Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1945823_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 42. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 7. september
kl. 11.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Jan E. Jørgensen (V), Søren
Søndergaard (EL), Finn Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og
Holger K. Nielsen (SF)
miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal
handelspraksis i relationer mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0173
KOM (2018) 0173
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 939 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 691 (udvalgsmødereferat, side 832, senest
behandlet i EUU 13/4-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Jeg vil forelægge forslaget om illoyal handelspraksis i
fødevareforsyningskæden. Sagen forelægges til forhandlingsoplæg, da det østrigske
formandskab i september vil søge opbakning i Rådet til et mandat til forhandlinger med
Europa-Parlamentet.
Kommissionen præsenterede forslaget i april i år. Forslaget forbyder visse praksisser i
forholdet mellem en lille eller mellemstor leverandør som f.eks. en landmand og en større
køber som for eksempel en supermarkedskæde.
Der lægges eksempelvis op til et forbud mod, at køberen kan betale sin leverandør sene-
re end 30 dage efter levering af letfordærvelige varer. Medlemsstaterne skal desuden
udpege et organ, der er ansvarlig for håndhævelse af reglerne, og som dermed skal stå
for klagebehandling og eventuel sanktionering.
Forslaget lægger op til en minimumsharmonisering. Det betyder, at medlemsstaterne kan
vedtage yderligere nationale regler, så længe de er i overensstemmelse med regulerin-
gen af det indre marked.
Forslaget har været efterspurgt af mange medlemslande, og det er også derfor, at for-
handlingerne ser ud til at gå relativt hurtigt. I 20 medlemslande har man således allerede
denne type regler.
1237
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/9-18
42. Europaudvalgsmøde 7/9 2018
Det er dog ikke et område, hvor der i Danmark tidligere har været efterspurgt regulering.
Andelsorganiseringen spiller uden tvivl en væsentlig rolle i denne sammenhæng, da det
styrker landmændenes forhandlingskraft.
Derfor er det også afgørende for regeringen, at dette forslag ikke bliver unødigt byrdefuldt
for danske virksomheder eller påvirker andelsorganiseringen negativt. Det vil vi ikke kun-
ne acceptere, men det er der heldigvis ikke noget, der tyder på, at det går den vej i Rå-
dets drøftelser.
Derudover har vi i Danmark et særligt problem med administrative bøder som sanktions-
metode, da det rejser forfatningsretlige betænkeligheder, hvor bøder pålægges af dom-
stole. Derfor er administrative bøder en rød linje for os. Heldigvis ser det ud til, at vi i Rå-
det har fået opbakning til, at medlemsstaterne skal have større råderum her.
Kort sagt ser det således fornuftigt ud i rådsdrøftelserne på disse to områder, men der
kan måske komme nye ændringsforslag på banen i forbindelse med forhandlingerne med
Europa-Parlamentet.
Vi er således ikke i mål. I forhold til sanktioner er vi heller ikke glade for bøder udstedt i
civile processer. Vi vil derfor forsøge at få et bødesystem, der passer til de strafferetlige
processer, som vi kender i Danmark.
Vi vil også arbejde for, at de nationale myndigheder, som skal administrere de nye regler,
får mulighed for at prioritere behandlingen af sagerne. Konkurrencemyndighederne, som
forventes at få opgaven med de nye regler, har denne mulighed i Danmark i deres eksi-
sterende opgaver og det er vigtigt for deres arbejde, at de fortsat selv kan prioritere deres
ressourcer.
Derudover er det også væsentligt, at der sikres størst mulig sammenhæng med de eksi-
sterende regler på konkurrenceområdet, og at reglerne ikke udbredes til flere sektorer.
Det er jo allerede lidt specielt med særlige regler for konkurrencen i en enkelt sektor.
Endelig er det vigtigt, at forslaget ikke fører til handelshindringer. Derfor lægger vi vægt
på, at forslaget tager hensyn til markedsorienteringen af landbrugspolitikken og behovet
for at sikre et velfungerende indre marked.
Kort sagt arbejder regeringen altså for at bevare den minimalistiske tilgang, som Kom-
missionen alt andet lige lagde op til.
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side:
lægger afgørende vægt på, at forslaget giver medlemsstaterne råderum til at im-
plementere direktivet, således at reguleringen ikke bliver unødigt byrdefuld for
erhvervet, herunder medfører væsentlige negative konsekvenser for den velfun-
gerende andelsorganisering i Danmark,
1238
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/9-18
42. Europaudvalgsmøde 7/9 2018
lægger afgørende vægt på, at forslaget ikke indeholder krav om administrative
bøder,
lægger betydelig vægt på, at forslaget ikke indeholder krav om pålæggelse af
bøder i ikkestraffeprocessuelle domstolsprocedurer. Det vil sige bøder pålagt af
domstolene uden for strafferetsplejen,
lægger vægt på, at de statsfinansielle og økonomiske konsekvenser reduceres i
videst muligt omfang, og at det undgås, at eventuelle nye tiltag resulterer i øget
bureaukrati og administrative byrder for landmænd, virksomheder og myndighe-
der,
lægger vægt på, at direktivet kan tilpasses til medlemsstaternes administration og
ikke forhindrer, at myndighederne kan prioritere eller indstille behandlingen af sa-
ger på baggrund af ressourcebetragtninger,
arbejder for, at forslaget tager hensyn til de seneste års markedsorientering af
den fælles landbrugspolitik og et fortsat velfungerende indre marked, hvor kon-
kurrencen i fødevareforsyningskæden opretholdes,
arbejder for at sikre sammenhæng med allerede eksisterende regler, bl.a. aftale-
loven, renteloven og konkurrenceloven.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt for regeringen at kunne stemme imod
forslaget, hvis kompromiset ender et forkert sted.
Søren Søndergaard
bakkede op om forhandlingsoplægget. Var det korrekt, at udvalget
ikke havde modtaget forhandlingsoplægget på skrift inden mødet? Ministeren ville lægge
afgørende vægt på, at forslaget ikke fik negativ betydning for den danske andelsordning
og på, at Danmark ikke ville blive pålagt en administrativ bødemodel. Kunne ministeren
uddybe det punkt, han ville lægge ”betydelig vægt” på? Hvis det var i strid med dansk
retspleje og grundloven, burde man også lægge afgørende vægt på det punkt.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om regeringen var imod at udvide forslaget til at gælde flere
varer, men ikke ville stemme imod det? Var det korrekt, at formandskabet ville give Dan-
mark mulighed for at implementere det i henhold til gældende retspraksis? Eller var det
noget, man skulle banke i bordet for at opnå?
Miljø- og fødevareministeren
bekræftede Søren Søndergaard i de to punkter, der var
lagt afgørende vægt på. Der var lagt ”betydelig vægt på”: ”at forslaget ikke indeholder
krav om pålæggelse af bøder i ikkestraffeprocessuelle domstolsprocedurer. Det vil sige
bøder pålagt af domstolene uden for strafferetsplejen”. Det var ikke forfatningsstridigt el-
ler i uoverensstemmelse med grundloven, men uhensigtsmæssigt. Civilretlige bøder på-
lægges af domstolene, men ikke i strafferetsplejens former. Det var altså nogle krav, der
ikke stemte overens med vanlig retspleje. Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at jo,
1239
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/9-18
42. Europaudvalgsmøde 7/9 2018
man forventede at kunne fortsætte den danske praksis, men at han alligevel ville oriente-
re udvalget, da der kan ske ændringer undervejs. Om anvendelsesområdet sagde mini-
steren, at regeringen ønskede at blive inden for det afgrænsede område
letfordærvelige
varer. I nogle lande er der brug for regulering på området, men i Danmark har man en
stærk andelsbevægelse og dermed en anden forhandlingsstyrke.
Formanden
gjorde opmærksom på, at der havde sneget sig ukurante formuleringer ind. I
udvalget taler man udelukkende om ”at lægge vægt på” eller ”at lægge afgørende vægt”
– ikke ”betydelig vægt”.
Jan E. Jørgensen
påpegede, at det vigtigste måtte være, at der ifaldes bødestraf, hvis
betingelser overtrædes. EU kan vel være ligeglad med, om man i Danmark håndterer det
civilretligt eller strafferetligt. Forventede ministeren store sværdslag?
Rasmus Nordqvist
spurgte, om Danmark støttede det oprindelige eller det nye forslag.
Miljø- og fødevareministeren
gav Jan E. Jørgensen ret i, at det vigtigste må være, at
folk blive straffet, og så må der være metodefrihed til det, så længe der er bøder inden for
sanktionsregimet. Regeringen var ikke umiddelbart bekymret, men fremhævede det for at
sikre, at man kan anvende dansk retspleje.
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at Danmark helst ville gå videre med det oprin-
delige forslag, men kunne leve med det ændrede.
Han rundede af med at sige til formanden, at han var indforstået med vægtningerne:
”lægge vægt på” og ”lægge afgørende vægt på”.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det. Det var sket skriftligt forud for mødet.
1240
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/9-18
1945823_0005.png
42. Europaudvalgsmøde 7/9 2018
Siden sidst
Miljø- og fødevareministeren:
Jeg vil her orientere om to afgørelser fra generaladvoka-
ten i sager, hvor Danmark har interveneret
henholdsvis en habitatsag og en kemika-
liesag.
Habitatsagen udspringer af to hollandske sager på landbrugsområdet om kvælstof. Rege-
ringen er gået ind i sagen, fordi den danske husdyrregulering på visse områder bygger på
de samme principper som i Holland.
Sagen rejser det centrale spørgsmål, hvorvidt der kan undlades en konkret vurdering i
forhold til habitatdirektivet, hvis det kan godtgøres, at Natura 2000-områder ikke bliver
væsentligt påvirket bl.a. gennem brug af videnskabelige data og beregninger. Desuden er
spørgsmålet, om der kan anvendes et råderum, som er baseret på de positive virkninger
af foranstaltninger, som først vil vise sig senere.
Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse i sagen. Hun har generelt en
positiv tilgang over for den hollandske ordning.
Generaladvokaten støtter, at den konkrete vurdering efter habitatdirektivet udelades, hvis
der ikke kan herske tvivl om, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af relevante om-
råder. Derudover udtaler hun bl.a., at en individuel vurdering efter habitatdirektivet ikke
kan opfyldes med en vurdering af, at en kvælstofstigning gennemsnitligt set kan udeluk-
kes. Der må heller ikke anvendes rene prognoser om tiltags fremtidige virkninger
Generaladvokatens forslag til afgørelse er som bekendt ikke bindende for EU-Domstolen.
Det er endnu for tidligt at vurdere, om sagen kan få konsekvenser for Danmark. Det er
endnu ikke fastlagt, hvornår dommen afsiges. Der er oversendt et orienteringsnotat om
sagen i oktober 2017.
Den anden sag
kemikaliesagen
drejer sig kort fortalt om den tjekkiske ftalatproducent
Deza, som i 2015 lagde sag an ved EU-retten, som behandler visse typer søgsmål og
hvis afgørelser kan appelleres til EU-Domstolen. Producenten ønskede at få annulleret
optagelse af ftalatet DEHP på listen over for stoffer, som er hormonforstyrrende i miljøet.
Deza gjorde gældende, at Det Europæiske Kemikalieagentur, havde overskredet sine
beføjelser, og at agenturet ikke havde fulgt procedurereglerne. Danmark intervenerede i
sagen til fordel for Kemikalieagenturet
sammen med Holland, Sverige og Norge. Deza
tabte sagen i første instans i 2017, men ankede den til EU-Domstolen. Danmark interve-
nerede også i denne sag, da resultatet af sagen vil få afgørende betydning for mulighe-
den for opdateringer ved ny viden om farlige stoffer
I juni 2018 fremsatte generaladvokaten forslag til afgørelse, hvor han foreslår, at EU-
domstolen forkaster sagen som ubegrundet.
1241
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/9-18
42. Europaudvalgsmøde 7/9 2018
Generaladvokatens forslag er i overensstemmelse med den danske holdning, hvilket er
glædeligt. Som tidligere nævnt er generaladvokatens udtalelse et forslag, som EU-
Domstolen ikke er forpligtet til at følge, når den afsiger dom. I fik en kort orientering om
sagen forud for rådsmødet i juli 2016 og her kan I læse mere.
Søren Søndergaard
spurgte, hvornår der ville falde dom.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at der plejer at gå et par måneder.
Mødet sluttede kl. 11.44
1242