Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
1981837_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 171 alm. del stillet af udvalget den 31. august
2018 efter ønske fra Karsten Hønge (SF):
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Nor-
ge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med
Erhvervsministeriets Landdistriktspulje? Ministeren bedes i forlængelse
heraf angive de enkelte støtteordningernes økonomiske ramme.
Svar:
Rammerne for Landdistriktspuljen fastsættes i Finansloven. Puljens for-
mål er at støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsudvik-
ling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktivite-
ter i landdistrikterne og de små øsamfund, eller som kan belyse landdi-
strikternes udviklingsvilkår og informere om udviklingsmulighederne i
landdistrikterne. Midlerne kan søges af foreninger, private, virksomheder,
selvejende og offentlige institutioner samt kommuner og regioner.
Erhvervsstyrelsen har med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål og i
beskrivelsen af Landdistriktspuljen anmodet ambassaderne i ovenstående
lande om bidrag. Erhvervsstyrelsen har nu modtaget svar fra de nævnte
ambassader, som er gengivet herunder. Landenes besvarelser er gengivet
i samme rækkefølge, som landene nævnes i spørgsmålet.
Landdistriktspuljen er en del af række indsatser på flere niveauer og på
tværs af fagområder, der har til formål at skabe vækst og udvikling i hele
Danmark. Disse indsatser varierer meget fra land til land og gør sammen-
ligninger på tværs af de ovennævnte lande vanskelig.
Det bemærkes derfor, at der i flere af bidragene, beskrives støtteordnin-
ger, der efter Erhvervsstyrelsens vurdering ligger ud over formålet, mål-
gruppen og aktiviteter, der kan medfinansieres af Landdistriktspuljen,
men som i højere grad kan sammenlignes med for eksempel de nationale
bidrag fra
EU’s
strukturfonde til social og regional udvikling eller hele
det danske Landdistriktsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet,
herunder til LAG/FLAG-ordningen mv.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 171 om at redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, fra erhvervsministeren
1981837_0002.png
Sverige
1
Sverige har ingen nationale støttepuljer, der er direkte sammenlignelige
med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje.
I Sverige findes der forskellige offentlige støtteordninger med samme
udviklings- og kapacitetsopbyggende perspektiv som Landdistriktspuljen,
men disse er enten rettet mod enkelte grupper af aktører eller mod mere
snævre formål, sektorer og industrier end den danske Landdistriktspulje.
De økonomiske rammer for disse støtteordninger varierer. Den svenske
regering har hidtil målrettet sin landdistriktsstøtte til det private erhvervs-
liv eller til offentligt-private samarbejder.
Norge
2
:
I 2017 var der afsat 1,1 mia. NOK til lån, garantier og projektfinansiering
med det formål at skabe omstillingsdygtige erhverv og lokalsamfund i
distrikterne. I 2018 er bevillingen på 834 mio. NOK
3
. Indsatsen omhand-
ler følgende projekter:
-
Distriktsrettede risikolån, garantier og tilskud som gives via Inno-
vasjon Norge (488 mio. NOK i 2018).
-
”Erhvervshaverne” tilbyder virksomheder tjenester,
som fremmer
vækst og fornyelse og dermed bedre udviklingsmuligheder (86
mio. NOK i 2018).
-
Mentortjenesten som via Innovasjon Norge tilbyder grundlæggere
øget viden om virksomheders udviklingsproces (5 mio. NOK i
2018).
-
Bioraffineringsprogrammet som har fokus på udnyttelse af lokale
råvarer (13 mio. NOK i 2018).
-
Post 64 som er en målrettet indsats for inkluderende og vækstende
lokalsamfund i distrikterne (154 mio. NOK i 2018).
-
Distriktssenteret som er et virkemiddel for at styrke kommunernes
kompetencer på bæredygtigt udviklingsarbejde i distrikterne (28
mio. NOK i 2018).
-
Merkur-programmet som bidrager til at opretholde og videreud-
vikle tilbuddet af dagligvarebutikker i områder med små markeder
(48 mio. NOK i 2018).
Afhængig af projektet kan både virksomheder, kommuner, privatpersoner
og foreninger søge om støtte.
En hhv. kort og mere omfattende gennemgang af ordningerne kan findes i
”Omstillingsdygtigt
erhvervsliv og lokalsamfund i distrikterne”
og
”Kommunal-
og moderniseringsdepartementet_Prop 1S_2017-2018”
1
2
Ambassaden har været i kontakt med Tillväxtverket under Näringsdepartementet.
Ambassaden har talt med Kommunal- og moderniseringsdepartementet.
3
Programpunkt 13.50, kapitel 550 og 554 i Kommunal- og moderniseringsministeriets
forslag til finansloven for 2018
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 171 om at redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, fra erhvervsministeren
1981837_0003.png
Finland
4
:
Den primære nationale støtteordning for Finland, der kan sammenlignes
med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, er støtteordningen
’Pro-
gramme for Sustainable Growth and Jobs 2014-2020’.
Budgettet for støtteordningen beløber sig til 2,6 mia. EUR, hvilket udgø-
res af både statslig finansiering og finansiering fra EU. EU bidrager med
1,3 mia. EUR, og den finske regering med tilsvarende 1,3 mia. EUR.
Støtteordningen dækker over Finland som helhed og er derfor ikke ude-
lukkende rettet mod landdistrikter. Ordningen kan dog i overvejende grad
siges at være fokuseret på landdistrikter, da det østlige og nordlige Fin-
land modtager størstedelen af den tilgængelige finansiering og til sam-
menligning med det sydlige og vestlige Finland i højere grad består af
landdistrikter. Det østlige og nordlige Finland modtager 70,9 pct. af støt-
teordningens budget, hvor det sydlige og vestlige Finland modtager de
resterende 29,1 pct.
Støtteordningen ’Programme for Sustainable Growth and Jobs 2014-
2020’ tager udgangspunkt i fem følgende mål:
1. Konkurrencedygtighed af små og mellemstore virksomheder:
a.
Forbedring af transport og logistiske forbindelser som er
essentielle for små og mellemstore virksomheder (Ude-
lukkende for det østlige og nordlige Finland).
2. Skabelsen, samt brugen af ny information og viden:
a.
Forskning, udvikling og innovation af infrastruktur der
fremmer regionale økonomier.
3. Beskæftigelse og mobilitet i beskæftigelsen:
a.
Redskaber der kan øge beskæftigelse, og muligheder
blandt unge der står svagt på arbejdsmarkedet.
4. Uddannelse, evner og livslang læring
5. Social inklusion og fattigdoms bekæmpelse
Et projekt, der modtager støtte, skal imødekomme mindst ét af de opstil-
lede mål. Der kan ikke modtages støtte for aktiviteter, der falder uden for
denne ramme.
Det er muligt for uddannelsesinstitutioner, offentlige og private organisa-
tioner, forskningsinstitutioner, kommuner, virksomheder mm. at søge om
støtte. Søgende parter skal have viden omkring projektets område, forud-
sætninger for at gennemføre projektet og evner til at fortsætte projektet.
4 Ambassaden har været i kontakt med afdelingen for regional udvikling i ministeriet
for økonomiske anliggender og beskæftigelse.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 171 om at redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, fra erhvervsministeren
1981837_0004.png
Tyskland
5
I forhold til Erhvervsstyrelsens forespørgsel om nationale støtteordninger
i Tyskland, der er sammenlignelige med Erhvervsstyrelsens Landdi-
striktspulje, har ambassaden været i kontakt med det tyske indenrigs- og
hjemstavnsministerium (BMI), uddannelses- og forskningsministeriet
(BMBF) og ernærings- og landbrugsministeriet (BMEL). Ambassaden
har fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt findes sammenlignelige
ordninger administreret af uddannelses- og forskningsministeriet og er-
nærings- og landbrugsministeriet.
Det tyske uddannelses- og forskningsministerium: WIR!
støtte til regio-
nale innovationsprojekter
I Tyskland indgår programmer til støtte af struktursvage regioner og
landdistrikter i porteføljen hos uddannelses- og forskningsministeriet,
som har lanceret et nyt rammeprogram under titlen ”Innovation und
Strukturwandel”. Programmet fokuserer på de store regionale forskelle,
som findes internt i Tyskland i forhold til innovationsdygtighed og øko-
nomisk styrke.
En relevant støtteordning under ”Innovation und Strukturwandel” udgø-
res af pilotprogrammet ”WIR!
-
Wandel durch Innovation in der Region”
(da: Forandring gennem regional innovation). WIR skal forsøge at tilføre
strukturelt svagere regioner nye impulser og ideer inden for teknologisk
udvikling, produktinnovation, nye forretningsmodeller eller social inno-
vation. I øjeblikket er der tale om et pilotprojekt med fokus på delstaterne
i det gamle DDR, men dette udvides fra 2020 til at omfatte hele Tysk-
land.
Under WIR er i alt 32 regionale projekter blevet udvalgt til at modtage
støtte. Den økonomiske ramme for første fase af WIR-programmet, som
løber frem mod 2020 (senest til 2021), er i alt 150 mio. EUR.
Hensigten med WIR er at skabe innovationsbaseret udvikling i landdi-
strikter, hvor forandringen er drevet frem af borgerne selv.
Ambassadens samtalepartner i uddannelses- og forskningsministeriet
fremhævede, at målet med at investere i lokalt forankrede innovations-
ideer- og potentialer er at skabe vækst og arbejdspladser, men også at
man ved at give borgerne ”skæbnen i egen hånd” håber at overvinde no-
get af den frygt for forandring og skepsis over for den teknologiske ud-
vikling, som findes i nogle tyske landdistrikter.
Ambassaden har talt med
kontoret for ”ligeværdige levevilkår” i indenrigs-
og hjem-
stavnsministeriet, kontor for
”regionale innovationsinitiativer og nye forbundslande” i
uddannelses-
og forskningsministeriet samt kontor for ”regional-
og landsbyudvikling
samt regeringens program for udvikling af landområder” i ernærings-
og landbrugsmini-
steriet.
5
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 171 om at redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, fra erhvervsministeren
1981837_0005.png
Støtteprogram under det tyske ernærings- og landbrugsministerium
Under det tyske ernærings-
og landbrugsministerium findes “Bundespro-
gramm ländliche Entwicklung” (da: Bundesprogram for landlig udvik-
ling). Projektets finansielle ramme er 70 mio. EUR årligt frem til 2021.
Her kan lokale aktører med ideer søge om midler til deres projekter. Pro-
jektet har siden 2015 støttet mere end 1.000 initiativer til udvikling af
landdistrikter.
Formålet med programmet er at støtte lokale aktører i at omsætte ideer,
hvoraf der i bedste fald vil kunne opstå koncepter og projekter, som kan
overføres og bruges andre steder og på den måde styrke landdistrikterne
for at bidrage til at skabe lige levevilkår i byerne og i landområder.
Holland
6
Følgende hollandske støtteordninger kan betragtes som sammenlignelige
med den danske landdistriktspulje:
Vadefonden
Denne fond blev oprettet i 2007 for en periode på 20 år. Staten har alloke-
ret 600 mio. EUR til Vadehavsregionen til initiativer og projekter, der
fremmer økologien og bæredygtig økonomisk udvikling i området. An-
søgninger kan indgives af erhvervslivet, foreninger, stiftelser og myndig-
heder. Siden 2012 har de tre vadehavsprovinser (Friesland, Groningen og
Nordholland) været ansvarlige for administrationen af fonden. Godkendte
projekter falder under følgende ni emner:
Natur
Vand, undergrund, lys og lyd
Verdensarv, kulturhistorie og landskabsudvikling
Bæredygtigt fritidsliv og turisme
Bæredygtig energi
Bæredygtige vadehavshavne
Bæredygtigt fiskeri
Bæredygtigt landbrug
Lokale innovationer
Regionale Deals
Den hollandske regering har i sin regeringsaftale allokeret 950 mio. EUR
i perioden 2018-2022
til regionale opgaver. Denne sum betegnes den ”re-
gionale konvolut”. Regeringen
sigter mod at fremme velfærd i hele lan-
det, hvor begrebet defineres som bredere end økonomisk vækst, og derfor
er der bl.a. fokus på kvaliteten af befolkningens omgivelser og levevilkår.
6
Indberetningen er udarbejdet på basis af offentlige kilder.
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 171 om at redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, fra erhvervsministeren
1981837_0006.png
Projekter, der kan komme i betragtning til støtte, kan fx omhandle social
infrastruktur og forsyningsniveau, undervisning og arbejdsmarked, klima
og energi, natur og landbrug, tilgængelighed til området, boligmarkedet
samt styrkelse af erhvervsmæssig infrastruktur.
I regeringsaftalen har man allerede angivet seks prioritetsområder: nukle-
are forhold, European Space Agency ESTEC, provinsen Zeeland, regio-
nen Eindhoven, Rotterdam-syd og de tre særlige kommuner i den caribi-
ske del af det nederlandske Kongerige. En del af den regionale konvolut
er reserveret til andre regionale projekter, såkaldte regionale deals. Frem
til 1. september i år kunne forslag til regionale deals sendes til Ministeriet
for Landbrug, Natur og Fødevarekvaltiet. I løbet af efteråret vil det frem-
gå, hvilke forslag der vil blive udvalgt. I denne omgang har man tilsidesat
200 mio. EUR, men støtte kan for eksempel også gives i form af lettede
regelbyrder. Der forventes en ny ansøgningsrunde i 2021.
Krav som regionale deals skal leve op til:
Som udgangspunktet finansieres max. 50 procent af budgettet.
Tilskuddet skal være del af et bredere, flerårigt projekt baseret på
en konkret og bindende samarbejdsaftale.
Der skal være tale om et PPS-projekt, hvor en triple helix
myn-
digheder, erhvervslivet og videnskaben
foretrækkes.
Fokus på projekter, der ikke har kunnet få midler via andre kana-
ler.
Hvis der kan kobles flere finansieringsmuligheder på projektet,
såsom andre myndigheder, EU eller Invest-NL, er det en fordel.
Belgien
7
Ambassaden har fået oplyst, at der ikke findes støtteordninger i Belgien
svarende til Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, hvor man specifikt
støtter udviklingen af landdistrikterne.
I Belgien er hovedparten af beslutningskompetencen på landbrugsområ-
det lagt ud til regionerne. Man arbejder således med to regionale pro-
grammer for hhv. Flandern (« Vlaams Programma voor Plattelandsont-
wikkeling - PPDO III) og Vallonien (Programme wallon de Développe-
ment Rural - PwDR»), hvorigennem der i henhold til
EU’s forordning nr.
1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) gives støtte til
udvikling af landbruget.
7
Ambassaden har været i kontakt med Landbrugs- og fiskeriråd, Generaldirektoratet for
europæiske sager, Belgisk UM
6
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 171 om at redegøre for nationale støtteordninger i hhv. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Belgien, der er sammenlignelige med Erhvervsministeriets Landdistriktspulje, fra erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
7