Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
S 946
Offentligt
1929288_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 3701
Doknr.
550571
Dato
22-08-2018
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 15. august 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. S 946 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 946:
”Vil
ministeren i forlængelse af tidligere samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer
og § 20 spørgsmål (f.eks. S 126, 127 og 128) fra indeværende folketingsår oplyse, hvad
regeringen helt konkret siden har gjort for at få bremset den sociale eksport af udsatte
borgere og borgere på overførselsindkomst i de større byer til nogle af landets fattigste
kommuner?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at den omtalte analyse fra Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, som nævnes i begrundelsen for spørgsmålet, belyser til- og fraflyt-
ninger af personer på offentlig forsørgelse på tværs af kommunegrænser.
Analysen afspejler således ikke omfanget af social eksport, der i min forståelse er til-
fælde,
hvor kommuner ”bevidst”
søger at skubbe deres opgaver over på andre kom-
muner ved aktivt og systematisk at tilskynde borgere til at flytte til en anden kommu-
ne.
Som jeg også nævnte på samrådet, er der ikke klar dokumentation for om, og i hvilket
omfang det finder sted. Det er imidlertid fortsat min holdning, at det er helt uaccepta-
belt, hvis nogle kommuner benytter sig af denne praksis. Jeg er derfor også tilfreds
med, at kommunerne selv rejser problemstillingen, og at Lolland Kommune i sit brev
til KL af 27. oktober 2017 skriver, at kommunerne selv er nødt til at tage ansvar for
udviklingen. Det centrale for at få løst denne problemstilling er netop, hvordan den
enkelte kommune vælger at agere.
Regeringen overvejer ligeledes aktuelt behovet for eventuelle initiativer vedrørende
stramning af reglerne for flyttehjælp.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille