EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 391: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 120 og 121 om balanceskat i den finansielle sektor, fra skatteministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 391
Offentligt

4. februar 2019

J.nr. 2018-7963

hlo

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 121 af 22. november 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 391: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 120 og 121 om balanceskat i den finansielle sektor, fra skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvor mange andre lande inden for EU og OECD der har en ba-

lanceskat i den finansielle sektor.

Svar

En balanceskat indebærer, at de finansielle virksomheder (banker, realkreditinstitutioner

m.v.) beskattes af størrelsen på deres

balance

. En decideret balanceskat på den finansielle

sektor må endvidere forstås som en skat, hvor provenuet tilfalder det offentlige og indgår

i det offentlige budget.

Som det fremgår nedenfor, så har en række lande inden for EU og OECD pålagt finan-

sielle virksomheder at betale bidrag, hvoraf nogle beregnes på grundlag af det finansielle

instituts balance, mens andre beregnes på andet grundlag. Herudover er det forskelligt,

om de opkrævede beløb indgår i det offentlige budget, eller om der er tale om bidrag, der

går til en fond og er øremærket til afvikling eller genopretning i de situationer, hvor finan-

sielle institutter bliver nødlidende.

Som det fremgår af svaret på SAU alm. del spørgsmål 120 (2018-19), har Sverige i en pe-

riode haft en såkaldt stabilitetsafgift, der med visse reguleringer blev beregnet med ud-

gangspunkt i det enkelte kreditinstituts balanceopgørelse. Stabilitetsafgiften blev i 2016

afløst af en ”resolutionsafgift”, da Sverige implementerede EU direktivet

om et regelsæt

for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber m.v.

(2014/59/EU). Direktivet fastsætter fælles EU-retningslinjer for håndtering af nødli-

dende kreditinstitutter, herunder fælles regler for genopretning og afvikling af nødlidende

banker.

Hvert EU-land skal efter direktivet oprette en national afviklingsfond, der skal bruges til

at finansiere omstruktureringen af en nødlidende bank. Direktivet fastsætter endvidere

retningslinjer for de bidrag, som bankerne skal indbetale til afviklingsfonden.

Det bemærkes i denne forbindelse, at i Danmark er direktivet implementeret bl.a. ved lov

om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Afviklingsfinansierings-

ordningen under Finansiel Stabilitet er under opbygning via årlige bidrag fra kreditinsti-

tutterne

. For mindre institutter fastsættes et administrativt bidrag, og for større institutter

beregnes et risikobaseret bidrag med udgangspunkt i instituttets størrelse.

Bankernes bidrag til afviklingsfonden kan ikke anses for en egentlig skat, der er karakteri-

seret ved at tilfalde det offentlige, idet bidraget betales til en afviklingsfond og er øremær-

ket til dækning af udgifter i forbindelse med genopretning eller afvikling af kreditinstitut-

ter m.v.

Balancen kan definitorisk opgøres både fra aktivsiden (udlån m.v.) og fra passivsiden (egenkapital, kundernes indlån, gæld

til andre finansielle virksomheder inklusiv Nationalbanken m.v.)

De årlige bidrag fastsættes af Finansiel Stabilitet på baggrund af (1) instituttets passiver fratrukket kapitalgrundlaget og

dækkede indskud efter lov om en indskyder- og investorgarantiordning og (2) en individuelt fastsat risikojustering.

Side 2 af 3

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 391: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 120 og 121 om balanceskat i den finansielle sektor, fra skatteministeren

Skatteministeriet har gennemgået EU Kommissionens database over EU-landenes for-

skellige typer skatter. Databasen bygger på indberetninger fra de enkelte EU-lande. End-

videre har Skatteministeriet gennemgået PwC’s database Worldwide Tax Summaries On-

line.

Det store flertal af EU-lande har ikke foretaget indberetning af bankernes bidrag til den

fælles EU-database over skatter i Europa til trods for, at alle lande er omfattet af ordnin-

gen om bidrag til afviklingsfondene. Dette må tages som udtryk for, at flertallet af EU-

lande ikke betragter bidragene til afviklingsfondene som egentlige skatter.

For så vidt angår Holland, Polen, Storbritannien og Ungarn fremgår det dog umiddelbart

af de to databaser, at bidrag, som bankerne skal betale med udgangspunkt i deres balance,

i et vist omfang skal indbetales til det offentlige og indgå i det offentliges almindelige bud-

get. Disse bidrag indbetales således umiddelbart ikke alene til en afviklingsfond og er ikke

øremærket til det særlige formål at håndtere nødlidende kreditinstitutter.

For så vidt angår OECD-lande uden for EU kan det på baggrund af gennemgangen af

PwC’s database oplyses, at

Australien og Island har indført krav om bankbidrag, der be-

regnes med udgangspunkt i bankernes balance. Det fremgår dog ikke, om disse bankbi-

drag kan anses for egentlige skatter, eller om de indbetales til en afviklingsfond svarende

til den ordning, som EU har indført.

Det bemærkes, at udsøgningen i databaserne er forbundet med usikkerhed, idet de ikke er

specifikt indrettet på at informere om balanceskatter.

Afslutningsvis bemærkes, at regeringen ikke støtter op om en balanceskat. Indførelsen af

en balanceskat vil øge omkostningerne på en række finansielle ydelser, og kan dermed

gøre det dyrere for virksomhederne at låne til investeringer og for husholdningerne at

låne til fx et nyt hus. Det vil desuden være i modstrid med regeringens skattestop og kan

medføre, at aktivitet og arbejdspladser flytter til udlandet

–

ikke kun i finanssektoren, men

også erhvervslivet som helhed.

Side 3 af 3