Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 432
Offentligt
2017867_0001.png
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. november 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 11.
oktober 2017
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på BNP, hvis den udenlandske arbejdskraft,
der i dag arbejder i Danmark, ikke arbejdede i Danmark i morgen? Ministeren
bedes opgøre det for den samlede udenlandske arbejdskraft og selvstændigt for
EU27, EU15 og EU11. Ministeren bedes samtidig opgøre, hvor mange offentligt
ansatte man potentielt ville skulle fyre, hvis den strukturelle saldo skulle være
uforandret
herunder hvor mange af følgende faggrupper, man potentielt ville
skulle fyre:
- SOSU-assistenter
- Sygeplejersker
- Folkeskolelærere
- Politibetjente.
Svar
Udenlandsk arbejdskraft udgjorde ca. 250.000 lønmodtagere i 2. kvartal 2017,
jf.
tabel 1.
Det svarer til 9,3 pct. af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark.
Den udenlandske arbejdskraft består dels af beskæftigede indvandrede personer
med udenlandsk statsborgerskab og dansk bopæl, og dels af personer uden bopæl
i Danmark, der er beskæftiget i en dansk virksomhed
såkaldte grænsearbejdere.
Udenlandske lønmodtagere uden dansk statsborgerskab med bopæl i Danmark
udgør ca. 196.000, mens de resterende ca. 54.000 lønmodtagere er grænsearbejde-
re. Det er ikke muligt at opgøre statsborgerskabet på grænsearbejderne, og grup-
pen kan således også indeholde danske statsborgere, som eksempelvis har bosat
sig i Sverige, men som arbejder i Danmark.
Indvandrede personer fra EU28-landene udgør godt halvdelen (ca. 105.000 per-
soner) af den herboende udenlandske arbejdskraft. Heraf udgør personer fra de
østeuropæiske lande, EU11, ca. 59.000 lønmodtagere. Der er ca. 91.000 lønmod-
tagere med statsborgerskab udenfor EU28, hvoraf ca. 15.000 er fra vestlige lande,
primært Norge.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 432: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 310 om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, fra finansministeren
2017867_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Udenlandsk arbejdskraft (lønmodtagere) i Danmark, 2. kvartal 2017
Lønmodtagere
1.000 personer
Udenlandsk arbejdskraft fra EU28-landene
- heraf fra EU15-landene
- heraf fra EU11-landene
Udenlandsk arbejdskraft med statsborger-
skab udenfor EU28
- heraf fra vestlige lande
- heraf fra ikke-vestlige lande
I alt herboende udenlandsk arbejdskraft
Grænsearbejdere
Udenlandsk arbejdskraft i alt
105
46
59
91
15
75
196
54
250
Pct. af samtlige løn-
modtagere
3,9
1,7
2,2
3,4
0,6
2,8
7,2
2,0
9,3
Fuldtidspersoner
1.000 personer
87
39
48
73
13
60
160
45
206
Anm.: Afrunding kan medføre at tallene ikke summer til totalen.
Beskæftigelsen er opgjort på baggrund af lønmodtager-statistikken (BFL), der omfatter personer med et
lønmodtagerjob i en dansk virksomhed, og er dannet på baggrund af indberettede lønoplysninger til
SKAT fra arbejdsgiverne (eIndkomst). Dvs. statistikken indeholder ikke selvstændige. Beskæftigelsen er
opgjort ud fra personernes lønmodtagergrad, dvs. hvor stor en andel personerne er beskæftiget over
perioden. Den samlede beskæftigelse i Danmark i 2. kvartal 2017 var ca. 2,703 mio. lønmodtagere (ikke-
sæsonkorrigeret). Lønmodtagerne er omregnet til fuldtidspersoner ud fra det indberettede betalte antal
timer pr. måned divideret med 160,33 timer, som svarer til fuldtidsbeskæftigelse.
EU11 omfatter Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovenien,
Slovakiet og Kroatien. EU15 omfatter Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland,
Italien, Luxemborg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. EU28 omfatter EU11,
EU15 samt Cypern og Malta.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Beregningen af BNP-effekten tager udgangspunkt i lønsummen knyttet til den
udenlandske arbejdskraft i Danmark
1
. Den samlede udenlandske arbejdskraft inkl.
grænsearbejdere bidrager 162 mia. kr. til BNP i 2017 svarende til 7�½ pct. af BNP,
jf. tabel 2.
For de herboende udenlandske lønmodtagere er effekten på BNP 122
mia. kr., hvoraf indvandrede personer fra EU28 udgør 69 mia. kr.
Beregningen af virkningen på de offentlige finanser tager udgangspunkt i resulta-
terne i
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, Finansministeriet, april 2017,
hvor
der er foretaget detaljerede beregninger af indvandreres påvirkning af de offentlige
finanser. Analysen tager udgangspunkt i indvandrere bosat i Danmark og har der-
for ikke opgørelser af grænsearbejderes bidrag til de offentlige finanser. Det skal
ses i sammenhæng med, at grænsearbejdere primært bidrager til de offentlige fi-
nanser og trækker på de offentlige ydelser i det land, hvor de er bosat. Grænsear-
bejdernes bidrag til de offentlige finanser er vanskeligt at opgøre, men vurderes at
være positivt om end forholdsvist begrænset. Den reelle påvirkning af de offentli-
ge finanser vil således være en anelse større end beregningerne nedenfor.
1
For at opregne lønsummen til BNP antages beregningsteknisk, at forholdet mellem løn og bruttoværditilvækst svarer til
gennemsnittet for de private byerhverv, og forholdet mellem BNP og BVT svarer til gennemsnittet for hele økonomien.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 432: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 310 om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, fra finansministeren
2017867_0003.png
Side 3 af 4
En beskæftiget indvandrer i Danmark vurderes i gennemsnit at bidrage til de of-
fentlige finanser med ca. 104.000 kr. (2017-priser). Tallet kan variere henover
forskellige nationalitetsgrupper. En beskæftiget indvandrer fra EU28-landene vur-
deres fx i gennemsnit at bidrage med ca. 129.000 kr. (2017-priser) til de offentlige
finanser.
Den samlede udenlandske, herboende arbejdskraft vurderes dermed at bidrage
med ca. 21 mia. kr. til de offentlige finanser, hvilket svarer til 1,0 pct. af BNP.
Bidraget fra EU28, EU15 og EU11-landene udgør hhv. 0,6, 0,4 og 0,2 pct. af
BNP.
Hvis det rent hypotetisk lægges til grund, at den udenlandske arbejdskraft, der i
dag arbejder i Danmark, ikke arbejder i Danmark i morgen, vil det med andre ord
medføre et betydeligt fald i BNP og svække de offentlige finanser væsentligt
2
. En
svækkelse af de offentlige finanser på 21 mia. indebærer alt andet lige, at der skal
afskediges ca. 35.000 offentligt ansatte for at holde den strukturelle offentlige sal-
do uændret
3
.
Tabel 2
Bidrag fra udenlandsk arbejdskraft på BNP og offentlig saldo, 2. kvartal 2017, 2017-priser
BNP-effekt
Mia. kr.
Udenlandsk arbejdskraft fra EU28-landene
- heraf fra EU15-landene
- heraf fra EU11-landene
Udenlandsk arbejdskraft med statsborger-
skab udenfor EU28
I alt herboende udenlandsk arbejdskraft
+ grænsearbejdere
Udenlandsk arbejdskraft i alt
69
39
30
53
122
41
162
Pct. af BNP
3,2
1,8
1,4
2,5
5,7
1,9
7,6
Nettobidrag til den offentlige
saldo
Mia. kr.
13
9
4
7
21
-
-
Pct. af BNP
0,6
0,4
0,2
0,3
1,0
-
-
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
BNP-effekten er opregnet fra lønsummen, der er opgjort på baggrund af BFL-statistikken.
Det korrigerede nettobidrag til de offentlige finanser for beskæftigede indvandrere er beregnet ud fra det
gennemsnitlige nettobidrag for de enkelte nationalitetsgrupper i 2014, som herefter er renset for
betydningen af midlertidige (særlige) forhold i 2014 efter samme principper som den strukturelle saldo.
En række særlige poster er således skaleret til deres skønnede strukturelle niveauer. Dette gælder fx
indtægterne fra selskabsskat og PAL-skat. Endvidere er der korrigeret for en række særlige engangsfor-
hold, der gjorde sig gældende i 2014, fx er der korrigeret for de ekstraordinære indtægter fra beskatning
af hævet kapitalpension. Der er dog ikke korrigeret for betydningen af konjunktursitationen i 2014, jf.
Finansministeriet ӯkonomisk Analyse: Indvandreres
nettobidrag
til de offentlige finanser”,
april 2017.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
2
Beregningen af virkningen på de offentlige finanser forudsætter implicit, at de beskæftigede udlændinge udrejser fra
Danmark, således at både deres bidrag til skatteindtægterne og træk på offentlige ydelser bortfalder, mens deres eventuelle
familie forbliver i Danmark med uændret træk på offentlige serviceydelser og overførselsindkomster. Hvis deres familier
følger med ud af Danmark vil det yderligere reducere trækket på de offentlige overførsler og serviceydelser.
3
Effekten på antal offentligt ansatte er beregnet, så det modgår svækkelsen af de offentlige finanser på 21 mia. kr. Hertil
kommer også en afledt virkning af at befolkningen falder, når den udenlandske arbejdskraft genudvandrer. Dette vil i sig
selv medføre et mindre behov for offentligt ansatte, men er ikke en reel nedgang i antallet af offentlige ansatte pr. borger
for de, der er tilbage i Danmark.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 432: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 310 om effekten på BNP ved udenlandsk arbejdskraft, fra finansministeren
Side 4 af 4
Det hører med, at indvandrere i beskæftigelse ofte vil have ægtefælle og børn, som
også bosætter sig i Danmark. I
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, Finans-
ministeriet, april 2017
vurderes vestlige indvandrere i gennemsnit (inklusiv medrej-
sende ægtefæller og børn samt personer over pensionsalderen mv.) at bidrage po-
sitivt til de offentlige finanser med ca. 32.000 kr. pr. person (2017-priser). Indvan-
drere fra ikke-vestlige lande, for hvem beskæftigelsesfrekvensen i gennemsnit er
lavere, medfører derimod en gennemsnitlig nettoudgift på ca. 60.000 kr. pr. per-
son (2017-priser). Nettoudgiften for indvandrere fra ikke-vestlige lande afspejler
blandt andet, at færre er beskæftiget og betaler skat, mens relativt flere modtager
overførselsindkomst.
Hvis ikke kun beskæftigede, men også tilknyttede familiemedlemmer der ikke er i
arbejde, hypotetisk antages ikke at være i Danmark i morgen, vil svækkelsen af
den offentlige saldo være mindre end anført ovenfor. Virkningen vil afhænge af,
hvor mange færre ikke-beskæftigede, der vil være, jf. desuden regneeksempel for
10.000 færre beskæftigede i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (alm. del) af 11.
oktober 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister