Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 329
Offentligt
2003684_0001.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
’CONNECTED CARS’
’Connected cars’ er i fuld gang med at indtage de danske veje; altså biler, der
automatisk sender informationer fra bilens computer til omverdenen. Fra 2018
vil nye biltyper være udstyret med en dataforbindelse til EU’s nye nødopkalds-
system kaldet eCall. Netop denne obligatoriske dataforbindelse forventes at
blive starten til, at alle bilfabrikker vil forbinde deres biler med fabrikkernes
dataservere. På længere sigt vil også biler med selvkørende egenskaber være
en driver for udviklingen.
Derfor vil alle nye biler i nærmeste fremtid være rullende storleverandører af
data. Udfordringen med bildata handler ikke alene om, hvorvidt biler skal dele
data eller ej, det handler også om at skabe klare rettigheder for forbrugerne.
HVAD ER
UDFORDRINGEN
’Connected cars’ er i udgangspunktet en meget positiv udvikling, der giver
nye muligheder for de danske bilejere og samfundet. Det kan give langt bedre
trafiksikkerhed, medvirke til bedre service og reparationer osv. Men der er også
udfordringer ved, at forbrugerne ikke har tilstrækkelig kontrol over de data, der
indsamles. Bilfabrikanterne mener i udgangspunktet, at det er deres data. Vi me-
ner, at data er forbrugernes, og at det er forbrugeren, der bestemmer over data.
EN BRED ALLIANCE
AF INTERESSE-
ORGANISATIONER
Vores alliance af organisationer i Danmark opfordrer beslutningstagere i
Danmark og EU til at beskytte forbrugerne og sikre en fair, konkurrenceneutral
håndtering af data fra biler.
DE VIGTIGSTE
UDFORDRINGER
Bilisten skal have ejerskab over egne data
Det er vigtigt at anerkende forbrugerens ejerskab til bilens data, da oplysning-
erne alene knytter sig til bilens anvendelse og bilistens adfærd i trafikken.
Der bør også for bilers data gælde det grundlæggende princip, at bilisten selv
kan bestemme, hvem man vil videregive eller sælge sine data til. Data fra biler
bør håndteres under hensyntagen til den europæiske persondataforordning
(GDPR).
Lige konkurrencevilkår
At bilejeren ejer sine egne data er den eneste måde, hvorpå man kan sikre
lige konkurrencevilkår til gavn for kunder såvel som udbydere af reparation,
service og forsikring af biler. Hvis data er forbeholdt bilfabrikanten, eller på
anden måde favoriserer bilfabrikanten, er der stor risiko for monopoldannelse
i markedet omkring bilsektoren, hvilket vil føre til højere priser for forbrugeren.
Understøttelse af fremtidig udvikling
Fremtidig udvikling og teknologiske landvindinger inden for bilsektoren er be-
tinget af, at data fra bilerne er tilgængelige for hele markedet. Det er kun muligt,
hvis man sikrer, at bilejeren selv ejer sine data og selv kan bestemme, hvem man
deler dem med. Kun dermed kan vi indfri det fulde potentiale for vækst og nye
arbejdspladser i og omkring autobranchen i Danmark.
Hurtig handling
Der er brug for politisk handling, for mens der i dag ikke er klare regler for hånd-
teringen af data fra ’connected cars’, bliver der hver dag sendt flere biler ud på
markedet, som opsamler stadig flere data om bilerne og bilisternes adfærd.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 329: Henvendelse af 21/1-19 fra Dansk Alliance for Bilejeres ret til egne data vedr. bilejeres ret til egne data
2003684_0002.png
BILEJERES
RET TIL
EGNE DATA
ALLIANCEPARTNERE
DANSK ALLIANCE FOR BILEJERES RET TIL EGNE DATA
AUTIG er talerør for danske handels- og produktionsvirksomheder i auto-
branchen. Foreningens medlemmer er leverandører af bildele og -udstyr,
produkter til vedligeholdelse og reparation af biler, værkstedsudstyr samt
serviceydelser.
Med knap 2.000 bilværksteder, -forhandlere, tekniske skoler og andre
professionelle virksomheder og institutioner med tilknytning til bilbranchen
som medlemmer er Dansk Bilbrancheråd med god afstand den største danske
interesseorganisation i bilbranchen.
FDM - Forenede Danske Motorejere – varetager bilisternes interesser og
arbejder bl.a. for en afvikling af registreringsafgiften, bedre trafiksikkerhed,
mere hensynstagen til miljøet, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående
pensionskassers brancheorganisation. Hovedparten af forsikringsselskaber
og pensionskasser i Danmark er medlem af Forsikring & Pension.
Der er 93 medlemmer - fordelt på 72 koncerner, administrationsfællesskaber
eller enkeltselskaber.
SMVdanmark – det nye Håndværksråd - er den eneste danske hovederhvervs-
organisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder,
SMV’erne. SMVdanmark er i dag en paraplyorganisation for knap 80 branche-
organisationer og lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger samt
flere hundrede enkeltvirksomheder.