Aktstk. 102 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget der allerede er blevet afsat til et løft af digitale kompetencer i grundskolen, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
Aktstk. 102
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Benny Engelbrecht (S)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Finansudvalget har i brev af 22. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm.

del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engel-

brecht (S).

Spørgsmål nr. 1:

”Vil

ministeren oplyse, hvor meget der allerede er blevet afsat til et løft af digitale

kompetencer i grundskolen, såvel som de videregående uddannelser, i perioden

2011-2018, herunder om man kan påvise forbedrede effekter på elevernes og de

studerende indlæring med de øgede midler til digitalisering?”

Svar:

Jeg har indhentet bidrag fra undervisningsministeren samt uddannelses- og forsk-

ningsministeren.

Grundskolen

27. marts 2019

J.nr.

2019 - 28

Hvad angår løft af digitale kompetencer i grundskolen, oplyser undervisningsmini-

steren:

”Digitale kompetencer i grundskolen er et område, som Undervisningsministeriet

har haft fokus på over en lang periode gennem en række forskellige tiltag og fortsat

vil have fokus på i de kommende år.

Med aftale om kommunernes økonomi for 2012 besluttede regeringen og KL at af-

sætte 500 mio. kr. til en fællesoffentlig indsats for styrket anvendelse af it i folke-

skolen. Indsatsen forløb i perioden 2012 til 2017, dog med enkelte projekter afslut-

tet i 2018.

Indsatsens hovedfokus var på at bidrage til at udvikle markedet for digitale lære-

midler, understøtte en let og overskuelig adgang til digitale læremidler og medvirke

til, at erfaringer fra forsøgs- og forskningsprojekter blev udbredt. Løft af digitale

kompetencer har således ikke været det primære indsatsområde.

Undervejs blev dog igangsat udviklingsprojektet ”Professionskapacitet”, som blev

gennemført i 2017-2018. Formålet med projektet var bl.a. at udvikle og løfte pro-

fessionshøjskolernes digitale kompetencer på læreruddannelsen, lærerefteruddan-

nelsen, de deltagende skoler samt hos Centre For Undervisningsmidler (CFU). Der

Aktstk. 102 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget der allerede er blevet afsat til et løft af digitale kompetencer i grundskolen, til beskæftigelsesministeren

var afsat 7,6 mio. kr. til projektet, som blev suppleret af egenfinansiering fra pro-

fessionshøjskolerne på 2,0 mio. kr.

Indsatsen for it i folkeskolen er blevet evalueret af konsulenthuset Rambøll i juni

2018 for at få mere viden om, hvordan skolerne bruger it, og hvordan skolerne un-

derstøttes bedst muligt fremadrettet. Evalueringen viser, at lærere og elever i gen-

nemsnit oplever en række positive effekter ved brugen af digitale ressourcer.

For fremover bedre at kunne udnytte potentialet i at bruge it i undervisningen

fremhæver evalueringen dog samtidig bl.a. behovet for kompetenceudvikling og

opkvalificering. Det skyldes, at evalueringen dokumenterer en signifikant og stærk

sammenhæng mellem oplevede lærerkompetencer og oplevet effekt af it i under-

visningen. Lærere, der er fortrolige med og har de rette it-didaktiske kompetencer,

oplever i højere grad positive effekter end deres kolleger.

I regi af folkeskolereformen i 2013 blev der afsat 1,0 mia. kr. til kompetenceudvik-

ling af lærere, pædagoger og ledere. Målet med indsatsen var, at lærerne i 2020

skulle have undervisningskompetence

–

svarende til linjefag

–

i de fag, de undervi-

ser i. Digitale kompetencer i grundskolen var ligeledes et fokus i aftalen om refor-

men. Det er imidlertid ikke muligt at sige, hvor mange af midlerne der er anvendt

specifikt til kompetenceudvikling i it, da opgørelsen laves på et mere overordnet

niveau,

jf. tabel 1.

Hertil kommer, at kompetenceudvikling i it kan falde ind under

flere af kategorierne.

Tabel 1

Tilskud til kompetenceudvikling og realiseret forbrug fra 2014 til 2017 fordelt på indsatsområder (mio.

kr.)

Forbrug

Linjefagskompetence

Understøttelse af øget inklusion

Klasseledelse

Løbende faglig opdatering

Specialistkompetencer, blandt andet dansk og matematik

Øvrige særlige indsatsområder, blandt andet it

Kurser omfattende flere indsatsområder

I alt

Modtaget tilskud

Ikke-anvendt tilskud

96,1

51,6

12,9

60,3

57,7

33,6

80,5

392,7

447,7

55,0

12 %

Andel, i pct.

24 %

13 %

15 %

21 %

100 %

Anm: Der er foretaget afrunderinger. Opgjort på baggrund af de samlede kommunale indberetninger for

regnskabsårerne 2014 til 2017

Kilde: Undervisningsministeriet

Det bemærkes desuden, at førnævnte linjefagsmålsætning er blevet udskudt fra

2020 til 2025 som led i Aftale om

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed

–

justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole

fra januar 2019.

Slutteligt kan nævnes Undervisningsministeriets forsøgsprogram med teknologi-

forståelse. Forsøgsprogrammet skal skabe viden om, hvordan man bedst muligt

styrker teknologiforståelse hos den enkelte elev, og hvordan teknologiforståelse

bedst bliver en del af undervisningen i folkeskolen. Som en del af forsøgspro-

grammet gennemføres forsøg på 46 udvalgte skoler i perioden 2018-2021, og der

sker kompetenceudvikling af lærere og undervisere med henblik på, at de får kom-

petencerne til at undervise eleverne i den nye faglighed. Der er samlet afsat 68 mio.

kr. til forsøgsprogrammet i perioden 2018-2021 som led i

Aftale om initiativer for

Danmarks digitale vækst.

De i alt 30,0 mio. kr. i perioden 2019-2022 til de supplerende indsatser til forsøgs-

programmet om teknologiforståelse i indeværende aktstykke om udmøntning af

Disruptionreserven foreslås ligeledes at finde anvendelse på tre aktiviteter: 1) etab-

lering af et landsdækkende netværk for grundskoler, der ønsker at arbejde med tek-

nologiforståelse, men som ikke deltager i Undervisningsministeriets forsøg, 2)

yderligere kompetenceudvikling af folkeskolelærere og undervisere på professi-

onshøjskolerne og 3) opbygning af vidensmiljøer på tværs af professionshøjskoler

og universiteter for at fremme en bred

forankring af teknologiforståelse.”

Videregående uddannelser

Hvad angår løft af digitale kompetencer på de videregående uddannelser, oplyser

uddannelses- og forskningsministeren:

”Uddannelses-

og Forskningsministeriet har i perioden 2011-2018 afsat midler til

følgende projekter, som på forskellig vis skal understøtte et løft af digitale kompe-

tencer på de videregående uddannelser:

Øget digitalisering i professionshøjskolernes varetagelse af undervisningsmiddel-

centerfunktionen (midler afsat i 2013)

Projektet havde til formål at finde løsninger til en øget digitalisering af undervis-

ningsmiddelcenterfunktionen på professionshøjskolerne som en del af et samlet ar-

bejde med bedre understøttelse af professionshøjskolernes opgave som centre for

undervisningsmidler.

Partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark (midler afsat

i 2015)

Projektet havde til formål at udrede barrierer og potentialer for etablering af et na-

tionalt partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark.

Kvalitet og relevans i undervisningen i det 21. århundrede (midler afsat i 2017)

Projektet skal udvikle nationale, tværgående digitale undervisningsforløb på byg-

ningskonstruktør- og serviceøkonomuddannelsen, som skal supplere de ordinære

læringsforløb og skabe erfaring med det digitale læringsrum.

Teknologi i sundhedsprofessioner og

–praksis

(midler afsat i 2017)

Projektet skal accelerere implementeringen af professionsrelevant teknologi i de

professionsfaglige grunduddannelser og skabe relevant efter- og videreuddannelse,

der kan øge professionsrelevante teknologikompetencer hos sundheds-

professionelle.

Kompetenceudvikling og implementering af teknologiforståelse på læreruddannel-

sen og i folkeskolen (midler afsat i 2017)

Projektet skal understøtte, at den nyeste internationale viden om og praksiserfarin-

ger med teknologiforståelse og digitale kompetencer på uddannelsesområdet im-

plementeres på landets læreruddannelser og med tilbageløb i efter- og videreud-

dannelser.

Computational thinking

–

learning from the USA (midler afsat i 2017)

Projektet skal indhente viden og erfaringer fra USA og etablere samarbejde med

amerikanske forskningsmiljøer og folkeskoler, som er langt fremme ift. forskning i

og arbejde med teknologiforståelse og computational thinking. Der er indgået sam-

arbejdsaftaler med UC Berkeley og UC San Diego, så danske forskere kan få ad-

gang til ophold og samarbejde med amerikanske forskere inden for området.

Virtuelle undervisningsteknologier i naturvidenskab (midler afsat i 2017)

Projektet skal udforske virtuelle læringsteknologier og integrere dem i undervis-

ningen på RUCs naturvidenskabelige bacheloruddannelse via bl.a. brug af virtuelle

laboratorier. Projektet skal desuden forske i virtuelle læringsteknologier og skabe

viden om, hvordan de nye teknologier bedst kan anvendes i undervisningen på en

måde, der understøtter læring og dele viden med bl.a. universiteter og relevante

virksomheder.

Initiativ fra Smart Learning (midler afsat i 2018)

Projektet skal blandt andet undersøge og udvikle digitale forløb med fokus på nye

undervisningsformer samt undersøge og udvikle nye eksamensformer, som tager

udgangspunkt i den voksnes erfaring, livssituation og behov.

Tabel 2

Tilsagn og bevillinger fordelt på projekter i perioden 2011-2018 (kr.)

Projekttitel

Øget digitalisering i professionshøjskolernes varetagelse af undervisningsmiddelcen-

terfunktionen

Partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark

Kvalitet og relevans i undervisningen i det 21. år

Teknologi i sundhedsprofessioner og -praksis

Kompetenceudvikling og implementering af teknologiforståelse på læreruddannelsen

og i folkeskolen

Computational thinking

–

learning from the USA

Virtuelle undervisningsteknologier i naturvidenskab

Initiativ fra Smart Learning

I alt

Tilsagn/bevilling

5.000.000

2.000.000

5.000.000

2.000.000

3.500.000

3.350.000

20.000.000

957.338

41.807.338

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen