Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 228
Offentligt
1988535_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 9. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 16. november 2018
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen
Berth (DF), næstformand, Erling Bonnesen (V), Jan E.
Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Sø-
ren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie
Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF).
udenrigsminister Anders Samuelsen, forsvarsminister
Claus Hjort Frederiksen og miljø- og fødevareminister
Jakob Ellemann-Jensen.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender
artikel 50)
den 19. november 2018
L
1. Forberedelse af ekstraordinært møde i det Europæiske Råd (artikel 50)
den 25. november 2018
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 266
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
2. Eventuelt
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
3. Siden sidst
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 273
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender) den 19. november 2018
EUU alm. del (18)
bilag 114 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren ville forelægge punkter til orientering. Dagsordenpunkt 5
ville blive forelagt på vegne af forsvarsministeren.
1. Centralasien
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 2)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt, men modtog spørgsmål fra
udvalget.
Søren Søndergaard
henviste til Folketingets OSCE- og NATO-delegationers
rejse til Usbekistan den 24.-28. september og til OSCE-delegationens rejse til
Kirgisistan den 3.-6. oktober. Begge steder havde medlemmerne ved selvsyn
kunnet opleve en reformudvikling ovenfra, som skyldtes nye præsidenter, der
havde anlagt en anden linje end de gamle. Men præsidenterne gav også indtryk
af at være foran deres egen administration og regering
foruden dele af befolk-
ningen. Man kunne ligefrem mærke den interne kamp i den politiske administra-
tion. Var det derfor ikke for snævert, når regeringen i samlenotatet udelukkende
fokuserede på ”voldelig
ekstremisme, menneskehandel og understøttelse af
menneskerettigheder, retssikkerhed og civilsamfundet”? Situationen
handlede
vel om, hvordan man udnyttede, at der stod et vindue åbent, f.eks. ved at styrke
samarbejdet om økonomi og handel. De andre emner var også vigtige, men
kunne vel ikke alene stille landenes befolkninger tilfredse.
Udenrigsministeren
svarede, at dagsordenpunktet og regeringens tilgang var
bredere, end Søren Søndergaard fik det til at lyde. I samlenotatet stod der ”her-
under” foran de emner, Søren Søndergaard nævnte. Man kunne godt have for-
muleret det anderledes, men ministeren var i øvrigt enig.
Side 274
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
2. Bosnien-Hercegovina
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 4)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt, men modtog spørgsmål fra
udvalget.
Søren Søndergaard
spurgte, om Daytonaftalen stadig var grundlaget for rege-
ringens holdning til situationen i Bosnien-Hercegovina. Aftalen, der blev indgået
i 1995 som afslutning på borgerkrigen, indebar, at landet blev delt politisk efter
etniske skillelinjer og havde dermed i over 20 år fastholdt en etnisk opdeling af
landet.
Udenrigsministeren
bekræftede, at Daytonaftalen stadig var grundlaget for
regeringens position.
Søren Søndergaard
anførte, at Bosnien-Hercegovina gerne ville være EU-
medlem på længere sigt. Allerede da Daytonaftalen blev indgået, stod det klart,
at der var mange problemer i den, men den blev bredt accepteret, fordi det var
forudsætningen for at afslutte krigen. Nu var der gået mange år, og i den tid var
konsekvenserne af aftalen blevet værre, fordi aftalen på alle punkter lagde op til
en ekstremistisk konkurrence på nationalistiske termer og var med til at fasttøm-
re modsætningerne. Hvis landet på et tidspunkt skulle ind i EU, ville det være
nødt til at opgive inddelingen af valgdistrikter efter etniske skillelinjer, som tvang
mindretallet til at stemme på kandidater, der repræsenterede det etniske flertal.
Ministeren og udvalget måtte derfor have en grundigere drøftelse af emnet på et
tidspunkt.
Holger K. Nielsen
var enig med Søren Søndergaard. Regeringen burde have
en mere proaktiv tilgang til Vestbalkan. Der foregik i øjeblikket forhandlinger
mellem Serbien og Kosovo, som kunne ende med, at de reviderede grænserne
og byttede områder efter etniske skillelinjer. EU’s udenrigsrepræsentant
Moghe-
rini havde udtalt sig positivt om det, mens Tyskland havde været negativ. EU
måtte bestemme sig til, om man ville acceptere etnisk opdeling som grundlaget
for de fremtidige forhold på Balkan.
Udenrigsministeren
erklærede sig enig med både Søren Søndergaard og Hol-
ger K. Nielsen. Ministeren havde selv som europaparlamentsmedlem haft fornø-
jelsen at være ordfører for Vestbalkan, og den kommende uge ville han rejse til
Serbien og Makedonien. Vestbalkan er et af de områder, hvor EU både kan og
bør gøre en forskel. Han ville gerne tage en drøftelse med Folketinget, men det
Side 275
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
var usikkert, om det skulle foregå i Europaudvalgets eller i Udenrigspolitisk
Nævns regi.
Formanden
påpegede, at drøftelsen skulle foregå i Europaudvalget, hvis det
handlede om EU’s strategi for området.
Side 276
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
3. Iran
Orientering/Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 839 (udvalgsmødereferat side 974,
senest behandlet i EUU 25/5-18)
Udenrigsministeren:
Danmark har anmodet om, at Iran bliver taget op ved det
kommende rådsmøde. EU og Danmark har længe haft bekymringer, både hvad
angår Irans destabiliserende adfærd i regionen, bl.a. i Syrien, og landets
ballistiske missilprogram. Og nu har vi så en helt uacceptabel sag om
planlægning af et attentat i Danmark.
Som bekendt har regeringen allerede taget en række bilaterale skridt: For det
første stillede vi os klart og tydeligt frem i fuld offentlighed og sagde fra over for
Iran. Det er i sig selv et markant skridt.
Vi tog straks flere diplomatiske instrumenter i brug. Jeg indkaldte den iranske
ambassadør i København til en samtale, hvor vores utilfredshed blev klart
artikuleret. Den danske ambassadør i Teheran overbragte samme budskaber.
Den danske ambassadør har siden været kaldt midlertidigt hjem til
konsultationer. Og jeg har personligt i en telefonsamtale med den iranske
udenrigsminister gjort det meget klart, at regeringen finder sagen fuldkomment
uacceptabel.
Jeg er ikke i tvivl om, at vores foreløbige skridt har gjort indtryk i Teheran. Det vil
dog have endnu større effekt, at vi også reagerer sammen med vores
europæiske partnere. Derfor
har jeg aftalt med EU’s udenrigsrepræsentant,
Federica Mogherini, at jeg på rådsmødet den 19. november orienterer om den
danske sag.
Lad mig understrege, at vi ikke på det kommende rådsmøde kommer til at træffe
nye beslutninger om Iran. Vi indleder en diskussion om, hvilke værktøjer vi har
til rådighed. Jeg vil ikke ligge skjul på, at vi fra dansk side gerne ser, at EU
snarest træffer beslutning om yderligere sanktioner. Men vi må også være
realistiske: En beslutning om yderligere sanktioner kræver enstemmighed, og
det vil tage tid. Vi har ved tidligere lejligheder
bl.a. så sent som i foråret
set,
at det ikke er en nem opgave at nå til enighed om nye sanktioner. Men fra
dansk side mener vi, at det er det rigtige, så vi gør forsøget.
Den danske sag og overvejelserne om yderligere tiltag over for Iran ændrer ikke
på regeringens støtte til atomaftalen. Atomaftalen underlægger Irans
atomprogram Det Internationale Atomenergiagenturs kontrol, så landet ikke
Side 277
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
udvikler atomvåben. I EU mener vi ikke, at der findes et bedre alternativ til
atomaftalen. Og uden atomaftalen mister vi kontrollen med Irans atomprogram.
Aftalen har altså direkte betydning for europæisk
og dermed dansk
sikkerhed.
Vores støtte til atomaftalen må dog ikke føre til, at vi ser igennem fingre med
uacceptabel iransk adfærd. Fra dansk side er vi således fortalere for en
balanceret tilgang til Iran, hvor vi støtter atomaftalen, men samtidig adresserer
de bekymringer, vi fortsat har over landets adfærd.
Søren Søndergaard
støttede regeringens reaktion på Irans seneste handlinger.
Det var fremragende, at regeringen ensidigt og med det samme havde taget
afstand fra Irans fremfærd
modsat reaktionen over for Saudi-Arabien efter
mordet på Jamal Khashoggi, hvor regeringen havde valgt at vente på de andre
lande. Det var vigtigt at behandle forbryderne ens. Når det kom til stykket, havde
civilsamfundet og de demokratiske rettigheder det desuden bedre i Iran end i
Saudi-Arabien.
Rasmus Nordqvist
udtrykte fuld støtte til regeringens reaktioner i forhold til
Iran.
Side 278
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
4. Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 600 (udvalgsmødereferat side 740,
senest behandlet i EUU 16/3-18)
Udenrigsministeren:
Der vil på rådsmødet være en drøftelse af aktuelle
udviklinger i Ukraine, hvor der vil være fokus på konflikten med Rusland i det
østlige Ukraine og omkring Krim. Jeg forventer, at vi i begyndelsen af det nye år
får anledning til en bredere drøftelse om Ukraine i Rådet, der også vil omhandle
reformprocessen og de kommende valg i landet.
Den militære konflikt langs kontaktlinjen i det østlige Ukraine kræver ofre hver
uge, og der er desværre ikke nævneværdige fremskridt i gennemførelsen af
Minskaftalen, som er grundlaget for en politisk løsning af konflikten. Jeg
forventer, at Tyskland og Frankrig vil redegøre for status over drøftelserne i
Normandietformatet.
I søndags var vi vidne til såkaldte valg i de to selverklærede folkerepublikker
Donetsk og Luhansk
i det østlige Ukraine, hvor der blev udpeget såkaldte
parlamenter og såkaldte premierministre. Valgene har intet at gøre med de valg,
som er forudset i Minskaftalen. Minskaftalen forudser lokalvalg ifølge ukrainsk
lov og med respekt for OSCE’s standarder og valgobservation.
Det har Rusland
og de russiskstøttede separatister valgt at se stort på.
Vi vil derfor på rådsmødet gentage EU’s stærke
opbakning til Ukraines
suverænitet og territoriale integritet
og udtrykke fortsat støtte til Minskaftalen.
EU fordømmer de ulovlige valg, hvis resultat vi selvsagt ikke vil anerkende. Det
var også indholdet i den erklæring,
som EU’s udenrigsrepræsentant,
Federica
Mogherini, udsendte i lørdags, og i den erklæring, som kansler Merkel og
præsident Macron
mæglerne mellem Rusland og Ukraine i Normandiet-
formatet
udsendte sammen med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, i
søndags.
Den manglende russiske respekt for Ukraines suverænitet og territoriale integri-
tet viser sig også i forhold til Krim. I maj måned indviede præsident Putin Kertsj-
broen, som forbinder det russiske fastland med det ulovligt annekterede Krim.
Rusland kontrollerer dermed indsejlingen til Det Azovske Hav og har de seneste
måneder kontrolleret og inspiceret både ukrainske og andre landes kommerciel-
le skibe, som besejler de ukrainske havnebyer i Det Azovske Hav. Udover bety-
delige økonomiske konsekvenser for havnebyerne og det sydøstlige Ukraine
bidrager den russiske adfærd til en øget spænding i Det Azovske Hav, hvor bå-
Side 279
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
de Rusland og Ukraine er til stede med militære fartøjer. Det er naturligvis en
udvikling, som giver anledning til bekymring, og det er vigtigt, at vi i EU følger
situationen tæt.
Side 280
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
5. Sikkerhed og forsvar
Rådskonklusioner/politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 10)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 984 (udvalgsmødereferat side
1179, senest behandlet i EUU 22/6-18)
Udenrigsministeren:
Både udenrigs- og forsvarsministrene vil deltage i den del
af rådsmødet. Under fællessessionen skal der gøres status for den aktuelle ud-
vikling af EU’s sikkerheds-
og forsvarsdimension med fokus på en bred vifte af
de civile og militære initiativer, der er blevet iværksat som led heri.
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om sikkerhed og forsvar, der hilser
udviklingen velkommen og udstikker retning for den fremadrettede gennemfø-
relse af udvalgte initiativer. Der skal også vedtages en rammeaftale om den civi-
le del
af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP’en, som skal styrke
EU’s civile sikkerhedssamarbejde. Den civile CSDP’s kerneopgaver er politiind-
satser, retshåndhævelse og civil administration i Europas nærområder. Råds-
konklusionerne ventes herudover at pege på, at CSDP fremover også skal ar-
bejde med nye indsatser vedrørende illegal migration, terrorbekæmpelse og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Konkret forventes rådskonklusionerne også at ville styrke samarbejdet ved at
opfordre til mere samtænkning med Kommissionens værktøjer, etablere bedre
review-mekanismer og forbedre forholdene, herunder karriereforholdene, for de
udsendte eksperter. Danmark er et af de medlemslande, som bidrager mest til
det civile CSDP-arbejde og har været fortaler for en ambitiøs linje i forhandlin-
gerne.
Udover CSDP’en vedrører rådskonklusionerne det permanent strukturerede
samarbejde på forsvarsområdet
det såkaldte PESCO-samarbejde
der blev
iværksat for nu et år siden. Aktuelt er fokus på iværksættelsen af en række nye
PESCO-projekter. Næste skridt vil være at træffe beslutning om betingelser for
tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter. Danmark deltager ikke på grund af
forbeholdet.
Derudover ventes rådskonklusionerne at omfatte EU-NATO-samarbejdet,
EU’s
militære gennemførelses-
og planlægningsenhed, EU’s indsats i forhold til at
fremme militær mobilitet i EU samt Kommissionens forslag om Den Europæiske
Forsvarsfond for 2021 til 2027. Fra regeringens side tillægger vi EU-
samarbejdet på disse områder stor betydning. Og vi ser klare fordele i, at det
styrkes yderligere. Det er alle områder, hvor EU kan skabe merværdi i forhold til
europæisk sikkerhed.
Side 281
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
6. Eventuelt
Saudi-Arabien
Udenrigsministeren:
Under det indledende dagsordenspunkt ”aktuelle emner”
forventes EU’s
udenrigsrepæsentant, Federica Mogherini, på foranledning af
bl.a. Danmark at drøfte sagen om drabet på den saudiske journalist Jamal
Khashoggi. Der lægges ikke op til nye beslutninger.
Danmark har allerede taget flere skridt for at lægge pres på Saudi-Arabien.
Senest bragte vi den 5. november sagen op i FN’s
Menneskerettighedsråd.
Både regeringen og EU følger fortsat sagen tæt, og fra dansk side arbejder vi
aktivt for en fælles EU-tilgang til Saudi-Arabien. Men det er også vigtigt lige nu
at afvente resultaterne af de igangværende undersøgelser.
Søren Søndergaard
anførte, at regeringen havde handlet anderledes tøvende
over for Saudi-Arabien end over for Iran, selv om de aktuelle sager om drab el-
ler drabsforsøg på dissidenter i udlandet var ret parallelle. Hvorfor var Saudi-
Arabien ikke på den egentlige dagsorden?
Udenrigsministeren
svarede, at regeringen havde taget markante skridt over
for Saudi-Arabien og forfulgt sagen i EU-regi både i Riyadh og Bruxelles. Gen-
nem offentlige udtalelser havde regeringen været med til at lægge internationalt
pres på landet, og han havde indkaldt den saudiske ambassadør til samtale,
hvor den danske holdning var blevet gjort klar. Den 5. november bragte regerin-
gen sagen op i FN’s Menneskerettighedsråd, og Danmark havde meldt afbud til
den store investeringskonference
”Future
Investment Initiative”. Danmark arbej-
dede desuden aktivt for en fælles EU-tilgang til Saudi-Arabien generelt.
Yemen
Udenrigsministeren:
Der vil være en frokostdrøftelse af den politiske og
humanitære situation i Yemen. Drøftelsen forventes at fokusere på, hvordan EU
bedst kan understøtte FN’s særlige udsending Martin Griffiths i hans
bestræbelser for at genoptage de FN-ledede fredsforhandlinger.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at emnerne Saudi-Arabien og Yemen hang
sammen, eftersom Saudi-Arabien var krigsførende part i Yemen. Kunne rege-
ringen foreslå, at EU indførte et samlet stop for salg af våben til de golfstater,
der var involveret i krigen?
Udenrigsministeren
svarede, at både FN og EU pressede på for at sikre et
ophør af fjendtlighederne og genoptagelse af de FN-ledede fredsforhandlinger,
og begge organisationer opfordrede desuden konfliktens parter til at overholde
den humanitære folkeret og give adgang til humanitær hjælp. EU’s udenrigsmi-
Side 282
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
nistre havde den 25. juni vedtaget rådskonklusioner om Yemen, der opfordrede
konfliktens parter til beskyttelse af civile og fuld respekt for den humanitære fol-
keret. Danmark havde til dato bidraget med 220 mio. kr. til humanitære indsat-
ser i Yemen gennem Unicef, FN’s fødevareprogram WFP, FN’s Humanitære
Landefond og danske civilsamfundsorganisationer.
Rasmus Nordqvist
kendte godt til
EU’s position
vedrørende Yemen. Men når
EU-landene samtidig sendte våben til krigens parter, var der ikke konsekvens
bag ordene. Kunne udenrigsministeren ikke opfordre til et fælles EU-stop for
salg af våben og militært udstyr til krigens parter?
Udenrigsministeren
var enig i, at EU burde se kritisk på våbeneksport. Så sent
som i juni vedtog Rådet et sæt konklusioner, der opfordrede til en streng
implementering af EU’s fælles regler for kontrol af
eksport af våben og militært
udstyr. Regeringen støttede den restriktive linje og fulgte den.
7. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 283
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
Punkt 3. Revisionen af forordningen om de europæiske politiske partier og
europæiske politiske fonde (EPPF)
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0636
KOM (2018) 0636
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 114 (kommenteret dagsorden)
EU-note (18)
E 5 (EU-note af 24/10-18)
Udenrigsministeren:
Forslaget er en del af den praktiske opfølgning på Kom-
missionens meddelelse fra september om sikring af frie og fair valg til Europa-
Parlamentet. Sagen er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde, men da
der er tale om en meget begrænset revision, er det forventningen, at der relativt
hurtigt vil kunne blive opnået enighed om forslaget. Samtidig er det et selvstæn-
digt hensyn, at forslaget skal kunne træde i kraft inden valget til Europa-
Parlamentet til maj næste år.
Forslaget skal ses i lyset af den såkaldte Cambridge Analytica-sag fra 2018,
hvor millioner af menneskers personlige oplysninger fra Facebook-profiler blev
brugt til politiske formål uden deres tilladelse. Sagen har ført til flere overvejelser
om, hvad konsekvenserne bør være af krænkelser af databeskyttelsesregler i
forbindelse med valg i Europa.
Borgerne skal kunne have tillid til, at eventuelt misbrug af deres personoplys-
ninger vil blive taget meget alvorligt. Samtidig er det vigtigt at afskrække ethvert
forsøg på bevidst at påvirke udfaldet af valg til Europa-Parlamentet ved at over-
træde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger.
Forslaget fra Kommissionen indeholder tre elementer:
For det første foreslår Kommissionen at revidere den gældende forordning ved
at indføre specifikke sanktionsmuligheder for situationer, hvor et europæisk poli-
tisk parti eller en europæisk politisk fond bevidst har draget fordel af at bryde
reglerne om personoplysninger for at påvirke et europaparlamentsvalg. Det sker
ved at udbygge den eksisterende liste over handlinger, som ifølge de nugæl-
dende regler kan medføre en finansiel sanktion. For eksempel kan europæiske
politiske partier allerede i dag blive sanktioneret, hvis de fremlægger misvisende
oplysninger om partiets eller fondens årsregnskaber under en kontrol.
For det andet foreslår Kommissionen en konkret procedure for at fastslå, at en
overtrædelse af reglerne om personoplysninger har fundet sted med det formål
bevidst at påvirke valg til Europa-Parlamentet. Proceduren sikrer, at et udvalg af
Side 284
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
uafhængige, fremtrædende personer skal vurdere sagen, før den såkaldte myn-
dighed for de europæiske politiske partier og fonde kan pålægge sanktioner.
For det tredje foreslår Kommissionen, at myndigheden for de europæiske politi-
ske partier og fonde får tilført yderligere, fast personale. Midlerne til det skal
komme fra en omprioritering inden for Europa-Parlamentets rammer til admini-
stration.
FO
Regeringen kan generelt støtte formålet med Kommissionens forslag. Det er
helt centralt, at der tages de fornødne skridt for at forhindre misbrug af person-
oplysninger, som kan påvirke den demokratiske debat og frie valg til Europa-
Parlamentet.
Regeringen vil arbejde for, at der skal være passende sanktioner, hvis europæi-
ske politiske partier eller fonde bevidst har forsøgt at påvirke valg til Europa-
Parlamentet ved at drage fordel af en overtrædelse af reglerne for beskyttelse af
personoplysninger. Den situation vil selvfølgelig være helt uacceptabel.
Regeringen vil også arbejde for, at det fastholdes, at nationale tilsynsmyndighe-
der samarbejder efter den gældende lovgivning og ikke pålægges nye krav.
Angående tildelingen af fast personale til myndigheden lægger regeringen vægt
på, at man finder midlerne ved intern omfordeling af eksisterende midler til Eu-
ropa-Parlamentets administration, og at de begrænses til det absolut nødvendi-
ge.
Den danske EU-debat
Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for det store engagement
Folketinget har vist i forbindelse med den styrkede danske EU-debat. Med fol-
kehøringen i Odense er processen nu ved at være forbi. Jeg synes godt, at vi
kan konkludere, at der har været mange gode debatter. Jeg har i hvert fald selv
været glad for at deltage i mange af dem.
Det er vigtigt, at erfaringerne fra den danske debat
og ikke mindst de mange
danske synspunkter
spilles ind til den bredere europæiske debat. Udenrigsmi-
nisteriet vil derfor snarest sende en afrapportering fra den danske debat til de
øvrige medlemslande. Afrapporteringen er holdt relativt kort og har til formål at
samle op på nogle af de hovedpointer, der er blevet rejst i løbet af debatterne
rundt om i landet. Jeg vil sørge for, at I her i udvalget får afrapporteringen over-
sendt til orientering. Og så håber jeg selvfølgelig, at den gode EU-debat også vil
fortsætte herefter.
Søren Søndergaard
sagde, at Enhedslisten som udgangspunkt kunne støtte, at
man bekæmper misbrug af dataoplysninger. Det var dog en afgørende betingel-
Side 285
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
se, at den enhed, som ville komme til at foretage kontrollen, var uafhængig. Men
den så ud til at blive rent politisk sammensat bortset fra den danske deltager og
muligvis den spanske. Resten repræsenterede et politisk flertal i Europa-
Parlamentet. Man havde dårlige erfaringer med, når politikere skulle vurdere,
hvem der overtræder regler. Det var tankevækkende, at uafhængige undersø-
gelser tog socialistpartierne i PES, de konservative i EEP og de liberale i ALDE
med fingrene dybt nede i klejnekassen, mens de politisk styrede undersøgelser
kun kunne finde misbrug hos folk fra andre partigrupper. Regeringen var nødt til
at lægge afgørende vægt på, at en uafhængig instans skulle foretage kontrollen,
hvis Enhedslisten skulle støtte forhandlingsoplægget.
Kenneth Kristensen Berth
var enig med Søren Søndergaard i, at manglende
uafhængighed var et problem, men det var desuden svært at se, hvornår forbry-
delsen er sket. Man kunne tage Cambridge Analytica-sagen som et eksempel.
Vil et politisk parti komme til at blive gerningsansvarlig for tredjemand, hvis det i
god tro har bedt en samarbejdspartner om at udbrede et budskab via et socialt
medie, og den partner så bryder reglerne? Og hvem var de uafhængige eksper-
ter, der skulle foretage vurderingen?
Det stod heller ikke klart, hvilke personoplysninger det drejede sig om. Var det
egne eller tredjemands? Et europæisk politisk parti måtte vel gerne anvende
egne personoplysninger til at informere om noget. Hvis oplysningerne viser sig
at være forkerte, hvordan vurderer man så om det politiske parti er klar over
det? Lovgivningen ville kunne misbruges til forfølgelse af politiske partier, hvis
synspunkter flertallet i Europa-Parlamentet ikke er enige i. Dansk Folkeparti var
derfor yderst skeptisk.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om udvalget kunne komme med input til den af-
rapportering om borgerdialogmøderne, Udenrigsministeriet ville sende til de øv-
rige regeringer og Kommissionen. Ministeren sagde, at udvalget ville få rappor-
ten til orientering, men udvalget havde jo samarbejdet aktivt med regeringen om
møderne. Desuden havde civilsamfundets organisationer haft mulighed for at
byde ind.
Udenrigsministeren
svarede Søren Søndergaard og Kenneth Kristensen
Berth, at det først er, når udvalget vurderer, at et parti eller en fond bevidst har
brudt reglerne om personoplysninger for at påvirke et valg, at myndigheden ville
kunne pålægge dem finansielle sanktioner og evnetuelt bringe sagen i høring
for domstolen. Ellers skulle man selvfølgelig holde sig inden for GDPR-reglerne.
Blandt de uafhængige personer, der skulle vurdere, om der var tale om over-
trædelser, var for tiden den danske professor i statskundskab Rebecca Adler-
Nissen.
Side 286
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
På Rasmus Nordqvists spørgsmål om afrapporteringen sagde han, at der ville
være tale om en kort afrapportering forfattet af embedsmænd uden statistik, og
den ville ikke foregive at være repræsentativ for danskernes holdninger. Det ville
blive svært at nå at få bidrag fra udvalget, da rapporten ville blive oversendt den
kommende mandag.
Rasmus Nordqvist
ærgrede sig over, at udvalget ikke var blevet spurgt i sam-
arbejdets ånd, der ellers havde kendetegnet dialogmøderne og planlægningen
af dem. Folketinget havde brugt mange kræfter på dem, og civilsamfundets or-
ganisationer havde fået lov at bidrage.
Søren Søndergaard
mente ikke, at ministeren svarede med den fornødne alvor
på hans spørgsmål. Rebecca Adler-Nissen var en af de få undtagelser i kontrol-
udvalget, som ikke var tilknyttet noget parti. Problemerne med manglende uaf-
hængighed havde vist sig tydeligt i sagen om Dansk Folkepartis eventuelle
svindel med EU-midler. For anklagerne kunne rettes mod alle grupper i Europa-
Parlamentet
ingen nævnt, ingen glemt
men det var en politisk beslutning,
hvem der blev rejst sag mod. Det gjorde så, at folk, der eventuelt havde forbrudt
sig mod reglerne kunne hævde, at de var udsat for en politisk forfølgelse. De
kunne have ret eller ej; det afgørende var, at man ikke ville ændre på, at hele
systemet var så politisk betændt, at det manglende folkelig accept. Listen over
medlemmerne af kontrolgruppen var ikke offentliggjort af regeringen, men En-
hedslisten havde fundet den ad andre kanaler. Det var klart, at de fleste var poli-
tisk udpegede. Ministeren kunne få listen og læse navnene og partitilhørsforhol-
det op. Den slags alvorlige indgreb var nødt til at bygge på uafhængighed, så
Enhedslisten kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Kenneth Kristensen Berth
foreslog, at man afskaffede finansieringen af politi-
ske partier og fonde
det var meget lettere. Det var problematisk i sig selv at
godkende en politisk domstol, men endnu mere, når det er så vanskeligt at vur-
dere, hvornår man forbryder sig mod reglerne, og om gerningsmanden har gjort
det bevidst. Det viste endnu en gang, at EU havde en mærkelig forståelse af
retsprincipper og demokrati. Det var ingen hemmelighed, at nogle partier var
bekymrede for udfaldet af det kommende europaparlamentsvalg, og når man
havde et politisk udpeget kontrolorgan, kunne det føre til manipulation. Dansk
Folkeparti kunne ikke støtte forhandlingsoplægget og ville begræde, hvis forsla-
get blev vedtaget.
Udenrigsministeren
gentog, at det kun ville få konsekvenser, hvis et parti eller
en fond havde overtrådt reglerne bevidst. Det gjaldt uanset politisk observans.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-
oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 287
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender - forsvarsdelen) den 20.
november 2018
Forsvarsministeren:
Rådsmødet for forsvarsministrene ligger i forlængelse af
udenrigsrådsmødet den 19. november, hvor udenrigs- og forsvarsministrene gør
fælles status over den aktuelle
udvikling af EU’s sikkerheds-
og forsvarsdimen-
sion. På forsvarsministrenes møde rettes fokus mod udviklingen i EU-NATO-
samarbejdet samt EU-missioner og -operationer under den fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik, CSDP’en.
1. EU-NATO
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (17)
bilag 604 (udenrigsnote om PESCO og
forsvarsfonden)
EUU alm. del (17)
bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1182,
senest behandlet i EUU 22/6-18)
Forsvarsministeren:
På rådsmødet ventes EU’s udenrigsrepræsentant
sam-
men med NATO’s generalsekretær at orientere om status over fremdriften i EU-
NATO-samarbejdet
især i forhold til de samarbejdsinitiativer, der er blevet
iværksat på cyber- og hybridområdet.
Der er sket fremdrift i EU-NATO-samarbejdet,
siden EU og NATO’s ledere i for-
bindelse med NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016 underskrev EU-NATO-
fælleserklæringen. I fælleserklæringen blev der som bekendt udpeget en række
områder, hvor samarbejdet med fordel kunne styrkes, herunder områder som
cyber, det maritime, kapacitetsopbygninger og øvelser. Ved NATO-topmødet i
juli 2018 blev der udsendt endnu en fælles erklæring om vigtigheden af samar-
bejdet. Vi er nået et godt stykke på de 2 år, der er gået siden den første fælles
erklæring.
Der er aktuelt blevet iværksat en række samarbejdstiltag. Et godt eksempel er
etableringen af det taktiske og operationelle samarbejde mellem EU’s operation
Sophia og NATO’s operation Sea Guardian i Middelhavet. Et andet samar-
bejdsområde er afholdelsen af krisestyringsøvelser. Fra den 5. til den 23. no-
vember gennemfører EU sin såkaldte EU-PACE-øvelse for 2018, der i år skal
teste og styrke EU’s krisestyringskapacitet i et hybridt krisescenarie. En central
del af øvelsen er den løbende koordinering mellem EU og NATO på stabsni-
veau. Afholdelsen af øvelser, hvor de to organisationer kan træne og koordine-
re, er et væsentligt bidrag til at sikre komplementaritet, når det kommer til krise-
styring.
Side 288
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Fra regeringens side tillægger vi EU-NATO-samarbejdet stor betydning. Vi ser
klare fordele i, at samarbejdet styrkes yderligere. Terrorbekæmpelse, hybride
trusler og militær mobilitet er eksempler på områder, hvor de to organisationer i
høj grad kan supplere hinanden.
Side 289
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
2. CSDP Missioner og Operationer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (17)
bilag 528 (udvalgsmødereferat side 640,
senest behandlet i EUU 2/3-18)
Forsvarsministeren:
Så vender jeg mod EU’s missioner og operationer under
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. På rådsmødet ventes der også en
drøftelse af EU’s igangværende operationer og missioner under den fælles sik-
kerheds- og forsvarspolitik
– CSDP’en.
EU har aktuelt seks aktive militære indsatser og ti aktive civile indsatser. Rådets
drøftelser ventes især at fokusere på EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske en-
gagement i Sahel, der aktuelt udgøres af EU’s militære træningsmission i Mali
samt EU’s civile kapacitetsopbyggende
missioner i henholdsvis Mali og Niger.
De tre CSDP-missioner
er en del af EU’s samlede tilgang til sikkerhed og udvik-
ling i Sahalregionen. Der forventes i denne forbindelse i overvejende grad at
være fokus på indsatsen i forhold til regionaliseringen
af EU’s CSDP-
engagement i Sahelregionen samt den strategiske udvikling af missionerne.
Der ventes derudover også en drøftelse af EU’s sømilitære operation i Middel-
havet, operation Sophia, hvis nuværende mandat udløber ved udgangen af
2018. Operation
Sophia er en del af EU’s samlede tilgang til håndteringen af
irregulær migration og har til formål at ødelægge forretningsmodellen for men-
neskesmuglere og menneskehandlere i det sydlige og centrale middelhavsom-
råde.
Siden 2015 har operationen bidraget til arrestation og udlevering af mere end
140 migrantsmuglere og menneskehandlere til de italienske myndigheder samt
neutraliseret mere end 500 fartøjer. Desuden har operationen bidraget til at red-
de næsten 45.000 menneskeliv. Som følge af forsvarsforbeholdet deltager
Danmark ikke i EU’s militær missioner og operationer, herunder træningsmissi-
onen i Mali og operation Sophia i Middelhavet. Danmark støtter aktivt op om
EU’s civile missioner, herunder missionerne i Sahel, hvor ”deputy head of missi-
on” ved missionen
i Mali fra januar sekunderes af Danmark.
Generelt synes jeg, at det er positivt, at EU opretholder sit engagement i Sahel-
regionen såvel som i Middelhavet
både strategisk og operativt. At skabe stabi-
litet og forebygge fremtidige konflikter er en af de vigtigste indsatser i forhold til
at adressere terrorisme radikalisering og irregulær migration.
Side 290
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 291
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3651 (landbrug og fiskeri
landbrugsdelen) den 19.
november 2018
EUU alm. del (18)
bilag 114 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren
ville forelægge landbrugsdelen af rådsmødet til
afholdelse den 19. november. Der var tre punkter til forhandlingsoplæg, resten
var til orientering.
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af
medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0392
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (2018-19)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 50,
senest behandlet i EUU 5/10-18)
Se punkt 3.
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0393
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 20)
EUU alm. del (2018-19)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 52,
senest behandlet i EUU 5/10-18)
Se punkt 3.
Side 292
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af forordning om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter, om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og
fødevarer, om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-
produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i
Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0394
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 27)
EUU alm. del (2018-19)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 52,
senest behandlet i EUU 5/10-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 1-3 handler om reformen af den fælles
landbrugspolitik. Drøftelsen vil fokusere på forordningen om forvaltning af land-
brugspolitikken og markedsordningen. Kort sagt er det punkt 2 og 3 i samlenota-
tet, hvor formandskabet på rådsmødet vil præsentere en fremskridtsrapport.
For det første forventer vi, at rapporten vil fremhæve, at medlemsstaterne efter-
spørger mere information om Kommissionens muligheder for at suspendere og
reducere medlemsstaternes betalinger.
For det andet forventer vi, at rapporten vil fremhæve, at der ikke er appetit på en
stor reform af den fælles markedsordning. Nogle medlemsstater ser ellers gerne
flere muligheder for offentlig støtte og intervention. Det gør vi ikke fra dansk
side.
Vi vender også tilbage til landbrugsreformen på næste rådsmøde i december og
helt sikkert også på rådsmøder i 2019.
4. Markedssituationen for landbrugsprodukter
Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 32)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 899 (udvalgsmødereferat side
1112, senest behandlet i EUU 13/6-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 4 er en drøftelse af markedssituationen.
Det er et tilbagevendende punkt, og der er ikke meget nyt at bemærke. Så her
vil jeg henvise til samlenotatet.
Side 293
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
5. Taskforce vedrørende Afrikas landdistrikter
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 36)
Miljø- og fødevareministeren:
Taskforcen ser på mulighederne for at styrke
samarbejdet på landbrugsområdet mellem EU og Afrika, og her vil jeg også
henvise til samlenotatet.
6. Aktuelle udfordringer vedrørende plantebeskyttelse
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 37)
Miljø- og fødevareministeren:
Formandskabet vil drøfte udfordringer i forhold
til nye plantesygdomme og det faktum, at en række pesticidaktivstoffer ikke op-
når fornyet godkendelse i EU. Det er væsentlige udfordringer, hvor der ikke er
lette løsninger.
FO
7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
fødevareforordning, ændring af forordning om generel
fødevarelovgivning, direktiv
om udsætning i miljøet af gmo’er,
forordning om gm-fødevarer og -foderstoffer, forordningerne om
fodertilsætningsstoffer, røgaromaer, materialer i kontakt med
fødevarer, forordning om den fælles godkendelsesprocedure for
fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer,
forordning om plantebeskyttelsesmidler og forordning om nye
fødevarer
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2018) 0179
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 38)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 7 er forslag om revision af fødevarefor-
ordningen, hvor Kommissionen i april 2018 fremsatte et forslag, og hvor vi nu
nærmer os en generel indstilling i Rådet.
Formålet er at sikre større åbenhed i forhold til risikovurderinger og øget tillid til
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i daglig tale kaldet EFSA). Det
kan vi støtte fra dansk side.
Det skal selvfølgelig være proportionalt, så der ikke kommer nye byrder for små
og mellemstore virksomheder, og så skal vi heller ikke foregribe forhandlingerne
om EU's kommende flerårige finansielle ramme fra 2021-2027.
Side 294
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter
forslaget, idet man:
o
o
o
o
lægger vægt på at sikre større åbenhed i EFSA's arbejde og et fort-
sat højt videnskabeligt og fagligt niveau i EFSA’s vurderinger,
lægger vægt på at sikre en fornuftig balance mellem forventede ef-
fekter af tilpasningerne og udgifterne hertil,
lægger vægt på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om den
kommende finansielle ramme,
arbejder for at sikre konsistens mellem kravene til EFSA og øvrige
agenturer i EU, særlig Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Kenneth Kristensen Berth
syntes, at forslaget var udmærket, men hvad mente
ministeren om Landbrug & Fødevarers bekymring over den foreslåede åbenhed
i ansøgerdata?
Rasmus Nordqvist
støttede forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
støttede forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
bad ministeren bekræfte, at forslaget havde hjemmel i arti-
kel 114 i lovgivningen om det indre marked. Ville ministeren udpege de dele af
forslaget, der var omfattet af totalharmonisering? I forslaget stod der i øvrigt, at
Kommissionen skulle udarbejde
”en
generel plan for risikokommunikation, som
vedtages ved en delegeret
retsakt”. Hvad betød det?
Skulle der foreligge risiko-
kommunikation i tilfælde af, at EFSA fik kritik, eller i forbindelse med risici ved
stoffer? Det første ville være meget problematisk; det sidstnævnte kunne disku-
teres. Europa-Parlamentet havde foreslået at udvide antallet af repræsentanter
fra det civile samfund i EFSA’s bestyrelse fra fire til fem personer, men også at
der skulle være bedre repræsentation af erhvervet. Hvad mente regeringen?
Skulle ngo’er eller erhvervsinteresser tilgodeses med den ekstra plads?
Søren Søndergaard påpegede, at forhandlingsoplægget desværre ikke forholdt
sig til det centrale element: at alle data, der indgår i en godkendelsesansøgning,
skal offentliggøres, når EFSA modtager dem. Han syntes, at regeringen skulle
lægge afgørende vægt på, at det blev tilfældet. Var ministeren enig i det?
Miljø- og fødevareministeren
påpegede, at fortrolige data var undtaget. Der
blev ikke ændret ved beskyttelse af dem. Ideen bag den øgede offentlighed var
at få tidligere adgang til ansøgninger og ikkefortrolige data heri, så man har mu-
lighed for at gøre anskrig, inden EFSA afslutter sine vurderinger.
Side 295
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Ministeren sagde endvidere, at der ikke blev ændret på, hvilke dele af forslaget
der faldt under totalharmonisering. Han ville sende en oversigt over dem. For-
mandskabet lagde i øvrigt op til, at den delegerede retsakt skulle udgøres af
retningslinjer i stedet. Det støttede man fra dansk side. Om risikokommunikation
sagde han, at den omfattede beskrivelser af risici ved diverse stoffer. Hvad an-
gik EFSA’s
bestyrelse, var regeringen åben over for fire-fem deltagere ud over
medlemsstaterne. Det gjaldt både erhvervet og civilsamfundet.
Søren Søndergaard
kvitterede for, at regeringen ville
”lægge
vægt på” eller
”arbejde
for”, at alle ikkefortrolige data, der indgår i godkendelsesordningen,
kommer frem. Han kvitterede også for, at regeringen ville arbejde for, at en ud-
videlse af bestyrelsen også omfattede ngo’er. Det undrede ham, at der skulle
udarbejdes en generel plan for risikokommunikation, og han ville gerne have en
fyldestgørende forklaring på scenariet for denne.
Han var i øvrigt indforstået med, at ministeren ikke på stående fod kunne sige,
hvilke områder der ville blive totalharmoniserede. Svaret på det spørgsmål var
dog af afgørende betydning for Enhedslisten, så med henvisning til forsigtig-
hedsprincippet kunne han ikke støtte forhandlingsoplægget. Han understrege-
de, at det er vigtigt, at hjemmelsgrundlag og eventuelt totalharmonisering altid
fremgår af samlenotatet.
Miljø- og fødevareministeren
gentog, at risikokommunikation blev relevant,
hvis der var noget galt med et stof. Han respekterede Enhedslistens brug af for-
sigtighedsprincippet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde udtalt sig imod det.
Side 296
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2018) 0385
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 46)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 8 er forslag om et nyt LIFE-program, hvor
rammerne for EU’s miljøprogram i næste budgetperiode skal fastlægges.
Her
håber formandskabet snart at kunne opnå opbakning til en delvis generel indstil-
ling i Rådet.
Forslaget viderefører store dele af det eksisterende program og tilføjer et del-
program om omstilling til ren energi samt et betydeligt øget budget. Regeringen
støtter indholdet af programmet, men lægger endnu en gang vægt på ikke at
foregribe forhandlingerne om det fremtidige EU-budget.
Det er endvidere vigtigt for regeringen, at EU’s medlemsstater fortsat har indfly-
delse på udmøntningen, og at ansøgninger prioriteres på baggrund af kvalitet
og ikke geografi.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter
forslaget, idet man lægger vægt på:
o
o
o
o
o
at forhandlingerne om LIFE-forslaget ikke foregriber forhandlingerne
om
EU’s flerårige finansielle ramme.
udvidet mulighed for jordopkøb som virkemiddel i LIFE-projekter.
en standardsats for EU-medfinansiering på niveau med det nuvæ-
rende.
at LIFE-komiteen fortsat sikrer medlemsstaternes indflydelse på
udarbejdelsen af de flerårige arbejdsprogrammer.
at der er fri konkurrence mellem medlemsstaterne om standardpro-
jekter, så ansøgninger prioriteres ud fra kvalitet.
Kenneth Kristensen Berth
støttede ministerens forhandlingsoplæg.
Rasmus Nordqvist
bad om en forklaring på, at forslaget ikke måtte påvirke de
fremtidige budgetforhandlinger. Miljøudvalget i Parlamentet havde været klar i
sin udmelding om, at der skulle en budgetforhøjelse til. Fra dansk side måtte
man altså væk fra devisen om, at man inden for rammerne af den flerårige fi-
nansielle ramme ikke må afvige en forøgelse af budgettet på maksimalt 1 pct. af
Side 297
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
BNI. Danmarks Naturfredningsforening havde også i deres høringssvar i øvrigt
stillet spørgsmålstegn ved, hvad man mente med støtte til ren energi. Hvad var
det?
Søren Søndergaard
spurgte, om regeringen ville lægge afgørende vægt på, at
energidelen skal gå til reel, vedvarende energi
ikke atomkraft, naturgas eller
biomasse. Det forekom ham at være mærkværdigt, at Danmark bidrager til
atomkraft, som hverken Danmark eller omkring halvdelen af de andre EU-lande
har.
Miljø- og fødevareministeren
kunne godt følge Rasmus Nordqvist i dilemmaet
ved at være bundet af en bestemt pose penge. Dog er det sådan, at hvis alle
områder skal have flere penge tilført, bliver finansministeren trist. Budgettet lå
under sidstnævnte ministers ressort, så det var altså op til
EU’s
finansministre
og regeringschefer at finde frem til de endelige tal.
Om energiformer sagde ministeren, at det kun skulle være ren og vedvarende
energi, og at Danmark ikke ønskede at støtte atomkraft. Ministeren ville få det
afklaret på mødet, for det fremgik ganske vist ikke klart, hvad ren energi var. Og
man burde også lægge vægt på, at det gik til rene energiformer.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at man ikke kunne udvide programmet uden
også at sætte en større pose penge af. Han havde fremsat samme kritik hos
andre ministre, der forhandlede diverse fremtidige programmer. Det var godt, at
ministeren ville lægge vægt på, at indsatsen skulle gå til ren og vedvarende
energi.
Holger K. Nielsen
støttede forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
syntes, at det var en lige lovlig frisk prioritering, at atom-
kraft fik mere i EU-støtte end alle andre energiformer tilsammen. Det var afgø-
rende for Enhedslisten, at Danmark arbejdede benhårdt på at nedbringe støtte
til atomkraft for i stedet at give den til vedvarende og ren energi.
Miljø- og fødevareministeren
slog fast, at det er finansministeren, der tager
mandat angående den flerårige budgetramme. Derfor var alle tal anført i paren-
tes. Man var nødt til at afvente den samlede budgetforhandling.
Ministeren bekræftede Søren Søndergaard i, at der var meget støtte til atom-
kraft. Men ikke igennem LIFE. Kommissionen havde på et møde bekræftet, at
atomenergi ikke ville være omfattet af programmet, og at det ville gå til vedva-
rende og ren energi. Fra dansk side arbejdede man for, at støtte til atomkraft
ikke var forbundet med LIFE.
Side 298
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Rasmus Nordqvist
gjorde det klart, at der nu var tale om en udvidelse af pro-
grammet. Hvordan kunne den ikke få indflydelse på den flerårige finansielle
ramme? Regeringen sagde,
at ”det er vigtigt,
at klimaområdet kan støtte projek-
ter, som bidrager til opfyldelse af EU’s klimamål, herunder projekter, der bidra-
ger til reducere udledningen fra de ikkekvotebelagte sektorer samt projekter, der
bidrager til at opbygge og beskytte kulstofpuljer (LULUCF-kreditter)”. Han blev
bekymret for den samlede pulje til programmet, når regeringen ikke ønskede at
diskutere finansieringen. Man kunne ikke pludselig indføre i programmet, at man
skulle bruge penge fra LIFE til at finansiere LULUCF-kreditprojekter. Så ville der
ikke ske en reel reduktion. Rasmus Nordqvist påpegede, at ministeren tidligere
på mødet havde sagt, at regeringen ”lagde vægt på”, at programmet skulle være
målrettet
reel ren energi. Nu hed det sig, at han ”ville arbejde for det”.
Hvad be-
tød den ændring? Og når man talte om ren energi og ikke atomkraft, mente man
så, at biomasse og naturgasser heller ikke skulle støttes? Ville man lægge vægt
på det?
Søren Søndergaard
mindede om, at der ved energiforliget i juni 2018 var bred
enighed blandt partierne om at støtte, at biomasse udfases, fordi det er over-
gangsbrændsel. Hvis ministeren nu sagde, at Danmark i EU-regi ville arbejde
for, at støtten skal gå til reel vedvarende energi, så var Enhedslisten tilfreds med
det.
Miljø- og fødevareministeren
forstod Rasmus Nordqvists bekymring, men det
var vanskeligt for ham at svare andet, end at budgettet er fordelt ud over forskel-
lige områder, der også skal tages hensyn til. Han præciserede, at regeringen
”lagde vægt på”, at atomenergi ikke indgik
i programmet. Det var ikke et ultima-
tum, for så havde regeringen lagt afgørende vægt på det. Hvorvidt biomasse
også var en del af programmet, kendte ministeren ikke svaret på. Regeringen
efterspurgte en definition på ren energi fra Kommissionen. Den skulle gerne
svare til de danske ønsker i henhold til energiforliget.
Rasmus Nordqvist
forstod, at ministeren ikke kunne bedømme det samlede
budget. Han havde opfordret finansministeren til, at man kom i gang med at tale
om den flerårige finansielle ramme, fordi den har indflydelse på en masse
igangværende forhandlinger. Han kunne ikke give mandat til et program, der
blev markant udvidet, uden at man også sagde, at man ville bruge pengene på
det. Det ville være uansvarligt. Det var ikke en kritik af ministeren, men det fore-
kom ham afgørende at diskutere rammen, så man var klar over, hvad der blev
forhandlet efter.
Søren Søndergaard
kunne godt se Rasmus Nordqvists pointe, men mente, at
man skulle tage den diskussion i forbindelse med budgettet. Ellers kunne man
Side 299
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
ikke komme videre med noget andet, og hvad så med LIFE-programmet, når
budgettet var på plads. Han forudsatte, at der ville komme flere penge på bud-
gettet til en udvidelse af programmet. Han var tilfreds med ministerens udsagn
om at ville arbejde for i henhold til energiforliget og dets definitionen af rene og
bæredygtige energikilder.
Miljø- og fødevareministeren
var enig med Søren Søndergaard. Hvis budget-
tet blev helt anderledes, måtte man drøfte indholdet af LIFE igen i forbindelse
med den flerårige finansielle ramme. Den drøftelse var meget relevant, men
hørte ikke under ham. Hvis budgettet blev helt anderledes, måtte man drøfte
indholdet i LIFE igen. Man kunne ikke arbejde med at være utroligt ambitiøs på
alle områder. Ministeren slog fast, at hvis der i energiforliget er en definition på
ren energi, ville man også forfølge den på EU-plan. Det sorterede dog ikke un-
der hans ressort.
Rasmus Nordqvist
talte ikke om, hvordan budgettet ville ende med at falde ud,
men om Danmarks position var i budgetforhandlingerne. Den eneste position,
man kunne få ud af ministrene, var, at man ikke ville betale mere end de 1 pct.
af BNI.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Alternativet havde udtalt sig imod det.
Side 300
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
9. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning der på
vegne af EU skal tages under det 38. møde i Den Stående Komité
under Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og
planter samt naturlige levesteder i forhold til ændringer i bilag II og III
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2018) 0731
Rådsmøde 3651
landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side
52)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 9 er forslag til EU's holdning til et møde
under Bernkonventionen om et schweizisk forslag om at nedsætte beskyttelsen
af ulve og et norsk forslag om at nedsætte beskyttelsen af bramgæs.
I begge forslag anses den høje beskyttelse for mindre nødvendig i lyset af ud-
viklingen i bestanden af ulve og især bramgæs.
Kommissionen vil støtte forslaget om bramgæs, men Kommissionen vil derimod
udskyde beslutningen om ulve. Kommissionen vurderer, at der ikke er tilstræk-
kelige data om ulvens udbredelse.
Ingen af forslagene ændrer ved, at de to arter er under streng beskyttelse af
EU's naturdirektiver, men det er vigtigt at sende et politisk signal om, at der er
behov for større fleksibilitet i forvaltningen af både ulve og bramgæs i Danmark
og EU.
Regeringen kan støtte både det schweiziske forslag om ulve og det norske for-
slag om bramgæs. Det ser dog svært ud med at få ændret eller opsplittet Kom-
missionens forslag.
Jeg mener, at det er vigtigt, at EU kan støtte forslaget om bramgæs. Derfor kan
vi blive nødt til at acceptere at udskyde afstemningen om forslaget om ulv.
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, man fra dansk side støtter
både det schweiziske forslag om ulve og det norske forslag om bramgæs, idet
man lægger vægt på en ændring af Kommissionens forslag, som underbygger
denne holdning eller en opsplitning af Kommissionens forslag.
Hvis det skulle lykkes at opsplitte forslaget, vil man fra danske side lægge afgø-
rende vægt på, at EU-holdningen støtter det schweiziske forslag om ulve, og at
EU-holdningen ligeledes støtter det norske forslag om bramgæs.
Side 301
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Hvis Kommissionens forslag ikke ændres eller opsplittes, vil man i sidste ende
fra dansk side kunne acceptere Kommissionens forslag.
Rasmus Nordqvist
undrede sig over, hvad rationalet var bag at ændre listnin-
gen af ulve og henviste til høringssvaret fra Danmarks Naturfredsforening.
Søren Søndergaard
forstod ikke regeringens stillingtagen her og støttede ikke
forhandlingsoplægget.
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at en ændring var en forudsætning for,
at man på et senere tidspunkt kunne ændre habitatdirektivet. Danmark
og an-
dre lande, der også havde problemer med ulve
ville gerne holde den mulighed
åben. Bramgæs udgjorde dog en væsentlig større udfordring, og man skulle
ikke forpasse chancen for at sætte ind over for dem.
Rasmus Nordqvist
var ikke enig i, at man fra dansk side skulle lægges afgø-
rende vægt på, at EU-holdningen støtter det schweiziske forslag om ulve og det
norske forslag om bramgæs ved en eventuel opsplitning til to forslag. Han kun-
ne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
støttede ikke forhandlingsoplægget. I Danmark var der alle-
rede gode muligheder for at regulere problemulve. Kommissionens argumenta-
tion gik i samme retning.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde
udtalt sig imod det.
Side 302
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
10. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal
indtages på Den Europæiske Unions vegne på det syvende møde
mellem parterne i aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske
migrerende vandfugle for så vidt angår visse ændringer af bilag 3 til
aftalen
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
19. november 2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2018) 0717
Rådsmøde 3651 - landbrug og fiskeri
bilag 2 (samlenotat side 55)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 984 (udvalgsmødereferat side
1176, senest behandlet i EUU 22/6-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Jeg orienterede allerede om sagen i juni. Ved-
tages forslaget vil det ændre beskyttelsesniveauet for topskarv, alk og lunde.
Regeringen mener ikke, at en vedtagelse af forslaget vil være i overensstem-
melse med Rigsfællesskabets samlede interesser. Som Danmark også gjorde
klart i EU-kredsen i juni, vil vi derfor stemme imod forslaget på partskonferen-
cen. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Danmark på vegne af Færøerne indgive
en reservation over for ændringerne, og Færøerne vil dermed blive undtaget.
Kenneth Kristensen Berth
påpegede, at ifølge en tidligere version af dagsor-
denen var punktet til forhandlingsoplæg. Hvorfor var det ikke længere det?
Formanden
svarede, at punktet ved en fejl i dagsordenen havde været marke-
ret, som om det var til forhandlingsoplæg.
Rasmus Nordqvist
refererede til, at regeringen mente, at forslaget ikke var i
rigsfællesskabets interesse. Hvilke interesser tænkte ministeren her på? Lun-
dens? naturens? Han havde researchet sig frem til, at formanden for Færøernes
Ornitologiske Forening mente, at der var behov for en totalfredning af lunden,
indtil bestanden er genoprettet. Lunden var også udfordret af klimaforandringer,
og nogle gange måtte man sætte naturens interesser højst
også i rigsfælles-
skabets interesser.
Kenneth Kristensen Berth
undrede sig over, hvorfor ændringer i bilag 2 og 3 til
Bernkonventionen var til forhandlingsoplæg (punkt 9), men at ændringer af bilag
3 til aftale om de migrerende vandfugle ikke var. Hvad var den juridiske forkla-
ring?
Miljø- og fødevareministeren
sagde til Rasmus Nordqvist, at han ville respek-
tere det færøske ønske og lade devisen
”If it ain’t broke, don’t fix it” gælde.
Øer-
Side 303
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
ne er ikke EU-medlemmer og forvaltede de begrænsninger, der har lagt på lun-
der, ganske glimrende.
Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at det var baseret på skøn, hvad
der blev taget ud til forhandlingsoplæg. Der var ikke noget nyt i sagen om vand-
fugle, som han havde forelagt til orientering i juni måned. Derimod var proble-
mer med bramgæs af en ikke ubetydelig økonomisk betydning for Danmark. Her
var der nyt; det var der ikke for vandfugle.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at der netop var bestande, der ikke har det godt.
Han håbede, at hans intentioner om at beskytte naturen og fugle gik igennem til
ministeren.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at det faktum, at der ikke var noget nyt,
kunne være forklaringen på, at et forslag ikke skulle udtages til forhandlingsop-
læg. I udvalget var der i hvert fald mange eksempler på det modsatte. Var det
økonomiske rationale den egentlige forklaring bag, at forslaget om bramgæs
mentes at være af større rækkevidde?
Miljø- og fødevareministeren
var enig med Rasmus Nordqvist i, at bestanden
af lunder var presset, men fremhævede, at færingerne havde fremlagt en løs-
ning for at beskytte fuglearten. Han havde tillid til, at færingerne var de nærme-
ste til at håndtere situationen, som det også var blevet belyst af et færøsk med-
lem, da sagen var blevet drøftet i udvalget tidligere på året.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at forhandlingsoplæg altid er
baseret på skøn. Her handlede det om den økonomiske konsekvens. Punktet
havde i øvrigt aldrig i Miljø- og Fødevareministeriet været planlagt at skulle til
forhandlingsoplæg, men måtte være blevet mærket forkert et sted i processen.
Sagen om lunder og skarver var vurderet som værende væsentlige og var der-
for til orientering, mens sagen om bramgæs var vurderet som værende væsent-
lig og dertil også af større økonomisk rækkevidde. Derfor blev den forelagt til
forhandlingsoplæg.
11. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
12. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 304
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
Punkt 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2009/33/EF om fremme af renere og mere
energieffektive køretøjer til vejtransport
Generel indstilling
KOM (2017) 0653
KOM (2017) 0653
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 114 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (17)
bilag 839 (udvalgsmødereferat side 1019,
senest behandlet i EUU 25/5-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Jeg vil forelægge en enkelt sag til forhandlings-
oplæg, som forventes på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommuni-
kation og energi) den 3. december 2018.
Det drejer sig om forslaget om revision af direktivet om renere køretøjer. Formå-
let med direktivet er at øge andelen af rene offentlige køretøjer. Forslaget er en
lille del af den samlede vejpakke.
Europa-Parlamentet har allerede fastlagt en holdning til forslaget, og formand-
skabet forsøger at få opbakning til en holdning i Rådet. Det ser svært ud.
Det nuværende direktiv er meget løst. Der lægges med forslaget op til, at der
sættes specifikke krav om rene offentlige køretøjer for henholdsvis lette køretø-
jer, busser og tunge køretøjer.
Forslaget understøtter regeringens klima- og luftudspil. Vi støtter derfor, at der
stilles konkrete mål op på EU-plan med en fornuftig indfasningsperiode i takt
med teknologiudviklingen frem mod 2030.
Regeringen vil i forhandlingerne lægge vægt på ambitiøse krav til offentlige ind-
køb, leje og leasing. Vi vil samtidigt arbejde for, at indfasningen af nulemissi-
onsbiler, busser og lastbiler tilrettelægges hensigtsmæssigt frem mod 2030.
Det er også vigtigt, at vi holder fast i princippet om teknologineutralitet. Den tek-
nologiske udvikling går meget stærkt på dette område, så derfor er det svært at
forudsige de teknologiske muligheder i 2025 eller 2030. Det er der taget højde
for i Kommissionens forslag.
Vi ønsker også, at der sættes ambitiøse mål for alle medlemslande.
Side 305
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter
behovet for flere rene køretøjer på vejene og dermed deler ambitionen om at øge
andelen af rene offentlige køretøjer, idet man
o
o
o
lægger vægt på, at forslaget understøtter en teknologineutral til-
gang.
lægger vægt på, at der stilles ambitiøse krav til alle medlemssta-
ter.
lægger vægt på, at der frem mod 2025 og 2030 gøres status over
den teknologiske udvikling i forhold til rene biler, busser og lastbi-
ler, og at en sådan status giver mulighed for at justere kravene ef-
terfølgende.
lægger vægt på, at ingen
inklusive offentlige myndigheder
ef-
ter 2030 indkøber benzin- og dieselbiler, og at alle busser i byerne
fra 2030 er rene.
lægger vægt på, at køretøjer ikke undtages fra forslagets anven-
delsesområde uden klar begrundelse.
o
o
Afslutningsvis vil jeg understrege, at det generelt er en vanskelig forhandlingssi-
tuation i Rådet. Vi håber, at der snart bliver fastlagt en holdning, så forhandlin-
gerne om et kompromis med Europa-Parlamentet kan indledes.
Kenneth Kristensen Berth
påpegede, at forslaget kom til at koste ca. 3 mia. kr.
i form af meromkostninger og mistet provenu på registrerings- og ejerafgifter.
Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet det potentielt kunne pådrage
Danmark og andre lande enorme omkostninger uden en plan for finansiering.
Rasmus Nordqvist
fandt ministerens præcisering om 2030-målene vigtig. Flere
høringssvar kom ind på, at de forskellige mål var for uambitiøse. Det gjaldt bl.a.
Det Økologiske Råd, der foreslog en andel af rene, lette køretøjer på 60 pct. i
2025 og 90 pct. i 2030. Når regeringen i sit oplæg talte om at lægge vægt på
ambitiøse krav i direktivet, var det så i den retning, den ønskede at gå?
Miljø- og fødevareministeren
var ked af at høre, at Dansk Folkeparti ikke støt-
te forhandlingsoplægget. Det var korrekt, at det af samlenotatet fremgik, at det
kunne være økonomisk tungt, men det var også en meget vigtig led i en grøn
omstilling. Jo højere ambitioner Danmark kan få resten af EU med på, des bed-
re. Man ville også se en sundhedseffekt, og hvis kommunerne levede op til de-
res planer for udvikling af renere køretøjer, ville omkostningerne blive en del
lavere. Mange tiltag var allerede implementeret i Danmark, og nu var det et
spørgsmål om også at få andre lande med.
Side 306
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-18
9. Europaudvalgsmøde 16/11 2018
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at Danmark skal være ambitiøs, men
samtidig have de andre lande med. Derfor havde man også planlagt en evalue-
ring undervejs, hvor han håbede, at man kunne justere ambitionsniveauet opad.
Søren Søndergaard
henviste til ministerens argument om at ville have de an-
dre lande med på vognen, men kunne Danmark sætte højere danske standar-
der?
Rasmus Nordqvist
ville gerne have en mere præcis fornemmelse af regerin-
gens ambitionsniveau. Han ville også gerne høre mere om definitionen på rene
køretøjer. Hvad betyder teknologineutralt? Er rene køretøjer f.eks. også natur-
gaskøretøjer? Og hvad med biogas? Er det ordentligt certificeret? Han var ind-
forstået med, at andre lande
og især bilproducerende lande
havde andre
holdninger, men hvad var ministerens forhandlingsposition?
Miljø- og fødevareministeren
svarede Søren Søndergaard, at Danmark godt
kunne sætte højere standarder. Til Rasmus Nordqvist sagde han, at ambitions-
niveauet var, at lette køretøjer skal være CO
2
-neutrale, og at teknologineutralitet
er vigtigt. For tunge køretøjer handler det om drivmiddel, og der er biogas en
mulighed, men på sigt gik man efter CO
2
-neutralitet. Vigtigt var det også at gøre
ambitionsniveauet gældende for alle lande. I bilaget kunne man finde tal for am-
bitionsniveauet for de enkelte lande.
Søren Søndergaard
havde på baggrund af samlenotatet planlagt at udtrykke
sig imod forhandlingsoplægget, men kunne godt støtte det mundtlige forhand-
lingsoplæg
især oven på ministerens forsikring om, at man kan sætte højere
mål i Danmark.
Rasmus Nordqvist
kunne med ministerens præcisering af forhandlingsoplæg-
get bakke op om det.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.
Mødet sluttede kl. 14.19
Side 307