Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 207
Offentligt
1983163_0001.png
Europaudvalget
FORELØBIGT REFERAT AF PUNKT 7, DAGSORDENPUNKT 3
13. EUROPAUDVALGSMØDE DEN 30. NOVEMBER 2018
Rådsmøde nr. 3658 (transport, telekommunikation og energi) den 3.-4. december 2018
FO
3. Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
Delvis generel indstilling
KOM (2018) 0438
Rådsmøde 3658
bilag 1 (samlenotat side 16)
Trafik-, bygnings- og boligministeren:
Forslaget skal på TTE-rådsmødet den 3. december til delvis
generel indstilling. Connecting-Europe-faciliteten, i daglig tale
CEF’en,
er et eksisterende program, som skal
sikre investeringer i infrastruktur på EU-plan. Infrastrukturprojekterne vedrører det transeuropæiske net inden
for transport, energi og den digitale sektor. Forslaget skal sikre, at infrastrukturprojekter også kan få tildelt
EU-støtte
i EU’s kommende
budgetperiode fra 2021-2027. Danmark har stor nytte af programmet, da den
eksisterende pulje har givet støtte til en lang række danske infrastrukturprojekter.
Forslaget har til formål at udvikle og modernisere det såkaldte transeuropæiske net inden for transport,
energi og den digitale sektor. Forslaget skal lette grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende
energi, tage hensyn til de langsigtede forpligtelser inden for dekarbonisering og fremhæve
synergivirkningerne mellem de tre sektorer. Forslaget skal også sikre, at der fra CEF-puljen kan gives bidrag
til udviklingen af infrastruktur med både civil og militær anvendelse for at styrke den militære mobilitet i
Europa.
Forslaget definerer bl.a.:
- hvilke projekttyper der er støtteberettigede
- kriterierne for evaluering
- støtteprocentsatserne
- og kriterierne for den efterfølgende projektadministration for de projekter, der bliver udvalgt til støtte.
Herudover oplister forslaget på transport og det digitale område de dele af de såkaldte hovednetkorridorer
og forhåndsudpegede strækninger og projekter, som vil have ekstra gode muligheder for at få støtte.
Forslaget er blevet godt modtaget i Rådet. Der er bred enighed
om, at CEF bidrager væsentligt til EU’s
målsætninger om færdiggørelsen af de transeuropæiske net, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse og
fremme af overgangen til lavemissionsøkonomi.
Overordnet har regeringen lagt vægt på, at drøftelser ved CEF ikke
foregriber forhandlingerne om EU’s
kommende finansielle ramme fra 2021-2027. Af samme grund er forslaget sat på dagsordenen for TTE-
rådsmødet til delvis generel indstilling. Forhandlingen af EU’s flerårige finansielle ramme hører under
finansministerens ressort.
I forhandlingerne har regeringen lagt vægt på, at tildelingskriterierne i videst muligt omfang understøtter
dansk deltagelse og bidrager med størst mulig EU-merværdi. Regeringen har arbejdet for, at CEF
opretholder fokus på de grænseoverskridende projekter, der ofte har høj samfundsøkonomisk værdi, og som
bl.a. forventes at tilgodese Femern Bælt-projektet og en række energiprojekter.
Regeringen har desuden arbejdet for, at
CEF’en udelukkende bliver et instrument for direkte støtte.
Det
betyder, at regeringen ikke ønsker,
at en del af CEF’ens budget øremærkes til en særlig blending-
ansøgningsrunde. Det er regeringens holdning, at de mest relevante projekter bør udvælges uden hensyn til
finansieringsformen. Blending-proceduren udelukker offentlig finansiering, hvilket kan betyde, at et godt
projekt ikke kan implementeres, hvis det ikke kan få tilstrækkelig privat støtte.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
Herudover har regeringen arbejdet for, at såkaldt teknisk bistand også udelukkes fra forslaget. Teknisk
bistand er økonomisk støtte til ansatte i medlemslandene i forbindelse med programmets gennemførelse.
Da CEF-puljen ikke er uendelig, er det regeringens holdning, at midlerne skal gives direkte til
infrastrukturprojekterne.
Det vurderes, at det nuværende kompromisforslag er godt set med danske øjne. Den maksimale støttesats
til grænseoverskridende projekter på transport- og energiområdet foreslås at være betydeligt højere end
øvrige infrastrukturprojekter, hvilket regeringen støtter.
Herudover vurderer regeringen, at midlerne ikke er spredt på et højt antal underprioriteter og mindre
projekter. Det støtter regeringen også.
På det digitale område er der dog blandt medlemslandene forskellige holdninger til omfanget og typerne af
de projekter, som skal omfattes af programmet. Der er på nuværende tidspunkt både tale om projekter, som
skal støtte udrulningen af 5G bl.a. til socio-economic drivers som f.eks. skoler og hospitaler samt langs
hovednetkorridorerne. Der lægges også op til, at der fortsat kan gives støtte til trådløse forbindelser i
lokalsamfundene via wifi-hotspots. Endelig har regeringen været særlig opmærksom på linjeføringerne på
den såkaldte hovednetkorridor Skandinavien-Middelhavet og forslaget om at udvide korridoren i Jylland.
Regeringen kan oplyse, at vej- og banestrækningerne fra Fredericia til Hirtshals og Frederikshavn er
medtaget i det endelige kompromisforslag.
Afslutningsvis skal det noteres, at antallet af såkaldt forhåndsudpegede strækninger er de samme som ved
Kommissionens forslag. Det støtter regeringen. Der er alene fire forhåndsudpegede strækninger på
hovednetkorridoren Skandinavien-Middelhavet. Og to af disse vedrører Danmark. Det drejer sig om den
faste forbindelse over Femern Bælt og de tyske og danske jernbanelandanlæg.
FO
På den baggrund er regeringen positiv over for forhandlingssituationen. Det indstilles derfor, at man fra
dansk side lægger vægt på:
-
at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme
for 2021-2027, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet
udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU-27’s
BNI;
at støtte forslagets genstand om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten inden for
budgetperioden efter 2020 med den overordnede målsætning om at udvikle og modernisere de
transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor samt at lette det
grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med at der tages højde for
de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og lægger vægt på synergivirkningerne mellem
sektorerne;
at den maksimale støttesats til de grænseoverskridende projekter på transportområdet fortsat skal
være betydeligt højere end til øvrige transportinfrastrukturprojekter;
at den maksimale støtteprocentsats til grænseoverskridende støtteprojekter hæves til de foreslåede
50 pct., og
at CEF-midlerne ikke bliver spredt ud på et højt antal underprioriteter og mindre projekter og sikrer
udvidelsen af TENT-hovednetkorridoren Skandinavien-Middelhavet med vej- og banestrækningerne
fra Fredericia op til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn.
-
-
-
-
Regeringen arbejder for:
-
-
at tilføje strækningen Fredericia-Frederikshavn som en forhåndsudpeget strækning, såfremt listen
over forhåndsudpegede strækninger udvides kraftigt;
at forslaget i videst muligt omfang målrettes inititaiver med reel EU-merværdi og tager mest muligt
hensyn til den løbende udvikling i forhold til teknologier og tjenester, f.eks. ved alene at gengive de
overordnede hensyn frem for teknologispecifikke krav;
at CEF udelukkende bliver et instrument for direkte støtte, og
at muligheden for teknisk assistance begrænses mest muligt.
-
-
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 207: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
Regeringen støtter, at:
-
det fremover vil være muligt at søge om støtte til grænseoverskridende projekter om vedvarende
energi, behovet for større udbredelse af adgang til gigabytehastigheder og hurtig udrulning af 5G.
Henning Hyllested
mente, at det var et udmærket initiativ at videreføre CEF, men undrede sig over, at
regeringen trods høringssvarenes anbefalinger ikke arbejdede for udviklingen af færgetrafik og havne. For
enden af de nævnte korridorer ligger altid en havn, og ScanLink havde f.eks. nu udviklet elfærger på
Øresund. Det var værd at støtte, og det samme gjaldt de færger, der stadig sejlede på Femern Bælt.
Han spurgte desuden, hvad der mentes med, at infrastrukturprojekterne skulle have både en civil og en
militær anvendelse. Skulle veje og broer så dimensioneres efter, at der kunne køre meget tunge
militærkøretøjer, og ville det ikke fordyre dem væsentligt?
Det var godt, at regeringen ville arbejde for at forhåndsudpege strækningerne mellem Fredericia-Hirtshals og
Fredericia-Frederikshavn, men ville det ikke betyde, at man skulle elektrificere jernbanerne nord for Aalborg?
Det var ganske vist naturligt, for der blev fragtet mange containere og trailere mellem Norge og de to
nordjyske havne. Men det var ikke regeringens prioritet, så var der ikke en uoverensstemmelse mellem
regeringens politik og det at forhåndsudpege strækningen?
Endelig bemærkede han, at der ikke var overensstemmelse mellem CEF-støtten til vedvarende energi og
det, at der blev givet støtte til f.eks. Baltic Pipe, som transporterer naturgas, altså fossilt brændsel, og til
VikingLink, som fik CO
2
-udslippet til at stige, fordi hovedparten af den anvendte strøm var baseret på kul.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede på spørgsmålet om havne og færger, at CEF tidligere
havde givet støtte til dem, og at man også forventede, at det ville blive tilfældet i fremtiden.
Han bekræftede, at Henning Hyllesteds forståelse af civil og militær anvendelse var korrekt forstået, men at
det i højere grad drejede sig om jernbaner og havne end om veje og broer.
At strækningerne mellem Fredericia og Hirtshals/Frederikshavn blev udpeget til forhåndsorienterede
strækninger, betød ikke, at man skulle elektrificere nord for Aalborg. Henning Hyllested havde ret i, at det
ikke var regeringens prioritet. Regeringens analyser viste desuden, at det ikke var samfundsøkonomisk
fornuftigt, og CEF pålagde ikke landene at gennemføre ufornuftige projekter. Man kunne altså godt
forhåndsudpege en strækning, uden at det forpligtede landene til at smide penge ud af vinduet.
Henning Hyllested
spurgte, om det ville sige, at EU opererede med jernbanestrækninger, der kun var delvis
elektrificerede. For at køre gods ville man så skulle rangere og skifte lokomotiver, og det blev dyrt, så det var
uforståeligt.
Transport-, bygnings- og boligministeren
bekræftede, at det var korrekt forstået.
Henning Hyllested
meddelte, at Enhedslisten trods de kritiske bemærkninger støttede regeringens
forhandlingsoplæg.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
ingen partier havde ytret sig imod det.