Aktstk. 102 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har gennemført og planlægger at gennemføre for at mindske stigning i stressdiagnoser, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
Aktstk. 102
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Benny Engelbrecht (S)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Finansudvalget har i brev af 29. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (akt-

stykke 102), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny

Engelbrecht (S).

Spørgsmål nr. 6:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke initiativer regeringen har gennemført og planlægger

at gennemføre for at mindske den stigning i stressdiagnoser, som vi har set blandt

vores børn og unge, over de seneste par år?”

Svar:

Jeg har indhentet bidrag fra sundhedsministeren, undervisningsministeren samt

børne- og socialministeren.

Sundhedsministeriets område

3. april 2019

J.nr.

2019 - 28

Hvad angår initiativer på Sundhedsministeriets område, oplyser sundhedsministe-

ren:

”En stigende andel af de unge føler sig stressede og oplever psykisk mistrivsel.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil oplever ca. 18 pct. af de unge mellem 16 og

24 år, at de har et dårligt mentalt helbred, hvilket er en stigning fra ca. 13 pct. i

2013. Samtidig oplever 40,5 pct. af kvinderne mellem 16 og 24 år, at de har et højt

stressniveau, mens det er 23,4 pct. af de unge mænd mellem 16 og 24 år.

Både på tværs af og inden for undervisning-, social- og sundhedsområdet har rege-

ringen igangsat en række initiativer for at adressere den stigende mistrivsel blandt

børn og unge.

På sundhedsområdet står børn og unges mentale sundhed højt på regeringens dags-

orden, særligt i forhold til den tidlige, opsporende, forebyggende og sammenhæn-

gende indsats. Det skal være med til at sikre, at flere kan bevare tilknytningen til

hverdagen med arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter og færre har behov for me-

re intensive indsatser.

I regeringens psykiatrihandlingsplan ”Vi løfter i fællesskab –

En samlet handlings-

plan for psykiatrien frem mod 2025” er børn og unge et højt prioriteret område.

Som et af de seks ambitiøse pejlemærker for en moderne psykiatri frem mod 2025

Aktstk. 102 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har gennemført og planlægger at gennemføre for at mindske stigning i stressdiagnoser, til beskæftigelsesministeren

har regeringen sat det som et mål, at andelen af unge, der har dårligt mental sund-

hed senest i 2025, skal være faldet med 25 pct.

Samtidig har regeringen sikret en betydelig økonomisk investering i de tidlige og

forebyggende indsatser for børn og unge. Med psykiatrihandlingsplanen og aftale

om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 er der afsat ca. 2,1 mia. til psyki-

atriområdet med markant fokus på børn og unge.

Bl.a. er der afsat ca. 120 mio. kr. til en styrket mulighed for lettere behandling i re-

gi af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), så flere børn kan få et lettere be-

handlingsforløb i PPR. Der blev endvidere afsat ca. 60 mio. kr. til forebyggende

kommunale tilbud til psykisk sårbare unge og deres forældre.

Samtidig er der bl.a. afsat ca. 58 mio. kr. til udbredelse af det åbne og anonyme

rådgivningstilbud headspace og 10 mio. kr. til at øge rådgivningskapaciteten i Stu-

denterrådgivningen på de videregående uddannelser, så de kan hjælpe flere unge

med eksempelvis eksamens- og præstationsangst. Endvidere blev der afsat 18,4

mio. kr. til at udvide muligheden for vederlagsfri psykologbehandling, så det i dag

gælder unge mellem 18 til 21 år.

Med psykiatrihandlingsplanen ønskede regeringen også at igangsætte en række for-

slag vedr. mere viden om og forebyggelse af psykisk mistrivsel, som der i dag

mangler. Dog var der ikke samme opbakning fra de øvrige partier til dette i forbin-

delse med forhandlingerne om aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-

2022.

Med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 blev der afsat næsten

400 mio. kr. til psykiatriområdet, hvoraf en stor del er afsat til indsatser for børn og

unge, herunder ca. 215 mio. kr. til investering i fremskudt regional funktion i hele

landet og ca. 13 mio. kr. til uddannelse af fagprofessionelle i Mindfulness-Baseret

Stress Reduktion, der skal skabe trivsel og stress-frie hverdage for børn og unge i

alderen 11-18 år.

LÆR AT TACKLE er et eksempel på udbredelse af et initiativ initieret af satspul-

jeaftalen. I dag er LÆR AT TACKLE for unge udbredt til en lang række kommu-

ner rundt i landet. LÆR AT TACKLE er også et af de initiativer, som Sundheds-

styrelsen anbefaler i deres opdaterede forebyggelsespakke om mental sundhed fra

2018. Forebyggelsespakken er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med fagli-

ge anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale

forebyggelsesarbejde i forhold til bl.a. børn og unges mentale sundhed.

I maj 2018 nedsatte sundhedsministeren et ungepanel, der skal bidrage til at skabe

debat om og opmærksomhed på tendensen til, at flere børn og unge mistrives. Un-

gepanelet leverede i december 2018 ni gode råd til sundhedsministeren om, hvor-

dan vi forbedrer den psykiske trivsel blandt unge.

I anerkendelse af stress som et alvorligt samfundsproblem nedsatte regeringen i

sommeren 2018 et nationalt stresspanel, som her i foråret 2019 vil komme med bud

på løsninger, der kan forebygge og reducere negativ stress. Stresspanelet har bl.a.

drøftet sociale medier og perfekthedskulturen blandt unge.

Med den netop indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om sund-

hedsreformen vil nye lokale sundhedsfællesskaber bl.a. sikre mere helhedsoriente-

rede indsatser på psykiatriområdet, hvor kommuner, sygehuse og lægehuse er for-

pligtet til at arbejde sammen om patienterne, fx med rettigheder for udredning og

behandling hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere. Det skal være

med til sikre, at flere børn og unge får en forebyggende og tidlig hjælp i deres nære

rammer. ”

Undervisningsministeriets ressortområde

Hvad angår initiativer på Undervisningsministeriets område, oplyser under-

visningsministeren:

”Langt

de fleste børn og unge i Danmark har det godt. Men en mindre gruppe af

børn og unge har det svært, og det tager regeringen alvorligt. Trygge rammer i fa-

milien og skolegang med nærværende, velkendte voksne samt tid til leg, forenings-

liv og meningsfulde fællesskaber er forudsætninger for trivsel.

Regeringen finder stigningen i andelen af unge med psykisk mistrivsel, jf. den Na-

tionale Sundhedsprofil, bekymrende. Som samfund har vi et medansvar for, at børn

og unge trives og har lige muligheder for at indgå i samfundets fællesskaber. Det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes på et fælles vidensgrundlag ift. udfordringen med

psykisk mistrivsel hos børn og unge.

Vi kender til en række beskyttende faktorer og risikofaktorer, som kan anvendes til

at forebygge og fremme mental sundhed. Men udviklingen og årsagerne samt årsa-

gernes indbyrdes sammenspil er ikke tilstrækkeligt belyst. Det er samtidig en inter-

national udfordring.

Regeringen har allerede foreslået konkrete tiltag. Med psykiatrihandlingsplanen

”Vi løfter i fælleskab” blev en række forslag vedr. mere viden om og forebyggelse

af psykisk mistrivsel lagt på bordet.

Regeringen har investeret i og prioriteret indsatsen for børn og unge med psykiske

udfordringer højt, særligt ift. den tidlige, opsporende, forebyggende og sammen-

hængende indsats, så færre har behov for mere intensive indsatser, og så flere kan

bevare tilknytningen til hverdagen med arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. I

den forbindelse er det værd at fremhæve, at aftalen om justeringer af folkeskolen til

en mere åben og fleksibel folkeskole (af 30. januar 2019) medfører, at skoledagen

afkortes for de yngste elever for at give rum til det gode børneliv."

Børne- og Socialministeriets område

Hvad angår initiativer på Børne- og Socialministeriets område, oplyser børne- og

socialministeren:

”Som

børne- og socialminister har det stået højt på min politiske dagsorden at

iværksætte en række tiltag med fokus på psykisk mistrivsel, herunder tidlig opspo-

ring, forebyggelse og hjælp, så problemerne ikke vokser sig så store, at der er be-

hov for hjælp i behandlingspsykiatrien.

Regeringen satte således i efteråret 2018 sammen med Dansk Folkeparti 1 mia. kr.

af til de første 1000 dage hos sårbare og udsatte familier. Midlerne i 1000-

dageudspillet skal bl.a. gå til at styrke den pædagogiske indsats overfor sårbare

børn og sikre flere pædagoger og pædagogiske assistenter til de særligt sårbare

børn, samt til at støtte forældrenes rolle i hjemmet.

Sammen med regeringen har jeg også haft et stort fokus på, hvordan den pædago-

gisk-psykologiske rådgivning (PPR) kan spille en større rolle i den forebyggende

indsats mod psykisk sårbarhed og mistrivsel. For det første blev der på socialområ-

det i aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020 afsat i alt

183,8 mio. kr. til initiativer, der skal styrke den forebyggende indsats, herunder 132

mio. kr. til investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Midlerne blev

udmøntet i 2017. Initiativet har til formål at styrke indsatsen overfor sårbare børn

og unge, så færre får alvorlige problemer, og dermed kan få behov for medicine-

ring eller henvisninger til det psykiatriske system.

Dernæst er der med aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat i

alt ca. 120 mio. kr. til en udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i

PPR på tværs af sundhed-, social og undervisningsområdet. Målet er at styrke og

ensarte PPRs tilstedeværelse i hverdagen for alle børn og unge med mistrivsel,

psykiske lidelser eller tegn herpå på tværs landet.

I satspuljeaftalen for 2019-2022 på sundhedsområdet blev der også afsat ca. 60

mio. kr. til udviklingen af forebyggende, kommunale tilbud til psykisk sårbare un-

ge ml. 13 og 25 år og deres forældre. Tilbuddene skal bl.a. give mulighed for ufor-

pligtende samtaler samt forebyggende støtteforløb samt skabe sammenhæng i ind-

satsen for den unge, således at den unge kan blive henvist videre til andre relevante

tilbud og aktører i kommunen, psykiatrien, praksissektoren, på ungdomsuddannel-

ser, i civilsamfundet mv.

Endvidere er der i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet på det sociale

voksenområde i 2018 afsat midler til at identificere, videreudvikle og pilotteste for-

skellige typer af forebyggende indsatser og metoder med henblik på at skabe ny vi-

den om forebyggende indsatser og metoder til psykisk sårbare unge.

På børne- og ungeområdet er der ligeledes med satspuljen for 2019 oprettet et Ud-

viklings- og Investeringsprogram, som der er afsat 249,3 mio. kr. til i 2019-2022

samt 71,5 mio. kr. til årligt varigt. Formålet er at understøtte en mere vidensbaseret

og effektfuld socialpolitik med afsæt i metoder og indsatser, som efterspørges i

kommunerne. Programmet skal både indeholde screening, modning og afprøvning

af sociale indsatser samt udbredelse af de indsatser, der viser sig effektfulde. Der

udvælges årligt konkrete målgrupper for de indsatser, der indgår i udviklings- og

investeringsprogrammet, og i den forbindelse mener jeg, at børn og unge i psykisk

mistrivsel vil være en helt oplagt målgruppe at få med i programmet.”

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen