Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 415
Offentligt
2013209_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 21. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Desuden deltog:
torsdag den 24. januar 2019
kl. 12.00
vær. 2-080
Jan E. Jørgensen (V) og Finn Sørensen (EL).
erhvervsminister Rasmus Jarlov.
Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Samråd med erhvervsministeren vedr. notifikationsprocedure for
serviceydelser
KOM (2016) 0821
KOM (2016) 0821
samrådsspørgsmål A
KOM (2016) 0821
samrådsspørgsmål B
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 15 om, i hvor mange tilfælde
regeringen de seneste 5 år har måttet opgive eller ændre forslag
som konsekvens af et svar på en notifikationsskrivelse til EU-
Kommissionen, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 14 om, hvor mange gange
Danmark har notificeret EU-Kommissionen på baggrund af
servicedirektivets bestemmelser, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 13 om, hvorvidt aktiviteter inden
for kommunalfuldmagten skal forstås som havende ophæng i
national lov, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 12 om, i hvilken udstrækning
danske kommuner og regioner indtil nu har anvendt
notifikationspligten
som beskrevet i EU’s servicedirektiv, fra
erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 11 om virksomheders
serviceeksport, fra erhvervsministeren
Side 695
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 10 om konkrete eksempler på
krav eller tilladelsesordninger, der specifikt regulerer en
serviceaktivitet, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 9 om
indrapporteringsforpligtelsen, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 8 om, hvilke mulige konsekvenser
en vedtagelse af forslag til direktiv om en notifikationsprocedure for
serviceydelser kan have for beslutningsprocessen i Folketinget, fra
erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 7 om, hvilke områder der er
omfattet
af EU’s servicedirektiv, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 6 om, hvilke konsekvenser det
kan have for Danmark, hvis staten, en dansk kommune eller region
vedtager et tiltag, som EU-Kommissionen har truffet afgørelse om
ikke er i overensstemmelse med servicedirektivet, fra
erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 5 om, hvilke konsekvenser det
kan have, hvis staten, en dansk kommune eller region ikke
overholder notifikationspligten, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 4 om, hvorvidt forslag til direktiv
om en notifikationsprocedure for serviceydelser blev sendt til høring
hos henholdsvis Danske Regioner og Kommunernes
Landsforening, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 3 om overtrædelse af
nærhedsprincippet i forbindelse med behandlingen af forslag til
direktiv om en notifikationsprocedure for serviceydelser, fra
erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 2 om den nye procedure for
notifikationspligt, fra erhvervsministeren
KOM (2016) 0821 - svar på spm. 1, om hvordan danske kommuner
og regioner vil være omfattet af notifikationspligten, fra
erhvervsministeren
Samrådsspørgsmål A
Stillet af Finn Sørensen (EL)
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke konsekvenser vedtagelsen af forslag til
direktiv om en notifikationsprocedure for serviceydelser (KOM (2016) 0821) vil
have for beslutningsprocessen i danske regioner og kommuner, samt vurdere
hvilken betydning forslaget vil have for det regionale og kommunale selvstyre.”
Side 696
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
Samrådsspørgsmål B
Stillet af Finn Sørensen (EL)
”Ministeren bedes oplyse regeringens holdning til, at danske kommuner og regi-
oner med vedtagelsen af forslag til direktiv om en notifikationsprocedure for ser-
viceydelser (KOM(2016) 0821) i sin nuværende form fremover vil være omfattet
af en procedure for notifikationspligt til EU-Kommissionen, hvor tiltag, som er
omfattet af servicedirektivets bestemmelser, ikke må vedtages før EU-
Kommissionen
inden for en periode på 3 måneder
– har godkendt tiltaget.”
Den fungerende formand
oplyste, at der i forbindelse med samrådsspørgsmå-
lene var stillet 15 skriftlige spørgsmål til ministeren, som var blevet besvaret for-
ud for samrådet.
Finn Sørensen
uddybede sine spørgsmål ved at sige, at Enhedslisten betrag-
tede det som et groft indgreb i det kommunale og regionale selvstyre, når Kom-
missionen ville gøre det muligt at forhindre lokale folkevalgte forsamlinger i at
vedtage regler omfattet af servicedirektivet i tilfælde, hvor den vurderede, at de
pågældende regler er i strid med EU-retten. Det er Kommissionens rolle at hol-
de øje med, hvad der bliver vedtaget i medlemslandene, og man havde i forve-
jen pligt til at meddele Kommissionen, hvad der er vedtaget; med forslaget ville
man tildele den en helt ny rolle som dømmende myndighed.
Han takkede for de 15 skriftlige svar, som til dels havde beroliget Enhedslisten.
Nu så han frem til, at ministeren i sit mundtlige svar ville oplyse mere indgående
om direktivets konsekvenser og regeringens holdning samt om, hvor langt man
var i processen.
Erhvervsministeren:
Før jeg besvarer de to spørgsmål, vil jeg gerne træde et
lille skridt tilbage og forklare, hvorfor vi fra dansk side har bakket op en ny og
forbedret notifikationsprocedure for tjenesteydelser.
Danmarks velstand er direkte forbundet med handel med andre lande. Ifølge en
rapport udarbejdet for Erhvervsministeriet af Copenhagen Economics i septem-
ber 2018 har det indre marked betydet, at Danmarks BNP er 5 pct. højere end
det ville have været, hvis Danmark ikke var medlem af det indre marked
sva-
rende til ca. 100 mia. kr. årligt.
Vores velstand og vækst forudsætter, at vores virksomheder kan afsætte deres
varer og tjenesteydelser på markeder uden for landets grænser. Derfor er Dan-
mark dybt afhængigt af adgangen til åbne markeder verden over. Helt afgøren-
de er det indre marked, som er langt den største aftager af danske varer og tje-
Side 697
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
nester. Omtrent 58 pct. af den danske eksport af varer og tjenester går til det
indre marked.
Et velfungerende indre marked, der sikrer danske virksomheder og tjenesteyde-
re let og gnidningsfri adgang til at sælge til andre EU-lande, er derfor en dansk
mærkesag. En sådan adgang forudsætter dog, at medlemsstaterne overholder
spillereglerne på det indre marked og ikke indfører nationale særregler, der
bremser udvekslingen af varer og tjenesteydelser. Det er i det lys, forslaget til en
ny og forbedret notifikationsprocedure for tjenesteydelser skal ses.
Samrådsspørgsmål A
Direktivforslaget ændrer hovedsagelig den eksisterende notifikationsprocedure
på den måde, at proceduren flytter tidspunktet for indberetningen til før vedta-
gelse og introducerer en 3-måneders konsultationsperiode. I dag er statslige,
kommunale og regionale myndigheder allerede forpligtet til at indberette krav
relateret til servicevirksomheder, dog først efter at reglen er vedtaget. Det nye er
altså, at myndighederne nu skal indrapportere udkast til regler før vedtagelse.
Det nye indberetningstidspunkt og konsultationsperioden indføres for at skabe
mere gennemsigtighed. Samtidig tillader man andre medlemsstater, Kommissi-
onen og interesseorganisationer at kommentere medlemsstaternes planlagte
krav og tilladelsesordninger, før de vedtages. Proceduren skal sikre en systema-
tisk og tidlig dialog om, hvordan man kan imødekomme nationale
herunder
kommunale
hensyn, uden at det bryder med de fælles spilleregler fastsat i
servicedirektivet. Der er gode erfaringer med en lignende procedure fra vareom-
rådet, hvor vi har den samme mekanisme.
Jeg vil gerne understrege, at forslaget ikke begrænser myndighedernes mulig-
hed for at indføre nye krav og tilladelsesordninger for servicevirksomheder.
Rammerne for dét er stadig fastsat i servicedirektivet, som har været gældende i
Danmark siden 2009. Essensen i forslaget er, at man stiller krav om, at myndig-
heder forud for vedtagelse retfærdiggør, hvorfor et nyt krav eller tilladelsesord-
ning er proportional, ikkediskriminerende og nødvendig.
Eksempelvis kan en national ejerskabsrestriktion, der betyder, at f.eks. et arki-
tektfirma skal ejes 100 pct. af uddannede arkitekter, medføre, at en virksomhed
fra et andet EU-land må ændre sin ejerskabsstruktur for overhovedet at kunne
etablere en afdeling i det pågældende land. På samme måde kan en lille dansk
tegnestue i Sønderjylland risikere at møde uretmæssige regler fastsat af lokale
eller regionale tyske myndigheder, når de forsøger at byde på ordrer i Flensborg
eller Hamburg. Sådanne regler kan føre til tab af muligheder og indtjening. Det
hæmmer beskæftigelsen og reducerer væksten. Derfor finder regeringen det
Side 698
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
også vigtigt, at krav og tilladelsesordninger på alle niveauer er i overensstem-
melse med fælles spilleregler.
Når det er sagt, har regeringen gennem forhandlingerne haft fokus på at sikre
en fornuftig balance, så indberetningsforpligtigelsen ikke griber unødigt ind i de
nationale og lokale processer.
I forlængelse af en ny dom fra EU-Domstolen i januar 2018, der fastslog, at
planlægningsbestemmelser for by og land er omfattet af servicedirektivet, i det
omfang de regulerer en specifik serviceaktivitet, har flere lande og også rege-
ringen været ekstra opmærksomme på at sikre en fornuftig balance.
Regeringen har således siden domsafgørelsen sammen med andre medlems-
stater opfordret til at undtage planlægningsbestemmelser fastsat på regionalt og
kommunalt niveau fra indberetningsforpligtigelsen. Den slags bestemmelser kan
eksempelvis være lokalplaner, der fastsætter, i hvilke områder der må sælges
særligt pladskrævende varer i detailhandel, som f.eks. møbler eller biler. Det har
vi gjort dels for at reducere byrden for kommunerne, dels for at undgå en situati-
on, hvor indberetningen af planlægningsbestemmelser overbebyrder notifikati-
onssystemet og resulterer i en mindre effektiv procedure.
Regeringen har i samme ombæring støttet, at der indsættes en revisionsklausul,
hvorefter det skal undersøges, hvordan proceduren finder anvendelse på lokalt
og regionalt niveau. Dermed kan Kommissionen løbende undersøge behovet for
at udvide undtagelsen for lokalplaner til flere områder af den regionale og kom-
munale forvaltning.
Regeringen har også støttet, at tiltag, som ingen medlemsstater eller Kommissi-
onen har indsendt bemærkninger til, kan vedtages allerede efter 2 måneder
i
stedet for at vente de 3 måneder, som konsultationsperioden er.
Derudover har vi støttet, at der indføres en hasteprocedure, hvor medlemsstater
i særlige tilfælde kan vedtage tiltag uden forudgående notifikation og konsultati-
onsperiode. Det kan f.eks. være, hvis en medlemsstat bliver nødt til at hastebe-
handle et krav eller en tilladelsesordning på grund af hensynet til den offentlige
sikkerhed, sundhed eller miljømæssige hensyn.
Alt sammen bidrager det til at reducere byrden for danske myndigheder, herun-
der kommuner og regioner. Jeg er af den opfattelse, at det seneste kompromis-
forslag, der skal bane vejen for en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet,
er langt mere balanceret end Kommissionens oprindelige forslag. Ikke mindst
fordi kompromisforslaget både sikrer en effektiv, ambitiøs notifikationsprocedure
og respekterer de nationale, herunder kommunale, processer.
Side 699
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
Samrådsspørgsmål B
Lad mig igen gøre det klart, at direktivforslaget ikke ændrer på kommuners og
regioners mulighed for at indføre nye krav og tilladelsesordninger for tjeneste-
ydere. Dertil kommer, at kommuner og regioner allerede i dag er forpligtet til at
indberette regler i henhold til den gældende notifikationsprocedure for tjeneste-
ydelser under servicedirektivet.
For det andet er det vigtigt at pointere, at et tiltag, uagtet Kommissionens kom-
mentarer, advarsel og henstilling, kan vedtages efter 3 måneder.
Derudover har jeg også nævnt, at regeringen støtter indførelsen af en hastepro-
cedure, og at medlemsstaterne kan vedtage et tiltag umiddelbart efter 2 måne-
der, hvis der ikke er afgivet kommentarer.
Jeg har i besvarelsen af spørgsmål A allerede redegjort for de ændringer, som
er indeholdt i det seneste kompromisforslag, og hvorfor regeringen støtter direk-
tivforslaget om at lade kommuner og regioner være omfattet af proceduren.
Frem for at gentage alle disse årsager vil jeg afslutte med at understrege, at vi i
en tid, hvor handelen med tjenesteydelser stiger relativt sammenlignet med
handelen med varer, og hvor stadig flere arbejdspladser i produktionssektoren
erstattes af servicerelaterede job, mere end nogensinde har behov for, at dan-
ske servicevirksomheder kan sælge tjenesteydelser uden for landets grænser.
Med dette forslag giver vi netop danske virksomheder bedre mulighed for at ud-
nytte Danmarks suverænt største eksportmarked
det indre marked.
Til sidst vil jeg tillade mig at sætte tingene lidt i perspektiv. Det indre marked
stod i 2017 for 71 procent af den danske serviceeksport svarende til 176 mia.
kr., søfart undtaget. Et velfungerende og åbent indre marked uden uretmæssige
handelshindringer er derfor helt essentielt, hvis vi som land også fremadrettet
skal opretholde væksten og beskæftigelsen.
Finn Sørensen
fandt det positivt, at det, der med Enhedslistens briller var den
største anstødssten i det oprindelige forslag og grunden til, at ministeren blev
indkaldt i samråd
nemlig bestemmelsen om at give Kommissionen mulighed
for at forhindre kommunalbestyrelser og regionsråd i at gennemføre bestemte
forslag
så ud til at forsvinde med kompromisforslaget. Han spurgte, om det var
korrekt forstået, at regeringen ville have støttet det oprindelige forslag inklusive
den bestemmelse. Det fremgik ellers af ministerens skriftlige svar, at både Tysk-
land, Frankrig, Italien og Østrig mente, at det oprindelige forslag var i strid med
nærhedsprincippet. Var ministeren enig med de lande?
Side 700
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
Desuden spurgte Finn Sørensen, om der ville være sanktionsmuligheder over
for kommuner og regionsråd, der ikke overholder notifikationsproceduren og
tidsfristen.
Endelig spurgte han til tidsplanen for behandlingen af forslaget og bad ministe-
ren om at oversende kompromisforslagets tekst til udvalget.
Erhvervsministeren
bekræftede, at regeringen var indstillet på at støtte det
oprindelige forslag. Kommissionen havde allerede beføjelser til at reagere på
regelsæt, der var i strid med servicedirektivet. Med kompromisforslaget ville
Kommissionen ikke få mulighed for at standse regelforslag, som var undervejs,
men den ville kunne reagere med længere varsel. Den ville kunne opfordre en
kommune til ikke at vedtage et forslag eller ophæve et allerede vedtaget forslag,
men den ville ikke kunne kræve det. Det var et vanskeligt forsvarligt synspunkt
at indtage, at der ikke måtte være bedre muligheder for at stoppe indførelse af
ulovlige regler.
På spørgsmålet om sanktioner svarede han, at forslaget ikke lagde op til sankti-
onsmuligheder.
Med hensyn til tidsplanen var man nået til det punkt i forhandlingerne, hvor sa-
gen skulle drøftes med Europa-Parlamentet. Han kunne ikke på stående fod
sige noget om, hvornår forhandlingerne ville være afsluttet.
Finn Sørensen
var ikke enig i det første, for det ville være et argument for at
støtte direktivet i sin oprindelige form, da Kommissionen ville få mere effektive
redskaber med det oprindelige forslag end med kompromisforslaget. Kommissi-
onen havde bedt om at få magt til at pålægge en folkevalgt forsamling, at den
ikke måtte vedtage forslag, man ellers på demokratisk vis var blevet enige om
skulle fremsættes, diskuteres og behandles. Var ministeren enig i, at det red-
skab egentlig burde have været bevaret, og dermed uenig med de lande, der
mente, at det overskred grænserne for, hvad Kommissionen skulle blande sig i?
Erhvervsministeren
mindede om, at regeringen i 2017 fik mandat fra udvalget
til at støtte Kommissionens oprindelige forslag. Men efter at have talt med sin
tyske kollega var han blevet overbevist om, at kompromisforslaget var fint, og at
regeringen burde støtte det.
Finn Sørensen
fandt svaret bekymrende, for han mente ikke, at udvalgets med-
lemmer havde været opmærksomme på den pågældende problemstilling, da de
gav mandat. Det var ingen undskyldning, men en forklaring på, hvorfor ingen
havde råbt vagt i gevær dengang. Kunne ministeren ikke se, at den oprindelige
bestemmelse ville have været et alvorligt indgreb i lokaldemokratiet og det
Side 701
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
kommunale selvstyre? I dag vedtager de folkevalgte, hvad de synes er rigtigt,
hvorefter Kommissionen kan drøfte problemer med landet eller kommunen,
eventuelt sende en åbningsskrivelse og i sidste ende anlægge en sag ved EU-
Domstolen. I stedet ville man have givet Kommissionen ret til at gribe ind i en
uafsluttet demokratisk proces.
Jan E. Jørgensen
betragtede det som kommunalordfører for Venstre og med-
lem af en kommunalbestyrelse i mere end 20 år som logisk, at regler, der gæl-
der for Danmark som land, og som sætter grænser for, hvad man kan gøre for
at sikre sine konkurrencevilkår, også gælder kommunerne. Det ville være ab-
surd at forestille sig, at kommuner i et land måtte vedtage ting, som landet selv
ikke måtte. Og det var da bare en servicemeddelelse, når en kommune på et
tidligt tidspunkt ville få at vide, at en regel ville være i strid med EU-retten, frem
for at skulle vente på en domstolsafgørelse efterfølgende. De modstridende op-
fattelser i udvalget skyldtes nok forskellige grundlæggende syn på EU og Dan-
marks medlemskab.
Erhvervsministeren
var enig med Jan E. Jørgensen. Man kunne sagtens dis-
kutere reglerne for det indre marked; men når først de er indført, skal de over-
holdes, og det er en fordel, når man kan gøre tidlig indsigelse. Han understre-
gede, at der med direktivet ikke ville blive tale om at ændre på selve reglerne.
Han var ikke klar over, hvor meget udvalgets medlemmer havde været op-
mærksom på, da der blev givet mandat i 2017
det var før hans tid som mini-
ster
men der stod i mandatet, at man skulle finde den rette balance og ikke
gribe unødigt ind i den nationale proces. Ændringerne i kompromisforslaget
imødekom indvendinger fra bl.a. Tyskland. For ham var det ikke så interessant
at diskutere det oprindelige forslag, som hvilken betydning det nye ville få.
Finn Sørensen
var enig i, at regler skal overholdes. Uenigheden drejede sig om
beslutningsprocesser, synet på det lokale demokrati og den grundlæggende
struktur i EU-samarbejdet. Kunne ministeren bekræfte, at det ifølge traktaten
ikke er Kommissionen, men EU-Domstolen, der afgør, om noget er i strid med
EU-reglerne? Også EU adskiller den lovgivende og den dømmende magt. Han
mindede om, at der også var sager, hvor regeringen mener, at Kommissionen
har misforstået, og ikke bare retter ind med det samme. Og det var ikke uvæ-
sentligt at diskutere problemerne ved det oprindelige forslag, for det var vel ikke
hundrede procent sikkert, at kompromisforslaget udgjorde det endelige resultat.
Ville regeringen stemme for, hvis man faldt tilbage på det oprindelige forslag?
Erhvervsministeren
gentog, at regeringen stemmer, som der er givet mandat
til i Europaudvalget, i dette tilfælde til at støtte det oprindelige forslag. Men kom-
promisforslaget var bestemt en forbedring. Nogle gange fører en dialog til, at
man flytter sit synspunkt og kan se, at der er brug for forbedringer. Det var sket i
Side 702
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
dette tilfælde, hvor ministerens tyske kollega havde haft indvendinger, som fore-
kom helt relevante. Kompromisforslaget var meget tilfredsstillende, og det var
sandsynligt, at det blev vedtaget, når både Tyskland og Frankrig støttede det.
Han understregede, at forslaget kun vedrørte regler om servicedirektivet og
dermed kun en mindre del af alt det, en kommune vedtager. Basal velfærd som
plejehjem eller børnehaver var f.eks. ikke omfattet.
Finn Sørensen
indvendte, at det ikke ændrede ved den principielle problemstil-
ling, for Kommissionen ville nok få appetit på mere, hvis den kom igennem med
sit forslag om servicedirektivet. Uenigheden mellem ham og ministeren bundede
nok i forskellige syn på, hvorvidt EU var en gave til demokratiet. Hvis udvalget
var blevet gjort opmærksom på problematikken i 2017, havde diskussionen
dengang nok set anderledes ud. Medlemmerne burde have fulgt med i timen, og
der var grund til at være mere opmærksom fremover.
I sit svar på spørgsmål 8 skrev ministeren, at erfaringen fra vareområdet ikke
tydede på, at proceduren med krav om notifikation 3 måneder før vedtagelse
ville forsinke den danske lovproces i nævneværdigt omfang. Hvad mente mini-
steren med ”i nævneværdigt omfang” –
var det en forsigtighedsformulering, som
dækkede over, at han i virkeligheden ikke vidste det?
Erhvervsministeren
mindede om, at der også i Folketinget er et vist tidsrum til
at få et lovforslag behandlet, som bl.a. omfatter en høringsproces. En del af den
proces på vareområdet var blevet, at man også sender en notifikation til Kom-
missionen, som dermed også afgiver en slags høringssvar. Erfaringen havde
vist, at det ikke tog meget længere tid end den øvrige lovgivningsproces. Det var
det, formuleringen betød.
Finn Sørensen
spurgte til yderligere en formulering, nemlig i det skriftlige svar
på spørgsmål 10:
”Som
oplyst af besvarelsen af spørgsmål 12 har Erhvervssty-
relsen ikke kendskab til tilfælde, hvor kommuner og regioner indtil nu har an-
vendt notifikationspligten, hvorfor der ikke er kendskab til konkrete eksempler.”
Betød det, at man ikke kendte konsekvenserne af det, der ville blive vedtaget?
Erhvervsministeren
svarede, at det betød, at forslaget kun ville få en effekt i
meget få tilfælde. Reglerne ville være de samme, så der ville ikke komme flere
tilfælde efter vedtagelsen.
Finn Sørensen
indvendte, at de manglende eksempler kunne skyldes, at kom-
muner og regioner simpelthen ikke var opmærksomme på notifikationspligten,
fordi de gik rundt i en lidt naiv forestilling om, at de kan beslutte, hvad de synes
er rigtigt inden for det, de opfatter som gældende lov.
Side 703
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 415: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-18
21. Europaudvalgsmøde 24/1 2019
Den fungerende formand
oplyste, at det fremgik af referatet, at det lokale
selvstyre ikke var et tema på det møde i maj 2017, hvor udvalget gav regeringen
mandat til at stemme for det oprindelige forslag. Ansvaret for det måtte man pla-
cere hos udvalgets medlemmer og den daværende minister i fællesskab.
NOT
Han så på udvalgets vegne frem til, at ministeren ville oversende teksten i
kompromisforslaget.
Mødet sluttede kl. 12.45.
Side 704