Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
2000730_0001.png
Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16.
marts 2017 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren bedes beregne effekten af en nedsættelse af selskabsskatten fra 22
til 0 for hvert point? Der bedes beregnet både umiddelbart provenutab, provenu-
tab efter tilbageløb, provenutab efter tilbageløb og adfærd, beskæftigelse, BNP-
effekt, effekt på timeløn. Effekterne bedes beregnet både med de eksisterende
regler og i en situation hvor ACE-fradraget er indført. Beregningerne bedes gen-
nemført med udgangspunkt i regnemetoden i notatet ”BNP-virkning ved ACE”.
Svar
Det skal understreges, at der spørges til markante ændringer af beskatningen. Så
markante ændringer indebærer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsæt-
ningerne er baseret på, har mindre relevans end ved marginale ændringer og at
usikkerheden ved skønnene derfor er markant. Der er således tale om en meka-
nisk beregningsteknisk øvelse.
Virkningerne på investeringsomfang, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP,
er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i det tekniske baggrundsno-
tat,
BNP-virkning ved ACE,
som er offentliggjort på Finansministeriets hjemme-
side.
1
Det skal bemærkes, at den beregnede virkning på strukturelt BNP og timelønnin-
ger mv. er meget følsom overfor de anvendte beregningsforudsætninger, jf. også
det tekniske baggrundsnotat
BNP-virkning ved ACE.
Herunder fx i relation til virk-
somhedernes muligheder for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft,
størrelsen af investeringsincitamentet i det eksisterende selskabsskattesystem (be-
stemt af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger), ande-
len af en investering, der finansieres ved egenkapital mv.
I besvarelsen er det lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten
udgør 220 mia. kr. (2017-niveau).
Notatet beskriver detaljeret, hvordan de skønnede virkninger af forslaget om et egenkapitalfradrag (ACE) fra helhedspla-
nen
DK2025
Et stærkere Danmark
fra august 2016 på investeringer, timelønnen i den private sektor, arbejdsudbud og
strukturelt BNP er beregnet samt hvilke usikkerheder, der er forbundet med beregningerne. Endvidere gennemgås forskel-
lene til den metode, der blev anvendt ved
Vækstplan DK.
Notatet er tilgængeligt på
https://www.fm.dk/~/media/files/oekonomi-og-tal/fm-regnemetoder/bnp_virkning-ved-ace.ashx?la=da
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren
Side 2 af 6
I vurderingen af effekterne er medregnet, at selskabsskattelempelser påvirker inve-
steringsomfanget og dermed kapitalapparatet pr. beskæftiget og arbejdsproduktiv-
teten ad to kanaler. For det første påvirker den effektive
gennemsnitlige
skattesats i
hvilket land, multinationale virksomheder vælger at placere deres investeringer
(lokaliseringen af investeringerne). Denne effekt afhænger af såvel den danske
gennemsnitlige beskatning som den tilsvarende i andre lande. Ved så store æn-
dringer, som der lægges op til i spørgsmålet, kan effekten afvige markant fra effek-
ten ved mindre ændringer og vil være afhængig af udviklingen i andre lande. For
det andet påvirker den effektive
marginale
skattesats (for normalafkastet) størrelsen
af investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. Endelig medregnes,
at laveres selskabsskat mindsker multinationale selskabers tilskyndelse til over-
skudsflytning gennem transfer pricing og tynd kapitalisering.
Virkningerne af en evt. parallel nedsættelse af satsen for foreløbig virksomheds-
skat i virksomhedsordningen er ikke medregnet. Derudover er det i besvarelsen
lagt til grund, at tillægsselskabsskattesatsen for kulbrinteindkomst fastholdes uæn-
dret på 3 pct., således at den samlede selskabsskattesats for kulbrinteskattepligtige
selskaber fortsat er 3 pct.-point højere end for ikke-kulbrinteskattepligtige selska-
ber og virksomheder.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen skal desuden ses i sammenhæng med det
øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som ved lavere
selskabsskattesats kan vælge at tage arbejdsindkomst ud af selskaberne i form af
udbytte frem for løn til en lavere beskatning. Den højeste sats for aktieindkomst
på 42 pct. indebærer således, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomst
på 54,8 pct. (=22 pct. + (1-0,22)*42 pct.) omtrent svarer til den højeste marginal-
skat for lønindkomst (ekskl. kirkeskat) på 55,8 pct. (= 8 pct.+ (1-0,08)*51,95 pct.).
Såfremt den højeste sats ikke justeres (modsvarende reduktionen af selskabsskat-
tesatsen), vil det alt andet lige give anledning til et væsentligt afledt mindreprove-
nu. Der er ikke taget højde for dette i provenuskønnet.
På basis af de beskrevne beregningsforudsætninger er de skønnede virkninger på
provenu, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP ved en nedsættelse af sel-
skabsskattesatsen med mellem 1 til 22 pct.-point og med udgangspunkt i gældende
regler vist i
tabel 1.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren
2000730_0003.png
Side 3 af 6
Tabel 1
Konsekvenser af nedæsttelser af selskabsskattesatsen med udgangspunkt i gældende regler
Mindre-
provenu
efter
tilbageløb
og adfærd
Sats
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Umiddelbart
mindre-
provenu
Mindre-
provenu
efter tilbage-
løb
BNP
Timeløn
----- Pct. -----
Arbejds-
udbud
Antal personer
--------------------- Mia. kr. ---------------------
2,2
4,4
6,6
8,8
11,0
13,2
15,4
17,6
19,8
22,0
24,2
26,4
28,6
30,8
33,0
35,2
37,4
39,6
41,8
44,0
46,2
48,4
1,9
3,8
5,7
7,6
9,5
11,4
13,3
15,2
17,1
19,0
20,9
22,8
24,7
26,6
28,5
30,4
32,4
34,3
36,2
38,1
40,0
41,9
1,1
2,2
3,3
4,6
5,9
7,3
8,7
10,2
11,8
13,4
15,1
16,9
18,7
20,6
22,5
24,5
26,6
28,7
30,9
33,2
35,5
37,9
3
8�½
11¼
14
16�½
19
21�½
24
26�½
29
31¼
33¾
36
38¼
40�½
42¾
44¾
47
49
51
53¼
0,1
0,3
0,4
0,5
0,7
0,8
0,9
1,0
1,1
1,3
1,4
1,5
1,6
1,7
1,8
1,9
2,0
2,1
2,2
2,3
2,4
2,5
0,2
0,4
0,6
0,7
0,9
1,1
1,3
1,4
1,6
1,8
1,9
2,1
2,2
2,4
2,5
2,7
2,8
3,0
3,1
3,2
3,4
3,5
300
600
900
1.200
1.500
1.800
2.100
2.300
2.600
2.900
3.100
3.400
3.600
3.900
4.100
4.300
4.600
4.800
5.000
5.300
5.500
5.700
Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør 220 mia. kr. (2017-niveau).
Tilbageløb og adfærdsvirkninger vedr. overskudsflytning svarer til forudsætningerne i Skatteministeriets
selskabsskattemodel, som også er anvnedt i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten fra 25 pct. til 22
pct. i forbindelse med
Vækstplan DK.
Virkningerne på investeringsomfang, timeløn, arbejdsudbud og struk-
turelt BNP, er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,
BNP-virkning
ved ACE,
som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig
usikkerhed forbundet med tilbageløb og adfærd. Det skal understreges, at der er markant usikkerhed for-
bundet med den skønnede virkning, herunder særligt vedr. parametre i relation til virksomhedernes mulighe-
der for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft, størrelsen af investeringsincitamentet i det eksi-
sterende selskabsskattesystem (bestemt af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger),
andelen af en investering, der finansieres ved egenkapital mv. samt i forhold til den funktionelle form af pro-
duktionsfunktionen mv.
Kilde: Egne beregninger.
I helhedsplanen
DK2025
Et stærkere Danmark
indgik et forslag om at indføre et
fradrag i selskabsskatten for normalforrentningen af ny egenkapital fra 2019, et
såkaldt ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity).
Et ACE-fradrag er et fra-
drag, der helt eller delvist friholder normalafkastet af egenkapitalen for selskabsskat
og reducerer dermed selskabsskattebetalingen.
ACE-fradraget er et målrettet initiativ
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren
Side 4 af 6
til at øge investeringerne. Det skyldes, at den investering, som netop er rentabel
for virksomheden
dvs. den investering som netop giver normalforrentningen i
afkast
ikke beskattes, når der indføres et ACE-fradrag. Hertil kommer, at et
fradrag for normalforrentningen vil kunne tiltrække udenlandske investeringer fra
fx multinationale selskaber, som anvender en høj grad af egenkapitalfinansiering.
Også denne effekt vil have positive effekter på investeringsomfanget. ACE-
fradraget øger derfor kapitalapparatet, hvilket øger arbejdskraftens produktivitet
og lønniveauet.
ACE-fradraget beregnes som en procentsats (normalafkastsats) ganget med ACE-
grundlaget (forøgelsen af selskabets skattemæssige egenkapital). Normalafkastsat-
sen fastsættes med udgangspunkt i den gennemsnitlige rente for danske selskabers
lån med op til to års løbetid (ekskl. kassekreditter). Denne referencerente opgøres
af Nationalbanken. Der lægges et loft over normalafkastsatsen på 3 pct.
I forbindelse med helhedsplanen
DK2025
Et stærkere Danmark
blev det forelø-
bigt skønnet, at ACE-fradraget forudsætter finansiering i størrelsesordenen 0,1
mia. kr. i 2019 stigende til 1,4 mia. kr. i 2025 og 4,4 mia. kr. varigt (2017-niveau).
I forbindelse med helhedsplanen blev det vurderet, at ACE kunne øge strukturelt
BNP med ca. 16 mia. kr. på langt sigt og 12 mia.kr. frem mod 2025. Timelønnin-
gerne vurderedes øget med 1,0 pct. svarende til en stigning i lønsummen i den
private sektor med knap 8 mia. kr. (2017-niveau) frem mod 2025 som følge af, at
højere kapitalapparat fører til en afledt stigning i arbejdsproduktiviteten. Det sva-
rer til en lønstigning på godt 3.600 kr. før skat pr. beskæftiget.
Med indførelsen af et ACE-fradrag bliver skattesystemet desuden mere neutralt
over for virksomhedernes valg mellem gælds- eller egenkapitalfinansiering og sel-
skabernes muligheder for at flytte det skattepligtige overskud mellem lande via
tynd kapitalisering reduceres. Endvidere øges neutraliteten i valg af organisations-
form. Med et ACE-fradrag vil hovedaktionærer (der driver virksomhed i selskabs-
form) i højere grad blive beskattet på samme måde som personligt erhvervsdri-
vende, der anvender virksomhedsordningen, og hvor normalafkastet beskattes
lempeligere. Endelig løser fradraget det såkaldte dobbeltbeskatningsproblem (at
kapitalafkast beskattes både på virksomheds- og ejerniveau) og fremmer risikovil-
lig kapital til iværksættervirksomheder, samtidig med, at modellen indebærer en
robust løsning på det såkaldte hovedaktionærproblem.
I en situation hvor ACE-fradraget er indført, vil såvel mindreprovenuet som virk-
ningerne på investeringer, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP af efterføl-
gende nedsættelser af selskabsskattesatsen alt andet lige være mindre, sammen-
holdt med en nedsættelse af selskabsskattesatsen med udgangspunkt i gælde reg-
ler.
De skønnede virkninger på provenu, timeløn, arbejdsudbud og strukturelt BNP
ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen med mellem 1 til 22 pct.-point og med
udgangspunkt i en situation, hvor ACE-fradraget er indført, fremgår af
tabel 2.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren
2000730_0005.png
Side 5 af 6
Tabel 2
Konsekvenser af nedsættelser af selskabsskattesatsen i en situation hvor ACE-fradraget er indført
Mindre-
provenu
efter
tilbageløb
og adfærd
Sats
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Umiddelbart
mindre-
provenu
Mindre-
provenu
efter tilbage-
løb
BNP
Timeløn
----- Pct. -----
Arbejds-
udbud
Antal personer
--------------------- Mia. kr. ---------------------
2,0
3,9
5,9
7,8
9,8
11,7
13,7
15,6
17,6
19,5
21,5
23,4
25,4
27,3
29,3
31,2
33,2
35,1
37,1
39,0
41,0
42,9
1,7
3,4
5,1
6,7
8,4
10,1
11,8
13,5
15,2
16,9
18,6
20,2
21,9
23,6
25,3
27,0
28,7
30,4
32,0
33,7
35,4
37,1
1,2
2,4
3,7
5,0
6,3
7,7
9,1
10,6
12,0
13,6
15,2
16,7
18,3
20,0
21,7
23,5
25,2
27,0
28,9
30,8
32,7
34,7
5
6�½
8
11¼
13
14�½
16
17�½
19¼
20¾
22¼
23¾
25¼
26¾
28¼
29¾
31¼
32¾
34¼
0,1
0,2
0,2
0,3
0,4
0,5
0,5
0,6
0,7
0,8
0,8
0,9
1,0
1,0
1,1
1,2
1,3
1,3
1,4
1,5
1,5
1,6
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,7
0,8
0,9
1,0
1,1
1,2
1,3
1,4
1,5
1,5
1,6
1,7
1,8
1,9
2,0
200
300
500
600
800
900
1.100
1.200
1.400
1.500
1.700
1.800
2.000
2.100
2.200
2.400
2.500
2.700
2.800
3.000
3.100
3.200
Anm.: Det er lagt til grund, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten udgør 220 mia. kr. (2017-niveau).
Tilbageløb og adfærdsvirkninger vedr. overskudsflytning svarer til forudsætningerne i Skatteministeriets
selskabsskattemodel, som også er anvnedt i forbindelse med nedsættelsen af selskabsskatten fra 25 pct. til 22
pct. i forbindelse med
Vækstplan DK.
Virkningerne på investeringsomfang, timeløn, arbejdsudbud og struk-
turelt BNP, er beregnet ud fra den metode, der er dokumenteret i et teknisk baggrundsnotat,
BNP-virkning
ved ACE,
som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside. Det skal understreges, at der er betydelig
usikkerhed forbundet med tilbageløb og adfærd. Det skal understreges, at der er markant usikkerhed for-
bundet med den skønnede virkning, herunder særligt vedr. parametre i relation til virksomhedernes mulighe-
der for at substituere mellem maskiner mv. og arbejdskraft, størrelsen af investeringsincitamentet i det eksi-
sterende selskabsskattesystem (bestemt af forskellen mellem de skattemæssige og økonomiske afskrivninger),
andelen af en investering, der finansieres ved egenkapital mv. samt i forhold til den funktionelle form af pro-
duktionsfunktionen mv.
Kilde: Egne beregninger.
Det skal igen understreges, at både indførelse af et ACE-fradrag og store nedsæt-
telser af selskabsskattesatsen er markante ændringer af beskatningen. Det indebæ-
rer, at erfaringsgrundlaget, som beregningsforudsætningerne er baseret på, har
mindre relevans end ved marginale ændringer og at usikkerheden ved skønnene
derfor er markant. Der er således tale om en mekanisk beregningsteknisk øvelse.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 303: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 260 om selskabsskattesatsen i samtlige EU-lande, og den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU, fra skatteministeren
Side 6 af 6
Den måde, hvorpå effekten på lokalisering af investeringerne beregnes i forlæn-
gelse af beregningen af virkningen for marginale investeringer, indebærer at meto-
den i mindre grad er egnet til at vurdere virkningerne ved en nedsættelse af sel-
skabsskattesatsen i en situation, hvor ACE-fradraget er indført. Det skyldes, at et
fuldt ACE-fradrag reducerer den effektive marginale skattesats (for normalafka-
stet) til 0 pct. En efterfølgende nedsættelse af selskabsskattesatsen vil ikke påvirke
den effektive marginale skattesats og har dermed ikke betydning for størrelsen af
investeringerne i de selskaber, der er lokaliseret i Danmark. En efterfølgende sel-
skabsskattesatsnedsættelse vil alene have betydning for den effektive gennemsnit-
lige skattesats, der påvirker lokaliseringen af investeringerne. Men da virkningen
på lokaliseringen af investeringerne (ekstensiv margin) beregnes som et procentu-
elt tillæg til virkningen på størrelsen af investeringerne i de selskaber, der er lokali-
seret i Danmark (intensiv margin), kan der ikke beregnes en virkning af lokalise-
ring, hvis effekten gennem den intensive margin er nul.
Da den foreslåede model fra helhedsplanen indeholder et loft over normalafkast-
satsen på 3 pct. (og den langsigtede rente skønnes at overstige 3 pct.) vil der imid-
lertid fortsat være en positiv effektiv marginale skattesats efter indførelsen af
ACE-fradraget, og det er derfor muligt rent mekanisk at beregne virkningen af en
efterfølgende skabsskattesatsnedsættelse ud fra den metode, der er anvendt i for-
bindelse med vurdering af virkningerne af ACE-fradraget. Resultaterne af denne
mekaniske beregning skal dog fortolkes med forsigtighed. Det bemærkes således,
at summen af virkningen på strukturelt BNP af først indførelse af ACE (16 mia.
kr.) og dernæst nedsættelse af selskabsskattesatsen til nul (34 mia. kr.) er mindre
end den beregnede virkning af at nedsætte selskabsskattesatsen til nul med ud-
gangspunkt i gældende regler,
jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister