EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

16. november 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-347/17

Titel og kort sagsresumé

A e.a

1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af

29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animal-

ske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes således,

at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og rengøring ikke

må indeholde nogen form for synlig kontaminering? 2)

Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004

af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for ani-

malske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) kontaminerin-

ger med fækalier, galde og kroindhold? 3) Såfremt det før-

ste spørgsmål besvares bekræftende: Skal bilag III, afsnit

II. kapitel IV, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hy-

giejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af

30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal

ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af

synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske

under køling eller partering eller ved pakningen?

4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I, af-

snit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige

kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af

30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe

fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt

under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, og der således må

restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Proces-

skridt

Dato

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmel-

ser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) i så

fald fortolkes? På hvilken måde nås i så fald denne forord-

nings mål, nemlig at sikre en høj standard for beskyttelsen

af folkesundheden?

C-680/17

Vethanayagam e.a.

Sagen vedrører:

I. Er visumkodeksens artikel 32, stk. 3, til hinder for, at en

referenceperson som den pågældende med hensyn til sag-

søgernes visumansøgning i eget navn har en klage- og søgs-

målsmulighed over for afslaget på visum?

II. Skal repræsentationen, således som den er reguleret i vi-

sumkodeksens artikel 8, stk. 4, forstås således, at ansvaret

(også) forbliver hos den repræsenterede stat, eller overdra-

ges ansvaret fuldstændigt til den repræsenterende stat såle-

des, at den repræsenterede stat ikke længere selv har kom-

petence?

III. Såfremt begge de repræsentationsformer, der omhand-

les under II, er mulige efter visumkodeksens artikel 8, stk.

4, litra d), medlemsstat skal da anses for at have truffet den

endelige afgørelse som omhandlet i visumkodeksens arti-

kel 32, stk. 3?

IV. Er en fortolkning af visumkodeksens artikel 8, stk. 4,

og artikel 32, stk. [3], hvorefter visumansøgere kun kan an-

fægte et afslag på deres ansøgninger ved en forvaltnings-

myndighed eller ved en ret i den repræsenterende stat og

ikke i den stat, som der er søgt om visum til, i overens-

stemmelse med adgangen til effektive retsmidler i chartrets

artikel 47’s forstand? Har det betydning for besvarelsen af

dette spørgsmål, at den foreskrevne procedure sikrer, at an-

søgeren har ret til at blive hørt, at han har ret til en sagsbe-

handling på et af medlemsstaternes sprog, at størrelsen af

forvaltningsafgifter og retsgebyrer for klage- og søgsmåls-

procedurer ikke er uforholdsmæssige for ansøgeren, og at

der er mulighed for betalt retshjælp? Har det, henset til sta-

tens skønsmargen i visumsager, betydning for besvarelsen

af dette spørgsmål, om en schweizisk ret har en sådan vi-

den om den nederlandske situation, at den kan sikre adgan-

gen til effektive retsmidler?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Mundtlig

forhandling

06.12.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-626/15

C-659/16

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—Rådets

afgørelse af 11. september 2015, således

som den er indeholdt i formanden for De Faste Repræsen-

tanters Komités konklusion af 11. september 2015, hvormed

Interessent

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

20.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

der gives tilladelse til fremlæggelse af et oplæg på vegne af

Unionen og dens medlemsstater om et fremtidigt forslag til

Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressour-

cer i Antarktis om etablering af et beskyttet havområde i

Weddellhavet, optaget i kortfattet referat af 23. september

2015 af det 2554. møde i De Faste Repræsentanters Komité

(dokument 11837/15, punkt 65, s. 19 og 20, og dokument

11644/1/15/REV) annulleres delvist, for så vidt som Rådet

har fastsat, at oplægget skal fremlægges på vegne af Unionen

og dens medlemsstater i stedet for på vegne af Unionen

alene.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-147/17

Sindicatul Familia Constanța e.a.

Sagen vedrører: Fortolkning af en række bestemmelser i di-

rektiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med til-

rettelæggelse af arbejdstiden. Den forelæggende ret ønsker

oplyst hvorvidt direktivet finder anvendelse på plejeforældres

aktivitet. Såfremt direktivet finder anvendelse ønsker den fo-

relæggende ret oplyst hvorvidt artikel 5 om forpligtelsen til at

gennemføre foranstaltninger til at sikre den ugentlige hviletid

kan fraviges samt hvordan arbejdstid skal kvalificeres i for-

hold til plejeforældres aktivitet. Yderligere anmodes EU-

Domstolen om en fortolkning af art. 7 om retten til årlig ferie

herunder af begrebet ”finansiel godtgørelse” i direktivets art.

7, stk i forhold til om begrebet omfatter enhver form for

kompensation, herunder en erstatning for skade som følge af

den manglende mulighed for at afholde ferie, eller om det

udelukkende refererer til den godtgørelse, som en arbejdsta-

ger modtager i form af løntilgodehavender i ferieperioden el-

ler efter arbejdsforholdets ophør, såfremt ferien ikke er af-

holdt. Endelig ønsker den forelæggende ret oplyst om art. 7,

stk. 1 er til hinder for bestemmelser såsom artikel 122, stk. 3,

litra d), i lov nr. 272/2004 i en situation, hvor denne lov giver

arbejdsgiveren mulighed for efter eget skøn at give tilladelse

til, at plejeforælderen midlertidigt forladerbarnet i løbet af de

ferier, som tildeles plejeforælderen.

Novartis Farma

Er bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF, med senere æn-

dringer, og nærmere bestemt artikel 5 og 6, også henset til an-

den betragtning til direktivet, til hinder for anvendelsen af en

national lov (den flere gange anførte artikel 1, stk. 4a, i lovde-

kret [nr. 536/96]), som

–

gennem optagelse af et lægemiddel

på listen over lægemidler med tilskud fra den nationale sund-

hedstjeneste

–

med henblik på at opfylde formålet om kon-

trol med udgifterne tilskynder til dets anvendelse uden for

det terapeutiske indikationsområde, hvortil lægemidlet gene-

relt er godkendt, uafhængigt af enhver hensyntagen til den

enkelte patients terapeutiske behov, selv om der på markedet

findes og er adgang til godkendte lægemidler til den terapeuti-

ske indikation? Finder artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83/EF

(magistrelle lægemidler) anvendelse i situationer, hvor tilbe-

redningen af lægemidlet, selv om den sker på et apotek efter

lægerecept til en enkelt patient, finder sted i serie og på en og

gentagen måde, uden at der tages højde for den enkelte pati-

ents specifikke behov, med udlevering af produktet til hospi-

talet og ikke til patienten (henset til, at lægemidlet er klassifi-

Børne- og Socialmini-

steriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

20.11.18

C-29/17

Lægemiddelstyrelsen

Dom

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

ceret udelukkende til brug på hospitaler), således at lægemid-

let også anvendes inden for en anden facilitet end den, hvor

det er blevet pakket?

Er bestemmelserne i forordning (EF) nr. 726/2004, med se-

nere ændringer, og navnlig artikel 3, 25 og 26 samt dens bilag,

som tildeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ene-

kompetencen til at vurdere kvalitet, sikkerhed virkning vedrø-

rende lægemidler, for hvilke den terapeutiske indikation er

behandling af kræftsygdomme, dels som et led i proceduren

til udstedelsen af markedsføringstilladelsen (obligatorisk cen-

traliseret procedure), dels med henblik på kontrol med og ko-

ordinering af opgaver om lægemiddelovervågning efter mar-

kedsføring af lægemidlet, til hinder for anvendelsen af en na-

tional lov, som giver den nationale tilsynsmyndighed (AIFA)

kompetence til at træffe beslutninger med hensyn til lægemid-

lers sikkerhed i forbindelse med »off-labelbrugen « heraf, hvis

godkendelse henhører under Europa-Kommissionens ene-

kompetence på baggrund af tekniske og videnskabelige vur-

deringer foretaget af EMA?

Er bestemmelserne i direktiv 89/105/EØF, med senere æn-

dringer, og navnlig artikel 1, stk. 3, til hinder for anvendelsen

af en national lov, ifølge hvilken en medlemsstat som et led i

medlemsstatens egne beslutninger på området for refusion af

sundhedsudgifter afholdt af de sikrede kan fastsætte tilskud

til et lægemiddel, der anvendes uden for de terapeutiske indi-

kationsområder, som erangivet i den markedsføringstilladelse,

som Europa-Kommissionen eller et europæisk specialagentur

har udstedt på baggrund af en centraliseret vurdering, uden at

de i artikel 3 og 5 i direktiv 2001/83/EF fastsatte krav er op-

fyldt?

C-245/17

Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara González

–

Kan afslutningen af skoleårets undervisningsperiode anses

for et objektivt forhold, der begrunder, at de nævnte lærervi-

karer behandles anderledes end fastansatte lærere?

–

Er det i

strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling af

disse lærervikarer, at de, når de afskediges ved afslutningen af

undervisningsperioden, ikke kan afholde deres ferie i effek-

tive fridage, idet disse erstattes med betaling af de tilhørende

bidrag?

–

Er det foreneligt med princippet om forbud mod

forskelsbehandling af disse ansatte, at begrebet arbejdstagere

med tidsbegrænset ansættelse omfattes af en abstrakt bestem-

melse som tillægsbestemmelse 18 til Ley Regional Ley

5/2012, de 12 de julio, de Presupuestos Generales de la Junta

de Comunidades de Castilla-La Mancha para 2012 [lov nr. 5

af 12.7.2012 om det generelle budget for regionen Castilla-La

Mancha], som af budgetbesparelseshensyn og med henblik på

opfyldelse af underskudsmålene bl.a. ophævede anvendelsen

af rammeaftalen af 10. marts 1994, der var blevet indgået

mellem det spanske undervisnings- og videnskabsministerium

og fagforeningen ANPE, offentliggjort ved Generaldirektora-

tet for Personale og Tjenesters beslutning af 15. marts 1994,

(BOMEC af 28.3.1994), vedrørende betaling for ferie i juli og

august for ansættelser på mere end fem og en halv måned

samt for vikarer, og som foreskriver, at de ikke-universitets-

ansatte lærervikarer betales for ferier svarende til 22 hver-

dage, hvis personen var vikaransat for hele skoleåret, eller for

de dage, der forholdsmæssigt svarer hertil?

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

C-452/17

ZAKO

Sagen vedrører: 1°) Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv

86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af med-

lemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter for-

tolkes således, at den kræver, at en handelsagent skal hverve

og besøge kunder eller leverandører uden for agenturgiverens

virksomhed? 2°) Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF

fortolkes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må

udføre andre opgaver end dem, der er knyttet til formidling

af salg eller køb af varer for agenturgiveren og formidling og

afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens navn og

for dennes regning? 3°) Såfremt spørgsmål 2 besvares benæg-

tende, skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortol-

kes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må udføre

andre opgaver

–

om end blot sekundært

–

end dem, der er

knyttet til formidling af salg eller køb af varer for agenturgi-

veren og formidling og afslutning af sådanne forretninger i

agenturgiverens navn og for dennes regning?

Associação Peço a Palavra e.a

Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig arti-

kel 49 TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår

deri, at et krav om opretholdelse af hovedsædet for og den

faktiske ledelse af et statsejet selskab, der driver luftfartsvirk-

somhed i den medlemsstat, hvor det blev oprettet, i forbin-

delse med proceduren for den indirekte privatisering af dette

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren? 2) Er det i strid

med EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de

principper, der indgår deri, samt princippet om forbud mod

forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet og nødven-

dighedsprincippet, at et krav om, at den erhvervende enhed

skal opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse

med proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse afkøbstilbud-

dene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren? 3) Er det i strid med

EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de prin-

cipper, der indgår deri, at et krav om, at den erhvervende en-

hed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale cen-

trum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren for

den indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital

opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure,

som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de poten-

tielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 4) Under hensyn til det nævnte selskabs

virksomhed, og når det tages i betragtning, at overdragelsen

af dets egenkapital er genstand for en privatiseringsproce-

dure, skal det da antages, at en sådan virksomhed udgør en

tjenesteydelse i det indre marked, der er omfattet af direktiv

2006/123/EF, og at undtagelsen i dette direktivs artikel 2, nr.

2), litra d), om tjenesteydelser på transportområdet, forelig-

ger? Er den nævnte procedure i givet fald ligeledes omfattet

af det nævnte direktiv? 5) Såfremt det fjerde spørgsmål be-

svares bekræftende, er det da i strid med det nævnte direktivs

artikel 16 og 17, at et krav om, at den erhvervende enhed skal

Justitsministeriet

Dom

21.11.18

C-563/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte sel-

skabs egenkapital, opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren? 6) Såfremt det

fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da i strid med

det nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den er-

hvervende enhed skal opretholde og udvikle det nuværende

nationale centrum for operationer (hub), i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte sel-

skabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren?

C-713/17

Ayubi

1) Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU, hvorefter en med-

lemsstat er forpligtet til at yde personer med international be-

skyttelse (i den medlemsstat, der har tildelt denne beskyttelse)

den nødvendige sociale bistand, som statsborgere i en med-

lemsstat modtager, fortolkes således, at den opfylder de krite-

rier om direkte anvendelighed, som Domstolen har udviklet i

sin praksis? 2) Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU fortolkes

således, at den er til hinder for en national bestemmelse, som

kun yder asylberettigede med permanent opholdstilladelse so-

cial bistand i form af behovsorienteret mindstesikring i fuldt

omfang og dermed i samme omfang som medlemsstatens

statsborgere, men nedsætter den sociale bistand fra den be-

hovsorienterede mindstesikring for de asylberettigede, der

kun har fået tildelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, og der-

med med hensyn til den sociale bistands størrelse sidestiller

disse med personer med subsidiær beskyttelse?

Swedish Match

Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv 2014/40/EU ugyl-

dige på grund af: I. tilsidesættelse af det almindelige EU-ret-

lige princip om forbud mod forskelsbehandling II tilsidesæt-

telse af det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip

III. tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU og det EU-retlige

subsidiaritetsprincip IV. tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (her-

efter »TEUF«) V. tilsidesættelse af artikel 34 og 35 TEUF og

VI. tilsidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder?

MEO

–

Serviços de Comunicações e Multimédia

1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 64, stk. 1, artikel 66,

litra a), og artikel 73 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-

des, at en telekommunikationsoperatør (tv, internet, mobilnet

og fastnet) er merværdiafgiftspligtig for opkrævninger af et på

forhånd bestemt beløb fra sine kunder, når en kontrakt med

forpligtelse til et abonnement af en bestemt varighed (bin-

dingsperiode) ophæves af en årsag, der kan tilregnes kunden,

inden denne periode er udløbet, idet dette beløb svarer til

værdien af den månedlige grundydelse, som kunden skulle

betale i henhold til kontrakten multipliceret med det antal

månedlige ydelser, der mangler, indtil bindingsperioden udlø-

ber, i et tilfælde hvor det pågældende beløb faktureres, og

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

21.11.18

C-151/17

Sikkerhedsstyrelsen

Sundheds- og Ældre-

ministeriet

Dom

22.11.18

C-295/17

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

operatørens levering af tjenesterne er ophørt, når det fakture-

rede beløb opkræves, og uafhængigt af om beløbet betales,

såfremt: a. Det kontraktmæssige formål med det fakturerede

beløb er at afskrække kunden fra ikke at opfylde den bin-

dingsperiode, som han har forpligtet sig til, og at betale er-

statning for det tab, som operatøren lider som følge af mislig-

holdelsen af bindingsperioden

–

nærmere bestemt for en fra-

tagelse af den fortjeneste, som han ville have opnået, hvis

kontrakten havde været gældende indtil afslutningen af den

nævnte periode

–

som følge af aftalen om indgåelse af lavere

priser, levering af gratis eller billigere udstyr eller andre tilbud

samt som følge af udgifter til reklame og tiltrækning af kun-

der. b. De kontrakter med bindingsperiode, som blev indgået,

gav et højere vederlag til formidlerne end ved de kontrakter

uden binding, som disse formidlede, eftersom størrelsen af

vederlaget til formidlerne i begge tilfælde (dvs. i kontrakter

med og uden binding) blev beregnet på grundlag af størrelsen

af den månedlige ydelse, der var fastsat i de formidlede kon-

trakter. c. Det fakturerede beløb i henhold til national ret kan

kvalificeres som en bod. 2) Såfremt en eller flere dele af det

første spørgsmål ikke foreligger, kan svaret

herpå da ændres?

C-575/17

Sofina m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 og 58 i traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 63 og 65 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes

således, at den likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at ud-

bytte, der udloddes til underskudsgivende ikke-hjemmehø-

rende selskaber, kildebeskattes, hvorimod underskudsgivende

hjemmehørende selskaber først beskattes af det udbytte, de

modtager, i forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet

fald igen bliver overskudsgivende, i sig selv udgør en forskel-

lig behandling, der må betegnes som en begrænsning af den

frie bevægelighed for kapital? 2) Kan den eventuelle begræns-

ning af den frie bevægelighed for kapital, der er nævnt i det

foregående spørgsmål, henset til kravene i artikel 56 og 58 i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu ar-

tikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, anses for at være begrundet i behovet for at sikre

en effektiv skatteopkrævning, da ikke-hjemmehørende selska-

ber ikke er underlagt de franske skattemyndigheders kontrol,

eller i behovet for at opretholde fordelingen af beskatnings-

kompetencen mellem medlemsstaterne? 3) Såfremt den om-

tvistede kildebeskatning i princippet kan tillades under hen-

syn til den frie bevægelighed for kapital:– er disse bestemmel-

ser da til hinder for, at der opkræves kildeskat af udbytte,

som udloddes af et hjemmehørende selskab til et under-

skudsgivende ikkehjemmehørende selskab fra en anden med-

lemsstat, når det sidstnævnte selskab indstiller sin virksomhed

uden at blive overskudsgivende igen, hvorimod et hjemme-

hørende selskab, der befinder sig i denne situation, faktisk

ikke beskattes af dette udbytte?– skal disse bestemmelser da

fortolkes således, at når der foreligger beskatningsregler,

hvorefter udbytte behandles forskelligt, alt efter om det ud-

loddes til hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, skal der

foretages en sammenligning af den faktiske skattebyrde, der

påhviler disse i forbindelse med dette udbytte, således at en

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

begrænsning af den frie bevægelighed for kapital, som skyl-

des, at disse regler alene udelukker ikke-hjemmehørende fra

at fradrage omkostninger, der er direkte forbundet med selve

modtagelsen af udbytte, kan anses for at være begrundet i de

forskellige satser for almindelig beskatning af udbytte, der ud-

loddes til hjemmehørende, i forbindelse med et efterfølgende

regnskabsår og for kildebeskatning af udbytte, der udloddes

til ikke-hjemmehørende, når denne forskel kompenserer for

det forskellige skattegrundlag for så vidt angår det betalte

skattebeløb?

C-679/17

Huijbrechts

1. Udgør en situation, hvor en arving arver et skovområde

beliggende i udlandet, som drives på bæredygtig måde, ikke er

fritaget for arveafgift i henhold til arveafgiftslovens artikel

55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flamske skattelovbog), mens en

arving, som arver et skovområde beliggende i indlandet, som

drives på bæredygtig måde, er fritaget for arveafgift i henhold

til arveafgiftslovens artikel 55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flam-

ske skattelovbog), en tilsidesættelse af retten til frie kapitalbe-

vægelser som omhandlet i artikel 63 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde?. 2. Udgør hensynet til det

flamske skovareal som omhandlet i arveafgiftslovens artikel

55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flamske skattelovbog) et tvin-

gende hensyn af almen interesse, som kan begrunde en ord-

ning, hvorefter fritagelse for arveafgift er begrænset til skov-

områder, der er beliggende i Flandern, og som drives på bæ-

redygtig måde?

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2016/2018 af 15. november 2016 (EUT 2016, L

312, s. 26) om udelukkelse fra EU-fmansiering af visse udgif-

ter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garanfifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbmgsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne @LFUL), annulleres, for så vidt der i denne afgø-

relse udelukkes udgifter på 660 202,73 EUR, som Portugal

har anmeldt i rubrikken teknisk bistand ved POSEI-program-

met for Azorerne for regnskabsårene 2012 og 2013.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2015/1119 af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansie-

ring af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden

for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som

den er rettet til Republikken Litauen og vedrører ordningen

for førtidspension fra produktion af landbrugsbasisprodukter

(budgetpost: 6711). Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Shindler m.fl. mod Rådet

Påstande:

—Annullation

af afgørelse (EU, Euratom) XT

21016/17 samt af bilaget til denne afgørelse, XT 21016/17,

ADD 1 REV 2, truffet af Rådet for Den Europæiske Union

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

T-31/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.11.18

T-508/15

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.11.18

T-458/17

Udenrigsministeriet

Dom

26.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

den 22. maj 2017, om bemyndigelse til at indlede forhandlin-

ger med Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordir-

land med henblik på indgåelse af en aftale om betingelserne

for dennes udtrædelse af EU.

—

heraf følger:

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sa-

gens omkostninger, herunder advokatomkostninger på 5 000

EUR

—

der tages ethvert forbehold og navnlig for, at SCP

CORNILLE POUYÄNNE, advokater ved Barreau de Bor-

deaux, fremsætter alle de bemærkninger, der kan være nyttige,

på retsmødet fastsat af Den Europæiske Unions Ret.

C-545/17

Pawlak

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7, stk. 1, første punktum, sam-

menholdt med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT 1998, L 15, s. 14

med senere ændringer, polsk særudgave, kapitel 6, bind 3, s.

71) fortolkes således, at en ordning i den nationale procesret

som den i artikel 165, stk. 2, i lov af 17. november 1964

–

retsplejeloven (konsolideret affattelse: DZ. U. af 2016, pos.

1822 med senere ændringer, herefter »k.p.c.«), hvorefter kun

indlevering af et procesdokument på et nationalt postkontor,

der drives af en udpeget virksomhed, dvs. en befordringsplig-

tig virksomhed, skal sidestilles med indgivelse af det pågæl-

dende dokument til retten, mens dette ikke gælder for indle-

vering af et procesdokument på et nationalt postkontor, der

drives af en anden befordringspligtig virksomhed, som ikke

er en udpeget virksomhed, udgør en særret? 2. Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 7, stk. 1,

første punktum, i direktiv 97/67/EF sammenholdt med arti-

kel 4, stk. 3, TEU fortolkes således, at fordele for en udpeget

virksomhed som følge af, at denne i strid med artikel 7, stk.

1, første punktum, i direktiv 97/67/EF er blevet tildelt en

særret, skal udvides til at omfatte de øvrige postbefordrende

virksomheder med den følge, at indleveringen af et procesdo-

kument på et postkontor, der drives af en anden befordrings-

pligtig virksomhed, som ikke er en udpeget virksomhed, skal

sidestilles med indgivelse af det pågældende dokument til ret-

ten, på grundlag af principper, der svarer til principperne fra

Den Europæiske Unions Domstols dom af 21. juni 2007 i de

forenede sager C-231/06

–

C-233/06, Jonkman

(ECLI:EU:C:2007:373)? 3. Såfremt det andet spørgsmål be-

svares bekræftende: Skal artikel 7, stk. 1, første punktum, i di-

rektiv 97/67/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU

fortolkes således, at en procesdeltager, der repræsenterer en

medlemsstat, kan påberåbe sig, at en national bestemmelse

som k.p.c.’s artikel 165, § 2, er uforenelig med artikel 7, stk. 1,

første punktum, i direktiv 97/67/EF?

Solvay Chimica Italia m.fl.

Sagen vedrører: I) Skal bestemmelserne i direktiv

2009/72/EF, og i særdeleshed artikel 3, stk. 5 og 6, samt arti-

kel 28, fortolkes således, at et system oprettet og drevet af en

privat aktør, som et begrænset antal produktions- og for-

brugsenheder er tilkoblet, og der selv er tilkoblet det offent-

lige net, nødvendigvis udgør et elektricitetsnet og således et

»distributionssystem« som omhandlet i direktivet, uden mu-

lighed for fra denne klassificering at undtage private systemer

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

27.11.18

Forenede

præjudici-

elle sager

C-262/17,

C-263/17

C-273/17

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

Dom

28.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

med sådanne karakteristika, der blev oprettet inden direkti-

vets ikrafttræden og oprindeligt var bestemt til egenproduk-

tion? II) Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræf-

tende, består den eneste mulighed i henhold til direktivet for

at tage højde for de særlige forhold med hensyn til et privat

elektricitetsnet da i, at dette net henhører under kategorien af

lukkede distributionssystemer som omhandlet i direktivets ar-

tikel 28, eller kan den nationale lovgiver fastsætte en anden

kategori af distributionssystemer, som er omfattet af en for-

enklet regulering, der adskiller sig fra reguleringen af lukkede

distributionssystemer? III) Uanset besvarelsen af de foregå-

ende spørgsmål, skal direktivet da fortolkes således, at de i ar-

tikel 28 omhandlede lukkede distributionssystemer under alle

omstændigheder har pligt til at tillade tilkobling af tredjepar-

ter? IV) Uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål, kan

den nationale lovgiver på grundlag af klassificeringen af et

privat elektricitetsnet som et lukket distributionssystem som

omhandlet i artikel 28 i direktiv 2009/72/EF da med hensyn

til dette system fastsætte alene de undtagelser fra de alminde-

lige bestemmelser om distributionssystemer, som udtrykkeligt

er nævnt i direktivets artikel 28 og artikel 26, stk. 4, eller kan

eller skal medlemsstaten

–

i lyset af 29. og 30. betragtning til

direktivet

–

da fastsætte yderligere undtagelser fra anvendel-

sen af de almindelige bestemmelser om distributionssystemer

med henblik på varetagelse af de i ovenstående betragtninger

angivne formål? V) Såfremt Domstolen måtte finde, at en

medlemsstat kan eller skal indføre bestemmelser, som tager

højde for de særlige forhold med hensyn til lukkede distribu-

tionssystemer, er bestemmelserne i direktiv 2009/72/EF

–

og i særdeleshed29. og 30. betragtning hertil, artikel 15, stk. 7,

artikel 37, stk. 6, litra b), og artikel 26, stk. 4

–

da til hinder

for nationale bestemmelser, såsom de i den foreliggende sag

relevante, hvorefter lukkede distributionssystemer omfattes

af bestemmelser om lastfordeling og adskillelse, som er iden-

tiske med reguleringen af offentlige net, og som med hensyn

til generelle omkostninger forbundet med el-systemet fastsæt-

ter, at betaling af de respektive afgifter delvis skal stå i rime-

ligt forhold til elektricitetsforbruget inden for det lukkede sy-

stem?

C-328/17

Amt Azienda Trasporti e Mobilità e.a.

Sagen vedrører: »Er artikel 1, stk. 1, 2 og 3, og artikel 2, stk.

1, litra b), i direktiv 89/665/EØF om samordning af love og

administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af kla-

geprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige ind-

købs- samt bygge og anlægskontrakter til hinder for en natio-

nal lovgivning, der foreskriver, at det alene er de økonomiske

aktører, der har ansøgt om at deltage i en udbudsprocedure,

som kan anfægte betingelserne i denne udbudsprocedure, og-

såi tilfælde af, at det gøres gældende, at udbudsbetingelserne

principielt gjorde det meget usandsynligt, at den økonomiske

operatør ville blive tildelt kontrakten?«

National Iranian Tanker Company mod Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande:—Rettens dom af 14. september 2016 i National

Iranian Tanker Company mod Rådet for Den Europæiske

Union (sagT-207/15) ophæves.

—

Der træffes afgørelse i sa-

gen, herunder navnlig:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/236

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

28.11.18

C-600/16

Udenrigsministeriet

Dom

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

af 12. februar 2015 (1) og Rådets gennemførelsesforordning

(BU) 2015/230 af 12. febuar 2015 (2) annulleres, for så vidt

som de vedrører appellanten.—Subsidiært fastslås det, at (a)

Artikel 20, stk. 1, litra c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP

af 26. juli 2010 (3) (som ændret) og (b) artikel 23, stk. 2, lifra

d), i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012

(4) (som ændret) er uanvendelige på grund af ulovlighed, i det

omfang de Ender anvendelse over for appellanten.

—

Indstævnte dipligtes at betale sagens omkostninger i nær-

værendesag og omkostningerne afholdt i første instans.

C-235/17

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtel-

ser i henhold til artikel 49 og artikel 63 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 i Den Euro-

pæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet

det har vedtaget retsforskrifter, der begrænser brugsretten

over dyrkningsarealer.

—Ungarn

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Inter-Environnement Wallonie og Bond Beter Leefmi-

lieu Vlaanderen

Sagen vedrører: l. Skal artikel 2, stk. 1-3, 6 og 7, artikel 3, stk.

8, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i Espookonventionen om vur-

dering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne

og punkt 2 i appendiks I hertil fortolkes i overensstemmelse

med præciseringerne i Background note on the application of

the Convention to nuclear energy-related activities og Good

practice recommendations on the application of the Conven-

tion to nuclear energy-related activities? 2. Kan Espookon-

ventionens artikel 1, nr. ix), hvori begrebet »kompetent myn-

dighed« defineres, fortolkes således, at lovgivningsmæssige

retsakter såsom loi du 28 juin 2015 modifiant la loi du 31 jan-

vier 2003 sur la sortie progressive de l’énergie nucléaire à des

fins de production industrielle d’électricité

afin de garantir la

sécurité d’approvisionnement sur le plan énergétique (lov af

28.6.2015 om ændring af lov af 31.1.2003 om udfasning af

kerneenergi til industriel elproduktion med henblik på at ga-

rantere forsyningssikkerheden på energiområdet[, herefter

»loven af 28. juni 2015«]) udelukkes fra denne konventions

anvendelsesområde, navnlig henset til de forskellige undersø-

gelser og høringer, der blev iværksat i forbindelse med vedta-

gelsen af denne lov?3. a) Skal Espookonventionens artikel 2-

6 fortolkes således, at de finder anvendelse forud for vedta-

gelsen af en lovgivningsmæssig retsakt såsom [loven af 28.

juni 2015], som i artikel 2 udskyder tidspunktet for nedluk-

ning og indstilling af den industrielle elproduktion på kerne-

kraftværkerne Doel 1 og Doel 2? b) Skal spørgsmålet i litra a)

besvares forskelligt alt efter, om det vedrører Doel 1- eller

Doel 2-værket, da det for det førstnævnte værk er nødvendigt

at vedtage forvaltningsakter for at gennemføre den nævnte

lov af 28. juni 2015? c) Kan den nationale elforsyningssikker-

hed udgøre et tvingende alment hensyn, der gør det muligt at

fravige eller suspendere Espookonventionens artikel 2-6? 4.

Skal artikel 2, stk. 2, i Århuskonventionen om adgang til op-

lysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt ad-

gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet fortolkes

således, at lovgivningsmæssige retsakter såsom [loven af 28.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

29.11.18

C-411/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energi-, Forsynings-,

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

juni 2015] udelukkes fra denne konventions anvendelsesom-

råde henset til de forskellige undersøgelser og høringer, der

blev iværksat i forbindelse med vedtagelsen af denne lov? 5.

a) Skal Århuskonventionens artikel 2 og 6 samt bilag I hertil,

navnlig henset til »Maastricht Recommendations on Promo-

ting Effective Public Participation in Decision-making in En-

vironmental Matters«, der vedrører en trinvis beslutningspro-

ces, fortolkes således, at de finder anvendelse forud for ved-

tagelsen af en lovgivningsmæssig retsakt såsom [loven af 28.

juni 2015], som i artikel 2 udskyder tidspunktet for nedluk-

ning og indstilling af den industrielle elproduktion på kerne-

kraftværkerne Doel 1 og Doel 2? b) Skal spørgsmålet i litra a)

besvares forskelligt alt efter, om det vedrører Doel 1- eller

Doel 2-værket, da det for det førstnævnte værk er nødvendigt

at vedtage forvaltningsakter for at gennemføre den nævnte

lov af 28. juni 2015? c) Kan den nationale elforsyningssikker-

hed udgøre et tvingende alment hensyn, der gør det muligt at

fravige eller suspendere Århuskonventionens artikel 2 og 6?

6. a) Skal artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

og punkt 13, litra a), i bilag II hertil, eventuelt sammenholdt

med Espoo- og Århuskonventionerne, fortolkes således, at

de finder anvendelse på udskydelsen af tidspunktet for ned-

lukning og indstilling af den industrielle elproduktion på et

kernekraftværk, hvilket

–

som det er tilfældet her

–

indebærer

store investeringer og opgradering af sikkerheden for kerne-

kraftværkerne Doel 1 og Doel 2? b) Såfremt spørgsmålet i

litra a) besvares bekræftende, skal artikel 2-8 og artikel 11 i di-

rektiv 2011/92/EU samt bilag I, II og III hertil da fortolkes

således, at de finder anvendelse forud for vedtagelsen af en

lovgivningsmæssig retsaktsåsom [loven af 28. juni 2015], som

i artikel 2 udskyder tidspunktet for nedlukning og indstilling

af den industrielle elproduktion på kernekraftværkerne Doel

1 og Doel 2?[...]9. Hvis den nationale ret på grundlag af sva-

rene på ovenstående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov tilsidesætter en af forpligtelserne i de

nævnte konventioner eller direktiver, og den nationale elfor-

syningssikkerhed ikke kan udgøre et tvingende alment hen-

syn, der gør det muligt at fravige disse forpligtelser, kan den

da opretholde virkningerne af loven af 28. juni 2015 for at

undgå retlig usikkerhed og gøre det muligt at opfylde de for-

pligtelser til vurdering af miljøvirkninger og offentlig delta-

gelse, der følger af de nævnte konventioner eller direktiver?

C-582/17

og C-

583/17

H. m.fl

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse

af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L

180) fortolkes således, at kun den medlemsstat, hvor ansøg-

ningen om international beskyttelse blev indgivet første gang,

skal afgøre, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig, med den

konsekvens, at en udlænding kun i denne medlemsstat i hen-

hold til Dublinforordningens artikel 27 kan gøre gældende

for domstolene, at der er sket en ukorrekt anvendelse af et af

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

de ansvarlighedskriterier, der er omhandlet i Dublinforord-

ningens kapitel III, herunder artikel 9? 2. I hvilket omfang

har det ved besvarelsen af det første spørgsmål betydning, at

der i den stat, hvor udlændingen første gang har indgivet an-

søgningen om international beskyttelse, allerede er truffet en

afgørelse vedrørende denne ansøgning, eller at udlændingen

har trukket ansøgningen tilbage for tidligt?

C-617/17

Powszechny Zakład Ubezpieczeń na Życie

1) Kan artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at anvendelsen

af ne bis in idem-princippet ikke kun forudsætter, at lovover-

træderen og de faktiske omstændigheder er identiske, men

også at det beskyttede retsgode er identisk? 2) Skal artikel 3 i

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om

gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81

og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1), sammenholdt med artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, fortolkes således, at EU-retlige og nationale konkurren-

ceregler, som af en medlemsstats konkurrencemyndighed an-

vendes parallelt, beskytter det samme retsgode?

1) Har Domstolen henset til artikel 3, stk. 2, litra c), i direktiv

2003/86/EF og Nolan-dommen (ECLI:EU:C:2012:638),

kompetence til at besvare præjudicielle spørgsmål fra en ne-

derlandsk ret om fortolkningen af direktiv 2003/86/EF i en

retssag vedrørende opholdstilladelse til et familiemedlem til

en person, der har fået subsidiær beskyttelse, såfremt dette di-

rektiv i nederlandsk ret er blevet erklæret direkte og ubetinget

anvendeligt på personer, der har fået subsidiær beskyttelse?

(jf. forelæggelsesafgørelsen af 21.6.2017 fra afdelingen for

forvaltningsretlige sager ved Raad van State,

ECLI:NL:RVS:2017:1609, registreret ved Domstolen under

sagsnummer C-380/17). 2) Skal artikel 11, stk. 2, i direktiv

2003/86/EF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for at afslå en ansøgning fra en flygtning om familiesammen-

føring udelukkende af den grund, at flygtningen ikke har ved-

lagt sin ansøgning nogen officiel dokumentation for den fa-

miliemæssige tilknytning, eller skal artikel 11, stk. 2, i direktiv

2003/86/EF fortolkes således, at denne bestemmelse alene

er til hinder for at afslå en ansøgning fra en flygtning om fa-

miliesammenføring udelukkende af den grund, at flygtningen

ikke har vedlagt sin ansøgning nogen officiel dokumentation

for den familiemæssige tilknytning, såfremt flygtningen har

givet en plausibel forklaring på den omstændighed, at han

ikke har fremlagt denne dokumentation, og på hans udtalelse

om, at han endnu ikke kan fremlægge denne dokumentation?

Spanien mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2016/1059 af 21. juni om udelukkelse fra EU-finansiering af

visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den

vedrører Kongeriget Spanien med hensyn til en række real-

Udenrigsministeriet

29.11.18

C-635/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

29.11.18

T-459/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

29.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

støtteforanstaltninger, hvorved 262 887 429,57 EUR udeluk-

kes.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

T-720/16

ARFEA mod Kommissionen

Påstande:

—

Annullation af Europa-Kommissionens afgø-

relse af 10. juni 2016 om statsstøtte SA.38132 (2015/c) (ex

2014/NN)

—

yderligere kompensation for forpligtelser til

offentlig tjeneste til ARFEA og om fornødent af enhver sam-

menhængende og/eller forudgående akt i relation til den an-

fægtede afgørelse.— Europa-Kommissionen tilpligtes at be-

tale sagens omkostninger.

Tallinna Vesi

1. Skal artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om

ophævelse af visse direktiver fortolkes således, at en national

retsakt er i overensstemmelse med denne bestemmelse, når

det fremgår af retsakten, at såfremt der ikke på EU-plan er

blevet fastlagt kriterier for affaldsfasens ophør for visse sær-

lige former for affald, afhænger affaldsfasens ophør af, om

der for en konkret type affald er blevet fastlagt kriterier i en

national, almengyldig retsakt? 2. Indrømmer artikel 6, stk. 4,

første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophæ-

velse af visse direktiver affaldsindehaveren ret til at anmode

om, at den kompetente myndighed eller en domstol i en

medlemsstat

–

såfremt der ikke på EU-plan er blevet fastlagt

kriterier for affaldsfasens ophør for visse særlige former for

affald

–træffer

bestemmelse om affaldsfasens ophør i over-

ensstemmelse med relevant retspraksis fra Den Europæiske

Unions Domstol, uanset om der for så vidt angår en konkret

type affald er blevet fastlagt kriterier i en national, almengyl-

dig retsakt?

The Minister for Justice and Equality & Commissioner

of the Garda Síochána

Når a) et ved oprettet ved lov nationalt organ, og som har

fået tildelt en generel kompetence til bl.a. at sikre håndhæ-

velse af EU-retten på et bestemt område, og b) national ret

foreskriver, at et sådant organ ikke har kompetence inden for

en begrænset kategori af sager, hvor et effektivt retsmiddel

indebærer, at national lovgivning ikke finder anvendelse på

grundlag af national ret eller EU-retten, og c) passende natio-

nale retter har kompetence til at afsige enhver passende ken-

delse, hvorefter national lovgivning ikke finder anvendelse,

hvilket er påkrævet for at sikre overholdelse af den pågæl-

dende EU-retlige foranstaltning, har kompetence til at be-

handle sager, hvori et sådant retsmiddel er nødvendigt, har

kompetence i sådanne sager til at foranstalte ethvert retsmid-

del krævet i EU-retten, og hvor det af retterne foranstaltede

retsmiddel i overensstemmelse med Domstolens praksis er

blevet bedømt som værende i overensstemmelse med ækvi-

valens- og effektivitetsprincippetskal det ved lov oprettede

organ da ikke desto mindre anses for at have kompetence til

at behandle en klage over, at national lovgivning tilsidesætter

relevant EU-ret, og hvis klagen tages til følge, undlade at an-

vende lovgivningen, uanset at national ret i alle sager, der

vedrører anfægtelser af lovgivningens gyldighed af en grund,

og som kræver, at lovgivningen ikke skal anvendes, tildeler

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

29.11.18

C-60/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

29.11.18

C-378/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

04.12.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

kompetencen til en ret, der er oprettet i henhold til forfatnin-

gen, snarere end til det pågældende organ?

C-341/17

Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom afsagt af Retten den 30.

marts 2017 i sag

Τ-112/15,

ophæves, for så vidt som Europa-

Kommissionen blev frifundet i Den Hellenske Republiks

søgsmål.

—

Den Hellenske Republiks søgsmål anlagt den 2.

marts 2015 antages til realitetsbehandling.

—

Kommissio-

nens afgørelse 2014/950/ΕU af 19. december 2014 annulle-

res, for så vidt som visse udgifter, som Den Hellenske Repu-

blik har afholdt inden for sektoren for arealrelateret støtte,

udelukkes fra EU-finansiering for ansøgningsåret 2008, sva-

rende til:

—

a) 10 % af de samlede udgifter, der blev afholdt for støtte

relateret til græsarealer.

—

b) 5 % af de samlede udgifter, der blev afholdt til tilknyt-

tet tillægsstøtte

—

c) 5 % af de samlede udgifter, der blev afholdt i sektoren

for udvikling af landdistrikterne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

DISA Gas

1. I lyset af den retspraksis, som er fastslået i Federutility-sa-

gen [dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den

20.4.2010 (C-265/08)], er fastsættelse af en maksimumspris

på flydende gas på flaske, der tilsigter at beskytte socialt ud-

satte brugere, da forenelig med denne retspraksis og i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet, når mindst én

af de tre herunder opregnede omstændigheder foreligger?–

foranstaltningen finder generel anvendelse for alle forbrugere

og på ubestemt tid »så længe konkurrencebetingelserne på

dette marked ikke anses for at være tilstrækkelige«– foran-

staltningen allerede har været gældende i mere end [1]8 år–

foranstaltningen kan medvirke til, at der varigt opretholdes

en ringe konkurrence, idet den udgør en hindring for nye

operatørers adgang til markedet 2. I lyset af den retspraksis,

som er fastslået i den nævnte Federutility-sag [dom afsagt af

Den Europæiske Unions Domstol den 20.4.2010 (C-

265/08)], er det da foreneligt med denne og i overensstem-

melse med proportionalitetsprincippet at pålægge den domi-

nerende operatør på et bestemt geografisk område en forplig-

telse til at foretage levering til husstandene af flydende gas på

flaske med det formål at beskytte socialt udsatte brugere eller

brugere, som er bosat i svært tilgængelige områder, når

mindst én af de tre under det første spørgsmål opregnede

omstændigheder foreligger?

Falcon Technologies International mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionen tilpligtes at fremlægge den ende-

lige rapport.— Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Sumner mod Kommissionen

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

05.12.18

C-473/17

og C-

546/17

Energistyrelsen

05.12.18

T-875/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.12.18

T-152/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.12.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

Påstande:

—Annullation

af afslaget af 1 0. januar 201 7 fra

generalsekretæren på vegne af Kommissionen, meddelt den

17. januar 201 7, på at give sagsøgeren aktindsigt i de ansøg-

ninger, der er indgivet af en af parterne i den verserende rets-

sag vedrørende Irlands angivelige tilsidesættelse af arbejds-

tidsdirektivet.

T-312/17

Campbell mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 7. april 2017, hvor-

ved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i dokumenter vedrø-

rende en traktatbrudsprocedure indledt mod Litauen på

grund af angivelig manglende implementering af direktiv

2010/64/EU, annulleres.

Österreichischer Gewerkschaftsbund

1.1. Skal EU-retten, navnlig artikel 1, 2 og 6 i direktiv

2000/78/EF sammenholdt med artikel 21 i chartret om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den er til hin-

der for en national ordning, hvorved en (med hensyn til med-

regning af tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år)

aldersdiskriminerende lønordning erstattes med en ny løn-

ordning, men overførslen af de allerede ansatte til den nye

lønordning sker ved, at den nye lønordning sættes i kraft med

tilbagevirkende kraft fra stamlovens ikrafttrædelse, men den

første indplacering i den nye lønordning retter sig efter den

faktisk udbetalte løn i henhold til den gamle lønordning for

en bestemt overførselsmåned (februar 2015), således at den

hidtidige aldersdiskriminerings økonomiske konsekvenser

fortsat har effekt?

1.2. Såfremt spørgsmål 1.1 besvares bekræftende: Skal EU-

retten, navnlig artikel 17 i direktiv 2000/78/EF, fortolkes så-

ledes, at allerede ansatte, som i den gamle lønordning blev

diskrimineret med hensyn til medregningen af tjenesteperio-

der tilbagelagt inden det fyldte 18. år, skal have en økonomisk

kompensation, hvis denne aldersdiskriminerings økonomiske

konsekvenser fortsætter også efter overførslen til den nye

lønordning?

1.3. Såfremt spørgsmål 1.1 besvares benægtende: Skal EU-

retten, navnlig chartrets artikel 47, fortolkes således, at den

heri forankrede grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse

er til hinder for en national ordning, hvorefter den gamle dis-

kriminerende lønordning ikke længere skal finde anvendelse i

verserende og fremtidige sager, og overførslen af allerede an-

sattes løn til den nye lønordning alene retter sig efter den be-

regnede eller udbetalte løn for overførselsmåneden?

2. Skal EU-retten, navnlig artikel 45 TEUF, artikel 7, stk. 1, i

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelig-

hed inden for Unionen og chartrets artikel 20 f., fortolkes så-

ledes, at den er til hinder for en ordning, hvorefter tidligere

tjenesteperioder for en kontraktansat

–

i et ansættelsesfor-

hold hos en regional eller kommunal enhed i en medlemsstat

i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Repu-

blikken Tyrkiet eller Det Schweiziske Forbund, hos en EU-

enhed eller hos en mellemstatslig enhed, som Østrig er tilslut-

tet, og lignende kan medregnes fuldt ud,

–

i et ansættelsesfor-

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.12.18

C-24/17

Justitsministeriet

06.12.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

hold hos en anden arbejdsgiver kun kan medregnes ved udø-

velse af en relevant erhvervsaktivitet eller en relevant forvalt-

ningspraktik med op til i alt højst ti år?

C-305/17

FENS

1. Skal artikel 30 TEUF fortolkes således, at den er til hinder

for en national bestemmelse såsom § 12, stk. 9, i Nariadenie

vlády Slovenskej republiky č. 317/2007 Z. z., ktor�½m sa usta-

novujú pravidlá pre fungovanie trhu s elektrinou (forordning

nr. 317/2007 fra Den Slovakiske Republiks regering om reg-

ler for elektricitetsmarkedets funktion) [herefter »forordnin-

gen«], som indfører en særlig afgift ved udførsel af elektricitet

fra Den Slovakiske Republiks område uden at sondre mel-

lem, hvorvidt udførslen af elektricitet fra det slovakiske om-

råde sker til EU-medlemsstaterne eller til tredjelande, såfremt

eksportøren af elektriciteten ikke beviser, at den udførte elek-

tricitet er blevet indført til Den Slovakiske Republiks område,

dvs. en afgift, som kun pålægges elektricitet, som er fremstil-

let på Den Slovakiske Republiks område og udført herfra? 2.

Udgør en afgift som den i henhold til bestemmelsen i [for-

ordningens] § 12, stk. 9 indførte, dvs. en afgift, som kun på-

lægges elektricitet, som både er fremstillet i Den Slovakiske

Republik og udført fra Den Slovakiske Republiks område,

uden at sondre mellem udførsel til tredjelande og udførsel til

EU-medlemsstaterne, endvidere en afgift med tilsvarende

virkning som en told som omhandlet i artikel 28, stk. 1,

TEUF? 3. Er en national bestemmelse såsom [forordningens]

§ 12, stk. 9, forenelig med princippet om frie varebevægelser i

artikel 28 TEUF?

Rossato

–

Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, som er

opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni

1999, fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af

bestemmelserne i artikel 1, stk. 95, 131 og 132, i den italien-

ske stats lov nr. 107/2015, som fastsætter stabilisering af an-

sættelsesforholdene for tidsbegrænset ansatte lærere med

hensyn til fremtiden, uden tilbagevirkende kraft og uden er-

statning for tab, i deres egenskab af foranstaltninger, der er

forholdsmæssige, tilstrækkeligt effektive og afskrækkende, så-

ledes at det sikres, at rammeaftalens regler har fuld gennem-

slagskraft, og der samtidig hindrer tilsidesættelse af rammeaf-

talen som følge af misbrug af flere på hinanden følgende tids-

begrænsede ansættelseskontrakter med hensyn til tiden inden

den periode, som omfattes af disse reglers virkninger?

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2016/2018 af 15. november 2016 (EUT 2016, L

312, s. 26) om udelukkelse fra EU-fmansiering af visse udgif-

ter, som medlemsstaterne har affioldt inden for rammerne af

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbmgsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne @LFUL), annulleres, for så vidt der i denne afgø-

relse udelukkes udgifter på 1 990 810,30 EUR vedrørende

udgifter, som Portugal har anmeldt ved foranstaltning »Ud-

Energistyrelsen

Dom

06.12.18

C-494/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

06.12.18

T-22/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

06.12.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/11-18

vikling af landdistrikter, ELFUL-investeringer private stotte-

modtagere« for regnskabsårene 2010, 2011, 2012, 2013 og

2014.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostnin-

ger.