EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 108
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

9. november 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-483/17

Titel og kort sagsresumé

Tarola

Sagen vedrører: Hvis en statsborger i en anden EU-med-

lemsstat efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i

tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har ar-

bejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskon-

trakt) i en periode på to uger, hvorefter han bliver ufor-

skyldt arbejdsløs, bevarer denne borger da sin status som

arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik

på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk.

1, litra a), i direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til

at modtage sociale ydelser eller social sikring på samme

grundlag som statsborgere bosiddende i værtsmedlemssta-

ten?

Baby Dan (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører for det første fortolkningen af den kombi-

nerede nomenklatur (herefter "KN"), som er indeholdt i

bilag I til Rådets forordning (E0F) nr. 2658/87 af23. juli

1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles

toldtarif, som successivt ændret ved Kommissionens for-

ordninger (EF) og for det andet gyldigheden af Rådets for-

ordning (EF) nr. 9112009 af26. januar 2009 om indførelse

af endelig antidumpingtold på importen af visse skruer

m.v. med oprindelse i Folkerepublikken Kina:

EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle spørgs-

mål:Skal spindlere med de konkrete karakteristika anses

som en del af børnesikkerhedsgitteret? Hvis det første

spørgsmål besvares bekræftende, således at spindlerne skal

anses som en del af børnesikkerhedsgitteret, skal spind-

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministe-

riet

Proces-

skridt

Dato

15.11.18

C-592/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

lerne da henføres til KN position 9403 90 10 eller KN po-

sition 7326 og 4421? Hvis det første spørgsmål besvares

benægtende, således at spindlerne ikke skal anses som en

del af børnesikkerhedsgitteret, skal spindlerne da henføres

til KN position 7318 15 90 eller KN position 7318 19 OO?

Hvis spindlere med de konkrete karakteristika skal henfø-

res til KN position 7318 15 90, anmodes EU-Domstolen

om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål: Er forord-

ning 9112009 af 26. januar 2009, hvorved der indføres en-

delig antidumpingtold på importen af visse skruer fra Kina,

ugyldig som følge af, at Kommissionen og Rådet - ifølge

WTO's Appellate Body - baserede sig på en proces, der

knyttede definitionen af EU erhvervsgrenen til EU produ-

centernes villighed til at indgå i stikprøve og til at blive

kontrolleret, resulterende i en selv-selekteringsproces i in-

dustrien, som indebar en materiel risiko for forvrængning

af undersøgelsen og resultatet.

C-347/17

A e.a

1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af

29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animal-

ske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes således,

at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og rengøring ikke

må indeholde nogen form for synlig kontaminering? 2)

Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004

af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for ani-

malske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) kontaminerin-

ger med fækalier, galde og kroindhold? 3) Såfremt det før-

ste spørgsmål besvares bekræftende: Skal bilag III, afsnit

II. kapitel IV, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hy-

giejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af

30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal

ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af

synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske

under køling eller partering eller ved pakningen?

4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I, af-

snit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige

kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af

30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe

fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt

under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, og der således må

restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:

Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmel-

ser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) i så

fald fortolkes? På hvilken måde nås i så fald denne forord-

nings mål, nemlig at sikre en høj standard for beskyttelsen

af folkesundheden?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-33/17

Titel og kort sagsresumé

Čepelnik

I. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn, hvis betalingsstoppet og sikkerheden alene tje-

ner til sikring af en eventuel bøde, som først idømmes inden

for rammerne af en særskilt procedure mod en tjenesteyder

med hjemsted i en anden medlemsstat? Såfremt dette spørgs-

mål besvares benægtende:

a. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn, hvis tjenesteyderen med hjemsted i en anden

medlemsstat, som skal pålægges en bøde, i sagen om pålæg-

gelse af sikkerhedsstillelsen ikke har adgang til retsmidler

mod pålæggelsen af sikkerhedsstillelsen, og den indenlandske

ordregivers klage over denne afgørelse ikke har opsættende

virkning.

b. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn alene af den grund, at tjenesteyderen har hjem-

sted i en anden EU-medlemsstat.

c. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn, selv om denne endnu ikke er forfalden, og den

endelige værkslejeløns størrelse på grund af modkrav og til-

bageholdelsesrettigheder endnu ikke er fastlagt.

X m.fl.

Interessent

Erhvervsstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

13.11.18

Forenede

sager

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

13.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

C-47/17

C-48/17

1) Skal den anmodede medlemsstat henset til formålet med

samt indholdet og omfanget af Dublin-forordningen og pro-

ceduredirektivet reagere inden to uger efter modtagelse af an-

modningen om fornyet behandling som omhandlet i gen-

nemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2? 2) Såfremt det før-

ste spørgsmål besvares benægtende, er det da den frist på

højst en måned, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 343/2003 (nu artikel 25, stk. 1, i Dublin-for-

ordningen), der gælder, når henses til gennemførelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 2, sidste punktum? 3) Såfremt det før-

ste og det andet spørgsmål besvares benægtende, har den an-

modede medlemsstat da på grundlag af ordet »bestræber« i

gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2, en rimelig frist

til at reagere på anmodningen om fornyet behandling? 4) Så-

fremt der faktisk er tale om en rimelig frist, inden for hvilken

den anmodede medlemsstat i henhold til gennemførelsesfor-

ordningens artikel 5, stk. 2, skal reagere på anmodningen om

fornyet behandling, er der da stadig tale om en rimelig frist,

når der som i den foreliggende sag er forløbet lidt overseks

måneder? Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende,

hvad forstås der da ved en rimelig frist? 5) Hvilke konsekven-

ser har det, såfremt den anmodede medlemsstat ikke inden

for to uger, en måned eller en rimelig frist reagerer på an-

modningen om fornyet behandling? Er den anmodende med-

lemsstat da ansvarlig for den materielle behandling af udlæn-

dingens asylansøgning, eller er det den anmodede medlems-

stat, som er ansvarlig? 6) Såfremt der må gås ud fra, at den

anmodede medlemsstat bliver ansvarlig for den materielle be-

handling af asylansøgningen, fordi den ikke har reageret retti-

digt på anmodningen om fornyet behandling som omhandlet

i gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2, inden for

hvilken frist skal den anmodende medlemsstat, i dette tilfælde

sagsøgte, gøre udlændingen bekendt hermed?

Levola Hengelo

Sagen vedrører:

1. (a) Er EU-retten til hinder for, at smagen af et levnedsmid-

del

–

som ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse

–

beskyttes ophavsretligt?

Særligt spørges: (b) Er det til hinder for en ophavsretlig be-

skyttelse, at udtrykket »litterære og kunstneriske værker« som

omhandlet i Bernerkonventionens artikel 2, stk. 1, ganske vist

omfatter »enhver frembringelse på det litterære, videnskabe-

lige og kunstneriske område, uanset udtryksmåden eller ud-

tryksformen« men at de i bestemmelsen nævnte eksempler

kun vedrører frembringelser, der kan opfattes med øjet

og/eller hørelsen? (c) Er et levnedsmiddels (mulige) ustabili-

tet og/eller en smagsoplevelses subjektive karakter til hinder

for, at smagen af et levnedsmiddel kan beskyttes ophavsret-

ligt? (d) Er det i artikel 2-5 i direktiv 2001/29/EF regulerede

system af enerettigheder og begrænsninger til hinder for en

ophavsretlig beskyttelse af smagen af et levnedsmiddel? 2. Så-

fremt spørgsmål 1(a) besvares benægtende: (a) Hvilke krav

gælder der, for at smagen af et levnedsmiddel kan beskyttes

ophavsretligt? (b) Beror den ophavsretlige beskyttelse af en

smag kun på smagen som sådan eller (også) på opskriften på

levnedsmidlet? (c) Hvad skal en part, som i en sag om kræn-

kelse af ophavsret hævder at have skabt en ophavsretlig be-

skyttet smag af et levnedsmiddel, gøre gældende for at få

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

Dom

13.11.18

C-310/17

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

medhold? Er det tilstrækkeligt, at parten under sagen frem-

lægger levnedsmidlet for retten, for at denne ved at smage og

lugte kan danne sig sin egen mening med hensyn til, om lev-

nedsmidlet opfylder kravene til ophavsretlig beskyttelse? El-

ler skal parten (alene eller også) give en beskrivelse af de kre-

ative valg vedrørende smagssammensætningen og/eller op-

skriften, som er grundlaget for, at smagen kan betragtes som

ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse? (d) Hvor-

ledes skal retten i en sag om krænkelse af en ophavsret fast-

slå, om smagen af den sagsøgte parts levnedsmiddel ligner

sagsøgerens levnedsmiddel i en sådan grad, at der er tale om

en ophavsretskrænkelse? Har det herved (også) betydning, at

totalindtrykket af begge smage stemmer overens?

T-241/17

Republikken Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/264 af 14. februar 2017 om udelukkelse fra EU-finan-

siering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt in-

den for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt

som der i denne afgørelse udelukkes udgifter på 25 708

035,13 EUR, som Republikken Polens godkendte betalings-

organ har afholdt, fra EU-finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Danieli & C. Officine Meccaniche e.a.

1) Skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF, Europa-Parlamentet

og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om ud-

stationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser, punkt 2 og 12 i kapitel 2: Fri bevægelighed for perso-

ner, i bilag V til akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvil-

kår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske

Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab fortolkes således, at Østrig har ret til at begrænse

udstationeringen af arbejdstagere, som er ansat hos et selskab

med hjemsted i Kroatien, ved at kræve en arbejdstilladelse,

når denne udstationering foregår ved, at arbejdstagerne stilles

til rådighed for et selskab med hjemsted i Italien [Org. s. 2]

med henblik på, at det italienske selskab leverer en tjeneste-

ydelse i Østrig, og de kroatiske arbejdstageres arbejde for det

italienske selskab i Østrig begrænser sig til at udføre denne

tjenesteydelse ved opførelse af et trådvalseværk i Østrig, og

der ikke består noget arbejdsforhold mellem dem og det itali-

enske selskab? 2) Skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF og Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. decem-

ber 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i ud-

veksling af tjenesteydelser fortolkes således, at Østrig har ret

til at begrænse udstationeringen af russiske og hviderussiske

arbejdstagere, som er ansat hos et selskab med hjemsted i Ita-

lien, ved at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstatione-

ring foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådighed for et

andet selskab med hjemsted i Italien med henblik på, at det

andet italienske selskab leverer en tjenesteydelse i Østrig, og

den russiske henholdsvis arbejdstagers arbejde i Østrig for

det andet italienske selskab begrænser sig til at udføre dette

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

13.11.18

C-18/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

14.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

selskabs tjenesteydelse i Østrig, og der ikke består noget ar-

bejdsforhold mellem dem og det andet italienske selskab?

C-215/17

NKBM

1) Skal artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i direktiv 2003/98,

som ændret ved direktiv 2013/37 (konsolideret udgave), hen-

set til en tilgang om minimumsharmonisering, fortolkes såle-

des, at nationale bestemmelser kan tillade ubegrænset (fuld-

stændig) aktindsigt i oplysninger vedrørende kontrakter om

ophavsret og konsulentbistand, selv om disse kontrakter be-

tragtes som en forretningshemmelighed, og selv om disse be-

stemmelser kun indrømmer denne mulighed med hensyn til

personer, som er omfattet af statens dominerende indfly-

delse, men ikke for andre oplysningspligtige personer, og på-

virkes fortolkningen også af forordning (EU) nr. 575/2013

hvad angår bestemmelserne om offentliggørelse af oplysnin-

ger, og navnlig således, at aktindsigt i offentlige oplysninger i

medfør af direktiv 2003/98 ikke kan være mere vidtgående i

forhold til den, som foreskrives i den nævnte forordnings

ensartede bestemmelser om offentliggørelse af data? 2) Skal

forordning nr. 575/2013, vurderet ud fra bestemmelserne om

offentliggørelse af oplysninger om bankers forretningsaktivi-

tet, og navnlig artikel 446 og 432, stk. 2, i ottende del i for-

ordningen, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hin-

der for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en bank, som

er eller var omfattet af offentligretlige organers dominerende

indflydelse, har pligt til at offentliggøre oplysninger om kon-

trakter indgået om levering af tjenesteydelser fra konsulenter,

advokater og ophavsmænd samt andre tjenesteydelser af in-

tellektuel art, og især oplysninger om transaktionstypen, kon-

traktparten (i tilfælde af juridisk person: virksomhedsbeteg-

nelse eller selskabsnavn, hjemsted og forretningsadresse),

kontraktværdi, beløb af de enkelte betalinger for disse tjene-

steydelser, dato for indgåelse af kontrakt, transaktionsforhol-

dets varighed og lignende data, der følger af bilag til kontrak-

terne

–

idet alle disse oplysninger er blevet registreret i løbet

af den periode, hvor banken var omfattet af den nævnte do-

minerende indflydelse

–

uden nogen form for undtagelse fra

denne pligt og uden mulighed for en afvejning mellem of-

fentlighedens interesse i at opnå aktindsigt og bankens inte-

resse i, at forretningsoplysninger hemmeligholdes, såfremt

der ikke er tale om en situation med grænseoverskridende

elementer?

Dunai

1) Skal punkt 3 [i konklusionen] i Domstolens dom i sag C-

26/13 forstås således, at den nationale ret også kan afhjælpe

den manglende gyldighed af et vilkår i en aftale, der er ind-

gået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når opret-

holdelsen af aftalen strider mod forbrugerens økonomiske in-

teresser? 2) Er det i overensstemmelse med Den Europæiske

Unions kompetence til at sikre et højt forbrugerbeskyttelses-

niveau og de grundlæggende EU-retlige principper om lighed

for loven, forbud mod forskelsbehandling, retten til effektive

retsmidler og retten til en retfærdig rettergang, når en med-

lemsstats parlament ved lov ændrer tilsvarende privatretlige

kontrakter, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en

forbruger? 2a) Såfremt det foregående spørgsmål besvares

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Finansministeriet

Dom

14.11.18

C-118/17

Justitsministeriet

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

bekræftende, er det da i overensstemmelse med Den Euro-

pæiske Unions kompetence til at sikre et højt forbrugerbe-

skyttelsesniveau og de grundlæggende EU-retlige principper

om lighed for loven, forbud mod forskelsbehandling, retten

til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang,

når en medlemsstats parlament ved lov ændrer forskellige

dele af låneaftaler optaget i fremmed valuta for at beskytte

forbrugerne, men derved fremprovokerer en virkning, der

strider imod netop forbrugerbeskyttelsesinteresserne, idet lå-

neaftalen forbliver gyldig efter ændringerne, og idet forbru-

gerne fortsat må bære de udgifter, der er forbundet med valu-

tarisikoen? 3) Hvis der er tale om indhold i aftaler indgået

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er det da i

overensstemmelse med Den Europæiske Unions kompetence

til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og de grund-

læggende EU-retlige principper om retten til effektive rets-

midler og retten til en retfærdig rettergang i enhver civilretlig

sag, når standardiseringsrådet under en medlemsstats højeste

retsinstans ved »afgørelser truffet med henblik på ensartet

fortolkning af retlige bestemmelser« øver indflydelse på rets-

praksis ved den domstol, som sagen indbringes for? 3a) Så-

fremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det

da i overensstemmelse med Den Europæiske Unions kompe-

tence til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og de

grundlæggende EU-retlige principper om retten til effektive

retsmidler og retten til en retfærdig rettergang i enhver civil-

retlig sag, når standardiseringsrådet under en medlemsstats

højeste retsinstans ved »afgørelser truffet med henblik på

ensartet fortolkning af retlige bestemmelser« øver indflydelse

på retspraksis ved den domstol, som sagen indbringes for,

når udnævnelsen af de dommere, der er medlem af standardi-

seringsrådet, ikke foregår på en gennemskuelig måde ifølge

forud fastsatte regler, når proceduren ved dette råd ikke er

offentlig, og når det ikke efterfølgende er muligt at få oplys-

ninger om den anvendte procedure, dvs. de anvendte udtalel-

ser fra sagkyndige og retsvidenskabelig litteratur samt med-

lemmernes stemmeafgivelse (flertalsudtalelse og mindretals-

udtalelse)?

C-393/17

Kirschstein

1. Skal Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF

af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i [org. s.

17] Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der inde-

holder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte under-

visningsinsti-tutioner anvender betegnelsen »master« på de

eksamensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse

skal beskytte et hen-syn af almen interesse, nemlig nødven-

digheden af at sikre et højt undervisningsniveau, hvorved det

skal kunne kontrolleres, om de krævede kvalitetskrav er op-

fyldt?

2. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked fortolkes således, at. det er til hinder bestem-

melsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11.

oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at

ikke-anerkendte uddannelsesinstitutioner anvender betegnel-

sen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når

Forbrugerombuds-

manden

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsstyrelsen

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen inte-

resse, nemlig beskyttelsen af modtagerne af tjenesteydel-

serne?

3. Er den af de flamske myndigheder fastsatte straffebestem-

melse for ikke anerkendte undervisningsinstitutioner, der ud-

steder »master« eksamensbeviser, i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, således som det fremgår af artikel

9, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjene-steydelser i det indre marked?

C-399/17

Europa-Kommissionen mod Irland

Påstande:— Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forplig-

telser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, bilag 1,

litra A, og fodnote 1 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rens-

ning af byspildevand (1), idet det ikke har sikret, at vand op-

samlet i et kombineret byspildevands- og regnvandssystem i

14 byområder opbevares og ledes til rensning i overensstem-

melse med kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF.

—

Det

fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 4, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med kravene i artikel

10 og bilag 1, litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, enten

ved ikke at tilvejebringe sekundær eller lignende rensning el-

ler ved ikke at fremlægge tilstrækkeligt bevis til at godtgøre

overensstemmelse i denne henseende med direktiv

91/27/EØF med hensyn til 25 byområder.

—

Det fastslås, at

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5,

stk. 2 og 3, sammenholdt med kravene i artikel 10 og bilag 1,

litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sik-

ret, at byspildevand, der tilledes kloaknet fra 21 byområder,

renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4 og i overens-

stemmelse med kravene i bilag 1, litra B, i Rådets direktiv

91/271/EØF, før det udledes til følsomme områder.— Det

fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 12 i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har

sikret, at bortskaffelse af spildevand fra rensningsanlæg for

byspildevand i byområderne Arklow (IEAG_547) og Cast-

lebridge (IEAG_515) foregår i henhold til forudgående be-

stemmelser og/eller særlige godkendelser.

—

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Verlezza m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal bilaget til afgørelse 2014/955/EU og

forordning (EU) nr. 1357/2014 fortolkes således, at affalds-

producenten med henvisning til klassificeringen af affald med

spejlindgange, i tilfælde hvor sammensætningen er ukendt,

skal foretage en forudgående karakterisering og i givet fald in-

den for hvilke grænser? 2) Skal påvisningen af farlige stoffer

ske på grundlag af ensartede på forhånd fastsatte metoder? 3)

Skal påvisningen af farlige stoffer baseres på en nøjagtig og

repræsentativ vurdering, som tager højde for affaldets sam-

mensætning, hvis den allerede er kendt eller fastlægges i for-

bindelse med karakteriseringen, eller skal påvisningen af far-

lige stoffer derimod foretages ifølge sandsynlighedskriterier

ved at tage udgangspunkt i de stoffer, som med rimelighed

kan forventes at forefindes i affaldet? 4) Skal affald i tilfælde

af tvivl, eller såfremt det ikke med sikkerhed er muligt at på-

vise tilstedeværelsen af farlige stoffer i dette affald, da under

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

15.11.18

Forenede

sager C-

487/17 -

C-489/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

alle omstændigheder med anvendelse af forsigtighedsprincip-

pet klassificeres og behandles som farligt affald?

C-590/17

Pouvin og Dijoux

1. Skal artikel 2 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993

om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes såle-

des, at et selskab, såsom selskabet EDF, når det yder et lån

med sikkerhed i fast ejendom i henhold til støtteordningen til

erhvervelse af fast ejendom, som kun selskabets ansatte er

berettigede til, handler som erhvervsdrivende? 2. Skal nævnte

direktivs artikel 2 fortolkes således, at et selskab, såsom sel-

skabet EDF, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom

til en ansats ægtefælle, der ikke er ansat i nævnte selskab men

solidarisk hæftende medlåntager, handler som erhvervsdri-

vende? 3. Skal nævnte direktivs artikel 2 fortolkes således, at

en anset i et selskab, såsom selskabet EDF, der har indgået

en aftale med selskabet om et sådant lån med sikkerhed i fast

ejendom, handler som forbruger? 4. Skal nævnte direktivs ar-

tikel 2 fortolkes således, at ægtefællen til denne arbejdstager,

der underskriver samme lån, ikke i kraft af sin egenskab som

ansat i selskabet, men som solidarisk hæftende medlåntager,

handler som forbruger?

Balcia Insurance

1) Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 72/166/EØF af 24.

april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kon-

trollen med forsikringspligtens overholdelse (første direktiv)

fortolkes således, at begrebet »færdsel med køretøjer« omfat-

ter et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, nemlig åb-

ning af dørene på et parkeret køretøj? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3, stk. 1, i Rådets

direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 da fortolkes således,

at begrebet »færdsel med køretøjer« omfatter et tilfælde som

det i hovedsagen omhandlede, nemlig et tilfælde, hvor skaden

på tredjemands ejendom forvoldes ved en passagers anven-

delse af køretøjet?

PKK mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

125/2014 (1) annulleres, for så vidt den vedrører PKK (alias

»KADEK«, alias »Kongra-GEL«). Det fastslås, at Rådets for-

ordning (EF) nr. 2580/2001 (2) ikke finder anvendelse på

PKK (alias »KADEK«, alias »Kongra-GEL«). Subsidiært fast-

slås det, at en mindre restriktiv foranstaltning end den fort-

satte opførelse på listen er berettiget.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

CHEMK og KF mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 360/2014 af 9. april 2014 om indførelse af en endelig an-

tidumping-told på importen af ferrosilicium med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersø-

gelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF)

nr. 1225/2009 (1) (grundforordningen) (EUT L 107, s. 13)

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod

Kommissionen

Finanstilsynet

15.11.18

C-648/17

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

15.11.18

T-316/14

Udenrigsministeriet

Dom

15.11.18

T-487/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.11.18

T-793/14

Energistyrelsen

Dom

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres. Europa-Kom-

missionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at be-

tale sagsøgernes omkostninger.

C-626/15

C-659/16

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—Rådets

afgørelse af 11. september 2015, således

som den er indeholdt i formanden for De Faste Repræsen-

tanters Komités konklusion af 11. september 2015, hvormed

der gives tilladelse til fremlæggelse af et oplæg på vegne af

Unionen og dens medlemsstater om et fremtidigt forslag til

Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressour-

cer i Antarktis om etablering af et beskyttet havområde i

Weddellhavet, optaget i kortfattet referat af 23. september

2015 af det 2554. møde i De Faste Repræsentanters Komité

(dokument 11837/15, punkt 65, s. 19 og 20, og dokument

11644/1/15/REV) annulleres delvist, for så vidt som Rådet

har fastsat, at oplægget skal fremlægges på vegne af Unionen

og dens medlemsstater i stedet for på vegne af Unionen

alene.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Sindicatul Familia Constanța e.a.

Sagen vedrører: Fortolkning af en række bestemmelser i di-

rektiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med til-

rettelæggelse af arbejdstiden. Den forelæggende ret ønsker

oplyst hvorvidt direktivet finder anvendelse på plejeforældres

aktivitet. Såfremt direktivet finder anvendelse ønsker den fo-

relæggende ret oplyst hvorvidt artikel 5 om forpligtelsen til at

gennemføre foranstaltninger til at sikre den ugentlige hviletid

kan fraviges samt hvordan arbejdstid skal kvalificeres i for-

hold til plejeforældres aktivitet. Yderligere anmodes EU-

Domstolen om en fortolkning af art. 7 om retten til årlig ferie

herunder af begrebet ”finansiel godtgørelse” i direktivets art.

7, stk i forhold til om begrebet omfatter enhver form for

kompensation, herunder en erstatning for skade som følge af

den manglende mulighed for at afholde ferie, eller om det

udelukkende refererer til den godtgørelse, som en arbejdsta-

ger modtager i form af løntilgodehavender i ferieperioden el-

ler efter arbejdsforholdets ophør, såfremt ferien ikke er af-

holdt. Endelig ønsker den forelæggende ret oplyst om art. 7,

stk. 1 er til hinder for bestemmelser såsom artikel 122, stk. 3,

litra d), i lov nr. 272/2004 i en situation, hvor denne lov giver

arbejdsgiveren mulighed for efter eget skøn at give tilladelse

til, at plejeforælderen midlertidigt forladerbarnet i løbet af de

ferier, som tildeles plejeforælderen.

Novartis Farma

Er bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF, med senere æn-

dringer, og nærmere bestemt artikel 5 og 6, også henset til an-

den betragtning til direktivet, til hinder for anvendelsen af en

national lov (den flere gange anførte artikel 1, stk. 4a, i lovde-

kret [nr. 536/96]), som

–

gennem optagelse af et lægemiddel

på listen over lægemidler med tilskud fra den nationale sund-

hedstjeneste

–

med henblik på at opfylde formålet om kon-

trol med udgifterne tilskynder til dets anvendelse uden for

det terapeutiske indikationsområde, hvortil lægemidlet gene-

relt er godkendt, uafhængigt af enhver hensyntagen til den

enkelte patients terapeutiske behov, selv om der på markedet

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.11.18

C-147/17

Børne- og Socialmini-

steriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

20.11.18

C-29/17

Lægemiddelstyrelsen

Dom

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

findes og er adgang til godkendte lægemidler til den terapeuti-

ske indikation? Finder artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83/EF

(magistrelle lægemidler) anvendelse i situationer, hvor tilbe-

redningen af lægemidlet, selv om den sker på et apotek efter

lægerecept til en enkelt patient, finder sted i serie og på en og

gentagen måde, uden at der tages højde for den enkelte pati-

ents specifikke behov, med udlevering af produktet til hospi-

talet og ikke til patienten (henset til, at lægemidlet er klassifi-

ceret udelukkende til brug på hospitaler), således at lægemid-

let også anvendes inden for en anden facilitet end den, hvor

det er blevet pakket?

Er bestemmelserne i forordning (EF) nr. 726/2004, med se-

nere ændringer, og navnlig artikel 3, 25 og 26 samt dens bilag,

som tildeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ene-

kompetencen til at vurdere kvalitet, sikkerhed virkning vedrø-

rende lægemidler, for hvilke den terapeutiske indikation er

behandling af kræftsygdomme, dels som et led i proceduren

til udstedelsen af markedsføringstilladelsen (obligatorisk cen-

traliseret procedure), dels med henblik på kontrol med og ko-

ordinering af opgaver om lægemiddelovervågning efter mar-

kedsføring af lægemidlet, til hinder for anvendelsen af en na-

tional lov, som giver den nationale tilsynsmyndighed (AIFA)

kompetence til at træffe beslutninger med hensyn til lægemid-

lers sikkerhed i forbindelse med »off-labelbrugen « heraf, hvis

godkendelse henhører under Europa-Kommissionens ene-

kompetence på baggrund af tekniske og videnskabelige vur-

deringer foretaget af EMA?

Er bestemmelserne i direktiv 89/105/EØF, med senere æn-

dringer, og navnlig artikel 1, stk. 3, til hinder for anvendelsen

af en national lov, ifølge hvilken en medlemsstat som et led i

medlemsstatens egne beslutninger på området for refusion af

sundhedsudgifter afholdt af de sikrede kan fastsætte tilskud

til et lægemiddel, der anvendes uden for de terapeutiske indi-

kationsområder, som erangivet i den markedsføringstilladelse,

som Europa-Kommissionen eller et europæisk specialagentur

har udstedt på baggrund af en centraliseret vurdering, uden at

de i artikel 3 og 5 i direktiv 2001/83/EF fastsatte krav er op-

fyldt?

C-245/17

Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara González

–

Kan afslutningen af skoleårets undervisningsperiode anses

for et objektivt forhold, der begrunder, at de nævnte lærervi-

karer behandles anderledes end fastansatte lærere?

–

Er det i

strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling af

disse lærervikarer, at de, når de afskediges ved afslutningen af

undervisningsperioden, ikke kan afholde deres ferie i effek-

tive fridage, idet disse erstattes med betaling af de tilhørende

bidrag?

–

Er det foreneligt med princippet om forbud mod

forskelsbehandling af disse ansatte, at begrebet arbejdstagere

med tidsbegrænset ansættelse omfattes af en abstrakt bestem-

melse som tillægsbestemmelse 18 til Ley Regional Ley

5/2012, de 12 de julio, de Presupuestos Generales de la Junta

de Comunidades de Castilla-La Mancha para 2012 [lov nr. 5

af 12.7.2012 om det generelle budget for regionen Castilla-La

Mancha], som af budgetbesparelseshensyn og med henblik på

opfyldelse af underskudsmålene bl.a. ophævede anvendelsen

af rammeaftalen af 10. marts 1994, der var blevet indgået

mellem det spanske undervisnings- og videnskabsministerium

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

og fagforeningen ANPE, offentliggjort ved Generaldirektora-

tet for Personale og Tjenesters beslutning af 15. marts 1994,

(BOMEC af 28.3.1994), vedrørende betaling for ferie i juli og

august for ansættelser på mere end fem og en halv måned

samt for vikarer, og som foreskriver, at de ikke-universitets-

ansatte lærervikarer betales for ferier svarende til 22 hver-

dage, hvis personen var vikaransat for hele skoleåret, eller for

de dage, der forholdsmæssigt svarer hertil?

C-452/17

ZAKO

Sagen vedrører: 1°) Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv

86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af med-

lemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter for-

tolkes således, at den kræver, at en handelsagent skal hverve

og besøge kunder eller leverandører uden for agenturgiverens

virksomhed? 2°) Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF

fortolkes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må

udføre andre opgaver end dem, der er knyttet til formidling

af salg eller køb af varer for agenturgiveren og formidling og

afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens navn og

for dennes regning? 3°) Såfremt spørgsmål 2 besvares benæg-

tende, skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortol-

kes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må udføre

andre opgaver

–

om end blot sekundært

–

end dem, der er

knyttet til formidling af salg eller køb af varer for agenturgi-

veren og formidling og afslutning af sådanne forretninger i

agenturgiverens navn og for dennes regning?

Associação Peço a Palavra e.a

Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig arti-

kel 49 TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår

deri, at et krav om opretholdelse af hovedsædet for og den

faktiske ledelse af et statsejet selskab, der driver luftfartsvirk-

somhed i den medlemsstat, hvor det blev oprettet, i forbin-

delse med proceduren for den indirekte privatisering af dette

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren? 2) Er det i strid

med EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de

principper, der indgår deri, samt princippet om forbud mod

forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet og nødven-

dighedsprincippet, at et krav om, at den erhvervende enhed

skal opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse

med proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse afkøbstilbud-

dene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren? 3) Er det i strid med

EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de prin-

cipper, der indgår deri, at et krav om, at den erhvervende en-

hed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale cen-

trum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren for

den indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital

opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure,

som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de poten-

tielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 4) Under hensyn til det nævnte selskabs

virksomhed, og når det tages i betragtning, at overdragelsen

Justitsministeriet

Dom

21.11.18

C-563/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

af dets egenkapital er genstand for en privatiseringsproce-

dure, skal det da antages, at en sådan virksomhed udgør en

tjenesteydelse i det indre marked, der er omfattet af direktiv

2006/123/EF, og at undtagelsen i dette direktivs artikel 2, nr.

2), litra d), om tjenesteydelser på transportområdet, forelig-

ger? Er den nævnte procedure i givet fald ligeledes omfattet

af det nævnte direktiv? 5) Såfremt det fjerde spørgsmål be-

svares bekræftende, er det da i strid med det nævnte direktivs

artikel 16 og 17, at et krav om, at den erhvervende enhed skal

opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte sel-

skabs egenkapital, opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren? 6) Såfremt det

fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da i strid med

det nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den er-

hvervende enhed skal opretholde og udvikle det nuværende

nationale centrum for operationer (hub), i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte sel-

skabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren?

C-713/17

Ayubi

1) Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU, hvorefter en med-

lemsstat er forpligtet til at yde personer med international be-

skyttelse (i den medlemsstat, der har tildelt denne beskyttelse)

den nødvendige sociale bistand, som statsborgere i en med-

lemsstat modtager, fortolkes således, at den opfylder de krite-

rier om direkte anvendelighed, som Domstolen har udviklet i

sin praksis? 2) Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU fortolkes

således, at den er til hinder for en national bestemmelse, som

kun yder asylberettigede med permanent opholdstilladelse so-

cial bistand i form af behovsorienteret mindstesikring i fuldt

omfang og dermed i samme omfang som medlemsstatens

statsborgere, men nedsætter den sociale bistand fra den be-

hovsorienterede mindstesikring for de asylberettigede, der

kun har fået tildelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, og der-

med med hensyn til den sociale bistands størrelse sidestiller

disse med personer med subsidiær beskyttelse?

Swedish Match

Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv 2014/40/EU ugyl-

dige på grund af: I. tilsidesættelse af det almindelige EU-ret-

lige princip om forbud mod forskelsbehandling II tilsidesæt-

telse af det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip

III. tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU og det EU-retlige

subsidiaritetsprincip IV. tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (her-

efter »TEUF«) V. tilsidesættelse af artikel 34 og 35 TEUF og

VI. tilsidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder?

MEO

–

Serviços de Comunicações e Multimédia

1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 64, stk. 1, artikel 66,

litra a), og artikel 73 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-

des, at en telekommunikationsoperatør (tv, internet, mobilnet

og fastnet) er merværdiafgiftspligtig for opkrævninger af et på

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

21.11.18

C-151/17

Sikkerhedsstyrelsen

Sundheds- og Ældre-

ministeriet

Dom

22.11.18

C-295/17

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

forhånd bestemt beløb fra sine kunder, når en kontrakt med

forpligtelse til et abonnement af en bestemt varighed (bin-

dingsperiode) ophæves af en årsag, der kan tilregnes kunden,

inden denne periode er udløbet, idet dette beløb svarer til

værdien af den månedlige grundydelse, som kunden skulle

betale i henhold til kontrakten multipliceret med det antal

månedlige ydelser, der mangler, indtil bindingsperioden udlø-

ber, i et tilfælde hvor det pågældende beløb faktureres, og

operatørens levering af tjenesterne er ophørt, når det fakture-

rede beløb opkræves, og uafhængigt af om beløbet betales,

såfremt: a. Det kontraktmæssige formål med det fakturerede

beløb er at afskrække kunden fra ikke at opfylde den bin-

dingsperiode, som han har forpligtet sig til, og at betale er-

statning for det tab, som operatøren lider som følge af mislig-

holdelsen af bindingsperioden

–

nærmere bestemt for en fra-

tagelse af den fortjeneste, som han ville have opnået, hvis

kontrakten havde været gældende indtil afslutningen af den

nævnte periode

–

som følge af aftalen om indgåelse af lavere

priser, levering af gratis eller billigere udstyr eller andre tilbud

samt som følge af udgifter til reklame og tiltrækning af kun-

der. b. De kontrakter med bindingsperiode, som blev indgået,

gav et højere vederlag til formidlerne end ved de kontrakter

uden binding, som disse formidlede, eftersom størrelsen af

vederlaget til formidlerne i begge tilfælde (dvs. i kontrakter

med og uden binding) blev beregnet på grundlag af størrelsen

af den månedlige ydelse, der var fastsat i de formidlede kon-

trakter. c. Det fakturerede beløb i henhold til national ret kan

kvalificeres som en bod. 2) Såfremt en eller flere dele af det

første spørgsmål ikke foreligger, kan svaret

herpå da ændres?

C-575/17

Sofina m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 og 58 i traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 63 og 65 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes

således, at den likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at ud-

bytte, der udloddes til underskudsgivende ikke-hjemmehø-

rende selskaber, kildebeskattes, hvorimod underskudsgivende

hjemmehørende selskaber først beskattes af det udbytte, de

modtager, i forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet

fald igen bliver overskudsgivende, i sig selv udgør en forskel-

lig behandling, der må betegnes som en begrænsning af den

frie bevægelighed for kapital? 2) Kan den eventuelle begræns-

ning af den frie bevægelighed for kapital, der er nævnt i det

foregående spørgsmål, henset til kravene i artikel 56 og 58 i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu ar-

tikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, anses for at være begrundet i behovet for at sikre

en effektiv skatteopkrævning, da ikke-hjemmehørende selska-

ber ikke er underlagt de franske skattemyndigheders kontrol,

eller i behovet for at opretholde fordelingen af beskatnings-

kompetencen mellem medlemsstaterne? 3) Såfremt den om-

tvistede kildebeskatning i princippet kan tillades under hen-

syn til den frie bevægelighed for kapital:– er disse bestemmel-

ser da til hinder for, at der opkræves kildeskat af udbytte,

som udloddes af et hjemmehørende selskab til et under-

skudsgivende ikkehjemmehørende selskab fra en anden med-

lemsstat, når det sidstnævnte selskab indstiller sin virksomhed

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

uden at blive overskudsgivende igen, hvorimod et hjemme-

hørende selskab, der befinder sig i denne situation, faktisk

ikke beskattes af dette udbytte?– skal disse bestemmelser da

fortolkes således, at når der foreligger beskatningsregler,

hvorefter udbytte behandles forskelligt, alt efter om det ud-

loddes til hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, skal der

foretages en sammenligning af den faktiske skattebyrde, der

påhviler disse i forbindelse med dette udbytte, således at en

begrænsning af den frie bevægelighed for kapital, som skyl-

des, at disse regler alene udelukker ikke-hjemmehørende fra

at fradrage omkostninger, der er direkte forbundet med selve

modtagelsen af udbytte, kan anses for at være begrundet i de

forskellige satser for almindelig beskatning af udbytte, der ud-

loddes til hjemmehørende, i forbindelse med et efterfølgende

regnskabsår og for kildebeskatning af udbytte, der udloddes

til ikke-hjemmehørende, når denne forskel kompenserer for

det forskellige skattegrundlag for så vidt angår det betalte

skattebeløb?

C-679/17

Huijbrechts

1. Udgør en situation, hvor en arving arver et skovområde

beliggende i udlandet, som drives på bæredygtig måde, ikke er

fritaget for arveafgift i henhold til arveafgiftslovens artikel

55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flamske skattelovbog), mens en

arving, som arver et skovområde beliggende i indlandet, som

drives på bæredygtig måde, er fritaget for arveafgift i henhold

til arveafgiftslovens artikel 55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flam-

ske skattelovbog), en tilsidesættelse af retten til frie kapitalbe-

vægelser som omhandlet i artikel 63 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde?. 2. Udgør hensynet til det

flamske skovareal som omhandlet i arveafgiftslovens artikel

55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flamske skattelovbog) et tvin-

gende hensyn af almen interesse, som kan begrunde en ord-

ning, hvorefter fritagelse for arveafgift er begrænset til skov-

områder, der er beliggende i Flandern, og som drives på bæ-

redygtig måde?

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2016/2018 af 15. november 2016 (EUT 2016, L

312, s. 26) om udelukkelse fra EU-fmansiering af visse udgif-

ter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garanfifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbmgsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne @LFUL), annulleres, for så vidt der i denne afgø-

relse udelukkes udgifter på 660 202,73 EUR, som Portugal

har anmeldt i rubrikken teknisk bistand ved POSEI-program-

met for Azorerne for regnskabsårene 2012 og 2013.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Shindler m.fl. mod Rådet

Påstande:

—Annullation

af afgørelse (EU, Euratom) XT

21016/17 samt af bilaget til denne afgørelse, XT 21016/17,

ADD 1 REV 2, truffet af Rådet for Den Europæiske Union

den 22. maj 2017, om bemyndigelse til at indlede forhandlin-

ger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordir-

land med henblik på indgåelse af en aftale om betingelserne

for dennes udtrædelse af EU.

—

heraf følger:

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

T-31/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.11.18

T-458/17

Udenrigsministeriet

Dom

26.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger, herunder advokatomkostninger på 5 000

EUR

—

der tages ethvert forbehold og navnlig for, at SCP

CORNILLE POUYÄNNE, advokater ved Barreau de Bor-

deaux, fremsætter alle de bemærkninger, der kan være nyttige,

på retsmødet fastsat af Den Europæiske Unions Ret.

C-545/17

Pawlak

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7, stk. 1, første punktum, sam-

menholdt med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT 1998, L 15, s. 14

med senere ændringer, polsk særudgave, kapitel 6, bind 3, s.

71) fortolkes således, at en ordning i den nationale procesret

som den i artikel 165, stk. 2, i lov af 17. november 1964

–

retsplejeloven (konsolideret affattelse: DZ. U. af 2016, pos.

1822 med senere ændringer, herefter »k.p.c.«), hvorefter kun

indlevering af et procesdokument på et nationalt postkontor,

der drives af en udpeget virksomhed, dvs. en befordringsplig-

tig virksomhed, skal sidestilles med indgivelse af det pågæl-

dende dokument til retten, mens dette ikke gælder for indle-

vering af et procesdokument på et nationalt postkontor, der

drives af en anden befordringspligtig virksomhed, som ikke

er en udpeget virksomhed, udgør en særret? 2. Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 7, stk. 1,

første punktum, i direktiv 97/67/EF sammenholdt med arti-

kel 4, stk. 3, TEU fortolkes således, at fordele for en udpeget

virksomhed som følge af, at denne i strid med artikel 7, stk.

1, første punktum, i direktiv 97/67/EF er blevet tildelt en

særret, skal udvides til at omfatte de øvrige postbefordrende

virksomheder med den følge, at indleveringen af et procesdo-

kument på et postkontor, der drives af en anden befordrings-

pligtig virksomhed, som ikke er en udpeget virksomhed, skal

sidestilles med indgivelse af det pågældende dokument til ret-

ten, på grundlag af principper, der svarer til principperne fra

Den Europæiske Unions Domstols dom af 21. juni 2007 i de

forenede sager C-231/06

–

C-233/06, Jonkman

(ECLI:EU:C:2007:373)? 3. Såfremt det andet spørgsmål be-

svares bekræftende: Skal artikel 7, stk. 1, første punktum, i di-

rektiv 97/67/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU

fortolkes således, at en procesdeltager, der repræsenterer en

medlemsstat, kan påberåbe sig, at en national bestemmelse

som k.p.c.’s artikel 165, § 2, er uforenelig med artikel 7, stk. 1,

første punktum, i direktiv 97/67/EF?

Solvay Chimica Italia m.fl.

Sagen vedrører: I) Skal bestemmelserne i direktiv

2009/72/EF, og i særdeleshed artikel 3, stk. 5 og 6, samt arti-

kel 28, fortolkes således, at et system oprettet og drevet af en

privat aktør, som et begrænset antal produktions- og for-

brugsenheder er tilkoblet, og der selv er tilkoblet det offent-

lige net, nødvendigvis udgør et elektricitetsnet og således et

»distributionssystem« som omhandlet i direktivet, uden mu-

lighed for fra denne klassificering at undtage private systemer

med sådanne karakteristika, der blev oprettet inden direkti-

vets ikrafttræden og oprindeligt var bestemt til egenproduk-

tion? II) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræf-

tende, består den eneste mulighed i henhold til direktivet for

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

27.11.18

Forenede

præjudici-

elle sager

C-262/17,

C-263/17

C-273/17

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Dom

28.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

at tage højde for de særlige forhold med hensyn til et privat

elektricitetsnet da i, at dette net henhører under kategorien af

lukkede distributionssystemer som omhandlet i direktivets ar-

tikel 28, eller kan den nationale lovgiver fastsætte en anden

kategori af distributionssystemer, som er omfattet af en for-

enklet regulering, der adskiller sig fra reguleringen af lukkede

distributionssystemer? III) Uanset besvarelsen af de foregå-

ende spørgsmål, skal direktivet da fortolkes således, at de i ar-

tikel 28 omhandlede lukkede distributionssystemer under alle

omstændigheder har pligt til at tillade tilkobling af tredjepar-

ter? IV) Uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål, kan

den nationale lovgiver på grundlag af klassificeringen af et

privat elektricitetsnet som et lukket distributionssystem som

omhandlet i artikel 28 i direktiv 2009/72/EF da med hensyn

til dette system fastsætte alene de undtagelser fra de alminde-

lige bestemmelser om distributionssystemer, som udtrykkeligt

er nævnt i direktivets artikel 28 og artikel 26, stk. 4, eller kan

eller skal medlemsstaten

–

i lyset af 29. og 30. betragtning til

direktivet

–

da fastsætte yderligere undtagelser fra anvendel-

sen af de almindelige bestemmelser om distributionssystemer

med henblik på varetagelse af de i ovenstående betragtninger

angivne formål? V) Såfremt Domstolen måtte finde, at en

medlemsstat kan eller skal indføre bestemmelser, som tager

højde for de særlige forhold med hensyn til lukkede distribu-

tionssystemer, er bestemmelserne i direktiv 2009/72/EF

–

og i særdeleshed29. og 30. betragtning hertil, artikel 15, stk. 7,

artikel 37, stk. 6, litra b), og artikel 26, stk. 4

–

da til hinder

for nationale bestemmelser, såsom de i den foreliggende sag

relevante, hvorefter lukkede distributionssystemer omfattes

af bestemmelser om lastfordeling og adskillelse, som er iden-

tiske med reguleringen af offentlige net, og som med hensyn

til generelle omkostninger forbundet med el-systemet fastsæt-

ter, at betaling af de respektive afgifter delvis skal stå i rime-

ligt forhold til elektricitetsforbruget inden for det lukkede sy-

stem?

C-328/17

Amt Azienda Trasporti e Mobilità e.a.

Sagen vedrører: »Er artikel 1, stk. 1, 2 og 3, og artikel 2, stk.

1, litra b), i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og

administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af kla-

geprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige ind-

købs- samt bygge og anlægskontrakter til hinder for en natio-

nal lovgivning, der foreskriver, at det alene er de økonomiske

aktører, der har ansøgt om at deltage i en udbudsprocedure,

som kan anfægte betingelserne i denne udbudsprocedure, og-

såi tilfælde af, at det gøres gældende, at udbudsbetingelserne

principielt gjorde det meget usandsynligt, at den økonomiske

operatør ville blive tildelt kontrakten?«

National Iranian Tanker Company mod Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande:—Rettens dom af 14. september 2016 i National

Iranian Tanker Company mod Rådet for Den Europæiske

Union (sagT-207/15) ophæves.

—

Der træffes afgørelse i sa-

gen, herunder navnlig:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236

af 12. februar 2015 (1) og Rådets gennemførelsesforordning

(BU) 2015/230 af 12. febuar 2015 (2) annulleres, for så vidt

som de vedrører appellanten.—Subsidiært fastslås det, at (a)

Artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

28.11.18

C-600/16

Udenrigsministeriet

Dom

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

af 26. juli 2010 (3) (som ændret) og (b) artikel 23, stk. 2, lifra

d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012

(4) (som ændret) er uanvendelige på grund af ulovlighed, i det

omfang de Ender anvendelse over for appellanten.

—

Indstævnte dipligtes at betale sagens omkostninger i nær-

værendesag og omkostningerne afholdt i første instans.

C-235/17

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtel-

ser i henhold til artikel 49 og artikel 63 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet

det har vedtaget retsforskrifter, der begrænser brugsretten

over dyrkningsarealer.

—Ungarn

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmi-

lieu Vlaanderen

Sagen vedrører: l. Skal artikel 2, stk. 1-3, 6 og 7, artikel 3, stk.

8, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i Espookonventionen om vur-

dering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

og punkt 2 i appendiks I hertil fortolkes i overensstemmelse

med præciseringerne i Background note on the application of

the Convention to nuclear energy-related activities og Good

practice recommendations on the application of the Conven-

tion to nuclear energy-related activities? 2. Kan Espookon-

ventionens artikel 1, nr. ix), hvori begrebet »kompetent myn-

dighed« defineres, fortolkes således, at lovgivningsmæssige

retsakter såsom loi du 28 juin 2015 modifiant la loi du 31 jan-

vier 2003 sur la sortie progressive de l’énergie nucléaire à des

fins de production industrielle d’électricité afin de garantir la

sécurité d’approvisionnement sur le plan énergétique (lov af

28.6.2015 om ændring af lov af 31.1.2003 om udfasning af

kerneenergi til industriel elproduktion med henblik på at ga-

rantere forsyningssikkerheden på energiområdet[, herefter

»loven af 28. juni 2015«]) udelukkes fra denne konventions

anvendelsesområde, navnlig henset til de forskellige undersø-

gelser og høringer, der blev iværksat i forbindelse med vedta-

gelsen af denne lov?3. a) Skal Espookonventionens artikel 2-

6 fortolkes således, at de finder anvendelse forud for vedta-

gelsen af en lovgivningsmæssig retsakt såsom [loven af 28.

juni 2015], som i artikel 2 udskyder tidspunktet for nedluk-

ning og indstilling af den industrielle elproduktion på kerne-

kraftværkerne Doel 1 og Doel 2? b) Skal spørgsmålet i litra a)

besvares forskelligt alt efter, om det vedrører Doel 1- eller

Doel 2-værket, da det for det førstnævnte værk er nødvendigt

at vedtage forvaltningsakter for at gennemføre den nævnte

lov af 28. juni 2015? c) Kan den nationale elforsyningssikker-

hed udgøre et tvingende alment hensyn, der gør det muligt at

fravige eller suspendere Espookonventionens artikel 2-6? 4.

Skal artikel 2, stk. 2, i Århuskonventionen om adgang til op-

lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt ad-

gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet fortolkes

således, at lovgivningsmæssige retsakter såsom [loven af 28.

juni 2015] udelukkes fra denne konventions anvendelsesom-

råde henset til de forskellige undersøgelser og høringer, der

blev iværksat i forbindelse med vedtagelsen af denne lov? 5.

a) Skal Århuskonventionens artikel 2 og 6 samt bilag I hertil,

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

29.11.18

C-411/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

navnlig henset til »Maastricht Recommendations on Promo-

ting Effective Public Participation in Decision-making in En-

vironmental Matters«, der vedrører en trinvis beslutningspro-

ces, fortolkes således, at de finder anvendelse forud for ved-

tagelsen af en lovgivningsmæssig retsakt såsom [loven af 28.

juni 2015], som i artikel 2 udskyder tidspunktet for nedluk-

ning og indstilling af den industrielle elproduktion på kerne-

kraftværkerne Doel 1 og Doel 2? b) Skal spørgsmålet i litra a)

besvares forskelligt alt efter, om det vedrører Doel 1- eller

Doel 2-værket, da det for det førstnævnte værk er nødvendigt

at vedtage forvaltningsakter for at gennemføre den nævnte

lov af 28. juni 2015? c) Kan den nationale elforsyningssikker-

hed udgøre et tvingende alment hensyn, der gør det muligt at

fravige eller suspendere Århuskonventionens artikel 2 og 6?

6. a) Skal artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

og punkt 13, litra a), i bilag II hertil, eventuelt sammenholdt

med Espoo- og Århuskonventionerne, fortolkes således, at

de finder anvendelse på udskydelsen af tidspunktet for ned-

lukning og indstilling af den industrielle elproduktion på et

kernekraftværk, hvilket

–

som det er tilfældet her

–

indebærer

store investeringer og opgradering af sikkerheden for kerne-

kraftværkerne Doel 1 og Doel 2? b) Såfremt spørgsmålet i

litra a) besvares bekræftende, skal artikel 2-8 og artikel 11 i di-

rektiv 2011/92/EU samt bilag I, II og III hertil da fortolkes

således, at de finder anvendelse forud for vedtagelsen af en

lovgivningsmæssig retsaktsåsom [loven af 28. juni 2015], som

i artikel 2 udskyder tidspunktet for nedlukning og indstilling

af den industrielle elproduktion på kernekraftværkerne Doel

1 og Doel 2?[...]9. Hvis den nationale ret på grundlag af sva-

rene på ovenstående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov tilsidesætter en af forpligtelserne i de

nævnte konventioner eller direktiver, og den nationale elfor-

syningssikkerhed ikke kan udgøre et tvingende alment hen-

syn, der gør det muligt at fravige disse forpligtelser, kan den

da opretholde virkningerne af loven af 28. juni 2015 for at

undgå retlig usikkerhed og gøre det muligt at opfylde de for-

pligtelser til vurdering af miljøvirkninger og offentlig delta-

gelse, der følger af de nævnte konventioner eller direktiver?

C-582/17

og C-

583/17

H. m.fl

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse

af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L

180) fortolkes således, at kun den medlemsstat, hvor ansøg-

ningen om international beskyttelse blev indgivet første gang,

skal afgøre, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig, med den

konsekvens, at en udlænding kun i denne medlemsstat i hen-

hold til Dublinforordningens artikel 27 kan gøre gældende

for domstolene, at der er sket en ukorrekt anvendelse af et af

de ansvarlighedskriterier, der er omhandlet i Dublinforord-

ningens kapitel III, herunder artikel 9? 2. I hvilket omfang

har det ved besvarelsen af det første spørgsmål betydning, at

der i den stat, hvor udlændingen første gang har indgivet an-

søgningen om international beskyttelse, allerede er truffet en

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

afgørelse vedrørende denne ansøgning, eller at udlændingen

har trukket ansøgningen tilbage for tidligt?

C-617/17

Powszechny Zakład Ubezpieczeń na Życie

1) Kan artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at anvendelsen

af ne bis in idem-princippet ikke kun forudsætter, at lovover-

træderen og de faktiske omstændigheder er identiske, men

også at det beskyttede retsgode er identisk? 2) Skal artikel 3 i

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om

gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81

og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1), sammenholdt med artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, fortolkes således, at EU-retlige og nationale konkurren-

ceregler, som af en medlemsstats konkurrencemyndighed an-

vendes parallelt, beskytter det samme retsgode?

1) Har Domstolen henset til artikel 3, stk. 2, litra c), i direktiv

2003/86/EF og Nolan-dommen (ECLI:EU:C:2012:638),

kompetence til at besvare præjudicielle spørgsmål fra en ne-

derlandsk ret om fortolkningen af direktiv 2003/86/EF i en

retssag vedrørende opholdstilladelse til et familiemedlem til

en person, der har fået subsidiær beskyttelse, såfremt dette di-

rektiv i nederlandsk ret er blevet erklæret direkte og ubetinget

anvendeligt på personer, der har fået subsidiær beskyttelse?

(jf. forelæggelsesafgørelsen af 21.6.2017 fra afdelingen for

forvaltningsretlige sager ved Raad van State,

ECLI:NL:RVS:2017:1609, registreret ved Domstolen under

sagsnummer C-380/17). 2) Skal artikel 11, stk. 2, i direktiv

2003/86/EF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for at afslå en ansøgning fra en flygtning om familiesammen-

føring udelukkende af den grund, at flygtningen ikke har ved-

lagt sin ansøgning nogen officiel dokumentation for den fa-

miliemæssige tilknytning, eller skal artikel 11, stk. 2, i direktiv

2003/86/EF fortolkes således, at denne bestemmelse alene

er til hinder for at afslå en ansøgning fra en flygtning om fa-

miliesammenføring udelukkende af den grund, at flygtningen

ikke har vedlagt sin ansøgning nogen officiel dokumentation

for den familiemæssige tilknytning, såfremt flygtningen har

givet en plausibel forklaring på den omstændighed, at han

ikke har fremlagt denne dokumentation, og på hans udtalelse

om, at han endnu ikke kan fremlægge denne dokumentation?

Spanien mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2016/1059 af 21. juni om udelukkelse fra EU-finansiering af

visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den

vedrører Kongeriget Spanien med hensyn til en række real-

støtteforanstaltninger, hvorved 262 887 429,57 EUR udeluk-

kes.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

ARFEA mod Kommissionen

Påstande:

—

Annullation af Europa-Kommissionens afgø-

relse af 10. juni 2016 om statsstøtte SA.38132 (2015/c) (ex

2014/NN)

—

yderligere kompensation for forpligtelser til

Udenrigsministeriet

29.11.18

C-635/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

29.11.18

T-459/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

29.11.18

T-720/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 108: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/11-18

offentlig tjeneste til ARFEA og om fornødent af enhver sam-

menhængende og/eller forudgående akt i relation til den an-

fægtede afgørelse.— Europa-Kommissionen tilpligtes at be-

tale sagens omkostninger.