Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 320
Offentligt
2002331_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 13. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 30. november 2018
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen
Berth (DF), næstformand, Claus Kvist Hansen (DF), Jan
E. Jørgensen (V), Magnus Heunicke (S), Lars Aslan
Rasmussen (S), Søren Søndergaard (EL), Henning Hyl-
lested (EL), Finn Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist
(ALT), Marianne Jelved (RV), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Karsten Hønge (SF) og Holger K. Nielsen (SF).
finansminister Kristian Jensen, justitsminister Søren
Pape Poulsen, børne- og socialminister Mai Mercado,
sundhedsminister Ellen Trane Nørby, beskæftigelsesmi-
nister Troels Lund Poulsen, udlændinge- og integrati-
onsminister Inger Støjberg, transport-, bygnings- og bo-
ligminister Ole Birk Olesen og erhvervsminister Rasmus
Jarlov.
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand fra punkt 4 til og med punkt
7, dagsordenpunkt 2, hvorefter Jan E. Jørgensen fungerede som formand un-
der resten af mødet.
Side 418
115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3659 (økonomi og finans) den 4. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
FO
1. Forslag om skat på omsætning af visse digitale tjenester
Generel indstilling
KOM (2018) 0148
Rådsmøde 3659
bilag 3 (revideret samlenotat)
KOM (2018) 0148
bilag 6 (Kommissionens svar på begrundet
udtalelse)
KOM (2018) 0148
bilag 4 (begrundet udtalelse fra Holland og
Malta)
KOM (2018) 0148
bilag 3 (Folketingets begrundet udtalelse)
EUU alm. del (17)
bilag 710 (kopi af svar i SAU om den årlige
profit for virksomheder, der er en del af den digitaliserede økonomi)
EUU alm. del (17)
bilag 711 (kopi af svar i SAU om
netfiltreringsordningen)
EU-note (17)
E 25 (note af 23/4-18)
EUU alm. del (18)
bilag 138 (udvalgsmødereferat side 178,
senest behandlet i EUU 2/11-18)
Finansministeren:
Økofin skal tage stilling til Kommissionens forslag om en
skat på omsætningen af visse digitale tjenester. Vi talte om sagen her i udvalget
for en måned siden. Det ventes ikke, at der kan opnås enighed om en vedta-
gelse af forslaget.
Regeringen prioriterer fortsat en ambitiøs indsats mod skatteundgåelse. Alle
virksomheder skal betale deres skat
også de store digitale selskaber. Både i
EU og OECD har vi bidraget til at fremme en lang række tiltag til bekæmpelse af
skatteundgåelse, og der er sket meget. Desuden har USA lavet en skattereform,
som lukker væsentlige huller. De amerikanske selskaber
også de store digi-
tale selskaber
vil nu betale skat, også af deres omsætning i Europa. Alle tilta-
gene skal implementeres. Og vi skal selvfølgelig tage yderligere skridt, hvis det
viser sig nødvendigt
også i forhold til de digitale selskaber.
Jeg redegjorde sidst detaljeret for mit syn på en digital omsætningsskat. Kort
sagt er DST ikke en god skat. En DST inviterer til skadelig amerikansk gengæl-
delse og grundlæggende ændringer af de internationale principper for sel-
skabsbeskatning i retning af beskatning af virksomheder, hvor de sælger deres
varer. Det er absolut ikke i Danmarks interesse.
Danmark har selskaber, som betaler en stor del af deres selskabsskat i Dan-
mark, selv om en stor del af deres omsætning er i udlandet, herunder i USA. Det
Side 419
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
gælder f.eks. Danmarks største skatteyder Novo. Vi risikerer, at USA indfører
nye skatter på sådanne selskaber med stor omsætning i USA, hvis EU vedtager
en digital omsætningsskat. Risikoen er reel, idet begge kamre i Kongressen
med støtte fra begge partier har udtrykt kraftig kritik af EU-planerne om digital-
skat. Det er en risiko, som jeg ikke ønsker at løbe. Dertil kommer juridiske og
tekniske udfordringer, der gør, at DST’en
muligvis slet ikke kan pålægges sel-
skaber uden for EU og bliver vanskelig at håndhæve. Det vil heller ikke være
gratis at etablere systemer for at opkræve den. Så hvor store skatteindtægter
kan man reelt forvente, og hvad vil det koste?
DST rejser mange spørgsmål og problemer, som har været kendt længe, men
som stadig ikke er mødt med svar og løsninger. Nok fordi der ikke rigtig er gode
svar og løsninger.
Det mest sandsynlige er, at vi på Økofin vil konstatere, at der ikke er støtte til at
vedtage Kommissionens forslag. Sverige er i front i kritikken (og vil fortsat være
imod DST, uanset om en ny regering fortsat skal ledes af Socialdemokratiet el-
ler et andet parti). Finland er også skeptisk. Der ventes heller ikke støtte til for-
slaget fra Tyskland. Tyskland har offentligt peget på de samme udfordringer
som os og de andre nordiske lande. Også andre lande ventes at være imod.
Der ventes heller ikke støtte til, at EU forpligter sig til at vedtage forslaget på et
senere tidspunkt. Jeg vil heller ikke støtte forslaget eller en forpligtelse til, at EU
vedtager forslaget senere.
Jeg tror omvendt, at der vil være stor enighed om at sætte tryk på de igangvæ-
rende drøftelser i OECD om beskatning af digital økonomi. Tyskland har i OECD
fremsat et forslag, som skal sikre en global standard for minimumsbeskatning.
Det går kort sagt ud på, at f.eks. EU kan beskatte selskaber fra tredjelande i det
omfang deres hjemlande ikke sikrer en vis effektiv minimumsbeskatning. Det er
et forslag i tråd med de internationale principper og de gode resultater i kampen
mod skatteundgåelse, vi allerede har opnået i OECD. Det støtter vi stærkt fra
dansk side. Der er et begrundet håb om, at USA også kan tilslutte sig. USA har
selv indført noget lignende.
Det synes derfor realistisk at opnå en løsning i OECD (f.eks. om et forslag som
det tyske) i løbet af få år. Hvis det mod forventning ikke lykkes at sikre en løs-
ning i OECD, vil det være muligt at gennemføre f.eks. det tyske forslag alene i
EU.
Side 420
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
Jeg vil slutte med at forelægge udvalget følgende forhandlingsoplæg i sagen om
digital skat:
Fra dansk side vil vi sammen med andre lande ikke støtte en vedta-
gelse af DST-forslaget nu og ikke støtte en forpligtelse til at vedtage en
sådan omsætningsskat senere. Det skyldes især de nævnte risici for
dansk økonomi, herunder danske virksomheder, der sikrer danske job
og skatteindtægter, der finansierer vores velfærd.
Fra dansk side vil vi arbejde aktivt for en international løsning på
spørgsmålet om digital beskatning i OECD hurtigst muligt. Der bør især
arbejdes videre med det tyske OECD-forslag om minimumsbeskatning.
Hvis der mod forventning ikke opnås enighed i OECD, vil der blandt EU-
landene formentlig være et stærkt ønske om at tage stilling til eventuelle
tiltag i EU alene. Det vil regeringen også være indstillet på. Sådanne til-
tag kunne være det tyske forslag indført i EU alene, men kunne også
være andre forslag, og man bør således heller ikke i den situation ved-
tage en DST i EU.
Marianne Jelved
støttede det fremlagte forslag om en afgiftslignende struktur. I
årtier havde man kæmpet med at få EU og OECD til at gå ind for minimumsbe-
skatning. De Radikale opfattede punktafgiften som en slags trussel
at man
måtte gå den vej, hvis man ikke kunne finde en anden løsning.
Lars Aslan Rasmussen
spurgte, om ministeren troede eller rent faktisk mente,
at man kunne finde en løsning på skatteunddragelse i OECD-regi.
Kenneth Kristensen Berth
var bekymret ved tanken om EU-enegang og en di-
gital skat i EU-regi. Han støttede derfor regeringens tilslutning til OECD-sporet
og dermed forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
mente at have hørt ministeren sige, at der var vedtaget en
skattereform i USA, der betød, at amerikanske virksomheder betaler skat efter
omsætningen i Europa. Var det korrekt opfattet?
Finansministeren
tolkede Marianne Jelveds kommentar som en støtte til at for-
følge OECD’s
spor med minimumsbeskatning og dermed
ikke forfølge den om-
sætningsafgift, som hun anså for en trussel. Danmark havde igennem længere
tid forsøgt at finde en virksom måde at sikre beskatning af digitale selskaber in-
den for de eksisterende rammer, i stedet for at man skulle opfinde noget nyt.
Dermed gik Danmark ned ad samme vej som især Tyskland og advokerede for
Side 421
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
omvendte CFC-regler, der sikrer en minimumsbeskatning, hvis der ikke sker be-
skatning andre steder. Det ville medføre en mere jævn spilleplan og mindre spe-
kulation.
Til Lars Aslan Rasmussen sagde ministeren, at der var god fremdrift på områ-
det, og at OECD’s
generalsekretær forventede
at levere en model
hvis ikke i
2019, så i 2020. Det var interessant at konstatere, at diskussionen om beskat-
ning og forbrug nu havde indfundet sig i USA, hvor staterne ville vide, hvad der
sker internt, efterhånden som handlen foregår mere og mere over nettet. G7 og
G20 havde også emnet på dagsordenerne for finansministermøder
med den
tyske finansminister i spidsen.
Ministeren delte i øvrigt Kenneth Kristensen Berths bekymring om EU-enegang,
især fordi det vil legitimere, at USA gør det samme på andre områder. Fra
dansk side var der stor interesse i, at omsætning i USA bliver til skattebetaling i
Danmark.
Marianne Jelved
måtte korrigere ministerens konklusion på hendes tidligere
bemærkninger, som muligvis ikke var så klare. Hendes erfaring med skat på
virksomheder i regi af EU og OECD var, at det var svært at komme igennem
med noget som helst. Der havde været kæmpet meget for det. Derfor opfattede
hun truslen om at lave en afgift på omsætning af digitale tjenester som noget,
der kunne sætte skub i det andet projekt. Hun mente, at man måtte tænke tak-
tisk; gå denne anden vej først og tilkendegive, at man var parat til at beskatte på
andre måder i den særlige type virksomheder.
Søren Søndergaard
forstod flere af regeringens bekymringer, men hvis man
fastsætter en ikrafttrædelsesfrist efter 2020, ville man opnå et maksimalt pres
kombineret med, at der ikke kan laves modforholdsregler mod noget, der ikke er
trådt i kraft. Det forekom ham stadig ikke klart, om regeringen var imod, at man
betaler skat af omsætningen i det land, hvor den sker. Det forekom ham fornuf-
tigt at sætte turbo på OECD-processen, så han kunne ikke støtte forhandlings-
oplægget.
Finansministeren
henviste til den gængse opfattelse om moms på omsætning
og skat på profit. Regeringen mente ikke, at omsætning skal beskattes
kun
fortjenesten. Hybridmodeller forekom ministeren at være skadelige for virksom-
heder, der starter op eller ekspanderer.
Han tolkede udvalgets bemærkninger i retning af, at alle ønskede en løsning i
OECD-regi, men at der var uenighed om taktikken for at nå derhen. Til Marianne
Jelved sagde ministeren, at han ikke ville afvise, at der i forhandlingssituationer
Side 422
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
kan være behov for at spille ind med en trussel, men det forekom ham ikke virk-
ningsfuldt, hvis man dermed skød sig selv i foden. Det var tilfældet her, for for
Danmarks vedkommende var omsætningen på medicinalområdet markant hø-
jere end for det digitale område. Der var altså risiko for, at Danmark ville komme
til at tabe langt mere, end der var mulighed for at vinde. Nok havde Marianne
Jelved længere tids opbygget erfaring på området end ministeren, men det var
værd at gøre opmærksom på, at OECD havde vist sit værd inden for det så-
kaldte BEPS-område (Base Erotion og Profit Shifting)
altså spørgsmålet om at
flytte penge rundt mellem landene. OECD havde etableret et stærkt internatio-
nalt regelsæt, så flere lande reelt beskatter fortjeneste i landet. Han havde der-
for tillid til, at OECD var vejen frem. Flere andre løsninger var diskuteret igen-
nem længere tid, og det var nok ikke uden grund, at de ikke var blevet indført
Det gjaldt
CCCTB’en (Common
Consolidated Corporate Tax Base) og den fi-
nansielle transaktionsskat.
Ministeren sagde, at den amerikanske skattereform indeholder minimumsbe-
skatning på indtægter, så hvis man ikke har betalt 13 pct. i det land, man er
hjemhørende i, beskatter USA op til 13 pct. af provenuet. På den måde undgik
man, at der sker en placering af selskaber uden for USA til en lav beskatning.
Meget andet i den amerikanske skattereform var vendt mod europæiske selska-
ber, men dette var et eksempel på noget, som amerikanerne havde fået ros for
hele vejen igennem.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti havde udtrykt sig imod det.
Side 423
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
2. Styrkelse af bankunionen
bankpakken
revision af
EU’s
kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD/SRMR)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0851, KOM (2016) 0850, KOM (2016) 0854 og KOM (2016)
0852
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (17)
bilag 797 (udvalgsmødereferat side 909,
senest behandlet i EUU 18/5-18)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 321 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-17)
Finansministeren:
Formandskabet vil på Økofin præsentere en aftale med Eu-
ropa-Parlamentet om revision af kapitalkrav, afvikling m.v. (bankpakken), som
Rådet enedes om i maj.
Et element i sagen er rammerne for de såkaldte NEP-krav, som afviklingsmyn-
dighederne kan stille til bankerne for at sikre, at de har nok passiver, der kan
nedskrives i en eventuel afvikling. Parlamentet ønsker at begrænse muligheden
for at stille for høje krav om kvaliteten af de nedskrivningsegnede passiver. Det
finder vi uhensigtsmæssigt fra dansk side. Det vurderes dog foreløbig, at vi i
praksis vil kunne stille de samme krav til danske banker, som vi gør i dag. På de
øvrige centrale punkter for Danmark er sagen landet godt.
Et notat om det samlede kompromis vil blive oversendt til udvalget.
3. Styrkelse af bankunionen
forslag til en fælles indskydergaranti-
ordning (EDIS)
Fremskridtsrapport
KOM (2015) 0586 og KOM (2017) 0592
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2015) 0586
bilag 1 (faktaark)
EU-note (15)
E 16 (note af 10/12-15)
EUU alm. del (17)
bilag 970 (udvalgsmødereferat side 1154,
senest behandlet i EUU 20/6-18)
Finansministeren:
På det kommende møde i udvidet eurogruppe sigtes der ef-
ter enighed om nye skridt i styrkelsen af ØMU’en op til topmødet i december.
Nye skridt gælder primært bankunionen. Overvejelser om et eurozonebudget
m.v. har ikke nået nogen konklusion endnu.
Side 424
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
I juni besluttede vi, at eurolandenes lånefacilitet, ESM, skal være offentlig bag-
stopper for bankunionens afviklingsfond. Bagstopperen skal kunne låne til fon-
den til at håndtere nødlidende banker, men først når aktionærer og kreditorer
har taget tab og fonden er tom. Lånte midler skal altid betales tilbage.
Det er planen, at vi skal nå enighed om de præcise regler for bagstopperen. Det
er realistisk, men der er stadig udeståender, bl.a. hvordan der skal træffes be-
slutning om at udbetale lån fra bagstopperen. Her skal der findes en balance
mellem at kunne træffe hurtige beslutninger og samtidig sikre inddragelse af na-
tionale parlamenter. Det er en vigtig dansk prioritet, at ikkeeurolande kan del-
tage i bagstopperen på lige fod med eurolande. Det tegner til at lande godt i af-
talen.
En anden del af drøftelserne handler om reform af ESM, eurolandenes låne-
fond. Reformen handler overordnet om at sikre, at ESM har de rette værktøjer til
at håndtere, når eurolande kommer i problemer og får brug for lån. Drøftelserne
er vanskelige, men ambitionen er også her en aftale i december.
Endelig drøftes fortsat, om en fælles indskydergaranti, EDIS, skal være et nyt
element i bankunionen. Der arbejdes på en køreplan for at kunne indlede politi-
ske drøftelser om EDIS. Det kræver, at der er gjort nok for at reducere risici i
banksektoren. Et blandt flere vigtige spørgsmål er her, om EDIS skal betinges af
en reform af den finansielle regulerings særbehandling af bankers beholdninger
af statsobligationer, som i dag generelt anses for risikofri og ikke indebærer ka-
pitalkrav til bankerne. Det er der meget delte meninger om, og det er uklart, hvor
langt vi kan nå på det kommende møde.
Styrkelse af bankunionen er en svær sag med delte meninger om vægtningen
af prioriteringerne. Alle ser dog en stor værdi i samarbejdet og er enige om må-
lene om en sundere finansiel sektor på basis af skærpede krav og skærpet til-
syn med sektoren samt en model for at håndtere svage banker, hvor regningen
betales af bankerne selv og ikke af skatteyderne.
Regeringen støtter også arbejdet med at styrke bankunionen. Vi arbejder for at
fastholde, at ikkeeurolande har mulighed for at deltage i bankunionen på lige fod
med eurolande.
Side 425
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
4. Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapport og udkast til
anbefalinger til euroområdet som helhed
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2018) 0759, KOM (2018) 0758 og KOM (2018) 0770
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 13)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5.
EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)
Præsentation og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 20)
EUU alm. del (17)
bilag 363 (udvalgsmødereferat side 536,
senest behandlet i EUU 19/1-18)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 426
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
6. Forslag vedrørende regulering af tilsyn med, tilladelser og
tredjelandsbestemmelser for centrale modparter (CCP’er)
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 0331
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 25)
Finansministeren:
Der ventes enighed om et kompromisforslag om centrale
modparter, såkaldte CCP’er. En CCP er en finansiel
virksomhed, som er mel-
lemled mellem de to parter i en værdipapirhandel, dvs. sælger og køber, f.eks.
to banker. En CCP sikrer på denne måde en ordnet afvikling af en værdipapir-
handel. CCP-regulering var en vigtig del af oprydningen efter krisen.
Forslaget styrker især tilsynet med CCP’er, som ligger uden for EU, men som
har tilladelse til at operere i EU. Det skal bl.a. ses i lyset af Storbritanniens ud-
træden af EU. I dag føres tilsynet med CCP’er fra tredjelande af tredjelandets
myndigheder.
Kompromiset indebærer, at ESMA nu løbende skal føre tilsyn med systemisk
vigtige tredjelands-CCP’er.
Det sker i en ny CCP-tilsynskomité.
Kommissionen
vil også
under en række betingelser
kunne afvise en systemisk vigtig tredje-
lands-CCP af hensyn til finansiel stabilitet i EU. Kompromiset fastholder i store
træk det nuværende tilsyn med CCP’er i EU, hvor tilsynet primært føres
af de
nationale tilsynsmyndigheder.
FO
Regeringen støtter en styrkelse af tilsynet med CCP’er fra tredjelande på linje med
kompromisforslaget.
Kenneth Kristensen Berth
ville gerne kende ministerens overvejelser om hø-
ringssvaret fra Finans Danmark, som var kritisk
over for en udvidelse af ESMA’s
beføjelser.
Søren Søndergaard
støttede ikke forslaget på grund af den delegerede retsakt
på et ret så afgørende område. Enhedslisten mente heller ikke, at man løste et
problem ved at indføre systemisk risiko. Det var godt nok lagt op til større gen-
nemsigtighed, men med forslaget flyttede man risikoen væk fra banker og store
hedgefonde til
CCP’erne. Problemet var dog, at
de også kunne være too big to
fall-institutioner.
Finansministeren
sagde, at det med Brexit ville blive sværere for de europæi-
ske myndigheder at få indsigt, da mange CCP’er var placeret i Storbritannien.
Regeringen ønskede derfor at arbejde henimod en fælles europæisk standard,
der ville give noget kompetence til centrale myndigheder på området.
CCP’erne
skulle i øvrigt medvirke til at skabe gennemsigtighed.
Side 427
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Kenneth Kristensen Berth
bad ministeren kommentere Sørens Søndergaards
bemærkning om den delegerede retsakt og gentog sit spørgsmål om hørings-
svaret fra Finans Danmark.
Finansministeren
var også betænkelig ved den delegerede retsakt. Han
mente, at der i Rådet skulle være mulighed for at give den danske stemme til
kende. På nogle områder var delegerede retsakter ikke forbundet med bekym-
ring, fordi de holdt sig inden for nogle bestemte rammer.
Søren Søndergaard
opfattede det sådan, at CCP’er
nok gav større gennem-
skuelighed, men ikke større garanti mod systemisk risiko. Om den delegerede
retsakt sagde han, at den tidligere havde udgjort en stor anstødsdel for nogle i
Venstre.
NOT
Finansministeren
ville gerne vende tilbage skriftligt med oplysninger om CCP’er og
deres rækkevidde. Det samme gjaldt han respons på høringssvaret fra Finans Dan-
mark.
Kenneth Kristensen Berth
måtte gøre brug af forsigtighedsprincippet og ud-
trykke sig imod forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 428
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
7. Forslag til ændring af strukturdirektivet for alkohol
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0334
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 39)
Finansministeren:
Der ventes snart enighed om ændring af strukturdirektivet
for alkohol. Den centrale ændring for Danmark er, at muligheden for nedsatte af-
giftssatser for små producenter
som i dag gælder øl og spiritus
udvides til
også at gælde cider og lignende drikkevarer. Regeringen, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre blev i august 2018 enige om, at tillade nedsatte satser for små
ciderproducenter, når EU-reglerne tillader det. Regeringen støtter en direktivæn-
dring på linje med kompromiset.
Kenneth Kristensen Berth
mente ikke, at EU skal blande sig i alkoholprocen-
ter. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
havde svært ved at se logikken i, at man kunne hæve al-
koholprocenten i en øl og samtidig have en lavere afgift. Var essensen af forsla-
get ikke, at man hævede tærsklen fra 2,8 pct. til 3,5 pct. og bevarede en lavere
afgift?
Finansministeren
sagde, at nogle kunne finde det uforståeligt, at EU har regler
på en række områder. Men der var ingen regler her, og man ønskede at give
nogle videre rammer for, at man nationalt kan bestemme. EU gav muligheden
for at foretage en differencering
herunder at sætte afgifter ned drikkevarer
med lave alkoholprocent.
Søren Søndergaard
sagde, at ideen med en lav afgift på varer som øl og lign.
med en lav alkoholprocent var et få et billig alternativ. Ved øl med en alkoholpro-
cent på 3,5 pct. skulle man ikke drikke meget for at komme nå over promille-
grænsen på 0,5 pct. Det lod ikke til at give mening at indføre et spænd; landene
kunne lige så godt selv beslutte egne grænser.
Finansministeren
præciserede, at den hjemlige aftale fra 2017 handlede om ci-
der, ikke øl. Afgiften var ikke en tvangsafgift, men gav større variation, så man
kunne sænke afgiften uden at skulle hæve den andre steder.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 429
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
8. Implementering af stabilitets- og vækstpagten
Vedtagelse
KOM (2018) 0801, KOM (2018) 0806, KOM (2018) 0803, KOM (2018) 0804,
KOM (2018) 0802, KOM (2018) 0805 og KOM (2018) 0809
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 44)
EUU alm. del (17)
bilag 970 (udvalgsmødereferat side 1156,
senest behandlet i EUU 20/6-18)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Rådskonklusioner om bekæmpelse af hvidvask
Vedtagelse
KOM (2018) 0645
Rådsmøde 3659
bilag 1 (samlenotat side 52)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
11. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 430
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3661 (retlige og indre anliggender
justits- og
socialdelen) den 6.-7. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (18)
bilag 156 (supplerende kommenteret
dagsorden)
Justitsministeren
meddelte, at der den 6.-7. december 2018 skulle afholdes
rådsmøde om retlige og indre anliggender. Udvalget har fået tilsendt et samle-
notat om sagerne på den omfangsrige mødedagsorden. Der var to forhandlings-
oplæg, hvilket ikke skete så tit på hans område på grund af retsforbeholdet. Mi-
nisteren ville også give en opdatering på logning og nævne sagen om markeds-
føring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer. Sidstnævnte var ikke på
rådsmødedagsordenen, og udvalget havde modtaget et separat samlenotat for
dette punkt.
FO
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse
af udbredelsen af terrorrelateret indhold på nettet
Generel indstilling
KOM (2018) 0640
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 4)
Rådsmøde 3661
bilag 6 (tillæg til samlenotat, høringssvar)
KOM (2018) 0640
bilag 2 (brev af 29/11-08 fra Danish Cloud
Community)
EUU alm. del (18)
bilag 157 (foreløbigt referat af samråd 9/11-18)
Justitsministeren:
Den første sag på dagsordenen forelægger jeg for udvalget
til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om forordningsforslaget om forebyggelse af
udbredelsen af terrorrelateret indhold online. Forslaget er ikke omfattet af rets-
forbeholdet. Det betyder, at det
når det vedtages
gælder umiddelbart her i
landet.
Det er jo ikke mere end godt et par uger siden, vi sidst har behandlet netop
dette forordningsforslag her i udvalget. Det var i forbindelse med min besvarelse
af et samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Nordqvist, hvor vi havde nogle gode
drøftelser om de overvejelser, som forslaget giver anledning til i forhold til yt-
ringsfriheden.
Når jeg allerede i dag forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg,
skyldes det, at forslaget er på dagsordenen for rådsmødet med henblik på at
opnå en generel indstilling til forslaget.
Side 431
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 12. september i år. Forhandlin-
gerne om forslaget blev påbegyndt i Rådet i slutningen af september måned.
Der har derfor været tale om en intensiv forhandlingsproces, og forhandlingerne
i rådet er gået noget hurtigere, end jeg forventede, sidst vi drøftede forslaget her
i udvalget. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne havde
set, at der havde været mere tid til at drøfte dette vigtige forslag lidt mere, inden
forhandlingerne med Europa-Parlamentet indledes.
Forslaget har til formål at bekæmpe spredning af terrorrelateret indhold på inter-
nettet. Der er altså alene tale om terrorrelateret indhold og ikke f.eks. hadefulde
ytringer.
Forslaget regulerer terrorrelateret indhold, som opbevares hos en hostingtjene-
steyder. En hostingtjenesteyder vil typisk være en privat virksomhed, som står
bag en onlineplatform. De væsentligste elementer i forslaget er, at en kompe-
tent national myndighed får beføjelse til at give hostingtjenesteydere påbud om
at fjerne terrorrelateret indhold, som opbevares hos den pågældende. Materialet
skal fjernes inden for 1 time efter, at hostingtjenesteyderen har modtaget påbud-
det.
Forslaget indebærer også, at hostingtjenesteydere skal træffe det, der hedder
proaktive foranstaltninger, hvis der er en reel risiko for, at der udbredes terrorre-
lateret indhold på platformen. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis hostingtje-
nesteyderen har modtaget en eller flere indberetninger eller påbud om fjernelse.
Forslaget giver dog mulighed for, at en kompetent myndighed under visse betin-
gelser kan pålægge en hostingtjenesteyder at foretage proaktive foranstaltnin-
ger.
Som det også fremgår af det samlenotat, udvalget har modtaget, er vi fra rege-
ringens side overordnet set positive over for forslaget. Det vil jeg naturligvis
gerne uddybe nærmere.
Vi ved, at internettet spiller en stor rolle for bl.a. terrorgrupper, der bruger inter-
nettet aktivt til at sprede propaganda og rekruttere nye tilhængere. Internettet
bruges også til at forherlige terrorangreb og tilskynde andre til at følge trop. Og
som jeg også nævnte sidst, har nogle af de seneste terrorangreb i Europa vist,
at netop terrorrelateret materiale på internettet har haft stor betydning i forhold til
at radikalisere og inspirere såkaldte ensomme ulve til at udføre terrorangreb.
Vi er derfor nødt til i videst muligt omfang at begrænse udbredelsen af terrorre-
lateret indhold via internettet for at forebygge onlineradikalisering. Det er noget,
Side 432
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
vi har fokus på i regeringen. Og vi har allerede her i landet iværksat en række
initiativer, der har til formål at bekæmpe onlineradikalisering.
Sidste år fremsatte jeg et lovforslag, der gør det muligt for politiet at få blokeret
hjemmesider, som indeholder terrorpropaganda. Lovforslaget blev vedtaget
med et bredt flertal i Folketinget. Det er dog vigtigt med en fælleseuropæisk ind-
sats på dette område, da spredning af terrorrelateret materiale via internettet er
et grænseoverskridende problem. De initiativer, der på nuværende tidspunkt er
iværksat på EU-niveau med henblik på at begrænse omfanget af terrorrelateret
materiale på internettet, er baseret på frivillighed.
FO
Det er vores vurdering, at dette forslag kan medvirke til at styrke og supplere den
fælles og frivillige indsats, der allerede er iværksat på dette område både nationalt
og på EU-niveau. Samtidig vil der blive arbejdet for at sikre, at forslaget ikke kom-
mer til at hæmme mulighederne for innovation og vækst, og at navnlig små og mel-
lemstore virksomheder ikke bliver pålagt urimelige eller uforholdsmæssige byrder.
Den ordning, der lægges op til med forslaget, vil få betydning for, hvad der må
ligge på internettet og de sociale medier, og hvad der ikke må.
Som jeg også sagde under samrådet tidligere på måneden, har vi under for-
handlingerne af forslaget haft særligt fokus på at sikre, at forslagets bestemmel-
ser om proaktive foranstaltninger ikke kan forstås på en måde, som giver os
problemer i forhold til grundlovens § 77. Grundloven forbyder censur og andre
forebyggende forholdsregler.
Som forslaget ser ud nu, er det overladt til hostingtjenesteyderne selv at be-
slutte, hvilke proaktive foranstaltninger de vil iværksætte.
Hvis det bliver nødvendigt at pålægge en tjenesteyder bestemte foranstaltnin-
ger, er det overladt til medlemsstatens kompetente myndighed at fastsætte ar-
ten og omfanget af de proaktive foranstaltninger, der skal iværksættes ved på-
læg.
Det er samlet set vores forståelse, at forslaget hverken indebærer en pligt for
medlemsstaterne eller hostingtjenesteyderne til at iværksætte proaktive foran-
staltninger, som forhindrer eller forsinker selve offentliggørelsen af ytringer.
Denne forståelse er blevet bekræftet af det østrigske formandskab under for-
handlingerne.
Side 433
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Det er derfor vores vurdering, at den foreslåede ordning vedrørende proaktive
foranstaltninger vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens §
77.
Der er imidlertid opstået et andet spørgsmål, som Justitsministeriet først for gan-
ske nylig er blevet opmærksom på, og som derfor heller ikke fremgår af det
samlenotat, er sendt til udvalget. Jeg skal straks beklage, at det bringes på
bane så sent i forløbet.
Spørgsmålet vedrører forslagets bestemmelse om jurisdiktion. Det følger af
denne bestemmelse, at enhver medlemsstat har jurisdiktion, for så vidt angår
påbud om fjernelse og indberetninger, uanset hvor den pågældende hostingtje-
nesteyder har sit hovedsæde eller har udpeget en retlig repræsentant. Denne
del af forslaget rejser spørgsmål i forhold til grundloven.
Det er nemlig sådan, at danske myndigheder efter dansk statsret som udgangs-
punkt anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser in-
den for det danske territorium. Det følger af det såkaldte uskrevne grundlovsfor-
bud.
Som en undtagelse hertil følger det af grundlovens § 20, at de beføjelser, som
efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt om-
fang kan overlades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks. EU. Bestemmel-
sen giver derimod ikke adgang til at overlade beføjelser til andre stater.
Vi har rejst spørgsmålet over for formandskabet, Kommissionen og de andre
medlemsstater, og vi håber, at der kan findes en løsning.
Vi vil fra regeringens side under de videre forhandlinger af forslaget lægge afgø-
rende vægt på, at dette problem bliver løst.
Mit oplæg til forhandlingsoplæg er derfor, at vi fra dansk side lægger afgørende
vægt på, at denne forudsætning opfyldes.
Jeg har i min gennemgang af forordningsforslaget forsøgt at koncentrere mig
om visse udvalgte problemstillinger, men udvalget er naturligvis velkommen til at
stille spørgsmål til andre dele af forslaget, som jeg ikke har været inde på.
Søren Søndergaard
undrede sig over, at retsforbeholdet ikke gjaldt her. Regler
for, hvad man skulle forbyde eller tillade i Danmark var i al almindelighed omfat-
tet af retsforbeholdet, men når man som nu lagde et forslag ind under det indre
marked, havde det pludselig ikke noget med retspolitik at gøre. Det glædede
Side 434
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
ham dog, at det stadig sorterede under Justitsministeriets ressort og ikke et an-
det ministerium.
Søren Søndergaard mente, at der var flere problemer ved forslaget: 1. Hvad var
definitionen på ”aktiviteter”?
Man kunne bare ikke sige, at IS over én kam skulle
ned med nakken. Der var grupper, som allierede i NATO opfattede som terror-
grupper, men som Danmark støttede i en militær kamp. Aktiviteter kunne f.eks.
også være at opfordre til fredsforhandlinger, beslutte at nedlægge våben etc.
Ville der fremover være informationer, der kunne forbydes på nettet, men som
man kunne finde i en bog på biblioteket eller læse i en avis? Hvis det var tilfæl-
det, ville det være et angreb på ytringsfriheden. 2. De proaktive foranstaltninger,
som hostingtjenesteyderne skulle beslutte. Hvilke retningslinjer var der for ho-
stingtjenesteydernes definition af, hvad der udgør en terrorgruppes aktiviteter?
Var det i øvrigt korrekt forstået, at hostingtjenesteyderne selv skulle etablere kla-
gemekanismer? Så hvis hostingtjenesteyderne proaktivt fjerner noget fra nettet,
skal man klage til dem? Eller var der tale om en retsinstans? I nogle lande fore-
gik det hele administrativt, men han gik ikke ud fra, at det var udgangspunktet i
Danmark. Hvem i Danmark skulle stå for retshåndhævelsen? Sagen var noget
af det med afgørende i lang tid, så det var problematisk, at den skulle presses
så hurtigt igennem.
Kenneth Kristensen Berth
bad ministeren om at redegøre for definitionen på
”terrorrelateret
indhold”. Han var enig i Søren Søndergaards betragtning om, at
det var underligt, at man havde placeret denne sag under artikel 114 (indre mar-
ked), når den klart havde med det retslige område at gøre. Endnu mere proble-
matisk var det, at grundloven tilsyneladende blev sat over styr. Regeringen
lagde afgørende vægt på, at problemet blev løst for, at Danmark kunne bakke
op om forslaget, men så vidt han var orienteret, skulle det vedtages ved kvalifi-
ceret flertal. Danmark kunne altså blive stemt ned og være nødsaget til at imple-
mentere noget, der var i strid med grundloven. Det ville være uacceptabelt.
Hvordan ville regeringen håndtere den situation?
Rasmus Nordqvist
mente, at det ville klæde justitsministeren at slå i bordet og
insistere på, at et så vidtrækkende emne ikke skulle hastes igennem. Udvalgets
medlemmer skulle nu tage stilling til et luftigt forhandlingsoplæg. Det samråd,
der var afholdt med ministeren tidligere på måneden, havde han taget initiativ til,
fordi han var blevet dybt bekymret, da han hørte forslaget nævnt i kommissions-
formandens tale om Unionens tilstand. Det skreg til himlen, at man bad private
virksomheder om at lave proaktive foranstaltninger efter forgodtbefindende. Det
hed sig i forslaget, at en kompetent myndighed kunne gå ind, hvis denne ikke
mente, at de proaktive foranstaltninger var gode nok
men hvem vurderede,
om de var det? Hvilke retningslinjer var der? Ville man overlade den magt til pri-
vate virksomheder? Ville man risikere, at der fremover er ting, som man kan
Side 435
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
skrive på nettet, men ikke i en bog eller lign.? Og ville det f.eks. være tilladt at
skrive om, hvad terrororganisationer laver
til almindelig information? Man var
oppe imod store tech-virksomheder, der har stor indflydelse på ytringsfriheden.
Justitsministeren
svarede Søren Søndergaard, at også promovering af terror-
gruppers aktiviteter
navnlig ved at opfordre personer eller gruppe af personer
til at deltage i eller støtte en terrorgruppe samt at instruere i metoder eller teknik-
ker til udførelse af terrorhandlinger
var omfattet af definitionen på terrorrelate-
ret indhold på nettet. Udbredelse af indhold, der har uddannelsesmæssige eller
forskningsmæssige formål var omfattet af definitionen og skulle dermed beskyt-
tes. Forslaget gik ikke ud over rammerne for adgangen i retsplejeloven til at be-
slaglægge hjemmesider og fysisk materiale i form af bøger og aviser.
Om de proaktive foranstaltninger sagde ministeren, at forslaget indeholdt ikke
en eksplicit definition af, hvad der forstås ved de foranstaltninger, som hosting-
tjenesteydere skal iværksætte for at beskytte deres tjenester mod udbredelse af
terrorrelateret indhold. De besluttede selv, hvilke hensigtsmæssige og effektive
og proportionale foranstaltninger, der skal iværksættes, og i kompromisforsla-
gets bestemmelse om proaktive foranstaltninger var det blevet
tilføjet, ”at den
kompetente myndighed i en medlemsstat har beføjelse til skønsmæssigt at fast-
sætte arten og omfanget af de proaktive foranstaltninger som en hostingtjene-
steyder skal iværksætte”.
Om klagemekanismer sagde ministeren, at forslaget indeholdt retssikkerheds-
mæssige klagemekanismer: påbud om fjernelse, indberetning og proaktive for-
anstaltninger. Om påbud om fjernelse fra en kompetent myndighed i en med-
lemsstat fremgik det nu eksplicit af kompromisforslaget, at hostingtjenesteydere
og indholdsleverandører har ret til adgang til effektive retsmidler, hvis påbuddet
om fjernelse er uberettiget. Den rettighed følger direkte af den primære EU-ret
og var derfor i første omgang ikke angivet i forslaget. For samtlige medlemssta-
ter var der pligt til at etablere effektive retsmidler, så de retssikkerhedsmæssige
garantier sikres. Forslaget pålagde også hostingtjenestyderne at indføre effek-
tive og tilgængelig klagemekanismer, der gør det muligt for indholdsleverandø-
rer
hvis indholdet er blevet fjernet, eller hvor adgang til indhold er blevet deak-
tiveret som følge af indberetning eller foranstaltning
at indgive klage mod ho-
stingtjenesteyderens handlinger. I de situationer skal hostingtjenesteydere
straks undersøge enhver klage, der modtages, og genindsætte indholdet uden
unødig forsinkelse, hvis det uberettiget er blevet fjernet eller deaktiveret og un-
derrette klageren om udfaldet af undersøgelsen. Om hvilken myndighed, der
skal udstede påbud om fjernelse, sagde ministeren, at der både kan udpeges
administrative og retshåndhævende myndigheder, men at der p.t. ikke taget stil-
ling. Han kunne ikke se for sig, at en dansk administrativ myndighed skulle ud-
stede påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold.
Side 436
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Justitsministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at terrorrelateret indhold i
forslaget var defineret som
”materiale,
der truer med at begå, opfordre til eller
forherlige udførslen af terrorhandlinger
eller opfordrer personer eller grupper
af personer til at bidrage til terrorhandlinger”. Omfattet deraf var også promove-
ringen af en terrorgruppes aktiviteter som tidligere nævnt. Terrorrelateret indhold
var dermed også omfattet af forslagets anvendelsesområde, hvis det udbredes
og dermed stilles til rådighed for tredjepart via en hostingtjenesteyders tjenester.
Her gjaldt det også, at uddannelsesmæssige og forskningsmæssige formål ikke
var omfattet.
Kenneth Kristensen Berth havde rejst spørgsmålet om uoverensstemmelsen
med grundloven. Justitsministeriet arbejdede på højtryk og granskede forskel-
lige løsningsmodeller, for det skulle findes en løsning. Ministeren havde talt med
kommissær Julian King og gjort det klart, at det var utænkeligt, at Danmark kom
til at ændre grundloven.
Det kom også bag på ministeren, at forslaget nu pludselig skulle hastes igen-
nem. På samrådet om sagen var han overbevist om, at det ville gå knap så
stærkt.
Jan E. Jørgensen
fandt det vigtigt at bruge formuleringen, at man skulle undgå
”promovering
og støtte til terrorvirksomheder”
for at
udgå situationer, hvor det
ikke er tilladt på nettet at advare unge mod terrorgrupper eller f.eks. komme
med en sympatierklæring til dem, der har været udsat for en terrorhandling. Det
var altså ikke omtale af terrorrelateret virksomhed, men promovering, man
skulle undgå. Var der en dialog med aktører som Twitter og Facebook, hvad
man gør for at sikre, at der ikke bare en robot, der kommer til at fjerne al ind-
hold, hvor der f.eks. bliver brugt ord som terror eller bomber? Han forstod det
sådan, at terrorrelateret indhold skulle fjernes inden for 1 time. Det gjaldt vel
ikke om natten?
Lars Aslan Rasmussen
støttede forhandlingsoplægget, men ville gerne vide,
hvor grænsen gik for, hvilke informationer man måtte dele om mere fredelige ak-
tiviteter i terrororganisationer. Ville det f.eks. være strafbart at omtale grupper-
nes sociale arbejde eller vise billeder af Hizbollah-folk, der danser kædedans?
Marianne Jelved
mente, at det var vanskeligt sige ja eller nej til forhandlingsop-
lægget på det foreliggende grundlag. Hun citerede fra den kommenterede dags-
orden: ”Alle hostingtjenester har pligt til at træffe passende, rimelige og forholds-
mæssige foranstaltninger under hensyn til ytrings- og informationsfrihed for at
sikre, at deres platforme ikke udnyttes til at udbrede terrorrelateret indhold.
Side 437
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Der er ifølge samlenotatet ikke generel forpligtelse til overvågning. Udbyderne
skal agere på en ikkediskriminerende, omhyggelig og forholdsmæssig måde un-
der hensyn til det indhold, der lagres. Dette understreges for at sikre, at udby-
derne ikke fjerner indhold på deres platforme,
som ikke er terrorrelateret.”
Ministeren havde derimod sagt, at danske myndigheder var de eneste der
kunne udøve myndighedsgerninger på området. Hvordan skulle hun forklare de
mange uklarheder i den radikale folketingsgruppe? Hun forstod det pres, der
hvilede på ministeren, når sagen skulle presses igennem, men mente ikke, at
Danmark var parat til at tage en beslutning. Hun udtrykte sig derfor imod for-
handlingsoplægget.
Formanden
spurgte, om ministeren kunne sige noget generelt om de andre lan-
des positioner.
Justitsministeren
svarede Jan E. Jørgensen, at det var en udfordring, at der
skulle gå 1 time fra, at man blev gjort opmærksom på ulovligt indhold, til det
skulle fjernes. Der var lagt op til, at alle medlemslandene skulle kunne påbyde
fjernelse af ulovligt indhold, men det var ikke i overensstemmelse med grundlo-
ven, så man arbejdede på at finde en løsning, hvor besked om fjernelse kom-
mer fra en dansk myndighed. Så ville tidsfristen for fjernelse gælde fra, at med-
delelsen blev modtaget af den danske myndighed.
Til Lars Aslan Rasmussen sagde han, at definitionen i forslaget i vidt omfang
stemte overens med den danske straffelovs definition af terrorhandlinger. Det
ville i sidste ende altid være op til en dommer at vurdere, hvor grænsen går.
Han havde svært ved at forestille sig, at det var strafbart, hvis man omtalte en
kædedans, men det kunne afhænge af, hvad gruppen havde foretaget sig lige
inden.
Til Marianne Jelved sagde ministeren, at den tekst, hun citerede, handlede om,
hvad private hostingtjenester skal gøre
ikke hvad myndigheder skal gøre.
Hvad angik de proaktive foranstaltninger, var det de danske myndigheder, der
skulle følge op, hvis de private virksomheders tiltag ikke var i orden.
Rasmus Nordqvist
beskyldte ikke ministeren for havde skubbet på for at få for-
slaget igennem, men problematiserede, at det stak i øst og i vest. Man kunne
ikke bede private virksomheder om at agere efter noget, der pegede i to forskel-
lige retninger, som Marianne Jelved havde peget på. En ting var, hvad der stod i
forslaget, men hvordan ville det komme til at fungere i virkeligheden? Skulle en
domstole bedømme de proaktive foranstaltninger, en virksomheder sætter op,
før de træder i kraft? Eller var det kun, hvis der var borger, der lagde sag an
Side 438
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
imod en virksomhed? Han undrede sig over, at man ikke lavede noget lovgiv-
ning, der satte nogle rammer? Var terrorrelateret indhold kun forbundet med de
organisationer, der står på EU’s terrorliste?
Eller skulle hostingstjenester efter
forgodtbefindende selv tage stilling til det? Hvad var regeringens holdninger til
forslaget
ud over at lægge afgørende vægt på respekten for grundloven?.
Kenneth Kristensen Berth
syntes, at definitionen på terrorrelateret indhold var
rimelig klar. Han gik ud fra, at det var FN’s og EU’s terrorliste tilsammen, der ud-
gjorde mængden af berørte terrororganisationer
også fremover. Det var en
svært stillingtagen på grund af de retssikkerhedsmæssige aspekter i det
og
ikke mindst uoverensstemmelse med grundloven.
Søren Søndergaard
ville garantere, at det ikke var ministerens evner, der fej-
lede
det var forslaget. Han var tilfreds med ministerens bekræftelse af, at ho-
stingstjenester selv skal undersøge klager. Men ministeren svarede udenom på
de andre spørgsmål. F.eks. sagde han, at han ikke kunne
”se
for sig”,
at en
ad-
ministrativ myndighed i Danmark skal fjerne ulovligt indhold. Hvilken garanti var
der for, at det ikke blev sådan? Desuden forholdt det sig vel sådan, at hosting-
tjenester i et land, hvor der træffes administrative beslutninger, ville kunne blo-
kere for indhold med det resultat, at folk i Danmark ikke kan se det, de kan se
på et offentligt bibliotek? Så hvad retsplejelovens bestemmelser er i Danmark,
var sådan set ligegyldigt, for det var mere interessant at se på, hvad der sker i
de andre EU-lande
og altså inklusive dem, der har rent administrativ praksis
og vælger ikke at have retslig praksis. At definere en terrororganisationer og
lave terrorlister var heller ikke enkelt. Det havde f.eks. vist sig, at grundet en bri-
tisk interesse i olie- og gasaftaler var en bestemt organisation havnet på den bri-
tiske terrorliste og efterfølgende på EU's. Den britiske højesteret havde senere
afgjort, at det havde været en pervers beslutning at placere organisationen på
en terrorliste. Man kunne konstatere, at et kandidatland til EU syntes, at hvem
som helst, der modsiger præsidenten, promoverer terroristisk aktivitet.
Søren Søndergaard var i tvivl om, hvad udvalget skulle give mandat til. Det
fremgik ikke, om grundloven var sikret, og der ville ikke være tid til, at udvalget
blev præsenteret for en løsningsmodel for at se, om den var i orden.
Justitsministeren
bakkede som udgangspunkt op om forslaget, men det var
selvfølgelig afgørende, at grundlovsproblemet blev løst. Ellers kunne Danmark
ikke stemme for det.
Til Rasmus Nordqvist, der spurgte til den kompetente nationale myndighed,
sagde ministeren, at ”hvis
den nationale kompetente myndighed har modtaget
underretning om, at der over for hostingtjenesteyderen
som er hovedsædet el-
Side 439
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
ler en retlig repræsentant etableret i medlemslandet
er udstedt påbud om fjer-
nelse af terrorrelateret indhold, skal den anmode hostingstjenesteyderen om in-
den for 3 måneder og derefter mindst 1 gang årligt at fremlægge en rapport om
specifikke proaktive foranstaltninger, som den pågældende yder har iværksat for
at forebygge, at indholdet, der er blevet fjernet eller deaktiveret, genoploades.”
Hvis den kompetente myndighed mener, at
”de
proaktive foranstaltninger som
hostingstjenestyderen har iværksat, er utilstrækkelige, kan den anmode udbyde-
ren om at træffe yderligere foranstaltninger.”
Med bemærkningen til Søren Søn-
dergaard om, hvad han ikke kunne se for sig, var en anden måde at sige på, at
domstolene kan træffe beslutningerne.
Ministeren anså det for vigtigt at følge EU’s terrordirektivs
definition, der i vidt
omfang svarede til den danske. Man kunne ikke operere med forskellige definiti-
oner. Søren Søndergaard kunne have ret i, at det er et kontroversielt emne,
hvem der at betragte som terrororganisationer, men det var led i en løbende dis-
kussion.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide, hvad der ville ske, hvis hostingstjeneste-
yderne gik for langt i deres proaktive foranstaltninger. Var det de nationale myn-
digheder, der skulle vurdere det? Og skulle man klage til den nationale myndig-
hed i et andet land, hvis man gjorde brug af en hostingtjeneste i det land? Eller
skulle man gå til de danske myndigheder, der så ville tage kontakt til det andet
lands myndigheder?
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at alle utvivlsomt gerne ville lukke munden
på terrororganisationerne, men når der var en grundlovsmæssigt udfordring,
skulle emnet behandles med størst mulig akkuratesse. Han konkluderede, at in-
gen svar fra ministeren kunne overbevise ham om at gå ind for et forslag, der
udfordrer den danske grundlov. Han kunne dermed ikke støtte forhandlingsop-
lægget.
Justitsministeren
påpegede, at hostingtjenesteydere allerede nu kunne på-
lægge sig selv begrænsninger
og gjorde det. Det var ikke ministerens opgave
at tvinge dem til at offentliggøre et bestemt indhold. Det svarede til at be-
stemme, hvad der skulle stå i Politiken i morgen.
Om klageadgangen sagde ministeren, at det af kompromisforslaget fremgik, at
hostingtjenesteydere og indholdsleverandører har ret til adgang til effektive rets-
midler, hvis et påbud om fjernelse er uberettiget. Påbud om fjernelse af kompe-
tente myndigheder i medlemslande fremgik også af kompromisforslaget, og den
rettighed følger den primære EU-ret.
Ministeren delte i øvrigt Kenneth Kristensen Berths ærgrelse.
Side 440
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Rasmus Nordqvist
mente ikke, at hans spørgsmål var blevet besvaret. Hvor
skulle man klage, hvis man gør brug af en hostingtjeneste i et andet land? Og
hvad var retningslinjerne for klageadgangen? Det var et omfattende forslag, og
han var nødt til at have svar på, hvad konsekvenserne af det ville blive for EU’s
borgere.
Søren Søndergaard
tilføjede spørgsmålet om, hvor man skulle klage over ho-
stingtjenesteyderne. Det var imponerende, at et flertal i Europaudvalget tilsyne-
ladende valgte at sende regeringen til Bruxelles med følgende mandat: Her er
ganske vist et stort grundlovsproblem, men vi regner med, at I løser det. Hvad
berettigede så udvalgets eksistens, hvis en uoverensstemmelse med grundlo-
ven ikke var noget, der skulle tages op. Generelt havde han tillid til regeringen,
men åbenbart ikke så stor som andres. Han ville ikke ubeset købe, at en fremti-
dig løsning respekterer grundloven.
Jan E. Jørgensen
hørte ministeren sige, at en grundlovsudfordringen selvfølge-
lig skulle løses, men gentog sit spørgsmål om, hvorvidt der var dialog med
større sociale medier
Facebook, Twitter eller andet. Han var enig i, at man
hverken kan eller skal bestemme, hvad andre skriver på medier, men omvendt
er de store sociale medier meget væsentlige for nyhedsformidlingen. Hvis man
endte med at sætte robotter til at fjerne alt det, der minder om terror for ikke at
overtræde
EU’s lovgivning, ville man miste
en væsentlig platform til debat og ny-
hedsformidling.
Sofie Carsten Nielsen
bad ministeren forsikre hende om, at han ville komme
tilbage til udvalget, efterhånden som forhandlingerne i rådsregi udviklede sig
særlig i forhold til grundlovens § 77
og når den kom det nærmere, hvad der
skulle forstås ved andre forebyggende forholdsregler.
Justitsministeren
svarede, at klagesystemet var bygget sådan op, at hvis man
fik noget indhold fjernet, skulle man klage til hostingyderne. Hvis man ikke var
tilfreds med hostingtjenestyderens afgørelse om at fjerne indhold, gik man til
domstolen i hostingstjenestens hjemland. Hvis man valgte at bruge hostingtje-
neste, der har hjemsted i et andet land, var det det samme.
Til Jan E. Jørgensen sagde han, at Kommissionen og Danmark også havde en
løbende dialog med f.eks. Facebook. Det var afgørende, at der var den dialog.
Ministeren præciserede, at mandatet var betinget af, at grundlovsproblemet blev
løst.
Side 441
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Formanden
bad ministeren bekræfte, at der i rådet var tale om en flertalsbeslut-
ning, og at det betød, at hvis det flertal, som der tilsyneladende var forslaget, var
til stede, ville det blive vedtaget på trods af uoverensstemmelsen med den dan-
ske grundlov.
Rasmus Nordqvist
troede, at man arbejdede ud fra at se det som et digitalt in-
dre marked, hvor man kunne styrke økonomien på tværs af grænser, og at man
derfor ikke nødvendigvis skulle vælge en hostingtjenesteudbyder i eget land.
Han forstod heller ikke, at man ikke mente, at det ville være hensigtsmæssigt
med fælles klagemuligheder, nu hvor der var tale om en forordning. Det betød,
at en forbruger i Danmark med hostingtjenesteudbyder i Grækenland selv måtte
slås med det i tilfælde af problemer. Hvorfor var forslaget ikke sammenkørt med
smukke ord fra Kommissionen om det digitale indre marked? Han kunne ikke
støtte forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Grundlovssagen var
meget alvorlig. Hvad ville regeringen gøre, hvis man kom i en situation, hvor mi-
nisteren mente, at grundlovsproblematikken var løst, men at det ved nærmere
efterprøvelse viste sig ikke at være tilfældet
og forordningen så vel at mærke
var blevet vedtaget? Det var vigtigt, at regeringen var opmærksom på, at der var
nogle banditter, der ville kunne bruge en overtrædelse af grundloven til at
fremme egen dagsorden imod EU.
Justitsministeren
svarede, at man arbejdede på højtryk på en løsning. Den
løsning, man måtte finde i Justitsministeriet, og som kunne fungere med de an-
dre lande, ville holde. Der var ikke praksis for, at det, Justitsministeriet siger,
ikke holder vand, men man kunne nok altid finde en ekspert, der ville sige, at
det gik den gale vej. Det var dog at bevæge sig ud i en hel masse hvad nu hvis-
scenarier, og situationen var den, at det skulle løses. Det var svært for ministe-
ren at kommentere tænkte scenarier.
Søren Søndergaard
mente, at det måtte være muligt at bringe en sag om
grundlovsbrud for de danske domstole, hvis regeringen lavede en aftale og
mente, at problemet var løst, men der var én ekspert eller to, der mente det
modsatte. Så ville det være op til Højesteret at tage stilling til. Lignende situatio-
ner var set før, så kunne ministeren ridse retstilstanden op?
Holger K. Nielsen
blev meget bekymret over at høre ministeren sige, at man al-
tid ville kunne finde en ekspert, der måtte mene noget andet. Den tilgang kunne
regeringen jo ikke have, og Justitsministeriets autoritet var ikke helt uantastet
igennem årene. Derfor var det katastrofalt, hvis der var så meget usikkerhed, at
man kunne havne i en efterfølgende retssag. Hvis der var bare den mindste
Side 442
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
smule usikkerhed med hensyn til respekten for grundloven, måtte man trække
tæppet væk.
Justitsministeren
bekræftede over for Søren Søndergaard, at det kunne ind-
bringes for domstol. Over for Holger K. Nielsen påpegede ministeren, at det ikke
var nogen nyhed, at 999 eksperter kan have en holdning, men at man godt kan
finde 1, der har en anden. Ministeren havde meget tillid til interessen i at få pro-
blemet løst og var overbevist om, at man ville finde en løsning. Alle kunne se, at
problemet var alvorligt, og det var ikke muligt for Danmark at overveje at ændre
grundlov.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.
2. Kampen mod migrantsmuglernetværk
Vedtagelse
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 19)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk
editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i
straffesager
Generel indstilling
KOM (2018) 0225
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 23)
EUU alm. del (18)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 15, senest
behandlet i EUU 5/10-18)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 443
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter
af aftaler om salg af varer, om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 1999/44/EF
Generel indstilling
KOM (2017) 0637 (ændret forslag), KOM (2015) 0635
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 35)
EU-note (15)
E 34 (note af 22/2-16)
EUU alm. del (17)
bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1046,
senest behandlet i EUU 1/6-18)
EUU alm. del (16)
bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1197, FO
forelagt vedr. forslag om salg af digitalt indhold 2/6-17)
Justitsministeren:
Direktivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forsla-
get skal harmonisere medlemsstaternes regler om erhvervsdrivendes salg af va-
rer til forbrugere. Det har nær sammenhæng med et andet direktivforslag:
”For-
slaget om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tje-
nester”. Begge forslag er ved flere lejligheder nævnt her i udvalget.
Det var oprindelig formandskabets forventning, at der på rådsmødet for retlige
og indre anliggender den 6.-7. december 2018 kunne opnås enighed om en så-
kaldt generel indstilling til vareforslaget. På EU-ambassadørernes møde i ons-
dags viste det sig dog, at der stadig er uoverensstemmelser om forslaget, som
kræver nærmere drøftelser, inden forslaget kan forelægges rådet med henblik
på at opnå generel indstilling. Det er min forventning, at der på det kommende
rådsmøde vil blive givet en statusorientering om varedirektivet.
Set med danske øjne er det foreliggende forslag et godt kompromis, som skaber
en god balance i hensynet til forbrugerne og de erhvervsdrivende. I de kom-
mende drøftelser vil regeringen arbejde for, at forslaget fastholder denne ba-
lance. Mange af de andre medlemslande ser også forslaget som et godt kom-
promis, og jeg har en forhåbning om, at der i den nærmeste fremtid kan opnås
enighed om et forslag. Derfor forelægger jeg sagen i dag med henblik på for-
handlingsoplæg.
De centrale regler i varedirektivet handler bl.a. om, hvornår en vare er i overens-
stemmelse med aftalen og om forbrugerens misligholdelsesbeføjelser. Forslaget
regulerer altså bl.a., hvornår der er noget galt med en vare, og hvad forbrugeren
i så fald kan kræve af den erhvervsdrivende sælger.
Side 444
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Forslaget har været forhandlet i rådsregi siden november 2017. Regeringen har
lagt særlig vægt på, at det skaber en god balance mellem hensynet til forbru-
gerne og hensynet til de erhvervsdrivende, og at tvivlsspørgsmål i forslaget er
afklaret.
Det har været særlig vigtigt at få afklaret, hvilke regler der skal gælde for fysiske
varer, der også indeholder digitalt indhold og digitale tjenester, f.eks. en smart-
phone eller et smartwatch.
Det har været drøftet, hvornår køb af digitalt indhold og digitale tjenester bør re-
guleres af reglerne om salg af varer, og hvornår det bør reguleres af reglerne
om salg og levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Regeringen mener,
at varer skal reguleres af de regler, der gælder for varer
uanset om de inde-
holder et digitalt element eller ej. Det gør det nemmere for forbrugerne. Hvis der
f.eks. er et problem med en smartphone, skal forbrugeren kunne gå til sælgeren
af telefonen og henholde sig til de regler, der gælder for varer. Forbrugeren skal
ikke bekymre sig om, hvorvidt det er telefonen, styresystemet eller noget andet,
der er problemet. Det har vi opnået med formandskabets nye forslag.
For at sikre, at de nye regler om varer også er rustet til at regulere varer med di-
gitale elementer, er der bl.a. indsat nye regler om opdateringer af det digitale
indhold.
Det er som nævnt regeringens vurdering, at formandskabets forslag skaber en
god balance mellem hensynet til forbrugerne og hensynet til de erhvervsdri-
vende.
Med forslaget vil forbrugerne overordnet set opnå bedre beskyttelse end efter
de gældende danske regler, bl.a. som følge af reglerne om opdateringer. Derud-
over forlænges perioden, hvor der er en formodning om, at en fejl ved varen
skyldes manglende overensstemmelse med aftalen, fra 6 måneder til 1 år.
Hensynet til de erhvervsdrivende varetages ved, at reglerne i højere grad end
tidligere harmoniseres i hele EU. Det betyder, at det bliver lettere at rette sin
virksomhed mod andre EU-lande, selv om man er en lille eller mellemstor virk-
somhed. Herudover er nogle af de nøgleregler, der i dag beskytter de erhvervs-
drivende, kommet med ind i formandskabets forslag. Det gælder f.eks. reglerne
om, at forbrugeren ikke kan ophæve en aftale, hvis en mangel er uvæsentlig. Vi
kan også fastholde vores regel om, at en forbruger skal reagere, når forbruge-
ren bliver opmærksom på, at der er noget galt med en vare. Det er fair regler,
der sikrer virksomhederne mod økonomiske tab.
Side 445
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Jeg hæfter mig således ved, at reglerne i formandskabets forslag både sikrer et
højt forbrugerbeskyttelsesniveau, tager hensyn til de erhvervsdrivendes interes-
ser og bidrager til et mere velfungerende indre marked.
Regeringen forventer derfor at kunne støtte forslaget, når det skal forelægges
på rådsmødet til en generel indstilling.
Søren Søndergaard
spurgte, om forslaget ville indebære totalharmonisering,
der f.eks. gør det umuligt for Danmark at lave særlige regler for indbygget foræl-
delse, og at der med et produkt skal være garanti for, at der i en periode er ad-
gang til reservedele? Eller andet, der måtte opstå hen ad vejen? Stillede forsla-
get sig til hinder for, at Danmark fremover kunne vedtage regler til gavn for for-
brugerne i takt med den teknologiske udvikling?
Justitsministeren
svarede, at planlagt forældelse ikke var reguleret i forslaget.
Om harmoniseringsgraden sagde han, at der var lagt op til en totalharmonise-
ring. De gældende regler var fastlagt i forbrugerkøbsdirektivet. Det udgangs-
punkt til trods var det sådan, at medlemslandene f.eks. gerne måtte have læn-
gere reklamationsfrister og give forbrugeren adgang til andre misligeholdelses-
beføjelser end dem i direktivet. Der var også mulighed for, at reglerne om køb
og salg af varer havde en naturlig sammenhæng med den almindelige aftaleret.
Med forslaget ønskede man ikke at påvirke noget så grundlæggende som lan-
denes almindelige aftaleregler.
Søren Søndergaard
mindede om, at forslaget var til forhandlingsoplæg, så ud-
valget skulle træffe en beslutning på baggrund af ministerens svar. Kunne mini-
steren sige, at Forbrugerrådet Tænks indvendinger var forkerte? Det lod til, at
erhvervsorganisationerne var begejstrede for forslaget, mens Forbrugerrådet
sagde, at det var stort problem.
Justitsministeren
sagde, at Forbrugerrådet Tænk var bekymret og udtrykte
skuffelse over ambitionsniveauet og den manglende fremtidssikring af regler.
Forbrugerrådet Tænk ønskede også at forslaget tog højde for nye områder så-
som cirkulær økonomi. Det var ministerens vurdering, at forslaget skabte en rig-
tig god balance mellem forbrugerne og de erhvervsdrivendes interesser. Det var
bedre for forbrugerne, at produkter med digitalt indhold blev betragtet som va-
rer, så man ikke skulle forholde sig til forskellig lovgivning. Medlemslandene
måtte stadig indeføre længere reklamationsfrister og give forbrugerne adgang til
andre misvedligeholdelsesbeføjelser.
Kenneth Kristensen Berth
anså det for meget problematisk at skulle gå fra mi-
nimums- til totalharmonisering.
Side 446
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Rasmus Nordqvist
bad ministeren forholde sig mere præcist til Forbrugerrådet
Tænks tydelige høringssvar.
Justitsministeren
bekræftede, at Forbrugerrådet Tænk ikke blev fuldt og helt
imødekommet. Selv mente han, at der var fundet en fin balance.
Rasmus Nordqvist
støttede ikke forhandlingsoplægget.
Holger K. Nielsen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk
Folkeparti havde ytret sig imod det.
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken
lovgivning der finder anvendelse med hensyn til virkningerne for
tredjepart af overdragelse af fordringer
Fremskridtsrapport
KOM (2018) 0096
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 58)
Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 447
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
6. Logning
Status
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 73)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 310,
senest behandlet i EUU 1/12-17)
Justitsministeren:
Her vil jeg kort berøre punkt 6, som er en ikkelovgivnings-
mæssig aktivitet vedrørende logning. Formandskabet vil under dette punkt frem-
lægge en statusrapport vedrørende det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen om
opfølgning på EU-Domstolens dom i den såkaldte Tele2-sag, som blev nedsat
på rådsmødet for retlige og indre anliggender i marts 2017.
Det forventes, at statusrapporten vil opsummere de drøftelser, som er foregået i
arbejdsgruppen, siden emnet sidst blev drøftet på rådsmødet for retlige og indre
anliggender i december 2017. Arbejdet har bl.a. vedrørt muligheden for at logge
oplysninger og spørgsmål om opbevaring af de loggede oplysninger samt myn-
dighedernes adgang til dem.
Det forventes herudover, at der vil være en drøftelse af den videre proces i ar-
bejdsgruppen, herunder hvorvidt der fra medlemsstaternes side er et ønske om
at fortsætte arbejdet i arbejdsgruppen.
Fra dansk side støtter vi fortsat, at der arbejdes på at finde en fælles løsning på
europæisk plan. Selv om vi nu er gået i gang med at forberede en dansk model
for logningsregler
og for tiden drøfter vi sagen med telebranchen
er det såle-
des fortsat i Danmarks interesse, at der arbejdes på europæisk niveau for at
finde fælles løsninger på, hvordan nationale logningsregler kan indrettes i lyset
af Tele2-dommen.
Rasmus Nordqvist
gjorde opmærksom på, at der stadig var en dom på områ-
det, der ikke var blevet efterlevet. Hvornår havde man tænkt sig, at det skulle
ske?
Justitsministeren
så stadig helst en fælles EU-tilgang til logning, og det ville
han også tilkendegive på mødet. Fra dansk side var man dog nu i gang med at
lave et dansk lovforslag, der skulle i høring i starten af det nye år. Der var en
god dialog med branchen om det.
Rasmus Nordqvist
sagde, at det var dejligt, at der snart kom noget lovgivning,
så man undgår ulovlig logning. Det måtte da også være betryggende for justits-
ministeren, at Danmark holder sig inden for loven.
Side 448
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
7. Forhandlingsmandat til udarbejdelse af 2. tillægsprotokol til
Budapestkonventionen
Status
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 77)
EUU alm. del (17)
bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1050,
senest behandlet i EUU 1/6-18)
Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Forhandlingsmandat til en aftale mellem EU og USA om adgang til e-
beviser
Status
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 81)
EUU alm. del (17)
bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1050,
senest behandlet i EUU 1/6-18)
Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Gensidig anerkendelse på det strafferetlige område
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 85)
Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om
gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den
Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
Status
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 89)
EUU alm. del (17)
bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1049,
behandlet i EUU 1/6-18)
Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 449
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
11.
EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK)
Status
SEK (2010) 0305
Rådsmøde 3661
bilag 1 (samlenotat side 92)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 319,
senest behandlet i EUU 1/12-17)
EUU alm. del (09)
bilag 447 (udvalgsmødereferat side 1159 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/5-10)
Justitsministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog
spørgsmål fra udvalget.
Søren Søndergaard
forstod ikke regeringens linje her. Et centralt argument for
Lissabontraktaten havde været, at EU med den ville komme under det internati-
onale menneskerettighedssystem. Af traktaten fremgår det således, at EU skal
tilslutte sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Det var
stadig ikke sket, på trods af at det havde været grundlag for en tiltrædelse siden
2013. EU-Domstolen havde klart fastslået, at EU-rettens særlige karakteristika
gør, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ikke kan stå over
EU-Domstolen. Derfor forekom det ham mærkeligt, at regeringens position var,
at EU skulle tilslutte sig. Hvad var det næste skridt? Ville regeringen arbejde for
den traktatændring, det vil kræve, hvis menneskerettighedskrænkelser begået
af EU også skal kunne fremsættes for EMD? Eller løb regeringen fra det løfte,
den tidligere havde givet befolkningen om, at EU også skulle være en del af det
europæiske menneskerettighedssystem?
Justitsministeren
svarede, at EMD i en udtalelse fra den 18. december 2014
tilkendegav, at det foreliggende grundlag til traktat ikke var foreneligt med EU-
traktaten, fordi tiltrædelsesudkastet på flere punkter ikke i tilstrækkeligt omfang
fastlagde forholdet mellem EU-retten og EMRK. Regeringen var positiv over for
EU’s tiltrædelse, når der var klarhed over de problemer, som
EU-Domstolens
udtalelse fremhævede.
Søren Søndergaard
mente ikke, at det besvarede hans spørgsmål om, hvor
længe man havde tænkt sig ikke at efterleve Lissabontraktatens bestemmelse.
Hvad var tidsperspektivet? Kunne man anlægge sag ved EMRK for manglende
traktatopfyldelse? Han modtog gerne en skriftlig redegørelse.
NOT
Justitsministeren
bekræftede, at Søren Søndergaard ville modtage en skriftlig
orientering.
Side 450
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer, ændring
af bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og ophævelse af
forordning (EU) nr. 98/2013 om markedsføring og brug af
udgangsstoffer til eksplosivstoffer
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0209
Rådsmøde 3661
bilag 5 (supplerende samlenotat)
Justitsministeren:
Jeg vil her til slut nævne en sag, som ikke er på dagsorde-
nen for det kommende RIA-rådsmøde, men som jeg alligevel vil benytte lejlighe-
den i dag til at forelægge udvalget til orientering.
Det drejer sig om et forordningsforslag om markedsføring og brug af udgangs-
stoffer til eksplosivstoffer. Som nævnt indledningsvis har udvalget modtaget et
separat samlenotat om denne sag. Forslaget blev fremsat af EU-Kommissionen
den 17. april 2018 og skal afløse den gældende forordning om samme emne.
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget, og jeg skal med det samme be-
klage over for udvalget, at mit ministerium ikke har været tilstrækkeligt opmærk-
som på procedurerne for orientering af Europaudvalget. Dette er grunden til, at
udvalget ikke har modtaget et grund- og nærhedsnotat om sagen.
Lad mig dog i samme åndedrag forsikre udvalget om, at det er regeringens klare
vurdering, at forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
Når jeg i dag forelægger sagen til orientering, skyldes det, at det østrigske for-
mandskab ønsker at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet med
henblik på så vidt muligt at indgå en aftale i førstelæsning.
Forslaget forventes derfor forelagt på et snarligt møde i mellem EU-ambassadø-
rerne med henblik på, at formandskabet kan få det fornødne mandat til at ind-
lede forhandlinger med parlamentet.
Sagen forelægges alene til orientering og ikke med henblik på et forhandlings-
mandat. Der findes allerede EU-regler på området, og det er vurderingen, at de
ændringer, som forslaget lægger op til, ikke er af større rækkevidde.
Det er regeringens klare opfattelse, at der her er tale om et forslag, som er godt
for Danmark, fordi det både styrker Danmarks og Europas sikkerhed.
Side 451
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Forslaget lægger op til at stramme og ensarte de regler, der gælder i EU-lan-
dene i dag, for den brede offentligheds adgang til at erhverve såkaldte udgangs-
stoffer til eksplosivstoffer.
Udgangsstoffer til eksplosivstoffer er stoffer, der i de forkerte hænder bl.a. kan
bruges til at lave hjemmelavede sprængstoffer.
Det siger sig selv, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at nedbringe risikoen for, at
sådanne potentielt meget farlige stoffer falder i de forkerte hænder. Samtidig
skal reguleringen naturligvis tage passende hensyn til professionelle brugeres
legitime interesse i at kunne få adgang til og anvende stofferne som led i deres
erhverv. Derfor er en fælles europæisk indsats på sin plads.
Med forslaget lægges der op til at stramme de gældende begrænsninger for ad-
gangen til visse udgangsstoffer, f.eks. ved at sænke grænseværdierne for al-
mindelig brug og ved at indføre nye grænseværdier i forbindelse med dispensa-
tion.
Samtidig lægges der op til at afskaffe den eksisterende mulighed for, at med-
lemsstaterne
som et alternativ til en egentlig dispensationsordning
kan nøjes
med et system baseret alene på registrering.
Der lægges desuden op til at skærpe de handlendes pligt til at underrette myn-
dighederne i tilfælde af mistænkelige transaktioner og til at styrke myndigheder-
nes tilsyn og kontrol med reglernes overholdelse.
I Danmark har vi i dag nationale regler, som på nogle punkter går videre, end
hvad EU-reglerne forpligter os til. F.eks. er koncentreret svovlsyre og jernpulver
underlagt begrænsninger efter de danske regler, men ikke efter den gældende
EU-forordning.
Der har derfor fra dansk side i forhandlingerne været fokus på at sikre, at Dan-
mark
efter en eventuel vedtagelse af forslaget
vil kunne opretholde gæl-
dende strengere danske regler på området. Dette er afspejlet i den kompromis-
tekst fra formandskabet, der nu ligger på bordet, hvilket efter regeringens opfat-
telse er meget positivt.
Jeg har i min korte præsentation af forslaget opsummeret de mest centrale
punkter i dette noget tekniske forslag og forslagets væsentligste konsekvenser
for Danmark.
Side 452
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Søren Søndergaard
syntes, at det var fint at bevare strammere regler end dem,
der gælder for EU, men sikrede kompromisteksten, at det også fremover var
muligt at gøre det? Eller var der tale om totalharmonisering? Det var afgørende,
at Danmark kunne bevare retten til selv at tage initiativer for at forebygge terror-
aktioner.
NOT
Justitsministeren
var usikker på, om der kunne indføres skrappere regler natio-
nalt. Forslaget gav mulighed for, at medlemslande kan skride ind med et nationalt
forbud, hvis der opstår en situation, hvor et stof pludselig viser sig at være farligt. Mi-
nisteren ville undersøge, hvad der ville blive det generelt gældende.
Søren Søndergaard
ville afvente et svar fra ministeren om, hvorvidt der var tale
om totalharmonisering. Havde sagen været til forhandlingsoplæg, skulle han
have haft et svar fra ministeren nu og her.
Side 453
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
20. Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning)
Generel indstilling
KOM (2016) 0411
Rådsmøde 3661
bilag 3 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1061,
senest behandlet i EUU 1/6-18)
Børne- og socialministeren:
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vil der-
for ikke gælde for Danmark. Da forslaget vedrører familieret, skal det vedtages
med enstemmighed.
Bruxelles II a-forordningen vedrører international beskyttelse af børn i relation til
forældreansvar. Forordningen drejer sig om forældreansvar, dvs. forældremyn-
dighed i bred forstand. Den handler således bl.a. også om internationale børne-
bortførelser og internationale anbringelser af børn uden for hjemmet.
Forordningen indeholder bl.a. regler om fuldbyrdelse af afgørelser om forældre-
ansvar, om tilbagegivelse af bortførte børn og om proceduren ved anbringelse
af et barn uden for hjemmet i et andet EU-land.
Forslaget om ændring af forordningen drejer sig navnlig om effektivisering af
fuldbyrdelsen af afgørelser om forældreansvar og af behandlingen af sager om
tilbagegivelse af bortførte børn.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil bede Rådet godkende hoved-
linjerne i formandskabets forslag til omarbejdning af Bruxelles II a-forordningen.
Regeringen er generelt positiv over for forslaget, men da det som sagt er omfat-
tet af retsforbeholdet, vil det ikke gælde for Danmark.
21. Eventuelt
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 454
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
socialdelen) den 6. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
6. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion, tro, handicap, alder eller seksuel
orientering
Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0426
Rådsmøde 3660
bilag 1 (samlenotat side 30)
EUU alm. del (17)
bilag 899 (udvalgsmødereferat side 1101,
senest behandlet i EUU 13/6-18)
Børne- og socialministeren:
Forslaget har siden dets fremlæggelse i juli 2008
været behandlet under samtlige formandskaber. Udvalget er blevet orienteret
om sagen adskillige gange, senest i juni 2018.
For en god ordens skyld kan jeg oplyse, at forslaget går ud på at gennemføre
princippet om ligebehandling mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet
uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der fo-
reslås regler om forbud mod diskrimination af disse årsager og en ensartet mini-
mumsbeskyttelse inden for EU. Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivning
om forbud imod diskrimination i henseende til beskæftigelse, ansættelse og er-
hvervsuddannelse.
Jeg kan oplyse, at der under det østrigske formandskab har været afholdt to
halvdagsmøder om sagen, hvor der bl.a. har været fokus på tilgængelighed og
rimelig tilpasning. Der er dog ikke tale om nævneværdige fremskridt, og vi kan
derfor fortsat konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter.
Alle medlemsstaterne har fortsat generelle undersøgelsesforbehold til forslaget,
da der stadig er uløste problemstillinger vedrørende direktivets rækkevidde, be-
grebsanvendelse og den juridiske fortolkning.
Det er helt afgørende for Danmark, at der bliver fuld klarhed over forslagets juri-
diske og økonomiske aspekter, før videre skridt overvejes.
På rådsmødet behandles punktet som en fremskridtsrapport, og der forventes
således ikke nogen egentlig drøftelse på rådsmødet.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om forslaget også omfattede regler vedrørende
kønsidentitet. Også inden for EU var der lande, hvor seksuelle minoriteter var
Side 455
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
under pres. Var der nogle lande, der var imod, at kønsidentitet også var omfat-
tet?
Sofie Carsten Nielsen
ville også gerne høre, om der var uenighed i EU om,
hvordan man skulle forholde sig til seksuel orientering. Hun håbede, at regerin-
gen stillede sig meget progressivt i forhold til ligebehandling. Alle vidste, at der
var medlemslande, der ikke levede op til de grundlæggende direktiver.
NOT
Børne- og socialministeren
svarede, at hun formodede, at kønsidentitet var om-
fattet af forslaget, men ville sende et skriftligt svar. Landenes eventuelt forskelligar-
tede holdninger til seksuel orientering havde ikke været drøftet under det østrigske
formandskab.
Side 456
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse - sundhedsdelen) den 7. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
Sundhedsministeren
ville forelægge dagsordenen for rådsmødet den 7. de-
cember. Der var én sag på dagsordenen til drøftelse på rådsmødet, som hun
ville
forelægge til orientering, ligesom ministeren under ”siden sidst” ville
nævne
veterinærpakken og forhandlingerne om Kommissionens forslag om medicinsk
teknologivurdering.
1. Samarbejde inden for vaccineområdet
Rådsmøde 3660
bilag 2 (samlenotat)
a) Forslag til Rådets henstilling om et styrket samarbejde mod
sygdomme, der kan forebygges ved vaccination
Vedtagelse
b) Bekæmpelse af vaccineskepsis på EU og nationalt niveau:
Udfordringer og muligheder i en digitaliseret verden
Udveksling af synspunkter
KOM (2018) 0244
Sundhedsministeren:
Kommissionen har fremsat et forslag til rådshenstilling
om styrket samarbejdet på vaccinationsområdet. Baggrunden er, at selv om vi i
Europa har adgang til effektive vacciner mod alvorlige sygdomme som f.eks.
mæslinger, ser vi stadig store udbrud i flere lande.
Netop mæslinger er et eksempel på, at Danmark har en effektiv vaccinationsind-
sats. WHO har erklæret, at Danmark har elimineret mæslinger, men f.eks. i Ita-
lien havde man sidste år og begyndelsen af i år ca. 7.000 tilfælde af mæslinger
og 8 dødsfald.
Smitsomme sygdomme kender ikke til grænser. Det er derfor vigtigt, at vi sam-
arbejder om at styrke vaccinationsindsatsen.
Vi har også nogle af de samme udfordringer i medlemslandene med at sikre
størst mulig vaccinationsdækning. For eksempel har vi i Danmark som i andre
lande kæmpet mod mistillid til vacciner, særlig i forhold til vaccination mod HPV.
Sikkerhed i vaccineforsyningen er også et område, som Danmark og i andre eu-
ropæiske lande har fokus på.
Side 457
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
En styrket indsats på vaccinationsområdet skal omfatte flere elementer. De en-
kelte lande opfordres bl.a. til at udvikle vaccinationsplaner for at øge vaccinati-
onsdækningen. Det omfatter også en styrket informationsindsats og udbredelse
af viden om den nyeste forskning.
Samarbejde om vaccineforsyning er også et af de elementer, jeg vil nævne. Det
foreslås bl.a. at undersøge, om man kan lette udvekslingen af information om
behov for vacciner og om lagre af vacciner i de enkelte medlemslande gennem
et virtuelt register
et såkaldt datavarehus. Det foreslås at undersøge, hvordan
det kan gøres lettere at udveksle forsyninger af vacciner i tilfælde af udbrud. En-
delig foreslås det at undersøge, om der er mulighed for et fælles lager af vacci-
ner og fælles indkøb af vacciner.
Det er regeringens generelle holdning, at det vil være gavnligt med et tættere
samarbejde på vaccinationsområdet, og at rådshenstillingen indeholder mange
gode elementer. Regeringen finder det bl.a. positivt, hvis vi kan styrke samarbej-
det om at forbedre vaccinationsdækningen ved at øge informationsindsatsen.
Hvad angår forslaget om at vurdere mulighederne for at etablere retningslinjer
for et fælles EU basisvaccinationsprogram, er det vigtigt for regeringen, at det
fortsat skal overlades til de enkelte medlemsstater at beslutte indholdet af de of-
fentlige vaccinationsprogrammer.
For så vidt angår forslagene om vaccineforsyning, er regeringen også enig i at
arbejde for at opnå en højere sikkerhed i vaccineforsyningen. Når disse mulig-
heder undersøges, er det dog vigtigt for regeringen, at vi samtidig vurderer, om
det i praksis er gennemførligt og står mål med den nødvendige ressourceind-
sats.
Regeringen vurderer, at den foreliggende tekst imødekommer de danske syns-
punkter, og at vi kan tilslutte os forslaget.
På rådsmødet skal vi drøfte bekæmpelse af vaccineskepsis og om udfordringer
og muligheder på vaccinationsområdet i en digitaliseret verden.
Det er en udfordring, som vi også kender i Danmark, ikke mindst i forhold til
HPV-vaccination, hvor en tv-udsendelse i 2015 medvirkede til en udbredt mistil-
lid. Mistilliden blev formentlig styrket via sociale medier, og tilslutningen til vacci-
nationen faldt drastisk. Men den udvikling er vendt
også netop ved brug af di-
gitale midler. Sundhedsstyrelsen har sammen med Kræftens Bekæmpelse og
Lægeforeningen iværksat en intensiv informationsindsats
især via Facebook
og hjemmesider. Det virker. I 2017 har dobbelt så mange piger modtaget første
stik sammenlignet med året før.
Side 458
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Vi skal dele den slags erfaringer og se på, hvordan vi i fællesskab kan imødegå
misinformation bl.a. ved brug af digitale medier.
Rasmus Nordqvist
syntes, at det var fornuftigt at undersøge muligheden for et
fælles EU-basisvaccinationsprogram, men hvilke betænkeligheder havde rege-
ringen derved?
Finn Sørensen
ville gerne vide, hvad ideen var bag et fælles program. Hand-
lede det om at overføre kompetence til EU? Der var i øvrigt forslag om et fælles
vaccinationslager. Hvad skulle der ligge på det lager? Hvem skulle styre det, og
hvordan kunne man få adgang til medicinen?
Sundhedsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at
WHO’s anbefalinger ud-
gjorde grundlaget for et EU-basisvaccinationsprogram. Regeringen mente ikke,
at det er et EU-anliggende, hvad der skal indgå i et nationalt børnevaccinations-
program, og det var hendes opfattelse, at mange lande var enige i det. I Dan-
mark foretager Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen faglige vurderinger
af, hvad behovet er, og hvornår og i hvilket omfang de forskellige vaccinationer
skal gives i det danske børnevaccinationsprogram. I efteråret 2018 havde rege-
ringen fremlagt et vaccinationsudspil til en bedre dækning, der også sikrer mere
information om de enkelte vacciner. I finanslovsforhandlinger lagde regeringen
og Dansk Folkeparti nu op til, at drenge også skulle omfattes af HPV-vacciner i
børnevaccinationsprogrammet. Beslutninger som denne skulle forblive nationale
herunder, om der gives offentligt tilskud. Regeringen havde altså ingen inten-
tion om at ændre på den nationale kompetence, men derfor kunne man godt på
EU-plan tale om, hvornår landene giver de enkelte vacciner, hvilke der gives
etc. Kommissionen havde også det fokus, at det på grund af det grænseover-
skridende aspekt er godt at kende til landenes vacciner. På den måde kan man
bedst undgå smittebærere over grænser. I Danmark har man f.eks. elimineret
mæslinger, og derfor er det godt at vide, hvis der kommer personer til landet,
der ikke er vaccinerede.
Ministeren konkluderede, at henstillingen ikke lagde op til nogle former for over-
førsel af kompetence til EU, og derfor kunne regeringen støtte den.
Til Finn Sørensen sagde ministeren endvidere, at der havde været tilfælde af
mangel på vacciner
også i Danmark
på grund af leveringssvigt. Danmark
indgik i et samarbejde i nordisk regi, hvor landene forsøger at dække hinanden
ind. Regeringen kunne godt se en fordel i at udvide det samarbejde til europæ-
isk plan
navnlig i tilfælde af store udbrud. Det var vigtigt, at et fælles lager var
håndterbart og stod ressourcemæssigt mål med risikoen. Henstillingen gik på at
Side 459
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
opnå et mere oplyst grundlag til at tage den diskussion på. Det kunne regerin-
gen godt bakke op om.
Rasmus Nordqvist
mente, at der var lagt op til et grundlæggende program,
som enkelte lande kunne bygge videre på. Skyldtes det, at der er vacciner, man
f.eks. ikke behøver at have i Danmark
såsom hepatitis B? Det måtte være i
alle medlemslandenes interesse med vaccineprogrammer, så man kan elimi-
nere sygdomme i EU.
Sundhedsministeren
henviste til WHO-anbefalingerne. Dem fandt regeringen
fornuftige, og det var ikke nødvendigvis vejen frem med en EU-version. Hun be-
kræftede, at der er forskellige behov i landene. Statens Seruminstitut og Sund-
hedsstyrelsen havde f.eks. set på, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde en ba-
sisvaccination mod den sygdom. Myndighederne konkluderede, at man ikke
skal overgøre vacciner. Der kan lægges forskellige årsager til grund nationalt
for, hvad et vaccinationsprogram skal indeholde. Det spiller også ind, at der i
Danmark er et offentligt støttet vaccinationsprogram, mens der i andre lande er
fuld egenbetaling.
I konklusion sagde ministeren, at et børnevaccinationsprogram skal have den
karakter, der fagligt vurderes at være den rigtige sammensætning i netop Dan-
mark. Man må også forholde sig til, at sygdomme ingen grænser kender, og at
danskere får sygdomme med hjem fra f.eks. sydeuropæiske lande. Netop derfor
var der behov for at drøfte det i EU-regi og arbejde for tilslutningen til vacciner
f.eks. mod mæslinger, hvor der i nogle europæiske lande er store udbrud. På
den måde vil man kunne sikre en bedre beskyttelse af EU-borgere samlet set.
Side 460
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
2. Siden sidst
a) Orientering om status for forhandlingerne om veterinærpakken
KOM (2014) 0556, KOM (2014) 0557 og KOM (2014) 0558
EUU alm. del (2017-18)
bilag 899 (udvalgsmødereferat side
1103, senest behandlet i EUU 13/6-18)
Sundhedsministeren:
Den 13. december sidste år forelagde jeg de tre forord-
ningsforslag i veterinærpakken for Europaudvalget med henblik på forhandlings-
oplæg, og i juni i år kunne jeg fortælle jer, at forhandlingerne var ved at være i
mål.
Som jeg tidligere har nævnt, er det en vigtig pakke, der modarbejder udviklingen
af antibiotikaresistens på EU-plan, letter byrder for erhvervet og sikrer øget til-
gængelighed af lægemidler til dyr.
Den 26. november blev veterinærpakken endeligt vedtaget i rådet, og vi ser nu
frem imod det videre arbejde med at gennemføre forordningerne i samarbejde
med bl.a. Kommissionen og interessenterne.
Side 461
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
b) Orientering om status i forhandlingerne om forordningsforslaget
om medicinske teknologivurderinger (HTA)
KOM (2018) 0051
KOM (2018) 0051
bilag 2 (henvendelse af 28/9-18 fra Sjældne
Diagnoser vedr. forordning om medicinsk teknologivurdering)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 899 (udvalgsmødereferat side
1103, senest behandlet i EUU 13/6-18)
Sundhedsministeren:
I januar fremsatte Kommissionen et forslag til, hvordan
det europæiske samarbejde om medicinske teknologivurderinger
også kaldet
HTA
bør foregå fremadrettet. I juni måned fortalte jeg udvalget om de bekym-
ringer, forslaget giver anledning til, og som de seneste måneders forhandlinger
ikke har ændret meget på.
Samarbejdet om medicinsk teknologivurdering på europæisk niveau sker i dag
på frivillig basis.
Kommissionens forslag indebærer bl.a., at det vil blive obligatorisk for medlems-
landene at anvende fælles europæiske kliniske vurderinger af merværdien af
f.eks. et nyt lægemiddel, når medlemslandene laver medicinske teknologivurde-
ringer.
Det er nemt at få øje på fordelene ved fælles vurderinger, hvis man har ramt et
sammenligningsgrundlag, der passer til danske forhold. Vælges der derimod for-
kerte komparatorer, kan det betyde, at Danmark indirekte afskæres fra at lægge
en relevant faglig vurdering til grund for prioriteringen i sundhedsvæsenet.
EU-landene bruger medicinske teknologivurderinger på forskellige måder, har
forskellige behandlingstraditioner og forskellige måder at organisere deres
sundhedsvæsener på, og det er derfor vanskeligt at udarbejde vurderinger, der
kan bruges direkte og uden tillæg i de enkelte lande.
Forordningsforslaget bliver behandlet på rådsmødet i december som et eventu-
eltpunkt, og det er endnu uvist, hvordan det kommende rumænske formandskab
vil gribe de videre forhandlinger an.
Jeg vil fortsat følge forhandlingerne tæt og forventer naturligvis, at sagen vil
skulle drøftes her i udvalget igen, når vi har fået mere klarhed over forslagets re-
elle konsekvenser og forhandlingerne er mere fremskredne.
Side 462
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO/L
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3660 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
beskæftigelsesdelen) den 6. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren
ville forelægge to sager til forhandlingsoplæg: for-
slaget om et europæisk arbejdsmarkedsagentur og kræftdirektivets 3. pakke. De
øvrige sager ville han forelægge til orientering. Efter aftale med ministeren for
fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde ville han også forelægge hendes punkt
vedrørende rådskonklusioner om unge, ligestilling og digitalisering.
FO
1. Et europæisk arbejdsmarkedsagentur (ELA)
Generel indstilling
KOM (2018) 0131
Rådsmøde 3660
bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (17)
E 17 (EU-note af 23/4-18)
KOM (2018) 0131
bilag 5 (udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget)
KOM (2018) 0131
bilag 4 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.
407)
KOM (2018) 0131
bilag 3 (svensk udkast til begrundet udtalelse)
KOM (2018) 0131
bilag 2 (henvendelse fra LO, FTF og
Akademikerne)
EUU alm. del (17)
bilag 899 (udvalgsmødereferat side 1100,
senest behandlet i EUU 13/6-18)
Beskæftigelsesministeren:
Sagen blev drøftet på seneste EPSCO-rådsmøde
den 21. juni, hvor EU-landene vedtog en fremskridtsrapport. Den forventes at
være på dagsordenen til enighed i rådet.
Formålet med Kommissionens forslag er at styrke den grænseoverskridende
håndhævelse af EU-reglerne, så den fri bevægelighed på det indre marked fore-
går på rimelige vilkår. Til det formål skal agenturet fremme samarbejdet mellem
EU-landene om bl.a. håndhævelse af EU-reglerne. Der er samtidig lagt op til, at
agenturet kan understøtte fælles tilsyn mellem flere medlemsstater og mægle i
tilfælde af tvister mellem nationale myndigheder. Agenturet overtager også en
række strukturer, hvor EU-landene i dag udveksler bedste praksis om fri bevæ-
gelighed og social sikring.
Regeringen har i forhandlingerne lagt vægt på, at agenturet ikke ændrer på
kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne, og at der derfor ikke
må tilføres agenturet overstatslige beføjelser. Det er helt centralt. Og det sker
ikke med det kompromisforslag, der i dag er på bordet.
Side 463
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Regeringen har også lagt vægt på, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke
påvirkes af et nyt agentur. Og det sker heller ikke med det kompromisforslag,
der er på bordet.
Regeringen har i løbet af forhandlingerne arbejdet for, at agenturet skal foku-
sere på at sikre bedre håndhævelse og implementering af eksisterende EU-lov-
givning. Det skal være med til at sikre fair og lige konkurrence i det indre mar-
ked.
Det har samtidig været vigtigt for regeringen at arbejde for, at agenturet tilfører
reel merværdi og ikke medfører øget administrativ kompleksitet. Eksisterende
strukturer, som agenturet overtager, skal nedlægges, således at forslaget om-
kostningseffektivt kan bidrage til at lette byrder og sikre bedre håndhævelse i
hele EU. Regeringen arbejder i den forbindelse også for, at hele agenturets
budget finansieres gennem omprioritering af eksisterende aktiviteter.
I lyset af de danske prioriteter mener regeringen, at forslaget generelt er trukket
i en mere fornuftig retning. Det gælder særligt følgende tre områder:
-
for det første er der enighed blandt medlemsstaterne om, at det skal stå
helt klart, at de fælles tilsyn beror på medlemsstaternes accept. Agentu-
rets rolle skal derfor alene være understøttende i de tilfælde, hvor EU-
landene ønsker at foretage fælles tilsyn.
for det andet er der enighed om at gøre det tydeligere, at EU-landenes
deltagelse i mæglingsproceduren er frivillig at deltage i.
-
Begge disse ændringer flugter med regeringens prioritet om, at agenturet skal
være en hjælpende hånd til EU-landene og ikke røre ved EU-landenes kompe-
tence. De flugter også med, at regeringen har arbejdet for, at agenturet bidrager
til en styrket grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten gennem bedre
adgang til information og et mere smidigt samarbejde mellem medlemsstaterne.
-
For det tredje er der enighed om at lave en klog overflytning af opgaver
fra eksisterende organer til agenturet, så vi undgår, at der går erfaringer
og ekspertise tabt.
Efter ønske fra bl.a. Danmark er det i løbet af forhandlingerne samtidig blevet
gjort endnu tydeligere, at agenturet helt generelt skal respektere EU-landenes
kompetence. Danmark har derudover fået skrevet ind i forslaget, at agenturet
skal respektere de forskellige arbejdsmarkedsmodeller og autonomien af ar-
bejdsmarkedets parter.
Side 464
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Der lægges endvidere op til, at forordningens anvendelsesområde omfatter vej-
transportområdet. Det har regeringen arbejdet for at holde fast i, så det er posi-
tivt. De seneste ugers sager med dårlige vilkår for chauffører understreger, at
der er væsentligt potentiale for styrket koordineret håndhævelse på området i
EU.
Alt i alt vurderer regeringen, at forslaget er trukket i en mere fornuftig retning, og
at teksten er blevet klarere og kommet i bedre overensstemmelse med regerin-
gens prioriteter. Samlet betyder det, at regeringen lægger op til, at Danmark
stemmer for kompromisforslaget.
Finn Sørensen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, da forslaget om et
agentur efter Enhedslistens opfattelse var i strid med nærhedsprincippet. Det
var i øvrigt ikke til at se formålet med sådan et agentur, for Kommissionen og
medlemsstaterne havde i forvejen redskaber til at sikre, at EU-lovgivningen bli-
ver overholdt. I bedste fald ville agenturet bare blive en ligegyldig størrelse, i og
med at det ikke ville få nogen myndighed over for medlemsstaterne. I værste
fald var det et skridt på vejen mod et EU-arbejdstilsyn.
Enhedslisten hæftede sig ved, at agenturet især skulle have til opgave at hånd-
hæve EU-lovgivning implementeret via kollektive overenskomster. Men det ville
åbne for, at agenturet kunne bede arbejdsmarkedets parter ændre deres over-
enskomster. Det var uforståeligt, at arbejdsmarkedets parter ikke sagde nej til,
hvad der så ud som en omgåelse af den danske arbejdsmarkedsmodel. Bl.a. ar-
bejdstidsdirektivet havde vist, at Enhedslisten havde haft ret, da partiet i sin tid
advarede mod, at Kommissionen nok i det lange løb ikke ville være tilfreds med
Danmarks egen implementering af direktiver i EU-lovgivningen via kollektive
overenskomster.
Det var desuden tankevækkende, at det gang på gang var nødvendigt for rege-
ringen at understrege, at initiativer som dette agentur netop ikke betød, at man
overførte kompetencer til EU. Argumentet var, at det handlede om at koordinere
og forbedre overholdelse af EU-lovgivningen
hvad blev det næste? Det argu-
ment kunne man bruge alle steder, hvor der blev implementeret EU-lovgivning.
Var ministeren ikke bekymret for, om Kommissionen pønsede på en form for
EU-tilsyn? Og at Kommissionen på en lang række områder gerne ville have
agenturer til at holde medlemsstaterne i ørerne? Hvis det var nødvendigt, skulle
landene snarere indbyrdes diskutere, hvordan de kunne overholde den lovgiv-
ning, de selv i fællesskab fastsætter.
Betragtning 35, hvor der stod, at man ville respektere medlemsstaternes ar-
bejdsmarkedsmodeller, var nok ikke mere værd end det papir, det var skrevet
på. Han mindede om, at der i traktaten også står, at EU ikke har kompetence til
Side 465
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
at regulere løn, men det havde ikke forhindret Domstolen i at blande sig i, hvilke
overenskomstkrav svenske bygningsarbejdere stillede til et lettisk firma. Den
slags erklæringer var en hård pude at læne sit hoved til.
Sofie Carsten Nielsen
mente det modsatte af Finn Sørensen og kunne ikke for-
stå, at Enhedslisten som et venstreorienteret parti ikke var interesseret i at få
håndhævet reglerne om rettigheder og forpligtelser på arbejdsmarkedsområdet
på tværs af grænser. Man måtte tværtimod håbe, at Kommissionen her havde til
hensigt at sikre implementering af EU-lovgivningen.
Hun spurgte ministeren, om det var korrekt, at visse lande var interesseret i at
lade transportområdet udgå af agenturet. Forhåbentligt ville ministeren arbejde
hårdt for, at det blev bevaret. Hvad var desuden regeringens holdning til Eu-
ropa-Parlamentets forslag om at styrke agenturet, så det blev obligatorisk for
landene at samarbejde om inspektioner?
Rasmus Nordqvist
var enig med Sofie Carsten Nielsen og i tvivl om, hvorvidt
agenturet ville batte noget, så længe inspektionerne kun er frivillige.
Holger K. Nielsen
fandt det vigtigt at sikre en fælles håndhævelse af regler, og
agenturet var et naturligt redskab til det, så Socialistisk Folkeparti kunne støtte
forhandlingsoplægget.
Han spurgte, om der var sikkerhed for, at hele variationen af arbejdsmarkeds-
modeller blev hørt, når der kun var seks medlemmer af den såkaldte stakehol-
dergruppe med repræsentanter for de nationale arbejdsmarkedsorganisationer.
Kenneth Kristensen Berth
mente, at agenturet var endnu et skridt på vejen
mod fælles regler på arbejdsmarkedsområdet og den sociale union, som rege-
ringen ellers hævdede den var imod. Der var ikke brug for mere bureaukrati på
området. Det var første gang, han havde hørt Europa-Parlamentet mene, at et
agentur kom til at omfatte for meget. Når selv Parlamentet sagde sådan, måtte
det betyde, at forslaget var noget bras.
Han spurgte, om der var planer for, hvor agenturet skulle ligge, og hvordan pro-
cessen ville se ud efter vedtagelsen af forslaget. Var der ikke overvejende sand-
synlighed for, at det havnede i Østeuropa? Hvordan kom kandidatlande i spil?
Beskæftigelsesministeren
sagde til Finn Sørensen, at agenturet ikke ville blive
en overstatslig myndighed. Det handlede om at etablere et smidigere samar-
bejde EU-landene imellem, hvor man kan skaffe bedre adgang til informationer,
udveksle erfaringer om den bedste praksis og lære af hinanden for at sikre et
fair indre marked. Man kunne nok finde mange lavthængende frugter ved at
Side 466
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
lade sig inspirere af andre landes indsats. Han fulgte selv nøje med i, hvorvidt
Kommissionen var dygtig nok til at håndhæve arbejdsmiljøregler. Ved minister-
besøg spurgte danske virksomheder ofte, hvorfor de skal overholde regler, som
tilsyneladende ikke overholdes i andre EU-lande. At reglerne ikke overholdes
overalt, var ikke bare bekymrende for medarbejderne, men også et udtryk for
unfair konkurrence.
Agenturet ville ikke, som Finn Sørensen var bekymret for, underløbe det danske
overenskomstsystem. Regeringen havde netop stået fast på gennem forhandlin-
gerne, at et sådant agentur skulle respektere nationale arbejdsmarkedsmodel-
ler. Nogle lande havde måske i begyndelsen haft den tanke, at det skulle blive til
et overstatsligt EU-organ med farlige muskler, men forhandlingerne flyttede sig
siden i den rigtige retning. Det var værd at understrege, at agenturets anbefalin-
ger ikke ville blive bindende, og der ville ikke blive tale om et EU-arbejdstilsyn,
som pludselig kunne sende f.eks. polske eller lettiske tilsynsførende til danske
byggepladser uden invitation.
Til Sofie Carsten Nielsen sagde han, at han forventede, at vejtransporten ville
blive omfattet af agenturet. Han ville selv rejse det på rådsmødet, da det var af-
gørende nødvendigt for Danmark.
NOT
På Holger K. Nielsens spørgsmål om stakeholdergruppen svarede han, at grup-
pen var begrænset til seks personer for at gøre den arbejdsdygtig. Men Dan-
mark ville sidde i agenturets bestyrelse, så danske synspunkter ville være re-
præsenteret. Han ville gerne oversende et mere uddybende svar på skrift.
Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at man først skulle nå til enighed med
Europa-Parlamentet om agenturet, før det kunne blive aktuelt at tale om en pla-
cering. Men Rådet, Kommissionen og Parlamentet vedtog en fælles udtalelse i
2012 under det danske EU-formandskab 2012, som slog fast, at nye medlems-
lande bør have førsteprioritet ved placeringen af nye agenturers hovedsæder.
Finn Sørensen
understregede over for Sofie Carsten Nielsen, at Enhedslisten
grundlæggende mente, at gældende lovgivning skal overholdes og håndhæves
men det betød ikke, at man ikke kunne diskutere de redskaber, der skal til for
at håndhæve dem. Når agenturet ikke ville få nogen myndighed over for med-
lemslandene, kunne det ikke bruges til at løse den opgave, tilhængerne sagde
den skulle løse. Man kunne gå to veje: Enten melde ud, at man gerne ville have
en overstatslig myndighed, eller lade være med at vedtage oprettelsen af et
ekstra bureaukratisk element, som der dybest set ikke er brug for i den i forvejen
yderst bureaukratiske konstruktion EU. I stedet talte man om noget, som kunne
lyde vældig godt, men som i bedste fald kunne bruges til at stikke befolkningen
Side 467
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
blår i øjnene om, at man skam nu tog det vældig alvorligt med at sikre overhol-
delse af EU-lovgivningen.
Beskæftigelsesministeren
indvendte over for Finn Sørensen, at man også
kunne gå en tredje vej, nemlig fornuftens vej. Her var der tale om en forbedring
af de gældende vilkår. Hvis man gik op i solidaritet og bedre arbejdsvilkår, var
agenturet en god ting, og det kunne ikke skade at samarbejde for at blive klo-
gere. Han så ikke et stort EU-spøgelse, der var i gang med at erobre Danmark.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret
sig imod det.
Side 468
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
2. Rådshenstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og
selvstændige
Vedtagelse
KOM (2018) 0132
Rådsmøde 3660
bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2018) 0132
bilag 2 (henvendelse af 18/4-18 fra LO, FTF
og Akademikerne)
Beskæftigelsesministeren:
Rådshenstillingen opfordrer til, at de sociale sik-
ringsordninger, der allerede eksisterer i EU-landene, udvides til at omfatte alle
arbejdstagere og selvstændige. Henstillingen er Kommissionens bud på, hvor-
dan arbejdsmarkedet kan tage hånd om nye og atypiske ansættelsesformer ved
at sikre tilstrækkelig adgang til social beskyttelse.
Jeg forventer, at der vil kunne opnås et kompromis, som alle lande kan leve
med. Jeg vil for god ordens skyld understrege, at henstillingen ikke er bindende
for EU-landene. Det faktum er helt afgørende for regeringen. Dermed griber den
heller ikke ind i den måde, hvorpå vi har indrettet det sociale sikringssystem på
her i Danmark. Det sikrer, at arbejdsmarkederne kan tilpasses med respekt for
nationale forskelle
uden at én bestemt løsning trækkes ned over hovedet på
alle EU-lande.
Regeringen har været med til at gøre det endnu klarere i henstillingens anbefa-
linger, at der er fleksibilitet til landenes nationale løsninger. Samlet set er tek-
sten blevet bedre, og regeringen kan derfor støtte vedtagelsen af henstillingen.
Rasmus Nordqvist
undrede sig efter læsning af samlenotatet over, at der ikke
var noget i henstillingen, regeringen mente, man kunne lære noget af. Regerin-
gen gik mest op i, at der ikke var noget, man var tvunget til at forholde sig til.
Men Danmark havde jo sine udfordringer med håndteringen af det nye såkaldte
prækariat
folk med løse ansættelser og deltidsansættelser.
Beskæftigelsesministeren
svarede, at Danmark trods alt var et af de lande,
der var kommet længst med at integrere atypiske ansættelser til den eksiste-
rende arbejdsmarkedsmodel uden at fire på de solidariske forpligtelser som ar-
bejdsskadeforsikringer m.v. Han havde selv været med til at facilitere, at 3F og
en rengøringsvirksomhed havde indgået en ny form for overenskomst, der tog
specifikt hensyn til atypiske ansættelser. Sådanne ordninger var kommet for at
blive.
Finn Sørensen
mente, at Kommissionen på den ene side fortjente anerken-
delse for at pege på, at også Danmark har et problem, idet en stor del af løn-
Side 469
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
modtagerne er i usikre ansættelsesforhold som deltidsjob, midlertidige ansættel-
ser og vikarater. På den anden side gav Kommissionen en række henstillinger
om, hvad landene burde vedtage af lovgivning, selv om den samtidig bedyrede,
at den respekterede, at landene selv skulle bestemme det. Hver eneste gang,
man accepterede sådan nogle henstillinger, overdrog man mere kompetence til
EU
også om ting, som der i Danmark siden 1972 havde været bred politisk
enighed om, at EU ikke skulle blande sig i. Det var fair nok at mene, at EU fak-
tisk skulle blande sig, men så burde man melde det klart ud.
3. Det europæiske semester 2019
Udveksling af synspunkter og godkendelse
KOM (2018) 0761, KOM (2018) 0758 og KOM (2018) 0770
Rådsmøde 3660
bilag 1 (samlenotat side 19)
Beskæftigelsesministeren:
Vanen tro handler drøftelsen om semesteret på
rådsmødet til december om optakten til næste års europæiske semester, hvor vi
bl.a. skal godkende udkastet til den fælles beskæftigelsesrapport.
I rapporten konkluderes det, at det på tværs af EU går fremad med beskæftigel-
sen og de sociale forhold. Beskæftigelsen stiger, og arbejdsløsheden falder. Så-
ledes er beskæftigelsen på tværs af EU nu steget til 73,2 pct. Arbejdsløsheden
er faldet betydeligt de seneste år og er nu på 6,8 pct. Dog er ungdomsarbejds-
løsheden stadig på et for højt niveau med 15,8 pct.
Det hører også med til billedet, at der er markante forskelle landene imellem.
Det handler altså stadig om at sørge for, at alle får en plads på arbejdsmarke-
det. Der er derfor ikke tid til, at EU-landene læner sig tilbage og slapper af.
Tværtimod har de enkelte EU-lande fortsat en vigtig opgave med at sikre velfun-
gerende arbejdsmarkeder gennem løbende nationale reformer.
Side 470
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
4. Kræftdirektivets 3. pakke
Generel indstilling
KOM (2018) 0171
Rådsmøde 3660
bilag 1 (samlenotat side 23)
KOM (2018) 0171
bilag 1 (Beskæftigelsesministeriets brev vedr.
status for kræftdirektivet)
EUU alm. del (18)
bilag 143 (orientering om redegørelse
vedrørende krom 6)
KOM (2016) 0248 - svar på spm. 1 om forslag til lempelse af
grænseværdier for visser stoffer, brancher og lande i forbindelse
med Kommissionens forslag til direktiv om kræftfremkaldende
stoffer, fra beskæftigelsesministeren
KOM (2016) 0248
bilag 2 (kopi af BEU alm. del
svar på spm. 20
om kræftfremkaldende stoffer)
EUU alm. del (16)
bilag 864 (udvalgsmødereferat side 1268,
senest behandlet i EUU 9/6-17)
Beskæftigelsesministeren:
Inden vi når til forhandlingsoplægget vedrørende
kræftdirektivets 3. pakke, vil jeg komme ind på udviklingen vedrørende kræftdi-
rektivets 2. pakke.
Kræftdirektivets 2. pakke
Jeg sendte et brev til udvalget den 9. oktober i år om denne sag, hvor jeg oply-
ste, at jeg ville give en opdatering i forbindelse med min forelæggelse i dag.
Sagen skulle have været behandlet på EPSCO-rådsmødet i oktober, der som
bekendt blev aflyst. Siden jeg sendte brevet, er der opnået enighed i de så-
kaldte trilogforhandlinger mellem Rådet, Kommission og Europa-Parlamentet
om 2. pakke.
Den største knast var, om der skulle inkluderes en grænseværdi for diesel på
0,05 mg pr. m
3
. Diesel blev inkluderet med den forslåede grænseværdi.
Regeringen støttede inklusionen af diesel. Det skyldes et ønske om bedre be-
skyttelse af arbejdstagerne og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne i
hele EU.
Kræftdirektivets 3. pakke
Den 3. pakke er på dagsordenen for rådsmødet til enighed i Rådet. Forslaget
indfører fem nye grænseværdier. Grænseværdien for stoffet formaldehyd vil i
EU komme på niveau med det nuværende danske niveau, mens grænsevær-
dien for MOCA, cadmium, beryllium og arsensyre ændres til et lavere niveau
Side 471
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
end de nuværende danske grænseværdier. Det vil betyde et højere beskyttel-
sesniveau både i Danmark og resten af EU for de sidste fire stoffer, som kun an-
vendes i meget begrænsede mængder her i landet.
Det eneste mindre udestående i forhandlingerne har været, om der skal indføres
såkaldt biomonitering som målemetode for cadmium. Biomonitering er en ana-
lyse af, hvor meget af et kemisk stof, der er optaget i kroppen. Undersøgelsen
sker gennem en blod- eller urinprøve.
Der er i Danmark generelt ikke tradition for, at krav om biomonitering skal ske
som led i forebyggelse af helbredsskader i arbejdsmiljøet. Det skyldes, at man i
Danmark primært fokuserer på forebyggende foranstaltninger, så de ansatte slet
ikke får de kræftfremkaldende stoffer ind i kroppen. I bygge- og anlægssektoren
er det eksempelvis vigtigt med de relevante sikkerhedsforanstaltninger, herun-
der egnede personlige værnemidler, for helt at undgå, at ansatte indånder støv.
Det forventes, at der kan opnås enighed om et kompromis, der sikrer, at direkti-
vet ikke er til hinder for, at de enkelte EU-lande kan indføre biomonitering, hvis
de ønsker det.
Regeringen kan bakke op om
og har i forhandlingerne arbejdet for
en sådan
løsning, hvor det bliver op til landene selv, om de vil indføre regler om biomoni-
tering af cadmium.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen lægger stor vægt på arbejdet med
grænseværdier for kræftfremkaldende stoffer. Jeg har derfor besluttet at ned-
sætte en taskforce i Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljø. Taskforcen skal være ansvarlig for et generelt eftersyn af alle de
danske grænseværdier, herunder for stoffer omfattet af kræftdirektivets 3.
pakke. Den skal også sikre, at vi har den aktuelle viden om andre EU-landes
grænseværdier for de prioriterede stoffer.
Regeringen vil gå i dialog med Kommissionen, hvis taskforcens arbejde fører til
den konklusion, at nogle grænseværdier på EU-plan bør nedsættes
ligesom
regeringen generelt vil holde EU-Kommissionen tæt orienteret om arbejdet.
Desuden vil jeg på det kommende EPSCO-rådsmøde fremhæve, at den euro-
pæiske grænseværdi for krom 6 bør undersøges nærmere. Samlet set kan re-
geringen derfor støtte forslaget.
Finn Sørensen
meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget. Der
var ikke tale om voldsomt store forbedringer, men det var dog forbedringer. Han
bad ministeren uddybe, hvad han mente med, at grænseværdien for krom 6
skulle undersøges nærmere. Og hvordan forholdt det sig med nikkel, kobolt, bly
Side 472
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
og kvarts? Endelig ville han gerne vide, om Danmark ikke bare selv kunne ind-
føre lavere grænseværdier på de skadelige stoffer, hvis man mente, at de ska-
der arbejderne.
Holger K Nielsen
meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsop-
lægget.
Kenneth Kristensen Berth
meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhand-
lingsoplægget.
Beskæftigelsesministeren
sagde, at han ville bibringe Kommissionen viden fra
den danske debat om, hvorvidt grænseværdien skulle være lavere. Man måtte
formode, at det var et emne, den nye kommission ville interessere sig fro. Dan-
mark kunne sagtens vælge at lægge grænseværdien lavere end i EU som hel-
hed. I den forbindelse var det vigtigt at pege på, at den gældende danske græn-
seværdi endda var lavere end den, EU havde besluttet for 2025.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Side 473
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
5. Rådskonklusioner om unge, ligestilling og digitalisering
Vedtagelse
Rådsmøde 3660
bilag 1 (samlenotat side 28)
Beskæftigelsesministeren:
Rådskonklusionerne om unge, ligestilling og digita-
lisering sætter fokus på, at teknologiske udviklinger ikke bare medfører nye mu-
ligheder for deltagelse og samarbejde, men også nye former for digital vold og
kønsstereotyper. Rådskonklusionerne opfordrer endvidere medlemsstaterne til
at styrke unges digitale færdigheder og fastholde især pigers interesse for it,
tekniske fag og naturvidenskabelige fag.
Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne. Rådskonklusionerne er i tråd
med regeringens prioritet om løbende at styrke kønsbalancen inden for de så-
kaldt ”STEM”-fag,
dvs. fag inden for videnskab, teknologi, ingeniørområdet og
matematik. Regeringen har derudover igangsat en række konkrete initiativer
mod digitale krænkelser og overgreb bl.a. med udspillet
”Skærpet indsats mod
digitale sexkrænkelser”
fra februar 2017.
7. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 474
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
8. Siden sidst
Punktet blev forelagt for lukkede døre.
L
a) Orientering om åbningsskrivelsen vedr. Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT)
EUU alm. del (18)
bilag 111 (åbningsskrivelse)
Punktet blev forelagt for lukkede døre.
Side 475
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3661 (retlige og indre anliggender
indenrigsdelen) den 6.-7. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
FO
13. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 767/2008, forordning (EF) nr. 810/2009, forordning
(EU) 2017/2226, forordning (EU) 2016/399, forordning XX/2018
(forordningen om interoperabilitet]) og beslutning 2004/512/EF og om
ophævelse af Rådets afgørelse 2008/633/RIA (VIS-forslaget)
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (retlige og indre anliggen-
der) den 6.-7. december 2018, men forventes sat på dagsordenen for et
snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2018) 0302
Rådsmøde 3661
bilag 2 (samlenotat side 6)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Forslaget er ikke på rådsmødedags-
ordenen, men forhandlingerne er så fremskredne, at enigheden i Rådet er ved
at tage form. Derfor forelægger jeg i dag sagen med henblik på forhandlingsop-
læg.
De grundlæggende principper i visumsagsbehandlingen er ikke blevet revideret
i 8 år. Det er derfor på høje tid, at den nyeste teknologi indarbejdes i procedu-
rerne, så turister og forretningsfolk fra tredjelande nemt og hurtigt kan søge om
visum, samtidig med at irregulær migration reduceres.
Forslaget har tre hovedformål. Det skal:
-
-
-
lette proceduren for udstedelse af visum til Schengenområdet;
styrke kontrollen på de ydre grænser og på medlemsstaternes område,
og
styrke den interne sikkerhed gennem enklere deling af oplysninger om
langtidsvisum og opholdstilladelser.
For at lette visumproceduren integreres listen over de myndigheder, der skal hø-
res ved visse ansøgninger, direkte i visuminformationssystemet. Ansøgeren får
taget et billede på stedet ved ansøgningens indgivelse, så billedkvaliteten sikres
i første hug.
For at styrke kontrollen skal VIS foretage en automatisk søgning af visumansø-
gere op mod en række EU-databaser. Søgningen kobles sammen med bl.a. det
nye ind- og udrejsesystem, EES, og Eurodac. Vi bliver dermed i stand til at fore-
tage en væsentlig bedre baggrundskontrol af visumansøgere.
Side 478
115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
For at styrke den interne sikkerhed skal VIS også indeholde oplysninger om op-
holdstilladelser og langtidsvisum. Det vil lette politiets arbejde med at identificere
udlændinge, som ikke har lovligt ophold her i landet.
De udlændinge, som pågribes uden lovligt ophold, skal hurtigst muligt hjemsen-
des. For at lette den proces skal VIS bl.a. indeholde en kopi af visumansøgeres
rejsedokument, således at udlændinges nationalitet hurtigere kan fastlægges.
De ændringer, forslaget lægger op til, skal gennemføres inden udgangen af
2021.
Da der er tale om en Schengenretsakt, vil Danmark på grund af retsforbeholdet
ikke deltage i vedtagelsen. Danmark skal imidlertid inden 6 måneder efter ende-
lig vedtagelse give meddelelse om, at Danmark vil gennemføre forordningen i
dansk ret.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man:
-
støtter, at informationer om langtidsvisum og opholdstilladelser inklude-
res i VIS, og at retshåndhævendes myndigheders adgang udvides til
også at omfatte oplysninger i VIS vedrørende længerevarende ophold,
støtter muligheden for i højere grad at benytte oplysninger fra VIS til
identifikation af personer i forbindelse med tilbagesendelse, men at da-
tabeskyttelsesreglerne skal sikres overholdt,
vil arbejde for, at visumansøgere, der i ansøgningen har beråbt sig at
være familiemedlem til en EU-borger, underlægges fuld kontrol, såfremt
relationen ikke kan bekræftes,
efter endelig vedtagelse af forslaget vil give meddelelse om, at Danmark
vil gennemføre forslaget i dansk ret.
-
-
-
På den baggrund søger jeg udvalgets opbakning, så Danmark i det videre forløb
dels kan øve indflydelse på de områder, jeg netop har omtalt, dels tilkendegive,
at Danmark støtter forslaget, og at vi efter den endelige vedtagelse meddeler, at
Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret.
Rasmus Nordqvist
spurgte, de visumudstedende myndigheder ville kunne
søge flere steder end før, eller var det nye i forslaget blot indførelsen af en for-
pligtelse til at søge de steder, myndigheden før kunne vælge at søge. Og ville
oplysninger, der blev hentet til brug for visumansøgninger, nu blive gemt et nyt
sted? I så fald hvor lang tid, og hvem havde adgang til de oplysninger?
Side 479
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Søren Søndergaard
meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlings-
oplægget. Han spurgte, hvilke nye oplysninger myndighederne ville kunne finde
fremover. Og hvorfor ville man kun tage fingeraftryk af børn ned til 6-årsalderen
og ikke alle børn uanset alder, når det var til deres egen beskyttelse?
Han henviste til samlenotatet,
hvor der stod, at ”foranstaltningen vil give myndig-
hederne mulighed for at verificere et barns identitet under visumsøgningsproce-
duren og vil samtidig muliggøre en kontrol ved passagen af en ydre grænse”.
Men det forudsatte, at man allerede havde fingeraftrykket. Ved visumansøgning
er man nødt til at være i besiddelse af personens fingeraftryk for at kontrollere,
at den pågældende er den, han eller hun giver sig ud for at være. Hvor havde
man i så fald det fra?
Kenneth Kristensen Berth
bakkede på Dansk Folkepartis vegne op om for-
handlingsoplægget, men påpegede, at der allerede fandtes et visuminformati-
onssystem inden for Schengenområdet. Hvis man ikke fik visum, kunne man
søge om asyl og på den måde få lov at komme ind alligevel, så forslaget bat-
tede nok ikke meget, men det ville være et udmærket forslag, hvis det blev
håndhævet.
Holger K. Nielsen
støttede forhandlingsoplægget på vegne af Socialistisk Fol-
keparti.
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at det
nye i forslaget handlede om en samkøring i og tilpasning til nye it-systemer. Det
ville kun være de visumudstedende og retshåndhævende myndigheder, som
havde adgang, og oplysningerne ville blive gemt i 5 år.
Til Søren Søndergaard sagde hun, at de oplysninger, der blev gemt og kunne
findes frem i VIS, var dem, folk havde indgivet om sig selv ved visumansøgnin-
ger.
NOT
På spørgsmålet om fingeraftryk svarede hun, at der var fysiologiske grunde til,
at børn yngre end 6 år ikke var medtaget, men hun kunne ikke på stående fod
give detaljer og ville oversende et mere nøjagtigt svar skriftligt.
Rasmus Nordqvist
indvendte, at VIS-forordningen allerede indgik i en ramme
for interoperabiliteten. Det betød, at muligheden allerede forelå for at søge efter
de relevante informationer på kryds og tværs i ETIAS g andre databaser.
Han spurgte, hvad der ville ske med oplysninger, der havde ligget i systemerne i
næsten 5 år, og som blev hentet frem lige inden fristens udløb. Kunne de gem-
mes i yderligere 5 år i det nye system?
Side 480
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Søren Søndergaard
bad ministeren uddybe, hvilke oplysninger fra visuman-
søgningerne man ville få adgang til. Var det kun, hvad folk selv afleverede ved
selve ansøgningen, eller var det også henvendelser til og fra ambassader? Og
omfattede de oplysninger også folks begrundelser for at søge om visum og pla-
ner i det pågældende land?
Udlændinge- og integrationsministeren
beskrev, hvordan en søgning ville fo-
regå: Ved søgning på en bestemt person ville computeren trække oplysninger
fra alle samkørte databaser og vise et øjebliksbillede af, hvad databaserne til-
sammen har adgang til. Hvis man 14 dage efter foretog en identisk søgning, og
oplysningerne i en af databaserne i mellemtiden var udløbet, ville oplysninger
fra denne database være slettet og ikke længere indgå i søgningsresultatet. In-
teroperabiliteten var et endemål, og forslaget var et skridt på vejen derhen. Der
var tale om et opdateret redskab i lyset af den tiltagende automatisering.
Over for Søren Søndergaard præciserede hun, at de oplysninger, der kunne
hentes frem, var samtlige oplysninger indgivet i forbindelse med visumansøgnin-
ger. Hun medgav, at det dermed var et omfattende materiale, men indsamlingen
var nødvendig for at have styr på, hvem der befinder sig i Europa.
Rasmus Nordqvist
meddelte, at Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsop-
lægget, da partiet var kritisk over for samkøring af databaser.
Sofie Carsten Nielsen
meddelte, at Det Radikale Venstre bakkede op om for-
handlingsoplægget.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig
imod det.
Side 481
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om
ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets- og
Rådets forordning 2016/1624
Delvis generel indstilling/politisk drøftelse
KOM (2018) 0631
Rådsmøde 3661
bilag 2 (samlenotat side 18)
EU-note (18)
E 9 (note af 16/11-18)
EUU alm. del (18)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 24, senest
behandlet i EUU 5/10-18)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Jeg skal starte med at beklage, at
udvalget endnu ikke har modtaget grund- og nærhedsnotat i sagen. Notatet er
under udarbejdelse og vil blive fremsendt til udvalget snarest.
Dernæst vil jeg nævne, at formandskabet har sat forhandlingstempoet væsentlig
op i den seneste tid i et forsøg på at nå til enighed om forslaget, inden valgkam-
pen til europaparlamentsvalget begynder.
På rådsmødet i næste uge forventer jeg derfor, at der opnås enighed om to af
forslagets tre overordnede bestemmelser.
Der er tale om Frontex’ samarbejde
med tredjelande og agenturets rolle på tilbagesendelsesområdet. Hvis der op-
nås enighed om de dele, indledes forhandlingerne med Parlamentet.
Derudover forventer jeg en politisk drøftelse af forslagets tredje overordnede
område, nemlig generel styrkelse af Frontex´ mandat og operative kapacitet.
Her er man ikke nået lige så langt.
Jeg forelægger
derfor den del, der vedrører bestemmelserne om Frontex’
sam-
arbejde med tredjelande og agenturets rolle på tilbagesendelsesområdet til for-
handlingsoplæg i dag.
FO
Forhandlingsoplægget lyder helt konkret som følger:
-
-
regeringen støtter og arbejder for at sikre, at Frontex får yderligere befø-
jelser med henblik på at bistå medlemsstater ved tilbagesendelser;
regeringen støtter og arbejder for at sikre, at Frontex kan bidrage til et
mere sammenhængende og effektivt system for tilbagesendelser fra
EU-medlemsstater til tredjelande såvel som fra tredjelande til andre
tredjelande;
regeringen støtter og arbejder for at sikre, at Frontex fremadrettet kan
samarbejde med tredjelande om bl.a. grænsekontrol;
-
Side 482
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
-
jeg på førstkommende rådsmøde vil orientere om, at Danmark støtter
den delvis generelle indstilling. Forelæggelse for udvalget med henblik
på forhandlingsoplæg i forbindelse med rådets generelle indstilling for-
ventes at følge i 2019.
Når man er nået længere i forhandlingerne om Frontex’ mandat og operative ka-
pacitet, vil jeg komme tilbage til udvalget for at tage forhandlingsoplæg på den
resterende del af forslaget.
Jeg håber på udvalgets opbakning, så jeg på rådsmødet kan tilkendegive, at
Danmark støtter de bestemmelser, der omhandler tilbagesendelse og samar-
bejde med tredjelande.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvilken forhandlingsposition ministeren ønskede
mandat til, idet han henviste til samlenotatets formulering ”Der udestår fortsat af-
klaring af omfanget og udmøntningen af et stærkere mandat vedrørende tilba-
gesendelser. Rammerne for agenturets forventede omfang og virkemidler er så-
ledes ikke afklaret”.
Sofie Carsten Nielsen
spurgte, om det var korrekt forstået, at regeringen var
skeptisk over for forslaget om en egentlig indsatsstyrke. Det Radikale Venstre
bakkede op om en indsatsstyrke, hvis der var behov for den, og støttede i øvrigt
forhandlingsoplægget. Hun bad desuden ministeren bekræfte, at forslaget var
omfattet af det danske EU-forbehold, og at regeringen derfor ikke havde meget
at skulle have sagt i forhandlingerne.
Søren Søndergaard
bad ministeren sætte flere ord på, hvad der mentes med,
at den nye indsatsstyrke skulle beskytte de ydre grænser.
Kenneth Kristensen Berth
bad ministeren præcisere, hvilke dele af forhandlin-
gerne hun bad om mandat til. Var det korrekt forstået, at ministeren ikke bad om
mandat til det stående korps på 10.000 mand, erhvervelse af eget udstyr og en
politicyklus?
Holger K. Nielsen
meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsop-
lægget.
Udlændinge- og integrationsministeren
præciserede, at hun kun søgte op-
bakning til, at regeringen kunne støtte de dele af forslaget, der omhandler Fron-
tex’ samarbejde med tredjelande, effektivisering af tilbagesendelsessystemet og
yderligere beføjelser til Frontex på det område, samt at man efter den endelige
vedtagelse vil meddele, at Danmark vil gennemføre de ting i retsakterne. Når
Side 483
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
der tegnede sig et tydeligere billede af resten af forslaget i 2019, ville hun vende
tilbage til udvalget.
Hun svarede Sofie Carsten Nielsen, at regeringen ikke var kritisk over for at
styrke Frontex, men gerne ville have klarhed om det nøjagtige behov, før den til-
kendegav støtte til et bestemt antal politifolk. Kommissionen havde foreslået en
indsatsstyrke på 10.000 mand, men endnu ikke fremlagt nogen analyse, der pe-
gede på netop det tal. Hun ville vende tilbage til spørgsmålet, når der var større
klarhed om baggrunden for tallet.
Rasmus Nordqvist
meddelte, at Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsop-
lægget.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti efter ministerens præci-
seringer godt kunne bakke op om forhandlingsoplægget.
Sofie Carsten Nielsen
glædede sig over, at ministeren kun ville sende det antal
betjente til de ydre grænser, som der var behov for, og anbefalede regeringen
også at tage stilling på baggrund af behovsanalyser, hvad angik de indre græn-
ser.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig
imod det.
Side 484
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
15. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet)
(omarbejdning)
Fremskridtsrapport
KOM (2018) 0634
Rådsmøde 3661
bilag 2 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (18)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 28, senest
behandlet i EUU 5/10-18)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Regeringen ser som bekendt positivt
på dette forslag. Vi ser forslaget som en vigtig del af den øvrige pakke af lovgiv-
ningsinitiativer fra Kommissionens side, hvor det overordnede formål er at be-
grænse ulovlig indvandring og sekundære bevægelser af tredjelandsstatsbor-
gere, der ikke har lovligt ophold i EU. Effektive udsendelsesprocedurer er afgø-
rende i den sammenhæng, og det er naturligvis et formål, som Danmark fuldt ud
støtter. På rådsmødet vil der blive givet en status over forhandlingerne.
Side 485
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
16. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
Rådsmøde 3661
bilag 2 (samlenotat side 36)
EUU alm. del (18)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 30, senest
behandlet i EUU 5/10-18)
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne
(omarbejdning) (Første gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0270
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af
asylansøgere i medlemsstaterne (Første gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0465
c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fastsættelse af standarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med
international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller
for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv
2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres
status som fastboende udlænding (Første gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0466
Side 486
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om
ophævelse af direktiv 2013/32/EU (Første gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0467
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik
på en effektiv identificering af en tredjelandsstatsborger eller en
statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive
anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med
henblik på retshåndhævelse (omarbejdning) (Første
gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0272
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 439/2010 (Første gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0271
g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets
forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme (Første
gennemlæsning)
Fremskridtsrapport
KOM (2016) 0468
Udlændinge- og integrationsministeren:
Når det kommer til en reform af det
fælles europæiske asylsystem (CEAS), har formandskabet lagt op til en kort
fremskridtsrapport på Kommissionens to asylpakker fra maj og juli 2016. Der er,
som jeg snart mange gange har orienteret udvalget om, tale om syv retsakter,
der alle er omfattet af det danske retsforbehold, men vi har som bekendt en pa-
rallelaftale på Dublin og Eurodac. Der er ikke lagt op til en egentlig drøftelse af
Dublinforordningen og det velkendte spørgsmål om obligatorisk omfordeling.
Men jeg forventer, at formandskabet vil gøre status og orientere om sin idé om
såkaldt obligatorisk solidaritet. Konceptet skal ses som endnu en bestræbelse i
forsøget på at nå til enighed om Dublinforordningen. Ideen går ud på, at den en-
kelte medlemsstat på den ene side er tvunget til at udvise solidaritet, men på
den anden side
på frivillig basis
beslutter, hvilke solidaritetstiltag det ønsker
at bidrage med. Det er umiddelbart en løsning, regeringen vil kunne støtte.
Side 487
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
17. Prioriteter for den kommende flerårige finansielle ramme inden for
området for retlige og indre anliggender
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3661
bilag 4 (revideret samlenotat)
Udlændinge- og integrationsministeren:
På rådsmødet vil der også være en
drøftelse af de helt overordnede prioriteter på RIA-området i den kommende
flerårige finansielle periode 2021-2027. Vi kender ikke meget til formandskabets
tanker om den drøftelse, men vi ved, at der bliver fokus på agenturerne, dvs.
Frontex, EASO og it-agenturet, eu-LISA.
For mit vedkommende vil der ikke være fokus på kroner og øre
eller på euro
for det fokus ligger i Finansministeriet og hos finansministeren, der er ansvarlige
for forhandlingerne om budgettet.
Mit fokus vil være at sikre, at de tre agenturer, der er afgørende aktører i sikrin-
gen af EU’s ydre grænser, får stillet de nødvendige ressourcer til rådighed. Det
skal naturligvis ske på baggrund af behovsanalyser og inden for rammerne af
regeringens overordnede målsætning om EU-budgettet, men det kan finansmi-
nisteren fortælle mere om i anden sammenhæng.
Udg.
18. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om styrkelse af
sikkerheden ved unionsborgeres identitetskort og ved
opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres
familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed
Orientering
KOM (2018) 0212
Punktet var udgået.
Udg.
19. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af
et europæisk netværk af indvandringforbindelsesofficerer
(omarbejdning)
Orientering
KOM (2018) 0303
Punktet var udgået.
Side 488
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
21. Eventuelt
Udlændinge- og integrationsministeren:
Under frokosten er der lagt op til en
uformel statusdrøftelse om EU’s samlede tilgang til migration. Vi har endnu
ikke
modtaget formandskabets annoncerede diskussionsoplæg. Jeg kan derfor ikke
sætte mange flere ord på frokostdrøftelsen, men jeg vil selvfølgelig vende til-
bage i forbindelse med næste rådsmødeforelæggelse, hvis der er vigtigt at be-
rette.
Når jeg kommer og forelægger næste rådsmøde, har Rumænien overtaget for-
mandskabet for Rådet.
22. Siden sidst
Udlændinge- og integrationsministeren:
Jeg vil afslutningsvis orientere udval-
get dels om en retssag, der verserer ved EU-Domstolen, den såkaldte
Tarola,
dels om to forordningsforslag, der blev fremsat tidligere på året. Forslagene har
ikke været drøftet på rådsmøder, og de er så at sige gået under radaren indtil
nu.
a) Orientering om EU-retssagen C-483-17, Tarola
EUU alm. del (17)
bilag 729 (notat om afgivelse af indlæg)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Sagens kaldenavn er
Tarola
efter
sagsøgerens efternavn, og sagen har nummer C-483/17. Sagen vedrører reg-
lerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Den danske regering har afgivet
mundtligt indlæg i sagen. Europaudvalget blev skriftligt orienteret om Tarola-sa-
gen i et notat oversendt den 4. juni i år, hvor sagens faktiske omstændigheder
og regeringens interesse i sagen er beskrevet. Den 15. november fremsatte en
af EU-Domstolens generaladvokater sit forslag til afgørelse i sagen.
Sagen er indbragt for EU-Domstolen af en irsk domstol, som til brug for sin af-
gørelse ønsker EU-Domstolens fortolkning af en regel i opholdsdirektivet, der gi-
ver arbejdstagere ret til i visse tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed at bevare ar-
bejdstagerstatus midlertidigt i mindst 6 måneder. Bevarer han arbejdstagersta-
tus, vil han i den periode have ret til ophold og til ydelser i Irland på lige fod med
irske arbejdstagere.
Bestemmelsen er formuleret, så den dækker to situationer: én, hvor arbejdsta-
geren bliver uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættel-
seskontrakt af mindre end 1 års varighed og én, hvor arbejdstageren uforskyldt
har mistet sit arbejde i løbet af de første 12 måneder. Den irske domstol er i tvivl
Side 489
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
om, om den sidste situation også omfatter arbejdstagere uden en tidsbegrænset
arbejdskontrakt.
Som det forelagte spørgsmål er stillet, skal EU-Domstolen kun tage stilling til,
om bestemmelsen skal fortolkes, så den både gælder for en unionsborger med
og uden en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.
På baggrund af indlæg i sagen og af generaladvokatens forslag til afgørelse er
det muligt, at Domstolen også vil udtale sig om betydningen af arbejdsforholdets
varighed for bevarelse af arbejdstagerstatus. Den danske regering har derfor af-
givet mundtligt indlæg i sagen i september i overensstemmelse med den argu-
mentationslinje, der fremgår af notatet til udvalget.
Generaladvokaten foreslår en fortolkning af den omhandlede regel i opholdsdi-
rektivet, som vurderes at harmonere med, hvordan reglen er gennemført i dansk
ret. Generaladvokatens forslag er ikke bindende for Domstolen. Det er derfor
først, når Domstolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning for dansk
ret kan vurderes.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår EU-Domstolen afsiger dom, men dommen
må forventes senest til foråret.
b) Orientering om status på forslag til Europa-Parlamentet og Rådets
forordning om styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres
identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til
unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til
fri bevægelighed
KOM (2018) 0212
KOM (2018) 0212
bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Dette forordningsforslag har kalde-
navnet ID-forslaget. Udvalget modtog et grund- og nærhedsnotat herom den 11.
juli 2018. Forslaget handler om styrkelse af sikkerheden ved unionsborgeres
identitetskort og ved opholdsdokumenter og opholdskort, der udstedes til uni-
onsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelig-
hed.
Det gøres ved at harmonisere kravene til indhold og sikkerhedselementer på do-
kumenterne. Først og fremmest mindsker denne harmonisering risikoen for for-
falskning og dokumentfalsk, der er med til at forringe sikkerheden i EU og ved
EU’s grænser. Derudover bliver det nemmere for EU-borgere
at benytte sig af
retten til fri bevægelighed, idet ensartede dokumenter vil afhjælpe en række
praktiske udfordringer.
Side 490
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Danmark har som bekendt ikke nationale ID-kort, og den del af forslaget er der-
for ikke relevant for os. Men for Danmarks vedkommende bliver der tale om
nogle justeringer i de kort, der udstedes til familiemedlemmer til EU-borgere,
herunder krav om optagelse af biometri.
c) Orientering om status på forslag til Europa-Parlamentet og Rådets
forordning om oprettelse af et europæisk netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer (omarbejdning)
KOM (2018) 0303
Udlændinge- og integrationsministeren:
Det andet forordningsforslag er en
revision af en eksisterende forordning om oprettelse af et europæisk netværk af
indvandringsforbindelsesofficerer
– disse kaldes også ILO’er. Den oprindelige
forordning fra 2004 er senest revideret i 2011. Forordningen fastlægger de ge-
nerelle bestemmelser for oprettelsen af et europæisk netværk
af ILO’er udsendt
af medlemsstaterne, Kommissionen og EU’s agenturer til tredjelande for at
håndtere migration mere effektivt.
I den eksisterende forordning har der dog ikke været lagt op til mere struktureret
koordination mellem ILO’erne, ligesom de medlemsstater, der udsender ILO’er,
ikke har været forpligtet til at orientere de øvrige medlemslande og Kommissio-
nen om planlagte udsendelser af ILO’er. Det har betydet, at ILO’erne ikke har
været udnyttet fuldt ud.
Nu opretter man så en bestyrelseskomite på europæisk niveau for at styrke ko-
ordineringen og forvaltningen
af ILO’er udsendt til tredjelande.
Danmark har ikke udsendt ILO’er
inden for dette europæiske netværk, og derfor
har forslaget ikke konsekvenser for os. Vi har dog fulgt forhandlingerne og kan
støtte styrkelsen af netværket.
Side 491
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3658 (transport, telekommunikation, og energi -
transport og telekommunikation) den 3.-4. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 154 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (18)
bilag 156 (supplerende kommenteret
dagsorden)
Transport-, bygnings- og boligministeren ville forelægge dagsordenpunkt 1-7,
mens erhvervsministeren ville forelægge dagsordenpunkt 8-13.
FO
1. Vejpakke I og vejpakke II
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Jeg vil begynde med fire sager,
som alle er en del af vejpakken. Jeg forelagde dem også for jer i maj i år, hvor
jeg fik forhandlingsmandat til tre af sagerne. Den fjerde forelagde jeg til oriente-
ring. Jeg lovede at komme tilbage og forelægge sagen for jer igen, når der var
sket mere i forhandlingerne. De fire sager er nu sat på dagsordenen til generel
indstilling på det kommende rådsmøde for transport den 3. december 2018. Jeg
forelægger derfor alle fire sager til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om
-
-
-
-
forslaget om adgang til erhvervet og adgang til markedet;
forslaget om sektorspecifikke regler for udstationering og kontrol;
forslaget om køre- og hviletid og takograf samt
forslaget om kombineret transport.
Jeg forelagde senest tre af sagerne til forhandlingsoplæg den 25. maj 2018. De
tre sager hænger sammen og vil blive behandlet samlet på rådsmødet.
Der er også tale om sager med meget stor politisk bevågenhed, og jeg har fulgt
sagerne meget tæt og været meget aktiv i forhandlingerne. Jeg har løbende
holdt møder med transportordførerne for at sikre opbakning til danske prioriteter.
Da regeringen indhentede sit forhandlingsmandat på forslagene i maj, var det
med en klar indstilling om at stemme nej til det bulgarske formandskabs kom-
promisforslag, som vi mente var uacceptabelt. Jeg lovede i den forbindelse, at
jeg ville komme tilbage til udvalget, når vi havde et bedre og mere reelt kompro-
misforslag på bordet.
Vi står i den situation, at vi har brug for bedre regler, som sikrer mere ordnede
forhold, som respekterer chaufførernes sociale rettigheder, og som fører til
bedre muligheder for at føre kontrol. Det står endnu mere klart efter, at vi har
oplevet filippinske chauffører være indlogeret i Padborg under helt urimelige for-
hold. Den slags er hverken Danmark eller Europa værdigt, og det kan vi simpelt-
hen ikke acceptere her i 2018.
Side 492
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Det er ikke kun i Danmark, at vejpakken har stor opmærksomhed. Det gælder
for alle lande i Europa. Jeg har bl.a. modtaget et brev fra min bulgarske kollega,
der skriver, at de nuværende forslag i Vejpakken vil betyde, at over 11.000 bul-
garske virksomheder vil gå konkurs, 62.000 familier vil miste deres indkomst, og
at næsten 20 pct. af det bulgarske BNP er på spil.
Man må sige, at der er sket meget siden Østrig overtog formandskabet fra Bul-
garien, og vi sidder i dag med en pakke, der er trukket i den helt rigtige retning.
Generelt har landene vist en større villighed til at forhandle end tidligere, men
der er fortsat nogle meget klare alliancer over for hinanden i forhandlingerne.
På den ene side står Danmark som en del af den gruppering, der kaldes vej-
transportalliancen, som jeg som transportminister var med til at grundlægge i ja-
nuar 2017. Det er alliancens holdning, at der ikke skal ske en yderligere åbning
af markedet, og at der desuden skal foretages en styrkelse af de sociale vilkår.
Vejtransportalliancen er løbende blevet større og består i dag af 11 ligesindede
lande.
Den anden gruppe af lande består af en række central- og østeuropæiske
lande. Disse lande arbejder for en yderligere åbning af markedet.
Den tredje gruppe er de såkaldte periferilande, som på grund af deres geografi-
ske placering er mindre bekymrede for konkurrence på vejtransportområdet og
samtidig er nervøse for, at deres transportoperatører vil blive hårdt ramt af nye
regler, da de ofte opererer langt væk hjemmefra.
Vejtransportalliancen står stærkt sammen, og der er enighed om, at forslagene
hænger så meget sammen, at landenes holdning til de enkelte forslag afhænger
af det samlede forhandlingsresultat. Regeringen er enig i denne betragtning, og
det er regeringens indstilling, at Danmark i de kommende afstemninger i Rådet
vurderer kompromisforslagene i denne del af vejpakken samlet.
Da sagerne betragtes som tæt forbundne, vil jeg efter gennemgangen af de fire
forslag præsentere det samlede forhandlingsoplæg, som er gældende for hvert
af de fire forslag, hvor det nærmere specificeres, under hvilke forudsætninger
Danmark kan støtte forslagene.
I gennemgangen vil jeg derudover forelægge regeringens indstillinger ved hvert
enkelt forslag. Det vil være en samlet afvejning af forslagene og de kernepriori-
teter, som indgår i den samlede indstilling, som vil være afgørende for, om rege-
ringen kan stemme for forslagene.
Side 493
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
a) Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr.
1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009 med henblik på at
tilpasse dem til udviklingen i sektoren (forslag om adgang til
erhvervet og markedet)
Generel indstilling
KOM (2017) 0281
Rådsmøde 3658
bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2017) 0281
bilag 2 (faktaark om vejpakken)
EU-note (16)
E 36 (EU-note af 25/8-18)
EUU alm. del (17)
bilag 839 (udvalgsmødereferat side 1001 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 25/5-18)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Forordningerne regulerer, under
hvilke betingelser en transportvirksomhed kan etableres, og i hvilket omfang
transportvirksomheder kan udføre kørsel i andre medlemslande, såkaldt cabota-
gekørsel.
Med hensyn til spørgsmålet om etablering er det hensigten, at forslaget skal
dæmme op for anvendelsen af postkasseselskaber. Det gør det bl.a. ved at
stille krav om, at køretøjer skal returnere til virksomhedens etableringsland med
maksimalt 6 ugers mellemrum.
Samtidig indebærer forslaget, at varebiler, der vejer over 2.500 kg, og som udfø-
rer international transport, omfattes af kravene.
Den helt store knast i forslaget har imidlertid været spørgsmålet om cabotage-
kørsel, herunder hvor længe og hvor meget man må køre i et andet medlems-
land, og om der skal indføres en karensperiode efter cabotageperioden.
Danmark blev den 12. april 2018 frifundet ved EU-Domstolen i en sag om den
danske definition af en cabotagetur, og vi har nu EU-Domstolens ord for, at den
danske definition er i overensstemmelse med EU-reglerne. Det har vi selvfølge-
lig bragt ind i forhandlingerne, og det er lykkedes os at få fastholdt den definition
i kompromisforslaget.
I Kommissionens oprindelige forslag lagde Kommissionen op til en ændring af
reglerne for cabotagekørsel, så der tillades et ubegrænset antal cabotageture i
5 dage efter en international transport i modsætning til de nuværende regler,
hvor der maksimalt tillades 3 ture på 7 dage.
I det seneste kompromisforslag er formandskabet gået tilbage til de 3 ture på 7
dage efterfulgt af en karensperiode på 7 dage.
Side 494
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Det er regeringens vurdering, at det nuværende forslag er en klar forbedring af
retstilstanden i dag, da der bliver opsat et værn mod systematisk cabotagekør-
sel
Regeringen støtter en revision af reglerne, der har til formål at sikre enkle og
klare regler, som bidrager til at sikre fair konkurrence, og som styrker håndhæ-
velsen af de fælles regler, idet regeringen lægger vægt på
-
at der ikke sker en yderligere åbning af markedet, og at der sam-
tididæmmes op for mulighederne for at udføre systematisk cabotage-
kørsel;
at kørsel med lette erhvervskøretøjer i international transport omfattes
af alle tilladelseskrav, og der samtidig indføres en ny nedre vægtgrænse
på 2.500 kg;
at kravene om etablering af virksomhed i vejtransportsektoren stram-
mes, så anvendelsen af såkaldte postkassefirmaer, som etablerer sig i
et land uden at have en reel aktivitet i landet, forhindres.
-
-
og idet regeringen arbejder for:
-
at der bliver fastsat regler om, at udenlandske virksomheders køretøjer
skal returnere til etableringslandet med jævne mellemrum, så det sikres,
at de har en reel aktivitet der;
at omkostninger forbundet med øget kontrol og håndhævelse ikke går
ud over, hvad der er hensigtsmæssigt for at nå målet, og at det er op til
medlemsstaterne selv at bestemme niveauet for kontrol.
-
b) Kommissionens forslag om minimumskravene for maksimal daglig
og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig
hviletid og om lokalisering ved hjælp af takografer (forslag om køre-
og hviletider og takografer)
Generel indstilling
KOM (2017) 0277
Rådsmøde 3658
bilag 3 (samlenotat side 37)
KOM (2017) 0277
bilag 2 (faktaark om vejpakken)
EU-note (16)
E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 839 (udvalgsmødereferat side 1003 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 25/5-18)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Revisionen af reglerne om køre-
og hviletid skal sikre klare regler, der medfører rimelige arbejdsvilkår for chauf-
førerne med deraf følgende sikkerhed på vejene. Forslaget regulerer, hvornår
Side 495
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
og i hvilket omfang chaufføren skal afholde sine hvil, herunder at det regulære
ugentlige hvil ikke må afholdes i køretøjet.
I Kommissionens forslag forpligtes arbejdsgiveren som noget nyt til at organi-
sere chaufførens arbejde på en sådan måde, at de kan returnere til deres bopæl
mindst én gang i løbet af 3 uger.
Formandskabet har i sit seneste kompromisforslag ændret dette til, at arbejdet
skal tilrettelægges på en sådan måde, at chaufføren får mulighed for at vende
tilbage til ét af virksomhedens driftssteder i etableringslandet eller chaufførens
hjemmeadresse hver fjerde uge.
Herudover foreslog Kommissionen oprindeligt, at det blev slået fast, at man ikke
må holde de lange hvil
over 45 timer
i køretøjet. Dette skal ses i lyset af, at
Kommissionen fremsatte sit forslag, før dette forbud blev slået fast af EU-dom-
stolen.
Det har formandskabet i sit seneste kompromisforslag ændret, så forbuddet i
udgangspunktet opretholdes, men at det tillades at tage det regulære ugentlige
hvil i køretøjet, hvis kabinen lever op til nogle bestemte krav og køretøjet er par-
keret i en såkaldt dedicated zone, der også skal leve op til nogle bestemte krav.
Regeringen er fortsat meget skeptisk over for at åbne for muligheden for at af-
holde det regulære ugentlige hvil i førerhuset. Vi mener, at enhver undtagelse til
forbuddet vil være et skridt tilbage for chaufførens rettigheder, der er blevet be-
kræftet af EU-Domstolen.
Kommissionen har foreslået at indføre en øget fleksibilitet i køre- og hviletids-
reglerne, så det bliver muligt at afholde to reducerede ugentlige hvil i træk. For-
mandskabet opretholder denne fleksibilitet i sit seneste kompromisforslag, men
forslår samtidig, at der skal være nogle særlige konsekvenser ved at holde to re-
ducerede ugentlige hvil i træk.
Danmark har fra starten arbejdet imod at åbne for muligheden for at afholde to
reducerede ugentlige hvil i træk. Vi mener, at det er vigtigt, at chaufføren afhol-
der et regulært ugentligt hvil mindst hver anden uge.
Hvad angår den del af forslaget, som vedrører takografer, foreslås det, at føre-
ren forpligtes til at registrere landekoden, når en grænse krydses, og at de kom-
mende intelligente takografer forbedres, så de automatisk kan registrere græn-
seovergange.
Side 496
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Samtidig udvides anvendelsesområdet for den intelligente takograf, så den i
fremtiden også vil kunne anvendes til at kontrollere øvrige sociale bestemmelser
såsom udstationering og cabotagekørsel.
I forhandlingerne har man fra dansk side bakket op om at forbedre funktionalite-
ten af de intelligente takografer, men samtidig stillet krav om, at datoen for,
hvornår køretøjer skal være udstyret med en intelligent takograf, fremrykkes
markant. Det har formandskabet været lydhør over for, og landene er nu enige
om en fremrykning.
Samlet set er regeringens holdning, at formandskabet ikke har fremlagt et at-
traktivt kompromisforslag for Danmark, hvad angår køre- og hviletidsreglerne.
Det forslag, der ligger på bordet nu, medfører i vidt omfang et skridt tilbage for
chaufførernes rettigheder.
Forhandlingerne omkring takografen er dog meget positive og er klart gået i den
rigtige retning.
FO
Regeringen støtter en revision af reglerne, der har til formål at sikre chaufførens
vilkår, og som bidrager til en bedre kontrol heraf, idet regeringen lægger afgø-
rende vægt på:
-
at det nuværende forbud opretholdes, så der ikke bliver åbnet for mulig-
heden for at afholde regulære ugentlige hvil i køretøjet;
og idet regeringen lægger vægt på:
-
-
at chaufførernes sociale vilkår ikke bliver svækket
at den nuværende referenceperiode på 2 uger for afholdelse af ugent-
lige hvil opretholdes, så der ikke bliver mulighed for at afholde to redu-
cerede ugentlige hvil i træk;
at det pålægges virksomhederne at arrangere arbejdet således, at
chaufførerne kan vende tilbage til virksomhedens driftssted med jævne
mellemrum, så chaufføren får en reel ret til at komme tilbage med jævne
mellemrum, og at der ikke bliver mulighed for systematisk at omgå
denne rettighed;
at datoen for retrofitting/eftermontering af den intelligente takograf i alle
køretøjer fremrykkes så meget som muligt;
at takografens anvendelsesområde udvides, så den også kan anvendes
til kontrol af de øvrige sociale bestemmelser såsom udstationering og
cabotage;
at funktionaliteten i den intelligente takograf forbedres, så den automa-
tisk registrerer hver gang, køretøjet har krydset en grænse;
-
-
-
-
Side 497
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
og idet regeringen arbejder for,
-
at føreren, indtil en intelligent takograf er installeret i alle køretøjer, ma-
nuelt skal registrere grænseoverskridelser i takografen, umiddelbart ef-
ter at dennes køretøj har krydset en landegrænse.
c) Kommissionens forslag om håndhævelseskravene og om
fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og
om udstationering af førere i vejtransportsektoren (forslag om
udstationering og håndhævelse af sociale betingelser)
Generel indstilling
KOM (2017) 0278
Rådsmøde 3658
bilag 3 (samlenotat side 65)
KOM (2017) 0278
bilag 2 (faktaark om vejpakken)
EU-note (16)
E 36 (EU-note af 25/8-18 om vejpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 839 (udvalgsmødereferat side 1005 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 25/5-18)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Forslaget skal for det første med-
virke til at styrke kontrollen på vejtransportområdet. For det andet indebærer for-
slaget, at der indføres sektorspecifikke regler for udstationering i vejtransport-
sektoren.
Med hensyn til kontrol foreslog Kommissionen oprindelig, at kontrollen med
køre- og hviletid udvides til også at omfatte de sektorspecifikke arbejdstidsreg-
ler, og at der herudover indføres et minimumskrav til antallet af kontroller.
Med hensyn til udstationering foreslog Kommissionens oprindelig, at cabotage-
kørsel er omfattet af reglerne om udstationering fra første dag, og at internatio-
nal transport er omfattet efter 3 dage i en kalendermåned.
Det østrigske formandskab har valgt en helt anden tilgang, som er baseret på et
forslag fra 3F om at skelne mellem forskellige typer af transportoperationer. Her
foreslår formandskabet, at såkaldt bilateral international transport er det eneste,
der skal undtages fra udstationeringsreglerne under særlige omstændigheder.
Det betyder, at cabotagekørsel, vejdelen af en kombineret transport
hvis den
foregår inden for én medlemsstat
og såkaldt tredjelandskørsel vil være omfat-
tet af reglerne fra første dag. Samtidig skal der ske forhåndsregistrering i det
fælleseuropæiske informationssystem for det indre marked (IMI).
Side 498
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Regeringen har hele tiden støttet forslagets formål om at sikre fair konkurrence-
vilkår i den europæiske vejtransportsektor, forbedre arbejdsvilkårene for chauf-
førerne og højne sikkerheden på de europæiske veje.
Regeringen mener, at der behov for sektorspecifikke regler, så reglerne om ud-
stationering bliver mere anvendelige i vejtransportsektoren, hvor arbejdet er
præget af høj mobilitet og varierende grad af tilknytning til opholdslandene.
Regeringen mener desuden, at der skal være fokus på kvaliteten af kontroller,
og vil derudover fastholde den danske position om, at det fortsat skal være mu-
ligt at implementere ansættelsesretlige direktiver ved overenskomst, i overens-
stemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel.
Samlet set er det regeringens vurdering, at forslaget er en forbedring af den nu-
værende retstilstand, hvor vi i Danmark har fortolket udstationeringsreglerne så-
dan, at de fandt anvendelse ved cabotagekørsel og vejdelen af en kombineret
transport. Samtidig bliver det muligt med forhåndsregistrering ved alle typer af
transport, der er omfattet af reglerne.
FO
Regeringen støtter forslagets formål om at sikre fair konkurrencevilkår i den eu-
ropæiske vejtransportsektor, at forbedre arbejdsvilkårene for chaufførerne og at
forbedre sikkerheden på de europæiske veje, idet regeringen lægger afgørende
vægt på:
-
at cabotagekørsel, tredjelandskørsel og vejdelen af kombineret trans-
port, når den foregår inden for én medlemsstat, ikke undtages i de sær-
lige regler om udstationering, så reglerne finder anvendelse fra første
dag;
og idet regeringen lægger vægt på:
-
-
at chaufførernes sociale vilkår ikke bliver svækket;
at bilateral international transport defineres snævert, så det ikke bliver
muligt at udføre læsning og losning i øvrige medlemsstater i forbindelse
med den bilaterale transport;
at det bliver muligt at forhåndsregistrere cabotagekørsel i lighed med
anmeldelsespligten i RUT-registeret;
-
og idet regeringen arbejder for:
-
at kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne udgår af
forslaget om kontrol;
Side 499
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
-
at omkostninger forbundet med øget kontrol og håndhævelse ikke går
ud over, hvad der er hensigtsmæssigt for at nå målet, og at det er op til
medlemsstaterne selv at bestemme niveauet for kontrol.
d) Kommissionens forslag om indførslen af fælles regler for visse
former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne
Generel indstilling
KOM (2017) 0648
Rådsmøde 3658
bilag 3 (samlenotat side 100)
EUU alm. del (17)
bilag 839 (offentligt referat side 1013, senest
behandlet i EUU 25/5-18)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
I modsætning til de øvrige forslag
indgik dette forslag i 2. del af vejpakken, som blev fremsat i november 2017. Det
er både Danmarks og formandskabets holdning, at der er en tæt sammenhæng
til de forslag i vejpakken, der omhandler markedsadgang og sociale forhold,
hvorfor forslaget bliver behandlet i sammenhæng med de tre forslag, som jeg
netop har præsenteret regeringens forhandlingsoplæg til.
Det overordnede mål med ændringsdirektivet er at styrke skiftet fra transport af
gods på vej til andre former for godstransport, som er mere miljøvenlige, som er
sikrere, som udnytter energien bedre, og som forårsager mindre trængsel på
vejnettet.
Overordnet set støtter regeringen intentionen om at flytte transport fra vej til
mere klimavenlige transportformer. De hidtidige regler har dog vist sig ineffek-
tive og har for Danmarks vedkommende betydet, at udenlandske transportvirk-
somheder har kunnet benytte reglerne til at udføre ubegrænset kørsel i Dan-
mark.
Med forslaget vil Kommissionen bl.a. udvide reglernes anvendelsesområde til
også at gælde for national kombineret transport samt modernisere og præcisere
kravene til den dokumentation, føreren skal fremvise.
I dag er kombineret transport undtaget fra reglerne om cabotagekørsel. Efter
pres fra en række medlemsstater, herunder gennem et konkret forslag fra Dan-
mark om at slette cabotogeundtagelsen, har formandskabet valgt at inkludere
en cabotagebegrænsning i det nuværende kompromisforslag. Hvis forslaget
vedtages, betyder det, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte, at man mak-
simalt må køre kombineret transport i 5 dage efterfulgt af en karensperiode på 7
dage. Det må ses som en kæmpemæssig indrømmelse til Danmark, som længe
stod helt alene med holdningen om, at systematisk kombineret transport skulle
bekæmpes.
Side 500
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Samtidig har formandskabet ændret anvendelsesområdet i forslaget, så det ikke
længere udvides til national kombineret transport. Der sker også en opstramning
af dokumentationskravene, så det vil blive lettere at kontrollere, om virksomhe-
der lever op til reglerne, når de udfører kombineret transport. Overordnet mener
regeringen, at forslaget bevæger sig i en for Danmark rigtig positiv retning.
FO
Regeringen støtter en revision af reglerne, der har til formål at sikre enkle og
klare regler, som bidrager til anvendelsen af transportformer, som er mere miljø-
venlige, mere trafiksikre, udnytter energien bedre, forårsager mindre trængsel
på vejene og styrker håndhævelsen af de fælles regler, idet regeringen lægger
vægt på:
-
at vejdelen af en kombineret transport, når denne udføres af en ikke-
hjemmehørende transportoperatør i en medlemsstat, skal betragtes
som cabotagekørsel;
at anvendelsesområdet for direktivet ikke udvides til at omfatte national
kombineret transport;
at vejdelen af en kombineret transport ikke udvides;
at vejdelen af en kombineret transport bliver omfattet af de særlige reg-
ler for udstationering, og
at der ikke vedtages undtagelser for kørsel inden for én medlemsstat;
-
-
-
-
og idet regeringen arbejder for,
-
-
-
-
-
at revisionen udmønter sig i enkle og klare regler, som er mulige at
håndhæve;
at ikkevejdelen af en kombineret transport ikke reduceres, så det bliver
muligt at anvende kortere færgeruter til kombineret transport;
at revisionen ikke fører til øget tomkørsel af udenlandske virksomheder;
at det fortsat vil være muligt at kræve anmeldelse af kombineret trans-
port i lighed med den nuværende anmeldelsespligt i RUT-registret, og
at Kommissionens forslag om at fremme anvendelsen af det elektroni-
ske e-CMR-fragtbrev, fastholdes.
Samlet forhandlingsoplæg
Jeg har nu gennemgået de enkelte forslag og regeringens indstillinger til disse.
Da der som sagt er tale om en samlet pakke, vil jeg nu gennemgå regeringens
samlede forhandlingsoplæg.
FO
Regeringen vil vurdere det samlede kompromisforslag i Rådet vedrørende de
forskellige elementer i vejpakken med udgangspunkt i, at der på nuværende
Side 501
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
tidspunkt ikke bør ske en yderligere åbning af markedet, at der skal ske en styr-
kelse af de sociale vilkår, og at det med vejpakken vil blive lettere at anvende og
håndhæve de fælles regler.
Med en styrkelse af de sociale vilkår forstås,
1) at der indføres regler, der pålægger virksomhederne at arrangere arbejdet
således, at førerne kan vende tilbage til virksomhedens etableringsland med
jævne mellemrum;
2) at der bliver fastlagt sektorspecifikke regler for udstationering, som forbedrer
anvendelsen af reglerne, og som ikke udvander de generelle principper om lige-
løn for lige arbejde;
3) at mulighederne for at anvende postkasseselskaber fjernes;
4) at der ikke skabes muligheder for afholdelse af lange hvil i køretøjer, og
5) at der samtidig bliver bedre mulighed for at håndhæve reglerne.
Regeringens stemmeafgivelse vil afhænge af en samlet vurdering af forslagene.
Der lægges afgørende vægt på den samlede vurdering af nedennævnte kerne-
prioriteter. Det vil være afgørende, hvordan forhandlingerne udvikler sig vedrø-
rende de særlige regler om udstationering og mulighederne for at afholde lange
hvil i køretøjet. Det vil derudover være særlig vigtigt, hvordan forhandlingerne
udvikler sig vedrørende adgangen til at udføre cabotagekørsel, stramning af
reglerne om anvendelse af postkasseselskaber og cabotageundtagelsen i kom-
bineret transport. Drøftelserne og prioriteterne i vejtransportalliancen vil indgå i
regeringens overvejelser.
Med hensyn til de store politiske udeståender i vejpakken er Danmarks kernepri-
oriteter som følger:
Regeringen lægger afgørende vægt på:
-
at cabotagekørsel, tredjelandskørsel og vejdelen af kombineret trans-
port, når den foregår inden for én medlemsstat, ikke undtages i de sær-
lige regler om udstationering, så reglerne finder anvendelse fra første
dag, og
at det nuværende forbud mod lange hvil i køretøjet opretholdes, så der
ikke bliver åbnet for muligheden for at afholde regulære ugentlige hvil i
køretøjet.
-
Side 502
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Regeringen lægger vægt på:
-
at bilateral international transport defineres snævert, så det ikke bliver
muligt at udføre læsning og losning i øvrige medlemsstater i forbindelse
med den bilaterale transport;
at det bliver muligt at forhåndsregistrere cabotagekørsel og international
transport i lighed med anmeldelsespligten i RUT;
at datoen for krav om retrofitting/eftermontering af alle køretøjer til den
intelligente takograf fremrykkes så meget som muligt, så der kan føres
bedre og mere effektiv kontrol;
at der ikke sker en yderligere åbning af markedet, og at der samtidig
dæmmes op for mulighederne for at udføre systematisk cabotagekørsel;
at vejdelen af en kombineret transport omfattes af cabotageregler, så
det ikke længere er muligt at udføre systematisk kombineret transport
365 dage om året;
at der stilles yderligere krav til virksomhedernes etablering, så anven-
delsen af såkaldte postkasseselskaber bliver forhindret;
at kørsel med lette erhvervskøretøjer omfattes af alle krav, men at det
kun gælder i international transport, og at der samtidig indføres en ny
nedre vægtgrænse på 2.500 kg;
at den nuværende referenceperiode på 2 uger for afholdelse af ugent-
lige hvil opretholdes, så der ikke bliver mulighed for at afholde to redu-
cerede ugentlige hvil i træk, og
at det pålægges virksomhederne at arrangere arbejdet, så chaufførerne
kan vende tilbage til virksomhedens driftssted med jævne mellemrum,
så chaufføren får en reel ret til at komme tilbage med jævne mellemrum,
og at der ikke bliver mulighed for systematisk at omgå denne rettighed.
-
-
-
-
-
-
-
-
Som kompromisforslaget ser ud lige nu, er mange ting i pakken positive for Dan-
mark. Det gælder bl.a. indførelsen af en karensperiode på cabotage, den tidlige
introduktion af den smarte takograf og mulighederne for at begrænse den syste-
matiske udnyttelse af kombineret transport.
Der er dog én helt central prioritet, der ikke er opfyldt med det nuværende kom-
promisforslag
nemlig prioriteten om, at det ikke skal være muligt at afholde det
regulære ugentlige hvil i førerhuset. Eftersom dette er en afgørende prioritet for
Danmark, betyder det, at Danmark ikke vil kunne stemme ja til det nuværende
kompromisforslag, selv om det indeholder nogle rigtig gode elementer.
Forhandlingerne er ikke slut endnu, og jeg vil selvfølgelig kæmpe for, at denne
afgørende prioritet kommer til at indgå i det endelige kompromisforslag. Jeg vil
selvfølgelig også kæmpe for, at de øvrige danske kerneprioriteter bliver opfyldt,
så vi kan få et kompromis, der samlet set forbedrer de nuværende regler.
Side 503
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Henning Hyllested
var enig med ministeren i, at kompromisforslaget opfyldte
mange danske ønsker. Men det var ærgerligt, at regeringen ved at ”lægge afgø-
rende vægt på” opretholdelse
af forbuddet mod hvil i førerhuset brugte forhand-
lingskapital på noget, EU-Domstolen allerede havde fastslået var ulovligt. Hvad
skulle regeringen give igen for at opretholde det forbud? De fleste elementer var
blot nogle, regeringen ”lagde vægt på” eller ”arbejdede for”, så den kunne vel
glide af på mange af dem?
Han ville desuden gerne have afklaret, om regeringen lagde ”vægt” eller ”afgø-
rende vægt” på, at cabotagekørsel,
tredjelandskørsel og vejdelen af den kombi-
nerede transport ikke blev undtaget fra reglerne om udstationering.
Enhedslisten havde svært ved at støtte mandatet, fordi det var uklart, hvor
mange af de vigtige elementer der indgik i den samlede vurdering. Det var des-
uden alt for upræcist, når regeringen om chaufførens ret til at vende tilbage til
virksomhedens driftsted brugte
formuleringen ”med jævne mellemrum”. Også
forhåndsregistreringen af cabotagekørsel i RUT var vigtig, fordi den ville blive et
centralt redskab til håndhævelse af udstationeringsreglerne.
Magnus Heunicke
vurderede, at regeringen havde gjort et stort arbejde med at
navigere i vanskelige forhandlinger. Det var lykkedes at forhindre en yderligere
åbning af markedet, at opnå en styrkelse af chaufførernes vilkår og sikre bedre
muligheder for kontrol. Regeringen stod det helt rigtige sted med afgørende
vægt og vægt på de rigtige ting. Socialdemokratiet kunne således bakke op om
forhandlingsoplægget.
Han tillod sig at tvivle på Bulgariens påstand om, at 20 pct. af landets BNP blev
afgjort med dette forslag, men det viste, hvor forskellige vinkler landene havde
på sagen, og hvor vigtigt det var at have alliancepartnere og stå sammen med
dem. Men det var også vigtigt, at regeringen stod fast til den bitre ende i spørgs-
mål, hvor selv alliancepartnerne ikke nødvendigvis var enige, f.eks. ønsket om
at få ændret reglerne vedrørende kombineret transport.
Han spurgte, hvad ministeren ville fremhæve fra sin forelæggelse, som kunne
forebygge uværdige og chokerende sager som den med de filippinske nomade-
chauffører. Desuden bad han ministeren gennemgå, hvor i forhandlingsoplæg-
get der var fulgt op på vedtagelsesteksten fra forespørgselsdebat F17.
Karsten Hønge
var enig i, at der var sket væsentlige forbedringer, siden Østrig
overtog formandskabet fra Bulgarien, og Socialistisk Folkeparti kunne støtte for-
handlingsoplægget. Han spurgte, hvad den danske transportbranches holdning
var til udspillet.
Side 504
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Transport-, bygnings- og boligministeren
præciserede over for Henning Hyl-
lested, at regeringen både lagde bestemte vægtninger på en samlet vurdering
og på delelementer, fordi vejpakken opererede med så mange elementer, at der
var behov for fleksibilitet i forhandlingerne. Regeringen måtte ikke i sidste ende
blive tvunget til at sige nej til en pakke, der samlet set var god, blot fordi et en-
kelt delelement ikke gik den rigtige vej. Dog lagde regeringen afgørende vægt
på flere forhold, som afspejlede vedtagelsesteksten fra forespørgselsdebatten i
Folketinget
bl.a. muligheden for at håndhæve danske løn- og arbejdsvilkår.
Til Henning Hyllesteds ærgrelse over, at regeringen brugte forhandlingskapital
på noget, der var slået fast ved EU-Domstolen, sagde han, at de regler, Dom-
stolen tog udgangspunkt i, netop var i spil nu. Der var mulighed for at ændre på
de regler, som var grundlaget for Danmarks sejr ved Domstolen, og det måtte
forhindres, hvorfor regeringen ikke kunne stemme for, hvis forbuddet mod hvil i
førerhuset ikke blev bibeholdt.
På spørgsmålet om vægtning svarede han, at vejdelen af en kombineret bilate-
ral transport ikke var omfattet af udstationeringsreglerne. Regeringen ville alene
lægge afgørende vægt på de tilfælde, hvor vejdelen af den kombinerede trans-
port foregår nationalt.
Han understregede, at regeringen ikke bare lagde op til, at der skulle være mu-
lighed for chaufføren for at vende hjem hver 4. uge, men en pligt og en kontrol,
der sikrede, at virksomhederne og chaufførerne levede op til denne pligt.
Over for Magnus Heunicke nævnte han følgende elementer fra forelæggelsen,
der ville forebygge sager om nomadechauffører: opstramning af reglerne om
etablering; kravet om at køretøjerne skal returnere hver 6. uge; indførsel af ka-
rensperioder for cabotagekørsel og for kombineret transport; og bedre kontrol-
muligheder ved hjælp af en intelligente takograf.
Svaret til Karsten Hønge lød, at 3F støttede forhandlingsoplægget, men han
måtte erkende, at han ikke havde rådført sig med arbejdsgiverne.
Finn Sørensen
havde ikke hørt formuleringen ”lægge afgørende vægt på
en
samlet vurdering” i sine 7
år i Europaudvalget og ville gerne vide, hvilken konse-
kvens den fik for de delelementer, regeringen lagde afgørende vægt på. Hvad
talte mest i sidste ende?
Ministeren fremhævede, at chaufførerne med jævne mellemrum skulle kunne
vende tilbage til det land, hvor transportvirksomheden er registreret. Men det var
vel ikke nogen sejr for chauffører, der ikke bor i det pågældende land? Det blev
efterhånden mere almindeligt, at virksomheder hyrer f.eks. polske chauffører,
Side 505
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
selv om de ligger i et helt tredje land. Hvilken glæde ville de chauffører få af at
komme tilbage til virksomhedens etableringsland? Det var da bedre, hvis de
kunne komme hjem til deres familie.
Henning Hyllested
spurgte, hvorfor kravet om, at køretøjet skulle vende hjem til
etableringslandet hver 6. uge, ikke indgik i den samlede vurdering.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede Finn Sørensen, at delele-
menter med afgørende vægt ville trumfe den afgørende vægt på den samlede
vurdering. Med andre ord ville regeringen blive tvunget til at stemme imod pak-
ken, hvis delelementer med afgørende vægt ikke gik i Danmarks retning.
Til Finn Sørensens pointe om chaufførernes familier indvendte han, at familierne
i nogle tilfælde flytter med til etableringslandet. I øvrigt blev der lagt op til, at
chaufførerne kunne vende hjem både til etableringslandet og til det land, deres
familie bor i. Hvis der var tale om en filippiner med opholds- og arbejdstilladelse
i Polen, ville det dog nok blive dyrt for ham at vende hjem til Filippinerne hver 4.
uge
det kunne man ikke kræve. Det handlede om at kontrollere, at chaufføren
ikke hver gang bliver i det samme land som lastbilen.
Til Henning Hyllested sagde han, at yderligere krav til virksomhedens etablering
for at forhindre postkasseselskaber var nævnt som et element i den samlede
vurdering. At køretøjet skulle vende hjem til etableringslandet hver 6. uge var
med til at sikre, at virksomheden havde en reel aktivitet i det land. Kravet indgik
dermed i den samlede vurdering, selv om det ikke var nævnt eksplicit.
Kenneth Kristensen Berth
mente, at forhandlingsoplægget var rammet ind på
en sådan måde, at det ikke rigtig kunne gå galt, og resultatet af forhandlingerne
måtte alt andet lige betyde en forbedring af de gældende forhold. Dansk Folke-
parti kunne derfor støtte forhandlingsoplægget.
Henning Hyllested
anerkendte, at kompromisforslaget pegede i den rigtige ret-
ning, at regeringen lagde afgørende vægt på vigtige elementer, og at vedtagel-
sesteksten fra forespørgselsdebat F17 i stor udstrækning var opfyldt. Enhedsli-
sten kunne alligevel ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi formuleringen med
at ”lægge vægt på en samlet vurdering” var for uklar til, at man kunne se kontu-
rerne af en aftale.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
Side 506
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
2. Kommissionens forslag om forvaltning af vejinfrastrukturens
sikkerhed
Generel indstilling
KOM (2018) 0274
Rådsmøde 3658
bilag 1 (samlenotat side 2)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
Der er tale om en tilpasning af et
eksisterende direktiv om trafiksikkerhed. Direktivet indeholder en række aktivite-
ter, som de enkelte medlemslande skal gennemføre med henblik på at fremme
trafiksikkerheden. Direktivet gælder kun for de typer af veje, som er angivet i di-
rektivet. De aktiviteter, som er en del af det nuværende direktiv, er fuldt ud im-
plementeret i Danmark.
Direktivet bliver ændret af flere grunde. Forslaget sigter mod at rette op på nogle
mangler og ulemper ved det eksisterende direktiv. I forbindelse med en evalue-
ring af direktivet blev det af flere medlemslande nævnt som et problem, at direk-
tivet kun gælder for de transeuropæiske veje, da disse veje i forvejen hører til de
sikreste veje i de fleste medlemslande. Ændringsforslaget lægger op til at ud-
vide det vejnet, som er underlagt kravene i direktivet, for derigennem at øge tra-
fiksikkerheden og reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på vejene i Eu-
ropa. Herudover skal der med forslaget indføres en ny praksis i forhold til vurde-
ring af vejnettet, og der kommer øget fokus på bløde trafikanter.
Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag og er
især positiv over for, at Kommissionen vil højne trafiksikkerhed for bløde trafi-
kanter. Det er vigtigt, at bløde trafikanter sikres en forbedret beskyttelse, så de
fortsat kan færdes sikkert på trods af en stigende trafikmængde.
Regeringen mener, at det nuværende direktiv har gjort nytte, og ser derfor
grundlæggende positivt på Kommissionens ønske om at justere direktivet med
henblik på at optimere indsatsen til størst mulig gavn for trafiksikkerheden. Re-
geringen finder det desuden positivt, at udvidelsen af vejnettet er blødt op siden
det oprindelige forslag fra Kommissionen, så det nu i høj grad er op til medlems-
landene at definere de såkaldt primære veje, som skal være omfattet af direkti-
vet. Med denne opblødning er det muligt at undgå unødige administrative om-
kostninger for veje, hvor trafiksikkerheden allerede er meget høj.
Side 507
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
Regeringens forhandlingsoplæg er på den baggrund, at man fra dansk side:
-
-
-
-
overordnet kan støtte forslaget om at hæve trafiksikkerhedsniveauet i
EU;
lægger vægt på, at den grundlæggende målsætning om at reducere an-
tallet af dræbte og tilskadekomne på de europæiske veje bevares;
lægger vægt på, at der sker en opprioritering af indsatsen for de bløde
trafikanter;
vil arbejde for, at de enkelte medlemslande fortsat har metodefrihed i
trafiksikkerhedsarbejdet, så indsatsen ikke bliver bindende og unødig
bureaukratisk
vil arbejde for, at forslaget ikke medfører væsentlige omkostninger for
medlemsstaterne.
-
Henning Hyllested
mente, at Kommissionen i denne sag forbrød sig mod nær-
hedsprincippet, idet regulering af trafiksikkerhed er et nationalt anliggende. Re-
geringen skrev selv i samlenotatet, at der var stor forskel på landenes infrastruk-
tur, trafikforhold, hastighedsgrænser, adfærd i trafikken osv. Kommissionen an-
vendte en syg argumentation, når den skrev, at negative effekter af trafikulykker
som trafikdræbte og trængsel gik på tværs af landegrænser. Ja, mennesker
over hele verden har mange ting til fælles, men det er intet argument for at gøre
regulering af trafiksikkerhed til EU-kompetence. Alene af den grund kunne En-
hedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.
Kenneth Kristensen Berth
var enig med Henning Hyllested. Forslaget var no-
get bras, og regeringen burde have sagt fra begyndelsen, at regulering af færd-
selssikkerhed var national kompetence.
Transport-, bygnings- og boligministeren
indvendte, at regulering af færd-
selssikkerhed havde et europæisk aspekt, der handlede om veje med megen in-
ternational trafik. Derfor mente regeringen, at EU gerne måtte have et øje på
emnet.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet alene Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde yt-
ret sig imod det.
Side 508
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
FO
3. Kommissionens forslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
(CEF)
Delvis generel indstilling
KOM (2018) 0438
Rådsmøde 3658
bilag 1 (samlenotat side 16)
Transport-, bygnings- og boligministeren:
CEF’en er et eksisterende pro-
gram, som skal sikre investeringer i infrastruktur på EU-plan. Infrastrukturprojek-
terne vedrører det transeuropæiske net inden for transport, energi og den digi-
tale sektor. Forslaget skal sikre, at infrastrukturprojekter også kan få tildelt EU-
støtte i EU’s kommende budgetperiode for 2021-2027.
Den eksisterende pulje
har givet støtte til en lang række danske infrastrukturprojekter. Der er derfor tale
om et område, hvor Danmark har stor nytte af programmet.
Forslaget har til formål at udvikle og modernisere det såkaldte transeuropæiske
net inden for transport, energi og den digitale sektor. Forslaget skal lette græn-
seoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, tage hensyn til de
langsigtede forpligtelser inden for dekarbonisering og fremhæve synergivirknin-
gerne mellem de tre sektorer. Forslaget skal også sikre, at der fra CEF-puljen
kan gives bidrag til udviklingen af infrastruktur med dobbelt civil-militær anven-
delse for at styrke den militære mobilitet i Europa.
Forslaget definerer bl.a.:
-
hvilke projekttyper der er støtteberettigede
-
kriterierne for evaluering,
-
støtteprocentsatserne og
-
kriterierne for den efterfølgende projektadministration for de projek-
ter, der bliver udvalgt til støtte.
Herudover oplister forslaget på transport og det digitale område de dele af de
såkaldte hovednetkorridorer samt forhåndsudpegede strækninger og projekter,
som vil have ekstra gode muligheder for at få støtte.
Forslaget er blevet godt modtaget i Rådet. Der er bred enighed om, at CEF bi-
drager væsentligt til EU's målsætninger om færdiggørelsen af de transeuropæi-
ske net, fremme af økonomisk vækst og jobskabelse og fremme af overgangen
til et samfund med lavemissionsøkonomi.
Regeringens overordnede holdning
Overordnet har regeringen lagt vægt på, at drøftelser vedrørende Connecting
Europe-faciliteten
ikke foregriber forhandlingerne om EU’s kommende finan-
sielle ramme for 2021-2027. Af samme grund er forslaget sat på dagsordenen
Side 509
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
for TTE-rådsmødet til delvis generel indstilling.
Forhandling af EU’s flerårige fi-
nansielle ramme hører under finansministerens ressort.
I forhandlingerne har regeringen lagt vægt på, at tildelingskriterierne i videst mu-
ligt omfang understøtter dansk deltagelse og bidrager med størst mulig EU-mer-
værdi. Regeringen har arbejdet for, at CEF opretholder fokus på de grænse-
overskridende projekter, der ofte har høj samfundsøkonomisk værdi, og som
bl.a. forventes at tilgodese Femern Bælt-projektet og en række energiprojekter.
Regeringen har
desuden arbejdet for, at CEF’en udelukkende
bliver et instru-
ment til direkte støtte. Konkret betyder det, at regeringen ikke ønsker, at en del
af CEF’ens budget
øremærkes til en særlige blending-ansøgningsrunde. Det er
regeringens holdning, at de mest relevante projekter bør udvælges uanset fi-
nansieringsformen. Problemet med blending-proceduren er, at den udelukker
offentlig finansiering. I visse tilfælde kan det betyde, at et godt projekt ikke kan
implementeres, hvis det ikke kan få tilstrækkelig privat støtte.
Herudover har regeringen arbejdet for, at såkaldt teknisk bistand også udeluk-
kes fra forslaget. Teknisk bistand er økonomisk støtte til ansatte i medlemslan-
dene i forbindelse med programmets gennemførelse. Da CEF-puljen ikke er
uendelig, er det regeringens holdning, at midlerne skal gives direkte til infra-
strukturprojekterne.
Det vurderes, at det nuværende kompromisforslag ligger godt for Danmark. Den
maksimale støttesats til grænseoverskridende projekter på transport- og energi-
området foreslås at være betydeligt højere end øvrige infrastrukturprojekter,
hvilket regeringen støtter. Herudover vurderer regeringen, at midlerne ikke er
spredt på et højt antal underprioriteter og mindre projekter. Dette støtter regerin-
gen også.
På det digitale område er der dog blandt medlemslandene forskellige holdninger
til omfanget og typerne af de projekter, som skal være omfattet af programmet.
Der er på nuværende tidspunkt både tale om projekter, som skal støtte udrul-
ning af 5G bl.a. til de såkaldte socio-economic drivers, f.eks. skoler og hospita-
ler, samt langs hovednetkorridorerne. Der lægges også op til, at der fortsat kan
gives støtte til trådløse forbindelser i lokalsamfund via wifi-hotspots.
Endelig har regeringen været særlig opmærksom på linjeføringerne på den så-
kaldte hovednetkorridor Skandinavien-Middelhavet og forslaget om at udvide
korridoren i Jylland. Regeringen kan oplyse, at vej- og banestrækningerne fra
Fredericia til Hirtshals og Frederikshavn er medtaget i det endelige kompromis-
forslag.
Side 510
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
Afslutningsvis skal det noteres, at antallet af såkaldt forhåndsudpegede stræk-
ninger er de samme som ved Kommissionens forslag. Dette støtter regeringen.
Der er alene fire forhåndsudpegede strækninger på hovednetkorridoren Skandi-
navien-Middelhavet, og to af disse vedrører Danmark. Det drejer sig om den fa-
ste forbindelse over Femern Bælt samt de danske og tyske jernbanelandanlæg.
På den baggrund er regeringen positiv over for forhandlingssituationen.
FO
Det indstilles derfor, at man fra dansk side:
lægger vægt på, at drøftelser vedrørende CEF ikke foregriber forhand-
lingerne om den kommende finansielle ramme for 2021-2027, idet rege-
ringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet
udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU-27's BNI;
støtter forslagets genstand om oprettelse af Connecting Europe-facilite-
ten for budgetperioden efter 2020 (2021-2027) med den overordnede
målsætning om at udvikle og modernisere de transeuropæiske net in-
den for transport, energi og den digitale sektor og at lette det grænse-
overskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med
at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og
lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.
Idet man lægger vægt på, at
den maksimale støttesats til de grænseoverskridende projekter på
transportområdet fortsat skal være betydeligt højere end til øvrige
transportinfrastrukturprojekter;
den maksimale støtteprocentsats til grænseoverskridende trans-
portprojekter hæves til de foreslåede 50 pct.;
CEF-midlerne ikke bliver spredt ud på et højt antal underprioriteter
og mindre projekter;
man sikrer udvidelsen af TEN-T-hovednetkorridoren Skandinavien-
Middelhavet med vej- og banestrækningerne fra Fredericia til Hirts-
hals og Frederikshavn.
Idet man, såfremt listen over forhåndsudpegede strækninger udvides kraftigt
arbejder for at tilføje strækningen Fredericia-Frederikshavn som en
forhåndsudpeget strækning.
Idet man arbejder for, at
Side 511
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
forslaget i videst muligt omfang målrettes initiativer med reel EU-
merværdi og tager mest muligt hensyn til den løbende udvikling i
forhold til teknologier og tjenester, f.eks. ved alene at gengive de
overordnede hensyn frem for teknologispecifikke krav;
Connecting Europe-faciliteten udelukkende bliver et instrument for
direkte støtte, og at
muligheden for teknisk assistance begrænses mest muligt.
Idet man støtter:
at det fremover vil være muligt at søge om støtte til grænseoverskri-
dende projekter om vedvarende energi, og at
behovet for større udbredelse af adgangen til gigabit-hastigheder og
hurtig udrulning af 5G.
Henning Hyllested
mente, at det overordnet var et udmærket initiativ at videre-
føre CEF. Han undrede sig dog over, at udvikling af færgetrafik og havne ikke
var medtaget. Kunne regeringen ikke arbejde for det? For enden af de omtalte
korridorer ligger altid en havn, og Scanlink havde f.eks. nu udviklet elfærger på
Øresund. Sådanne ting var værd at støtte.
Han spurgte desuden, hvad der mentes med, at projekterne både skulle have
en civil og en militær anvendelse? Betød det andet end, at broer og veje skulle
kunne holde til jeeps og kampvogne, eller også, at de skulle dimensioneres ef-
ter, at der kan køre tunge militærkøretøjer, hvilket ville fordyre projekterne væ-
sentligt?
Det var godt, at regeringen arbejdede for, at strækningerne Fredericia-Hirtshals
og Fredericia-Frederikshavn blev en forhåndsudpeget strækning. Men betød
det, at strækningen nord for Aalborg skulle elektrificeres? Det var ellers ikke re-
geringens prioritet, men i øvrigt meget naturligt, da de nordjyske havne fragter
mange containere mellem Norge og Danmark. Hvordan var der overensstem-
melse mellem den prioritering og regeringens øvrige politik?
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede, at CEF tidligere havde gi-
vet støtte til havne og færger og sikkert også ville gøre det i fremtiden.
På spørgsmålet om dobbelt civil og militær anvendelse svarede han, det Hen-
ning Hyllested ganske vist havde forstået det korrekt, men at princippet i højere
grad var relevant for jernbaner og havneprojekter end for veje og broer. For-
håndsudpegningen af strækningen mellem Fredericia og de nordjyske havne
betød ikke, at strækningen nord for Aalborg skulle elektrificeres. Regeringen
Side 512
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
havde undersøgt det og var kommet frem til, at det ville være et samfundsøko-
nomisk ufornuftigt projekt. Da CEF ikke kunne pålægge medlemslandene sam-
fundsøkonomisk ufornuftige projekter, kunne man godt forhåndsudpege en
strækning uden at være forpligtet til at smide penge ud ad vinduet.
Henning Hyllested
fandt det vanvittigt, at EU ville operere med delvis elektrifi-
cerede jernbaner, som ville besværliggøre godstransporten og blive dyrt i range-
ring og skift af lokomotiver.
Transport-, bygnings- og boligministeren
svarede, at det ikke desto mindre
forholdt sig, som han havde beskrevet.
Henning Hyllested
meddelte, at Enhedslisten trods de kritiske bemærkninger
støttede forhandlingsoplægget.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Side 513
|115
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 320: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 30/11-18
13. Europaudvalgsmøde 30/11 2018
4. Kommissionens forslag om afskaffelse af sæsonbestemte
tidsomstillinger
Fremskridtsrapport
KOM (2018) 0639
Rådsmøde 3658