EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 407: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 167 om, ministeren vil redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det rumænske EU-formandskab i 1. halvår 2019, fra finansministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 407
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

Den 5. februar 2019

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørgsmål nr. 167

(Alm. del) af 8. januar 2019

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de

for udvalget relevante sager under det rumænske EU-formandskab i 1. halvår

2019.

Svar

Sagerne på udvalgets område er vigtige prioriteter for det rumænske formandskab,

særligt bankunionen og finansiel regulering. Målet er bl.a. at styrke vækst og inve-

steringer. Derudover ventes formandskabet bl.a. at prioritere det videre arbejde

med beskatning af den digitale økonomi.

Det rumænske formandskab ventes overordnet at prioritere fremskridt i arbejdet

med at styrke bankunionen, herunder risikoreduktionstiltag i form af endelig ved-

tagelse af revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler

(BRRD), fremskridt med tiltag til adressering af misligholdte lån (NPL), samt til-

tag som led i arbejdet med kapitalmarkedsunionen, herunder tiltag til at fremme

bæredygtige investeringer.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som består af det fælles tilsyn

(SSM) i regi af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt den fælles afviklings-

myndighed (SRM), herunder den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Kun

eurolande deltager aktuelt, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage.

Der arbejdes på tiltag, hvor bankunionens deltagerlande i højere grad forsikrer sig

imod risici i fællesskab (”risikodelingstiltag”) samt på tiltag, som skal reducere

risikoen for nye finansielle kriser (”risikoreduktionstiltag”).

Risikodelingstiltag vil

kun gælde for lande i bankunionen, mens risikoreduktionstiltag som udgangs-

punkt omfatter alle EU-lande.

Risikodelingstiltag

omfatter en fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF,

samt forslag om en fælles indskydergaranti, EDIS.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 407: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 167 om, ministeren vil redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det rumænske EU-formandskab i 1. halvår 2019, fra finansministeren

Side 2 af 6

Risikoreduktionstiltag

omfatter fx revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og

afviklingsregler (BRRD) og tiltag til at adressere misligholdte lån (NPL) i kreditin-

stitutter. Tiltag kan derudover evt. være en reform af reguleringens særbehandling

af kreditinstitutters eksponeringer mod stater, der generelt betragtes som risikofrie

i reguleringen i dag og derfor ikke pålægges et kapitalkrav. Kommissionen har ikke

fremsat forslag herom.

Som opfølgning på det udvidede eurotopmøde 29. juni 2018 vedtog stats- og re-

geringscheferne på det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 en erklæring,

der godkendte en rapport og nye konkrete beslutninger vedr. styrkelse af bank-

unionen, som blev aftalt i udvidet eurogruppe 3.-4. december 2018:



Fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden:

Der blev opnået enighed

om en rammeaftale for udformning af den fælles offentlige bagstopper for

bankunionens sektorfinansierede afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal som

sidste udvej kunne låne til afviklingsfonden til at håndtere nødlidende banker

og sikre finansiel stabilitet, men først når aktionærer og kreditorer i bankerne

har taget tab (bail-in) og SRF er tom. Lån fra bagstopperen til SRF skal altid

tilbagebetales (såkaldt finanspolitisk neutralitet). Eurolandenes fælles lånefacili-

tet, ESM, skal bruges som bagstopper. Ikke-eurolande deltager ikke i ESM.

Der er lavet en supplerende løsning, så ikke-eurolande, der vælger at deltage i

bankunionen, kan deltage i bagstopperen på ligeværdige vilkår med eurolande

(fsva. finansieringsvilkår, beslutningstagning mv.) gennem parallelle kreditlinjer

til SRF direkte fra det pågældende ikke-euroland. Bagstopperen skal senest væ-

re etableret i 2024. Den kan etableres før 2024, såfremt der er sket tilstrækkelig

fremskridt med risikoreduktion, dvs. tiltag til at reducere risici for bankkriser.

Der skal træffes politisk beslutning om evt. tidlig introduktion i 2020.



Fælles indskydergaranti (EDIS):

Det er aftalt, at der frem mod juni 2019

skal arbejdes videre med en køreplan mod politiske drøftelser om en

fælles ind-

skydergaranti (EDIS) og tiltag til at reducere risiko i banker.

Politiske forhandlinger

om EDIS afventer aktuelt tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktion.



Risikoreduktionstiltag:

Kommissionen blev bedt om at fremsætte forslag

langsigtede tiltag til bekæmpelse af hvidvask

på basis af en grundig evaluering i

samarbejde med EU-landene. Udvidet eurotopmøde understregede desuden,

at man ser frem til endelig vedtagelse i trilogforhandlingerne af forslaget om

revision af kapitalkrav/afviklingsregler (bankpakken).



Kapitalmarkedsunion: Der blev derudover opfordret til fremskridt i arbejdet

med kapitalmarkedsunionen (for alle EU-lande) og vedtagelse af centrale lov-

forslag før foråret 2019 (se uddybning nedenfor).

Regeringen støtter en styrkelse af bankunionen, som sikrer en ambitiøs reduktion

af risici i den finansielle sektor før yderligere risikodeling, afkobler kreditinstitutter

fra statsfinanser og styrker privat risikodeling. Regeringen støtter beslutningerne

om bankunionen truffet på det udvidede eurotopmøde 14. december 2018.

Side 3 af 6

Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV) og afviklingsregler (BRRD) (bankpakken)

Bankpakken indeholder en revision af kapitalkravsreglerne (CRR/CRD IV) og

reglerne om afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD/SRMR).

ECOFIN 4. december 2018 støttede resultatet af trilogforhandlingerne mellem

Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Der udestår et afsluttende teknisk

arbejde, inden bankpakken kan vedtages endeligt.

Tiltag til adressering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU med at håndtere de fortsat væsentlige udfordringer med mislig-

holdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere EU-lande,

dvs. lån hvor låntager har misligholdt sin forpligtigelse til tilbagebetaling. Adresse-

ring af NPL er også er et centralt tema i drøftelserne om styrkelse af bankunionen.

ECOFIN vedtog i juli 2017 en handlingsplan med NPL-initiativer på en række

områder. Kommissionen foreslog i marts 2018 i opfølgning herpå en pakke af

tiltag til at adressere NPL. Rådet og Europa-Parlamentet blev 18. december 2018

enige om et kompromis om det ene lovforslag i pakken, der vedrører minimums-

niveauer for institutters hensættelser til tab på nye lån (en såkaldt bagstopper vedr.

institutters NPL). Det rumænske formandskab ventes at forsøge at opnå enighed i

Rådet om det andet lovforslag i pakken, der vedrører tiltag til udvikling af sekun-

dære markeder for NPL (dvs. handel med NPL efter den oprindelige långivning),

samt et værktøj til hurtigere inddrivelse af sikkerheder.

Regeringen støtter formålet med initiativerne og lægger vægt på, at en stor del af

arbejdet med at nedbringe andelen af NPL sker på nationalt plan og inden for

rammerne af statsstøttereglerne og BRRD.

Færdiggørelse af Basel III-standarderne

Basel-komitéen offentliggjorde i december 2017 sine standarder til færdiggørelse

af Basel III, herunder et såkaldt kapitalgulv, som er en grænse for, hvor lavt insti-

tutternes risikobaserede kapitalkrav beregnet ved egne interne risikomodeller kan

blive. Kapitalgulvet kan reducere kapitalkravenes evne til at tage højde for forskel-

le i risiko på eksponeringer, hvilket kan svække kravenes risikofølsomhed, tilskyn-

de institutterne til øget risikotagning og svække finansiel stabilitet. Kommissionen

skal fremlægge forslag om, hvordan standarderne skal implementeres i EU. Et

forslag ventes tidligst fremsat i starten af 2020.

Kapitalmarkedsunionen og øvrige tiltag, herunder hvidvask

Der arbejdes på at fremme en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande, som skal

skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og dermed vækst og arbejds-

pladser til gavn for borgere og virksomheder. Kapitalmarkedsunionen er således

en videreudvikling af EU’s finansielle indre marked og består af en række forskel-

lige tiltag.

Side 4 af 6

Kommissionen fremsatte 12. marts 2018 et forslag til en fælles ramme for dække-

de obligationer, herunder realkreditobligationer. Forslaget er baseret på allerede

velfungerende modeller som den danske realkreditmodel. Det specificerer bl.a.

kerneelementer af dækkede obligationer og skaber derved en definition, som kan

benyttes på tværs af den finansielle regulering i EU. Forslaget fastlægger således

grundlæggende karakteristika ved dækkede obligationer (fx hvad angår konkurs-

regler, sikkerheder og finansiering med dækkede obligationer), samt rammerne for

tilsyn med sådanne obligationer. Rådet blev 28. november 2018 enig om et kom-

promis. Regeringen støtter kompromiset, der kan rumme kerneelementerne i det

danske realkreditsystem. Det rumænske formandskab ventes at forsøge at opnå

enighed om et kompromis med Europa-Parlamentet.

Det rumænske formandskab ventes også at forsøge at gøre fremskridt i arbejdet

med forslaget til revision af kompetencerne i de europæiske finansielle tilsyns-

myndigheder, ESA’erne (EBA (tilsynsmyndighed for kreditinstitutter), ESMA

(tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndighed

for forsikring og pension). ESA-forslaget har til formål at styrke ESA'ernes befø-

jelser og dermed styrke den ensartede tilsynspraksis (konvergens) i EU. Kommis-

sionen fremsatte 12. september 2018 en ændring af ESA-forslaget i form af en

styrkelse af EBA's kompetencer og ressourcer specifikt på hvidvaskområdet

("hvidvaskforslaget"). Hvidvaskforslaget indebærer en styrkelse af EBA’s kompe-

tencer og ressourcer med det formål at styrke hvidvasktilsyn og bekæmpelse af

hvidvask.

Rådet nåede i december 2018 en generel indstilling på teknisk niveau om hvid-

vaskforslaget, som i væsentlig grad viderefører Kommissionens forslag. Revisions-

forslaget vedr. ESA’erne generelt forhandles fortsat i Rådet. Det oprindelige for-

slag fra Kommissionen lagde op til en stor udstrækning af centralisering af kom-

petencer hos ESA’erne til fordel for de nationale myndigheders kompetencer. I

Rådets aktuelle forhandlinger er der lagt op til store ændringer i forslaget, således

at der i langt højere grad tages udgangspunkt i den eksisterende organisering af

ESA’erne

med målrettede justeringer og tilføjelse af enkelte nye værktøjer mhp. at

sikre ensartet praksis i EU. Formandskabet arbejder for at nå enighed med Euro-

pa-Parlamentet alene om hvidvaskforslaget inden maj 2019, hvor der er valg til

Europa-Parlamentet.

Derudover vedtog ECOFIN 4. december 2018 rådskonklusioner og en hand-

lingsplan om bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen fokuserer på gennemfø-

relsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, herunder bl.a. forbedret samar-

bejde mellem tilsynsmyndighederne, i perioden frem til starten af 2020. Rådet

anmoder i konklusionerne Kommissionen om en halvårlig status for arbejdet,

første gang i juni 2019.

Derudover ventes under rumænsk formandskab videre arbejde med en række

øvrige finansielle forslag. Det gælder fx forslag om tilsyn med, og afvikling af,

centrale modparter (CCP’er), som agerer mellemled mellem sælger og køber i en

Side 5 af 6

værdipapirhandel og sørger for ordnet afvikling af en handel. Rådet blev 3. de-

cember 2018 enig om sin position på forslaget vedr. tilsyn med

CCP’er, og det

rumænske formandskab ventes at forsøge at nå til enighed med Europa-

Parlamentet om et kompromis herom. Det gælder desuden tiltag, der skal fremme

det finansielle systems bidrag til den grønne omstilling, også kaldet bæredygtig

finansiering, hvor Rådet 19. december 2018 blev enig om sin position på to lov-

forslag vedr. hhv. lav-CO2 finansielle benchmarks samt krav til at finansielle virk-

somheder skal offentliggøre oplysninger om bæredygtighed, tiltag vedr. crowd-

funding (dvs. finansiering af specifikke projekter via platforme, fx internettet) og

tiltag vedr. grænseoverskridende investeringer.

Regeringen støtter generelt det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen, hvor

der er fremsat en lang række forslag. Regeringen lægger vægt på, at man i arbejdet

prioriterer de af forslagene, som har størst merværdi, bredest opbakning blandt

landene og vil kunne afsluttes hurtigt i lyset af forestående valg til Europa-

Parlamentet og udløb af den nuværende Kommissions periode. Regeringen støtter

særligt prioritering af forslaget til fælles EU-ramme for dækkede obligationer (re-

alkreditobligationer), som vurderes at bygge på velfungerende nationale modeller i

EU og kan rumme de centrale elementer af den danske realkreditmodel.

Beskatning af den digitale økonomi

Der ventes fortsatte drøftelser både i OECD og i EU af, hvordan man takler ud-

fordringer på skatteområdet forbundet med digitalisering af økonomien.

Arbejdet i OECD har i de senere år i vidt omfang adresseret problemer med in-

ternational skatteundgåelse. Den styrkede indsats på området har udmøntet sig i

BEPS-handlingsplanen (Base Erosion and Profit Shifting), som bekæmper udhu-

lingen af selskabsskattebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande.

Det aktuelle arbejde med BEPS-handlingsplanen vedrører i vid udstrækning be-

skatning af den digitale økonomi. I OECD’s Task Force on the Digital Economy

(TFDE) drøfter man aktuelt mulige løsninger på de udfordringer, som digitalise-

ringen medfører, mhp. en endelig afrapportering og konsensus senest i 2020.

Det rumænske formandskab ventes at prioritere de parallelle drøftelser i ECOFIN

med henblik på at nå til enighed om implementering af EU-tiltag, hvis der ikke

opnås enighed om en OECD-løsning.

Det er en væsentlig prioritet for regeringen, at alle virksomheder, herunder også

digitale selskaber, betaler den skat, de bør, der hvor værdien er skabt. Regeringen

mener, at den generelle kamp mod skatteundgåelse er en væsentlig del af løsnin-

gen på at sikre dette både i EU og globalt.

Side 6 af 6

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister