Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 340
Offentligt
2004095_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 14. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
den 7. december 2018
kl. 10.30
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen
Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Merete
Scheelsbeck (KF), Søren Søndergaard (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger
K. Nielsen (SF)
udenrigsminister Anders Samuelsen samt energi-, kli-
ma- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3662 (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 199 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge alle punkter til orientering. De punkter, han
ikke nævnte, kunne drøftes, hvis medlemmerne ønskede det.
1. Vestbalkan
Status
KOM (2018) 0065
Rådsmøde 3662
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
Drøftelsen ventes at tage afsæt i Kommissionens strategi
for Vestbalkan og erklæringen om de lande fra topmødet i Sofia i maj 2018.
Derudover forventer jeg særlig fokus på normaliseringsdialogen mellem Serbien
og Kosovo, valget i Bosnien-Hercegovina og navneændringsprocessen i Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Udvidelsessporet er ikke en del af
drøftelsen, da det spørgsmål udelukkende behandles i Rådet for Almindelige
Anliggender.
EU har en klar interesse i at engagere sig på Vestbalkan. Vi har brug for et sta-
bilt og sikkert Vestbalkan, som ikke producerer politiske kriser, konflikter, migra-
tion og kriminalitet. Og hvis ikke vi engagerer os, er der andre, der gør det. Der-
Side 545
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
for vil jeg på rådsmødet bakke op om, at EU fastholder sit engagement. Herud-
over forventer jeg at bidrage til drøftelsen med nogle af de indtryk, jeg fik under
mine besøg i Beograd og Skopje for 2 uger siden. Hvis udvalget er interesseret,
deler jeg gerne nogle af disse indtryk under spørgerunden.
2. Venezuela
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3662
bilag 1 (samlenotat side 4)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
3. EU-AU samarbejde
Status
KOM (2018) 0643
Rådsmøde 3662
bilag 1 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren:
Under dette punkt vil vi forberede det kommende mini-
stermøde mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) den 21.-22. januar 2019
baseret på et oplæg fra Kommissionen, herunder hvilke emner mødet ventes at
fokusere på. Kommissionen lægger op til, at ministermødet gennemføres under
tre overskrifter:
1) fred, sikkerhed og god regeringsførelse,
2) handel og investeringer og
3) multilateralisme.
Det vil jeg bakke op om på rådsmødet. Ikke mindst fordi alle tre fokusområder er
helt centrale elementer, hvis vi skal finde effektive og bæredygtige svar på de
grundlæggende årsager til migration.
Side 546
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
4. Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3662
bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)
EUU alm. del (18)
bilag 206 (foreløbigt referat af seneste
forelæggelse i EUU 16/11-18)
Udenrigsministeren:
Før jeg redegør for forventningerne til punktet om Iran, vil
jeg gerne kort opdatere udvalget om drøftelsen vedrørende Iran på sidste råds-
møde og opfølgningen på den.
På rådsmødet i november orienterede jeg som bekendt om det afværgede iran-
ske attentat på dansk grund og opfordrede til, at EU indfører nye, målrettede og
proportionale sanktioner for klart at markere det uacceptable i Irans adfærd.
Frankrig, Storbritannien og Tyskland
de såkaldte E3-lande
udtrykte fuld støt-
te til Danmark. Mange andre, herunder EU’s
udenrigsrepræsentant, Federica
Mogherini, gjorde det samme. Vi kom således rigtig godt fra start.
Et konkret forslag om nye sanktioner mod Iran drøftes nu på teknisk niveau i
EU. Det er i sig selv positivt. Men vi er ikke i mål. Sanktioner kræver enighed.
Derfor er vi er fra dansk side meget aktive i forhold til at skabe opbakning i hele
kredsen. Under NATO-udenrigsministermødet i denne uge havde jeg også selv
lejlighed til at drøfte spørgsmålet med flere af mine EU-kolleger, og jeg fornem-
mer stigende tilslutning til det danske synspunkt. Jeg er derfor optimistisk over
for, om det vil lykkes at indføre nye sanktioner.
Som jeg nævnte på sidste møde i udvalget, har Danmark
sammen med bl.a.
E3-landene
bedt om, at vi sideløbende med sanktionssporet får en bred Iran-
drøftelse, hvor vi ser det hele i sammenhæng.
Det bringer mig frem til rådsmødet på mandag, hvor jeg forventer en bred Iran-
drøftelse. Grundlæggende handler det om, hvordan EU både fastholder atomaf-
talen og håndterer Irans negative adfærd
ikke kun i Europa, men også Irans
destabiliserende adfærd i regionen, landets ballistiske missilprogram og styrets
menneskerettighedskrænkelser. Vi bør tage et fælles kig på, hvilke redskaber
EU har i værktøjskassen, og hvordan vi bruger dem til at påvirke Iran i den rigti-
ge retning.
Sanktioner er i sig selv ikke en strategi. Sanktioner er et middel, som bidrager til
at fremme et mål. Nogle gange kan sanktioner være et helt nødvendigt redskab.
Og det er tilfældet, når vi taler om Irans bekymrende adfærd.
Side 547
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Det vigtigste budskab på rådsmødet fra min side vil være, at det er nødvendigt
for EU at ramme balancen mellem at sige fra over for Iran og at bevare atomaf-
talen. Vi bakker op om atomaftalen, så længe Iran efterlever den. Aftalen er i
Europas interesse. Men atomaftalen må ikke afholde os fra at reagere på Irans
uacceptable adfærd. Tværtimod bør vi benytte dialogen med iranerne om atom-
aftalen som en platform for også at adressere andre emner og vores bekymrin-
ger. Jeg forventer, at især den høje repræsentant og E3-landene på mødet vil
give en status over initiativerne for at fastholde atomaftalen og dialogen med
Iran i den sammenhæng.
Jeg håber, at denne drøftelse
sammen med arbejdet med at indføre nye sank-
tioner
vil konsolidere en klar og balanceret fælles europæisk tilgang til Iran.
Side 548
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
5. Ukraine
Status/politisk drøftelse
Rådsmøde 3662
bilag 2 (supplerende samlenotat side 4)
EUU alm. del (18)
bilag 206 (foreløbigt referat af seneste
forelæggelse i EUU 16/11-18)
Udenrigsministeren:
Rådsmødet vil også stå i Ukraines tegn, hvor især situati-
onen i Det Azovske Hav vil være i fokus. Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klim-
kin, er gæst ved frokostdrøftelsen. Inden da har EU-kredsen en forberedende
drøftelse.
Lad mig først kort ridse bagtæppet for drøftelsen op: Den 25. november nægte-
de de russiske myndigheder tre ukrainske fartøjer adgang til Det Azovske Hav.
Efterfølgende beskød og bordede russiske specialstyrker fartøjerne. Fartøjerne
og deres besætninger tilbageholdes nu af Rusland.
Det skal huskes, at baggrunden for konfrontationen mellem Rusland og Ukraine
er den ulovlige russiske annektering af Krimhalvøen i 2014 og Ruslands ulovlige
byggeri af en bro over Kertsjstrædet. Uden dette ville det ikke være et problem
for ukrainske flådefartøjer at sejle mellem to ukrainske havne.
Rusland har de seneste måneder brugt kontrollen med Kertsjstrædet til at inspi-
cere både ukrainske og andre landes kommercielle skibe, som besejler de ukra-
inske havnebyer i Det Azovske Hav
med betydelige, negative økonomiske
konsekvenser for havnebyerne og det sydøstlige Ukraine til følge.
EU understregede den 28. november i en erklæring det uacceptable i den russi-
ske anvendelse af militær magt og slog fast, at Rusland skal sikre den fri sejlads
og adgangen til Det Azovske Hav samt løslade de ukrainske fartøjer og besæt-
ninger. Desuden fremhævede EU, at den illegale annektering af Krim fortsat er
en direkte trussel mod international sikkerhed.
På selve rådsmødet, inden Klimkin slutter sig til os, forventer jeg, at EU tager
hul på en drøftelse om yderligere sanktioner som reaktion på Ruslands adfærd.
Den drøftelse vil formentlig fortsætte hen over de kommende uger og tage be-
stik af udviklingen. Danmark vil her trække i retningen af et robust svar
det er
det eneste sprog, Rusland forstår. Samtidig vil vi også værne om den EU-
enighed, som er afgørende for, at EU’s tilgang til Rusland er effektiv.
Under frokostdrøftelsen med Klimkin forventer jeg, at EU vil udtrykke solidaritet
med Ukraine og stærk opbakning til landets suverænitet og territoriale integritet.
Side 549
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Jeg forventer også enighed om, at EU fastholder kravet til Rusland om løsladel-
se af de ukrainske fartøjer og deres besætninger.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
7. Siden sidst
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 550
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Udg.
Punkt 2. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for
førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA III)
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0465
Punktet var udgået.
Side 551
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3663 (almindelige anliggender) den 11. december
2018
EUU alm. del (18)
bilag 199 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville fremlægge forordningen om Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden til forhandlingsoplæg. De
øvrige punkter ville han fremlægge til orientering. De punkter, han ikke omtalte,
kunne drøftes, hvis medlemmerne ønskede det.
1. MFF 2021-2027
Politisk drøftelse/Status
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0323,
KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322
Rådsmøde 3663
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (18)
bilag 138 (udvalgsmødereferat side 167,
senest behandlet i EUU 2/11-18)
Udenrigsministeren:
Drøftelsen om den flerårige finansielle ramme vil tage
udgangspunkt i en fremskridtsrapport fra det østrigske formandskab. Med ud-
gangspunkt i rapporten forventer jeg en politisk drøftelse, inden den flerårige
finansielle ramme vil blive genstand for samme blandt stats- og regeringsche-
ferne på Det Europæiske Råd den 13.-14. december.
Selv om der nu er jævnlige politiske drøftelser af den flerårige finansielle ram-
me, er forhandlingerne stadig på et relativt tidligt stadie. Der forventes altså ikke
truffet egentlige beslutninger på nuværende tidspunkt i forhandlingerne. I stedet
forventes generelle udmeldinger om positioner ud fra det arbejde, der hidtil er
gjort med at forberede og afklare et beslutningsgrundlag til brug senere i for-
handlingsforløbet. Det er det, der kendes som forhandlingsboksen.
Derudover forhandles de mange sektorretsakter parallelt i det såkaldte decen-
trale spor. Som et eksempel indhentede jeg selv forhandlingsoplæg her i udval-
get til Globaliseringsfonden for et par uger siden, og i dag ønsker jeg
om ud-
valget vil
som sagt at indhente forhandlingsoplæg til Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.
Fra regeringens side anser vi det for vigtigt, at forhandlingsboksen kommer til at
afspejle, at midler til de enkelte udgiftsområder bliver prioriteret inden for et
overordnet udgiftsniveau. Det er, hvad der bliver kaldt top-down-tilgangen, som
vi også tidligere har drøftet her i udvalget.
Side 552
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Under det overordnede udgiftsniveau, som regeringen fortsat mener bør være
1,00 pct. af EU’s
BNI, er det regeringens klare holdning, at forhandlingsboksen
skal afspejle danske prioriteter såsom håndtering af irregulær migration og kli-
maforandringer. Det er grænseoverskridende udfordringer, som bedst løses i
fællesskab på tværs af grænser, og hvor der er stor EU-merværdi. Jeg er af den
overbevisning, at vi skal finansiere EU-indsatser, hvor værdien af aktiviteten
overstiger den værdi, det er muligt at levere af medlemsstaterne på egen hånd.
På grund af det meget høje udgiftsniveau i Kommissionens forslag vil regerin-
gen dog først og fremmest arbejde for at reducere det overordnede niveau.
Under min seneste forelæggelse forud for rådsmødet for almindelige anliggen-
der i november havde vi en kort drøftelse af, hvilke områder der efter regerin-
gens opfattelse ikke genererer samme grad af merværdi. Det er landbrugsstøtte
og regionaludvikling
de såkaldte traditionelle politikker, hvor regeringen me-
ner, at værdien ikke står mål med, at de fortsat udgør over halvdelen af budget-
tet. Vi er samtidig ikke blinde for andre medlemsstaters positioner og holdninger;
det er klart, at en række andre lande lægger stor vægt på de traditionelle politik-
ker, og derfor er der også på dette punkt svære forhandlinger forude. Men når
der skal prioriteres, finder vi det rigtigst klart at anvise, hvor vi ser et potentiale
for besparelser, som kan fremme mere moderne prioriteter.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvad regeringens forhandlingsposition var, og hvil-
ket mandat ministeren forhandlede ud fra. Det fremgik af samlenotatet og dags-
ordenen, at centrale elementer i forhandlingsboksen skulle drøftes i Rådet.
Hvad ønskede regeringen at forhandle ind i den omtalte forhandlingsboks? Det
var ikke først, når den var lavet færdig, at det var relevant at give mandat til den,
så hvornår kunne udvalget forvente et forhandlingsoplæg?
Udenrigsministeren
henviste til finansministeren som ham, der ville forelægge
forhandlingsboksen og bedst kunne vurdere, hvornår der skulle indhentes man-
dat.
Rasmus Nordqvist
fandt det mystisk, at ministeren kunne forhandle i Rådet om
en boks, som ville ende med at blive Rådets position, uden et mandat. Det måt-
te man betegne som kritisk pseudoarbejde og et ikkesamarbejde om noget el-
lers meget vigtigt, som havde konsekvenser for EU’s arbejde mange år frem.
Udenrigsministeren
tog synspunktet til efterretning, men fornemmede, at
Rasmus Nordqvist troede, at forhandlingerne var længere fremme, end de var.
Ministeren sad ikke og forhandlede boksen så konkret endnu.
Side 553
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. december
2018 (udkast til konklusioner)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3663
bilag 1 (samlenotat side 17)
Det Europæiske Råd 13-14/12-18
bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden til DER-møde)
Det Europæiske Råd 13-14/12-18
bilag 2 (udkast til konklusioner)
Udenrigsministeren:
Fokus vil alene være på udkastet til konklusioner for mø-
det i Det Europæiske Råd. Det er min forventning, at Rådet den 11. december
2018 vil drøfte udkastet til konklusioner.
På Det Europæiske Råd den 13.-14. december forventer jeg en politisk drøftelse
af EU’s fremtidige flerårige finansielle ramme. Drøftelsen vil være en viderefø-
relse af den drøftelse, vi som nævnt skal have i Rådet for Almindelige Anliggen-
der.
Jeg forventer også, at Det Europæiske Råd vil føre en statusdrøftelse om det
indre marked. Det vil ske med afsæt i Kommissionens meddelelse om imple-
mentering og analyse af tilbageværende barrierer for færdiggørelsen af det in-
dre marked. En dybere substansdrøftelse af det fremtidige indre marked forven-
ter jeg på nuværende tidspunkt først finder sted på Det Europæiske Råd i marts
2019.
Jeg forventer samtidig, at der på Det Europæiske Råd vil være en drøftelse af
migration, herunder en status over arbejdet med at implementere konklusioner-
ne fra juni 2018.
Derudover forventer jeg, at en række øvrige emner vil blive rejst på Det Euro-
pæiske Råd. Ét af dem er EU’s fremtid i lyset af de nationale
EU-debatter. Det
er selvfølgelig et stort emne, som kræver god tid, og det er derfor også meget
muligt, at drøftelsen af emnet reelt udskydes
eller fortsættes på et senere
tidspunkt.
Desuden forventer jeg korte drøftelser af bl.a. den forventede handlingsplan fra
Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant
til imødegåelse af desinformati-
on, ligesom Det Europæiske Råd vil drøfte eksterne relationer i lyset af udviklin-
gen frem mod mødet. Det kan ikke udelukkes, at den seneste udvikling i Det
Azovske Hav vil blive rejst.
I forlængelse af Det Europæiske Råd afholdes der et separat ØMU-topmøde i
inklusivt format.
Side 554
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der vil kunne ske ændringer i dags-
ordenen frem mod mødet, herunder ikke mindst i lyset af afstemningen i det
britiske underhus om udtrædelsesaftalen for Brexit, som er sat til at finde sted
den 11. december 2018.
Fra dansk side vil vi gå aktivt ind i drøftelserne af konklusionsudkastet og søge
at fremme de danske interesser inden for den kommende flerårige finansielle
ramme, det indre marked, migration og øvrige emner.
Søren Søndergaard
spurgte, hvilke drøftelser om eksterne relationer, man for-
udså, og hvad regeringen ville foreslå skulle inkluderes under punktet. Desuden
ville han gerne vide, hvad formålet
med punktet om EU’s fremtid var, og hvad
regeringen ville bidrage med der.
Udenrigsministeren
forventede, at stats- og udenrigsministrene ville drøfte
forberedelserne af det kommende topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga i
februar 2019. Derudover ville punktet afhænge af den internationale udvikling
frem mod mødet. Situationen i Det Azovske Hav ville sandsynligvis blive bragt
op, for det skete også både på det det nyligt overståede NATO-topmøde i Bru-
xelles og det efterfølgende OSCE-møde i Milano. Statsministeren ville også nå
forbi udvalget inden.
Det kunne ikke udelukkes, at punktet om
EU’s fremtid vil
blive udskudt. Men
regeringen ville spille ind med velkendte bud på, hvordan EU kunne blive
stærkt, slankt og effektivt, levere resultater og ikke mindst sørge for hovedsage-
lig at agere i fællesskab på de punkter, hvor samarbejdet giver merværdi, som
klima, forskning og migration
til gengæld for en nedtoning af traditionelle poli-
tikker.
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Status
Rådsmøde 3663
bilag 1 (samlenotat side 19)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 555
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
4. Det europæiske semester 2019
Præsentation
KOM (2018) 0759, KOM (2018) 0758 og KOM (2018) 0770
Rådsmøde 3663
bilag 1 (samlenotat side 21)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 331,
senest behandlet i EUU 1/12-17)
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
5. Retsstatsprincippet i Polen/artikel 7(1)
Høring
KOM (2017) 0835
Rådsmøde 3663
bilag 1 (samlenotat side 24)
EUU alm. del (18)
bilag 138 (udvalgsmødereferat side 173,
senest behandlet i EUU 2/11-18)
Udenrigsministeren:
Høringen er en del af proceduren efter traktatens artikel
7. P.t. er der tale om et blandet billede af udviklingen i Polen. På den ene side
er det positivt, at Polen er ved at følge op på den midlertidige afgørelse fra EU-
Domstolen om Højesteret. Den polske regering har meldt ud, at den vil genind-
sætte de højesteretsdommere, der blev tvangspensioneret i sommer. Det kom-
binerede pres
fra artikel 7 og sagerne ved EU-Domstolen
er dermed efter
regeringens indtryk begyndt at have en effekt.
På den anden side er vi ikke i mål endnu. Reformerne af Højesteret er kun ét ud
af syv centrale kritikpunkter af reformerne i Polen. Så selv om der bestemt er
tegn på en positiv udvikling, er der fortsat lang vej til en samlet løsning.
Efter regeringens opfattelse må vi derfor opretholde presset på Polen. Af den
grund støtter regeringen også endnu en session af høringen og vil deltage aktivt
på rådsmødet. Målet er i sidste ende, at Polen efterlever retsstatsprincippet og
retter op i forhold til de konkrete bekymringer. Et uafhængigt retssystem er helt
centralt for både polske borgere, danske virksomheder med store investeringer i
Polen og
hele tilliden til EU’s indre marked.
Sofie Carsten Nielsen
glædede sig over, at regeringen var med til at fastholde
presset på Polen.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvad ministeren nøjagtigt ville have Polen
til at gøre yderligere, efter at landet var kommet EU i møde ved at genindsætte
de pensionerede højesteretsdommere.
Side 556
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Udenrigsministeren
henviste til de syv kritikpunkter, der var blevet rejst af Po-
len, og som udvalget tidligere havde set. Han sendte dem gerne over igen.
Side 557
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/artikel 7(1)
Drøftelse
Rådsmøde 3663
bilag 1 (samlenotat side 27)
EUU alm. del (18)
bilag 138 (udvalgsmødereferat side 173,
senest behandlet i EUU 2/11-18)
Udenrigsministeren:
Som jeg har nævnt før, er sagen vedrørende Ungarn me-
re kompliceret end sagen vedrørende Polen. Proceduren efter artikel 7 er udløst
af Europa-Parlamentet, og Kommissionen har således ikke været involveret i de
indledende skridt. Derfor har vi ikke samme velunderbyggede grundlag for drøf-
telserne, og det er fortsat en hæmsko for processen.
Forud for sidste møde i Rådet for Almindelige Anliggender blev der afholdt et
uformelt møde, hvor Parlamentet fremlagde sin kritik af situationen i Ungarn.
Kommissionen har også samlet en oversigt over traktatkrænkelsessager imod
Ungarn, som knytter sig til EU’s grundlæggende værdier. Listen indeholder en
hel del sager
både afsluttede, igangværende og måske kommende traktat-
krænkelsessager. Endelig har Ungarn selv udarbejdet et meget omfangsrigt
informationspapir, som søger at tilbagevise kritikken. Regeringen ønsker, at Rå-
det drøfter sagen om Ungarn på et sagligt og oplyst grundlag.
Samtidigt er det regeringens opfattelse, at der bestemt er problemer i Ungarn
og grund til bekymring, ikke mindst for ngo’er
og for
det internationale universitet
CEU i Ungarn, der er blevet tvunget til at flytte fra Budapest til Wien. Regeringen
insisterer på, at alle lande overholder Unionens grundlæggende værdier. Over-
holdelse af værdierne er en forudsætning for optagelse i EU. De er også et krav,
efter et land er blevet medlem. Jeg benyttede selv for 2 uger siden et møde med
den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, til at understrege de pointer.
På rådsmødet forventer jeg en udveksling af synspunkter. Regeringen vil ud-
trykke bekymring under punktet
og i det hele tage støtte, at Rådet og EU bider
sig fast i denne sag, så vi er sikre på, at de faktiske forhold bliver afdækket. Det
er vigtigt, at vi og de øvrige medlemsstater insisterer på, at de grundlæggende
værdier efterleves.
Sofie Carsten Nielsen
håbede, at udenrigsministeren havde udtrykt sin bekym-
ring klart over for Ungarn. Det var stærkt foruroligende, at et EU-land kunne gå
så langt som til at forvise et helt universitet. Ungarns behandling af CEU var
med til at fjerne det faglige og saglige fundament for en offentlig debat og un-
dergravede dermed grundlæggende demokratiske rettigheder.
Side 558
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Rasmus Nordqvist
var enig med Sofie Carsten Nielsen. Det var vanvittigt, at
en medlemsstat kunne opføre sig på den måde, og det kaldte på en hurtig og
kraftig reaktion fra Rådet.
Kenneth Kristensen Berth
indvendte, at CEU stadig afholdt kurser i Budapest,
selv om universitetet var flyttet til Wien, så det var måske et bluffnummer, når
universitetet hævdede at være smidt ud af Ungarn. Hvad var regeringen nøjag-
tigt bekymret over? Hvorfor skulle en liberal og kulturradikal milliardær som
George Soros, der tidligere havde været kendt for at smadre det monetære
samarbejde, pludselig opfattes som sandhedsvidne? Og kunne det være rigtigt,
at EU kunne sanktionere på grundlag af den blotte fare for, at et land overtrådte
Unionens værdier?
EU fremhævede bl.a. det ungarske forsøg på begrænse pengeoverførsler fra
udlandet til uddannelsesinstitutioner i Budapest. Men regeringen havde selv
som led i finanslovsaftalen forpligtet sig til at se på pengestrømmene fra uden-
landske donorer til religiøse trossamfund i Danmark. Havde regeringen overve-
jet, hvorvidt nogle EU-lande ville mene, at Danmark dermed overtrådte de
grundlæggende værdier? Hvornår var det inden for en EU-retlig kontekst legalt
at bremse pengeoverførsler fra tredjelande?
Udenrigsministeren
sagde til Sofie Carsten Nielsen, at han havde taget pro-
blemstillingen op med den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, ved den-
nes besøg i København 14 dage tidligere, ligesom han havde siddet ved siden
af ministerpræsident Viktor Orbán under middagen ved det nyligt afholdt Asien-
Europa-møde og dér havde ført en lang drøftelse med ham om de danske be-
kymringer.
Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at sanktioner kun kan komme på tale,
hvis der sker en grov og vedvarende overtrædelse ifølge traktatens artikel 7, stk.
3. Han mindede om, også Venedigkommissionen,
OSCE’s
kontor for demokrati-
ske institutioner og menneskerettigheder, Helsinkikomiteen, UNHCR og Europa-
rådets menneskerettighedskommissær havde udtalt sig kritisk om udviklingen i
Ungarn.
Der var flere igangværende traktatkrænkelsessager om ngo’er og udenlandske
universiteter i Ungarn, hvor man afventede EU-Domstolens afgørelse. Europa-
Parlamentets rapport indeholdt i øvrigt mange forskellige kritikpunkter, som for-
tjente at blive analyseret grundigt, inden der blev taget endeligt stilling. Det var
vigtigt at drøfte situationen på et fagligt og oplyst grundlag, og det var en priori-
tet for Danmark at fastholde en ordentlig dialog med den ungarske regering.
Side 559
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
NOT
Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om overførsler fra tredjelande ville
ministeren svare på skriftligt.
Side 560
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
FO
7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og
Samhørighedsfonden
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0372
Rådsmøde 3663
bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 210 (foreløbigt referat af seneste
behandling i EUU 23/11-18)
Udenrigsministeren:
For 2 uger siden forelagde jeg den samlede pakke for
samhørighedspolitikken for udvalget forud for rådsmødet for almindelige anlig-
gender den 30. november 2018. Her nævnte jeg, at jeg senere ville vende tilba-
ge til udvalget for at forelægge de konkrete retsakter til forhandlingsoplæg. Jeg
vil i dag forelægge forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvik-
ling og Samhørighedsfonden til tidligt forhandlingsoplæg, da der er i øjeblikket
er højt momentum i forhandlingerne.
Forordningen regulerer primært målsætningerne for Regionalfonden og Samhø-
righedsfonden og dermed hvilke typer projekter fondene kan støtte. Fondene
indgår i en af de helt store udgiftsposter i EU’s budget. Den samlede samhørig-
hedspolitik, der bl.a. også
inkluderer Socialfonden, udgør knap 34 pct. af EU’s
nuværende budget. Udgiftsniveauet for samhørighedspolitikken er derfor et na-
turligt fokusområde i de centrale MFF-forhandlinger.
Regeringen mener i den forbindelse, at der er brug for yderligere besparelser på
Regionalfonden og Samhørighedsfonden som led i at realisere målsætningen
om 1,00 pct. af BNI.
Regionalfonden er den største af EU’s strukturfonde. Den favner bredt, og er i
indeværende periode bl.a. med til at finansiere grøn omstilling, infrastrukturpro-
jekter og innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder.
Samhørighedsfonden er særligt rettet mod lande med et lavere velstandsniveau
end EU’s gennemsnit. For at få støtte fra fonden i indeværende periode skal et
medlemsland have et BNI på
under 90 pct. af EU’s gennemsnit. Støtten fra fon-
den gives primært til de østeuropæiske lande samt Portugal og Grækenland.
Jeg vil gerne fremhæve tre dele af Kommissionens forslag:
For det første lægges der op til fokusering af Regionalfondens midler på innova-
tive og grønne tiltag. Det betyder bl.a., at medlemslande med et BNI under EU-
gennemsnittet skal anvende minimum 30 pct. af deres midler på grønne priorite-
Side 561
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
ter. For rigere lande som Danmark betyder det, at vi skal anvende minimum 85
pct. af de samlede midler på innovative og grønne prioriteter.
For det andet definerer forslaget flere konkrete indsatser, som Regionalfonden
og Samhørighedsfonden ikke vil kunne støtte. Det drejer sig bl.a. om visse inve-
steringer i lufthavne og fossile brændstoffer.
For det tredje lægges der i forslaget op til en målretning af fondenes målsætnin-
ger. Det indebærer bl.a., at der samlet bliver færre målsætninger for fondenes
arbejde. Det er en ændring, der har været efterspurgt af både medlemslande og
støttemodtagere.
FO
For regeringen er det vigtigt, at begge fonde
som foreslået af Kommissionen
fokuserer på få, overordnede målsætninger. Det vil muliggøre fokuserede inve-
steringer i de enkelte medlemslande, reducere kompleksiteten og bidrage til at
sikre, at midlerne anvendes så fornuftigt som muligt.
Regeringen vil på den baggrund i forhandlingerne arbejde for, at Regionalfon-
den fokuseres på udvikling af vækstfremmende potentialer på europæisk ni-
veau, og at støtten fokuseres på små og mellemstore virksomheder.
Regeringen vil desuden arbejde for, at Samhørighedsfonden fokuseres på bæ-
redygtig udvikling og infrastruktur.
Afslutningsvis lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om forordningen for
de to fonde ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle
ramme.
Lad mig for en god ordens skyld nævne, at reglerne for, hvordan de to fonde
forvaltes, hovedsagelig fastlægges i en anden forordning, der indeholder fælles
bestemmelser for en række EU-fonde, nemlig den såkaldte CPR-forordning. Det
er ikke den, jeg tager forhandlingsoplæg på i dag. Jeg nævner det, fordi det er
CPR-forordningen, der indeholder regler vedrørende anvendelse af EU-midler til
udflytning af arbejdspladser og virksomheder
et emne, jeg ved optager udval-
get meget. Jeg kan i den sammenhæng fortælle, at Kommissionen i sit forslag til
CPR-forordningen, bl.a. efter dansk pres, lægger op til en yderligere præcisering
og skærpelse af reglerne for at hindre, at støttemidlerne anvendes til udflytning.
Værnet mod udflytning er altså rent teknisk ikke er en del af den forordning, jeg
forelægger i dag. Jeg vil dog gerne nævne, at regeringen vil arbejde videre i
forhandlingerne om Kommissionens forslag til CPR-forordningen for bedst mu-
ligt at sikre, at der ikke sker udflytning af arbejdspladser med EU-midler.
Jeg vil også fremhæve, at kommissæren med ansvar for området deler den
danske holdning om, at EU-midler ikke bør anvendes til udflytning. Det tilkende-
Side 562
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
gav hun klart over mikrofonen på rådsmødet for 1 uge siden. Det er en opmun-
trende udvikling, men det ændrer ikke på, at regeringen fortsat aktivt vil arbejde
med spørgsmålet i forhandlingerne.
Sofie Carsten Nielsen
bakkede op om forhandlingsoplægget, men meddelte,
at Det Radikale Venstre og dets søsterpartier i Europa var bekymrede for, om
komponent 5 i Interreg om internationalt innovative investeringer ville blive flyttet
til Regionaludviklingsfonden. Det ville have konsekvenser for det grænseover-
skridende samarbejde mellem universiteter og virksomheder, hvis midlerne nu
kun blev regionale.
Rasmus Nordqvist
var også positiv over for forhandlingsoplægget. Han forstod
ikke, hvorfor Europa-Parlamentet lagde vægt på, at forslaget burde omfatte be-
skyttelse og fremme af naturarven, katastrofemodstandsdygtighed, bæredygtig
turisme og kultur
for var det ikke omfattet af målsætningerne i del 5 om at
”fremme
en integreret og bæredygtig udvikling af by- og landdistrikter, kystom-
råder og lokale initiativer”.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at det var et svagt mandat, regeringen bad
om. Dansk Folkeparti mente, at begge fonde burde afvikles, men anerkendte, at
det næppe var noget, man kunne bede regeringen levere. Til gengæld kunne
den have været klarere i mælet om, hvad den selv mente om fondene. Derfor
kunne partiet ikke støtte forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Han var forundret
over, at regeringen lagde vægt på, at statsstøttereglerne skulle overholdes, og
at der ikke måtte gives støtte til udflytning til arbejdspladser og virksomheder.
Hvorfor stod det i denne sammenhæng, og når det nu endelig stod der, hvorfor
lagde regeringen så ikke afgørende vægt på det?
Det var positivt, at Danmark ikke længere fik strukturfondsmidler, og det gjaldt
om at arbejde målrettet from mod den dag, hvor Danmark heller ikke længere
får penge fra denne pulje. Der er ingen merværdi i blot at sende penge til Bru-
xelles for så at bede om at få dem tilbage igen.
NOT
Udenrigsministeren
svarede Sofie Carsten Nielsen, at man ikke forventede, at
forordningen ville få indflydelse på den interregionale del af programmets ind-
hold. Der var tale om en større ændring af Interregs arkitektur, som bl.a. ville
betyde, at danske regioner med søgrænser ville få lov at indgå i værdifulde in-
terregionale samarbejder. Han ville gerne forklare det nærmere i et skriftligt
svar.
Side 563
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen var skeptisk over for forslag om
at udvide fondenes målsætninger. Det var regeringens tilgang at fokusere mid-
lerne så meget som muligt.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-
oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
8. Præsentation af prioriteterne for Rumænien, Finland og Kroatiens
trioformandskab
Præsentation
Rådsmøde 3663
bilag 3 (supplerende samlenotat)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål
fra udvalget.
Søren Søndergaard
bad om en status over forberedelserne til Rumæniens
overtagelse af formandskabet. Det forlød, at der havde været overvejelser om at
indsætte et reserveformandskab sammen med det rumænske, og Finland havde
efter sigende ligefrem tilbudt at træde ind i stedet. Var det bare løse rygter?
Udenrigsministeren
var ikke bekendt med rygterne. Så vidt han vidste, foregik
forberedelserne, som de skulle.
Søren Søndergaard
takkede for forsikringen om, at alt var i orden, og så frem
til noget materiale om det kommende formandskabs prioriteter.
9. Eventuelt
Udenrigsministeren:
Til slut vil jeg kort nævne, at formandskabet under
eventueltpunktet og under frokosten vil give en afrapportering fra subsidiaritets-
konferencen i Bregenz den 15.-16. november.
Rasmus Nordqvist
henviste til et non-paper om LGBTI-rettigheder, der dagen
før var blevet underskrevet af 19 lande, herunder Danmark, og som fulgte op på
en rådskonklusion fra 2016. Han bad ministeren redegøre for, hvad Danmark
kunne gøre for at følge op på den skrivelse og fremme beskyttelsen af funda-
mentale rettigheder vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet. Og hvorfor
var det nødvendigt for de 19 lande at skrive non-paperet? Hvad mente de 9 øv-
rige lande?
NOT
Udenrigsministeren
ville oversende et skriftligt svar på spørgsmålene.
Side 564
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
10. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 565
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3665 (transport, telekommunikation og energi
energidelen) den 19. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 199 (kommenteret dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren
ville forelægge alle sager til oriente-
ring.
1. Ren energi-pakken
a) Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energiunionen
Orientering fra formandskabet
KOM (2016) 0759
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 326 (udvalgsmødereferat side 486 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 15/12-17)
b) Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet
Orientering fra formandskabet
KOM (2016) 0761
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 14)
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1188 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 22/6-18)
EUU alm. del (16)
bilag 932 (udvalgsmødereferat side 1372 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 23/6-17)
c) Direktivforslag om fremme af anvendelse af vedvarende
energikilder (revision af ve-direktivet)
Orientering fra formandskabet
Side 566
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
KOM (2016) 0767
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 27)
EUU alm. del (17) - svar på spm. 382 om andelen af vedvarende
energi i hvert af de 28 EU-lande siden 2009, fra energi-, forsynings-
og klimaministeren
KOM (2016) 0767
bilag 4 (henvendelse af 11/12-17 fra Daka
Denmark A/S)
KOM (2016) 0767
bilag 3 (henvendelse af 8/12-17 fra WWF og
Det Økologiske Råd)
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 797 (udvalgsmødereferat side 928 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 18/5-18)
EUU alm. del (17)
bilag 326 (udvalgsmødereferat side 491 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 15/12-17)
d) Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet
Orientering fra formandskabet om status
KOM (2016) 0861
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 42)
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)
e) Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet
Orientering fra formandskabet om status
KOM (2016) 0864
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 55)
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/12-17 om vinterpakken)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 og
359 FO, forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)
f) Forordningsforslag om beredskab i elsektoren
(elforsyningssikkerhedsdirektivet)
Orientering fra formandskabet om status
KOM (2016) 0862
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 67)
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/2-17)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 og
361 FO, forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)
g) Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde
Orientering fra formandskabet om status
Side 567
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
KOM (2016) 0863
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 73)
KOM (2016) 0863
bilag 9 (notat om EU's Agentur for Samarbejde
mellem Energitilsynsmyndigheder (ACER))
EU-note (16)
E 16 (EU-note af 1/2-17)
EUU alm. del (17)
bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1041,
senest behandlet i EUU 1/6-18)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 og
363 FO, forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Den såkaldte ren energi-pakke, der
består af en række forskellige forslag, er alene sat på rådsmødet til orientering
fra formandskabet. Tre af forslagene er allerede afsluttet, idet Rådet og Europa-
Parlamentet nu har godkendt aftalerne om revisionen af ve-direktivet, revisionen
af energieffektivitetsdirektivet og forvaltningssystemet for Energiunionen. Det er
meget positivt, at de nu er afsluttet med et rigtig godt resultat.
Formandskabet vil desuden give en orientering om status for de fire forslag i
pakken, der omhandler det indre marked for energi. Det er allerede lykkedes at
indgå en foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forslaget om
elberedskab. Formandskabet arbejder ligeledes på inden rådsmødet at indgå
aftaler med Parlamentet om forslagene om revision af elmarkedsforordningen,
revision af elmarkedsdirektivet og ACER-forordningen.
Jeg forelagde de fire sager tilbage i december 2017 til forhandlingsoplæg. Der
er grundlæggende tale om forslag, som Danmark støtter stærkt, idet de vil styr-
ke det indre marked for energi. Dette er vigtigt, for at vi kan integrere store
mængder vedvarende energi, samtidig med at vi opretholder forsyningssikker-
heden. Vi arbejder derfor ihærdigt på at få forslagene vedtaget.
Kenneth Kristensen Berth
henviste til, at ministeren ved sin forelæggelse i
december 2017 lovede, at han ville kæmpe for dansk repræsentation i den eu-
ropæiske ekspertenhed på energiområdet, DSO-enheden. Men som kompro-
misforslaget så ud nu, var landene ikke sikret national repræsentation. Det ville
praksis betyde, at det var de store lande, der kom til at rådgive EU. Hvordan
havde ministeren tænkt sig at gribe det an på mødet?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
svarede, at regeringen ikke var enig i
den del af kompromiset, og at den stadig arbejdede for, at de mindre medlems-
stater fik repræsentation i enheden. Han ville nævne det i sit indlæg på rådsmø-
det.
Side 568
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Kenneth Kristensen Berth
mente, at det var af stor vigtighed for Danmark at
være repræsenteret i enheden, så danske synspunkter ikke blev overset. Hvor
meget vægt ville ministeren lægge på spørgsmålet?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
havde erfaret, at man i udvalget skul-
le passe på med, hvornår man lægger forskellige former for vægt på ting i sine
formuleringer, men han fandt spørgsmålet rigtig vigtigt.
2. Forordningsforslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
(CEF)
Orientering fra formandskabet om status
KOM (2018) 0438
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 79)
EUU alm. del (18)
bilag 207 (foreløbigt referat af forelæggelse af
FO i EUU 30/11-18)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Formandskabet har alene lagt op til,
at de vil give en statusorientering om energidelen af CEF-forslaget. Energidelen
er ét af tre områder, der er dækket af forslaget.
Transportministeren tog forhandlingsoplæg på sagen fredag i sidste uge. Det er
desuden lykkedes at opnå en delvis generel indstilling på sagen på transport-
rådsmødet i mandags. Jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i sagen. Jeg vil dog
nævne, at regeringen for så vidt angår energidelen er meget tilfreds med, at
grænseoverskridende ve-projekter fremover vil få mulighed for at søge CEF-
midler.
Side 569
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
3. En europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurren-
cedygtig og klimaneutral økonomi
Præsentation
Udveksling af synspunkter
KOM (2018) 0773
Rådsmøde 3665
bilag 1 (samlenotat side 87)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Kommissionens nyligt offentliggjorte
udspil kalder vi også klimavisionen. Formandskabet har sat sagen på rådsmø-
det til præsentation og udveksling af synspunkter.
Jeg vil starte med at takke jer alle. For I har allesammen en aktie i, at visionen
er blevet så ambitiøs, som den er. Da vi indgik energiaftalen, blev vi enige om,
at Danmark skulle arbejde for klimaneutralitet i EU og Danmark senest i 2050.
Vi har derfor
i tæt samarbejde med flere EU-lande
presset hårdt på for et
ambitiøst udspil, der sætter en klar kurs mod klimaneutralitet.
Det er lykkedes: Ifølge Kommissionens udspil skal EU-landene i 2050 være kli-
maneutrale
og altså nå en netto-nuludledning af drivhusgasser. Det er en sejr
for Danmark, for EU
og i særdeleshed for klimaet.
Vi forventer nu, at der kommer en lang række drøftelser af visionen i EU. Rege-
ringen vil i den forbindelse lægge alle kræfter ind på, at medlemslandene så
også kan blive enige om et mål om klimaneutralitet senest i 2050.
Visionen bliver en retningspil for det videre arbejde på en række områder, hvor
der skal findes konkrete løsninger og politikker. Nogle løsninger kender vi til i
dag
f.eks. for personbiler. Jeg har allerede erklæret, at vi vil arbejde målrettet
for, at hele EU sætter en sidste salgsdato for nye benzin- og dieselbiler. Det
skulle gerne betyde, at personbilernes udledninger efterhånden forsvinder.
Andre løsninger skal udvikles. Det kræver bl.a., at vi investerer massivt i forsk-
ning. Det kunne være tekniske løsninger til optag og lagring af CO
2
, eksempel-
vis i landbruget.
Vi skal også arbejde videre med udbygningen af vedvarende energi. Det er en
dagsorden, som vi som grøn førernation står unikt placeret i forhold til.
Regeringen vil i de videre drøftelser arbejde for, at der lægges nogle arbejds-
spor ud for de forskellige områder, så vi kan opnå et klimaneutralt EU i 2050.
Side 570
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
4. Eventuelt
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Til slut vil jeg blot nævne, at
gasdirektivet er på dagsordenen for rådsmødet under eventuelt. Sagen er
kommet på efter anmodning fra Danmark og en række andre lande. Jeg
forelagde sagen til tidligt forhandlingsoplæg i december 2017. Det er endnu ikke
lykkedes at nå til enighed om sagen i Rådet, hvor forhandlingerne har været
vanskelige.
Kort sagt er medlemsstaterne delt i to grupper. En større gruppe lande, som
Danmark tilhører, der støtter Kommissionens forslag. Og en mindre gruppe
lande, som har været meget kritiske over for forslaget.
Med forslaget vil gasinfrastruktur til og fra tredjelande og EU-lande bliver
omfattet af EU-reglerne. Det vil skabe klarhed over, hvilke regler der gælder, når
gasinfrastruktur fra tredjelande krydser grænsen til EU.
Fra dansk side vil vi på rådsmødet gentage, at Danmark støtter Kommissionens
forslag, og presse på for, at der skabes yderligere fremdrift i forhandlingerne.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 571
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
FO
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3666 (miljø
klimadelen) den 20. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 205 (supplerende kommenteret
dagsorden)
Energi-, forsynings- og klimaministeren
oplyste, at der var to klimasager på
dagsordenen for miljørådsmødet den 20. december: et forslag om tunge køretø-
jer, som han ville forelægge til forhandlingsoplæg, og udspillet til en langsigtet
lavemissionsstrategi, som han ikke ville komme ind på her, da han netop havde
orienteret om det ved forelæggelsen af energirådsmødet.
FO
1. Forslag om fastsættelse af præstationsnormer for tunge køretøjers
CO
2
-emissioner
Generel indstilling
KOM (2018) 0284
Rådsmøde 3666
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (18)
bilag 75 (udvalgsmødereferat side 45, senest
behandlet i EUU 5/10-18)
Energi-, forsynings- og klimaministeren:
Det østrigske formandskab vil på
rådsmødet forsøge at opnå en generel indstilling til forslaget
det vil sige en
første politisk enighed i Rådet. Der er stadig en række åbne spørgsmål, og det
er derfor svært at sige, om det vil lykkes.
Det er første gang, at CO
2
-udledningerne fra tunge køretøjer reguleres i EU.
Omkring 6 pct. af CO
2
-udledningerne i EU kommer fra tunge køretøjer, og uden
regulering forventes tallet at stige. Der er altså tale om et vigtigt forslag
og et,
som skal løftes på EU-niveau, så der kan sættes standarder, som kan være
med til at drive den teknologiske udvikling.
Alle Folketingets partier har med energiaftalen sat retningen mod et klimaneu-
tralt Danmark og EU senest i 2050. Det kræver en total grøn omstilling af trans-
portsektoren. Det betyder, at vi skal væk fra benzin- og dieselkøretøjer
små
som store.
Det følger derfor også af Energiaftalen, at der skal sættes ambitiøse CO
2
-krav til
tunge køretøjer. Ambitiøse CO
2
-krav på EU-niveau vil ikke alene bidrage til at
indfri de klimamål, som vi og EU har sat os. Det vil også reducere udledningerne
fra transportsektoren på en effektiv måde, der ikke forvrider konkurrencen mel-
lem medlemsstaterne. Det vil desuden være et godt redskab til at sætte skub i
den nødvendige teknologiske udvikling.
Side 572
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Regeringen støtter derfor, at der på EU-plan fastsættes ambitiøse CO
2
-krav for
tunge køretøjer i 2025 og 2030.
Regeringen mener ikke, at Kommissionens forslag om et overordnet bindende
CO
2
-reduktionsmål på 15 pct. i 2025 og et vejledende reduktionsmål på mindst
30 pct. er ambitiøst nok.
Regeringens opfattelse er, at der er behov for et øget bidrag fra tunge køretøjer
til at nedbringe CO
2
-emissioner og et behov for at presse den teknologiske ud-
vikling mere. Regeringen vil derfor lægge vægt på at øge det bindende redukti-
onsmål i 2025 til mindst 20 pct. og gøre reduktionsmålet i 2030 bindende og
skærpe målet til mindst 35 pct.
Forslaget indeholder også et incitament til at fremme andelen af nul- og lav-
emissionskøretøjer. Incitamentet skal fungere ved, at producenterne kan få så-
kaldte superkreditter for at producere nul- og lavemissionskøretøjer og derved få
lempet deres tilladte CO
2
-udledninger.
I forslaget lægges op til, at små lastbiler, busser og visse erhvervskøretøjer og-
så kan tælles med, selv om de ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af re-
duktionskravene. Regeringen vil arbejde for, at de ikke tælles med, da der også
er behov for en indsats for at udvikle nul- og lavemissionskøretøjer inden for den
tunge transport.
En øget andel af nul- og lavemissionskøretøjer vil være helt afgørende for den
grønne omstilling af transportsektoren. Derfor vil regeringen arbejde for, at inci-
tamentsstrukturen bliver så effektiv som mulig og kan tilpasses den teknologiske
udvikling.
For selv om den teknologiske udvikling ikke er så langt fremme for tunge køretø-
jer som for lette køretøjer, er udviklingen i gang. Regeringen arbejder derfor for,
at der skal gøres status over udviklingen i forbindelse med den revision af for-
slaget, der skal finde sted i 2022. Det er vigtigt, at man her får vurderet, om re-
duktionsmålet i 2030 og incitamentsstrukturen er hensigtsmæssig i forhold til
udviklingen. Revisionen skal således være med til at sikre, at 2030-målet vil
kunne skærpes, hvis den teknologiske udvikling er gået så hurtigt, at den giver
mulighed for at øge kravene til producenterne.
Regeringen støtter desuden, at Kommissionen overvåger udviklingen i CO
2
-
udledninger og offentliggør disse, så det er muligt at få indblik i, om der reelt
opnås reduktioner.
Side 573
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi ligger helt forrest blandt de aller-
mest ambitiøse lande og Europa-Parlamentet
og at vi på rådsmødet naturlig-
vis vil arbejde hårdt for at øge ambitionsniveauet i forslaget. Men sådan som
forhandlingssituationen ser ud på nuværende tidspunkt, må vi også være forbe-
redt på, at der kan blive tale om et kompromis
der ikke går helt så langt, som
vi gerne havde set det.
Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at vi går efter en samlet pakke,
der er så ambitiøs som muligt. Det vil sige, at vurderingen af en eventuel kom-
promisaftale vil bygge på både niveauet for reduktionsmålene og udformningen
af incitamentsstrukturen.
Hvis der opnås enighed om en generel indstilling i Rådet, vil det heller ikke være
afslutningen på forhandlingerne. Der vil efterfølgende skulle opnås enighed med
Europa-Parlamentet, og her vil regeringen under alle omstændigheder fortsat
arbejde for ambitiøse resultater.
Sofie Carsten Nielsen
glædede sig over regeringens høje ambitioner og støt-
tede forhandlingsoplægget, men understregede samtidig, at Radikale Venstre
på linje med Europa-Parlamentet ønskede et endnu højere mål for 2030 på 40
pct. reduktion. Det var også vigtigt, at målene blev bindende. Man kan på dette
område aldrig gå for langt foran, så hun håbede, at ministeren ville forsøge at
presse de andre lande så meget som muligt hele vejen igennem forhandlings-
forløbet.
Søren Søndergaard
henviste til to nye alarmerende forskningsresultater, som
var blevet offentliggjort forud for COP24 i Katowice. Et internationalt studie hav-
de påvist, at indlandsisen i Arktis smelter meget hurtigere end hidtil antaget.
Andre forskere havde målt CO
2
-udledningen til den højeste i verdenshistorien
man troede ellers, at udledningen var nået til en stilstand. Inddrog EU de nye
resultater som grundlag for målsætningerne, eller fortsatte man bare med at
tage udgangspunkt i forældede rapporter? Selv Europa-Parlamentets højere
ambitioner med 40 pct. reduktionsmål i 2030 tog vel ikke højde for de nye tal.
Det tal måtte anses for et absolut minimum. Da regeringens ambitioner var end-
nu lavere, kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.
Han spurgte desuden, om det ikke var et selvstændigt mål at komme af med
både de såkaldte superkreditter og medtællingen af busser og erhvervskøretø-
jer. Det Økologiske Råd havde påpeget, at de to ting ville undergrave de over-
ordnede mål.
Kenneth Kristensen Berth
mindede om, at der var forskel på at måle CO
2
-
udledningen alene ud fra køretøjets egen færdsel og at medregne udledningen
Side 574
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
ved produktion og køretøjets levetid. Nogle elbiler havde f.eks. vist sig ikke at
være særlig klimavenlige i sidste ende, fordi man udledte meget CO
2
ved pro-
duktionen af batterier. Man skulle passe på med ikke bare at gøre klimamål til
gode overskrifter, som i sidste ende ikke gør klimaet gavn.
Rasmus Nordqvist
ville gerne undgå den sædvanlige diskussion om, hvor am-
bitiøs regeringen var, og i stedet diskutere, hvilke mål der var nødvendige for at
redde klimaet. Ikke engang Parlamentets mål var ambitiøse nok. Selvfølgelig
kunne regeringen ikke bare på rådsmødet med det samme få alle lande med på
et mål på 40 pct., men den kunne om ikke andet forsøge under henvisning til de
nye forskningsresultater, for der var også signalværdi i at forhandle fra et højt
udgangspunkt.
Han ville have været tilbøjelig til at støtte forhandlingsoplægget, hvis regeringen
havde været mere håndfast i sin modstand mod superkreditterne. Men bare
”at
ville arbejde for”, at de blev fjernet, var ikke godt nok. Ville ministeren overveje
at skærpe modstanden?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
fremførte over for Sofie Carsten
Nielsen, at regeringen ville støtte det højest mulige mål, den kunne komme
igennem med.
Ministeren var lige så bekymret over de nye forskningsresultater som Søren
Søndergaard, og de ville indgå i drøftelserne på COP24 i Katowice. Han minde-
de om, at EU-Kommissionen netop havde fremlagt et forslag til en lavemissi-
onsstrategi, som han omtalte under forelæggelsen af energirådsmødet, hvor
målet var at gøre EU CO
2
-neutralt i 2050. Det ville blive en vanskelig sag at få
alle lande til at slutte op om forslaget, så der var brug for alle gode kræfter. Her
ville regeringen opfordre til, at alle medlemmer trak på deres kontakter blandt
andre landes europaparlamentarikere og folk fra søsterpartierne..
Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at produktion af elbiler ganske vist med-
fører en betydelig CO
2
-udledning, men det kunne forhåbentlig lykkes at skabe
en cirkulær økonomi med genanvendelse af elbilerne og klimavenlig produktion
af batterier. Det nyttede i hvert fald ikke noget, at man af den grund sad på
hænderne og lod folk køre på diesel og benzin ud i al evighed, når 40 pct. af
CO
2
-udledningen i Danmark kom fra transportsektoren.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen ikke bare kunne komme sejlen-
de til EU-mødet og få alle lande til at acceptere et endnu højere mål. Det hand-
lede om at have en både ambitiøs og realistisk målsætning. Regeringen lagde
op til at genoverveje målet i 2022 under indtryk af, hvor langt teknologiudviklin-
gen var kommet.
Side 575
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Om incitamentsstrukturen sagde han, at regeringen ikke mente, at forslaget ville
øge tilskyndelsen til en produktion af nul- og lavemissionskøretøjer. Derfor ar-
bejdede regeringen for en effektiv struktur, der kunne tilpasses den teknologiske
udvikling. Parlamentet havde foreslået at fremme lavemissionskøretøjer ved at
erstatte det foreslåede superkreditsystem med et benchmarksystem og et så-
kaldt bonus-malus-element. Den løsning var interessant, men kunne nok ikke
lade sig gøre med det samme, så beslutningen måtte sandsynligvis udskydes til
revisionen i 2022.
Søren Søndergaard
forstod godt, at regeringen ikke kunne få hvad som helst
igennem, men det handlede også om at bevare en vis troværdighed. Hvis EU
satte sig nogle mål for, hvordan situationen skulle være i 2050, og det så viste
sig, at udgangspunktet for at nå frem til de mål er værre, end man havde regnet
med, blev man nødt til at højne målsætningerne. Modellen måtte være at sige
sandheden til folk om, hvad der skal til, og så opfordre de andre lande til at for-
søge at nå det. Hvis man anviste delmål, der alligevel ikke opfyldte endemålet,
kunne de mindre ambitiøse lande nemt foreslå at sætte barren endnu lavere.
Han ville derfor give ministeren et godt tilbud: Enhedslisten kunne støtte for-
handlingsoplægget, hvis ministeren lovede enten at arbejde for, at reduktions-
målet blev hævet til mindst 25 pct. i 2025 og mindst 40 i 2020, eller at erstatte
superkreditterne med et krav om 10 pct. nulemissionskøretøjer i 2025, hvor
busser ikke var omfattet.
Rasmus Nordqvist
understregede, at det handlede om at få løst en nødvendig
opgave. Han bad ministeren uddybe, hvorfor regeringen nøjedes med at sætte
spørgsmålstegn ved incitamentsstrukturerne. Det var en underlig og blød formu-
lering
og ikke reelt indhold i et forhandlingsoplæg.
Holger K. Nielsen
var enig med Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist i de
store problemer for klimaet, som de udpenslede. Det globale politik tog ikke i
tilstrækkeligt omfang fat i problemerne. Forhandlingerne på COP24 i Katowice
var vigtigere end dem i EU, men EU spillede dog altid i FN-sammenhæng en
entydigt progressiv rolle. EU var ikke problemet i klimaspørgsmål. Det gjaldt
derfor om at sørge for, at EU kom så langt som muligt, og hvis forhandlingerne
internt i EU faldt til jorden, ville man stå i en endnu værre situation. Der var trods
alt tale om fremskridt. EU omfattede også mindre ambitiøse lande, og fordelen
ved et samarbejde er, at man kan presse dem til at agere grønt. Regeringen
fastholdt det perspektiv, så Socialistisk Folkeparti kunne støtte forhandlingsop-
lægget.
Side 576
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
Energi-, forsynings- og klimaministeren
var enig med Holger K. Nielsen. Det
ville være ganske forfærdeligt, hvis der ikke blev indgået en ambitiøs aftale, som
stillede massive krav til producenterne af både tunge og lette køretøjer.
Ministeren takkede Søren Søndergaard for tilbuddet, men ville ikke ændre i for-
handlingsoplægget. Han understregede, at regeringen ville stille sig positiv, hvis
et højere reduktionsmål skulle vise sig muligt.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen netop arbejdede for at styrke
incitamentsstrukturen ved at fjerne køretøjer, der ikke var omfattet af redukti-
onsmålene og ved at indføre et benchmarksystem, som Europa-Parlamentet
foreslog, i 2022.
Rasmus Nordqvist
var glad for, at ministeren ville støtte højere ambitioner end
de 35 pct., men de skulle også bringes til bordet, før landene skulle tage stilling.
Hvor skulle et højere mål komme fra, hvis ingen ville foreslå det? Det handlede
om et godt udgangspunkt for en forhandlingsposition, idet ingen krævede, at
regeringen skulle lægge afgørende vægt på noget.
Han forstod ikke Socialistisk Folkepartis holdning, for ingen lande talte for, at
aftalen skulle falde til jorden. Man var nødt til at regne baglæns: Hvis man har et
mål for 2050, så må man definere delmål for 2025, 2030 osv. Delmålene burde
være omdrejningspunktet for diskussionen. Ellers ville man overlade regningen
til dem, der sad i 2048 i sidste øjeblik, hvor det ville blive dyrt og besværligt. Var
der lande, der havde foreslået et mere ambitiøst mål end Danmark?
Energi-, forsyings- og klimaministeren
svarede, at Danmark p.t. var det mest
ambitiøse land, men at andre lande selvfølgelig kunne blive mere ambitiøse i
løbet af forhandlingerne.
Rasmus Nordqvist
indvendte, at ministeren selv sagde, at regeringen ville støt-
ter mere ambitiøse mål. Hvor skulle de komme fra, hvis ingen lande foreslog
dem ved forhandlingsbordet?
Energi-, forsynings- og klimaministeren
fremførte, at regeringen ikke sagde
35 pct., men mindst 35 pct.,
og ”mindst”
betød allerede, at Danmark var parat til
et højere mål.
Rasmus Nordqvist
meddelte, at Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsop-
lægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-
oplæg, idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod.
Side 577
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18
14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018
2. En europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkur-
rencedygtig og klimaneutral økonomi
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0773
Rådsmøde 3666
bilag 1 (samlenotat side 12)
Energi-, forsynings- og klimaministeren havde netop orienteret om den langsig-
tede lavemissionsstrategi ved forelæggelsen af energirådsmødet og ville derfor
ikke komme ind på sagen under dette punkt.
Se under punkt 4, dagsordenpunkt 3.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 12.27
Side 578