Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 29
Offentligt
1953420_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
12. oktober 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-
gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-
advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-
ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-
advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-425/17
Titel og kort sagsresumé
Günter Hartmann Tabakvertrieb
1. Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU fortolkes så-
ledes, at det alene er tyggetobak, der i traditionel forstand
kan anses for »tobaksprodukter, der er bestemt til […] at
[…] tygges«?2. Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU
fortolkes således, at »tobaksprodukter, der er bestemt til
[…] at […] tygges«, kan sidestilles med »tyggetobak« som
omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 6)? 3. Skal der ved af-
gørelsen af, om et tobaksprodukt er »bestemt til […] at
[…] tygges« i den forstand, hvori udtrykket
er anvendt i ar-
tikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU alene foretages en ob-
jektiv vurdering af produktet, hvorved der ikke tages hen-
syn til de af producenten angivne oplysninger eller til for-
brugernes faktiske anvendelse heraf? 4. Skal artikel 2, nr. 8),
i direktiv 2014/40/EU fortolkes således, at det ved afgørel-
sen af, om et tobaksprodukt er bestemt til at tygges, kræ-
ves, at det som følge af dets konsistens og fasthed objektivt
set er beregnet til at skulle tygges, og at tygningen af to-
baksproduktet bevirker, at dets indholdsstoffer udløses? 5.
Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 201/40/EU fortolkes såle-
des, at det for, at et tobaksprodukt kan anses for at være
»bestemt til […] at […] tygges«, tillige er nødvendigt og til-
strækkeligt, at flere af produktets indholdsstoffer udløses
ved gentagne lette tryk med tænderne eller tungen, end hvis
det blot ligger i munden? 6. Eller er det for, at tobakspro-
duktet kan anses for at være »bestemt til […] at […] tyg-
ges«, alene nødvendigt, at der ikke udløses nogen indholds-
stoffer, når det blot ligger i munden eller der suttes på det?
7. Kan et tobaksprodukt også anses for at være »bestemt til
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Sikkerhedsstyrelsen
Sundheds-og
Ældreministeriet
Proces-
skridt
Dom
Dato
17.10.18
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0002.png
[…] at […] tygges« som omhandlet i artikel 2, nr. 8), i di-
rektiv 2014/40/EU, selv om der ikke er tale om typiske
former for forarbejdet tobak, såsom f.eks. tobak, der findes
i breve fremstillet af cellulose?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-393/17
Titel og kort sagsresumé
Kirschstein
1. Skal Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF
af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis
over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i [org. s.
17] Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der inde-
holder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte under-
visningsinstitutioner anvender betegnelsen »master« på de ek-
samensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse skal
beskytte et hensyn af almen interesse, nemlig nødvendighe-
den af at sikre et højt undervisningsniveau, hvorved det skal
kunne kontrolleres, om de krævede kvalitetskrav er opfyldt?
2. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked fortolkes således, at. det er til hinder bestem-
melsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11.
oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at
ikke-anerkendte uddannelsesinstitutioner anvender betegnel-
sen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når
denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen inte-
resse, nemlig beskyttelsen af modtagerne af tjenesteydel-
serne?
3. Er den af de flamske myndigheder fastsatte straffebestem-
melse for ikke anerkendte undervisningsinstitutioner, der ud-
steder »master« eksamensbeviser, i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, således som det fremgår af artikel
9, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i Europa Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked?
Proof IT mod EIGE
Påstande:
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem
Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med ud-
budsproceduren med henblik på tildelingen af en »Ramme-
kontrakt for onlinetjenester« EIGE/2016/OPER/03-Parti 1,
og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 28. oktober 2016, om
at indplacere sagsøgerens bud på andenpladsen og tildele
rammekontrakten for parti 1 til et tredje selskab, annulleres.
Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsø-
geren har lidt som følge af mistet mulighed og/eller for tabet
af selve kontrakten, på 72 270 EUR.
EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Arib
1) Skal artikel 32 i forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016, der fastsætter, at hvis der genindføres grænsekontrol
Interessent
Forbrugerombuds-
manden
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Proces-
skridt
GA
Dato
16.10.18
T-10/17
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Erhvervsministeriet
Dom
16.10.18
C-444/17
Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet
GA
17.10.18
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0003.png
ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i af-
snit II (om de ydre grænser) tilsvarende anvendelse, fortolkes
således, at den kontrol, der er genindført ved en medlems-
stats indre grænser, skal sidestilles med en kontrol, der foreta-
ges ved en ydre grænse i det tilfælde, hvor en tredjelandsstats-
borger, der ikke har ret til indrejse, passerer denne grænse? 2)
Tillader denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles
standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesen-
delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en til-
svarende situation, hvor der er genindført kontrol ved de in-
dre grænser, at den mulighed, der er fastsat i dette direktivs
artikel 2, stk. 2, litra a), og som giver medlemsstaterne mulig-
hed for fortsat at anvende forenklede nationale tilbagesendel-
sesprocedurer ved deres ydre grænser, anvendes på en tredje-
landsstatsborger, der passerer en grænse, hvor der er genind-
ført kontrol? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende,
er direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 4, da til
hinder for en national lovgivning, såsom artikel L. 621-2 i
code de l'entrée et du séjour des étrangers et du droit d'asile
(lov om udlændinges indrejse og ophold og om ret til asyl),
der foreskriver fængselsstraf for ulovlig indrejse på det natio-
nale område foretaget af en tredjelandsstatsborger, med hen-
syn til hvilken den tilbagesendelsesprocedure, der er fastsat i
direktivet, endnu ikke er blevet afsluttet?
C-82/17 P
TestBioTech eV, European Network of Scientists for
Social and Environmental Responsibility eV og Sambucus eV
mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Dommens konklusion 1) og 2) ophæves.
Dommen ændres, og der træffes en ny afgørelse om annulla-
tion af Kommissionens afgørelser, således som påstået for
Retten, subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på
en komplet fornyet behandling. Beslutningen herom afhæn-
ger af, hvilke appelanbringender der tiltrædes.
Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkost-
ninger.
Der træffes afgørelse om enhver anden foranstaltning, der
findes at være nødvendig.
Klohn
5.1 Kan bestemmelserne vedrørende »ikke uoverkommeligt
dyre« i artikel 10a i direktivet om offentlig deltagelse potenti-
elt finde anvendelse i en sag som den foreliggende, hvor den
byggetilladelse, der er anfægtet i sagen, blev indrømmet inden
[org. s. 15] gennemførelsesdatoen for dette direktiv, og hvor
sagen vedrørende den relevante byggetilladelse også var ble-
vet iværksat inden denne dato? Finder bestemmelserne ved-
rørende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i direktivet
om offentlig deltagelse da potentielt anvendelse på alle om-
kostninger, der er opstået under sagen, eller kun på omkost-
ninger, der er opstået efter gennemførelsesdatoen? 5.2 Har en
national domstol, som har skønsbeføjelser med hensyn til at
tilpligte en tabende part til at betale sagens omkostninger,
hvis den pågældende medlemsstat ikke har vedtaget en speci-
fik retsakt til gennemførelse af artikel 10a i direktivet om of-
fentlig deltagelse, når den træffer en afgørelse om at pålægge
sagsomkostninger i sager, der er omfattet af denne bestem-
melse, pligt til at sikre, at den pågældende afgørelse ikke gør
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
17.10.18
C-167/17
Nævnenes Hus
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Erhvervsministeriet
Dom
17.10.18
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0004.png
sagen »uoverkommeligt dyr«, enten fordi de omhandlede be-
stemmelser har direkte virkning, eller fordi den berørte med-
lemsstats domstol har pligt til at fortolke det nationale pro-
cesreglement på en sådan måde, at det i videst muligt omfang
er i overensstemmelse med formålene med artikel 10a 5.3
Når en afgørelse om at pålægge omkostninger ikke indehol-
der nogen begrænsninger og i henhold til national ret må an-
ses for endelig, da der ikke foreligger en klage, kræves det da i
henhold til EU-retten, at:a) en taxing master, som ifølge nati-
onal ret er pålagt opgaven med at fastsætte den vindende
parts rimelige sagsomkostninger, eller b) en domstol, der skal
prøve en sådan afgørelse truffet af en taxing master, alligevel
forpligtes til at fravige ellers gældende bestemmelser i den na-
tionale lovgivning og fastsætter de sagsomkostninger, der skal
pålægges, på en sådan måde, at de pålagte omkostninger ikke
gør sagen uoverkommeligt dyr?
C-249/17
Ryanair
a) Er en fremtidig hensigt om at levere administrationsydelser
til målet for en erhvervelse, såfremt det lykkes at gennemføre
erhvervelsen, tilstrækkelig til at godtgøre, at den potentielle
erhverver udøver økonomisk virksomhed i henhold til sjette
momsdirektivs artikel 4, således at moms, som den potenti-
elle erhverver opkræves på varer eller tjenesteydelser, der le-
veres med henblik på at fremme den relevante erhvervelse,
potentielt kan anses for indgående moms for denpåtænkte
økonomiske aktivitet, der består i levering af sådanne admini-
strationsydelser, og (b) er der tale om en sådan tilstrækkelig
»direkte og umiddelbar tilknytning« som opstillet af Domsto-
len [i dom af 27. september 2001, Cibo Participations (C-
16/00, EU:C:2001:495)] mellem tjenesteydelser, leveret af
fagfolk, i forbindelse med en sådan potentiel erhvervelse og
udgående ydelser, der består i den potentielle levering af ad-
ministrationsydelser til målet for erhvervelsen i tilfælde af, at
det lykkes at gennemføre erhvervelsen, således at der består
en ret til fradrag for så vidt angår den moms, der skal betales
af disse tjenesteydelser, leveret af fagfolk?«
Deutsche Post
Skal artikel 24, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennem-
førelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-
toldkodeksen fortolkes således, at toldmyndighederne kan
opfordre en ansøger til at give de for beregningen af ind-
komstskat kompetente skattemyndigheder meddelelse om de
skatteregistreringsnumre, som Bundeszentralamt für Steuer
[det centrale forbundsskattekontor] har tildelt ansøgerens be-
styrelsesmedlemmer, administrerende direktører, afdelings-
chefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen samt de
personer, der er ansvarlige for toldanliggender, og de perso-
ner, der behandler toldanliggender, med henblik på opkræv-
ning af indkomstskat?
Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland
Påstande:
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har til-
sidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/60/EF (1)
Skatteministeriet
Dom
17.10.18
C-496/17
SKAT
Dom
17.10.18
C-503/17
Skatteministeriet
Dom
17.10.18
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0005.png
ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof som brænd-
stof til private fritidsfartøjer.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til-
pligtes at betale sagsomkostningerne.
C-504/17
Europa-Kommissionen mod Irland
Påstande:
Det fastslås, Irland har tilsidesat sine forpligtel-
ser i henhold til artikel 4 og 7 i Rådets direktiv 2003/96/EF
(1) af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-
melserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ved
at undlade at sikre anvendelsen af minimumsafgiftssatserne
for motorbrændstof som fastsat i dette direktiv.
Det fast-
slås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rå-
dets direktiv 95/60/EF (2) af 27. november 1995 om afgifts-
mærkning af gasolier og petroleum ved at tillade anvendelsen
af mærket brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer,
selv om sådant brændstof ikke har været genstand for nogen
fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift.
Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland
Påstande:— Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbri-
tannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i hen-
hold til artikel 4, stk. 1, i og bilag II og III til direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (1), idet det ikke har udpeget lokaliteter med henblik
på beskyttelse af arten phocoena phocoena (marsvin).
Det
fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-
irland ligeledes har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
samme direktivs artikel 3, stk. 2, idet det tilsvarende har und-
ladt at bidrage til oprettelsen af Natura 2000-netværket i for-
hold til andelen af levestederne for arten marsvin (phocoena
phocoena), der er repræsenteret på dets område.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til-
pligtes at betale sagens omkostninger.
Bastei Lübbe
1. Skal artikel 8, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 3, stk.
1, i direktiv 2001/29/EF fortolkes således, at der stadig er
tale om »effektive og afskrækkende sanktioner ved overtræ-
delser af retten til tilrådighedsstillelse af et værk for almenhe-
den«, når et erstatningsansvar for indehaveren af den inter-
netforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået overtrædel-
ser af ophavsretten ved fildeling, bortfalder, såfremt forbin-
delsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som for-
uden den pågældende selv havde adgang til denne internet-
forbindelse, uden at have undersøgt og meddelt nærmere de-
taljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familie-
medlems brug af internettet? 2. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv
2004/48/EF fortolkes således, at der stadig er tale om »effek-
tive foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af de intellek-
tuelle ejendomsrettigheder«, når et erstatningsansvar for inde-
haveren af den internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der
er begået overtrædelser af ophavsretten ved fildeling, bortfal-
der, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et fami-
liemedlem, som foruden den pågældende selv havde adgang
til denne internetforbindelse, uden at have undersøgt og
Skatteministeriet
Dom
17.10.18
C-669/16
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
18.10.18
C-149/17
Kulturministeriet
Patent- og Varemær-
kestyrelsen
Dom
18.10.18
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0006.png
meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og ar-
ten af dette familiemedlems brug af internettet?
C-662/17
EG
- Skal ansøgerens interesse i at opretholde sagen som om-
handlet i artikel 46, [stk. 2], andet afsnit, i proceduredirektiv
II fortolkes således, at subsidiær beskyttelsesstatus ikke giver
de samme rettigheder og fordele som flygtningestatus i til-
fælde, hvor udlændinge, som er tildelt international beskyt-
telse, ganske vist ifølge national ret gives samme rettigheder
og fordele, men såfremt varigheden eller ophøret af internati-
onal beskyttelse fastsættes på forskellig måde, idet flygtninge-
status tildeles tidsubegrænset, men den pågældende ophører
med at være anerkendt som flygtning, når de omstændighe-
der, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som
flygtning, ikke længere består, hvorimod subsidiær beskyttelse
tildeles i en tidsbegrænset periode og forlænges, såfremt
grunden fortsat består? - Skal ansøgerens interesse i at opret-
holde sagen som omhandlet i artikel 46, [stk. 2], andet afsnit,
i proceduredirektiv II fortolkes således, at subsidiær beskyt-
telsesstatus ikke giver samme rettigheder og fordele som
flygtningestatus i tilfælde, hvor udlændinge, som tildeles in-
ternational beskyttelse, ganske vist ifølge national ret gives
samme rettigheder og fordele, men såfremt de accessoriske
rettigheder, som er baseret på disse rettigheder og fordele, er
forskellige? - Er det på baggrund af appellantens individuelle
situation nødvendigt at vurdere, hvorvidt tildeling af flygtnin-
gestatus i appellantens konkrete situation giver den pågæl-
dende flere rettigheder end dem, som den pågældende aner-
kendes ved tildeling af subsidiær beskyttelse, eller er det for at
der skal foreligge en interesse som omhandlet i artikel 46,
[stk. 2], andet afsnit, i proceduredirektiv II tilstrækkeligt med
en regulering i loven, hvorefter der sondres mellem de acces-
soriske rettigheder, som er baseret på de til de to former for
international beskyttelse knyttede rettigheder og fordele?
a. Er en bestemmelse i en medlemsstat, der opstiller som be-
tingelse for, at en økonomisk aktør kan vise sin pålidelighed,
at denne har gjort indgående rede for forholdene og omstæn-
dighederne i forbindelse med eventuelle skader som følge af
overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen gennem et
aktivt samarbejde ikke blot med undersøgelsesmyndighe-
derne, men også med den ordregivende myndighed, forenelig
med bestemmelserne i artikel 80 i direktiv 2014/25/EU,
sammenholdt med artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv
2014/24/EU?
b. I tilfælde af, at spørgsmål 1.a) besvares benægtende: Skal
artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2014/24/EU i sam-
menhængen da fortolkes således, at den pågældende økono-
miske aktør for at vise sin pålidelighed i det mindste er for-
pligtet til at opklare sagen over for den ordregivende myndig-
hed i et sådant omfang, at denne kan bedømme, om de
trufne konkrete foranstaltninger til at vise aktørens pålidelig-
hed (tekniske, organisatoriske og personalemæssige foran-
staltninger samt skadeskompensation) er egnede og tilstræk-
kelige?
c. For de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU regulerede
fakultative udelukkelsesgrunde udgør den maksimale udeluk-
kelsesperiode i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv
Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet
Dom
18.10.18
C-124/17
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
24.10.18
6
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0007.png
2014/24/EU tre år fra datoen for den relevante hændelse.
Skal den relevante hændelse forstås allerede som realiseringen
af de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU anførte ude-
lukkelsesgrunde, eller er det afgørende det tidspunkt, hvor
den ordregivende myndighed har sikkert og holdbart kend-
skab til, at udelukkelsesgrunden foreligger?
d. Er det dermed i tilfælde af en realisering af udelukkelses-
grunden i artikel 5[7], stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU i
form af en økonomisk aktørs deltagelse i et kartel ophøret af
karteldeltagelsen eller myndighedens opnåelse af sikkert og
holdbart kendskab til karteldeltagelsen, der er den relevante
hændelse som omhandlet i artikel 5[7], stk. 7, i direktiv
2014/24/EU?
C-234/17
XC e.a.
Skal EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt
med de deraf afledte principper om ækvivalens og effektivi-
tet, fortolkes således, at Oberster Gerichtshof (den øverste
domstol) i henhold hertil er forpligtet til efter begæring fra en
berørt at foretage efterprøvelse af en retskraftig afgørelse af-
sagt af enkriminalret for så vidt angår en angivelig krænkelse
af EU-retten (konkret: grundrettighedschartrets artikel 50 og
Schengengennemførelseskonventionens artikel 54), når natio-
nal ret (§ 363a i Strafprozeßordnung, østrigsk strafferetspleje-
lov, herefter »StPO«) alene giver mulighed for at foretage en
sådan efterprøvelse i forbindelse med en angivelig krænkelse
af EMRK eller en tillægsprotokol hertil?
Sciotto
Er den nationale lovgivning (navnlig artikel 3, stk. 6, i lovde-
kret nr. 64 af 30.4.2010, ophøjet, med ændringer, til lov nr.
100 af 29.6.2010, for så vidt som det heri er fastsat, at:
»[b]estemmelserne i artikel 1, stk. 1 og 2, i lovdekret nr. 368
af 6.9.2008 finder under alle omstændigheder ikke anvendelse
på opera- og koncerthusfonde«), i strid med § 5 i rammeafta-
len vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den
18. marts 1999, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direk-
tiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrø-
rende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS,
UNICE og CEEP?
Mobit m.fl.
Sagerne vedrører:
1. Finder artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007
(særligt forbuddet i henhold til litra b) og d) for en intern
operatør mod at deltage i extra moeniaudbud) ligeledes an-
vendelse på kontrakter, der er tildelt før denne forordnings
ikrafttræden?
2. Kan en offentligretlig juridisk person, der er blevet tildelt
en kontrakt vedrørende en lokal transporttjeneste af en stats-
lig myndighed uden forudgående udbud, abstrakt set anses
for at være en »intern operatør« som omhandlet i samme for-
ordning og efter omstændighederne analogt med den rets-
praksis, der er udviklet på området for in house providing,
såfremt førstnævnte person er direkte forbundet med den
statslige myndighed på det organisatoriske og kontrolmæssige
plan, og såfremt pågældende offentligretlige juridisk persons
selskabskapital er ejet af staten (fuldt ud eller i sameje med
andre offentligretlige organer)? 3. Indebærer en tildeling af en
Udenrigsministeriet
Dom
24.10.18
C-331/17
Beskæftigelsesmini-
steriet
Dom
25.10.18
Forenede
sager
C-350/17
og
C-351/17
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
25.10.18
7
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0008.png
tjenesteydelseskontrakt uden forudgående udbud inden for
rammerne af forordning (EF) nr. 1370/2007, i tilfælde af, at
den ovennævnte statslige myndighed efter tildelingen opretter
et offentligt forvaltningsorgan med organisatoriske beføjelser
i forhold til de pågældende tjenester (idet beføjelsen til at til-
dele koncessioner dog fortsat forbeholdes staten)
et organ,
der ikke udøver nogen »tilsvarende kontrol« med modtageren
af den kontrakt, der er tildelt uden forudgående udbud
at
den pågældende tildeling falder uden for ordningen i forord-
ningens artikel 5, stk. 2? 4. Såfremt en kontrakt, der er tildelt
uden forudgående udbud, udløber efter den 30-årige frist, der
udløber den 3. december 2039 (en frist, der begynder at løbe
fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr.
1370/2007), har dette da til følge, at tildelingen ikke er i over-
ensstemmelse med de principper, der er fastsat i samme for-
ordnings artikel 5, sammenholdt med artikel 8, stk. 3, eller
skal en sådan retsstridighed anses for automatisk afhjulpet i
retlig henseende gennem en implicit forkortelse ex lege af
kontraktens varighed?
C-413/17
Roche Lietuva
Skal bestemmelserne i artikel 2 og 23 i og i bilag VI til direk-
tiv 2004/18 (hvad enten samlet eller separat, men uden en
begrænsning til disse bestemmelser) fortolkes og forstås såle-
des, at skønnet hos en ordregivende myndighed
en institu-
tion for menneskelig sundhed
i et tilfælde, hvor den tilsigter
at indkøbevarer (udstyr til medicinsk diagnosticering og ma-
terialer) eller særlige rettigheder dertil ved hjælp af en offent-
lig udbudsprocedure med henblik på at kunne fortage sine
egne forsøg, kun omfatter en ret til i de tekniske specifikatio-
ner at fastsætte sådanne krav til disse varer, der ikke isoleret
beskriver de individuelle operationelle (tekniske) og brugerre-
laterede (funktionelle) egenskaber ved udstyret og/eller mate-
rialerne, men i stedet fastlægger de kvalitative parametre for
de forsøg, der skal foretages, samt forsøgslaboratoriets funk-
tionsdygtighed, hvis indhold skal beskrives særskilt i betingel-
serne i den omhandlede udbudsprocedure?
Tänzer & Trasper
Er de ingredienser, der er opregnet i punkt 41 i bilag II til
forordning (EF) nr. 110/2008 sådanne ingredienser, som en
spiritus mindst skal indeholde for at måtte bære varebetegnel-
sen æggelikør (minimumsspecifikation), eller giver punkt 41 i
bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008 en udtømmende op-
regning af de tilladte ingredienser i et produkt, der skal have
varebetegnelsen »æggelikør«?
Funke Medien NRW
Sagen vedrører: 1) Giver de EU-retlige bestemmelser om op-
havsmændenes eneret til reproduktion [artikel 2, litra a), i di-
rektiv 2001/29/EF] og til overføring af deres værker til al-
menheden inklusive tilrådighedsstillelse for almenheden (arti-
kel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF) og undtagelserne eller
begrænsningerne af disse rettigheder (artikel 5, stk. 2 og 3, i
direktiv 2001/29/EF) et spillerum ved gennemførelsen i nati-
onal ret? 2) På hvilken måde skal der ved fastsættelsen af ræk-
kevidden af de i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/29/EF
fastsatte undtagelser eller begrænsninger af ophavsmændenes
eneret til reproduktion [artikel 2, litra a), i direktiv
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
25.10.18
C-462/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
25.10.18
C-469/17
Kulturministeriet
GA
25.10.18
8
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0009.png
2001/29/EF] og til overføring af deres værker til almenhe-
den inklusive tilrådighedsstillelse for almenheden (artikel 3,
stk. 1, i direktiv 2001/29/EF) tages hensyn til de grundlæg-
gende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende rettighe-
der? 3) Kan de grundlæggende rettigheder informationsfrihed
(artikel 11, stk. 1, andet punktum, i EU’s charter om grund-
læggende rettigheder) eller pressefriheden (artikel 11, stk. 2, i
EU’s charter om grundlæggende rettigheder) begrunde und-
tagelser eller begrænsninger af ophavsmændenes eneret til re-
produktion [artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29/EF] og til
overføring af deres værker til almenheden inklusive tilrådig-
hedsstillelse for almenheden (artikel 3, stk. 1, i direktiv
2001/29/EF) uden for de i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv
2001/29/EF fastsatte undtagelser eller begrænsninger?
C-527/17
LN
Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyt-
telsescertifikat for lægemidler fortolkes således, at en tilladelse
i henhold til direktiv 93/42/EØF, der udstedes for et kombi-
nationsprodukt bestående af medicinsk udstyr og lægemiddel
som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 93/42/EØF, for
så vidt angår anvendelse af forordningen sidestilles med en
gyldig tilladelse til markedsføring i henhold til direktiv
2001/83/EF, når lægemiddelbestanddelen inden for ram-
merne af tilladelsesproceduren i henhold til punkt 7.4, første
del, i bilag I til direktiv 93/42/EØF af en EU-medlemsstats
lægemiddelmyndighed på en måde, der svarer til fremgangs-
måden efter direktiv 2001/83/EØF, er blevet kontrolleret
med hensyn til dens kvalitet, sikkerhed og hensigtsmæssig-
hed?
Gradbeništvo Korana
Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012
om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-
delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,
EUT 2012, L 351, fortolkes således, at sager, som omhandler
håndhævelsen af Bauarbeiter-Urlaubsund Abfertigungskasses
(ferie- og aftrædelseskasse for ansatte i byggebranchen, heref-
ter »BUAK«) krav på tillæg mod arbejdsgivere som følge af
udstationering af arbejdstagere uden sædvanligt arbejdssted i
Østrig med henblik på udførelse af arbejde eller i forbindelse
med overladelse af arbejdskraft til Østrig eller mod arbejdsgi-
vere med hjemsted uden for Østrig i forbindelse med beskæf-
tigelse af arbejdstagere med sædvanligt arbejdssted i Østrig,
er »civil- og handelsretlige sager«, på hvilke den nævnte for-
ordning finder anvendelse, selv om BUAK’s krav på tillæg
ganske vist vedrører privatretlige ansættelsesforhold og har til
formål at dække arbejdstagernes privatretlige krav på ferie og
feriepenge på grundlag af ansættelsesforholdene med arbejds-
giverne, men– såvel størrelsen af arbejdstagernes krav på fe-
riepenge i forhold til BUAK som størrelsen af BUAK’s krav
på tillæg i forhold til arbejdsgiverne fastsættes ved kontrakt
eller overenskomst, men ved en bekendtgørelse fra en for-
bundsminister,– de tillæg, som arbejdsgiverne skylder BUAK,
foruden at dække udgiften til de ferievederlag, der skal betales
til arbejdstagerne, også tjener til at dække BUAK’s admini-
Patent- og Varemær-
kestyrelsen
Dom
25.10.18
C-579/17
Skatteministeriet
GA
25.10.18
9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 29: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12. oktober 2018
1953420_0010.png
strationsomkostninger og– BUAK i forbindelse med forføl-
gelse og håndhævelse af sine krav på sådanne tillæg i kraft af
lovbestemmelse har mere vidtgående beføjelser end en pri-
vatperson, idet– arbejdsgiverne under sanktion af bøde er
forpligtet til at indgive såvel begivenhedsrelaterede som må-
nedlige indberetninger til BUAK under anvendelse af
BUAK’s kommunikationskanaler, til at medvirke og tåle kon-
trolforanstaltninger fra BUAK, til at give indsigt i løn-, forret-
nings og øvrige bilag og til at give oplysninger til BUAK og–
BUAK i tilfælde af arbejdsgivernes tilsidesættelse af indberet-
ningspligten har ret til at beregne de tillæg, som arbejdsgi-
verne skylder, på grundlag af egne undersøgelser, idet
BUAK’s krav på tillæg i så fald uafhængigt af de faktiske for-
hold i forbindelse med udstationeringen henholdsvis beskæf-
tigelsen har gyldighed i den størrelse, som BUAK har bereg-
net?
10