EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 410
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 20. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 18. januar 2019

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL)

og Rasmus Nordqvist (ALT).

finansminister Kristian Jensen og transport-, bygnings-

og boligminister Ole Birk Olesen.

Desuden deltog:

Peter Hummelgaard Thomsen fungerede som formand under punkt 4.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3669 (økonomi og finans) den 22. januar 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 315 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

havde tre sager til forhandlingsoplæg. De resterende sager

var til orientering. De sager, ministeren ikke nævnte, kunne udvalget naturligvis

spørge til. Ministeren henviste i øvrigt til samlenotatet.

1. Præsentation af rumænsk formandskabsprogram



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 676

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

2. Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0439

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

Finansministeren:

Økofin ventes at drøfte de igangværende tekniske forhand-

linger om forslaget et nyt investeringsprogram: InvestEU. InvestEU skal fremme

investeringer og virksomheders adgang til finansiering i EU og består af tre dele:



En InvestEU-fond, der skal mobilisere private investeringer på basis af en

garanti fra EU-budgettet,

et InvestEU-rådgivningsorgan, som kan yde teknisk bistand til projektudvik-

ling og

en InvestEU-portal, som skal være en lettilgængelig database til at promovere

projekter med finansieringsbehov.

InvestEU-fonden samler 14 finansieringsinstrumenter i EU-budgettet, herunder

Fonden for Strategiske Investeringer, EFSI (Junckerplanen). Det skal gøre inve-

steringsstøtten i EU mere effektiv og udnytte EU-budgettet bedre.

InvestEU-fonden bygger på en garanti fra EU-budgettet ligesom EFSI. Garan-

tien kan dække tab på investeringer og således afdække noget af risikoen ved

projekterne. Garantien ydes bl.a. til Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

som herefter låner ud til konkrete investeringsprojekter. Kommissionens forslag

indebærer en EU-budgetgaranti på i alt 38 mia. euro, men beløbet vil blive fast-

lagt i de generelle MFF-forhandlinger. Der lægges op til, at EIB og andre også

skal bidrage med egne garantier på 9,5 mia. euro, så de samlede garantier un-

der InvestEU udgør 47,5 mia. euro. Kommissionen vurderer, at garantierne vil

mobilisere investeringer for ca. 650 mia. euro i MFF-perioden 2021-2027.

InvestEU-fonden vil være markeds- og efterspørgselsdrevet, hvor projekter i

markedet i konkurrence med hinanden ansøger om EU-budgetgarantien. Pro-

jekterne skal være inden for områderne 1) bæredygtig infrastruktur, 2) forskning,

innovation og digitalisering, 3) små og mellemstore virksomheder og 4) sociale

investeringer og færdigheder.

Forslaget er generelt blevet godt modtaget. Regeringen kan støtte et forslag på

linje med kompromiset. Der vil måske snart blive opnået enighed om en delvis

generel indstilling om forslaget (dvs. om alle elementer undtagen beløbene).

Side 677

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Christian Poll

ville gerne vide, om der var planer om, at de midler, der investe-

res eller garanteres, skal leve op til nogle bæredygtighedskrav.

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, om regeringen ville lade det indgå i kri-

terierne for at opnå støtte til fonden, at investeringer skal gå til bæredygtigheds-

fremmende formål.

Søren Søndergaard

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, bl.a. på grund af

den delegerede retsakt til fastlæggelse af investeringsretningslinjer for politikom-

råderne. Enhedslisten var også skeptiske over for, at danske skatteydere skulle

bidrage til at stille garanti for investeringer i militærindustrien, og anså garantier

på EU-plan for at være en dårlig idé.

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget,

fordi Dansk Folkeparti grundlæggende mente, at det var fjollet at overføre en

pose penge til EU, der så tilbagefører penge til nationalstaterne.

Finansministeren

bekræftede over for Christian Poll, at det ene af fire spor

handlede om bæredygtighed. Tanken var at lægge de eksisterende finansie-

ringsværktøjer i EU-systemet sammen i en InvestEU-platform. Platformen skulle

adressere bæredygtighed og ønskerne om at understøtte SMV’erne og skabe

flere arbejdspladser. Han ville ikke afvise, at man kunne arbejde frem mod, at

InvestEU også horisontalt har bæredygtighed som et centralt element. Hans op-

levelse var, at den finansielle sektor var mere og mere optaget af at sikre, at

virksomheder, de låner penge, bevæger sig inden for bæredygtige aktiviteter

–

miljømæssigt og socialt

–

så de også på den lange bane er økonomisk bære-

dygtige.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at det var en dansk prioritet

at få bæredygtighedsstrategier med ind i arbejdet. Det var hans oplevelse, at

Kommissionen og Danmark var enige her, men at landene ellers var meget

spredt i deres tilgang. Der var geografiske skillelinjer i EU for, hvor højt landene

prioriterede bæredygtighed her.

Svaret til Søren Søndergaard lød, at man fra dansk side vurderede, at man her

godt kunne leve med en delegeret retsakt. Ministeren delte ellers den kritiske til-

gang til delegerede retsakter. Til spørgsmålet om, hvorvidt midlerne kunne bru-

ges til militærindustrien, sagde ministeren, at en række lande investerede i mo-

dernisering af deres forsvar. I stedet

for at bruge ordet ”militærindustri”

kunne

man vælge at sige, at Danmark her ønskede at ruste sig til at beskytte de vær-

dier, som Danmark er kendetegnet ved. Det var et spørgsmål om at have styr-

Side 678

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

ken til at opretholde en troværdig sikkerhed for Danmarks suverænitet. Regerin-

gen støttede muligheden for, at nogle midler kan stilles som garantier i forhold til

forsvarsindustrien.

Ministeren ville for en god ordens skyld tilføje, at man allerede gjorde brug af ga-

rantier såsom dem under EFSI til understøttelse af en positiv økonomisk udvik-

ling i Europa.

Søren Søndergaard

var ikke overbevist og anså det ikke for at være en detalje,

at den delegerede retsakt skulle ”fastlægge

investeringsretningslinjerne for hvert

politikområde”, som der stod i samlenotatet.

Christian Poll

spurgte, om ministeren ville arbejde for at lægge en horisontal

vurderingsmekanisme ned over InvestEU, så man kan guide investeringer i

mere bæredygtig retning. Når man laver et fælles system, er det oplagt i den for-

bindelse at fastlægge horisontale krav om, at hvis virksomheder skal have del i

investeringsmidler fra EU, skal de leve op til nogle horisontale krav, der pas-

sende kan være baseret på FN’s verdensmål. Disse mål

indeholder en stor de-

taljegrad.

Finansministeren

svarede Christian Poll, at det var et dansk ønske at inkludere

bæredygtighed. I lyset af dialogen med udvalget ville han bringe det op, at In-

vestEU bør have en horisontal bæredygtighedsvurdering i alle deres sager.

Ideen var at skabe effektivitet, men han var enig i, at man kunne benytte lejlig-

heden til også at få bæredygtighed ind.

Formanden

oplyste, at Socialistisk Folkeparti forud for mødet havde meddelt, at

de ikke kunne bakke op om forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der

ikke var et flertal imod regeringen forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti,

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.

3. Rådskonklusioner m.v. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester for 2018



Rådskonklusioner

KOM (2018) 0759, KOM (2018) 0758 og KOM (2018) 0770

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

EU-note (18)

–

E 11 (EU-note af 12/12-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 317 (foreløbigt referat af samråd i EUU

14/12-18)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 679

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Videreudvikling af ØMU’en



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 44)

Finansministeren:

Vi nåede til enighed om nye skridt i styrkelsen af ØMU’en

på mødet i udvidet eurogruppe 3. december. Jeg orienterede udvalget om

ØMU-forhandlingerne efter forelæggelsen af dagsordenen for Økofin 4. decem-

ber. Resultatet fra udvidet eurogruppe blev efterfølgende godkendt på det udvi-

dede eurotopmøde.

Resultatet omfatter bl.a. en aftale om en fælles offentlig bagstopper for bankuni-

onens afviklingsfond. Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral, så bank-

redninger ikke koster noget for skatteyderne i bankunionen. Der er også sikret

ligebehandling for eventuelle ikkeeurolande i bankunionen. Det er et vigtigt re-

sultat.

Aftalen vedrører også rammer for det videre arbejde med bankunionen, herun-

der forslaget om en fælles indskydergaranti, EDIS, hvor der skal udarbejdes en

køreplan.

Pakken omfatter også reform af eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM, der bl.a.

får nogle flere værktøjer til at håndtere, når eurolande kommer i krise. Der skal

fremadrettet forhandles et nyt eurozonebudget til at styrke konvergens og kon-

kurrenceevne, inden for EU’s budget. ERM II-lande

kan deltage i initiativet på fri-

villig basis. Regeringen har aktuelt ingen planer om dansk deltagelse.

På Økofin ventes alene en orientering om drøftelsen på eurotopmødet og om

det videre ØMU-arbejde. De substantielle drøftelser ventes at foregå i udvidet

eurogruppe (inklusive Danmark) med sigte på nogle konkrete milepæle til Det

Europæiske Råd i juni.

Side 680

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

5. Revision af forordningerne vedr. de europæiske finansielle tilsyns-

myndigheder og hvidvaskdirektivet



Politisk drøftelse

KOM (2017) 0331, KOM (2017) 0536, KOM (2017) 0537, KOM (2017) 0539

og KOM (2018) 0646

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 55)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 177,

behandling af ESA revisionsforslag i EUU 3/11-17)

EUU alm. del (18)

–

bilag 54 (udvalgsmødereferat side 1301,

behandling af hvidvaskforslaget i EUU 28/9-18)

Finansministeren:

Kommissionen foreslog i 2017 at ændre rammerne for EU’s

tre finansielle tilsynsmyndigheder, de såkaldte ESA’er.

Det er EBA for banker,

EIOPA for forsikring og pension, og ESMA for værdipapirer og markeder. Disse

myndigheder sikrer samarbejde på tværs af nationale myndigheder i hele EU og

må ikke forveksles med de fælles myndigheder i bankunionen.

I september 2018 foreslog Kommissionen en tilføjelse til sit ESA-forslag. Formå-

let var at styrke EBA's kompetencer og ressourcer på hvidvaskområdet. Vi drøf-

tede hvidvaskdelen af forslaget her i udvalget forud for Økofin i oktober. ESA--

forslaget forhandles fortsat i Rådet og ventes drøftet på det kommende Økofin.

Der er dog allerede opnået enighed på teknisk niveau om den specifikke del om

hvidvask.

Kommissionens ESA-forslag gik generelt meget langt ift. at centralisere kompe-

tencerne hos ESA’erne

og begrænse de nationale myndigheders kompetencer.

En meget stor gruppe lande, heriblandt Danmark, har ønsket, at man i højere

grad fastholdt de nuværende rammer, der generelt er velfungerende, og i stedet

blev enige om mere målrettede forbedringer.

Kompromisforslaget imødekommer dette ønske. Hovedparten af de nye beføjel-

ser, der var foreslået overført fra de nationale tilsynsmyndigheder til særligt

ESMA, slettes. Kompromisforslaget fastholder derudover, at beslutninger i

ESA’erne skal træffes af repræsentanter

fra alle EU-landenes nationale tilsyns-

myndigheder.

Kompromisforslaget giver en styrket rolle til ESA’erne i vurderinger af, hvorvidt

lande uden for EU har tilsyn og regulering af samme kvalitet som EU. Det er en

forudsætning for at kunne have en vis

adgang til EU’s indre marked.

EU-landene

har omvendt generelt støttet forslaget om at styrke EBA’s kompe-

tencer i bekæmpelsen af hvidvask. Kompromiset fastholder f.eks., at EBA skal

Side 681

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

udarbejde fælles standarder og vejledninger samt regelmæssigt evaluere de na-

tionale myndigheders indsats på hvidvaskområdet. EBA kan anmode nationale

myndigheder om at efterforske hvidvask, vedtage afgørelser rettet mod finan-

sielle virksomheder, og EBA kan i hvidvaskager i sidste instans selv træffe visse

afgørelser direkte rettet mod finansielle virksomheder.

Kompromiset vurderes at styrke bekæmpelsen af hvidvask på europæisk ni-

veau. Regeringen støtter generelt kompromiserne om ESA-revision og hvid-

vask, som i vidt omfang imødekommer regeringens prioriteter. Forhandlingerne

fortsætter dog, og vi forventer ikke enighed på hele pakken på det kommende

Økofin.

Peter Hummelgaard Thomsen

var enig med ministeren i, at der var mange for-

nuftige takter i kompromisforslaget, men det gik ikke så vidt, som Kommissionen

havde lagt op til. Da Danske Bank-sagen rullede, sagde statsministeren, at det

fælles tilsyn skulle styrkes, og at det også indebar dansk indmeldelse i bankuni-

onen. Hvordan hang det sammen med, at regeringen støttede kompromisforsla-

get, der kun bevarede direkte tilsynskompetencer for ESMA på enkelte områ-

der?

Søren Søndergaard

var positivt stemt over for forslaget, men bad ministeren

sige, på hvilke områder der var tale totalharmonisering i henhold til artikel 114.

Forslaget indeholdt udvidede beføjelser for ESA’erne

til at stille krav om, at nati-

onale myndigheder ændrer eller trækker beslutninger tilbage. Kunne ministeren

give et eksempel? Og var de to uafhængige medlemmer, som styrelsesrådet

skulle udpege, repræsentanter for finansielle aktører, kunder eller lign.? Der var

åbnet

for muligheden for, at EBA ”kan vedtage en afgørelse rettet mod den på-

gældende finansielle aktør”. Kunne man forestille sig, at EBA fik mulighed for at

indføre sanktioner over for en finansiel aktør i Danmark uden om de danske

myndigheder?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at forslaget forekom ham at være nogen-

lunde fornuftigt. Kunne ministeren gøre rede for, hvor meget kompetence, der

ville blive flyttet fra Danmark fra EU på området?

Finansministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at man på hvidvask-

delen helt og aldeles var i tråd med Kommissionens forslag om at gå så langt

som muligt netop på grund af et ønske om et øget tilsyn og om, at de nationale

myndigheder bliver assisteret i at have højst mulige kvalitet i arbejdet. For nogle

kompetencerne i ESA’erne havde Kommissionen et ønske om, at flere

af dem

blev givet til EU, mens landene og Rådet mente det modsatte. Bankunionen

hang på et mere overordnet plan sammen med hvidvaskdelen i forhold til vurde-

ring af ledelser i den finansielle sektor i landene, men ellers ikke. Det ville ikke

Side 682

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

undre ham, hvis man fremover gik i retning af at give bankunionen kompeten-

cer, hvad angår hvidvask. Men der var en personlig vurdering og ikke noget, der

skulle diskuteres på tirsdagens møde.

Finansministeren sagde til Søren Søndergaard, at han ikke var bekymret, for

her havde totalharmoniseringen med at organisationsformen at gøre. Det var et

spørgsmål om at koordinere en model for EU.

Om de to uafhængige medlemmer sagde han, at det skulle være personer, der

ikke er nationalt forankret og dermed ikke er tilknyttet et lands tilsynsmyndighe-

der. Det kunne være tale om personer, der tidligere har haft kendskab til tilsyns-

myndigheders opgaver eller endda har trukket sig fra det almindelige arbejds-

marked. Han anså det for at være en god idé med disse to repræsentanter.

Det var ikke afklaret, hvilke afgørelser EBA skulle kunne træffe, men ministeren

så gerne, at der blev mulighed for konkrete sanktioner og var tilhænger af at

give nogle muskler til hvidvaskområdet. Man skulle huske på, at der kunne være

om tale om f.eks. en hvidvasksag, som et lands nationale myndigheder vælger

ikke at gå ind i. Efter en dialog i EU-regi sker det stadig ikke. På det tidspunkt

skulle EBA så kunne træffe en afgørelse. Hvor konkrete afgørelserne skulle

være, skulle afvejes landene imellem. Flere mente, at der skal være national su-

verænitet.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at kompetencefordelingen skulle

koordineres. Man havde flyttet noget kompetence, som man havde lagt op til

skulle være overnationalt, og gjort det nationalt igen.

Søren Søndergaard

var beroliget ved ministerens svar om, at totalharmonise-

ringen ikke vedrørte indhold, men form. Kunne de uafhængige medlemmer, mi-

nisteren tænkte på, være f.eks. en direktør for Danske Bank? Det var tit den

slags personer, der blev trukket ind i EU, hvorefter de så gik videre til Goldman

Sachs eller lignende. Hvis der derimod var tale om uafhængige eksperter eller

personer fra sektoren, hvor der f.eks. er en aftale om, at de ikke går tilbage, var

ideen god.

Søren Søndergaard gentog sit spørgsmål om

udvidelse af ESA’ernes rolle i for-

bindelse med tvistløsning

–

uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder.

En national tilsynsmyndighed kunne godt tage et meget offensivt skridt, og han

så nødigt, at det kunne trækkes tilbage. Enhedslisten støttede forhandlingsop-

lægget.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti var imod forhand-

lingsoplægget bl.a. på grund af de direkte påbud.

Side 683

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Finansministeren

svarede Søren Søndergaard, at det var op til Europa-Parla-

mentet at godkende de to uafhængige medlemmer.

Formanden

oplyste, at Socialistisk Folkeparti forud for mødet havde meddelt, at

de bakkede op om forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var et

flertal imod regeringen forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret

sig imod det.

Side 684

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

6. Tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 22. januar 2019, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på ved-

tagelse

KOM (2017) 0790 og KOM (2017) 0791

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 72)

Finansministeren:

Kommissionen fremsatte i december 2017 forslag til et nyt

regelsæt for investeringsselskaber, i Danmark også kaldet fondsmæglerselska-

ber. Selskaberne reguleres i dag som banker, selv om det generelt ikke er

samme forretningsmodel.

Forslaget inddeler selskaberne i forskellige kategorier. De største og systemisk

vigtige investeringsselskaber vil fortsat blive reguleret som banker. I bankunio-

nen vil tilsynet med disse investeringsselskaber blive flyttet fra de nationale

myndigheder til det fælles tilsyn i ECB. Der ændres altså ikke på kravene for de

største selskaber i forhold til i dag. Der er ikke i dag nogen danske investerings-

selskaber i denne kategori.

Investeringsselskaber, som er mindre eller ikke systemisk vigtige, får et nyt re-

gelsæt, som er tilpasset deres forretningsmodel. Disse selskaber bliver således

underlagt krav, som er mindre byrdefulde og bedre målrettet de faktiske risici i

selskaberne, i stedet for som nu at være reguleret som banker, hvilket generelt

er mere risikabelt.

Der er på teknisk niveau opnået enighed om et kompromis, som ventes vedta-

get snart. Kompromiset fastholder i store træk Kommissionens forslag. Regerin-

gen støtter en mere målrettet regulering af de mindre investeringsselskaber og

støtter kompromiset. De nye regler ændrer ikke på, at investeringsselskaber

fortsat kan pålægges de gældende danske aflønningsregler for den finansielle

sektor.

Søren Søndergaard

var skeptisk over for at skubbe de nationale tilsynsmyndig-

heder til side. Som han forstod det, havde 12 ud af 48 danske investeringssel-

skaber en tilladelse til at handle for egen regning. Hvilken regulering var de un-

derlagt? Og påvirkede forslaget denne? Mente regeringen ikke, at skyggeban-

ker/investeringsselskaber driver skyggebankvirksomhed? Hvorfor var de ikke

underlagt den samme regulering som den traditionelle banksektor?

Kenneth Kristensen Berth

havde forstået det sådan, at tilsynet med investe-

ringsselskaber ikke ville blive forandret for gruppe 2 og gruppe 3-selskaberne

–

kun for gruppe 1. Var det korrekt, at der ikke var nogen inden for den sidst-

nævnte i Danmark? Det var vigtigt for at vide, hvilke beføjelser Danmark i prak-

sis ville afgive ved et ja til forslaget.

Side 685

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Finansministeren

sagde, at skyggebanker netop befandt sig i skyggen, væk fra

den almindelige banksektor. Når han lagde op til en anden regulering her, skyld-

tes det, at banksektoren var kendetegnet ved at have bestemte risici forbundet

med at modtage indlån fra private, der har tillid til, at bankerne forvalter deres

penge godt.

Ministeren bekræftede, at der i dag ikke var gruppe 1-selskaber i Danmark. Der-

for handlede det umiddelbart om regulering af ikke-danske selskaber.

Søren Søndergaard

sagde, at hvis der var tale om systemisk vigtige investe-

ringsselskaber, kunne det have konsekvenser for samfundsøkonomien. Enheds-

listen støttede ikke forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at der så ud til at komme en mindre byrde-

fuld regulering af gruppe 2 og 3-selskaber. Dansk Folkeparti vurderede, at det

var i dansk interesse og støttede derfor forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

bad ministeren uddybe, hvad -1-gruppen indeholdt.

Finansministeren

henviste Søren Søndergaard til side 77 i samlenotatet, hvor

han kunne finde en tabel over de forskellige scenarier for de forskellige grupper.

Om systemisk vigtige institutter, gruppe 1, sagde ministeren, at de fortsat ville

blive reguleret som i dag, fordi man vurderede, at de er af en størrelse, så deres

fremtid kan påvirke mere end bare dem selv og deres ejere. Da ingen danske

selskaber endnu var anset som systemisk vigtige, ville Danmark kun være om-

fattet af lettelser under kategori 2 og 3-grupperne.

Formanden

oplyste, at Socialistisk Folkeparti forud for mødet havde meddelt, at

de bakkede op om forhandlingsoplægget. Han konkluderede, at der ikke var et

flertal imod regeringen forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig

imod det.

Side 686

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

7. Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

finansielle benchmarks knyttet

til CO

-udledning (karbonudledning)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 22. januar 2019, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på ved-

tagelse

KOM (2018) 0355

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 85)

Se punkt 8.

8. Forslag vedr. bæredygtig finansiering

–

oplysningskrav til finansielle

virksomheder vedr. bæredygtighed



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 22. januar 2019, men for-

ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på ved-

tagelse

KOM (2018) 0354

Rådsmøde 3669

–

bilag 1 (samlenotat side 90)

Finansministeren:

Kommissionen fremsatte i maj 2018 en række forslag ved-

rørende bæredygtige investeringer, som skal mobilisere private midler til at op-

fylde klimamålene. Udfordringen kan ikke løses uden. Ét forslag stiller krav til fi-

nansielle virksomheders offentliggørelse af bæredygtighedsoplysninger. Et an-

det forslag etablerer grønne finansielle indeks (CO

-benchmarks).

Forslaget om offentliggørelse betyder bl.a., at selskaberne skal oplyse om:



bæredygtigheden i deres produkter og processer.



hvordan miljømæssige, sociale eller governance-risici påvirker afkast på de-

res produkter, og hvordan de håndteres.



hvordan og i hvilket omfang produkter, der markedsføres som bæredygtige,

konkret bidrager til bæredygtighed.

Benchmark-forslaget etablerer finansielle indeks for aktiver knyttet til virksomhe-

der med lav eller negativ udledning af CO

. Det giver et bedre sammenlignings-

grundlag for dem, der ønsker, at deres investeringer skal understøtte globale kli-

mamål.

Regeringen støtter de opnåede kompromiser i de to sager. Der arbejdes videre

med det tredje forslag i pakken

–

forslaget om en fælles taksonomi for, hvad

bæredygtige aktiviteter egentlig er

–

som vil understøtte de to nævnte forslag.

Christian Poll

spurgte, om forslagene kun havde fokus på udledning af CO

, el-

ler om de favnede bæredygtighed i en bredere forstand

–

inklusive forslaget om

Side 687

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

en fælles taksonomi. Det forekom ham relevant at tage udgangspunkt i FN’s

bæredygtighedsmål.

Finansministeren

svarede Christian Poll, at det ene af forslagene om at lave et

finansielt indeks ville være CO

-relateret. Det andet arbejde med taksonomi var

at lave en bredere definition af bæredygtighed, for at kunne fremme den på

tværs. Der var behov for begge dele

–

noget der er målrettet og fokuseret på

den store udfordring, der er med at reducere CO

-udledningen og med at ar-

bejde inden for en bredere definition af bæredygtighed. Så to spor.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 688

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Punkt 2. Politisk drøftelse og eventuel afgivelse af betænkning over B 32

(om brugen af Schengeninformationssystemet)

B 32 (18)

–

bilag 4 (udkast til betænkning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 3. Godkendelse af tidsplan for udvalgets behandling af B 19

(kvoteloft for køb af sommerhuse) og drøftelse af eventuel beretning over

beslutningsforslaget

B 19 (18)

–

bilag 1 (udkast til tidsplan)

B 19 (18)

–

bilag 2 (udkast til politiske bemærkninger til beretning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 689

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Grundet andre møder i regi af Europaudvalget blev mødet afbrudt kl. 11.10 og

genoptaget kl. 14.00 med punkt 4.

Punkt 4. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets afgørelse om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF for så vidt angår

fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de største

tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodynamisk

ydeevne, energieffektivitet og sikkerhed



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0275

–

bilag 2 (samlenotat)

Transportministeren:

Jeg vil i dag forelægge et enkelt forslag på transportom-

rådet til forhandlingsoplæg. Det er

Kommissionens forslag om afgørelse om æn-

dring af fristen for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de største

tilladte længder i tilfælde af førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne,

energieffektivitet og sikkerhed

–

i daglig tale forslag om længere førerhuse.

Jeg ønsker at tage mandat forud for endeligt Coreper, som forventes afholdt

den 25. januar.

Direktivet fastsætter regler om største tilladte dimensioner i national og internati-

onal trafik og største tilladte vægte i international trafik for lastbiler, busser og

påhængskøretøjer til disse, som kører i EU.

Kommissionen fremsatte den 17. maj 2018 et forslag om at ændre direktivet, så

lastbiler med særlige aerodynamiske og sikre førerhuse nu kan være op til ca.

en halv meter længere end de nuværende lastbiler. Formålet med forslaget er at

fremme anvendelsen af lastbilsførerhuse med en afrundet og aerodynamisk

form, som giver lavere brændstofforbrug og forbedret trafiksikkerhed.

Kommissionens forslag betyder i praksis, at det bliver muligt at godkende og

køre med lastbiler med aerodynamiske og sikre førerhuse på et tidligere tids-

punkt end efter de nugældende regler. De nye krav vil ikke blive obligatoriske

for lastbilsproducenterne

–

der er alene tale om en frivillig ordning. Det er dog

umiddelbart forventningen, at de nye længere førerhuse i stort omfang vil ud-

konkurrere de traditionelle førerhuse, da de nye førerhuse vil medføre besparel-

ser i brændstofforbrug, og da de anses for at være nødvendige for, at lastbilsfa-

brikanterne kan opfylde kommende krav til reduktion af CO

-udledning.

Side 690

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 410: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/1-19

20. Europaudvalgsmøde 18/1 2019

Regeringens holdning

Danmark var en af forslagsstillerne, da muligheden for lange førerhuse blev

vedtaget i 2015. Regeringen anser det for uheldigt, at ændringsmulighederne i

forhold til de nye typer af førerhuse oprindeligt blev udsat. Regeringen bakker

derfor op om forslaget og det overordnede formål med ændringen af direktivet.

Udover de miljømæssige fordele er regeringen også meget opmærksom på de

fordele for trafiksikkerheden, som forbedringen af udsyn vil give, især for de

bløde trafikanter.

Regeringens forhandlingsoplæg er på den baggrund:



At man fra dansk side støtter Kommissionens forslag om at ændre fri-

sten for gennemførelsen af de særlige regler vedrørende de største til-

ladte længder for førerhuse med forbedret aerodynamisk ydeevne,

energieffektivitet og sikkerhed,



At man fra dansk side lægger vægt på, at standstill-perioden på 3 år bør

ophæves hurtigst muligt, hvilket kan medføre en forbedring af trafiksik-

kerheden og reducere lastbilers brændstofforbrug og dermed samlet set

vurderes at få positive samfundsmæssige og økonomiske konsekven-

ser, og

Endelig, at man fra dansk side arbejder for, at reglerne om de tekniske

krav til lastbilers længde for længere førerhuse træder i kraft og finder

anvendelse senest 12 måneder efter den foreslåede afgørelses ikraft-

trædelse.



Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 14.11.

Side 691