Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 345
Offentligt
2005301_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 16. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 14. december 2018
kl. 09.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen
Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Erling
Bonnesen (V), Henrik Dahl (LA), Peter Hummelgaard
Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Søren Egge
Rasmussen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Sofie
Carsten Nielsen (RV).
finansminister Kristian Jensen, økonomi- og indenrigs-
minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, minister for fiskeri
og ligestilling og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen
og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Samråd med finansministeren vedr. Kommissionens vækst-
analyse for 2019 (enslydende spørgsmål er også stillet på FIU alm. del -
samrådsspørgsmål L) (fælles med Finansudvalget)
KOM (2018) 0770
EUU alm. del (18)
samrådsspørgsmål E
KOM (2018) 0770
bilag 1 (notat om det europæiske semester og
årlig vækstundersøgelse)
EU-note (18)
E 11 (EU-note af 12/12-18)
Punktet blev afviklet for lukkede døre.
Side 599
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
europæisk erhvervsstatistik, om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005
og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik
Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik
på vedtagelse
KOM (2017) 0114
KOM (2017) 0114
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 221 (kommenteret dagsorden)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Sagen her nævner jeg til orientering. For-
målet med forslaget er for det første at sikre relevant, rettidig og sammenlignelig
erhvervsstatistik til brug for at tilrettelægge og gennemføre centrale EU-politik-
ker. Statistikkerne benyttes desuden i vid udstrækning i dansk sammenhæng.
Forslagets formål er for det et andet at reducere indberetningsbyrden for virk-
somhederne. Det muliggøres via udveksling af indberettede data om varehand-
len mellem EU-landene, som er det område, der bidrager klart mest til indberet-
ningsbyrden til statistik i Danmark.
Udvekslingen af data indebærer, at det fremover bliver muligt at udelade hele
eller dele af indberetningen af vareimporten fra andre EU-lande, da det ene
lands eksport i princippet svarer til det andet lands import.
Forslaget medfører, at indberetningsbyrden for små og mellemstore virksomhe-
der kan fritages for at indberette til det såkaldte Intrastat-system om vareimport
fra andre EU-lande. Importen vil i stedet bliver beregnet ud fra data om de andre
EU-landes vareeksport til Danmark. Store virksomheder, der fortsat skal indbe-
rette eksport til andre EU-lande, vil opleve en mindre byrdestigning, som følge af
at der skal afgives ekstra oplysninger.
I praksis er det dog langt flere importerende end eksporterende virksomheder,
og nettoeffekten vil blive en betydelige byrdereduktion for erhvervslivet, sva-
rende til 25-50 pct. eller 12,5-25 mio. kr. årligt.
Forslaget indebærer herudover, at der vil ske bedre statistisk belysning af ser-
vicesektoren, der spiller en stadig større rolle i såvel den danske som den euro-
pæiske erhvervsstruktur og samfundsøkonomi. Tilsvarende betyder forslaget,
der vil ske en bedre belysning af globaliseringens betydning for den europæiske
og danske økonomi.
Under forhandlingerne af forordningsforslaget er det lykkedes at få indarbejdet
en øvre grænse for Kommissionens beføjelser til fremadrettet at kunne udvide
Side 604
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
det samlede omfang af krav til produktion og levering af erhvervsstatistikker.
Konkret består denne af en øvre grænse for, hvor mange variabler der kan ind-
hentes statistik på.
Af hensyn til datasikkerheden har regeringen i forhandlingerne været initiativta-
ger til, at der i den statistiske generaldirektørkomité er udarbejdet et sæt funda-
mentale principper for udveksling af identificerbar mikrodata. Disse tager sigte
på at minimere udvekslingen af fortrolige data til det absolut nødvendige samt at
sætte fælles høje standarder for datasikkerhed.
Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.
Søren Søndergaard
fandt forslaget fornuftigt, men ville gerne vide, om skepsis-
sen blandt landene nu var væk, eller om graden af uddelegering til Kommissio-
nen stadig affødte skepsis. Han undrede sig i øvrigt over merudgiften til stats-
kassen
15 mio. kr. ved etablering og meromkostninger til drift på 5 mio. kr.
Det lød underligt, at driften skulle koste mere, når det skulle være tale om et
mere effektivt system.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at 15 mio. kr. udgjorde implemen-
tering af forslaget til Danmarks Statistiks nuværende produktion. De største om-
kostninger vedrørte udenrigshandelsstatistikken, hvor der skulle ske en større
omlægning, så andre EU-landes eksportdata kan anvendes til at opgøre impor-
ten i Danmark. Implementeringen var en forudsætning for, at man kunne lave
byrdereduktionen. Ministerens svar lød i øvrigt, at der herskede skepsis blandt
lande, der mente det modsatte af Danmark og 13 andre lande
dvs. dem, der
mener, at Kommissionen skal have større indflydelse og kunne pålægge større
byrder til det nationale erhvervsliv.
Søren Søndergaard
ridsede op, at man så var gået fra en situation med stor
skepsis på grund af den alt for høje grad af uddelegering til Kommissionen til, at
der nu var lande, der mente, at der var for lidt uddelegering. Han var med på, at
der var etableringsomkostninger, men hvad med de ekstra 5. mio. kr. i driftsom-
kostninger pr. år?
Indenrigs- og økonomiministeren
svarede, at meromkostningerne hang sam-
men med ny statistik, der fremover skulle produceres af Danmarks Statistik. Det
var korrekt opfattet, at det tidligere forholdt sig sådan, at en række lande var be-
kymret for, at Kommissionen fik for meget magt til at udbrede statistiske krav til
landene, men at et samlet og stort antal lande nu stod bag det foreliggende
kompromis.
Side 605
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3664 (landbrug og fiskeri) den 17.-18. december
2018
EUU alm. del (18)
bilag 221 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde
(her fiskeriministeren)
orienterede udvalget om, at der kun var ét punkt til be-
handling på rådsmødet. Punktet var til forhandlingsoplæg.
Miljø- og fødevareministeren
ville forelægge landbrugsdelen af rådsmødet.
Der var 4 punkter på dagsordenen.
FO
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-
heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende
for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
Politisk enighed
KOM (2018) 0732
Rådsmøde 3664
bilag 2 (samlenotat side 2)
Fiskeriministeren:
Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik
på politisk enighed. Så må vi se, hvor mange dage og nætter det vil tage os.
Indledningsvis kan jeg oplyse, at forhandlinger mellem EU og Norge om fiskeri-
muligheder for 2019 blev afsluttet i fredags med en god aftale. Det er meget vig-
tigt for de danske fiskere, at de kan fiske i norsk farvand fra den 1. januar. Kyst-
statsforhandlingerne om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling er også af-
sluttet.
Overordnet er der med det billede, der tegner sig for fiskerimulighederne for
2019, stadig basis for at fastholde den gode situation for de bestande, som er
vigtige for dansk fiskeri. For eksempel er der en positiv udvikling for sej, rød-
spætte og jomfruhummer. Samlet set er der stadig fremskridt i forhold til MSY-
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.
Kommissionens forslag til kvoter for EU’s egne bestande er baseret på den vi-
denskabelige rådgivning, målsætningen om det maksimalt bæredygtige udbytte
og forvaltningsplaner. Den opmærksomme lytter vil notere sig, at jeg siger dette
hver gang, for det er grundlaget for vores forhandlinger på fiskeriområdet. Jeg
vil fremhæve de væsentligste udestående punkter i forhandlingerne.
For ål har Kommissionen igen i år foreslået en 3-måneders lukkeperiode for åle-
fiskeri. I modsætning til i år, hvor lukningen kun gjaldt for erhvervsmæssigt ålefi-
Side 606
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
skeri i havet, og hvor glasålsfiskeri og Middelhavet var undtaget, foreslår Kom-
missionen for 2019 en mere harmoniseret tilgang, hvor både rekreativt og er-
hvervsmæssigt fiskeri er omfattet i både havet og i ferskvand. Glasålsfiskeri og
fiskeri i Middelhavet er således også omfattet. Det er alt andet lige et vigtigt
fremskridt.
Sagen er, at ålebestanden har det rigtig dårligt. Men vi mener fortsat, at en 3-
måneders lukkeperiode, som vi har haft i år, er en dårlig løsning. Den tager ikke
hensyn til de mange andre faktorer, der har indflydelse på ålens muligheder
f.eks. spærringer, der påvirker ålebestanden. Fiskeriet efter voksne vandrende
blankål, der bliver berørt væsentligt af den foreslåede lukkeperiode, spiller en
mindre rolle i den sammenhæng. DTU Aqua har redegjort for, at det marine fi-
skeri kun bidrager med 3 pct. til det samlede tab af biomassen. Det siger mig, at
det er vigtigt at sætte ind andre steder end inden for det marine fiskeri.
Vi foreslår, at den enkelte medlemsstat i større udstrækning selv bør kunne
vælge andre forvaltningstiltag som alternativ til den foreslåede lukkeperiode.
Dette skal selvfølgelig ske under nogle betingelser, der beskytter ålen, nemlig:
at medlemsstaten har opfyldt sine forpligtelser i overensstemmelse med sin
nationale åleforvaltningsplan,
at medlemsstaten kan påvise, at de alternative foranstaltninger har samme
effekt som lukkeperioden, og
at medlemsstaten kan overvåge og kontrollere foranstaltningerne effektivt.
Kommissionen vil også skulle godkende de alternative foranstaltninger.
Vi arbejder således for, at der bliver mere fleksibilitet i Kommissionens forslag
om ål. Vi mener, at det ville give mulighed for at regulere på en mere hensigts-
mæssig måde. Men det ser meget vanskeligt ud. Derfor er det positivt, at Kom-
missionen dog har taget mere med i forslaget for det kommende år.
Nu fortsætter jeg med de andre bestande. Først vil jeg understrege, at i 2019
indføres der med den fulde overgang til landingsforpligtelsen fangstkvoter i ste-
det for landingskvoter. Altså: Det, der bliver fanget, skal bringes med i land. Det
betyder, at vi også står med nogle udfordringer, bl.a. risiko for, at det kan føre til
overfiskning, hvis der ikke er en tilstrækkelig kontrol på området. Det er en af de
udfordringer, som jeg synes er vigtig at tage hånd om og forholder os til proble-
met. I regi af rådsmødet vil jeg tage en med diskussion med både fiskerikom-
missæren og en række kolleger om, hvordan man bedst sikrer en kontrol af for-
pligtelsen til at tage alle de fisk, man fanger, med i land
bortset fra der, hvor
der er en dispensation.
Side 607
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
For torsk i Nordsøen og Skagerrak er der mellem Norge og EU aftalt en reduk-
tion på 33 pct. i den globale samlede fangstmængde
– det vil sige i TAC’en. Det
betyder, at gydebiomassen vil stige med 15 pct.
Det skal bemærkes, at med hensyn til nogle af de fælles EU-Norge bestande vil
der i forhold til de aftalte kvoter ske en reduktion i EU som følge af visse undta-
gelser fra EU’s landingsforpligtelse. Det gælder torsk, hvilling og rødspætte i
Nordsøen og hvilling i Skagerrak og Kattegat.
Torsk i Kattegat fastsættes som en bifangstkvote. Den fanges i et blandet fiskeri
med især jomfruhummer og tunge. Der er tale om en bestand, hvor man ikke er
i stand til at give en MSY-rådgivning, da der ikke er tilstrækkelige oplysninger.
Kommissionen har foreslået en reduktion i kvoten på 24 pct. Vi mener, at kvoten
bør reduceres mindre end Kommissionens forslag af hensyn til landingsforplig-
telsen, så man ikke ender med en situation, hvor noget fiskeri ikke kan finde
sted, fordi bifangsten af torsk kommer til at fylde for meget.
Det er i det hele taget vigtigt at finde praktiske løsninger til håndteringen af ud-
fordringer, der opstår i forbindelse med landingsforpligtelsen. Vi skal undgå, at
bestande med små kvoter, der er bifangster i andre fiskerier, risikerer at lukke
for store og vigtige fiskerier efter andre arter. Løsningerne skal tage højde for
fordelingen af kvoterne mellem medlemsstaterne
det vi kalder relativ stabilitet,
så bifangstkvoterne i virkeligheden tilrettelægges som de store kvoter for at sige
det på en enkelt måde. Men at man sikrer fleksibilitet og tilgængelighed for kvo-
ter til bifangsten, så det ikke stopper andet fiskeri.
En af de bestande, der må findes en særlig løsning for, er lange i Skagerrak og
Kattegat. Lange er en uundgåelig bifangst både i det blandede fiskeri i Skager-
rak og i jomfruhummerfiskeri i Kattegat. Kvoten har de senere år været så lav, at
der er lukket for fiskeriet allerede i sensommeren
og det var inden landingsfor-
pligtelsen trådte i kraft for alle fiskerier. Bestanden er en del af den samlede be-
stand i Nordsøen, som er vokset markant i en længere årrække.
Bifangstmulighederne for sild i fiskeriet efter tobis, sperling og brisling er fastsat i
aftalen med Norge, hvor bifangstkvoten for sild stiger med 36 pct. i Nordsøen og
er uændret i Skagerrak. Det er også et fornuftigt resultat.
Som I kan høre, er der en hel del løse ender. Med aftalen mellem EU og Norge
er langt de fleste af de økonomisk vigtigste kvoter for danske fiskere på plads,
og fiskeriet i norsk farvand vil fortsætte efter nytår. Det ved jeg, at fiskerne er rig-
tig glade for, men i næste uge skal vi gerne have løst de udfordringer, jeg her
har skitseret.
Side 608
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på: at man fra dansk side tilslutter sig et
kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man lægger vægt
på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2019.
Endvidere arbejder man fra dansk side for,
-
at kvoterne for 2019 som generelt princip fastsættes på grundlag af den vi-
denskabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte
og fastsatte forvaltningsplaner og -strategier,
-
at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak på grundlag af EU’s flerårige plan
reduceres mindre, end der er lagt op til,
-
at man i forhold til ål arbejder for mere fleksibilitet i valg af forvaltningstiltag
for den enkelte medlemsstat, og en løsning bør tage højde for de indsatser,
som allerede er gennemført,
-
at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning
fortsat fastsættes som en bifangstkvote med en mindre reduktion end den,
der er foreslået af Kommissionen,
-
at der findes praktiske løsninger i forhold til håndteringen af særlige udfor-
dringer ved implementeringen af landingsforpligtelsen, herunder løsninger,
der tager højde for relativ stabilitet, i forhold til bifangster, som er begræn-
sende for andet fiskeri,
-
at der findes en løsning for lange, der imødegår risikoen for, at lange bliver
en ”choke species”
i andre fiskerier, og
-
at der fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.
Søren Egge Rasmussen
gik ud fra, at ministerens forelæggelse vedrørte fiske-
kvoter for 2019 og ikke 2018, som der stod i samlenotatet. Af materialet var det
også svært at forstå, hvad regeringen ønskede opbakning til for ål, men som
han tolkede ministerens mundtlige oplæg var ønsket mere national fleksibilitet. I
samlenotatet stod der:
”Regeringen anerkender ålebestandens dårlige tilstand.”
Ja, men alligevel ønskede man at fortsætte ålefiskeriet. Der stod
også: ”Man
fin-
der fortsat, at en 3-måneders lukkeperiode som de foreslåede for ICES-området
ikke er en optimal løsning.”
Ministeren havde uddybet det ved at sige, at man
gik efter bedre nationale løsninger. Ville ministeren samtidig støtte en 3-måne-
ders lukkeperiode? Hvilke alternative løsninger kunne ministeren foreslå? At
fjerne spærringen i form af vandkraftværket ved Tange Sø?
Rasmus Nordqvist
var også i tvivl om, i hvilken retning regeringen ønskede at
gå, når det gjaldt ål. Det virkede fornuftigt at lave fælles EU-regler for at hjælpe
ålebestanden, og nu lagde man netop op til en regel om en 3 måneders lukke-
periode for alle, så hvilken fleksibilitet så regeringen for sig? Han undrede sig i
øvrigt over, at regeringen ikke valgte at følge rådgivningen fra Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) vedrørende torsk i Nordsøen og i Skagerrak, men
arbejdede for en mindre reduktion i TAC’er for torsk.
Side 609
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvad ministeren mente om Danmarks Fi-
skeriforenings kritik af den biologiske rådgivning. Og hvordan forholdt hun sig til
foreningens bekymring for ålen generelt og argumentet om, at også bestande af
skarver og hejrer var årsag til ålens udfordringer? En af anbefalingerne hand-
lede om tunge i Nordsøen, hvor fangstrådgivningen var en stor reduktion på en
femtedel af fiskeriet, på trods af at gydebiomassen var over MSY-niveau. Hvor-
dan hang det sammen?
Peter Hummelgaard Thomsen
spurgte, om ministerens intention om at disku-
tere landingsforpligtelsen med kolleger på rådsmødet var ensbetydende med, at
hun ikke på selve mødet ville gøre synspunktet gældende på vegne af Dan-
mark.
Fiskeriministeren
havde selv været med til at lave den første ålehandlingsplan
som fiskeriminister i 2008-09. Ålen var truet, og det handlede om at lave tiltag
med effekt på ålebestanden. Der burde man være åben over for nationale tiltag
også.
Om en 3-måneders lukkeperiode kunne DTU Aqua oplyse, at det marine fiskeri
har en effekt på ålen på kun 3 pct. Det ville altså ikke være det mest effektive
redskab. Ministeren ønskede fleksibilitet, så det blev muligt for medlemslandene
at sætte ind der, hvor man bedst beskytter ålen. Det betød ikke, at hun ikke ville
støtte et kompromis. Hun ville støtte det, man kunne blive enige om, for man
skal gøre, hvad man kan, men mente også, at andre tiltag kan være hensigts-
mæssige. Der var lavet mange tiltag i Danmark, der også skulle indgå i overve-
jelserne om en fælles løsning, ligesom man måtte have in mente, at man kom til
at ramme de danske ålefiskere ved at indføre en lukkeperiode. Det var dog et
klart fremskridt, at Kommissionen nu også inddrog glasålsfiskeriet, fiskeri i Mid-
delhavet og i ferskvand. Ministeren tilføjede, at hun havde foreslået Fiskerikom-
missionen, at Danmark bliver kompenseret økonomisk for at stille data til rådig-
hed for beslutningsgrundlaget på området. Danmark har været blandt de fø-
rende på feltet siden 1913, og mere viden var nødvendig for at beskytte ålen.
Ministeren konkluderede for ål, at regeringen støttede et kompromis, men at hun
i sin forelæggelse havde gjort rede for, hvad man fra dansk side arbejdede på
for at sikre en optimal løsning for beskyttelse af ålen.
Til Rasmus Nordqvist om ICES-rådgivning og TAC’er for torsk sagde ministeren,
at Danmark gik efter en fastsættelse af bifangstkvote, men med mindre reduktio-
ner end dem, der var foreslået af Kommissionen. Det var der plads til inden for
forvaltningsplanen, og det var dermed biologisk forsvarligt. Torsk er uundgåeligt
Side 610
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
en bifangst ved jomfruhummerfiskeriet, og derfor var det vigtigt, at kvoten var
stor nok til, at den ikke var til hinder for at fange jomfruhummere.
Der var ingen biologiske udfordringer ved tungefiskeriet i Nordsøen, kunne mini-
steren oplyse Kenneth Kristensen Berth, idet fiskeridødeligheden stadig lå sta-
dig over FMSY.
Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at hun havde været banner-
fører på et få indført et discardforbud, der havde været gradvis undervejs og nu
ville træde fuldt ud i kraft den 1. januar 2019. Hun var dog utilfreds med, at Kom-
missionen ikke havde forholdt sig til, hvordan der skulle foretages kontrol af lan-
dingsforpligtelsen. Det er afgørende, at der gælder ens spilleregler i den fælles
fiskeripolitik, og det pressede regeringen på for at opnå. Fuldt dokumenteret fi-
skeri kunne fjerne en masse bureaukrati og regler af kontrolmæssige årsager,
men det var ingen hemmelighed, at landene var meget uenige. For ministeren
handlede det nu om at skabe plads til at presse på og rejse problemstillinger. På
mødet kunne hun godt påpege, at der var udfordring med landingsforpligtelse
både hvad angår kontrol og bifangstmuligheder
men hvis der skulle arbejdes i
retning af at få flertal for skærpet kontrol af discardforbuddet, skulle der gøres et
ihærdigt stykke benarbejde, og timing var vigtig. Man skulle have komplicerede
fiskeriforhandlinger på plads, og med den usikkerhed, som Brexit skabte, var det
vigtigt med en fornemmelse af, hvor meget man skulle gøre ud af det. I slutnin-
gen af februar 2019 skulle Danmark i øvrigt være vært for en konference om
kontrol af landingsforpligtelser.
Søren Egge Rasmussen
spurgte, om ministeren ville stemme for, hvis en 3-
måneders lukkeperiode for ål var en del af kompromiset. Det kunne have en stor
effekt i andre lande. Det måtte man acceptere og så kompensere de få ålefi-
skere i Danmark. Ministeren nævnte selv en sammenhæng mellem spærringer
og en lav ålebestand. Ålen var i stand til at gå uden om visse spærringer, men
den ved Tange Sø var af lidt større karakter. Ville ministeren fjerne spærringen
ved søen eller foreslå en løsning, så den ikke udgør en barriere for ålen
f.eks.
tømme den for vand? Regeringens øvrige indstilling bar præg af at ville have
mest muligt fiskeri også fremover. For fisken lange lagde man vægt på, at der
ikke var så meget data om denne art, og at man ikke ønskede, at det skulle blo-
kere for fiskeri, hvor lange er bifangst. For torsk findes der dog mange data, der
viser, at den har det skidt, men der brugte regeringen ikke samme argument.
Man burde tage hensyn til denne belastede fiskeart, især når der var tale om
torsk i Kattegat. Man kunne sige, at regeringens fiskeripolitik havde rygrad som
en ål, der hele tiden snor sig og finder udvalgte argumenter, så Danmark får
mest muligt ud af det. Det forekom ham bedre at arbejde ud fra klare principper,
der tager hensyn til fiskearterne og til, at der fra 2020 skal være bæredygtigt fi-
Side 611
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
skeri. Der var kun 1 år til at øve sig i, så man måtte se på, om der var fangstme-
toder, der kunne ændres i forbindelse med landingsforpligtelse og samtidig
håndtere truede fiskearter. Det gav ministerens oplæg ikke noget svar på.
Rasmus Nordqvist
var enig med Søren Egge Rasmussen i, at det gjaldt om at
fastlægge de principper, som Danmark ville handle ud fra. Man kunne ikke have
størst mulige kvoter som udgangspunkt, når det handlede om at finde frem til en
samlet fiskeripolitik for EU for de bestande, der har det skidt. Der skal være or-
dentlige forhold for de danske fiskere, men inden for nogle ydre rammer. Hvorfor
ikke sige, at der skulle være en minimumslukkeperiode på 3 måneder for ålefi-
skeriet?
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvad årsagen var til den relativt høje re-
duktion i fangsten af tunge, når arten havde det udmærket. Deltog briterne i øv-
rigt i denne forhandling? Han gik ud fra, at hvis Brexit endte i et no deal-scena-
rio, kom briterne ikke til at være omfattet af en aftale. Skulle man så ud i nye for-
handlinger?
Peter Hummelgaard Thomsen
havde svært ved at se sammenhængen mellem
at gøre synspunktet om overfiskeri gældende over for kollegerne i rådet og så
Brexit. Kunne hun uddybe det?
Fiskeriministeren
bekræftede, at hun ville stemme for et kompromis, der inde-
bærer en 3 måneders lukkeperiode for ål. Hun gentog, at hun gerne så et større
fokus på effekten af diverse tiltag. Det var i øvrigt ca. 70 danske ålefiskere, der
ville blive ramt, og også af kulturhistoriske årsager var det vigtigt at hjælpe dem.
Over for Søren Egge Rasmussen afviste ministeren, at hun i denne sammen-
hæng ville tage initiativer i forhold til Tange Sø. Man arbejdede på at få fjernet
spærringer i vandløb.
Om langefiskeriet i Skagerrak og Kattegat kunne ministeren oplyse, at der var
en bifangst, der udgør langt under 1 pct. af det samlede TAC-område, der om-
fatter det vestligt farvand og Nordsøen. Bestanden havde været i generel frem-
gang de senere år, og i Nordsøen var den fra 2014-2018 steget med 98 pct., og
kvoten for Skagerrak og Kattegat havde ikke været stor nok til at dække de fakti-
ske fangster. For torsk gjaldt det, at gydebiomassen ville stige med 15 pct. i
henhold til den danske indstilling. Det var fuldt ud forsvarligt, for når man gik
målrettet efter at sikre bæredygtighed i fiskeriet.
Regeringens grundlag for at sikre bæredygtighed for fiskebestande havde hun
ofte været inde på: den videnskabelige rådgivning og dermed målsætningen om
maksimalt bæredygtigt udbytte og de fastsatte forvaltningsplaner og strategier.
Side 612
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at når man mangler videnskabe-
lige tal for tunge, ser man på kendskabet til MSY og på, hvorvidt fiskeridødelig-
heden ligger over FMSY. Man ser altså på, om fiskeritrykket er for højt. Med
tunge var der sket det, at man satte TAC’er over den biologiske rådgivning fra
2018, og der havde Kommissionen foreslået en TAC, der nu følger den biologi-
ske rådgivning. Deraf reduktionen.
Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at det allerede i EU-Norge-
forhandlingerne havde været et tema, om alle ville løbe fra en aftale i tilfælde af
ingen forhandlingsløsning med Storbritannien. Parterne var blevet enige om, at
det aftalte skulle gælde for hele 2019. Det var også blevet bekræftet af den briti-
ske regering. Denne fælles forståelse gjorde sig gældende for udkommet af for-
handlingerne i den kommende uge
og i øvrigt også for de kyststatsforhandlin-
ger, der havde fundet sted. Det var en ømtålelig situation, hvor det afgørende
havde været sammenholdet i EU-27 i forhold til at lave en aftale med Storbritan-
nien om det videre forløb. Deraf havde otte lande et særligt samarbejde for at
blive bekendte med diverse interesser og for at finde frem til, hvordan man
kunne opnå en mindelig aftale med Storbritannien. Det var stadig meget usik-
kert, hvad det endte med
også efter mistillidsafstemningen til premierministe-
ren i det britiske parlament. Det vigtigste var at stå sammen.
Ministeren var enig med Peter Hummelgaard Thomsen i, at man skal sikre sig,
at der ikke sker overfiskeri. Og det var omdrejningspunktet i forhold til sammen-
holdet i forbindelse med Brexit. Spørgsmålet om bæredygtighed og landegræn-
ser i Nordsøen var centralt for de fremtidige fiskerimuligheder ved Brexit. Fiske-
bestande er ikke klar over, om de befinder sig i fransk eller britisk farvand, og
silden opholder sig f.eks. i dansk farvand, når den er lille, og i britisk farvand, når
den er stor og klar til at blive fisket. For at undgå, at der i dansk farvand fiskes
efter sild, når den er for lille og ikke har leveret noget til den næste sildegenera-
tion, skulle der laves aftaler. Det gjaldt om at udvise en fornemmelse for, hvor
langt man kan komme med øvrige udfordringer og om at modne situationen. Mi-
nisteren ville i det lys kæmpe alt, hvad hun kunne, for, at der blev fulgt op på
landingsforpligtelsen.
Søren Egge Rasmussen
sagde, at udsigten til overfiskeri, fordi man ikke kunne
finde ud af at håndtere landingsforpligtelsen, var stærkt bekymrende. At arbejde
med andre fiskeredskaber eller udvikle de eksisterende, så man fik færre bifang-
ster, kunne være en måde at agere på. Han så endnu et problem for sig med
hvilling og de såkaldte fodnotekvoter, hvor man for visse fiskearter tillader en
ekstra bifangst, uden at disse fisk er talt med i registreringen
af TAC’en og der-
Side 613
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
med ikke bliver vurderet af den videnskabelige rådgivning. Hvordan forholdt mi-
nisteren sig til problemet med fodnotekvoter
også set i lyset af, at man i 2020
skal have et bæredygtigt fiskeri?
Fiskeriministeren
svarede, at udviklingen af selektive redskaber altid havde
været meget højt prioriteret
fra dansk side. Man brugte også midler i EU’s fi-
skeri- og havprogram til at fremme udviklingen af redskaber. Hun var enig i, at jo
større selektivitet, des nemmere får man ved at håndtere udfordringer med bi-
fangster. Hun var altså enig i, at det skulle være et prioriteret område.
Hvad angik hvilling var det sådan, at hvillingbifangster i industrifiskeriet bliver re-
gisteret og indgår i rådgivningen. I kyststatsforhandlingerne forholdt det sig såle-
des, at man for blåhvilling var blevet enige om fastsættelsen
af TAC’en, men
ikke fordelingen. Den kvote, der var fastsat, indeholdt en nedgang på 33 pct. i
forhold til 2018.
Bent Pallisgaard, chefkonsulent i Fiskeripolitisk Center,
tilføjede, at den glo-
bale TAC faldt med 33 pct., men forbi man fjernede den top up, der havde været
i 2018, betød det, at fiskerimuligheder for torsk i Nordsøen faldt med 35 pct. og i
Skagerrak med 47 pct. Der havde været forskellig kvote top up i Skagerrak og
Nordsøen, der gav nogle meget store reduktioner i
TAC’erne.
Det var også der-
for, man oplever, at biogydemassen stadig vil stige med 15 pct. Reduktionerne
er er en FMSY-option på selve fiskeritrykket. Men nu ville man med landingspå-
buddet alligevel få store reduktioner, der er større end selve TAC-reduktionen.
Rasmus Nordqvist
meddelte, at Alternativet ikke kunne bakke op om forhand-
lingsoplægget.
Søren Egge Rasmussen
støttede ikke mandatet, da Enhedslisten mente, der
var for mange huller i det.
Kenneth Kristensen Berth
sagde, at Dansk Folkeparti anså regeringen for at
være for restriktiv på området og støttede ikke mandatet.
Peter Hummelgaard Thomsen
støttede forhandlingsoplægget under forudsæt-
ning af, at ministeren rejste bekymringen om kontrol af landingsforpligtelsen.
Sofie Carsten Nielsen
kunne bakke op om forhandlingsoplægget på samme
præmis som Peter Hummelgaard Thomsen.
Fiskeriministeren
bekræftede sin intention om at ville rejse kontrollen af lan-
dingsforpligtelsen.
Side 614
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret
sig imod det.
Side 615
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af
medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0392
Rådsmøde 3664
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2018) 0392
bilag 6 (miljø- og fødevareministerens
kommentar til henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske
Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 4 (miljø- og fødevareministerens
kommentar til henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende
Hav)
KOM (2018) 0392
bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra
Sammenslutningen af Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og
Frie Bønder - Levende Hav)
EUU alm. del (18)
bilag 228 (udvalgsmødereferat side 292,
senest behandlet i EUU 16/11-18)
Se punkt 4.
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0393
Rådsmøde 3664
bilag 1 (samlenotat side 21)
EUU alm. del (18)
bilag 228 (udvalgsmødereferat side 292,
senest behandlet i EUU 16/11-18)
Se punkt 4.
Side 616
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af forordning om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter, om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og
fødevarer, om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og
beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-
produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i
Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0394
Rådsmøde 3664
bilag 1 (samlenotat side 29)
EUU alm. del (18)
bilag 228 (udvalgsmødereferat side 293,
senest behandlet i EUU 16/11-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2-4 er reformen af den fælles landbrugs-
politik. Det østrigske formandskab vil på rådsmødet præsentere en samlet frem-
skridtsrapport for deres arbejde med de tre forslag. Det østrigske formandskab
er kommet med en række ændringsforslag af relativt begrænset omfang.
Fra dansk side ser vi positivt på flere af ændringsforslagene som eksempelvis,
at det skal være frivilligt for medlemslandene om de vil definere, hvad der udgør
en ægte landmand.
Der er selvfølgelig også nogle ændringsforslag, som vi er skeptiske over for. Det
virker således ikke fornuftigt at undtage små landlandbrug fra en række miljø-
og klimakrav. Det er jo ikke noget godt argument, at man ikke skal bidrage blot
fordi man har en lille bedrift.
Samlet set er de østrigske forslag nok udtryk for en forsigtig begyndelse på for-
handlingerne. Der er således stadig en del områder, hvor vi nok må regne med
mere gennemgribende ændringsforslag fra de kommende formandskaber.
Søren Egge Rasmussen
syntes, at EU-debatten lagde op til, at man også i
Danmark fik en grundig debat om hensigten med landbrugsstøtten. At dømme
ud fra den offentlige debat og partiernes ønsker skulle landdistriktsmidlerne
øges til det maksimale. Der kunne også være grund til at rette noget EU-tilskud
mod at nedbringe landbrugets CO
2
-udslip. Man var strandet der, hvor land-
brugsstøtten i alt for høj grad blev givet til de største landmænd. Det forekom
ham urimeligt, at landmænd kan få de samme tilskud, uanset om de har 100 el-
ler 1.000 hektar. Man kunne også diskutere, om det skal være muligt at model-
lere en større del af støtten nationalt. Gmo-sagen, hvor man på grund af uenig-
hed landene imellem konkluderede, at landene selv måtte beslutte deres strate-
gier, var et godt eksempel på, at EU ikke altid ensretter.
Side 617
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Rasmus Nordqvist
var forundret over, at Landbrug & Fødevarer var bekymret
for en reduktion i budgettet for landbrugsudgifterne. Han troede ellers, at der var
konsensus om, at det var fornuftigt at skære i budgettet på det område. Han
kunne ikke få øje på regeringens holdning her, men det var vigtigt at gå i dyb-
den og ikke kun tale om en overordnet budgetramme på 1 pct. af BNI. Var rege-
ringen enig i Kommissionens foreslåede nedskæring og ville forhandle ud fra
ønsket om en nedskæring på landbrugsområdet?
Kenneth Kristensen Berth
bad ministeren sige noget om, hvad han ville bruge
retten til at definere en ægte landmand til på den hjemlige bane. Han var i øvrigt
imod støttelofter. Hvilke lande mente, at man skal bruge landbrugsstøttemidler
til at støtte små og ineffektive landbrug?
Miljø- og fødevareministeren
gav Søren Egge Rasmussen ret i, at det var et
emne, der skulle diskuteres
også i udvalget
men var ikke enig i, at det var
forkert, at hektarstøtten ikke favoriserer de små landmænd. Han var ikke sikker
på, at man fik noget positivt ud af at tilstræbe mindre landbrug og en mindre ef-
fektiv produktion
hverken for landbruget, klimaet eller andre. Der var ikke
mange, der var for et støtteloft, og ministeren mente heller ikke, at et land som
Danmark, der har flest store landbrug, skal lide under det.
Om landdistriktsmidler sagde ministeren, at kodeordet for Danmark for søjle 1
og 2 var fleksibilitet. For når instrumenterne og budgettet var kendt, ville man
have et overblik over, om der skulle og kunne overføres midler. Som noget nyt
kunne man i reformen også bruge søjle 1 midler til de såkaldte eco-schemes
(økoordninger).
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at MFF’en og dermed budgettet
for
landbrugsområdet hørte under finansministeren. Sidstnævnte havde tidligere
sagt, at hvis der slet ikke var en landbrugsstøtte, kunne man få en god og effek-
tiv konkurrence, men at det var for ambitiøst at nå dertil på den korte bane. At
holde sig inden for 1 pct. af BNI forudsætter nogle reduktioner i budgettet
må-
ske også mere, end Kommissionen lagde op til.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at det siden 2017 havde været
frivilligt for landene at definere en ægte landmand. Danmark definerede det
altså ikke, men det var ikke ensbetydende med, at alle med en køkkenhave
også kan få støtte. Støtten skal gå til personer, der anvender arealer til land-
brugsmæssige formål, herunder græsning. Det sikrede man ved at undersøge,
at landmændene har rådighed over arealer og anvender dem korrekt.
Side 618
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Søren Egge Rasmussen
havde ikke ment de helt små landmænd, men talte
for, at hektarstøtte for en landmand med 100 hektar kunne være større end den
for en med 1.000 hektarer. Omfordelingsstøtte og en anden skala indgik også i
oplægget til reformen. Den nuværende landbrugsstøtte forekom ikke attraktiv,
for det ville ende i et godsejerdanmark, hvor man favoriserer de allerstørste. Be-
mærkninger om at modellere på støtten med det formål at få flere unge land-
mænd ind i faget var også værd at tage med. Landdistriktsmidler burde også
øges, og det forekom ham også relevant at diskutere, hvad der udgør en ægte
landmand. Med liberaliseringen af landbruget i Danmark kan alle få lov til at
købe landbrugsjord, og man risikerer at udvande fagligheden og ende i et indu-
strilandbrug udelukkende styret af økonomiske interesser.
Rasmus Nordqvist
sagde, det var naturligt at tale om budgettet under dette
punkt, og at det undrede ham, at regeringen ikke havde en holdning til størrel-
sen på landbrugsstøtten. Hvad var regeringens ambition? Holdningen i Land-
brug & Fødevarer var normalt enslydende med regeringens landbrugspolitik;
deraf hans tidligere spørgsmål.
Sofie Carsten Nielsen
ville gerne vide sig sikker på, at ministeren var enig med
regeringen i prioriteringen af forskning og udvikling i et samlet lavere EU-budget.
Det havde statsministeren slået fast på et møde i udvalget nogle dage tidligere.
Miljø- og fødevareministeren
var helt enig med både statsministeren og fi-
nansministeren og mente ikke at have udtrykt sig på en måde, der gav anled-
ning til tvivl om hans loyalitet over for nærmeste leder. Det, han havde prøvet at
sige, var, at det er finansministeren, der drøfter budgettet
i sidste ende rege-
ringslederne. Landbrugspolitikken blev forhandlet i landbrugsministerrådet. Der
skulle altså ikke være budgetforhandlinger på rådsmødet. Han havde forståelse
for, at tingene hang sammen, men det var den rollefordeling, der var. Det er
altså klogest at stille budgetspørgsmål til den minister, de vedrører
finansmini-
steren. Han forhandler de spørgsmål i Økofin-regi. Miljø- og fødevareministeren
kunne helt generelt sige, at set fra regeringens perspektiv
og her bevægede
han sig over i finansministeren ressort
var der behov for at reducere den sam-
lede landbrugsstøtte på grund af den aktuelle tendens i EU-landene.
Ministeren var enig med Søren Egge Rasmussen i, at der fortsat skal være de-
bat om både hektarstøtte og omfordelingsstøtte. Omfordelingsstøtten levnede
også mulighed for at yde en særlig betaling til de mindre landbrug under 30 hek-
tar eller under det nationale gennemsnit, som i Danmark er på 60 hektar. Det
kan udgøre op til 65 pct. af den gennemsnitlige direkte betaling. Det var en ord-
ning, der ikke var aktiveret i Danmark ud fra de betragtninger, han tidligere
havde fremført. Ministeren tog budskabet om at diskutere det til sig, om end
man nok ikke blev enig lige med det samme.
Side 619
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Han var også enig i, at det er vigtigt at få unge til at engagere sig i et erhverv,
hvor gennemsnitsalderen er meget høj, ved at understøtte dem. Kommissionen
lagde i forslaget op til, at landene kan gøre brug af ordninger inden for søjle 1
eller 2 til at levere på den målsætning, og der var også krav om at bruge mindst
2 pct. af midlerne i søjle 1 til det. Der eksisterede allerede en støtte målrettet ny-
etablerede landmænd i Danmark, og det var som tillæg til den direkte støtte. Det
var nok endnu vigtigere at få en nogle trygge rammevilkår inden for erhvervet,
så nye aktører tør kaste sig ud i at drive landbrug.
Formanden
sagde, at det var svært for udvalgets medlemmer at forholde sig til
EU’s kommende budget,
når de f.eks. ikke kunne tage landbrugsspørgsmål op
med finansministeren. Han anerkendte, at regeringen havde delt opgaverne
imellem sig, men ingen turde åbne diskussionen om de danske prioriteter i det
kommende budget. Det var ikke en kritik af landbrugsministeren, men en gene-
rel problemstilling, som udvalget havde diskuteret med stort set alle ministre.
Han opfordrede ministeren til at bringe det op med resten regeringen for at finde
frem til, hvordan man kan sikre, at Europaudvalget kan få en saglig og faglig
diskussion af de danske prioriteter for det kommende EU-budget.
Rasmus Nordqvist
tilføjede, at finansministeren henviste til fagministrene, når
der skulle tales indhold. Størrelsen på landbrugsstøtten sorterede under ind-
hold, så det kunne man ikke tale med finansministeren om. På rådsmødet var
der et punkt om budgetstørrelsen, som regeringen ikke havde forholdt sig til i
det skriftlige materiale. Det begyndte at blive en farce, at ministrene nøjedes
med at henvise til hinanden, og regeringen måtte komme med en løsning på,
hvordan udvalget kunne diskutere budgettet
også på landbrugsområdet.
Jan E. Jørgensen
ønskede ikke at udtrykke kritik af ministrene, men delte for-
mandens frustration. Han foreslog, at udvalget kunne rette henvendelse til rege-
ringen og bede om en drøftelse med et givent antal ministre på et udvalgsmøde.
Miljø- og fødevareministeren
havde været en del af en lignende diskussion i
sin tid som EU-ordfører og foreslog udvalgets sekretariat at grave i, hvad der var
blevet gjort tidligere. Hensigten var selvfølgelig, at der tales indhold med fagmi-
nistre og størrelse med finansministeren, men overlap kunne give klare udfor-
dringer. Han ville tage budskabet med tilbage til regeringen.
Side 620
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
5.
Kommissionens meddelelse ”En bæredygtig europæisk bioøkonomi:
Større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng"
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0673
Rådsmøde 3664
bilag 1 (samlenotat side 34)
Miljø- og fødevareministeren:
Kommissionen præsenterede en relativ bred
strategi, som understreger det store potentiale i bioøkonomien. Strategien falder
på mange områder fint i tråd med regeringens opfølgning på Det Nationale Bio-
økonomipanels anbefalinger.
Men EU-strategien indeholder ikke konkrete nye initiativer. Så vi kommer især til
at fokusere på, hvordan vi kan fremme bioøkonomien i de specifikke sektorrets-
akter som eksempelvis landbrugsreformen.
Det handler om, at vi skal kunne bruge landbrugspolitikken til at støtte investe-
ringer i bioraffineringsanlæg, så vi kan få udbredt de positive testresultater med
bioraffinering af græs til brug for foder. Det ville være til stor gavn både for miljø,
klima og landmandens pengepung.
6. Eventuelt
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 621
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
7. Siden sidst
Miljø- og fødevareministeren:
Her vil jeg gerne orientere om et forslag til afgø-
relse fra Generaladvokaten, nemlig en sag om kontrol på fjerkræslagterier (C-
347/17). Sagen udspringer af en hollandsk sag, hvor fjerkræslagterier har an-
lagt sag på grund af de hollandske myndigheders kontrolpraksis.
Den danske regering er gået ind i sagen, fordi den danske kontrol bygger på de
samme principper som i Holland.
Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse i sagen. Han har
samme principielle indstilling som de hollandske myndigheder og dermed også
som Danmark. Det ser således fornuftigt ud, men for ikke at sælge skindet, før
bjørnen er skudt, er Generaladvokatens forslag dog ikke bindende for EU-Dom-
stolen. Vi må se, hvor det lander, når EU-domstolen kommer med sin afgørelse.
Vi ved endnu ikke, hvornår det sker. I kan læse mere om sagen i det oriente-
ringsnotat, som er oversendt i september 2017.
Side 622
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3666 (miljø
miljødelen) den 20. december 2018
EUU alm. del (18)
bilag 221 (kommenteret dagsorden)
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013
Delvis generel indstilling
KOM (2018) 0385
Rådsmøde 3666
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 228 (udvalgsmødereferat side 297 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 16/11-18)
Miljø- og fødevareministeren:
Punktet vedrører forslag om en ny LIFE-forord-
ning,
hvor rammerne for EU’s miljøprogram i næste budgetperiode skal fastlæg-
ges. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i november.
Der er i Rådet generel opbakning til formandskabets kompromisforslag. Det er
derfor forventningen, at man den 20. december kan vedtage en delvis generel
indstilling i Rådet. Regeringen kan støtte kompromisforslaget.
Forslaget viderefører store dele af det eksisterende LIFE-program og tilføjer et
delprogram om omstilling til ren energi samt et betydeligt øget budget.
Regeringen støtter indholdet af programmet, men lægger vægt på ikke at fore-
gribe forhandlingerne om det fremtidige EU-budget.
Det er endvidere vigtigt for regeringen, at
EU’s medlemsstater fortsat har indfly-
delse på udmøntningen, og at ansøgninger prioriteres på baggrund af kvalitet
og ikke geografi.
Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen lægger vægt på at LIFE-programmet i
forhold til ren energi kun ydes støtte til projekter i overensstemmelse med dan-
ske prioriteter og politikker for vedvarende energi og øget energieffektivisering.
Det er også regeringens opfattelse, at forslaget tager højde for det.
2. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 623
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 345: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/12-18
16. europaudvalgsmøde 14/12 2018
3. Siden sidst
Miljø- og fødevareministeren:
Her vil jeg orientere om en sag ved EU-Domsto-
len, hvor Danmark har interveneret (T-837/16), fordi jeg har en forventning om,
at der snart falder dom i sagen.
Sverige har stævnet Kommissionen i sagen med henblik på at få annulleret en
beslutning om anvendelse af to blykromatpigmenter, som efter Sveriges opfat-
telse er givet på forkert grundlag.
Sagen er væsentlig for Danmark og hele godkendelsessystemet under REACH.
Sagen vil kunne få afgørende betydning for, hvordan Kommissionen i fremtiden
skal vurdere ansøgninger om anvendelse af særligt problematiske stoffer.
Danmark argumenterer i indlæggene for, at formålet med godkendelsesordnin-
gen i REACH er, at særligt problematiske stoffer skal erstattes af egnede alter-
nativer, hvis de er økonomisk og teknisk levedygtige.
Danmark har fremført, at der for disse særligt problematiske stoffer er et skær-
pet krav til vurderingen af, om stofferne er så kritiske for ydeevnen, at de ikke
kan erstattes med andre stoffer.
Det er Danmarks holdning, at ansøgerens analyse af egnede alternativer i den
konkrete sag ikke var tilstrækkelig til at vurdere, om blykromatpigmenternes
ydeevne var kritisk for de ansøgte anvendelser.
Danmark er også af den opfattelse, at egnede alternativer allerede er tilgænge-
lige på markedet. Det understøttes af en henvendelse fra både den danske og
europæiske farveindustri, som opfordrede Kommissionen til ikke at give godken-
delsen.
På den baggrund er Danmark enig med Sverige i, at ansøgningen burde være
afslået, og at Kommissionens beslutning skal annulleres som konsekvens heraf.
Jeg kan tilføje, at Danmark i mange år har haft nationale regler, der indeholder
et bredt forbud mod import og salg af produkter, der indeholder kemiske forbin-
delser af bly og metallisk bly, dog med en række undtagelser.
Hvis I er interesseret i at vide mere om sagen, henviser jeg til orienteringsnota-
tet, som er oversendt til udvalget i januar 2017.
Mødet sluttede kl. 12.13
Side 624