ikke kan fradrages. Dette er bl.a. relevant for den finansielle sek-
tor, hvis ydelser i stort omfang er momsfritagne, og hvor evt. moms på input eller
udliciterede aktiviteter således generelt ikke kan fradrages.
Særlige momsregler for såkaldt selvstændige grupper mellem virksomheder, der
kan oprettes på baggrund af en række kriterier, gør det muligt for disse at levere
momsfritagne ydelser til deres medlemmer, selvom ydelsen egentlig i udgangs-
punktet er momspligtig. En bank og nogle IT-konsulenter kan fx danne en selv-
stændig gruppe med det formål at gøre brug af momsfritagelse for selvstændige
grupper i forbindelse med udlicitering af administrative IT-opgaver til konsulen-
terne.
EU-Domstolen afgjorde 21. september 2017, at denne form for momsfritagelse
for selvstændige grupper ikke kan anvendes af fx banker og forsikringsselskaber
men udelukkende kan anvendes af selvstændige grupper, hvis medlemmer yder
momsfritagne aktiviteter af almen interesse (fx grupper, der udfører administrative
opgaver for læger, tandlæger mv. i lægehuse). Afgørelsen indebærer, at momsfrita-
gelsen for sådanne selvstændige grupper ikke vil kunne anvendes af virksomheder
i fx den finansielle sektor. Det er Danmarks opfattelse, at domstolsafgørelsen er
korrekt henset til formålet og momsdirektivets opbygning.
Den nævnte foreslåede quick fix fra en gruppe lande vil betyde, at EU-landene
alligevel vil kunne vedblive at tillade brug af en momsfritagelse for selvstændige
grupper også i den finansielle sektor, herunder at reglen kan bruges grænseover-
skridende. Forslaget fra disse lande er således at ændre reglerne, så virkningen af
domstolsafgørelsen i praksis annulleres samtidig med, at det fastsættes at den kan
bruges grænseoverskridende.
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Udtalelse angående
forslag om quick fixes i det nuværende momssystem, grundlæggende elementer i
det endelige momssystem og begrebet
godkendte afgiftspligtige personer
forventes at
foreligge 2. oktober 2018, mens der endnu ikke er fastsat tidspunkt for forslaget
om ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseover-
skridende handel.
5. Nærhedsprincippet
Grænseoverskridende momssvig bekæmpes bedst ved fælles aftaler i EU eller
internationalt. De administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne
kan alene opnås ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler
findes i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen. Det vurderes, at den
18
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
danske lovgivning og praksis på de områder, som forslaget berører, er i overens-
stemmelse med gældende EU-regler.
En vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov og eventu-
elt momsbekendtgørelsen således, at de danske regler bringes i overensstemmelse
med de nye EU-regler.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget vil reducere grænseoverskridende momssvig
i EU fra ca. 50 mia. euro til ca. 10 mia. euro om året, hvorfor forslaget vil have
positive statsfinansielle konsekvenser for EU-landene. Fra dansk side vurderer
man dog umiddelbart ikke, at forslaget vil have væsentlige positive statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, da det danske momssvigproblem vurderes at have et
relativt beskedent omfang.
Det nyligt tilføjede quick fix om momsfritagelse for selvstændige grupper i den
finansielle sektor vil kunne afstedkomme betydelige statsfinansielle konsekvenser
for Danmark i form af provenutab. Dette opstår, hvis der i stort omfang dannes
grupper, der momsfrit kan levere administrationsydelser, it-ydelser mv. til fx den
finansielle sektor fra andre EU-lande uden betaling af den danske lønsumsafgift.
Momsfritagelsen vil således kunne betyde, at der flyttes aktivitet væk fra Danmark,
som ellers før var en del af den finansielle sektor i Danmark og derfor omfattet af
dansk lønsumsafgift. Alt efter forslagets konkrete udformning og omfanget af
flyttede aktiviteter vil det medføre et betydeligt provenutab for staten. En meget
foreløbig beregning viser, at for hver 10 pct. af den finansielle sektors aktiviteter,
der flytter ud til momsfri grupper i andre EU-lande, vil staten potentielt kunne
tabe i omegnen af 600 mio. kr. i provenu af lønsumsafgift. Ud over provenutabet
vil dette også føre til tab af danske arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser vil forventeligt samlet set være positive,
da forslaget medvirker til at mindske grænseoverskridende momssvig uden at ska-
be uforholdsmæssigt store erhvervsøkonomiske eller administrative byrder. Et
simplere momssystem, som fjerner den kompleksitet, der i det nuværende moms-
system dæmper den grænseoverskridende handel, vil alt andet lige øge samhandlen
i det indre marked og dermed skabe vækst.
Den del af forslaget, som introducerer begrebet
godkendte afgiftspligtige personer,
og
som ventes ikke at være en del af det endelige forslag, vil medføre væsentlige ad-
ministrative omkostninger for SKAT, idet hver enkelt virksomhed skal vurderes
med henblik på at afklare, om de kan opnå status som
godkendt afgiftspligtig person
og
efterfølgende løbende overvåges med henblik på en vurdering af, om godkendel-
sen kan opretholdes. SKAT vurderer med væsentlig usikkerhed, at indførslen af
ordningen med
godkendte afgiftspligtige personer
vil medføre engangsomkostninger på
ca. 84 mio. kr., hvoraf ca. 2 mio. kr. vil gå til systemtilretninger og ca. 82 mio. kr.
vil gå til administration i relation til godkendelsesproceduren svarende til ca. 106
19
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
årsværk. Derudover vil der være varige omkostninger på ca. 132 mio. kr. svarende
til ca. 175 årsværk til den løbende administration af ordningen.
For så vidt angår det endelige momssystem vil anvendelsen af den nuværende
One-Stop-Shop skulle udvides, således at salg af alle varer og ydelser, som en leve-
randør i et EU land sælger til en virksomhed i et andet EU-land, skal indberettes
og afregnes i den allerede eksisterende One-Stop-Shop. Således forventes det, at
der vil være tale om tilpasninger af eksisterende systemer og ikke udvikling af nye
systemer. Hvorvidt det nuværende system kan optimeres til at håndtere langt flere
transaktioner end i dag skal afklares. En afklaring heraf vil først kunne foreligge,
når den nærmere tekniske udmøntning af det endelige system er drøftet i forbin-
delse med det forslag, som Kommissionen fremsatte 25. maj 2018.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har foretaget en vurdering af
de administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovpakken. TER vurderer, at
den del af nærværende forslag, som vedrører godkendte afgiftspligtige personer,
og som ventes ikke at blive en del af det endelige forslag, medfører administrative
konsekvenser for mindre end 4 mio. kr. årligt.
TER vurderer, at forslaget om skærpelse af bevisbyrden i forbindelse med moms-
fritagelse af grænseoverskridende handel medfører positive administrative konse-
kvenser, der udgør mindre end 4 mio. kr. årligt. TER bemærker, at de administra-
tive lettelser består i, at reglerne for, hvilken dokumentation sælger skal fremlægge
for, at en vare faktisk er transporteret eller forsendt til et andet EU-land, harmoni-
seres på tværs af EU.
TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage en nærmere vur-
dering af de administrative konsekvenser.
Forslagets del om betingelser for momsfritagelse kan få økonomiske konsekven-
ser for de virksomheder, som i dag handler med virksomheder i andre EU-lande,
der ikke har gyldigt momsnummer, idet disse kan nægtes momsfritagelse for deres
leveringer. Forslagets dele om kædetransaktioner og konsignationslagre vil udgøre
administrative lettelser for virksomhederne.
8. Høring
Lovpakken er sendt i høring 3. oktober 2017. Der henvises til kommende revide-
rede grund- og nærhedsnotat for en nærmere gennemgang af høringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være bred enighed om, at det endelige momssystem skal
baseres på momsbetaling i kundens land og med dette lands momssats. Der for-
ventes derudover overordnet bred opbakning til Kommissionens quick fix-forslag,
som skal forbedre det nuværende momssystem.
20
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Drøftelser på teknisk niveau viser særligt, at nogle EU-lande generelt er kritiske
overfor indførslen af ordningen med
godkendte afgiftspligtige personer
både på grund af
store administrative omkostninger for skattemyndighederne, og risiko for, at to
parallelle systemer vil skabe flere fejl og nye svigmuligheder. Andre lande støtter
indførelsen af begrebet
godkendte afgiftspligtige personer
og en overgangsordning med
to parallelle systemer.
Pba. forhandlingerne er der bred enighed om at udskyde drøftelser af eventuel
brug af
godkendte afgiftspligtige personer
samt de fleste grundlæggende elementer i det
endelige momssystem til drøftelserne af Kommissionens forslag til teknisk gen-
nemførelse af det endelige momssystem (KOM(2018) 329 af 25. maj 2018). Her-
med vil nærværende forslags ændringer af det nuværende momssystem skulle gæl-
de for alle afgiftspligtige personer, og ikke, som foreslået af Kommissionen, i visse
tilfælde kun for
godkendte afgiftspligtige personer.
Flere EU-lande, herunder Danmark, har givet udtryk for skepsis over for forslaget
om at lade selvstændige grupper i den finansielle sektor være omfattet af momsfri-
tagelse, blandt andet fordi der er en række ubesvarede spørgsmål til funktionen af
en sådan regel, og fordi det kan afstedkomme væsentlige provenutab i visse lande.
Det forventes, at et begrænset antal lande vil modsætte sig direktivændringen vedr.
selvstændige momsgrupper, fordi de enten har høj momssats, lønsumsafgift lig-
nende den danske, eller fordi der ikke er foretaget konsekvensanalyser af Kom-
missionen og Rådets Juridiske Tjeneste og været tekniske drøftelser heraf.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen foreslår at indføre et endeligt
momssystem baseret på at det generelle princip om forbrugslandsbeskatning ud-
bredes til alle transaktioner. Regeringen er af den opfattelse, at det endelige
momssystem skal være ét system, hvor leverandøren er betalingspligtig og kan
bruge One-Stop-Shop-systemet, hvilket bør afspejles i direktivteksten, der fast-
lægger principperne for det endelige system. Regeringen støtter generelt, at det
nuværende momssystem forbedres på de foreslåede områder, så reglerne bliver
mere enkle og klare, hvorved retssikkerheden for virksomheder øges.
Regeringen er ligesom de øvrige lande skeptisk overfor Kommissionens forslag
om at indføre begrebet
godkendte afgiftspligtige personer,
som i overgangen mod det
endelige momssystem skal tildeles særligt lempelige regler. Det vil indebære to
parallelle systemer, hvilket øger risikoen for fejl og svig. Regeringen er derfor posi-
tiv overfor at lade denne del af forslaget udgå til senere drøftelse.
Regeringen er meget skeptisk overfor at inkludere et forslag om at ændre momsdi-
rektivets regel om momsfritagelse for selvstændige grupper, således at muligheden
for at anvende momsfritagelsen går videre end EU-Domstolens fortolkning af
den nuværende momsfritagelse i direktivet. Regeringen finder, at der er så mange
ubesvarede spørgsmål i relation til anvendelsen af en udvidet momsfritagelse, især
når fritagelsen bliver anvendt grænseoverskridende, at det unødigt vil sinke vedta-
gelsen af de andre ændringer af det nuværende momssystem
ændringer, der
21
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
overordnet er bred enighed om på nuværende tidspunkt i forhandlingerne, og
som er efterspurgt af erhvervslivet. Desuden vil et sådant forslag potentielt have
væsentlige negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis momsfrita-
gelsen, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, kan bruges grænseoverskri-
dende. Provenutabet opstår ved, at den finansielle sektor flytter aktiviteter til an-
dre EU-lande, og dermed undgår betaling af lønsumsafgift i relation til disse akti-
viteter.
Man har i forhandlingerne drøftet et muligt kompromis, som begrænser momsfri-
tagelsen til kun at kunne anvendes nationalt. Rådets Juridiske Tjeneste og Kom-
missionen har taget foreløbigt forbehold, idet en begrænsning af momsfritagelsen
til nationalt brug, er diskriminerende for så vidt angår nationalitet og må anses for
værende i strid med princippet om den fri etableringsret. Det må derfor forventes,
at vedtagelse af en bestemmelse, hvor momsfritagelsen ikke kan bruges grænse-
overskridende vil blive underkendt af EU-Domstolen. På denne baggrund finder
regeringen ikke, at det er et anvendeligt kompromis at begrænse bestemmelsen til
nationalt brug, da risikoen for underkendelse af begrænsningen er stor.
Regeringen kan, hvis det tilføjede forslag vedr. momsfritagelsen af selvstændige
grupper i den finansielle sektor tages ud, eller indarbejdes i en form, hvor der er
sikkerhed for, at forslaget ikke indebærer nævneværdige negative provenuvirknin-
ger for Danmark, støtte, at forslagene i nærværende lovpakke vedtages.
Regeringen kan støtte, at quick fix-ændringerne af det nuværende system gælder
alle, og ikke kun
godkendte afgiftspligtige personer,
og at drøftelser om eventuelt intro-
duktion af begrebet
godkendte afgiftspligtige personer
i en overgangsfase til det endelige
system udskydes.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til grund- og nærhedsnotater om sagen oversendt til Folketingets
Europaudvalg 13. november 2017.
22
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0023.png
Bilag 1: Kommissionens tidsplan for indfasning af det endelige momssystem
For at give skatteforvaltningerne og virksomhederne en glidende overgang til det
endelige momssystem, foreslår Kommissionen, at ændringerne bør ske gradvist i
to etaper,
jf. figur 6.
I første etape (etape 1) skal det fastlægges, hvordan leveringen af varer mellem
virksomheder inden for EU skal behandles med hensyn til moms. Implementerin-
gen af dette første skridt vil blive opdelt i to deletaper.
Det foreliggende forslag udgør første deletape (etape 1.1), hvor Kommissionens
oprindelige forslag var at introducere begrebet
godkendt afgiftspligtig person
og de
grundlæggende elementer af det endelige momssystem for handel med varer mel-
lem virksomheder inden for EU. Denne del af forslaget vil udgøre en principaftale
mellem EU-landene om at bevæge sig fra den nuværende overgangsordning til et
endeligt momssystem. Kommissionen forventer, at dette forslag vil kunne træde i
kraft i 2019.
Man har i behandlingen af forslaget ikke kunnet opnå enighed om, hvorvidt der i
et eventuelt overgangssystem skal anvendes
godkendte afgiftspligtige personer,
og der er
bred enighed om at udskyde disse drøftelser til de kommende drøftelser af de
tekniske forslag vedrørende det endelige system,
jf. nedenfor.
I anden del af første etape (etape 1.2) vil Kommissionen fremsætte et forslag til
fastlæggelse af de nærmere tekniske bestemmelser, der er nødvendige for, at den
første etape mod det endelige momssystem kan fungere. Dette forslag er fremsat
den 25. maj 2018
10
. Kommissionen foreslår, at erhververen i denne etape, som en
undtagelse til det generelle princip, skal være betalingspligtig for momsen, såfremt
kunden er en
godkendt afgiftspligtig person.
I øvrige handler vil leverandøren være
betalingspligtig for momsen, som kan betales ved brug af One-Stop-Shop-
systemet. Kommissionen forventer, at disse ændringer vil kunne træde i kraft i
2022.
I anden etape (etape 2) skal de nye regler for momsbehandlingen udvides til at
omfatte alle grænseoverskridende leveringer, dvs. også levering af ydelser, og leve-
randøren, dvs. ikke erhververen, vil skulle svare moms af alle varer og ydelser, der
købes i andre EU-lande. Initiativerne i anden etape vil blive foreslået, når Kom-
missionen har foretaget en evaluering fem år efter at reglerne i første etape er trådt
i kraft. Derefter vil det endelige momssystem være gennemført fuldt ud.
10
KOM(2018) 329
23
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0024.png
Figur 6
Tidsplan
Kilde: Kommissionens forslag
24
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Dagsordenspunkt 3:
Forslag til en fælles indskydergarantiordning i
bankunionen (EDIS)
fremskridtsrapport
KOM(2015)586
1. Resume
ECOFIN 22. juni 2018 forventes at drøfte en fremskridtsrapport om forslaget om en fælles
indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS) fremsat 24. november 2015 og status for de
tekniske forhandlinger om sagen.
Arbejdet
med EDIS sker på grundlag af ECOFIN’s køreplan for færdiggørelsen
af bankunio-
nen vedtaget 17. juni 2016. Køreplanen fastlægger samspillet mellem risikodelingstiltag (EDIS
mv.) og risikoreduktion, herunder bankpakken (revision af EU-reglerne om kapitalkrav og
afvikling), hvor der blev opnået enighed på ECOFIN 25. maj 2018. Kommissionens meddelel-
se af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen søger at skabe fremdrift i forhandlin-
gerne om EDIS mv. i lyset af EU-landenes forskellige synspunkter om forslaget.
Det er aftalt i køreplanen for bankunionen vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016, at der først
skal være politiske drøftelser om EDIS, når det er besluttet, at der er sket tilstrækkelig frem-
skridt med at reducere risici i banksektoren. En sådan beslutning er ikke truffet endnu, og der
ventes derfor ikke substansforhandlinger om forslaget på det kommende ECOFIN.
Samlenotatet beskriver sagen i et prioriteret uddrag. Der henvises til samlenotater om EDIS
oversendt til Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 5. december 2017, samt til
grund- og nærhedsnotat om EDIS oversendt til Folketingets Europaudvalg 13. januar 2016.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en
fælles indskydergaranti-
ordning (EDIS) i bankunionen
som supplement til bankunionens fælles tilsyn (SSM)
og fælles afviklingsregime (SRM). EDIS er et såkaldt risikodelingstiltag i den for-
stand, at deltagende lande i fællesskab bærer nogle risici ved bankkriser i de enkel-
te lande. EDIS vil omfatte bankunionens deltagerlande, som aktuelt kun er euro-
lande. Ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen, og vil dermed også
deltage i EDIS. Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en meddelelse om
færdiggørelse af bankunionen, der bl.a. indeholder et bud på mulige kompromiser
i forhandlingerne om EDIS. Dette er uddybet nedenfor.
Udgangspunktet for arbejdet med risikodelings- og risikoreduktionstiltag er den
køreplan for færdiggørelse af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016.
Køreplanen fastlægger overordnet, hvordan den videre proces for arbejdet skal
være, herunder samspillet mellem risikodelings- og risikoreduktionstiltag.
Der arbejdes på beslutninger om et første trin i færdiggørelsen af bankunionen på
det udvidede eurotopmøde 28.-29. juni 2018 (hvor alle EU-lande ekskl. UK delta-
ger) mhp. et nyt trin på et udvidet eurotopmøde 13.-14. december. Arbejdet hand-
ler bl.a. om at udvikle køreplanen og sammenkoble risikoreduktions- og risikode-
25
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
lingselementer. Det vil som led i arbejdet muligvis blive drøftet, hvornår politiske
forhandlinger om EDIS skal startes.
Det bemærkes, at eurogruppen i et udvidet format ultimo 2017 og i 1. halvår 2018
har drøftet bankunionen mhp. topmødet i juni. Eurogruppen i udvidet format
ventes at drøfte sagen igen ifm. ECOFIN 22. juni 2018 forud for topmødet og at
fortsætte drøftelserne i 2. halvår.
3. Formål og indhold
Kommissionens 2015-forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen
Kommissionen præsenterede i november 2015 forslag om en fælles indskydergaran-
tiordning (EDIS) for lande i bankunionen, herunder en fælles sektorfinansieret ind-
skydergarantifond (DIF). Formålet med EDIS-forslaget er generelt at styrke bank-
unionen og bidrage til finansiel og økonomisk stabilitet i euroområdet og i EU som
helhed.
EDIS vil skulle supplere bankunionens fælles tilsyn (SSM) og det fælles afviklingsre-
gime (SRM), som allerede er i funktion.
Forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indskyderga-
rantirisici i bankunionen fra 2024 i tre faser:
En genforsikringsfase 2017-19
(”reinsurance” fase), hvor DIF dækker
oversky-
dende
tab og likviditetsbehov efter en national indskydergarantiordning, dvs.
efter den nationale ordning er helt opbrugt;
en fælles forsikringsfase 2020-23
(”co-insurance” fase),
hvor DIF i stigende
grad dækker tab og likviditetsbehov
sammen
med en national indskydergaranti-
ordning, dvs. DIF skal bidrage fra første euro;
en fuld forsikringsfase fra 2024 (”full insurance” fase), hvor DIF dækker 100
pct. af tab og likviditetsbehov.
DIF skal ifølge forslaget udgøre 0,8 pct. af de dækkede indlån i bankerne i delta-
gerlandene. DIF skal ifølge forslaget nå dette målniveau i 2023. Undervejs i op-
bygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante nati-
onale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større og
større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rådig-
hed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.
Kreditinstitutternes bidrag til DIF vil blive risikobaserede, dvs. de omfattede insti-
tutter skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de
påfører DIF i forhold til andre institutter, således at institutter med højere risiko
for træk på EDIS betaler højere bidrag til EDIS end institutter med lavere risiko
for træk på EDIS. Ifølge EDIS-forslaget bemyndiges Kommissionen til at vedtage
en delegeret retsakt, som specificerer, hvordan de risikobaserede bidrag skal be-
regnes i hhv. genforsikringsperioden (fase 1) og i den fælles forsikringsperiode
(fase 2). Graden af risiko skal ifølge forslaget vurderes på baggrund af følgende
26
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0027.png
kriterier: instituttets tabsabsorberingskapacitet (kapital mv.), instituttets evne til at
leve op til sine kort- og langsigtede forpligtigelser, stabiliteten og variationen i
instituttets finansieringskilder, kvaliteten af instituttets aktiver, instituttets forret-
ningsmodel og andelen af behæftede aktiver (dvs. aktiver som instituttet har brugt
til sikkerhedsstillelse i anden sammenhæng), hvilket er på linje med den europæi-
ske banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer for risikobaserede bidrag til nati-
onale indskydergarantiordninger. Der drøftes mulige modeller for de risikobasere-
de bidrag med udgangspunkt i Kommissionens forslag og EBA’s retningslinjer.
Der er generel enighed blandt landene om, at modellen for risikobaserede bidrag
skal fastlægges i EDIS-forordningen og ikke i en delegeret retsakt.
EDIS skal anvendes til at finansiere tab på indskud og likviditetsbehov, så indsky-
dergarantien i EU på 100.000 euro kan opretholdes. Det bemærkes, at indskud,
som ikke er omfattet af indskydergaranti (dvs. store indskud over 100.000 euro)
samt indskydergarantiordninger, har en prioritetsstilling i EU-reglerne (jf. BRRD),
dvs. de står sidst til at dække tab efter egentlig kernekapital, hybrid kernekapital,
supplerende kapital, junior kreditorer og senior kreditorer. Det er såkaldt indsky-
derpræference.
11
Prioritetsstillingen reducerer alt andet lige risikoen for, at store
indskud samt indskydergarantifonde, både nationale og EDIS/DIF, skal dække
tab, og mindsker følgeligt også alt andet lige risikoen for, at nationale indskyderga-
rantiordninger får brug for at trække på en fælles indskydergaranti.
Indskydergarantifonde kan bidrage med finansiering med et beløb svarende til det
beløb, som indskydernes dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med, hvis
de havde været omfanget af bail-in. Indskydergarantifonden indgår således i tabs-
rækkefølgen i stedet for indskyderne dækket af garantien.
Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen
EU-landene har delte meninger om EDIS-forslaget. En række lande ser EDIS
med fuld deling af indskydergarantirisici som en central del af bankunionen og
ønsker en automatisk overgang hertil som i Kommissionens 2015-forslag eller
hurtigere. Andre lande er tilbageholdende og ønsker en lav grad af deling af ind-
skydergarantirisici, afhængig af forudgående risikoreduktion, fx stop efter genfor-
sikringsfasen og ingen overgang til fuld risikodeling.
Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. oktober 2017 som et muligt kom-
promis, at EDIS til en start vil indebære en genforsikringsordning
(”re-
insurance”),
hvor EDIS alene kan yde lån (likviditet) til nationale indskydergaranti-
ordninger til at dække overskydende likviditetsbehov, men ikke bidrage til at dække
overskydende tab som i Kommissionens 2015-forslag. Lån fra EDIS kan dække en
gradvist stigende del af overskydende likviditetsbehov, dvs. efter at nationale indsky-
dergarantiordninger har bidraget. Tab vil skulle håndteres af de nationale indskyder-
garantiordninger alene.
11
Indskydergarantiordninger kan påføres tab, når de skal sikre, at indskydergarantien på 100.000 euro opretholdes, så
indskud omfattet af indskydergarantien friholdes fra tab.
27
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Meddelelsen fremlægger endvidere muligheden for en
betinget indfasning af EDIS,
hvor
overgangen fra genforsikringsordningen (fase 1) til en fælles forsikringsordning (fa-
se 2, ”co-insurance”)
ikke sker automatisk (som i Kommissionens 2015-forslag),
men afhængig af forskellige betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne
kan fx vedrøre en ny aktivgennemgang i bankerne for at adressere nødlidende lån
(NPL). Kommissionen lægger op til, at det skal være op til Kommissionen at vur-
dere, om betingelserne for at overgå fra en fase til en anden er opfyldte.
Under den fælles forsikringsordning (fase 2) skal EDIS fuldt kunne dække likvidi-
tetsbehov og i stigende grad kunne dække tab parallelt med nationale indskyderga-
rantiordninger. Det kan potentielt indebære, at EDIS i sin endelige form ikke nød-
vendigvis vil indebære en fuld deling af indskydergarantirisici, men kun en delvis
deling,
mao. at fase 3 (”full insurance”) i 2015-forslaget
kan suspenderes.
Kommissionen påpeger dog, at man fortsat finder, at en fælles tilgang til indskudsbe-
skyttelse ville sikre indskydere i bankunionen bedst, idet en fælles ordning vil kunne
bære større tab og dermed bedre sikre, at eventuelle fremtidige bankkriser ikke ville
betyde, at landene i bankunionen ville skulle stille offentlige midler til rådighed.
Kommissionen peger også på, at der i overgangen til EDIS er behov for yderlige-
re harmonisering af bestemmelser for nationale indskydergarantiordninger som
fastlagt i direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-direktivet be-
sluttet i 2014, som omfatter alle EU-lande), hvor der ifølge Kommissionen fortsat
er væsentlige forskelle, fx i anvendelsen og finansieringen af indskydergarantifon-
de. Yderligere harmonisering vil ifølge Kommissionen bidrage til at styrke både
bankunionen og det indre marked. Ændring af DGS-direktivet mhp. mulig yderli-
gere harmonisering vil kræve forslag fra Kommissionen, som efterfølgende skal
vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.
Kommissionen peger derudover på, at der for at styrke nationale indskydergaran-
tiordninger og understøtte EDIS er behov for at ændre EU’s indskydergarantidi-
rektiv (DGS-direktivet) ved at styrke koordination og informationsudveksling
mellem nationale indskydergarantiordninger, kompetente tilsynsmyndigheder, den
fælles afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB) og den europæiske banktilsyns-
myndighed (EBA). Kommissionen finder, at EBA skal gives beføjelser til at bi-
drage til denne proces. Kommissionen peger på, at en styrket koordination og
informationsudveksling også vil lette ikke-eurolandes indtrædelse i EDIS.
Kommissionen finder, at politiske drøftelser om EDIS skal startes mhp. at nå til
enighed i Rådet i 2. halvår 2018, og at nå til enighed mellem Rådet og Europa-
Parlamentet inden udgangen af 2018.
Status for EDIS-forhandlingerne
EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau i Rådet. Politiske drøftelser afventer til-
strækkelige fremskridt med risikoreduktionstiltag. Der har således ikke været reali-
tetsforhandlinger om centrale elementer af forslaget, herunder om udformning og
indfasning af EDIS, og om hvorvidt dele af EDIS, fx DIF, skal etableres via en
28
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
mellemstatslig aftale (IGA) i stedet for i EU-lovgivningen, som det var tilfældet
for den fælles afviklingsfond i bankunionen (SRF).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
og finder, at tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør forankres på samme niveau,
således at en indskydergaranti også bør være fælles (dvs. at bankunionens deltager-
lande deler indskydergarantirisici), når der er fælles tilsyn og afvikling.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da Danmark ikke deltager i bankunionen, vil EDIS-forslaget ikke have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark tiltræder bankunionen, vil det for så
vidt angår EDIS være nødvendigt at ændre lovgivningen og tilhørende bekendtgø-
relser vedr. den danske indskydergaranti.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. EDIS-
forslaget har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan,
afhængig af sin udformning og gennemførelse, have indirekte positive statsfinan-
sielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU som helhed, i det omfang for-
slaget understøtter en højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Formålet med EDIS-forslaget er bl.a. at bidrage til en højere grad af finansiel sta-
bilitet og kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. De
samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. af-
hænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på EDIS på tværs af lan-
de. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark i den situation,
hvor Danmark ikke deltager.
8. Høringer
Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-
hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og
nærhedsnotatet for høringssvarene oversendt til Europaudvalget 13. januar 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række lande ser EDIS med fuld deling af indskydergarantirisici som en central
del af bankunionen, mens andre lande er tilbageholdende og ønsker en deling af
indskydergarantirisici, som er mere begrænset og mere afhængig af forudgående
29
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
risikoreduktion. En række sydeuropæiske lande ønsker, at der påbegyndes politi-
ske drøftelser om EDIS i lyset af enighed i ECOFIN den 25. maj 2018 om bank-
pakken, der bidrager til risikoreduktion, mens en række nordeuropæiske lande
fortsat er tilbageholdende.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.
Fra dansk side vil man kunne støtte at indlede politiske forhandlinger om EDIS-
forslaget, hvis der er generel enighed om det.
Regeringen lægger vægt på, at alle EU-lande, herunder ikke-eurolande, indgår i
arbejdet med EDIS-forslaget, og at det fastholdes, at ikke-eurolande har mulighed
for at deltage i bankunionen, herunder EDIS, på ligeværdige vilkår med eurolan-
de. Der lægges vægt på fastholdelse af rimelige vilkår for ikke-eurolandes eventu-
elle ind- og udtræden af EDIS.
Regeringen støtter arbejdet med risikoreduktion og risikodeling, herunder EDIS,
på basis af køreplanen for bankunionen. Kommissionens meddelelse vurderes at
give et konstruktivt bud på kompromiser om EDIS mv. Regeringen er åben for at
drøfte, hvordan EDIS kan konstrueres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag.
En mulighed er, at etableringen og indfasning af EDIS betinges af fremskridt med
på forhånd aftalte risikoreduktionstiltag. Det bør i givet fald være op til Rådet
snarere end Kommissionen at beslutte, hvornår betingelserne er opfyldte.
EDIS vurderes potentielt at kunne bidrage til at bryde linket mellem et lands stats-
finanser og banker og derved styrke bankunionen. De allerede vedtagne elementer
af bankunionen i form af fælles tilsyn og afviklingsregime, herunder princippet om
at omkostninger ved nødlidende banker skal håndteres via nedskrivning af aktio-
nærer og kreditorer (bail-in) og ikke via statsfinanserne (bail-out), vurderes dog at
være langt de vigtigste elementer i bankunionen. Dette skal også ses i lyset af, at
EU-reglerne giver indskud en præferencestilling i afviklingssituationer, hvor ind-
skud bærer tab sidst, hvilket alt andet lige reducerer behovet for EDIS.
Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder
betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-
værdien af EDIS.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. EDIS for Folketingets Europaudvalg,
herunder senest ifm. ECOFIN 5. december 2017, samt til grund- og nærhedsnotat
sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.
30
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0031.png
Dagsordenspunkt 4:
KOM(2018)400-427
1. Resume
Rådets udtalelser og anbefalinger til EU-landene
ECOFIN skal 22. juni 2018 enes om landeanbefalinger og udtalelser om EU-landenes stabili-
tets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer pba. Kommissionens udkast
offentliggjort 23. maj 2018.
Kommissionen vurderer, at der overordnet er økonomisk fremgang i EU, men forsatte udfordrin-
ger i mange lande. Kommissionen lægger for flere EU-lande op til anbefalinger vedr. finanspoli-
tikken, for nogle lande foreslås der anbefalinger mhp. at styrke den finansielle sektor, andre
anbefalinger har fokus på at forbedre erhvervsklimaet, mens fremme af investeringer og beskæfti-
gelse, herunder integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, er i fokus i andre af Kommis-
sionens bud på anbefalinger.
Kommissionen lægger op til én anbefaling til Danmark: at fremme konkurrence i den inden-
landsk orienterede servicesektor, herunder f.eks. i forsyningssektoren, netværksindustrierne og den
finansielle sektor.
Man kan fra dansk side tage landeanbefalingerne til EU-landene til efterretning og generelt
notere sig Kommissionens bud på landeanbefalinger til Danmark.
2. Baggrund
EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergenspro-
grammer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).
Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande
og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag
vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for
finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes
planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterle-
velse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP,
samt landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo
(MTO). Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.
De nationale reformprogrammer
redegør dels for landenes opfølgning på EU’s
landeanbefalinger fra 2017 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag
for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr.
beskæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.
Kommissionen har 23. maj offentliggjort sine udkast til Rådets landeanbefalinger
for 2018 og udtalelse om nationale reformprogrammer og landenes stabilitets- og
konvergensprogrammer. Kommissionens udkast til udtalelser og anbefalinger er
bl.a. baseret på landenes programmer og Kommissionens landerapporter fra fe-
bruar, herunder vurderingen af, hvorvidt landene oplever makroøkonomiske uba-
lancer. Kommissionens udkast drøftes mhp. enighed på ECOFIN 22. juni om
31
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0032.png
rådsudtalelser og landeanbefalinger
12
. Herefter endosserer DER landeanbefalin-
gerne i juni, hvorefter de vedtages formelt på ECOFIN 13. juli.
Vedtagelse af landeanbefalinger og udtalelser om landenes nationale reformpro-
grammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4. For så
vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske ubalan-
cer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af udtalelse
om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpag-
tens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.
3. Formål og indhold
Kommissionen offentliggjorde 23. maj sine bud på landeanbefalinger og rådsudta-
lelser om EU-landenes konvergens- eller stabilitetsprogrammer og nationale re-
formprogrammer, samt en tilhørende horisontal meddelelse om Kommissionens
fokus i anbefalingerne.
Kommissionens udkast til landeanbefalinger afspejler de enkelte EU-landes speci-
fikke udfordringer identificeret i Kommissionens landerapporter for 2018 (offent-
liggjort 7. marts 2018) samt de overordnede økonomisk-politiske prioriter for EU
i 2018 som fremført i den årlige vækstundersøgelse 2018 (offentliggjort 22. no-
vember 2017) om fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer og
ansvarlig finanspolitik. Herudover afspejles Rådets anbefalinger til euroområdet
som helhed for 2018 (tiltrådt af ECOFIN 23. januar 2018) i landeanbefalingerne
til de enkelte eurolande. Landeanbefalingerne afspejler endvidere for 11 lande, i
varierende grad, specifikke behov for korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen har vurderet, at der eksisterer
alvorlige
ubalancer i tre af de 11 lande
med makroøkonomiske ubalancer (Kroatien, Italien og Cypern). Se
bilag 1
for
kategoriseringen af makroubalancer i EU-landene.
Kommissionens udkast til Rådets landeanbefalinger
Kommissionen understreger i sin horisontale meddelelse, at man med sine bud på
landeanbefalinger tilskynder EU-landene til at benytte de gode konjunkturer til at
gennemføre reformer. Kommissionens bud på landeanbefalinger lægger overord-
net vægt på følgende:
Kommissionen lægger for en række lande op til anbefalinger vedr. finanspolitik-
ken. Det drejer sig bl.a. om anbefalinger om strukturelle budgetforbedringer til de
lande, der er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten og endnu ikke
lever op til deres mellemfristede mål for struktursaldoen (Belgien, Estland, Fin-
land, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Stor-
britannien og Østrig). For Rumænien og Ungarn, der vurderes at afvige signifikant
fra de forebyggende regler i Stabilitets- og Vækstpagen, afspejler forslagene til
anbefalinger til de to lande, at Kommissionen lægger op til henstillinger om tilpas-
ning mod landenes respektive mål for struktursaldoen, jf. særskilt dagsordens-
punkt. For Spanien, der er i den
korrigerende
del af Stabilitets- og Vækstpagten,
12
Anbefalinger og udtalelser vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik drøftes mhp. enighed i EPSCO 21.-22. juni 2018.
32
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0033.png
afspejler anbefalingerne Rådets henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt
store underskud
13
. For Kroatien, Rumænien, Belgien og Polen foreslås endvidere
anbefalinger om at styrke de finanspolitiske rammer, mens der for Belgien, Bulga-
rien, Finland, Frankrig, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien og Østrig lægges op
til anbefalinger om i højere grad at benytte budgetanalyser i tilrettelæggelsen af
finanspolitikken. For flere lande foreslås der anbefalinger om at forbedre effektivi-
teten og holdbarheden af pensionssystemer og/eller sundheds- og plejesystemer,
herunder Tjekkiet, Irland, Ungarn, Litauen, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien,
Luxembourg, Belgien, Frankrig, Polen og Østrig.
For flere lande lægges også op til anbefalinger vedr. skattepolitikken. For Italien,
Letland, Tyskland og Østrig foreslås anbefalinger om skatteomlægninger, der let-
ter skattebyrden på arbejde og således styrker incitamenterne til øget arbejdsud-
bud, der lægges op til anbefalinger til Kroatien, Italien, Litauen om at udvide skat-
tebasen, og for Frankrig, Ungarn og Tyskland forslås anbefalinger om at styrke
effektivitet og investeringsincitamenter m.v. i skattesystemerne og -
administrationerne, mens der forslås anbefalinger om styrket skatteopkrævning til
Bulgarien, Litauen og Rumænien.
Kommissionen vurderer, at der på trods af store fremskridt i de seneste år fortsat
er behov for reformer af den finansielle sektor i flere lande. For Bulgarien, Cypern
og Malta udmønter det sig i forslag til anbefalinger om at styrke tilsynet med den
finansielle sektor, mens der til Bulgarien, Cypern, Irland, Italien og Malta forslås
anbefalinger mhp. at nedbringe bankernes andel af misligholdte lån. For nogle
lande medfører udviklingen på boligmarkedet risici for den finansielle sektor, hvil-
ket b.la. kommer til udtryk i forslag til anbefalinger om at reducere flaskehalse på
boligmarkedet i Irland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige.
Situationen på arbejdsmarkederne i EU er blevet væsentlig bedre i de seneste år,
men der er i flere lande fortsat høj arbejdsløshed, herunder særligt blandt udsatte
grupper. Kommissionen foreslår således anbefalinger om at styrke integrationen
af indvandrere på arbejdsmarkedet i Belgien, Frankrig og Østrig. For Estland,
Italien, Polen, Tjekkiet og Østrig foreslås anbefalinger om tiltag mhp. at reducere
beskæftigelses- og løngab mellem kønnene, og der lægges for Spanien, Nederlan-
dene, Polen og Portugal op til anbefalinger om at reducere segmentering på ar-
bejdsmarkedet.
Der er i Kommissionens bud på anbefalinger også fokus på social inklusion. Det
drejer sig bl.a. om anbefalinger til en række lande om bl.a. at højne kvaliteten og
reducere frafaldet på uddannelser og efteruddannelser, herunder Spanien, Tjekki-
et, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Slovenien og Portugal. Det er bl.a. også tale
om anbefalinger mhp. på at styrke de sociale sikkerhedsnet til Spanien, Ungarn,
Kroatien, Estland, Litauen og Letland, samt forslag til anbefalinger til en række
13
Kommissionens udkast til anbefalinger er baseret på, at Frankrig får sin henstilling under Stabilitets- og Væktspagten
ophævet i løbet af 2018, hvorefter Frankrig vil være underlagt reglerne i den forebyggende del af pagten. Se særskilt
dagsordenspunkt vedr. implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.
33
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0034.png
lande om at styrke adgangen til samt kvalitet og tilstrækkelighed i sundhedssyste-
merne, herunder Bulgarien Finland, Letland, Litauen og Rumænien
Der er i Kommissionens bud på anbefalinger også fokus på forbedring af er-
hvervsklimaet og den offentlige administration samt investeringsfremme mhp. at
styrke produktiviteten. For Estland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Litauen og
Slovakiet lægges op til anbefalinger om at fremme investeringer i forskning og
udvikling, mens der for Frankrig, Irland, Litauen og Rumænien lægges op til anbe-
falinger om at styrke samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet. For
Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland og Rumænien foreslås anbefalinger om at
fremme investeringer i netværksindustrierne. Der lægges endvidere for flere lande
op til anbefalinger om at lempe reguleringen i serviceerhvervene, herunder Belgi-
en, Kroatien, Tyskland, Italien, Frankrig, Ungarn, Luxembourg, Slovenien og Øst-
rig. Endvidere lægges der for Cypern, Portugal og Italien op til anbefalinger om at
styrke erhvervslivets adgang til finansiering. Til flere lande foreslås der anbefalin-
ger vedrørende den offentlige administration og procedurer for offentlige udbud
samt anbefalinger vedr. de juridiske systemer og bekæmpelse af korruption, her-
under Bulgarien, Portugal, Cypern, Kroatien, Italien, Spanien, Slovenien, Slovaki-
et, Ungarn og Rumænien.
Se
bilag 2
for overblik og kategorisering af Kommissionens anbefalinger til de en-
kelte lande, samt
bilag 3
for en redegørelse for Kommissionens udkast til landean-
befalinger.
Kommissionens udkast til Rådets anbefaling til Danmark
Kommissionen lægger op til, at Danmark i år får én anbefaling, der indebærer, at
Danmark for 2018-2019 anbefales:
1. At fremme konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor, herunder
f.eks. i forsyningssektoren og den finansielle sektor.
Anbefalingen ligger i forlængelse af tidligere års anbefalinger om at styrke produk-
tiviteten, herunder gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede ser-
vicesektor.
Kommissionens udkast til Rådets anbefaling til Danmark
ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse
om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram, der bl.a. lægger
vægt på følgende:
Danmark er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. I kon-
vergensprogrammet for 2018 ventes et faktisk offentligt underskud på 0,7
pct. af BNP i 2018, og det danske mellemfristede budgetmål (MTO)
en
struktursaldo på -�½ pct. af BNP
ventes fortsat efterlevet i hele program-
perioden frem til 2025. I konvergensprogrammet ventes den offentlige
gæld reduceret til 35,6 pct. af BNP i 2018 og yderligere til 34,3 pct. af BNP
34
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
i 2020, hvorefter den ventes at nærme sig 40 pct. af BNP i 2025. De
makroøkonomiske antagelser lagt til grund for disse budgetmæssige frem-
skrivninger er plausible. Kommissionen forventer i sin forårsprognose et
overskud på den strukturelle saldo i Danmark på 0,3 pct. i 2018 og 0,9 pct.
i 2019, hvilket er over målet i konvergensprogrammet for 2018 og over det
mellemfristede budgetmål. Det vurderes samlet set, at finanspolitikken i
Danmark ventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i Stabili-
tets- og Vækstpagten i 2018 og 2019.
Det er en forudsætning for holdbar vækst i Danmark at adressere mangel
på arbejdskraft i visse faggrupper og sikre arbejdsudbuddet, herunder i takt
med at befolkningen aldres. Reformer mhp. at øge optagelses- og gennem-
førelsesraten på erhvervsuddannelserne samt tiltag mhp. at styrke digitale
færdigheder vil kunne bidrage til at øge udbuddet af faglærte arbejdstagere.
Endvidere vil tiltag mhp. at integrere marginaliserede og udsatte grupper
på arbejdsmarkedet være gavnlige. De nyligt gennemførte tiltag mhp. inte-
gration på arbejdsmarkedet havde en langsom start, men synes nu at for-
bedre situationen for nyankomne flygtninge. Integrationen af børn med
indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet udgør fortsat en væsentlig ud-
fordring, og kommer til udtryk i dårligere uddannelsesresultater i gennem-
snit for indvandrerbørn sammenlignet med andre børn.
Høj produktivitetsvækst er afgørende for at understøtte økonomisk vækst,
fastholde det relativt høje velfærdsniveau og samtidig sikre Danmarks
konkurrenceevne. Selvom Danmarks produktivitetsniveau er højt sam-
menlignet med andre EU-lande, har produktivitetsvæksten i længere tid
været nedadgående, og der flere mulige faktorer som holder produktivi-
tetsvæksten tilbage (hvilket også identificeres af Produktivitetsrådet og
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Særligt de indenlandsk orienterede
dele af servicesektoren har været præget af svag produktivitetsvækst, og re-
geringen gennemførte i 2017 kun begrænsede tiltag mhp. at øge konkur-
rencen i denne sektor, herunder i realkreditsektoren, som ikke udsættes for
udenlandsk konkurrence. Svag konkurrence i flere indenlandsk orienterede
service sektorer (fx detailhandel, finans, forsyningssektoren og netværksin-
dustrien, transport og engros-lægemidler) hæmmer fortsæt produktivteten,
investeringerne og jobskabelsen.
Der er efter en årrække med betydelige husprisstigninger opstået risici for
overvurderinger på boligmarkedet, herunder særligt i byområder. Det Eu-
ropæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) udstedte 28. november
2016 en advarsel om sårbarheder på boligmarkedet som følge af stigende
huspriser og høj husholdningsgæld til otte EU-lande, herunder Danmark.
De danske husholdninger fortsatte med at reducere gæld i 2017, men hus-
holdningernes gæld i Danmark er fortsat blandt de højest i EU (målt som
pct. af BNP) og ligger over, hvad der kan forklares af udviklingen i andre
økonomiske variable og Kommissionens tilsynsmæssige grænseværdier og
modeller. Endvidere har andelen af realkreditlån, hvor lån-til-
indkomstforholdet er højt, været stærkt stigende siden 2013, herunder sær-
ligt i Københavnsområdet. De danske myndigheder har gennemført man-
35
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
ge nye makroprudentielle tiltag mhp. yderligere at begrænse risikofuld lån-
tagning (træder i kræft i hhv. 2018 og 2021), og introduceret en ejendoms-
skattereform (træder i kraft fra 2021) mhp. at adressere regionale ubalancer
i huspriserne. Ikke desto mindre øger kombinationen af meget høje lån-til-
indkomstforhold, høj gæld med høj rentefølsomhed og potentielt overvur-
derede boligpriser risiko for en priskorrektion, der kan skade realøkonomi-
en og banksektoren.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. EU-landenes implemente-
ring af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af
EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-
grammer ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang implementeringen bidrager til at understøtte makro-
økonomisk stabilitet, og reformer rettet mod velfungerende arbejds-, produkt- og
servicemarkeder styrker potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel enighed om udtalelser om landenes programmer og landean-
befalinger på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og
anbefaling til Danmark. Udkastet til anbefalingen ligger generelt på linje med rege-
ringens politik.
Fra dansk side støttes overordnet implementeringen af EU’s landeanbefalinger på
tværs af EU-landene for at styrke potentialet for vækst, produktivitet og beskæfti-
gelse og for at sikre de europæiske økonomier mod nye kriser og ubalancer.
Fra dansk side er man generelt enig i Kommissionens udkast til Rådets udtalelser
og anbefalinger til de øvrige EU-lande og kan tilslutte sig den enighed, som måtte
kunne opnås i Rådet på dette grundlag.
36
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
For indholdet af Danmarks NRP og KP henvises til de konkrete programmer
oversendt til udvalget 23. april 2018.
37
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0038.png
Bilag 1
EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018
EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018
Lande
Cypern
Kategorisering
Alvorlige ubalancer
Beskrivelse af ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-
tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt
høj ledighed og lav potentiel vækst.
Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt
niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i
udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-
hed.
Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-
ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj
ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-
kedet.
1
Italien
Alvorlige ubalancer
Kroatien
Alvorlige ubalancer
Ubalancer
1
Bulgarien
Proceduren er nedtrappet
ift. sidste år med henvisning
til en gunstig økonomisk situation og gennemførte tiltag
(bl.a. reduktion af potentielle makro-finansielle risici i
banksektoren samt fremskridt med konkurslovgivning).
Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag
konkurrenceevne.
2
2
Frankrig
Ubalancer
Proceduren er nedtrappet
ift. sidste år med henvisning
til en gunstig økonomisk situation og en styrket reform-
indsats (bl.a. tiltag mhp. et mere velfungerende ar-
bejdsmarked og lavere skat på virksomheder og kapi-
tal).
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen
af misligholdte lån høj, men dog faldende.
Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld
og stigende gældssætning i husholdningerne.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav
produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj
andel misligholdte lån, der dog er faldende.
Irland
Ubalancer
Nederlandene
Ubalancer
Portugal
Ubalancer
3
3
Proceduren er nedtrappet
ift. sidste år med henvis-
ning til en gunstig økonomisk og finansiel situation
samt gennemførte tiltag (bl.a. en strategi for mislighold-
te lån samt reduktion af administrative byrder).
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj
ledighed.
Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-
vurderede boligpriser.
Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen
som følge af lavt investeringsniveau i den private og
offentlige sektor.
Spanien
Ubalancer
Sverige
Ubalancer
Tyskland
Ubalancer
38
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0039.png
Bilag 2
Kategorisering af landespecifikke anbefalinger til de enkelte lande
Tabel 1
Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2018-2019
AT
Finanspolitik og finanspolitisk forvaltning
Holdbarhed af offentlige finanser
Skattebyrde på arbejdskraft
Udvidelse af skattebase
Reducér gælds-incitamenter
Bekæmpelse af skatteunddragelse
Finansielle tjenester
Boligmarked
Adgang til finansiering
Privatgæld
Arbejdstagerbeskyttelse
Arbejdsløshedsunderstøttelse
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Incitament til at arbejde, jobskabelse
Løn og lønfastsættelse
Børnepasning
Sundhedsområdet
Bekæmpelse af fattigdom og social inklusion
Uddannelse
Kompetenceudvikling og livslang læring
Forskning og innovation
Konkurrence og erhvervsregulering
Konkurrence i servicesektoren
Telekommunikation, post, lokal offentlig service
Energi, ressourcer og klimaforandring
Transport
Erhvervsklima
Rammer for insolvens
Offentlig administration
Statsejede virksomheder
Retssystem
Skyggeøkonomi og korruption
BE
BG CY
CZ
DE
DK EE
ES
FI
FR
HR
HU IE
IT
LT
LU
LV
MT NL
PL
PT RO
SE
SI
SK
UK
39
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Bilag 3
landeanbefalinger 2018
Belgien
:
1. Belgien anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke
overstiger 1,8 pct. i 2019, svarende til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 pct.
af BNP. Belgien bør desuden anvende ekstraordinære indtægter ved f.eks. salg
af aktiver til at fremskynde gældsreduktion. Belgien anbefales at gennemføre
de planlagte pensionsreformer og holde de projicerede stigninger i udgifterne
til plejesystemer under kontrol. Belgien bør sikre enighed om en forpligtende
fordeling af finanspolitiske mål på tværs af alle niveauer i den offentlige sek-
tor. Belgien anbefales at forbedre sammensætningen og effektiviteten af de of-
fentlige udgifter, herunder vha. budgetanalyser, så der skabes rum til investe-
ringer i infrastruktur.
2. Belgien anbefales at styrke incitamenterne for at arbejde og styrke effektivite-
ten af den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder særligt ift. udsatte grupper.
Derudover bør Belgien gennemføre de planlagte uddannelsesreformer, herun-
der mhp. fremme af lige adgang til uddannelse samt at sikre en højere andel af
færdiguddannede inden for naturvidenskabelige fag.
3. Belgien anbefales at reducere reguleringsmæssige og administrative byrder
mhp. at fremme iværksætteri og at øge konkurrencen i servicesektoren, her-
under inden for bl.a. detailhandel og byggeriet. Belgien bør endvidere fremme
investeringer i infrastruktur samt øge incitamenterne til at bruge grøn og kol-
lektiv transport.
Bulgarien:
1. Bulgarien anbefales at styrke skatteopkrævning og effektiviteten i de offentlige
udgifter, herunder ved at styrke håndhævelsen af regler mhp. bekæmpelse af
skyggeøkonomi. Derudover anbefales Bulgarien at sikre bedre rammer for
forvaltning af statsejede selskaber.
2. Bulgarien anbefales at følge op på de gennemførte vurderinger af den finan-
sielle sektors virke og sundhed og implementere den tilsynsmæssige hand-
lingsplan, herunder mhp. at styrke sektorens stabilitet. Bulgarien anbefales at
fremme korrekt værdiansættelse af bankers aktiver ved at styrke vurderings-
og revisionsprocesser. Yderligere anbefales det, at Bulgarien reducerer andelen
af bankernes misligholdte lån, herunder ved at reformere insolvenslovgivnin-
gen og styrke sekundære markeder for misligholdte lån.
3. Bulgarien anbefales at øge udsatte gruppers beskæftigelsesegnethed vha. op-
kvalificering og aktivering. Bulgarien anbefales også at styrke kvaliteten i
grunduddannelserne, herunder særligt for udsatte grupper. Bulgarien anbefales
endvidere at forbedre adgangen til sundhedsydelser og adressere mangel på
sundhedsfagligt personale. Det anbefales endvidere at etablere en regelmæssig
og transparent ordning for revision af minimumslønnen samt øge minimums-
lønnens tilstrækkelighed.
40
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Cypern:
1. Cypern anbefales at implementere lovgivningsmæssige reformer mhp. at for-
bedre effektiviteten i den offentlige sektor, herunder særligt den offentlige
administration samt forvaltningen af statsejede selskaber og lokale myndighe-
der.
2. Cypern anbefales at effektivisere det juridiske system ved at modernisere de
civilretslige procedurer, styrke domstolenes specialisering samt øge digitalise-
ringen i det juridiske system. Derudover anbefales Cypern at sikre fuld imple-
mentering af reglerne for behandling af insolvens samt sikre pålidelige og hur-
tige procedurer for udstedelse af skøder og overførsel af ejerskab til fast ejen-
dom.
3. Cypern anbefales at fremme reduktionen af bankernes andel af misligholdte
lån, herunder ved at styrke muligheden for håndhævelse af fordringer og vide-
resalg af lån.
Derudover bør Cypern integrere og styrke tilsynet med forsikrings-
og pensionsselskaber
4. Cypern anbefales at fremme handlingsplanen for vækst, herunder særligt ift. at
fremskynde investeringer og forbedre adgangen til finansiering for små og
mellemstore virksomheder. Derudover bør Cypern styrke driften af de stats-
ejede selskaber, herunder ved at fortsætte med privatiseringer.
5. Cypern anbefales at gennemføre reformer, der styrker de offentlige
jobformidlings- og aktiveringstilbud, herunder til unge mennesker, der ikke er
i beskæftigelse, uddannelse eller lære. Derudover anbefales Cypern at
færdiggøre reformen af uddannelsessystemet, herunder øget evaluering af
lærerene samt tiltag mhp. at øge erhvervsuddannelsernes kapacitet. Ydermere
anbefales Cypern at sikre implementering af det nye sundhedssystem inden
2020 som planlagt.
Estland:
1. Estland anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter
ikke overstiger 4,1 pct. i 2019, svarende til en årlig strukturel tilpasning på 0,6
pct. af BNP. Estland anbefales endvidere at sikre øget tilstrækkelighed af det
sociale sikkerhedsnet særligt for ældre og invalide. Derudover bør Estland øge
ligestilling på arbejdsmarkedet, herunder ved at sikre løngennemsigtighed i
den private sektor.
2. Estland anbefales at fremme forskningen og innovationen.
Finland:
1. Finland anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål i 2019, dog un-
der hensyntagen til de midlertidige afvigelser fra målet, som der er givet tilla-
delse til ifm. implementering af strukturreformer. Det anbefales endvidere at
gennemføre planlagte reformer, der tilsigter at øge omkostningseffektiviteten
og sikre lige adgang til social- og sundhedssystemerne.
2. Finland anbefales at øge incitamenterne til at arbejde samt sikre tilstrækkelig
understøttelse til arbejdsløse.
3. Desuden anbefales Finland at styrke overvågningen af husholdningernes gæld
ved at etablere et kreditregister.
41
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Frankrig:
1. Frankrig skal sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke over-
stiger 1,4 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP.
Frankrig bør desuden anvende ekstraordinære indtægter ved fx salg af aktiver
til at fremskynde gældsreduktion. Frankrig anbefales at gennemføre besparel-
ser på det offentlige budget i 2018 og præcisere besparelser og mål for budget-
tet i 2019, som er nødvendige for at indfri planen for den offentlige sektor,
Public Action 2022.
Endvidere anbefales Frankrig, at samordne reglerne i de
forskellige pensionssystemer mhp. at øge systemernes rimelighed og holdbar-
hed.
2. Frankrig anbefales at reformere erhvervs- og efteruddannelserne mhp. at
styrke uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet samt forbedre adgangen til
uddannelsessystemerne for lavtuddannede. Endvidere anbefales det at
forbedre jobsøgendes adgang til arbejdsmarkedet, herunder særligt
lavtuddannede, personer med indvandrerbaggrund samt personer fra udsatte
områder. Desuden bør Frankrig sikre at udviklingen i minimumslønningerne
sker i overensstemmelse med jobskabelse og konkurrenceevne.
3. Frankrig anbefales at simplificere skattesystemet ved at begrænse brugen af
skattefradrag, fjerne inefficiente skatter samt reducere beskatningen af pro-
duktion. Frankrig anbefales at reducere reguleringsmæssige byrder mhp. at øge
konkurrencen i servicesektoren og understøtte virksomhedernes vækst. End-
videre anbefales Frankrig at effektivisere de offentlige
innovationsstøtteordninger ved at forbedre samt styrke videndelingen mellem
offentlige forskningsenheder og erhvervslivet.
Ungarn:
1. Ungarn anbefales at føre finanspolitik i overensstemmelse med Rådets henstil-
ling fra juni 2018 mph. at korrigere den signifikante afvigelse fra tilpasningen
mod det mellemfristede budgetmål. I 2019 skal Ungarn sikre, at væksten i de
primære offentlige udgifter ikke overstiger 3,9 pct. svarende til en strukturel
tilpasning på 0,75 pct. af BNP.
2. Ungarn anbefales at simplificere skattesystemet ved bl.a. at reducere sektor-
specifikke skatter. Ungarn anbefales at forbedre kvaliteten og gennemsigtighe-
den i beslutningsprocesserne ved bl.a. at styrke den sociale dialog og inddrage
relevante interessenter. Ungarn anbefales at forbedre rammerne for bekæm-
pelse af korruption, styrke indsatsen med retsforfølgelse, øge transparens og
konkurrence i offentlige indkøb, herunder ved at gøre data vedr. offentlige
indkøb offentligt tilgængeligt. Ungarn bør endvidere øge konkurrencen i ser-
vicesektoren, herunder særligt i detailsektoren.
3. Ungarn anbefales at øge arbejdsudbuddet ved at forbedre kvaliteten af den
aktive arbejdsmarkedspolitik. Ydermere anbefales Ungarn at forbedre uddan-
nelsessystemet og øge udsatte gruppers deltagelse i grunduddannelse, herun-
der romaer. Desuden anbefales Ungarn at forbedre tilstrækkeligheden og øge
dækningsgraden af sociale ydelser.
42
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Irland:
1. Irland anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål i 2019. Irland bør
desuden anvende ekstraordinære indtægter ved f.eks. salg af aktiver til at frem-
skynde gældsreduktion. Irland bør reducere antallet af skattefradrag og skatte-
rabatter samt udvide skattebasen. Endvidere anbefales Irland at øge omkost-
ningseffektiviteten i sundhedssektoren samt reformere pensionssystemet mhp.
at dæmme op for de ventede aldringsrelaterede stigninger i de offentlige udgif-
ter.
2. Irland anbefales at sikre en effektiv implementering af den nationale udvik-
lingsplan, herunder elementerne vedr. vedvarende energi, transport, boligbyg-
geri, vandforsyning og børnepasning. Herudover bør Irland fokusere på op-
kvalificering af arbejdsstyrken med særlig fokus på at styrke digitale færdighe-
der.
3. Det anbefales at Irland styrker irske virksomheders produktivitetsvækst, her-
under særligt små og mellemstore virksomheder ved at fremme forskning og
innovation og samarbejde med multinationale selskaber og universiteter, samt
sikre bedre adgang til finansiering. Irland anbefales at sikre en hurtigere og
mere varig reduktion i restancer, herunder bl.a. vha. tilskyndelse til gældsned-
skrivninger.
Italien:
1. Italien skal sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke oversti-
ger 0,1 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP.
Ita-
lien
bør desuden anvende ekstraordinære indtægter ved fx salg af aktiver til at
fremskynde gældsreduktion. Italien anbefales at flytte skattebyrden væk fra ar-
bejde, herunder ved at begrænse brugen af visse typer skattefradrag og -
rabatter. Endvidere anbefales Italien at styrke kampen mod skyggeøkonomi
ved bl.a. at udvide brugen af obligatorisk elektronisk fakturering og betaling.
Italien anbefales også at reducere andelen af de offentlige udgifter, der går til
offentlige pensioner for at skabe rum til at prioritere andre sociale ydelser.
2. Italien anbefales at reducere sagsbehandlingstiderne ved civilretlige domstole.
Desuden anbefales Italien at styrke bekæmpelsen af korruption ved at reduce-
re tiden for behandling af strafferetlige korruptionssager samt implementere
de nye rammer for korruptionsbekæmpelse. Italien anbefales at sikre håndhæ-
velse af de nye rammer for drift af statsejede selskaber samt øge effektiviteten
og kvaliteten af lokale offentlige servicetilbud. Samtidig bør Italien fremme
konkurrencen, herunder i servicesektoren.
3. Italien anbefales at reducere bankernes andel af misligholdte lån samt tilskyn-
de omstrukturering og konsolidering af bankernes balancer. Italien anbefales
at implementere reformen for behandling af insolvens samt forbedre virk-
somhedernes adgang til likviditet på markederne.
4. Italien anbefales at implementere iværksatte reformer vedr. den aktive ar-
bejdsmarkedspolitik for at sikre lige adgang til jobsøgning og aktivering. Itali-
en bør øge tilskyndelsen til at arbejde for kvinder, herunder ved at forbedre
understøttelse til familier samt øge udbuddet af børnepasningstilbud. Endvi-
dere anbefales Italien at fremme forskning, innovation, digitale kompetencer
43
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
og styrke infrastrukturen vha. målrettede investeringer og øget optag på er-
hvervsuddannelserne.
Kroatien:
1. Kroatien anbefales at styrke de finanspolitiske rammer, herunder ved at styrke
det finanspolitiske råds uafhængighed og mandat. Det anbefales, at Kroatien
introducerer løbende ejendomsbeskatning.
2. Kroatien anbefales at reducere incitamenter for tidlig tilbagetrækning, indføre
senere lovpligtig tilbagetrækningsalder samt tilpasse pensionsregler og -praksis
i specifikke brancher til de generelle regler. Kroatien anbefales at forbedre ud-
dannelsessystemet ved at styrke kvaliteten og uddannelsernes relevans på ar-
bejdsmarkedet for unge og voksne. Kroatien bør ydermere konsolidere de so-
ciale ydelser og forbedre deres evne til at reducere fattigdom.
3. Kroatien anbefales at reducere regionale forskelle i den offentlige administra-
tion, sikre en klarere kompetencefordeling samt forbedre kapaciteten til at ud-
arbejde og implementere nye politiske forslag. Kroatien anbefales i samarbejde
med arbejdsmarkedets parter at harmonisere overenskomstprocesserne i den
offentlige sektor.
4. Kroatien anbefales at accelerere frasalget af statsejede virksomheder og aktiver
og forbedre styring og ledelse af statsejede virksomheder. Desuden anbefales
Kroatien at reducere reguleringsmæssige og administrative byrder for er-
hvervslivet. Kroatien bør fremme konkurrencen i serviceerhvervene og i regu-
lerede erhverv. Kroatien anbefales ydermere at øge effektiviteten af domstole-
ne ved at reducere sagsbehandlingstiderne samt fremme digitalisering ved
domstolene.
Letland:
1. Letland anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål i 2019 dog un-
der hensyntagen til de midlertidige afvigelser fra målet, som der er givet tilla-
delse til på baggrund af strukturreformer. Det anbefales, at Letland flytter bes-
skatning af lavindkomstgrupper over på andre skattekilder, der har mindre ne-
gativ virkning på væksten som f.eks. kapital og ejendom, samt at forbedre ef-
terlevelse af skattereglerne.
2. Letland anbefales at øge tilstrækkeligheden af minimumsunderstøttelsen gene-
relt, herunder alders- og førtidspensioner. Endvidere anbefales Letland at
styrke relevansen af erhvervsuddannelserne og praktik og fremme opkvalifice-
ring af jobsøgende og lavtuddannede. Derudover anbefales det, at Letland
styrker adgangen, kvaliteten og omkostningseffektiviteten af sundhedssyste-
met.
3. Letland anbefales at styrke effektiviteten i den offentlige sektor, herunder sær-
ligt fsva. lokale myndigheder og statsejede selskaber. Desuden anbefales det at
styrke troværdigheden af den offentlige administration ved at styrke beskyttel-
sen af whistle-blowere og styrke procedurerne for håndtering af offentligt an-
sattes interessekonflikter, herunder i forbindelse med behandling af insolvens.
44
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Litauen:
1. Litauen anbefales at styrke efterlevelsen af skattereglerne samt på vækstvenlig
vis sikre en bredere skattebase. Litauen anbefales endvidere at sikre langsigtet
holdbarhed af pensionssystemet under hensyntagen til tilstrækkelighed af pen-
sionsydelserne.
2. Litauen anbefales at forbedre kvaliteten, effektiviteten og relevansen af ud-
dannelsessystemet, herunder voksenuddannelserne. Endvidere anbefales det at
øge effektiviteten i sundhedssystemet ved at mindske antallet af hospitalsind-
læggelser og styrke ambulantbehandlingen. Derudover anbefales det at styrke
sygdomsforebyggelsen på lokal plan, samt sikre at sundhedsydelser er tilstræk-
kelige og udbydes til overkommelige priser. Litauen anbefales, at forbedre de-
signet af skatte- og understøttelsessystemet mhp. af reducere fattigdom og
indkomstulighed.
3. Litauen anbefales at fremme produktivitetsvækst, herunder ved at styrke ef-
fektiviteten og kvaliteten af offentlige investeringer, styrke sammenspillet mel-
lem innovations- og forskningspolitikken samt fremme arbejdet mellem
forskningsinstitutioner og erhvervslivet.
Luxembourg:
1. Luxembourg anbefales at sikre den langsigtede holdbarhed af pensionssyste-
met, begrænse muligheden for tidlig tilbagetrækning og øge beskæftigelsen
blandt ældre.
2. Luxembourg anbefales at fjerne reguleringsmæssige restriktioner i servicesek-
toren.
Malta:
1. Malta anbefales at sikre effektive rammer for tilsyn af finansielle institutioner,
der opererer internationalt, herunder en effektiv håndhævelse af regler til be-
kæmpelse af hvidvaskning samt fortsat at prioritere korruptionsbekæmpelse.
2. Derudover anbefales Malta at sikre holdbarheden af sundhedssektoren og
pensionssystemet, herunder ved at øge den lovpligtige pensionsalder og be-
grænse muligheden for tidlig tilbagetrækning.
Nederlandene:
1. Nederlandene anbefales under hensyntagen til det mellemfristede budgetmål,
at benytte finans- og strukturpolitiske tiltag til at fremme offentlige og private
investeringer i udvikling, forskning og innovation. Nederlandene anbefales
endvidere at reducere de tilbageværende forvridninger på boligmarkedet og
gælds-favoriseringen for husholdninger, herunder særligt ved at fremme ud-
viklingen af det private udlejningsmarked.
2. Nederlandene anbefales at fjerne incitamenter for virksomhederne til at benyt-
te midlertidige ansættelser og incitamenterne for at være selvstændige er-
hvervsdrivende uden ansatte samt fremme bedre social beskyttelse for selv-
stændige erhvervsdrivende. Derudover anbefales det, at Nederlandene skaber
rammer for reallønsfremgang i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Ne-
derlandene anbefales også at gøre pensionssystemet mere transparent, mere
45
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
retfærdigt (mellem generationer) og mere modstandsdygtigt over for konjunk-
turer og stød.
Portugal:
1. Portugal anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter
ikke overstiger 0,7 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct.
af BNP.
Portugal
bør anvende ekstraordinære indtægter ved f.eks. salg af akti-
ver til at fremskynde gældsreduktion. Portugal anbefales at styrke kontrollen
med udgifterne, omkostningseffektiviteten og budgetteringen, herunder sær-
ligt i sundhedssektoren. Portugal bør styrke den finansielle holdbarhed af
statsejede virksomheder, herunder ved at tilskynde gældsreduktion.
2. Portugal anbefales at iværksætte tiltag i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter, der fremmer benyttelsen af ikke-tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.
Endvidere anbefales Portugal at opkvalificere arbejdsstyrken, herunder særligt
ved at styrke kvaliteten af voksenuddannelser og øge digitale færdigheder
blandt voksne. Derudover anbefales Portugal at forbedre kvaliteten af de vide-
regående uddannelser inden for videnskab og teknologi.
3. Portugal anbefales at styrke effektiviteten af procedurerne for behandling af
insolvens og styrke det sekundære marked for misligholdte lån. Det anbefales
desuden at forbedre virksomhedernes adgang til kapital. Endvidere bør Portu-
gal generelt reducere administrative byrder for virksomheder og borgere, her-
under implementere en plan for yderligere at reducere reguleringsmæssige
byrder for regulerede erhverv. Derudover anbefales Portugal, at reducere
sagsbehandlingstider og øge domstolenes effektivitet.
Polen:
1. Polen anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke
overstiger 4,2 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af
BNP. Polen anbefales at forbedre effektiviteten af offentligt forbrug.
2. Polen anbefales at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at forbedre
tilgængeligheden af børnepasningstilbud samt ved at styrke arbejdsstyrkens
færdigheder og fjerne barrierer for permanent beskæftigelse. Endvidere anbe-
fales det at sikre holdbarheden af pensionssystemet, herunder vha. tiltag der
øger den effektive tilbagetrækningsalder samt reformer af særligt gavnlige pen-
sionsordninger for visse faggrupper.
3. Polen anbefales at styrke innovationskapaciteten i økonomien, herunder ved
at fremme et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og forskningsinstitutio-
nerne. Derudover anbefales Polen, at styrke erhvervsreguleringen generelt ved
at benytte høringer og inddrage interessenter og sociale parter i lovgivnings-
processen.
Rumænien:
1. Rumænien anbefales at føre finanspolitik i overensstemmelse med Rådets
anbefalinger fra juni 2018, mph. at korrigere den signifikante afvigelse fra til-
pasningen mod det mellemfristede budgetmål. Endvidere anbefales Rumænien
at tilrettelægge finanspolitikken inden for de finanspolitiske rammer og styrke
skatteopkrævningen.
46
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
2.
Rumænien anbefales at implementere planlagte tiltag mhp. at forbedre tilstrække-
lighed og dækning af social understøttelse og generelt styrke den sociale dialog.
Rumænien bør sikre, at minimumslønnen fastsættes pba. objektive kriterier.
End-
videre anbefales Rumænien at styrke udbuddet af kvalitets grunduddannelse,
herunder for romaer og børn i udkantsområder. Derudover anbefales det, at
Rumænien styrker adgangen til sundhedssystemet, herunder ved at øge udbud
af ambulantbehandling.
3. Rumænien anbefales at øge forudsigeligheden i den politiske beslutningstag-
ning bl.a. ved at inddrage relevante interessenter i udarbejdelsen og implemen-
teringen af reformer. Rumænien anbefales endvidere at sikre bedre forvaltning
af store infrastrukturprojekter, herunder særligt inden for transport, affalds-
håndtering og vandrensning. Endvidere anbefales Rumænien, at sikre gen-
nemsigtighed og effektivitet i procedurerne for offentlige indkøb samt styrke
driften og forvaltningen af statsejede selskaber.
Slovakiet:
1. Slovakiet anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter
ikke overstiger 4,1 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,5 pct.
af BNP. Slovakiet anbefales desuden at forbedre omkostningseffektiviteten i
sundhedssektoren samt udarbejde en strategi for en mere effektiv arbejdsstyr-
ke i sundhedssektoren.
2. Slovakiet anbefales at forbedre mulighederne for aktivering og opkvalificering
for langtidsledige og andre udsatte grupper. Derudover anbefales det at frem-
me erhvervsdeltagelsen blandt kvinder, herunder særligt ved at øge udbuddet
af børnepasningstilbud. Endvidere bør uddannelseskvaliteten forbedres og
deltagelsen af romaer i folkeskolen bør øges.
3. Det anbefales at Slovakiet forbedrer procedurerne for offentlige indkøb samt
styrker kampen mod korruption vha. styrket håndhævelse af eksisterende love
og fremme af tillid til politi og myndigheder. Endvidere anbefales det at for-
bedre effektiviteten af det juridiske system, herunder ved at sikre uafhængig-
hed i retslige ansættelsesprocedurer. Slovakiet anbefales også, at styrke ram-
merne for offentlig forskning samt fremme innovation i erhvervslivet.
Slovenien:
1. Slovenien anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter
ikke overstiger 3,1 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,65 pct.
af BNP. Endvidere anbefales Slovenien at implementere planlagte reformer af
pleje- og sundhedssektoren. Der bør endvidere vedtages foranstaltninger mhp.
at sikre langsigtet holdbarhed og tilstrækkelighed af pensionssystemet, herun-
der ved at forøge pensionsalderen. Slovenien anbefales at øge beskæftigelses-
egnetheden af ældre og ufaglærte vha. aktivering og opkvalificering.
2. Slovenien anbefales at udvikle alternative finansieringsmuligheder for hurtigt
voksende virksomheder. Derudover bør Slovenien mindske adgangsbarrierer
ved at forbedre reguleringen af produktmarkeder og mindske administrative
byrder. Endvidere bør Slovenien fremme konkurrence i og forvaltning af pro-
cedurer for offentlige indkøb samt gennemføre planlagte privatiseringer af of-
fentlige virksomheder.
47
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Spanien:
1. Spanien anbefales at overholde Rådets pålæg af 8. august 2016 under procedu-
ren for uforholdsmæssigt store underskud, herunder ved at styrke proceduren
for offentlige indkøb på alle niveauer af den offentlige sektor. Derefter skal
Spanien sikre, at væksten i de offentlige udgifter ikke overstiger 0,6 pct. i 2019,
svarende til en strukturel tilpasning på 0,65 pct. af BNP. Spanien bør desuden
anvende ekstraordinære indtægter ved fx salg af aktiver til at fremskynde
gældsreduktion.
2. Spanien anbefales at sikre, at arbejdsformidlingen og sociale myndigheder har
kapaciteten til at tilbyde en effektiv beskæftigelsesindsats, herunder i form af
bedre koordinering med arbejdsgivere. Endvidere bør Spanien fremme brugen
af permanent ansættelse. Spanien anbefales også, at forbedre understøttelsen
af familier og udligne regionale forskelle i understøttelsestilbud. Spanien bør
derudover adressere regionale forskelle i uddannelseskvaliteten.
3. Spanien anbefales at fremme investeringer i forskning og innovation og sy-
stematisk evaluere effektiviteten af disse investeringer. Endvidere bør Spanien
styrke samarbejdet mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet mhp. at
sikre bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer.
Spanien bør også sikre fortsat implementering af loven om et indre marked i
Spanien.
Storbritannien:
1. Storbritannien anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige udgifter
ikke overstiger 1,6 pct. i perioden 2019-2020, svarende til en årlig strukturel
tilpasning på 0,6 pct. af BNP.
2. Storbritannien anbefales at fremme udbuddet af boliger, herunder gennem
reformer af regler vedr. byggeplanlægning.
3. Storbritannien anbefales at fremme arbejdsstyrkens færdigheder og læring ved
at sætte resultatmål for kvaliteten og effektivteten af lærepladser og ved at in-
vestere mere i opkvalificering.
Sverige:
1. Sverige anbefales at adressere risici relateret til husholdningernes gæld ved
gradvist at reducere rentefradraget eller ved at øge ejendomsbeskatningen.
Sverige anbefales at fremme investeringer i opførelse af boliger, hvor efter-
spørgslen er størst, herunder særligt ved at reducere strukturelle barrierer for
byggeri og ved at styrke effektiviteten på boligmarkedet, herunder ved at øge
fleksibiliteten i reglerne for huslejefastsættelse samt revurdere designet af be-
skatningen af realiserede gevinster ved hussalg.
Tjekkiet:
1. Tjekkiet anbefales at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finan-
ser, herunder særligt holdbarheden af pensionssystemet. Desuden anbefales
Tjekkiet at sikre mere effektive procedurer for offentlige indkøb, herunder
særlig ved at styrke konkurrencen ved offentlige udbud og bekæmpe korrupti-
on.
48
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
2. Tjekkiet anbefales endvidere at reducere administrative byrder ifm. investerin-
ger, herunder ved at sikre hurtigere behandlingstid for tilladelser til infrastruk-
turprojekter. Tjekkiet anbefales endvidere, at reducere flaskehalse, der hæm-
mer forskning, udvikling og innovation, herunder særligt ved at styrke innova-
tionskapaciteten hos indenlandske virksomheder. Tjekkiet anbefales også at
styrke uddannelsessystemets kapacitet til at levere inkluderende kvalitetsud-
dannelse, herunder ved at styrke lærererhvervet. Endvidere anbefales Tjekkiet
at fremme beskæftigelsen blandt kvinder samt lavtuddannede og handicappe-
de, herunder ved at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik.
Tyskland:
1. Tyskland anbefales under hensynstagen til det mellemfristede budgetmål at
benytte finanspolitikken samt strukturelle tiltag til at fremme offentlige og pri-
vate investeringer, herunder særligt investeringer i uddannelse, forskning og
innovation på alle niveauer i den offentlige sektor. Yderligere anbefales det at
styrke indsatsen med at sikre landsdækkende bredbåndsinfrastruktur. Tyskland
anbefales endvidere, at sikre et mere investeringsvenligt skattesystem og øge
konkurrencen i servicesektoren.
2. Tyskland anbefales at styrke incitamenterne for at arbejde mere, herunder ved
at mindske skattekilen generelt og for lavindkomstgrupper i særdeleshed.
Tyskland anbefales endvidere tiltag mhp. at forlænge arbejdslivet samt fremme
en højere reallønsvækst under hensyntagen til arbejdsmarkedets parter.
Østrig:
1. Østrig anbefales at overholde det mellemfristede budget mål i 2019, dog under
hensyntagen til de midlertidige afvigelser fra målet, som der er givet tilladelse
til på baggrund af uforudsete hændelser. Østrig anbefales at sikre holdbarhe-
den af landets sundhedssystem samt pensionssystem, herunder ved at hæve
den lovbestemte pensionsalder og begrænse muligheden for tidlig tilbagetræk-
ning. Desuden anbefales Østrig at afstemme forskellige niveauer i den offent-
lige sektors ansvar for finansiering og udgiftshåndtering.
2. Østrig anbefales at reducere beskatningen af lavindkomstgrupper, ved at flytte
skattebyrden over på kilder, der er mindre væksthæmmende. Østrig anbefales
at øge kvinders erhvervsdeltagelse samt at forbedre uddannelsesniveauet
blandt udsatte unge og personer med indvandrerbaggrund. Derudover anbefa-
les Østrig at styrke produktivitetsvæksten ved at fremme digitalisering i er-
hvervslivet og reducere administrative byrder og regulering samt lette mar-
kedsadgang i servicesektoren.
49
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0050.png
Dagsordenspunkt 5:
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM(2018)428, KOM(2018)429, KOM(2018)430, KOM(2018)431, KOM(2018)432,
KOM(2018)433
1. Resume
Frankrig har fået bragt sit offentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2017. Kommissionen
har derfor fremlagt forslag til Rådet om at ophæve Frankrigs henstilling under proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud (EDP).
Derudover har Kommissionen stillet forslag til Rådet om, at Ungarn (som i dag ikke har nogen
henstilling) tildeles en MTO-henstilling pga. væsentlige afvigelser fra Stabilitets- og Vækstpag-
tens forebyggende regler (dvs. reglerne om efterlevelse af og tilpasning hen imod mellemfristede mål
for struktursaldoen
MTO).
Rumænien har en MTO-henstilling fra december 2017. Kommissionen vurderer ikke, at Ru-
mænien har levet op til denne henstilling og stiller derfor forslag til Rådet om en beslutning om, at
Rumænien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag. Kommissionen stiller også forslag til Rådet
om en revideret MTO-henstilling til Rumænien med et krav om en forbedring af den strukturelle
saldo på 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019.
Kommissionen har derudover udarbejdet rapporter om Belgien og Italien, som ikke har henstil-
linger, men som er på kant med Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen finder i
rapporterne, at Belgien og Italien ikke har nedbragt gælden tilstrækkeligt hurtigt, men at de ud
fra en samlet vurdering af alle relevante faktorer efterlever reglerne. Kommissionen lægger derfor
ikke op til, at de to lande tildeles henstillinger. Man vil foretage nye vurderinger i foråret 2019.
Der ventes at være støtte til Kommissionens forslag. Landene ventes desuden at kunne acceptere
Kommissionens overordnede konklusioner vedr. Belgien og Italien.
Regeringen støtter de konkrete forslag om MTO-henstillinger til Ungarn og Rumænien samt om
ophævelse af Frankrigs EDP-henstilling. Regeringen kan principielt acceptere, at Belgien og
Italien ikke tildeles henstillinger på nuværende tidspunkt. Det er dog afgørende, at konsolide-
ringsindsatsen styrkes, og at gældsreglens krav til budgetforbedringer gennemføres i takt med
bedringen af den økonomiske situation.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2018, som led i den løbende overvågning
af landenes finanspolitik, en pakke med vurderinger og forslag til skridt under
Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Kommissionen fremsætter i pakken fire kon-
krete forslag (ét om Frankrig, ét om Ungarn og to om Rumænien), som skal be-
handles i ECOFIN 22. juni 2018.
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del
Kommissionen foreslår at ophæve
Frankrigs
EDP-henstilling. Frankrig har en
EDP-henstilling fra 2015 med frist for at bringe det nominelle underskud under 3
pct. af BNP senest i 2017. Frankrigs underskudsprocedure blev åbnet med en
50
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0051.png
henstilling i 2009 og er blevet forlænget tre gange siden. Betingelsen for at ophæve
en henstilling fra
før
styrkelsen af Stabilitets- og Vækstpagten ("six-pack") i
2011
(dvs. de regler der gælder for Frankrig) er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af
BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), og at der er tale om en
varig
korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele
Kommissionens prognoseperiode). For underskudsprocedurer åbnet
efter 2011
gælder der desuden et krav om, at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i
et passende tempo, hvis henstillingen skal ophæves.
Udover Frankrig er
Spanien
det eneste land, som fortsat er i underskudsprocedu-
ren (Spanien har et pålæg, som er en skærpet EDP-henstilling). Spanien har dog
først frist i 2018 (regnskabstal, som er nødvendige for ophævelse af en henstilling,
ventes først tilgængelige i maj 2019). Kommissions pakke indeholder
ikke
nogen
forslag om Spanien, idet de indtil videre vurderes at være på rette spor ift. opfyl-
delse af kravene til den nominelle saldo.
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del
Efterhånden som flere og flere EDP-henstillinger ophæves, er de fleste EU-lande
nu underlagt Stabilitets og Vækstpagtens
forebyggende
regler og skal således sikre
tilpasning hen imod deres individuelt fastsatte mellemfristede mål for den struktu-
relle saldo og sikre en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s udgiftsregel
14
),
som er i overensstemmelse med den pågældende tilpasning af struktursaldoen.
Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der
er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreg-
len samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske reg-
ler i 2011 (”six-packen”) blev det muligt for Rådet at åbne en procedure for væ-
sentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –
SDP) og tildele særlige
forebyggende henstillinger (”MTO-henstillinger” ) til lande, som vurderes at have
en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler
15
. Sådanne henstillinger kan
kun tildeles "ex post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to se-
nest afsluttede år.
Rådet tildelte 16. juni 2017
Rumænien
en MTO-henstilling om at forbedre den
strukturelle saldo med mindst 0,5 pct. af BNP i 2017 mhp. at sikre hurtig tilbage-
venden til Rumæniens mellemfristede mål for struktursaldoen (MTO), som er på -
1 pct. af BNP. Den 5. december 2017 traf Rådet en beslutning om, at Rumænien
ikke havde gjort nok for at efterleve den oprindelige henstilling. Rumænien blev
samtidig tildelt en revideret MTO-henstilling med krav om en forbedring af den
strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i 2018. Kommissionen vurderer nu, at Ru-
mænien heller ikke har gjort nok for at efterleve denne reviderede MTO-
Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter
og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land
gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med
tilpasningen i struktursaldoen.
15
Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,
hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år eller
sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.
14
51
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
henstilling og stiller derfor forslag om en beslutning om manglende efterlevelse
samt tildeling af en revideret henstilling.
Kommissionens har også stillet forslag om, at der tildeles en MTO-henstilling til
Ungarn,
som ikke tidligere har haft en MTO-henstilling, men som vurderes at
afvige væsentligt fra kravene under de forebyggende regler.
Rapporter om efterlevelse af gældsreglen
Kommissionen har også udarbejdet rapporter om
Belgien
og
Italien,
som ikke
har henstillinger, men som er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel,
som kræver passende nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.
Hjemmel og stemmeregler
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag
vedr. MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrække-
lige tiltag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-
henstillinger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder ophævelse
af Frankrigs henstilling) har hjemmel i TEUF artikel 126. I sager om ophævelse af
henstillinger under artikel 126 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer lan-
dene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager,
som vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i sagerne om Rumænien
og Ungarn, men ikke i sagen om Frankrig.
3. Formål og indhold
Rumænien
Manglende efterlevelse af MTO-henstilling og tildeling af revideret henstilling
Kommissionen har stillet forslag om en rådsbeslutning om, at
Rumænien
ikke
har gennemført tilstrækkelige tiltag mhp. efterlevelse af Rumæniens MTO-
henstilling fra december 2017. Grunden er, at Rumænien i 2018 baseret på seneste
skøn ventes at
svække
struktursaldoen med 0,4 pct. af BNP imod et krav i MTO-
henstillingen om at
forbedre
struktursaldoen med 0,8 pct. af BNP. Nettoudgifts-
væksten skønnes samtidig til 10,4 pct. i 2018, og den ligger således et godt stykke
over MTO-henstillingens krav om en nettoudgiftsvækst på højst 3,3 pct.
Kommissionen stiller også forslag til Rådet om en revideret MTO-henstilling til
Rumænien. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav om en forbedring af
den strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019, hvilket svarer til, at
nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 3,3 pct. i 2018 og 5,1 pct. i 2019.
Det bemærkes, at Kommissionens prognose peger på en risiko for, at Rumænien
overskrider 3 pct.-grænsen for den faktiske saldo i år og næste år. Kommissionen
har dog ikke udarbejdet nogen rapport om dette.
52
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0053.png
Tabel 1
Rumæniens offentlige finanser
Pct. af BNP
Nominel saldo
Strukturel saldo
Ændring i strukturel saldo
- Krav i henstilling af juni 2017
- Krav i henstilling af december 2017
- Krav i forslag til ny revideret henstilling
Nominel nettoudgiftsvækst
(pct.)
- Krav i henstilling af juni 2017
- Krav i henstilling af december 2017
- Krav i forslag til ny revideret henstilling
2016
-3,0
-2,1
-2,1
-
-
-
13,9
-
-
-
2017
-2,9
-3,3
-1,2
min. 0,5
-
-
15,3
maks. 3,3
-
-
2018
-3,4
-3,8
-0,4
-
min. 0,8
min. 0,8
10,4
-
maks. 3,3
maks. 3,3
2019
-3,8
-4,2
-0,4
-
-
min 0,8
8,8
-
-
maks. 5,1
Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Rumænien (SWD(2018)366)
Ungarn
Tildeling af MTO-henstilling
Ungarn har aktuelt ikke en MTO-henstilling og er underlagt de normale regler om
fremskridt hen imod MTO. Ifølge disse regler skulle Ungarn i 2017 fastholde
struktursaldoen på -1,8 pct. af BNP, idet Ungarn i reglernes forstand havde opnå-
et sit MTO på -1,5 pct. af BNP (Ungarn har i henhold til reglerne om uforudsete
hændelser fået tilladelse til midlertidigt at afvige 0,25 pct. af BNP grundet udgifter
forbundet med terrortruslen og usædvanlig høj migration, og samtidig indeholder
reglerne en bagatelgrænse for afvigelser fra MTO, som ligeledes er på 0,25 pct. af
BNP). Struktursaldoen blev imidlertid svækket med 1,4 pct. af BNP i 2017 til ca.
-3,1 pct. af BNP i 2017. Struktursaldokravet om at fastholde den strukturelle saldo
på -1,8 pct. af BNP svarer til, at nettoudgiftsvæksten i reale termer (renset for
engangsudgifter) højst må være 1,5 pct. af BNP.
16
Nettoudgiftsvæksten i reale
termer (renset for engangsudgifter) er i 2017 opgjort til 7,7 pct., og er dermed
langt højere end tilladt.
Struktursaldokravet er således overskredet med 1,4 pct. af BNP, hvilket er over
reglernes væsentlighedsgrænse på 0,5 pct. af BNP. Udgiftsreglen er ligeledes over-
skredet væsentligt.
Kommissionen vurderer, at der samlet set er tale om en
signifikant
afvigelse fra de
forebyggende regler. Kommissionen stiller derfor forslag om, at Ungarn tildeles
en MTO-henstilling under proceduren for signifikante afvigelser. MTO-
henstillingen indebærer krav om en forbedring af den strukturelle saldo på 1,0 pct.
af BNP i 2018, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 2,8 pct.
i 2018.
Når et land ikke er underlagt en MTO-henstilling er kravet til nettoudgiftsvæksten i den forebyggende del af Stabilitets-
og Vækstpagten opgjort, så det er renset for inflation (dvs. realvækst) og engangsudgifter. Når et land derimod har en
MTO-henstilling er kravet af tekniske årsager opgjort nominelt.
16
53
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0054.png
Der lægges op til et højere tilpasningskrav til Ungarn end til Rumænien, da den
økonomiske situation i Ungarn er bedre, og da Ungarn, modsat Rumænien, har en
gæld over 60 pct. af BNP, som giver behov for hurtigere forbedring af saldoen.
Til gengæld er Ungarns henstilling ét-årig, mens Rumæniens er to-årig.
Tabel 2
Ungarns offentlige finanser
Pct. af BNP
Nominel saldo
Strukturel saldo
Ændring i strukturel saldo
- Krav i forslag til henstilling
Real nettoudgiftsvækst
(pct.)
Nominel nettoudgiftsvækst
(pct.)
- Krav i forslag til henstilling
2016
-1,7
-1,8
0,3
-
3,3
6,0
-
2017
-2,0
-3,1
-1,4
-
7,7
10,5
-
2018
-2,4
-3,6
-0,5
1,0
4,0
7,4
2,8
2019
-2,1
-3,3
0,3
-
2,6
5,7
-
Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Ungarn (SWD(2018)368)
Frankrig
Ophævelse af EDP-henstilling
Kommissionen har stillet forslag om, at Rådet ophæver
Frankrigs
EDP-
henstilling. Regnskabstal for 2017 (hvor Frankrig havde frist) viser, at underskud-
det er bragt ned på 2,6 pct. af BNP, og det er dermed bragt under 3 pct. af BNP
til fristen. Kommissionen vurderer desuden, at korrektionen er
varig,
idet under-
skuddet skønnes at forblive under 3 pct. af BNP i de kommende år,
jf. tabel 3.
Be-
tingelserne for at ophæve Frankrigs henstilling er dermed opfyldt. Når Frankrigs
henstilling ophæves, underlægges Frankrig de forebyggende regler om tilpasning
hen imod MTO og gældsreglen om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.
Selvom Frankrig har nedbragt den faktiske saldo, har de strukturelle budgetfor-
bedringer været mere begrænsede, ligesom Frankrig fortsat har høj gæld.
Tabel 3
Frankrigs offentlige finanser
Pct. af BNP
Nominel saldo
Strukturel saldo
Bruttogæld
2015
-3,6
-2,7
95,6
2016
-3,4
-2,6
96,6
2017
-2,6
-2,1
97,0
2018
-2,3
-2,1
96,4
2019
-2,8
-3,1
96,0
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018
Belgien
Rapport om efterlevelse af gældskravet
Belgien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og
Vækstpagtens gældsregel. Reglen kræver overordnet, at gælden årligt nedbringes
med 1/20 af overskridelsen af 60 pct.-grænsen set over rullende treårige perioder.
54
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0055.png
Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien ikke har reduceret og ikke har
planlagt at reducere sin gæld tilstrækkeligt i 2017-2019 i henhold til denne regel.
Kommissionens analyse tager dog udgangspunkt i en helhedsvurdering, som også
inddrager andre relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne. Kommissio-
nen peger her bl.a. på, at det er formildende omstændigheder, at det ikke kan siges
med sikkerhed, at Belgien ikke overordnet overholder MTO-reglerne, og at Belgi-
ens har gennemført og fortsat planlægger ambitiøse strukturreformer. Den ugun-
stige økonomiske situation i de senere år er en formildende faktor ift. 2017, men
økonomien ser i dag pænere ud og er ikke en faktor for de øvrige år.
Den samlede vurdering er, at Belgien ikke med sikkerhed kan siges ikke at over-
holde gældsreglen og derfor ikke skal tildeles en henstilling. Det slås dog fast, at
yderligere budgetforbedringer vil være nødvendige i 2018 for at efterleve MTO-
reglerne, som Kommissionen anser for at være en central relevant faktor for hel-
hedsvurderingen. Kommissionen vil foretage en ny vurdering af Belgien i foråret
2019.
Tabel 4
Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Strukturel budgetforbedring
Krævet strukturel forbedring
17
Bruttogæld
Underefterlevelse af
gældsreduktionskravet
2015
-2,5
-2,2
0,7
2,2*
106,1
-
2016
-2,5
-2,1
0,1
3,2*
105,9
-
2017
-1,0
-1,3
0,8
-
103,1
0,9
2018
-1,1
-1,4
-0,1
-
101,5
0,9
2019
-1,3
-1,7
-0,3
-
100,2
0,9
Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.
* Inkl. akkumuleret underefterlevelse.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018, Kommissionens rapport om Belgien, COM(2018)429
Italien
Rapport om efterlevelse af gældskravet
Italien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækst-
pagtens gældsregel. Kommissionen skønner i sin analyse, at Italien ikke har redu-
ceret og planlagt at reducere sin gæld tilstrækkeligt i 2017-2019 i henhold til gælds-
reglen. Kommissionen peger dog på, at det er formildende omstændigheder, at
Italien overordnet overholdt MTO-reglerne i 2017, og at Italien gør fremskridt
med at gennemføre strukturreformer. Den økonomiske situation udgør omvendt
ikke længere en formildende omstændighed, idet økonomien på det seneste er
forbedret. Den samlede vurdering er, at Italien aktuelt overholder gældsreglen og
ikke skal tildeles en henstilling. Det slås dog fast, at yderligere budgetforbedringer
vil være nødvendige i 2018 for at efterleve MTO-reglerne, som Kommissionen
Hvis et lands gæld overstiger 60 pct. af BNP, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en
tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at overskridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som
har fået ophævet en henstilling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophævelsen, som
indebærer at landet skal gennemføre
strukturelle
budgetforbedringer af en vis størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreg-
len i slutningen af treårsperioden. Belgien var underlagt overgangsordningen i 2014-16.
17
55
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0056.png
anser for at være en central relevant faktor for helhedsvurderingen af gældsreglen.
Kommissionen foretager en ny vurdering af Italien i foråret 2019.
Tabel 5
Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser
Pct. af BNP
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Strukturel budgetforbedring
Krævet strukturel forbedring
18
Bruttogæld
Underefterlevelse af
gældsreduktionskravet
2015
-2,6
-0,6
0,2
3,4*
131,5
-
2016
-2,5
-1,4
-0,8
-
132,0
5,9
2017
-2,3
-1,7
-0,3
-
131,8
5,1
2018
-1,7
-1,7
0,0
-
130,7
5,1
2019
-1,7
-2,0
-0,3
-
129,7
5,1
Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.
* Inkl. akkumuleret underefterlevelse.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018, Kommissionens rapport om Italien, COM(2018)428
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har positive
effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,
herunder tilliden til finanspolitikken.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte til beslutningerne vedr. Rumænien og Ungarn. Landene
ventes også at støtte ophævelsen af Frankrigs EDP-henstilling og at kunne accep-
tere Kommissionens overordnede konklusioner vedr. Belgien og Italien, omend
lande som traditionelt lægger stor vægt på sunde offentlige finanser generelt gerne
18
Se forrige fodnote. Italien var underlagt overgangsordningen i 2013-15.
56
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
så, at Frankrig, Belgien og Italien havde gjort mere for at sikre strukturelle budget-
forbedringer og en mere varig styrkelse af de offentlige finanser, herunder sikring
af en mere holdbar gældsnedbringelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene
lever op til EU’s fælles regler om fi-
nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at
der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed,
mhp. at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser.
Regeringen støtter ophævelsen af Frankrigs EDP-henstilling, idet betingelserne
for en ophævelse er opfyldt. Man havde dog gerne set større strukturelle budget-
forbedringer på linje med henstillingens krav. Det er nu vigtigt, at Frankrig efter-
følgende sikrer hurtige fremskridt imod sit MTO og nedbringelse af gælden.
Regeringen støtter forslagene om Rumænien og Ungarn, som overskrider MTO-
reglerne betydeligt. Regeringen havde desuden gerne set, at Kommissionen havde
udarbejdet en rapport om, hvorvidt Rumænien bør tildeles en EDP-henstilling på
baggrund af den skønnede overskridelse af 3 pct.-grænsen for det faktiske under-
skud.
Regeringen kan principielt acceptere, at Italien og Belgien på nuværende tidspunkt
ikke tildeles EDP-henstillinger for brud på Stabilitets- og Vækstpagtens gældsre-
gel. Det er dog afgørende, at begge lande styrker indsatsen med at forbedre de
offentlige finanser, herunder efterlevelse af gældsreglen, mhp. at undgå nye gælds-
kriser og skabe rammerne for vækst og jobskabelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager under dagsordenspunktet
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
er løben-
de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De eksiste-
rende henstillinger, der behandles på dette ECOFIN er tildelt og behandlet i peri-
oden 2015-17.
57
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0058.png
Dagsordenspunkt 6:
Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2018
KOM(2018)370
1. Resume
Kommissionen og ECB ventes at orientere om konvergenssituationen i lande med dispensation
for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. eurosamarbejdet. Kommissionen og ECB vurderer
i
deres konvergensrapporter, at ingen af de vurderede lande opfylder kravene til euromedlemskab.
2. Baggrund
I henhold til TEUF artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert
andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet,
aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet under-
søger, hvorvidt landene eller landet med dispensation opfylder adgangskravene
vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med TEUF og
statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.
Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt TEUF artikel 140 stk. 1. Denne
artikel kræver, at det undersøges, hvorvidt hver af de pågældende EU-
medlemslandes nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut,
er forenelig med TEUF artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale centralban-
kers uafhængighed m.v.), samt med statutten for ESCB og ECB. Dette aspekt
vedrører den såkaldte juridiske konvergens.
Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte
land med dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan
betragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.
De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for
optagelse i euroen, skal
19
:
udvise en høj grad af prisstabilitet.
Dette kræver en gennemsnitlig inflationstakt
over 12 måneder, som ikke overstiger med mere end 1,5 procentpoint den
gennemsnitlige inflationstakt i de højst tre lande, der har opnået de bedste
resultater med hensyn til prisstabilitet. Den 12-måneders referenceperiode
løber aktuelt fra april 2017 til marts 2018, og referenceværdien er beregnet
til 1,9 pct. Referenceværdien for inflationstakten er beregnet som det ikke-
vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i
Cypern (0,2 pct.), Irland (0,3 pct.) og Finland (0,8 pct.) plus de 1,5 pro-
centpoint.
opnå holdbare offentlige finanser.
Dette kræver, at medlemslandet har opnået en
offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort under-
skud som fastslået i TEUF artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at det pågæl-
dende land på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsbe-
slutning om, at landet har et uforholdsmæssigt stort underskud. Landet
kan være omfattet af en sådan beslutning, hvis det ikke overholder refe-
19
jf.
artikel 1 til 4 i Protokol 13 om konvergenskriterierne
58
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0059.png
renceværdierne på 3 pct. for det offentlige budgetunderskud og 60 pct. af
BNP for den offentlige gæld i TEUF og Stabilitets- og Vækstpagten. Det
offentlige budgetunderskud må ikke overstige referenceværdien med min-
dre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende, og har nået et niveau
tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt, og ligger
tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af
BNP, med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60
pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed.
overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems valutakurs-
mekanisme (ERM II) i mindst to år
forud for undersøgelsen uden devaluering
over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt. Den be-
tragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 24. april 2016
til 23. april 2018.
dokumentere den varige karakter af den konvergens,
medlemsstaten med dispen-
sation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, som
afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. Dette kræ-
ver en lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger med mere end 2
procentpoint den tilsvarende gennemsnitlige rente i de højst tre lande, der
har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet. I referencepe-
rioden fra april 2017 til marts 2018 er referenceværdien beregnet til 3,2
pct. Referenceværdien er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af
den gennemsnitlige lange rente i Cypern (2,2 pct.), Irland (0,8 pct.) og Fin-
land (0,6 pct.) plus de 2 procentpoint.
Der tages som beskrevet i TEUF artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i
betragtning når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes, herun-
der forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens
løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.
På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse
i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet
og Ungarn. Disse
lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat
at de opfylder adgangskravene i Traktaten.
Danmark har en undtagelse
20
, og er
derfor ikke genstand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forpligtet
til at træde ind i eurosamarbejdet, når adgangskravene er opfyldt.
Storbritannien
har også en undtagelse
21
.
3. Formål og indhold
Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN-mødet at redegøre for konvergenssi-
tuationen
i landene med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs.
eurosamarbejdet.
Det er Kommissionens
og ECB’s
vurderinger, at der ikke er nogen af de vurdere-
de lande, som opfylder alle konvergenskriterierne for eurooptagelse,
jf. tabel 1.
20
21
jf.
jf.
Protokol 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark,
Protokol 15 om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
59
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0060.png
Kommissionen ventes på den baggrund ikke at fremsætte forslag om optagelse af
nye lande i eurosamarbejdet.
Tabel 1
Oversigt over landenes opfyldelse af konvergenskriterierne
Inflation
(pct.)
Bulgarien
Kroatien
Polen
Rumænien
Sverige
Tjekkiet
Ungarn
Referenceværdi
1,4
1,3
1,4
1,9
1,9
2,2
2,2
1,9
Offentlig
saldo¹
0,9
0,8
-1,7
-2,9
1,3
1,6
-2,0
-3,0
Offentlig
gæld¹
25,4
78,0
50,6
35,0
40,6
34,6
73,6
60,0
Lang rente
(pct.)
2
1,4
2,6
3,3
4,1
0,7
1,3
2,7
3,2
Opfyldelse
af ERM II-
kriteriet
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Deltager ikke
Lovgivning-
ens forene-
lighed
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Anm.: Grøn markering betyder at kriteriet er opfyldt.
1)
Pct. af BNP i 2017.
2)
12 måneders gennemsnit, april 2017 til marts 2018.
3)
Rumæniens gennemsnitlig inflationsrate over 12 måneder er lig referenceværdien på 1,9 pct, men den vurde-
res at stige væsentligt over referenceværden i de kommende måneder.
Kilde: Kommissionens Konvergensrapport, maj 2018 og ECBs Konvergensrapport, maj 2018.
Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamarbejdet
ventes at finde sted i 2020.
Om end Danmark ikke er genstand for en konvergensvurdering fra Kommissio-
nen i denne sammenhæng, vurderes Danmark at opfylde betingelserne for euro-
deltagelse. Inflationen i Danmark lå i den pågældende referenceperiode på 1,0 pct.
og den lange rente på 0,6 pct., hvilket er under referenceværdierne på hhv. 1,9 pct.
og 3,2 pct. Den offentlige saldo udviste et overskud på 1,0 pct. af BNP i 2017 og
den offentlige bruttogæld udgjorde 36,4 pct. i 2017. Danmark har endvidere delta-
get i ERM II siden 1. januar 1999 og ført en stabil fastkurspolitik.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Danmark.
60
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0061.png
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om Kommissionens og ECB’s vurdering af, at der ikke er
nogen af de vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betin-
gelser for deltagelse i euroen
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens
og ECB’s vurdering af, at der ikke er nogen af de
vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betingelser for del-
tagelse i euroen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
De aktuelle konvergensrapporter har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg. Den seneste sag om konvergensrapporter, blev forelagt Folketin-
gets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. juli 2016.
61
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Dagsordenspunkt 7: Paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)
KOM(2017)343 og C(2017)4393
1. Resumé
Rådet ventes inden for nær fremtid at vedtage forslag til en forordning vedr. et paneuropæisk
personligt pensionsprodukt (PEPP), som Kommissionen fremsatte 29. juni 2017. Herefter vil
forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Forslaget er fremsat som en del af
kapitalmarkedsunionen (CMU) og har til formål at styrke det indre marked for personlige
pensionsprodukter i EU og derved i sidste ende at bidrage til vækst og velstand i EU.
Med forslaget defineres et PEPP-produkt med specifikke produktegenskaber samt krav til in-
formationer til opspareren, investeringsregler, skift af udbyder og mulighed for overflytning (porta-
bilitet) på tværs af grænser. PEPP-produktet kan udbydes af såvel banker, forsikringsselskaber,
kapitalforvaltere, erhvervspensionskasser og investeringsselskaber. Kommissionen offentliggjorde
sammen med forslaget en ikke-bindende henstilling til EU-landene om den skattemæssige be-
handling af PEPP-produkter, hvor Kommissionen anbefaler samme behandling som for sam-
menlignelige nationale produkter.
Formandskabet har 30. maj 2018 fremsat et kompromisforslag, der fastholder det overordnede
indhold af Kommissionens forslag, men som indeholder en række tilpasninger. Regeringen støtter
generelt formålet med PEPP og vil kunne støtte et kompromis på linje med det foreliggende.
2. Baggrund
I EU-landene sparer personer, som ønsker at supplere deres offentlige pension,
op til pensionisttilværelsen på mange forskellige måder, f.eks. gennem investering
i fast ejendom, livsforsikringer og andre langsigtede investeringsprodukter, herun-
der specialiserede pensionsprodukter. Der findes i dag ikke et europæisk indre
marked for sådanne pensionsprodukter, herunder pga. forskellige pensions- og
skatteregimer i de forskellige EU-lande.
Denne segmentering af markedet gør det vanskeligt for pensionsudbydere at opnå
stordriftsfordele og hæmmer konkurrencen mellem udbydere. Det gør det også
vanskeligt for privatpersoner at medtage deres pension, hvis de flytter fra ét EU-
land til et andet. Kommissionen vurderer, at det giver højere omkostninger for
pensionsopsparerne, en mere fragmenteret pensionssektor i EU og i sidste ende
færre investeringer i realøkonomien.
Derudover har opsparere i en række EU-lande begrænset adgang til velfungerende
pensionsmarkeder. Det kan indebære, at der ikke spares nok op, eller at der spares
op i form af fx bankindskud, og ikke i langsigtede investeringer til gavn for pensi-
onsopsparere og samfundet som helhed.
Kommissionen har derfor 29. juni 2017 fremsat et forslag til forordning om et
paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt). Forslaget skal styrke
det indre marked for personlige pensionsprodukter i EU. Sammen med forslaget
62
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
offentliggjorde Kommissionen en (ikke-bindende) henstilling nr. 4393/2017 til
EU-landene om den skattemæssige behandling af PEPP-produkter.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske
Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Henstil-
lingen er fremsat med hjemmel i artikel 292 TEUF og skal ikke behandles videre.
Henstillinger er ikke juridisk bindende for EU-landene, jf. TEUF art. 288(5).
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at sikre udvikling af et stort, konkurrencedygtigt
indre marked for private pensioner i EU. Det skal bl.a. sikres ved, at privatperso-
ner gives adgang til omkostningseffektive og sikre pensionsprodukter, at de kan
tage disse med sig, når de flytter til et andet EU-land, og at pensionsudbydere
gives gode muligheder for at udbyde sådanne pensionsprodukter i alle EU-
landene. Det skal bidrage til at sikre tilstrækkelig pensionsopsparing og til at
fremme langsigtede investeringer i realøkonomien. Forslaget supplerer de nuvæ-
rende eksisterende nationale personlige pensionssystemer og har ikke til formål at
erstatte eller harmonisere disse.
Med forslaget defineres en række produktegenskaber, som skal være til stede ved
et pensionsprodukt for, at det kan defineres som et PEPP-produkt. Derudover
opstiller forslaget bl.a. en række regler for, hvordan der kan skiftes mellem udby-
dere og for mulighederne for at tage produktet med på tværs af EU-landene samt
for tilsynet med produktet. Forslagets væsentligste elementer gengives overordnet
nedenfor.
Grundlæggende
Et PEPP-produkt er en kontrakt, som indgås mellem en PEPP-udbyder og en
opsparer, som ønsker at benytte sig af et PEPP-produkt. Produktet skal bidrage til
at de investerede midler opbygges frem til opsparerens pensionering. Tidspunktet
for pensionering afhænger af den nationalt fastsatte pensionsalder, som forslaget
ikke ændrer ved. Ved pensionering skal PEPP-produktet give opspareren en ydel-
se, der kan have form af livsvarige udbetalinger, udbetalinger i en midlertidig peri-
ode, engangsbeløb eller en kombination heraf. Det skal kun i særlige tilfælde være
muligt at indløse midlerne forud for pensionering.
Godkendelse af, og tilsyn med, PEPP-produkter og
–udbydere
Kommissionen foreslår, at PEPP-produkter skal kunne udbydes af forskellige
typer af finansielle institutioner, der alle i et vist omfang er reguleret af regler på
EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om pensionsselskaber, forsikringsselskaber, banker,
investeringsfonde og investeringsselskaber.
Kommissionen foreslår, at en udbyder skal have godkendt sit PEPP-produkt af
Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Arbejdsmarkedspensions-
ordninger (EIOPA). EIOPA skal godkende produktet, hvis produktet og udbyde-
63
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
ren overholder de relevante krav i forordningen. Derefter skal udbyderen kunne
tilbyde produktet i alle EU-landene.
Kommissionen foreslår, at det derefter er de nationale tilsynsmyndigheder, der
skal føre tilsyn med de pågældende nationale PEPP-udbydere. Det danske finans-
tilsyn vil således skulle føre tilsyn med danske PEPP-udbydere, selvom disse fx
primært udbyder PEPP-produkter i andre lande. Det angives i forslaget, at hjem-
og værtslande bør arbejde tæt sammen om at håndhæve forpligtelserne i forord-
ningerne. Samtidig vil EIOPA koordinere med henblik på at sikre tilsynskonver-
gens, hvorfor der vil være et samarbejde mellem de nationale tilsyn og EIOPA.
Det seneste kompromisforslag begrænser EIOPA’s rolle ift. godkendelse af
PEPP-produkter. EIOPA vil alene skulle føre et centralt register over registrerede
PEPP-produkter. Det er derimod de nationale tilsynsmyndigheder, som skal vur-
dere og godkende, hvorvidt den potentielle PEPP-udbyder lever op til alle krave-
ne i forordningen og dermed kan registrere sit PEPP-produkt. Således vil fx det
danske finanstilsyn skulle godkende danske PEPP-udbyderes PEPP-produkter der
udbydes i Danmark eller i andre EU-lande, mens PEPP-produkter der udbydes i
Danmark af PEPP-udbydere fra andre EU-lande vil skulle være godkendt af de
kompetente myndigheder i de andre EU-lande og ikke i Danmark.
Hertil er der dog i kompromisforslaget tilføjet en mulighed for såkaldt produktin-
tervention, hvor nationale tilsynsmyndigheder kan gribe ind og stoppe eller be-
grænse distribution eller salg af et PEPP-produkt i eget land, hvis tilsynsmyndig-
heden vurderer, at produktet ikke overholder de i forordningen stillede krav hertil.
Mindst én måned før, vil den nationale tilsynsmyndighed skulle have informeret
PEPP-udbyderens primære tilsynsmyndighed i dennes hjemland samt EIOPA om
det forventede indgreb. EIOPA vil skulle udtale sig om tilsynsmyndighedens vur-
dering og om indgrebet er berettiget og proportionalt, samt generelt sikre koordi-
nation mellem tilsynsmyndighederne. Hvis den nationale myndigheds indgreb
afviger fra EIOPA’s udtalelse,
vil tilsynsmyndigheden skulle forklare grundene
herfor, efter et såkaldt følg-eller-forklar princip.
Krav til investeringer
Kommissionen foreslår, at PEPP-udbydere skal have en investeringspolitik der
følger det såkaldte prudent person-princip. Princippet kendes fra den eksisterende
regulering af forsikrings- og pensionsområdet, og har til formål at sikre, at selska-
bernes investeringsstrategi afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt fx ift.
ydelser eller risikoprofil, og dermed at sikre opsparerne tilstrækkelig beskyttelse.
Kommissionen foreslår, at et PEPP-produkt vil kunne indeholde op til fem for-
skellige investeringsprofiler. PEPP-udbydere forpligtes til altid at udbyde en stan-
dardinvesteringsmulighed, som vil være udgangspunktet for kundens investe-
ringsprofil, medmindre kunden aktivt vælger en anden. Standardinvesteringsmu-
ligheden skal være så tilpas sikker, at kunden kan få sin investerede kapital tilbage.
64
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Kommissionens forslag til investeringskrav er således principbaserede, og forsla-
get indeholder ikke detaljerede krav til fx hvilken type aktiver PEPP-udbydere bør
investere i eller i hvilket omfang. Det svarer generelt til de investeringskrav, der
stilles til forsikrings- og pensionsselskaber i dag. Der er tale om mindstekrav
hvis en PEPP-udbyder af anden lovgivning er underlagt strengere krav, vil disse
være gældende.
Kommissionens forslag giver yderligere kunden en række muligheder for at skifte
mellem de forskellige investeringsprofiler og opsætter endvidere krav til processen
forbundet hermed. Der foreslås fuld gennemsigtighed i forhold til omkostninger
forbundet med de konkrete investeringer i et PEPP-produkt.
Med det seneste kompromisforslag kan standardinvesteringsmuligheden enten
indebære en garanti på det investerede kapital som i Kommissionens forslag, eller
være en såkaldt livcyklus investeringsstrategi. En livcyklus investeringsstrategi
indebærer, at risikoen ved kundens investeringer nedtrappes jo ældre personen
bliver, men kunden er ikke garanteret et bestemt afkast på de investerede midler.
Med det seneste kompromisforslag sikres således en vis fleksibilitet ift. hvordan
standardinvesteringsmuligheden skal indrettes. Det er væsentlig især for udbydere
uden for forsikrings- og pensionsområdet, at standarden ikke nødvendigvis skal
være et produkt med garanteret afkast, da det ofte for sådanne udbydere er svært
foreneligt med deres forretningsmodel, at udbyde produkter med et garanteret
afkast. Generelt har der for pensionsudbydere de seneste år været en gradvis
overgang fra garanterede til ugaranterede produkter, da det i det nuværende lav-
rentemiljø ikke er muligt at garantere et særlig højt afkast.
Distribution, herunder information og rådgivning
Kommissionen foreslår, at kunderne skal sikres lettilgængelig information om
produktet og dets egenskaber, bl.a. ved at udbydere ifm. salg af et PEPP-produkt
skal
udlevere et lettilgængeligt standarddokument med en række nøgleinformatio-
ner om produktet. Tilsvarende standarddokumenter findes andre steder i den fi-
nansielle lovgivning.
Kommissionen foreslår, at
udbydere ved salg af PEPP-produkter altid skal handle
ærligt, retfærdigt og professionelt i overensstemmelse med deres kunders interes-
ser,
og at udbyderen her skal foretage en egnethedstest af kunden, medmindre
kunden frasiger sig dette. Testen skal sikre, at produktet egner sig til den specifik-
ke kundes behov.
Kommissionen foreslår, at udbyderen i løbet af opsparingsperioden, løbende skal
sende en personlig pensionsoversigt til kunden (opspareren), der bl.a. skal inde-
holde oplysninger om de tilskrevne renter, akkumuleret kapital og prognoser for
opsparingen. Når kunden nærmer sig pensionsalder, skal udbyderen oplyse kun-
den om valgmuligheder for udbetalingen, og under udbetalingen skal kunderne
også regelmæssigt modtage oplysninger om eventuel udvikling i deres ydelser.
65
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Med det seneste kompromisforslag fastlægges der bestemmelser for det lettilgæn-
gelige standarddokument i selve PEPP-forordningen i stedet for en henvisning til
andre EU-retsakter. Derudover skal udbyderen ikke foretage en egnethedstest af
kunden, hvilket er et koncept, som kendes primært fra forsikrings- og pensions-
området. I stedet skal rådgivning før indgåelse af kontrakten være obligatorisk,
med mindre PEPP-kunden selv afslår det. Kompromisforslaget præciserer derud-
over, hvilken information den løbende personlige pensionsoversigt skal indeholde.
Skift af udbyder og portabilitet
Kommissionen foreslår, at PEPP-opsparere skal have ret til at skifte udbyder un-
der optjenings- såvel som udbetalingsfasen, og forslaget fastlægger hurtige, klare
og sikre procedurer for skift af udbyder. Målet er bl.a. at fremme konkurrencen
mellem udbydere.
Det seneste kompromisforslag lægger op til, at skift mellem udbydere højest kan
foretages hvert femte år. Det præciseres, at et skift betyder en overførsel af den
indestående værdi i kontanter. Overførsel af aktiver kan kun ske, hvis der er tale
om skift mellem to udbydere, som begge forvalter individuelle investeringer, og
den modtagende PEPP-udbyder giver skriftligt samtykke herpå. Det præciseres i
kompromisforslaget, at kapitalbeskyttelsen for standardinvesteringsmuligheden
ikke gælder ved skift mellem udbydere, men at PEPP-opspareren selv skal bære
risikoen for et finansielt tab opstået ifm. et skifte.
Kommissionen foreslår endvidere, at efter en indfasningsperiode på 3 år vil alle
PEPP-udbydere være forpligtet til at tilbyde PEPP-produkter med afdelinger for
hvert EU-land. En PEPP-opsparer der flytter til et andet EU-land sikres dermed
mulighed for at beholde sit PEPP-produkt, og vil alene blive tilknyttet en anden
afdeling af samme selskab.
Det seneste kompromisforslag indfører en række lempelser af denne leveringspligt
for PEPP-udbydere, idet en PEPP-udbyder ikke er direkte forpligtet til at tilbyde
PEPP-produkter med afdelinger i alle EU-lande. Hertil indføres der mulighed for
at udbyde afdelinger i andre EU-lande ved at indgå partnerskaber med andre
PEPP-udbydere. Såfremt en PEPP-opsparer ønsker at flytte til et EU-land, hvor
PEPP-udbyderen ikke tilbyder en afdeling, forslås det, at PEPP-opspareren skal
have mulighed for at skifte til en ny PEPP-udbyder uden betaling.
Skattemæssig behandling af PEPP-produkter
Kommissionen offentliggjorde sammen med forslaget en (ikke-bindende) henstil-
ling om den skattemæssige behandling af personlige pensionsprodukter, herunder
PEPP-produkter. I Kommissionens henstilling opfordres EU-landene til at ind-
rømme PEPP’er den samme
skattemæssige behandling som den, der indrømmes
nationale pensionsprodukter.
Kommissionens henstilling har ikke været behandlet
i forhandlingerne. Det seneste kompromisforslag indebærer, at det i forordnin-
gens præambel fastslås, at EU-landene ikke forpligtes til at give PEPP-produkter
samme skattemæssige behandling som nationale personlige pensionsprodukter.
66
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til sagen, men ventes
overordnet at være positiv over for formålet med forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget uddyber det indre marked for personlige pensionsprodukter, og bidrager
derved til vækst og velstand i EU-landene. Nationale tiltag vil ikke i samme om-
fang kunne mindske den eksisterende fragmentering af EU-landenes markeder for
personlige pensionsprodukter. Det formål kan bedst opfyldes ved EU-regulering.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ifølge forslaget skal det være muligt for forskellige finansielle virksomheder at
udbyde PEPP-produkter. Udgangspunktet vil være, at en udbyder fortsat er un-
derlagt det regelsæt, som er gældende for den konkrete type virksomhed, som
udbyderen allerede har tilladelse til, idet udbyderen dog derudover vil skulle leve
op til nærværende forslags krav for at kunne udbyde PEPP-produkter.
Der henvises til Grund- og Nærhedsnotat om sagen som blev sendt til Folketin-
gets Europaudvalg 27. september 2017 for en gennemgang af den gældende ret
for de forskellige typer udbydere, der med forslaget vil kunne udbyde PEPP-
produkter.
Skattemæssig behandling af PEPP-produkter
Efter gældende dansk ret er det allerede muligt for indbetalinger til en pensions-
ordning i et andet EU-land at opnå den samme lempelige skattemæssige behand-
ling som indbetalinger på danske pensionsordninger.
Det er således muligt for et pensionsinstitut i et andet EU-land at få godkendt en
pensionsordning og udbyde den til danske pensionsopsparere. At ordningen er
godkendt medfører, at pensionsopspareren får fradragsret for indbetalingerne til
pensionsordningen i sin danske indkomst efter samme regler som for tilsvarende
danske ordninger, at pensionsopspareren bliver berettiget til den lempelige be-
skatning af afkastet på ordningen med 15,3 pct. efter reglerne i pensionsafkastbe-
skatningsloven, og at pensionsopspareren bliver indkomstbeskattet eller skal beta-
le afgift, når ordningen bliver udbetalt.
En udenlandsk PEPP vil potentielt kunne opnå godkendelse efter pensionsbe-
skatningsloven som beskrevet ovenfor. Der vil imidlertid være tale om en konkret
vurdering fra PEPP-institut til PEPP-institut, og fra PEPP-produkt til PEPP-
produkt. Efter pensionsbeskatningsloven stilles der således en række krav til pen-
sionsordningen, som også vil skulle overholdes af PEPP-produkter, hvis de skal
kunne godkendes i Danmark. Et konkret PEPP-produkt vil således
ikke
opnå
godkendelse, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
PEPP-udbyderen skal forpligte sig til at indeholde og indbetale A-skat og
pensionsafgift af pensionsudbetalinger, til at foretage indberetning til
67
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
SKAT om ind- og udbetalinger og til at beregne, indeholde og indbetale
pensionsafkastskat til SKAT
helt på linje med de krav, der stilles til dan-
ske pensionsinstitutter.
PEPP-udbyderen skal enten være en bank, pensionskasse eller forsikrings-
selskab. Et investeringsselskab eller en investeringsfond, som forslaget
lægger op til også skal kunne udbyde PEPP-produkter, vil ikke kunne bli-
ve skattemæssigt godkendt i Danmark.
PEPP-kunden skal indvillige i at lade sig beskatte af udbetalinger fra pen-
sionsordningen, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbeta-
lingen, hvis udbyderen havde haft hjemsted her i landet. Dermed indvilli-
ger kunden bl.a. i at lade sig beskatte af udbetalinger, der modtages efter
kunden er fraflyttet Danmark og dermed typisk ikke længere er fuldt skat-
tepligtig til Danmark. Ellers ville der kunne opstå en situation, hvor Dan-
mark har givet fradrag for indbetalingerne i hele opsparingsperioden, men
til sin tid ikke får andel i skatten af udbetalingerne.
De nødvendige lovgivningsmæssige ændringer i Danmark er under afklaring, men
vurderes foreløbigt at være meget begrænsede. Det kan bl.a. kræve ændring i lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger, lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger m.fl. for at sikre Finanstilsynet hjemmel til at føre
tilsyn med overholdelsen af forordningen.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle konsekvenser,
idet opsparingsomfanget i Danmark ikke forventes at blive påvirket nævneværdigt
som følge af forordningen. PEPP-produkter vil kun kunne opnå samme lempelige
skattemæssige behandling som indbetalinger på danske pensionsordninger, hvis de
lever op til de samme krav og godkendes af SKAT, jf. ovenfor.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen skønner, at forslaget vil indebære positive samfundsøkonomiske
konsekvenser på europæisk plan som følge af forøget pensionsopsparing, bedre
konkurrence på det europæiske pensionsmarked samt mere kapital til langsigtede
investeringer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-
kvenser, idet der er tale om produktregulering, hvor kravene kun vil gøre sig gæl-
dende for udbydere, som vælger at udbyde et PEPP-produkt.
Danmark har en relativt veludviklet pensionssektor, og forslaget kan forbedre den
danske pensionssektors muligheder for at udvide forretningen til andre EU-lande.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-
tor. Der henvises til Grund- og Nærhedsnotatet, oversendt til Folketinget 27. sep-
tember 2017 for et referat af høringssvarene.
68
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene har hidtil generelt støttet formålet med forslaget, som led i arbejdet
med kapitalmarkedsunionen og uddybningen af det indre marked på det finansiel-
le område generelt. Kravet om, at PEPP-udbydere skal være forpligtede til at til-
byde PEPP-produkter med afdelinger for hvert EU-land er dog blevet mødt af
bekymring fra flere EU-lande, da det potentielt kan gøre det vanskeligt for mindre
pensionsselskaber og finansielle virksomheder at udbyde PEPP-produkter. Der-
udover har EIOPA’s rolle ift. tilsyn med PEPP-udbydere
også været genstand for
forhandlinger, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de igangværende forhandlinger om
Kommissionens forslag til ændringer i forordningerne om Det Europæiske Fi-
nanstilsynssystem (ESFS). På begge punkter indeholder det seneste kompromis-
forslag ændringer ift. Kommissionens forslag, og det forventes, at Rådet vil kunne
nås til enighed om et kompromis på linje med det beskrevne inden for kort tid.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil kunne støtte et kompromis på PEPP-forslaget på linje med det
beskrevne, da forslaget bidrager til at uddybe det indre marked for personlig pen-
sionsopsparing, og derved bidrager til vækst og velstand i EU-landene.
Regeringen finder imidlertid, at forslaget med fordel kan udformes, så det i højere
grad åbner muligheder for nationale aktører, der ikke allerede er etablereret med
distributionsnet i EU. Leveringspligt i alle EU-landene kan i praksis gøre det van-
skeligt for mindre pensionsselskaber og finansielle virksomheder, herunder de
danske, at udbyde et PEPP-produkt. Forslaget bør således understøtte lige kon-
kurrencevilkår for kommende udbydere af PEPP-produkter, herunder mellem
store og små udbydere. Dette vurderes imødekommet i kompromisforslaget.
Regeringen støtter, at der i kompromisforslaget er valgfrihed mellem, at standard-
investeringsmuligheden udformes som en garanti på det investerede kapital eller
en såkaldt livcyklus investeringsstrategi. Derudover støtter regeringen, at kom-
promisforslaget indeholder en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de nati-
onale tilsyn og EIOPA. Regeringen kan acceptere kompromisforslaget, men vil i
de videre forhandlinger arbejde for en nedtoning af EIOPA’s rolle i forhold
til
produktintervention.
Fsva. henstillingen om den skattemæssige behandling af PEPP-produkter vil rege-
ringen i udgangspunktet fastholde de eksisterende danske skatteregler på området,
idet en lempelse af godkendelsesreglerne vil sætte Danmarks skatteindtægter fra
pensionsordninger under pres.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nær-
hedsnotat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2017.
69
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0070.png
Dagsordenspunkt 8: Grænseoverskridende distribution af investeringsfonde
KOM(2018)92 og KOM(2018)110
1. Resumé
Rådet ventes inden for nær fremtid at vedtage kompromisforslag til revision af UCITS-
direktivet, der indeholder regler om kollektive investeringsinstitutter (fx investeringsforeninger), og
revision af FAIF-direktivet, der indeholder regler for forvaltere af alternative investeringsfonde
(fx hedge-, private equity- og ejendomsfonde), samt forslag til ny forordning om markedsførings-
forhold og gennemsigtighed om gebyrer for sådanne investeringsfonde i EU. Kommissionen frem-
satte forslagene 12. marts 2018, hvorefter der er pågået tekniske drøftelser i Rådet.
Formålet med forslagene
(herefter blot ’forslaget’)
er at mindske de lovgivningsmæssige barrierer
for distribution af fonde på tværs af grænserne i EU ved bl.a. at fjerne unødvendigt komplicerede
og byrdefulde krav vedr. markedsføring, administration og underretning af myndigheder.
Regeringen støtter generelt formålet med forslaget, og har under forhandlingerne arbejdet for, at de
nye regler og procedurer bliver enkle og med reel merværdi, at de ikke unødigt hæmmer velfunge-
rende markedspraksis, samt at de sikrer fortsat høj investorbeskyttelse for detailinvestorer.
Kompromisforslaget imødekommer i tilstrækkelig høj grad regeringens prioriteter, og regeringen
vil derfor kunne støtte et kompromisforslag på linje hermed.
Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN. Kompromisforslaget ventes vedtaget
i Coreper. Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Forslaget er fremsat som et led i arbejdet med kapitalmarkedsunionen, der vedrø-
rer alle EU-lande og omfatter en lang række forskellige tiltag på det finansielle
område, som har til formål at skabe mere velfungerende og integrerede kapital-
markeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.
I EU kan investeringsfonde være kategoriseret enten som investeringsinstitutter
(fx investeringsforeninger) eller som alternative investeringsfonde (fx hedge-, pri-
vate equity- og ejendomsfonde). Investeringsinstitutter er omfattet af UCITS-
direktivet (UCITS
Undertakings for the Collective Investment of Transferable
Securities), mens forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af FAIF-
direktivet (på engelsk Alternative Investment Fund Managers Directive, AIFM),
suppleret af fire retsakter om specifikke typer af alternative fonde, herunder bl.a.
europæiske venturekapitalfonde
22
(EuVECA) og sociale iværksætterfonde
23
(Eu-
SEF).
Investeringsfonde går i Danmark under betegnelsen danske UCITS (fx danske
investeringsforeninger)
og alternative investeringsfonde (AIF’er)
(fx danske hed-
22
23
Forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
Forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.
70
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0071.png
ge-, private equity- og ejendomsfonde).
24
En dansk UCITS må markedsføre sine
andele (fx investeringsbeviser) i Danmark, når den har opnået tilladelse som
UCITS. En udenlandsk UCITS, der har tilladelse i medfør af UCITS-direktivet,
kan markedsføre sig i Danmark, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse her-
om fra de kompetente myndigheder i den udenlandske UCITS’ hjemland.
En dansk alternativ investeringsfond skal ikke have tilladelse, før den udbyder sine
andele (i fx hedge-, private equity- eller ejendomsfonde) i Danmark, medmindre
forvalteren ønsker at markedsføre sig over for detailinvestorer. Ligeledes kan en
alternativ investeringsfond fra et land inden for EU eller et tredjeland, som EU
har indgået aftale med, markedsføre sig over for professionelle investorer i Dan-
mark, når aktiviteten er blevet anmeldt til Finanstilsynet.
Ved udgangen af 2017 havde danske UCITS samlet ca. 920 mia. kr. under forvalt-
ning og danske alternative investeringsfonde havde ca. 1.400 mia. kr. under for-
valtning.
Både UCITS- og FAIF-direktivet indeholder bestemmelser om grænseoverskri-
dende markedsføring og om kravene til det materiale, der skal sendes til et andet
EU-lands tilsynsmyndigheder i forbindelse med grænseoverskridende markedsfø-
ring (også kaldet anmeldelsesmateriale). I dag kan det enkelte EU-land fastsætte
nationale regler om markedsføringen, herunder også om gebyrer og afgifter til
tilsynsmyndighederne forbundet med godkendelsen eller registrering og for tilsy-
net med investeringsfonde. Dette har medført en uigennemsigtig og uensartet
praksis EU-landene imellem.
Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på kortlægningen af barrierer
for et integreret europæisk kapitalmarked, der blev foretaget i forbindelse med
udarbejdelse af en grønbog om kapitalmarkedsunionen i 2015
25
, EU-landenes
tilbagemelding på opfordring om indsendelse af dokumentation
på EU’s regelsæt
for finansielle tjenesteydelser
26
, en offentlig høring
27
på området og særligt arbej-
det i en ekspertgruppe bestående af Kommissionen og EU-landene om kortlæg-
ning af nationale barrierer for grænseoverskridende kapitalstrømme
28
.
Retsgrundlaget for de foreslåede direktivændringer (vedr. revision af UCITS- og
FAIF-direktiverne) er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for den foreslåede forordning (om
markedsføringsforhold og gennemsigtighed om gebyrer mv.) er artikel 114 i
TEUF. Kommissionens forslag behandles og vedtages af Rådet og Europa- Par-
Danske UCITS omfatter udover danske investeringsforeninger også selskaber for investering med kapital der er variabel
(SIKAV’er), eller værdipapirfonde. Der er pt. ingen danske SIKAV’er.
25
Grønbog
Etablering af en kapitalmarkedsunion (KOM(2015)63 final).
26
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko- nomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget: Opfordring til indsendelse af dokumentation
EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser (KOM(2016)
855 final).
27
https://ec.europa.eu/info/publications/consultation-cross-border-distribution-investment-funds_en.
28
Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om fremskyndelse af kapitalmarkedsunionen: tackling af
nationale hindringer for kapitalstrømme, KOM(2017)147, offentliggjort den 24. marts 2017
(https://eurlex.europa.eu/legal- content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017DC0147&from=DA)
24
71
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
lamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med det samlede forslag (forslag til direktiv til ændring af UCITS- og
FAIF-direktiverne og forslaget til ny forordning) er at gøre distribution af investe-
ringsfonde mv. på tværs af grænserne lettere, samtidig med at der sikres et højt
niveau af investorbeskyttelse.
Sigtet er således, at mindske omkostningerne ved at udøve aktiviteter på tværs af
EU’s grænser og derigennem understøtte
et bedre integreret europæisk marked
for investeringsfonde, herunder øge konkurrencen og give investorerne flere og
bedre valgmuligheder ift. investeringsprodukter mv.
De væsentligste elementer i det samlede forslag er:
1)
2)
3)
4)
Krav til
markedsføringsaktiviteter
ensrettes (forordningen)
Fælles principper for rimelige
gebyrer
(forordningen)
Ændring af reglerne vedr.
hjælp til investorer
(direktivet)
Harmonisering af procedurer vedr.
grænseoverskridende markedsfø-
ring
(direktivet)
5) Definition og rammer for
præ-markedsføring
(direktivet), der omhand-
ler markedsføringsaktiviteter, inden en investeringsfond er etableret
Forslaget indeholder herudover krav til de nationale myndigheder om offentliggø-
relse af oplysninger og indberetning til den europæiske tilsynsmyndighed for vær-
dipapirer og markeder (ESMA). Ligeledes får ESMA mandat til at udstede vejled-
ninger, udarbejde tekniske standarder, offentliggøre oplysninger mv. Kommissio-
nen får beføjelser til at vedtage forslag fra ESMA til tekniske standarder.
Nedenfor gennemgås de væsentligst elementer af henholdsvis forordnings- og
direktivforslaget.
Ad 1: Markedsføringsaktiviteter (forordningsforslaget)
Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, der skal gøre det lettere for inve-
steringsfonde at yde grænseoverskridende tjenester inden for EU, herunder ved at
forbedre gennemsigtigheden med hensyn til nationale markedsføringskrav og en
mere klar formulering af processen med kontrol af markedsføringsmateriale.
Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde og de investeringsfor-
valtningsselskaber, der forvalter UCITS, skal sikre, at alt markedsføringsmateriale
rettet mod investorer i forbindelse med salg af andele eller aktier i alternative inve-
steringsfonde og UCITS præsenteres på en fair, tydelig og ikke-vildledende måde.
Forslaget er i store træk baseret på gældende regler i UCITS-direktivet, men an-
vendelsesområdet udvides til også at omfatte FAIF-direktivet.
72
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Det foreslås endvidere, at de nationale kompetente myndigheder (i Danmark Fi-
nanstilsynet) på deres hjemmeside skal offentliggøre alle gældende nationale love
og administrative bestemmelser om markedsføringsbestemmelser for alternative
investeringsfonde og UCITS og sammenfatninger heraf. Disse oplysninger skal
også sendes til ESMA, der ligeledes vil skulle offentliggøre og ajourføre oplysnin-
gerne på sin hjemmeside via en central database oprettet til formålet. ESMA gives
bemyndigelse til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at strømline informationerne. ESMA pålægges også med forslaget at
offentliggøre, ajourføre og vedligeholde en central database med lister over alle
fonde og forvaltere, samt de EU-lande, hvori de pågældende fonde markedsføres.
Hvis et EU-land kræver systematisk underretning om markedsføringsmateriale for
at kontrollere, at sådant materiale er i overensstemmelse med de relevante natio-
nale bestemmelser om markedsføringskrav, indføres der et forbud mod, at kon-
trollen kan udgøre en forhåndsbetingelse for markedsføring. Der foreslås indført
en 10 dages frist for en sådan kontrol og krav om udførelse på gennemsigtig og
ikke-diskriminerende vis samt indberetning om beslutninger til ESMA. Formålet
er at undgå, at kontrollen bliver en (teknisk) barriere for fondenes aktiviteter.
For at sikre en ensartet behandling af detailinvestorer foreslås det, at kravene ved-
rørende kontrol af markedsføring også finder anvendelse for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde, hvis EU-landene tillader dem at markedsføre andele eller
aktier i alternative investeringsfonde til detailinvestorer på deres område.
Kompromisforslaget fastholder kravene til markedsføringsmateriale rettet mod
investorer i forbindelse med salg af andele eller aktier i alternative investerings-
fonde og UCITS, men kravet til de oplysninger, de kompetente myndigheder skal
offentliggøre på deres hjemmeside, foreslås begrænset til at skulle omfatte kom-
plette oplysninger om gældende regler vedrørende markedsføring af alternative
investeringsfonde og UCITS (tidligere alle gældende nationale love og administra-
tive bestemmelser). Ligeledes foreslås kravet til de oplysninger, som de kompeten-
te nationale myndigheder skal sende til ESMA ændret til kun at omfatte hyper-
links til relevante steder på de kompetente nationale myndigheders hjemmeside
fremfor hele dokumenter.
Ad 2: Principper og gennemsigtighed vedrørende gebyrer eller afgifter (forordningsforslaget)
Det foreslås at indføre et princip om, at de gebyrer eller afgifter, som de kompe-
tente myndigheder opkræver for at føre tilsyn med UCITS og forvaltere af alter-
native investeringsfonde, skal stå i et rimeligt forhold til de omkostninger, der er
forbundet med udførelsen af tilsynsopgaverne. I Danmark betales tilsynsopgaver-
ne af branchen, idet der er tale om markedsfinansiering af Finanstilsynet. Ligele-
des foreslås der indført krav om, at de kompetente myndigheder skal offentliggøre
og ajourføre centrale databaser om afgifter eller gebyrer eller relevante bereg-
ningsmetoder på deres hjemmeside, ligesom de skal underrette ESMA herom.
ESMA foreslås bemyndiget til at strømline informationerne fra de nationale kom-
petente myndigheder og offentliggøre og ajourføre en interaktiv onlinedatabase
73
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
med oversigter over gebyrer eller afgifter, der gør det muligt for brugeren at udfø-
re beregninger online.
Med kompromisforslaget ændres kravet til de oplysninger, som de kompetente
nationale myndigheder skal sende til ESMA vedrørende gebyrer, til kun at omfatte
hyperlinks til relevante steder på de kompetente nationale myndigheders hjemme-
side med oplysninger om afgifter og gebyrer. ESMA forventes fortsat at oprette
en interaktiv database over gebyrer og beregninger heraf, ligesom de kompetente
nationale myndigheder pålægges udvidet og hurtigere rapporteringskrav til ESMA
af alle oplysninger, som ESMA måtte vurdere nødvendige til brug for en central
database over investeringsfonde i EU.
Ad 3: Etablering af faciliteter til støtte for investorer ved grænseoverskridende markedsføring
(direktivet)
Kommissionen foreslår at ændre de eksisterende regler i UCITS-direktivet ved at
indføre et forbud mod krav om, at investeringsinstitutter skal være fysisk til stede i
hvert EU-land, hvor investeringsinstituttet markedsføres (dvs. værtslande), og i
stedet give mulighed for at anvende elektroniske eller andre midler til fjernkom-
munikation med investorerne med henblik på at lette den grænseoverskridende
distribution. Forslaget indeholder endvidere krav til hvilke andre faciliteter, der
skal være til rådighed i værtslande såsom oplysninger om investeringsfonden, ind-
løsningsprocedurer mv., således at investorbeskyttelsen sikres.
Kommissionen foreslår samtidig, at forvaltere får mulighed for at anvende elek-
troniske eller andre midler til fjernkommunikation med investorer.
For at sikre en konsekvent behandling af detailinvestorer, uafhængigt af den
fondstype de beslutter at investere i, foreslås der indført en tilsvarende bestem-
melse i FAIF-direktivet, således at forvaltere af alternative investeringsfonde der
kan markedsføre andele eller kapitalandele i deres fonde til detailinvestorer, også
omfattes af kravene.
Kompromisforslaget foreslår præcisering af, at UCITS eller forvalteren af en al-
ternativ investeringsfond skal stille faciliteter til rådighed til at kunne hjælpe inve-
storer med forklaring af markedsføringsmateriale i hvert af de EU-lande, som de
ønsker at markedsføre sig i, ligesom de skal sørge for at være tilgængelig for
kommunikation med nationale kompetente myndigheder.
Ad 4: Anmeldelsesprocedure i forbindelse med markedsføring (direktivet)
For at ensarte nationale regler på tværs af fondstyper og EU-landene, foreslås det
at ændre reglerne i UCITS-direktivet, så oplysninger, der ligger til grund for un-
derretninger om grænseoverskridende markedsføring, som tidligere er anmeldt til
nationale kompetente myndigheder skal opdateres ved ændringer.
Der foreslås, at UCITS skriftligt skal advisere de kompetente myndigheder i dets
hjemland om en tiltænkt ændring af oplysninger vedr. grænseoverskridende mar-
kedsføring mindst en måned før ændringen iværksættes. Det forslås, at de kompe-
74
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
tente myndigheder får 10 dage til at reagere, såfremt en ændring medfører, at in-
vesteringsinstituttet ikke længere overholder direktivets regler. For investerings-
fonde iht. FAIF-direktivet er fristen 20 dage.
Endvidere foreslås klare betingelser og tærskler for, hvornår investeringsinstitutter
kan ophøre med deres markedsføringsaktiviteter i et EU-land. Markedsføring er til
gavn for investorerne, idet de får et bredere udvalg af investeringsmuligheder.
Større konkurrence på investeringsprodukter kan medføre bedre og billigere pro-
dukter til investorerne. Ophør af markedsføringsaktivitet i et givet land kan med-
deles, hvis der er højst 10 investorer, der besidder op til 1 pct. af de forvaltede
aktiver i investeringsinstituttet.
Med kompromisforslaget forslås fristen for de kompetente myndigheder til at
reagere på en underretning om ændringer i oplysninger ændret til 15 dage, både
fsva. UCITS- og FAIF-direktivet, som dermed bliver ens på tværs af områderne.
Tærskelværdierne i forbindelse med anmeldelse af ophør af markedsføring fore-
slås ændret, så der tages hensyn til de forskellige typer af fonde som hhv. UCITS
og FAIF-direktivet opererer med. Afmelding vil kunne ske ved tilstedeværelse af
højst 50 investorer (før 10) i et værtsland for UCITS og kravet fjernes helt for
alternative investeringsfonde, dvs. en lempelse af disse krav. Kravet om mængden
af forvaltede aktiver i investeringsinstituttet forslås forhøjet fra 1 pct. til 5 pct. for
alternative investeringsfonde, uændret 1 pct. for UCITS. Det er også forslået, at
lukkede AIF’er undtages fra forpligtelse til at tilbyde tilbagekøb af kapitalandele,
da fondsstrukturen ikke tillader tilbagekøb, og det ville derfor udgøre et ulovligt
krav for disse fonde. .
Ad 5: Præ-markedsføring
af investeringsfonde (AIF’er, EuVECA og EuSEF)
(direktivet)
Det er praksis i dag, at forvaltere af investeringsfonde kan søge at afdække, om
der er interesse for en type af investeringsfonde, inden fonden fuldt etableres og
markedsføres. Det kaldes præ-markedsføring. Med henblik på at ensrette forståel-
sen af præ-markedsføring og betingelser for denne aktivitet, foreslås det at indføre
en definition af præ-markedsføring samt regler om anvendelsen i FAIF-direktivet
såvel som i forordningerne for EuVECA og EuSEF. Denne ændring skal gøre det
tydeligt, at forvaltere af fonde, som har tilladelse til at forvalte de nævnte fondsty-
per, ikke vil være i tvivl om, at de må henvende sig målrettet til investorer for at
afprøve deres interesse for kommende investeringsmuligheder eller -strategier
inden etableringen af fonden.
For at sikre mod omgåelse af kravene om markedsføring foreslås det, at præ-
markedsføring kun må udføres, når 1) fonden ikke allerede er etableret og 2) inve-
storers efterfølgende tegning af andele eller kapitalandele i en investeringsfond,
der sker som resultat af præ-markedsføring, før fonden blev etableret, vil kræve
anmeldelse af fonden til den kompetente myndighed i hjemlandet for at kunne
udbyde kapitalandelene på lovlig vis og notifikation af påtænkt grænseoverskri-
dende markedsføringstiltag i det eller de pågældende EU-land(e) (værtslandene).
75
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Med kompromisforslaget præciseres definitionen af præ-markedsføring, således at
den på mere hensigtsmæssig vis kan favne eksisterende praksis ved at tillade disse
aktiviteter ifm. f.eks. juridisk etablerede enheder (dvs. oprettede investeringsfonde,
men endnu uden aktivitet) og nye afdelinger i eksisterende alternative investe-
ringsfonde. Ligeledes præciseres det, at man i sin præ-markedsføring må anvende
bl.a. udkast til stiftelsesdokumenter, prospekt og udbudsdokumenter for en endnu
ikke etableret alternativ investreringsfond, som der også er praksis for at anvende i
dag, således at investorer kan blive fuldt ud oplyst, men dog uden at de kan eller
må forpligtes til tegning af investeringsandele.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke fastlagt sin
holdning til forslaget. Det er umiddelbart forventningen, at Europa-Parlamentet
generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da de identifice-
rede forskelle i praksis, processer og begrebsforståelse ikke vil blive tilstrækkeligt
adresseret eller belyst. Kommissionen fremhæver, at et tiltag på europæisk plan vil
sikre, at de identificerede barrierer for grænseoverskridende aktivitet fjernes med
henblik på at sikre lige konkurrencevilkår og øget valgmulighed for investorer.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre ensartet forståelse af
begreber og anvendelse af reglerne samt gennemsigtighed i tilladte nationale regler
for at nedbringe omkostninger for investorer og investeringsfonde samtidig med
at investorbeskyttelsen sikres. Det formål kan bedst opfyldes ved EU-regulering.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
UCITS er reguleret i lov om investeringsforeninger mv. (LIF), der implementerer
UCITS-direktivet. En UCITS kan alene være administreret af et investeringsfor-
valtningsselskab. Alternative investeringsfonde er ikke reguleret eller under tilsyn,
men skal have en forvalter, som har tilladelse i medfør af lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde mv. (FAIF-loven). FAIF-loven implementerer
FAIF-direktivet. Det er således forvalteren, der er under tilsyn og pålagt pligter i
henhold til FAIF-loven. Til begge love er der udstedt bekendtgørelser, der inde-
holder regler vedrørende grænseoverskridende markedsføring.
EuVECA og EuSEF er reguleret direkte i form af forordninger uden yderligere
implementering i dansk ret.
Vedtagelse af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om investeringsfor-
eninger mv. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. og tilhøren-
de bekendtgørelser vedrørende grænseoverskridende markedsføring.
76
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til hensigt at understøtte et effektivt kapitalmarked og kan have po-
sitive samfundsøkonomiske konsekvenser gennem afledte konsekvenser af større
konkurrence og bedre muligheder for stordriftsfordele. Det kan ligeledes forven-
tes at have positive effekter, at reglerne bliver mere gennemskuelige og tilgængeli-
ge for investorer såvel som fonde.
En øget grænseoverskridende distribution på tværs af EU kan således bidrage til at
mindske markedsfragmenteringen, øge konkurrencen og forbedre investeringsmu-
lighederne til gavn for investorerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til hensigt at gøre distribution af investeringsinstitutter på tværs af
grænserne lettere, hvilket forventes at have positive erhvervsøkonomiske konse-
kvenser. UCITS er i dag bredt anvendt, og der udøves allerede op til 30 pct. græn-
seoverskridende aktivitet i EU på investeringsfondsområdet.
Kommissionen bemærker, at forslaget også har til hensigt at reducere administra-
tive omkostninger ved bl.a. at ensarte procedurer, fremme gennemsigtighed af
regler og gebyrniveauer samt fjerne kravet om fysisk tilstedeværelse i værtslande.
Der må dog forventes visse omstillingsbyrder. Kommissionen vurderer, at de
samlede byrder vil blive begrænsede.
Der må forventes visse udgifter og omstillingsbyrder i forbindelse med udvikling
af IT-systemer i forbindelse med øgede offentliggørelses- og rapporteringskrav,
som i vidt omfang foreslås fastlagt ved regulatoriske og implementeringstekniske
standarder. Henset til usikkerheden om omfanget af disse forpligtelser kan disse
udgifter ikke kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt.
Overordnet forventes de administrative konsekvenser af forslaget for investe-
ringsfonde i Danmark at være ubetydelige.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle
sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg 14. maj 2018 for et referat af høringssvarene.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er i forhandlingerne blevet generelt godt modtaget af EU-landene, der
generelt finder det hensigtsmæssigt at regulere de omhandlede områder. Landene
ventes generelt at støtte kompromisforslaget.
77
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
10. Regeringens generelle holdning
Kompromisforslag imødekommer i tilstrækkelig høj grad regeringens prioriteter
som beskrevet herunder, og regeringen vil derfor kunne støtte et kompromisfor-
slag på linje hermed.
Regeringen støtter målet med forslaget og således ambitionen om at reducere om-
kostningerne for investeringsfonde og deres forvaltere samt fremme øget gen-
nemsigtighed om regler og procedurer i EU. I den forbindelse støtter regeringen i
videst mulig omfang brug af digitale løsninger uden at der gås på kompromis med
en stærk investorbeskyttelse.
Regeringen vil arbejde for, at nye regler ikke unødigt hæmmer velfungerende mar-
kedspraksis eller fratager forvalterne deres forretningsmæssige skønsmuligheder.
Det gælder bl.a. i forhold til kravene til præ-markedsføring, der ikke må fratage
forvalterne deres muligheder for realistiske og nødvendige sonderingsaktiviteter i
forhold til etableret markedspraksis.
Regeringen arbejder for, at tærsklerne for ophør af markedsføring i et værtsland
bliver tilpas rummelige således, at beslutningsgrundlaget for forvalterne af investe-
ringsfondene i videst mulige omfang fortsat hviler på et kommercielt grundlag.
Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget ikke begrænser de eksisterende
muligheder for at regulere markedsføring over for detailinvestorer. I den forbin-
delse vil regeringen arbejde for at sikre tilstrækkelig høj investorbeskyttelse, særligt
i forhold til markedsføring af alternative investeringsfonde til detailinvestorer.
Regeringen arbejder for, at procedurer, offentliggørelses- og rapporteringskrav
skal være enkle og proportionale, herunder i forhold til omfang og frekvens, samt
begrundet i en reel merværdi.
Regeringen arbejder for, at der afsættes tilstrækkelig tid til at udarbejde hensigts-
mæssige rapporteringsformater såvel som IT-løsninger, herunder både ift. tekni-
ske standarder såvel som IT-strukturer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund-
og nærhedsnotat om sagen er sendt til Folketingets Europaudvalg 14. maj 2018.
78
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
Dagsordenspunkt 9:
EU’s budget for 2019
SEC (2018) 250
1. Resume
Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2019.
Kommissionens forslag til EU's 2019-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger
(forpligtelser) på 165,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,00 pct. af
EU's BNI. I forhold til 2018-budgettet er der tale om en stigning på 3,1 pct. svarende til 4,9
mia. euro.
Betalingsbevillingerne (betalinger) er i Kommissionens forslag fastsat til 148,7 mia. euro. Det
foreslåede betalingsniveau svarer til 0,90 pct. af EU's BNI og ligger 19,3 mia. euro under beta-
lingsloftet for 2019, heraf kan 7,5 mia. euro henføres til den globale betalingsmargen. I forhold
til budgettet for 2018 er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på 2,7 pct., svarende til
3,9 mia. euro.
Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2019 vil blive ca. 21,9 mia. kr. Der vil kun-
ne komme ændringer til estimatet, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for
2019.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde d. 23. maj 2018 sit forslag til EU's budget for 2019, der
skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.
Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-
tet).
Forslaget til EU’s budget for 2019 behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-
Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2018. Hvis der er uoverens-
stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage
lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en
aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2018.
Kommissionens
forslag til EU’s budget for 2019 er fastlagt inden for rammerne af
forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til EU's 2019-budget er opsummeret i tabel 1.
79
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0080.png
Tabel 1
Kommissionens forslag til 2019-budgettet
Mia. euro, løbende
priser
2018-budget
1)
2019 budgetforslag
Forskel i euro
Forskel i pct.
For-
For-
For-
For-
pligtelser Betalinger pligtelser Betalinger pligtelser Betalinger pligtelser Betalinger
1a. Vækstpolitikker
1b. Samhørighed
2. Landbrug
3. Sikkerhed & Borger
4. Globale Europa
5. Administration
I alt budgetkategori 1-5
Heraf fleksibilitetsinstru-
mentet
Heraf globale for-
pligtelsesmargen
22,0
55,5
59,3
3,5
10,1
9,7
160,0
0,8
1,4
20,1
46,5
56,1
3,0
8,9
9,7
144,3
0,7
0
22,9
57,1
60,0
3,7
11,4
10,0
165,0
1,0
1,3
20,5
47,1
57,8
3,5
9,5
10,0
148,3
0,9
0
0,9
1,6
0,7
0,2
1,3
0,3
5,0
0,2
0
0,4
0,5
1,7
0,5
0,6
0,3
4,0
0,2
0
3,9
2,8
1,2
6,7
13,1
3,0
3,1
15,3
-0,6
1,8
1,1
3,0
17,0
6,8
3,0
2,8
-32,6
0
Andre særlige fleksi-
bilitetsinstrumenter
I alt
I alt som pct. af BNI
Udgiftsloft
Margen
2)
0,7
160,7
1,02
159,5
1,3
0,5
144,8
0,92
154,6
11,0
0,6
165,6
1,00
164,1
1,1
0,4
148,7
0,90
166,7
19,3
3)
-0,1
4,9
-0,02
-0,1
3,9
-0,02
-13,1
3,1
-2,0
-20,4
2,7
-2,0
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-
tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger
skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af
MFF-forordning til grund for beregning af margen til betalingsloftet, vil denne reduceres til 18,0 mia. euro i
2019. Ifølge Kommissionen udregnes margen på baggrund af totalen for budgetkategori 1-5 eksklusiv de
særlige fleksibilitetsinstrumenter, der ligger ud over loftet.
3)De globale margener for betalinger viderefører de ubrugte margener fra tidligere år, og muliggør en for-
øgelse af lofterne. Af de 19,3 mia. euro i betalingsmargen, kan 7,5 mia. euro henføres til den globale beta-
lingsmargen.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.
Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2019
164,1 mia. euro i forpligtigelser og 166,7 mia. euro i betalinger. Det bemærkes, at
loftet for betalinger i 2019 er opjusteret med 7,5 mia. euro fra oprindelige 159,2
mia. euro til 166,7 mia. euro som følge af den globale margen for betalinger. Op-
justeringen pba. af den globale margen for betalinger følger af MFF-forordningen,
som muliggør en videreførelse af de ubrugte margener fra tidligere år, og som
herved forøger lofterne ud i tid. Herudover er der en række særlige fleksibilitetsin-
strumenter
29
, som ifølge Kommissionen kan aktiveres udover både forpligtelses-
og betalingslofterne. En gruppe medlemslande, herunder Danmark, mener imid-
lertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun kan aktiveres udover forpligtigel-
sesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte betalingsloft.
29
Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.
80
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0081.png
I sit budgetforslag for 2019 har Kommissionen foreslået, at Fleksibilitetsinstru-
mentet aktiveres for samlet set 966 mio. euro i forpligtelser og 900 mio. euro i
betalinger, som primært skal finansiere migrations- og sikkerhedsrelaterede udgif-
ter under budgetkategori 3,
Sikkerhed og borgerskab.
Kommissionen foreslår desuden at anvende 1.350 mio. euro fra den globale mar-
gen for forpligtigelser
3
til finansiering af Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (233,3
mio. euro) samt migrationsrelaterede tiltag under budgetkategori 4,
Globale Europa
(1,226 mio. euro). Det bemærkes, at merbevillingen til Ungdomsbeskæftigelsesini-
tiativet er som følge af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle
ramme (MFF).
3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier
3.1.1 Budgetkategori 1a
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,
herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen
af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.
Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for
22.860 mio. euro svarende til en stigning på 859 mio. euro eller 3,9 pct. ift. 2018-
budgettet. Det efterlader en margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1a på
222 mio. euro.
Forslaget indeholder betalinger for 20.467 mio. euro svarende til en stigning på
370 mio. euro eller 1,8 pct. ift. 2018,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1a
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Mio. euro
løbende priser
2018-budget
1)
For-
pligtelser
2019 budgetforslag
For-
pligtels
er
1.956
144
187
12.162
374
362
2.555
130
135
3.750
0
103
Forskel i euro
For-
pligtelser
142
3
-1.851
949
18
8
240
-2
0
1.002
0
60
Betalin-
ger
332
6
-656
40
55
-2
269
-0,5
9
178
-149
55
Forskel i pct.
Forplig-
telser
7,8
2,0
-90,8
8,5
5,0
2,3
10,4
-1,5
0,1
36,4
0,0
141,1
Betalin-
ger
18,2
3,8
-35,9
0,4
17,3
-0,6
12,5
-0,4
7,6
11,7
-71,0
165,1
Betalinger
1.826
152
1.828
10.902
316
254
2.146
119
125
1.523
210
33
Betalinger
2.158
158
1.172
10.942
370
252
2.415
118
134
1.701
61
88
Store Infrastrukturprojekter
Nuklear sikkerhed
EFSI
Horizon 2020
Euroatom
COSME
Erasmus+
Beskæftigelse og social
innovation
Told, Fiscalis etc.
CEF
Genopretningspakken
Europæisk solidaritetskorps
1.814
141
2.038
11.212
356
354
2.315
132
135
2.748
0
43
81
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0082.png
Forsvarsindustrielle udvi-
klingsprogram
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Heraf anvendelse af den
globale margen for forpl.
Margen
-
176
129
92
316
22.002
763
0
-
153
117
78
318
20.097
245
194
131
25
408
22.860
0
222
147
165
116
64
407
20.467
245
18
2
-67
92
859
147
12
-1
-14
89
370
-
10,0
1,3
-72,7
29,1
3,9
-
8,0
-0,8
-18,2
27,9
1,8
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.
Den samlede stigning i forpligtelser skyldes især øgede tilsagn om midler til Hori-
zon2020, CEF, Erasmus+ og Solidaritetskorpset, samt oprettelsen af det forsvars-
industrielle udviklingsprogram. Stigningen i betalinger kan særligt henføres til de
store infrastrukturprojekter, Euroatom, Erasmus+, CEF og solidaritetskorpset,
samt også oprettelsen af det forsvarsindustrielle udviklingsprogram.
Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket
afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-
vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dan-
mark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der er
forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau
og fordeles efter et excellenceprincip. Programmet står til en stigning på hen-
holdsvis 949 og 40 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2018.
I 2019-budgetforslaget er der afsat 187 mio. euro i forpligtelser og 1.172 mio. euro
i betalinger til Den Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI). Formålet
med EFSI var at mobilisere nye private investeringer i perioden 2015-2018 via
garantier fra bl.a. EU-budgettet for på den måde at bidrage til at skabe øget vækst
i Europa. Det bemærkes, at tilsagn om midler til EFSI er faldet 90,8 pct. i forplig-
telser og 35,9 pct. i betalinger fra 2018-budgettet. Faldet i forpligtelser skyldes, at
den aftalte bevilling til skabelsen af en EFSI-garantifond nu er opnået
30
, ligesom
faldet i betalinger følger den oprindeligt planlagte indfasningsprofil.
En del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgifterne til
infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med 1.002 mio. euro i forpligtelser, sva-
rende til 36,4 pct., og 178 mio. euro i betalinger, svarende til 11,7
pct. CEF’en skal
understøtte implementeringen af infrastrukturprojekter inden for transport, energi
og telekommunikation.
Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,
ungdom og sport. Budgettet for 2019 står til en stigning på hhv. 240 mio. euro,
30
COM (2016) 597
82
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
svarende til 10,4 pct. i forpligtelser og 269 mio. euro, svarende til 12,5 pct. i beta-
linger.
Kommissionen lægger op til en betydelig styrkelse af det Europæiske Solidaritets-
korps, som blev oprettet ifm. 2018-budgettet. Formålet med solidaritetskorpset er
at engagere unge i aktiviteter, der vurderes at styrke solidaritet og sammenhørig-
hed på tværs af EU-medlemsstaternes grænser. Kommissionen foreslår et budget
til solidaritetskorpset i 2019 på 103 mio. euro i forpligtelser og 88 mio. euro i beta-
linger, svarende til stigninger på hhv. 141,1 pct. og 165,1 pct. i forhold til 2018-
budgettet.
Kommissionen har fremsat forslag til oprettelsen af et forsvarsindustrielt udvik-
lingsprogram (EDIDP), som aktuelt forhandles i Rådet. Kommissionen foreslår at
finansiere EDIDP med 245 mio. euro i forpligtelser og 147 mio. euro i betalinger i
2019-budgettet. Programmet skal have til formål at udvikle konkurrence- og inno-
vationskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri. Programmet understøtter
ligeledes samarbejde mellem europæiske virksomheders udvikling af forsvarspro-
dukter- og teknologier.
3.1.2 Budgetkategori 1b
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-
fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond
også kaldet EU's
samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke øko-
nomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU.
I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig
del af de offentlige investeringer.
I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet
EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et fokus på
resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6
pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019.
Budgettet til samhørighedspolitikken i 2019
Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-
ken på 57.113 mio. euro i forpligtelser og 47.051 mia. euro i betalinger. Det svarer
til en stigning i forpligtelser på 1.581 mio. euro eller 2,8 pct. og en stigning i beta-
linger på 524 mio. euro eller 1,1 pct. ift. 2018,
jf. tabel 3.
EU's samhørighedspolitik
udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.
83
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0084.png
Tabel 3
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1b
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Mio. euro,
løbende priser
2018-budget
1)
2019 budgetforslag
Forskel i euro
Forskel i pct.
Forpligt-
Forpligt-
Betalinger
elser
elser
Mindst udv. regioner
Transitionsregioner
Mest udv. regioner
Perifere regioner
Samhørighedsfonden
CEF- bidrag fra Sam-
hørighedsfonden
Territorialt samarbejde
Teknisk assistance
Ungdomsarbejdsløs
Støtte til socialt udsatte
Pilotprojekter
I alt
Heraf anvendelse af
fleksibilitetsinstrumentet.
Heraf anvendelse af den
globale margen for forpl.
Margen
351
0,0
Betalinger
24.042
4.370
7.442
176
7.706
852
1.191
230
632
401
9
47.051
Forpligt-
Forplig-
Betalinger
Betalinger
elser
telser
863
110
222
4,5
360
45
39
51
-117
11
-8
1.581
655
330
47
7,4
-750
226
-44
30
32
0
-9
524
3,2
1,9
2,6
2,0
3,8
2,7
2,0
22,2
-33,3
2,0
-100,0
2,8
2,8
8,2
0,6
4,4
-8,9
36,1
-3,6
15,2
5,3
0,0
-49
1,1
27.012
5.739
8.427
227
9.394
1.655
1.934
230
350
557
8
55.532
23.388
4.041
7.394
169
8.456
626
1.235
200
600
401
19
46.527
27.875
5.849
8.649
231
9.754
1.700
1.973
281
233
568
-
57.113
38
233
0,0
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde:
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.
Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål
I modsætning til de fleste andre budgetkategorier udgør den flerårige finansielle
ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-
serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmå-
let for 2019. Det er ligeledes årsagen til, at margenen for kategori 1b typisk er nul
eller tæt på nul.
Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken
Der afsættes primært betalinger til programmer, der er startet op i indeværende
MFF-periode (2014-2020). Kommissionen forventer således, at størstedelen af de
gamle (2007-2013) strukturfondsprogrammer bliver afsluttet i 2018, men at der
dog fortsat vil være et betalingsbehov relateret til den tidligere MFF-periode i
2019. På baggrund heraf foreslår Kommissionen et betalingsniveau på 47.051 mio.
euro.
Kommissionen forventer en stigning i betalingerne til strukturfondsprogrammer
på 7,3 pct. Det fremføres, at stigningen i betalingerne til samhørighedspolitikken
skyldes en forventning om, at nye strukturfondsprogrammer vil opnå fuld imple-
menteringshastighed i 2019, efter en meget langsom opstart.
84
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0085.png
3.1.3 Budgetkategori 2
Bæredygtig vækst, naturressourcer
Budgetkategori 2 vedrører EU-budgettets
landbrugsudgifter. Formålet med EU’s
landbrugspolitik for 2014-2020 er:
1.
Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion
2.
Bæredygtig forvaltning af naturressourcer
3.
Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU
Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-
gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne
og søjle 2, der indeholder udgifter til EU’s landdistriktspolitik.
Kommissionens budgetforslag til kategori 2 for 2019 indebærer samlede bevillin-
ger på 59.999 mio. euro i forpligtelser, svarende til stigning på 1,2 pct. og 57.790
mio. euro i betalinger, svarende til en stigning på 3,0 pct. ift. 2018-budgettet,
jf.
tabel 4.
Tabel 4
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 2
Bæredygtig vækst, naturressourcer
Mio. euro,
løbende priser
2018-budget
1)
2019 budgetforslag
Forskel i euro
Forpligt-
Betalinger
elser
379
306
9
31
0
-16
4
714
349
1.279
56
26
-6
-5
4
1.707
Forskel i pct.
Forpligt-
Betalinger
elser
0,9
2,1
0,9
6,0
0
-100,0
7,7
1,2
0,8
10,8
10,9
8,1
-100,0
-27,4
7,7
3,0
Forpligt-
Forpligt-
Betalinger
elser
elser
Direkte landbrugsstøtte
Landdistriktsstøtte
Fiskeri
Miljø og klima
Andet
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Margen
Betalinger
43.538
13.131
571
342
0
13
61
57.790
43.235
14.381
933
523
0
16
57
59.285
982
43.189
11.852
515
316
6
18
57
56.084
43.613
14.687
942
554
0
-
61
59.999
345
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde:
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.
75 pct. af betalingerne (43,5 mia. euro) i budgetkategori 2 vedrører landbrugsstøt-
ten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle
2) med 23 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost.
Landbrugsudgifterne i søjle 1 stiger fra 2018 til 2019 med 379 mio. euro i forplig-
telser, svarende til 0,9 pct. og 349 mio. euro i betalinger, svarende til 0,8 pct.
Kommissionen foreslår, i henhold til MFF-aftalen, at aktivere mekanismen for
finansiel disciplin for at etablere en reserve til eventuelle kriser i landbrugssekto-
ren. Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne brin-
ges i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs-
og fødevaresektor. Kommis-
sionen foreslår en reserve på 469 mio. euro i 2019. Eventuelt ubrugte midler fra
85
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
reserven vil blive tilbageført til den direkte støtte i 2020, og udbetalt til landmæn-
dene.
For så vidt angår
markedsstøtte
i landbrugssektoren, skønner Kommissionen, at der
vil være en reduktion i behovet for markedsinventioner ift. 2018. Det faldende
behov begrundes med, at en række ekstraordinære tiltag relateret til handel med
Rusland, ikke bliver forlænget. I lyset heraf foreslår Kommissionen brutto at an-
vende 2.613 mio. euro til markedsinterventioner i 2019. Dette svarer til et fald på
145 mio. euro ift. 2018.
Den direkte støtte
stiger i 2019 samlet set med 313 mio. euro ift. 2018. Stigningen
dækker over en række forskellige og modsatrettede tendenser, hvoraf den vigtigste
er et fald i niveauet for formålsbestemte indtægter (-627 mio. euro) ift. 2018.
Formålsbestemte indtægter dækker hovesagligt over overensstemmelses- og regn-
skabsmæssige korrektioner ifbm. udbetaling af den direkte støtte, som regnskabs-
teknisk modregnes i opgørelsen af bevillingsbehovet. Et fald i de formålsbestemte
indtægter medfører således en tilsvarende stigning i bevillingsbehovet.
For så vidt angår
landdistriktsstøtten,
ses en stigning i forpligtelser på 306 mio. euro
svarende til 2,1 pct. fra 2018 til 2019. På betalingssiden forventer Kommissionen
udgifter til landdistriktspolitikken på 13.131 mio. euro, svarende til en stigning på
10,8 pct.
Forpligtigelserne til
miljø- og klimaområdet
stiger med 31 mio. euro fra 2018 til 2019
svarende til 6,0 pct. Betalingerne stiger med 26 mio. euro, svarende til 8,1 pct. ift.
2018. Stigningerne kan henføres til, at der under LIFE-programmet er blevet op-
rettet et underprogram til støtte for miljøtiltag, som indebærer en stigning i udgif-
ter til projekter vedr. naturbevarelse og biodiversitet.
Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et æn-
dringsbrev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer
i forventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtæg-
ter vil blive indarbejdet.
3.1.4 Budgetkategori 3
Sikkerhed og borgerskab
Budgetkategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender,
grænsekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse
og kultur.
Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 3 indebærer samlede forpligtel-
ser for 3.729 mio. euro svarende til en stigning på 235 mio. euro eller 6,7 pct. ift.
2018-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at aktivere Fleksibilitetsin-
strumentet for 928 mio. euro, hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af forplig-
telsesloftet for budgetkategorien. Der efterlades ingen margen op til det opjuste-
rede forpligtelsesloft.
86
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0087.png
Forslaget indeholder betalinger for 3.486 mio. euro svarende til en stigning på 506
mio. euro eller 17,0 pct. ift. 2018,
jf. tabel 5.
Kommissionen anfører, at stigningerne
i betalingsniveauet skyldes lav implementering i tidligere år, som nu er kommet op
i fart.
Tabel 5
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 3
Sikkerhed og Borgerskab
Mio. euro
løbende priser
2018-budget
1)
2019 budgetforslag
Forskel i euro
Forskel i pct.
Forpligtel-
Forplig-
Forpligtel-
Forpligtel-
Betalinger
Betalinger
Betalinger
Betalinger
ser
telser
ser
ser
Asyl- og migrationsfonden
Intern sikkerhedsfond
IT systemer
Justits
Rettigheder og borgerskab
Civilbeskyttelse
Europa for borgerne
Fødevareprogram
Sundhed
Forbrugerprogram
Kreativt Europa
Intern nødhjælp
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Heraf fleksibilitetsinstru-
mentet
Margen
719
720
26
47
63
33
28
280
66
28
230
200
99
13
940
3.493
837
0
594
481
13
36
47
34
29
248
56
23
181
221
92
18
908
2.981
1.121
529
0
45
66
150
29
298
68
29
242
0
103
-
1.050
3.729
928
0
953
664
-
38
58
82
29
246
61
24
195
70
100
11
958
3.486
402
-191
-26
-3
2
116
1
18
2
1
12
-200
4
-13
110
235
358
183
-13
2
11
47
1
-3
5
1
14
-151
8
-7
49
506
55,9
-26,6
-99,6
-5,4
3,7
349,8
4,1
6,3
2,9
4,6
5,0
-99,9
4,1
-100,0
11,7
6,7
60,3
37,9
-100,0
6,3
24,4
138,3
2,1
-1,0
9,6
2,2
7,8
-68,5
8,9
-40,2
5,4
17,0
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.
Både forpligtelser og betalinger stiger i Kommissionens forslag til 2019-budgettet i
forhold til 2018-budgettet. Særligt stiger betalingsbevillingerne betydeligt til migra-
tionsindsatsen.
Hvad angår Asyl- og Migrationsfonden, der bidrager til at sikre en effektiv styrring
af migrationsstrømme i EU, stiger forpligtelserne med 402 mio. euro, svarende til
55,9 pct. og betalingerne med 358 mio. euro, svarende til 60,3 pct. Kommissionen
anfører, at stigningen kan henføres til hhv. de budgetmæssige implikationer af den
nye Dublinforordning, som forventes vedtaget i 2018, samt øget støtte til migrati-
onsindsatsen i Grækenland for i alt 175 mio. euro, som skal ses i lyset af udfasnin-
gen af det interne nødhjælpsinstrument, der tidligere har finansieret migrations-
indsatsen internt i EU.
87
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0088.png
Forpligtelserne til Den Interne Sikkerhedsfond, der bidrager til at forebygge og
bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og sikre ensartet og
effektiv kontrol af EU’s eksterne grænser, falder med 192 mio. euro, svarende til
26,6 pct. Kommissionen anfører, at faldet er i tråd med den finansielle program-
mering, og at der ikke eksisterer et behov for yderligere bevillinger til programmet,
samt at vurderingen ifm. midtvejsevalueringen af MFF-en var, at midler under
budgetkategori 3 særligt skulle målrettes migrationsdagsordenen gennem en styr-
kelse af Asyl- og Migrationsfonden. Modsat forpligtelserne, der falder med 192
mio. euro svarende til 26,6 pct., stiger betalingerne med 183 mio. euro, svarende
til 37,9 pct. Kommissionen peger på den lave implementering af midler i de senere
år som værende den primære grund til stigningen i betalingsniveauet.
Civilbeskyttelsesmekanismen, som har til formål at koordinere det fælles europæi-
ske nødhjælpsberedskab ifm. natur- og menneskeskabte katastrofer, foreslås opju-
steret med 116 mio. euro i forpligtelser og 47 mio. euro i betalinger, svarende til
hhv. 349,8 pct. og 138,3 pct. ift. 2018-budgettet. Opjusteringen er som følge af en
for nyligt vedtaget ændring af forordningen om civilbeskyttelsesmekanismen
31
,
som særligt tilser oprettelsen af en dedikeret europæisk beredskabsreserve.
Udgiften til rammeprogrammet Et Kreativt Europa, der yder bistand grænseover-
skridende kulturelle og kreative initiativer, stiger i Kommissionens budgetforslag
til 2019. Forpligtelserne stiger med 12 mio. euro, svarende til 5,0 pct., og betalin-
gerne stiger med 14 mio. euro, svarende til 7,8 pct.
Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for budgetkategori 3 er omfattet
af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer
omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske
EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.
3.1.5 Budgetkategori 4
Globale Europa
Budgetkategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder ud-
viklingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Flere af programmerne under budgetkategori 4 bidrager til at takle eksterne aspek-
ter af den europæiske migrationsdagsorden.
Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 4 indebærer samlede forpligtel-
ser for 11.384 mio. euro, svarende til en stigning på 1.315 mio. euro eller 13,1 pct.
Forslaget indeholder betalinger for 9.508 mio. euro, svarende til en stigning på
602 mio. euro eller 6,8 pct. ift. 2018,
jf. tabel 6.
Der efterlades ikke en margen un-
der forpligtelsesloftet for budgetkategori 4.
31
KOM (2017) 772
88
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0089.png
Tabel 6
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 4
Globale Europa
Mio. euro
løbende priser
2018-budget
1)
Forplig-
tigelser
Betalin-
ger
1.452
2.278
2.735
101
169
325
1.095
292
46
42
138
16
17
25
75
68
14
20
8.906
2019 budgetforslag
Forskel i euro
Forplig-
tigelser
413
214
182
14
4
7
566
7
1
-0
-90
7,4
-1
0
-2
1
-9
0
1.315
Betalin-
ger
346
-218
62
-1
-10
-4
508
14
-4
-0
-90
5,2
-1
0
-2
6
-9
0
602
Forskel i pct.
Forplig-
tigelser
19,2
9,0
6,1
9,9
2,0
1,8
52,2
2,1
2,0
-0,2
-65,0
46,1
-3,9
0,0
-2,2
1,5
-100,0
2,2
13,1
Betalin-
ger
23,8
-9,6
2,3
-1,1
-5,9
-1,2
46,4
4,6
-8,8
-0,2
-65,0
33,6
-4,9
0,0
-2,6
9,1
-65,6
2,2
6,8
Forpligti-
gelser
2.562
2.580
3.158
154
197
377
1.652
335
34
42
48
24
20
25
82
76
-
20
11.384
1.116
0
Betalin-
ger
1.798
2.060
2.796
100
159
321
1.603
306
42
42
48
21
16
25
73
74
5
20
9.508
Før-tiltrædelsesstøtte
Naboskabsprogram
Udviklingssamarbejde
Partnerskabsinstrument
Demokrati og mennes-
kerettigheder
Stabilitetsinstrument
Humanitær hjælp
Fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik
Nuklear sikkerhed
Makrofinansiel assis-
tance
EU's lånegarantier
Civilbeskyttelse
Frivillig humanitær hjælp
Europæisk fond for
bæredygtig udvikling
Andet
Særlige KOM projekter
Pilotprojekter
Agenturer
I alt
Heraf globale margen
for forpligtelser
Margen
2.149
2.367
2.976
140
193
370
1.085
328
33
42
138
16
20
25
84
74
9
20
10.069
244
0
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.
De største poster i budgetkategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Humani-
tær hjælp, Naboskabsinstrumentet og Førtiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse fire
programmer udgør tilsammen knap 90 pct. af budgetkategori 4.
Humanitær hjælp står for den mest betydelige stigning i både forpligtelser og beta-
linger, idet forpligtelserne stiger med 566 mio. euro, svarende til 52,2 pct. og beta-
lingerne med 508 mio. euro, svarende til 46,4 pct. Stigningen dækker over løfter
om støtte ifbm. indsatsen i Syrien samt den videre finansiering fra EU-budgettets
andel af EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet.
På lige vis med den humanitære hjælp foreslår Kommissionen at opjustere Før-
tiltrædelsesstøtten betydeligt. Kommissionen lægger op til en stigning i forpligtel-
ser på 413 mio. euro, svarende til 19,2 pct. og betalinger på 346 mio. euro, svaren-
89
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
de til 23,8 pct. Kommissionen anfører, at stigningen dækker over den videre fi-
nansiering af EU’s flygtninge facilitet i Tyrkiet,
idet 850 mio. euro fra Førtiltrædel-
sesstøtten vil gå til den videre finansiering af flygtningefaciliteten i 2019. Det be-
mærkes, at den generelle Før-tiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, som har til formål at
understøtte økonomisk, social og territorial udvikling mhp. fremtidig optagelse i
den Europæiske Union, er reduceret med 253 mio. euro i Kommissionens forslag
som følge af den negative politiske udvikling i landet.
Naboskabsinstrumentet, som er EU’s primære instrument til støtte af EU’s nabo-
lande, foreslås opjusteret med 214 mio. euro i forpligtelser, svarende til 9,0 pct. og
nedjusteret med 218 mio. euro i betalinger, svarende til 9,6 pct. Styrkelsen i for-
pligtelserne dækker over løfter om støtte ifbm. indsatsen i Syrien samt en styrkelse
af migrationsindsatsen på den centrale middelhavsrute.
Udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet opjusteres i Kommissionens forslag
med 182 mio. euro i forpligtelser og 62 mio. euro i betalinger. Opjusteringen af
udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet vedrører primært et ønske om en øget
europæisk indsats i Mellemøsten pba. konklusionerne fra midtvejsevalueringen af
den flerårige finansielle ramme (2014-2020) i 2017.
3.1.6 Budgetkategori 5
Administration
Budgetkategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-
institutionerne, pensioner og Europaskolerne.
Kommissionens budgetforslag for 2019 indebærer et niveau for forpligtigelser på
9.666 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3,0 pct. i for-
hold til 2018. Det bemærkes, at budgetkategori 5 er karakteriseret ved, at forplig-
telserne i høj grad svarer til betalingerne, idet langt størsteparten af udgifterne er
ét-årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for budgetkategori
5 i budgetforslaget. Den samlede margen til forpligtelsesloftet er på 575 mio. euro,
jf. tabel 7.
90
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0091.png
Tabel 7
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 5
Administration
Mio. euro,
løbende priser
Pensioner og eu-
ropæiske skoler
Heraf pensioner
Heraf europæiske skoler
2018-budget
1)
2.086
1.893
193
7.580
3.566
1.950
573
410
146
136
96
11
14
679
9.666
-318
363
2019 budgetforslag
Forskel i euro
116
117
-1
175
72
48
10
20
1
3
3
1
2
15
291
Forskel i pct.
5,6
6,2
-0,4
2,3
2,0
2,5
1,8
4,9
0,8
2,3
2,9
6,4
16,0
2,2
3,0
2.202
2.010
192
7.755
3.637
1.999
583
430
147
139
99
11
17
694
9.957
-254
575
EU-institutionernes
administrative udgifter
Heraf Kommissionen
Heraf Europa-Parlamentet
Heraf Rådet
Heraf EU-Domstolen
Heraf Revisionsretten
Heraf Det Økonomiske og
Sociale Udvalg
Heraf Regionsudvalget
Heraf Ombudsmanden
Heraf Tilsynsførende for
Databeskyttelse
Heraf Udenrigstjenesten
I alt
Aktivering af margenen til
uforudsete udgifter
Margen
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde:
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.
De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,0 pct. Der
er særligt store stigninger i de administrative udgifter til Europa-Parlamentet (2,5
pct.), EU-domstolen (4,9 pct.) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse (16,0 pct.).
Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen særligt
skyldes det kommende EP- valg i 2019 (25 mio. euro), leje af Adenauer bygningen
der bruges
af EP’s generalsekretariat (13 mio. euro), og øget sikkerhed (9,6 mio.
euro).
Fsva. EU-domstolen angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen skyldes byg-
ningsprojekter (7,8 mio. euro), ændring i sammensætningen af domstolens med-
lemmer (3,2 mio. euro) og øget sikkerhed (1,3 mio. euro).
Fsva. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kommissio-
nen, at udgiftsstigningen skyldes et behov for øget kapacitet i lyset af nye databe-
skyttelsesregler (1,6 mio. euro).
91
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
1909920_0092.png
3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter
En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-
gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder
Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-
lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres
udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. De særlige fleksibilitetsinstru-
menter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt behov. Det foreslås desuden at
aktivere den globale forpligtelsesmargen,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til 2019-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter
Mio. euro
løbende priser
2018-budget
1)
Forplig-
telser
Nødhjælpsreserven
Globaliseringsfonden
Solidaritetsfonden
Fleksibilitetsinstrumentet
I alt særlige fleksibilitetsinstru-
menter
Global forpligtelsesmargen
Margen til uforudsete udgifter
I alt
345
172
148
837
1.502
1.358
-318
2.541
Beta-
linger
345
25
148
678
1.196
-
0
1.196
2019 budgetforslag
Forskel i euro
Forplig-
tigelser
7
3
-98
128
774
-8
64
97
Beta-
linger
7
-15
-98
221
-154
-
0
115
Forskel i pct.
Forpligti-
gelser
2,0
2,0
-61,1
15,3
68,3
-0,6
-20,2
3,8
Beta-
linger
2,0
-60,0
-61,1
32,6
-10,7
-
0,0
9,6
Forplig-
telser
352
175
50
966
1.543
1.350
-254
2.638
Beta-
linger
352
10
50
900
1.311
-
0
1.311
Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.
Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.
Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje
lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-
se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme
ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, i tråd med aftalen omkring
midtvejsevalueringen af den Flerårige Finansielle Ramme, at hele forpligtigelses-
loftet inklusiv forøgelsen af nødhjælpsreserven fra midtvejsevalueringen udnyttes i
2019, og at der dermed afsættes 352 mio. euro i forpligtelser og 352 mio. euro i
betalinger til nødhjælpsreserven.
Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-
de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i
det globale handelsmønster
eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en
fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at
hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2019, hvorved der
foreslås afsat 176 mio. euro i forpligtigelser og 10 mio. euro i betalinger.
Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte
til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives
støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissio-
nen foreslår at afsætte samlet set 50 mio. euro i forpligtelser og 50 mio. euro i
92
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
betalinger til Solidaritetsfonden, hvilket svarer til et fald på 66,1 pct. for hhv. for-
pligtelserne og betalingerne. Den årlige konvolut til Solidaritetsfonden beløber sig
til i alt 586 mio. euro, som Kommissionen anser som værende en reserve, som
kan mobiliseres i det øjeblik, der træffes beslutning herom. Kommissionen angi-
ver, at formålet med denne nye konstruktion er at reducere behovet for ændrings-
budgetter i løbet af året og sikre hurtig mobilisering af Solidaritetsfondens midler.
Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-
nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker
at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under
budgetkategori 3 for i alt 928 mio. euro i forpligtigelser samt finansiere det nye
strukturreformsprogram under budgetkategori 1b for i alt 38 mio. euro i forplig-
telser. Det bemærkes, at de tilgængelige midler i Fleksibilitetsinstrumentet øges
med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme. Den foreslåede akti-
vering af Fleksibilitetsinstrumentet er således 225 mio. euro højere end det gæl-
dende loft for Fleksibilitetsinstrumentet.
Den globale margen for forpligtigelser
Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-
tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-
gen for forpligtigelser. Denne globale margen for forpligtigelser kan anvendes
udover forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer
sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Som følge
af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme, kan den
globale margen for forpligtelser også blive anvendt til områder, der relaterer til
migration og sikkerhed.
Kommissionen har beregnet den globale margen for forpligtigelser til at udgøre
1.474 mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2019. Kommissi-
onen foreslår, at 1.350 mio. euro af den globale margen for forpligtelser skal akti-
veres i 2019, hvoraf 233 mio. går til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 1.116 skal
bidrage til EU-budgettets
finansiering af EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet.
Margen til uforudsete udgifter
Margenen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som
en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår uforudsete udgifter. Der kan maksimalt
aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI. Margenen til uforud-
sete udgifter kan aktiveres udover de årlige udgiftslofter, men skal modsvares af
tilsvarende reduktioner af udgiftslofterne i fremtidige budgetår eller på tværs af
budgetkategorier. En aktivering af margenen til uforudsete udgifter svarer derfor
til en fremrykning af udgifter eller om-allokering mellem budgetkategorier.
Kommissionen lægger ikke op til at aktivere margenen til uforudsete udgifter i
2019. Dog reduceres loftet for udgiftsområde 5 Administration med 254 mio.
euro i 2019, som følge af den tidligere anvendelse af Margenen til uforudsete ud-
gifter i 2017.
93
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet
ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-
les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Når der er opnået enighed om EU's budget for 2019, vil det få betydning for ni-
veauet for det danske EU-bidrag i 2019, der vil blive opført på finansloven for
2019.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske bidrag til EU’s bud-
get i 2019 vil være 21,9 mia. kr.
Forslaget til EU’s budget for 2019 behandles af
Rådet i løbet af juli. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret
2018. Der stiles mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i no-
vember 2018, som vil lægge udgiftsniveauet for 2019 fast.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-
terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2019-budget
at
have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske
landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-
ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-
lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger
især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.
8. Høringer
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal
være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme
gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af
EU’s udgifter på lige vis med den prioritering medlemslandene foretager i deres
nationale budgetter.
En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-
hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-
tigelse i disse lande.
94
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-
deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-
onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.
Danmark finder overordnet set, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt
udgangspunkt for forhandlingerne om EU’s 2019-budget.
Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en
margen til betalingsloftet på 19,3 mia. euro, hvorved anvendelsen af den globale
betalingsmargen ikke bliver aktuel. Dette sikrer råderum til uforudsete udgifter,
der måtte opstå i løbet af budgetåret, og bidrager til at sikre den flerårige finansiel-
le rammes holdbarhed.
Fra dansk side er det vurderingen, at betalingsniveauet kan nedjusteres, idet der
vurderes at være en risiko for, at det foreslåede betalingsniveau ikke er retvisende.
Dette skal ses i lyset af lav implementering og absorbering ift. især samhørigheds-
politikken (budgetkategori 1b), som i tidligere budgetår har medført store efterføl-
gende tilbagebetalinger til medlemsstaterne. Sammen med andre budgetsansvarlige
lande vil Danmark arbejde for, at betalingsniveauet afspejler et retvisende og reali-
stisk niveau, samtidig med at der skabes rum til eventuelle uforudsete udgifter i
fremtiden.
Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig
vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres
en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Dan-
mark finder ikke, at Kommissionens foreslåede forpligtigelsesniveau i tilstrækkeli-
ge grad overholder disse kriterier, idet der kun efterlades en begrænset margen til
uforudsete udgifter og da der ikke er foretaget en tilstrækkelig skarp prioritering af
udgifterne.
Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af
de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.
Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke
prioriteter:
Angående
budgetkategori 1a vækstpolitikkerne
arbejdes der fra dansk side for, at
der sikres en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter.
Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme,
vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det
gælder særligt forskning, energi, uddannelse, innovation og transportinfra-
struktur.
Angående
budgetkategori 1b samhørighedspolitik
arbejdes der for, at budgetkate-
gorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens
forslag. I lyset af de seneste års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i
relation til opstarten af nye strukturfondsprogrammer, vil regeringen sam-
95
Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18
men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at der sikres retvisende
budgettering.
Med hensyn til
budgetkategori 2 landbrugspolitik
arbejdes der for, at der afsættes
realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt
hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er
fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighe-
derne for, at de øvrige udgifter i budgetkategorien kan bidrage til at tilpasse
det overordnede udgiftsniveau.
For så vidt angår
budgetkategori 3 sikkerhed og borgerskab
lægger regeringen
vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Fra
dansk side kan en prioritering af EU’s grænsehåndteringsindsats og admini-
stration af migrantankomster særligt støttes.
For
budgetkategori 4 globale EU
støtter regeringen den betydelige stigning i
bevillingerne til humanitær hjælp og lægger generelt vægt på, at EU’s huma-
nitære hjælp og civile krisestyringsindsatser prioriteres, og at der er råderum
til at øge bevillingerne hertil, hvis der opstår behov herfor. Derfor arbejder
regeringen på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der for denne
budgetkategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet
af året. Regeringen finder det på den baggrund problematisk at Kommissio-
nens budgetforslag ikke indeholder i margen under budgetkategori 4. Dan-
mark vil desuden arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet
fastholdes.
Med hensyn til
budgetkategori 5 administration
vægtes en stram og budgetan-
svarlig linje. Fra dansk side
arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s
administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor
der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gæl-
der også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige
budgetkategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der
tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye
IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle re-
former.
Vedrørende
de særlige fleksibilitetsinstrumenter
finder regeringen, at aktiveringen
af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til
disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Re-
geringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstru-
menter finansieres inden for EU's betalingslofter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
96