EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 459
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 22. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 25. januar 2019

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Pia Adelsteen (DF), Jan E.

Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Peter Hummel-

gaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Christian

Poll (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

justitsminister Søren Pape Poulsen samt miljø- og føde-

vareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0218

–

bilag 4 (samlenotat)

KOM (2018) 0218

–

bilag 3 (høringssvar)

Justitsministeren:

I dag forelægger jeg whistleblowerdirektivet med henblik på

at indhente mandat til, at der kan indledes forhandlinger med Europa-Parlamen-

tet.

Som I ved, er der allerede senere i dag møde blandt EU-ambassadørerne, hvor

direktivet skal drøftes. Her vil det rumænske formandskab søge at indhente

mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet. Lad mig der-

for starte med at beklage den noget forcerede proces, som simpelthen skyldes,

at EU-sagerne bliver behandlet med stor hast i øjeblikket.

Vi står over for et valg til Europa-Parlamentet, og formandskabet presser meget

på for at få sagerne igennem inden da. Derfor er det også gået hurtigere med at

få forhandlet whistleblowerforslaget igennem, end vi nok først havde forudset.

Det har altså overrasket os, at vi allerede står her i dag. Men spørgsmålet er jo

så, om man skal vælge at spille med eller imod.

Side 710

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen den 23. april 2018 og følger bl.a.

op på Europa-Parlamentets opfordring om at fremsætte et horisontalt forslag,

der skal sikre et højt niveau for beskyttelse af whistleblowere i EU i både den of-

fentlige og den private sektor.

Forslaget har til formål at styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen gennem en

effektiv beskyttelse af whistleblowere på en lang række specifikke områder, hvor

overtrædelser kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesse.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Direktivet vil derfor være bindende

for og finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau. Det er ikke no-

gen hemmelighed, at der efter regeringens opfattelse godt kunne have været

behov for lidt finpudsning af det udkast, vi har foran os i dag. Men her må vi

også bare konstatere, at uret tikker for Europa-Parlamentet, og hvis man skal

have noget vedtaget i EU under det nuværende mandat, er det ved at være nu.

Nu har formandskabet så lagt op til at indhente mandat til at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet. Derfor forelægger regeringen sagen med henblik

på forhandlingsoplæg, sådan at vi har et fast grundlag at stå på i de kommende

trilogforhandlinger.

Regeringen mener overordnet, at der er behov for fokus på, hvordan vi sikrer whist-

leblowere bedre. Mange nyere eksempler fra både den private og offentlige sektor

illustrerer til fulde, at der er behov for at overveje, om vi har de rette værktøjer til at

håndhæve lovgivningen

–

såvel nationalt som supranationalt. Derfor er regeringen

også overordnet positiv over for formålet med forslaget

–

nemlig at sikre en bedre

håndhævelse af EU-lovgivningen gennem en stærk whistleblowerbeskyttelse.

Vi har dog nogle grundlæggende betænkeligheder. Det gælder bl.a. i forhold til

bestemmelserne om omvendt bevisbyrde og i forhold til de byrder, som forslaget

pålægger private virksomheder.

Omvendt vil vi også gerne bakke op om formandskabet og derved sikre os mu-

lighed for indflydelse i de kommende forhandlinger.

Side 711

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Derfor indstiller regeringen,



at man giver det rumænske formandskabet mandat til at indlede forhand-

linger med Europa-Parlamentet, og

at man fra dansk side lægger vægt på, at den omvendte bevisbyrde mo-

dificeres,

arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres, at forslaget

bliver mere fleksibelt, at tvivlsspørgsmål om sammenhængen med anden

eksisterende sektorlovgivning afklares, og at grænsen for, hvilke private

virksomheder der omfattes af forslaget, hæves markant fra de 50 ansatte,

der følger af det foreliggende forslag.

Søren Søndergaard

syntes, at samlenotatet gav udtryk for en noget fodslæ-

bende holdning fra regeringen. Var det ikke godt at komme i gang med at regu-

lere området? Var problemet ikke, at det foreliggende kompromisforslag ikke var

omfattende nok? Og var det korrekt, at skat og skatteunddragelse var pillet ud

–

og i så fald hvorfor?

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at flere af høringssvarene gjorde op-

mærksom på, at der ikke var behov for EU-intervention på området, om end han

mente, at den retning, som ministerens forhandlingsoplæg tog, for så vidt var

god nok. Han tilføjede, at han på det seneste havde bemærket en kedelig ten-

dens til at forcere stillingtagen til EU-forslag. Det var ikke tilfredsstillende for ud-

valget, at forslag skal hastes igennem. Anså ministeren det i øvrigt for muligt, at

tærskelværdien for, hvilke virksomheder der blev omfattet af direktivet, blev hæ-

vet til over 50 ansatte? En regulering af området var en stor byrde at pålægge

relativt små virksomheder.

Christian Poll

syntes, at ministeren gav udtryk for en underlig skepsis. Han

støttede ikke forhandlingsoplægget, men derimod Kommissionens forslag med

ændringerne fra Parlamentet, da Danmark bør være fremme i skoene på områ-

det. Af samlenotatet fremgik det, at direktivet ville få økonomiske og administra-

tive omkostninger både i det offentlige og det private, men der blev kun sat tal

på de erhvervsøkonomiske omkostninger. Hvad var de andre omkostninger?

Holger K. Nielsen

mente, at forslaget var meget positivt

–

også med ændrin-

gerne fra Europa-Parlamentet. Han var dermed uforstående over for regerin-

gens holdning, da den tilsyneladende ønskede at trække tænderne ud af de

progressive elementer, som Kommissionen foreslog. Socialistisk Folkeparti var

ikke enig i forhandlingstilgangen og kunne derfor ikke støtte ministerens for-

handlingsoplæg. Der var brug for noget langt mere konstruktivt og positivt. Hvad

mente ministeren i øvrigt med, at der her skulle være respekt omkring arbejds-

markedsparternes autonomi?

Side 712

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Erik Christensen

sagde på vegne af Socialdemokratiet, at partiet støttede for-

slaget om beskyttelse af whistleblowere, men opfordrede regeringen til, at ind-

retningen af ordningen overlades til medlemslandene

–

navnlig hvad angår arti-

kel 14-16 i direktivet.

Justitsministeren

svarede Søren Søndergaard, at skattedelen ikke var taget

ud. Der var tale om et minimumsdirektiv, så Danmark kunne vælge at stramme

det. Regeringen havde arbejdet i noget tid på at finde frem til, hvordan en ord-

ning kan se ud i en dansk kontekst.

Ministeren var enig med Kenneth Kristensen Berth i, at det ikke er optimalt, at

sager skal hastes igennem. Forud for et europarlamentsvalg forholder det sig

dog sådan, at formandskabet og Kommissionen har en interesse i at afslutte på-

gående sager. Han mente i øvrigt, at der var gode muligheder for at få ændret

tærskelværdien. Man siger, at mellemstore virksomheder har op til 250 ansatte,

så der var et godt spænd at hæve inden for. Det var der også andre i Parlamen-

tet, der mente. Hvad angik lovgivning på nationalt eller EU-niveau, sagde mini-

steren, at det gav god mening med fælles standarder til at styrke håndhævelsen

af EU-lovgivning

på en række overtrædelser relateret til EU’s indre marked. Der

var som sagt tale om et minimumsdirektiv, så landene kan alt efter temperament

indføre det, de anser for rigtigt.

Til Christian Poll sagde ministeren, at der var lagt op til, at ordningen ville blive

pålagt virksomheder med flere end 50 medarbejdere i den private sektor. Det

betyder, at virksomheder skal etablere procedurer og en intern indberetningska-

nal. Det stod stadig ikke klart, hvilke sektorer forslaget omfatter, og hvordan virk-

somheder skulle efterleve ordningen i praksis. Det skulle afklares. Med ca.

6.000 danske virksomheder med mere end 50 ansatte forventede man, at de

administrative byrder ville beløbe sig til ca. 4 mio. kr. Regeringen så gerne, at

grænsen for antal ansatte blev hævet, så ordningen ikke blev en unødig byrde

for små virksomheder. For den offentlige sektor gjaldt det, at der for en lang

række offentlige myndigheder skulle etableres interne indberetningskanaler og

udpeges kompetente myndigheder til det. Man kunne først foretage en nærmere

vurdering af de økonomiske konsekvenser ved implementeringen af direktivet,

og når der var større klarhed over anvendelsesområde og krav til virksomheder.

Svaret til Holger K. Nielsen lød, at pointen med at komme ind på arbejdsmarke-

dets parters autonomi var, at parterne regulerer løn- og ansættelsesvilkår gen-

nem kollektive overenskomster, og det ønskede man at respektere. Det blev

fremhævet for at understøtte, at regeringen vil arbejde for, at direktivets detalje-

ringsgrad mindskes. I Danmark er der tradition for, at parternes aftaler, hvordan

virksomheder skal indrette sig. Et EU-minimumsharmoniseringsdirektiv gav dog

god mening her.

Side 713

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Søren Søndergaard

var glad for, at det blev slået fast, at det kun handlede om

overtrædelse af EU-lovgivningen. Det var udmærket med et minimumsdirektiv

om en whistleblowerordning vedrørende EU-lovgivningen. Hvad skattedelen an-

gik, bad han ministeren bemærke, at Rådets Juridiske Tjeneste den 14. decem-

ber 2018 havde fremsat en udtalelse, hvori der stod, at skatteunddragelse og

skatteundgåelse ikke var en del af forslaget. Det stod heller ikke nævnt under

forslagets anvendelsesområde. Havde man valgt at se bort fra den udtalelse?

Hvis ministeren kunne lægge hovedet på blokken og sige, at skat var en del af

forslaget, og at udtalelsen var blevet afvist eller lignende, ville han sætte sin lid

til ham.

Kenneth Kristensen Berth

mente ikke, at der var en klar afgrænsning mellem

national lovgivning og EU-lovgivning. Dermed var der risiko for grænsetilfælde,

hvor det kan være svært at afgøre, om det er dansk lovgivning eller EU-lovgiv-

ning, der er den gældende. Ud fra en dansk kontekst kunne han ikke se behovet

for direktivet og for EU-regulering på området.

Holger K. Nielsen

mente også, at det kunne blive et problem at trække en

grænse mellem EU-ret og national ret. Det burde regeringen også påpege. Han

henviste i øvrigt til Fagbevægelsens grundige høringssvar, der påpegede, at der

burde være en henvisning til traktatens artikel 153 for at understrege de sociale

parters centrale rolle. Han håbede, at regeringen ville arbejde i den retning af de

præciseringer og forbedringer, der blev foreslået i høringssvaret. P.t. arbejdede

regeringen i den modsatte retning. At sagen skulle hastes igennem, havde vel

ikke udelukkende at gøre med det forestående europaparlamentsvalg, for havde

der ikke været et pres for at få den på dagsordenen? Var Danmark det eneste

land, der trak i den forkerte retning? Han fandt det vigtigt at få en afklaring af

landenes positioner.

NOT

Han udbad sig en skriftlig kommentarer fra ministeren til høringssvaret og ville i øv-

rigt gerne have en mere klar stillingtagen til forhandlingsoplægget fra Socialdemo-

kratiet, for det var vigtigt at vide, om der var et flertal for det i udvalget.

Jan E. Jørgensen

spurgte, om foreninger, politiske partier, ngo’er etc. med

mere end 50 ansatte også var omfattet af whistleblowerordningen, hvis de over-

træder EU-lovgivningen.

Formanden

slog på vegne af Socialdemokratiet fast, at partiet bakkede op om

regeringens forhandlingsoplæg.

Justitsministeren

svarede, at der ikke var endelig enighed om anvendelsesom-

rådet. Derfor mente han også, at forslaget skulle have haft længere tid i proces.

Side 714

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Beskyttelsen i ordningen skulle gælde for indberetning af overtrædelser af EU-

lovgivning inden for en række områder, hvor der kunne ske alvorlig skade på of-

fentlighedens interesser. Det omfatter bl.a. finansielle tjenesteydelser, hvidvask,

finansiering af terrorisme, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, konkurrence-

regler og selskabsskatteregler. Det lå dog ikke helt fast endnu. Der var lande,

der endnu ikke havde meldt ud, men det var ministerens klare fornemmelse, at

der var stort flertal for forslaget i landene.

Ministeren bekræftede, at der ville tilgå Holger K. Nielsen en skriftlig kommentar

til høringssvaret. Han tilføjede, at europaparlamentsvalg eller ej havde han kun-

net konstatere, at sagen pludselig var blevet speedet voldsomt op. Den var ta-

get ud af arbejdsgruppen, kom ikke på rådsmødet først, men på Coreper for så

at gå direkte i trilogforhandlinger i Europa-Parlamentet. Han havde bedt om at

forelægge sagen for udvalget nu for at få mandat til at starte trilogforhandlinger

med Parlamentet.

Til Jan E. Jørgensen sagde ministeren, at det var regeringens umiddelbare vur-

dering, at politiske partier ikke var omfattet, men at man var i gang med at un-

dersøge det.

Formanden

gjorde for en god ordens skyld opmærksom på, at mødet kunne

lukkes, hvis der var et ønske om en mere detaljeret gennemgang af landepositi-

oner.

Søren Søndergaard

var forvirret. Regeringens forhandlingsposition forholdt sig

tydeligvis ikke til et af de vigtigste spørgsmål: skat. Parlamentets godkendelse af

forslaget skete under forudsætning af, at whistleblowing omkring skatteunddra-

gelse og skatteundgåelse indgår, ligesom skat også var med i det oprindelige

udspil fra Kommissionen. I sin udtalelse rådede Rådets Juridiske Tjeneste lan-

dene til at fjerne skatteunddragelse og skatteundgåelse. Derefter udtalte et soci-

aldemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, at man ikke kunne acceptere, at

skatteområdet udgik, for det var et af de vigtigste at regulere. Nu kom ministeren

så med en lang liste over områder, men skattedelen fremgik ikke. Hvad var re-

geringens holdning til, om skatteunddragelse og skatteundgåelse skulle være

med? Det var jo ikke til at misforstå, at Den Juridiske Tjeneste sagde, at det

krævede enstemmighed i Rådet.

Søren Søndergaard afviste at give mandat på det foreliggende grundlag.

Jan E. Jørgensen

undrede sig over, at foreninger og politiske partier ikke skulle

være omfattet af reglerne. For det første skal man være påpasselig med at und-

Side 715

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

tage sig selv fra regler, der bliver pålagt andre. For det andet har det konse-

kvenser for den folkelige opbakning til EU, hvis især politiske partier overtræder

EU-retten.

Christian Poll

undrede sig også. Foreninger har typisk cpr-nummer og bliver

opfattet som juridiske enheder, har cvr-numre etc.

Justitsministeren

sagde til Søren Søndergaard, at skatteunddragelse og skat-

teundgåelse var med i det oplæg, der nu skulle forhandles ud fra. Skulle han

sende noget skriftligt til at underbygge det? Til Jan E. Jørgensen og Christian

Poll sagde han, at det var regeringens vurdering, at direktivet ikke omfattede

partier. Om Danmark skulle reagere på det, var man ikke afklaret med endnu.

Formanden

bemærkede, at som han havde opfattet det, havde udvalget fået

ministerens ord for, at skatteområdet var omfattet af whistleblowerforslaget.

Justitsministeren

bekræftede formandens antagelse.

Søren Søndergaard

bad om at få regeringens holdning til udtalelsen fra Rådets

Juridiske Tjeneste.

Justitsministeren

sagde, at det var regeringens holdning, at skattedelen også

var med i det aktuelle forslag.

Søren Søndergaard

spurgte, om det betød, at regeringen afviste Rådets Juridi-

ske Tjenestes holdning.

Holger K. Nielsen

sagde, at diskussionen måtte handle om, hvorvidt det skulle

være ved enstemmighed eller kvalificeret flertal. Bestod usikkerheden i, at det

krævede enstemmighed, hvis skatteområdet kom med?

Justitsministeren

bekræftede Holger K. Nielsens udsagn.

Søren Søndergaard

sagde, at det var ret vigtig pointe, for hvis regeringen

sagde, at den var enig med Rådet Juridiske Tjeneste, og at forslaget som hel-

hed

–

inklusive skatteunddragelse og skatteundgåelse

–

skulle vedtages en-

stemmigt, ville intet blive vedtaget. Rådets Juridiske Tjeneste havde øjensynligt

åbnet for muligheden for at dele forslaget op, men det var blevet afvist af Eu-

ropa-Parlamentet.

Justitsministeren

sagde, at regeringen forholdt sig kompromisforslaget, hvor

skat også indgik

–

ikke til dokumenter fra Rådets Juridiske Tjeneste.

Side 716

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Søren Søndergaard

bad ministeren om at sende udtalelsen fra Den Juridiske

Tjeneste og om at møde op i udvalget på et senere tidspunkt for at orientere om

forhandlingsprocessen. Hvilken model, man valgte, var afgørende for, at sagen

flyttede sig. Han forstod det sådan, at der var et bredt flertal for, at sagen skulle

tages videre.

Justitsministeren

bekræftede, at han ville sørge for at få sendt udtalelsen til

udvalget, og at han ville vende tilbage med en status på et senere tidspunkt.

Formanden

rundede af med at sige, at udvalget meget gerne ville have en sta-

tusopdatering fra ministeren senere i forhandlingerne. Han konkluderede, at der

ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folke-

parti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde udtalt sig imod

det.

Side 717

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3670 (landbrug og fiskeri) den 28. januar 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 337 (kommenteret dagsorden)

Landbrugs- og miljøministeren

orienterede om, at punkt 1 om drikkevandsdi-

rektivet var til forhandlingsoplæg. De seks landbrugspunkter var alle til udval-

gets orientering.

1. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

28. januar 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse

KOM (2017) 0753

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2017) 0753

–

bilag 5 (politisk udtalelse fra MOF)

KOM (2017) 0753

–

bilag 4 (andre parlamenters udtalelser)

KOM (2017) 0753

–

bilag 2 (faktaark)

EUU alm. del (17)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1173,

senest behandlet i EUU)

Landbrugs- og miljøministeren:

Formandskabet har forsøgt at speede proces-

sen gevaldigt op og gå efter at få fastlagt en holdning i Rådet meget snart, så

forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan afsluttes inden valget i maj.

De to centrale spørgsmål i forhandlingerne har været: materialer i kontakt med

drikkevand og om adgang til drikkevand.

Hvad angår materialer i kontakt med drikkevand, har formandskabet foreslået et

kompromis, hvor der vil ske en harmonisering via gennemførelsesbestemmelser

i drikkevandsdirektivet. Det kan støttes fra dansk side. For spørgsmålet om ad-

gang til drikkevand ser det ud til, at formandskabets kompromis på lange stræk

imødekommer vores ønske om mere fleksibilitet for de enkelte medlemslande,

og det kan vi derfor også støtte fra dansk side.

I løbet af forhandlingerne er opstået tvivl om, hvorvidt direktivet også dækker

målinger af varmt vand. Det vil i givet fald kunne medføre økonomiske konse-

kvenser i Danmark. Det er noget, som vi vil få afklaret og se nærmere på ved

implementeringen af direktivet.

Samlet set er det et forslag, som regeringen støtter. Vi vil dog gerne gøre det

endnu bedre. Eksempelvis ved at sørge for, at direktivet bedre adresserer vand-

spild, og at der bliver tale om ambitiøse kvalitetskrav for drikkevand med ud-

gangspunkt i eksisterende danske kriterier.

Side 718

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Derfor går regeringens forhandlingsoplæg ud på, at man fra dansk side støtter for-

slaget, idet man:

lægger vægt på, at direktivets merværdi

–

f.eks. i form af øget drik-

kevandssikkerhed

–

står mål med øgede omkostninger for stat,

kommuner og vandforsyninger og dermed forbrugerne.

lægger vægt på, at der ikke vedtages unødvendige administrative

byrder.

lægger vægt på, at der fastholdes et fokus på vandspild og energi-

forbrug.

lægger vægt på, at der fastholdes en fleksibel implementering af di-

rektivet, så drikkevandskontrollen målrettes de enkelte medlemssta-

ters forhold.

lægger vægt på, at medlemsstaterne sikres fleksibilitet og tid til at

implementere direktivets krav.

arbejder for, at der i direktivet ikke skelnes mellem relevante og ik-

kerelevante metabolitter, hvilket svarer til den høje danske beskyt-

telse i forhold til nedbrydningsprodukter af pesticider.

arbejder for en EU harmonisering for byggevarer og materialer i

kontakt med drikkevand.

arbejder for ambitiøse kvalitetskrav til drikkevand med udgangs-

punkt i WHO’s anbefalinger og danske kriterier.

arbejder for, at medlemsstaterne nationalt vurderer behovet for ad-

gang til rent drikkevand for deres borgere.

arbejder for, at der indarbejdes bestemmelser om mikroplast i drik-

kevand.

Pia Adelsteen

var bekymret for, om forslaget kom til karambolere med den dan-

ske vandsektorlov. Små private vandværker var fritaget for en omfattende ind-

beretningspligt i vandsektorloven. Risikerede man nu, at de i kraft af direktivet

skulle foretage netop de indberetninger? Revisionen af drikkevandsdirektivet

havde været diskuteret i Miljø- og Fødevareudvalget, der var kommet med en

udtalelse. I det oprindelige forslag var der lagt op til, at drikkevand skal stilles til

rådighed uden beregning på restauranter, i kantiner og ved cateringvirksomhed.

Det forekom hende ikke rimeligt, at der skal være udgifter forbundet med at stille

vand til rådighed. Var det stadig aktuelt i henhold til det ændrede forslag? Og

hvad betød det, at monitoreringsfrekvensen for særligt små vandforsyninger ville

blive nedsat? Og hvad skyldtes det, at hormonforstyrrende stoffer var sat på en

såkaldt overvågningsliste med en note om, at disse udelukkede bør måles på,

såfremt vandet har været i berøring med overfladevand? Det er vel sådan, at

man enten måler for hormonforstyrrende stoffer, eller også gør man ikke. Og

hvorfor skulle hormonforstyrrende stoffer være mindre skadelige, hvis de ikke

har været i berøring med overfladevand? Ministeren havde bekræftet, at mikro-

plast også ville blive omfattet. Ville Danmark spille ind med målemetoder for fo-

rekomsten mikroplast i vand?

Side 719

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Pia Adelsteen undrede sig over, at forslaget pålagde medlemslandene opgaver

såsom nye risikovurderinger, mere rapportering og et øget antal målinger af

drikkevandsforsyningen. I Danmark foretages der i forvejen mange målinger,

men var de mangelfulde, siden Danmark nu skulle forpligte sig til endnu flere,

der i øvrigt ikke ville øge den danske drikkevandskvalitet, men bare prisen på

vandet? Et krav om flere målinger kunne få danskerne til at frygte, at vandet i

vandhanerne ikke er sikkert noget. Det var ikke korrekt

–

tværtimod. Hun tilfø-

jede, at det er langt værre for miljøet at købe plastikvandflasker end at bruge det

vand, der kommer fra hanerne.

Regeringens vurdering af nærhedsprincippet var i øvrigt ikke tilfredsstillende,

idet den vurderede, at forslaget var i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet,

”idet

det sammenskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning”. Hende

bekendt handler nærhedsprincippet om, hvorvidt EU-tiltag kun kan gennemføres

på EU-niveau

–

og det uanset, om der blot er tale om at sammenskrive eksiste-

rende lovgivning eller ej.

Ministeren lod til at være i tvivl om, hvorvidt man også skal måle varmt vand,

hvilket ville være yderligere fordyrende, så hvad ville hun sige ja til, hvis hun

bakkede op om forhandlingsoplægget?

Christian Poll

mente, at forslaget trak i den rigtige retning, og Alternativet

kunne støtte forhandlingsoplægget. Om bagatelgrænsen sagde han, at der bag

den lå en intention om, at rapporteringen ikke gælder vandforsyninger, der leve-

rer under 1.000 m3 om dagen eller til befolkningsgrupper på under 5.000 perso-

ner. Under ministerens forgænger lagde et lovforslag op til i højere grad at gå

væk fra overvågningen af de mindste vandforsyninger. Hvad mente ministeren

om det? Selv var han bekymret, fordi en vandboring på husstande eller små

værker er også en del af den danske vandforsyning. Skal man ikke kunne føle

sig tryg, når man drikker vandhanevand over alt i Danmark? Hvilken holdning

ville ministeren arbejde for?

Søren Søndergaard

ville også gerne have udbygget regeringens holdning til

rapportering for mindre vandforsyninger. Ham bekendt var der 50.000 små bo-

ringer i Danmark, der typisk henter fra de øverste vandmagasiner, hvor man må

formode, at forureningen hurtigst opstår.

Han citerede fra samlenotatet: ”Regeringen vil arbejde for, at der i direktivet ikke

skelnes mellem relevante og ikkerelevante metabolitter, hvilket svarer til den

høje danske beskyttelse i forhold til nedbrydningsprodukter og pesticider.” Blev

der ikke indført en grænse på 0,75 og 0,1 mikrogram pr. liter i et forlig, hvor man

Side 720

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

skelnede mellem, hvad man anså for farligt og for ikkefarligt? Så svarede det

høje danske beskyttelsesniveau til de 0,75 eller 0,1?

Holger K. Nielsen

havde diskuteret sagen med sagkyndige, der undrede sig

over, at problemet med vandledning igennem forurenede områder ikke var

adresseret i direktivforslaget. Ville den danske regering tage det op?

Erik Christensen

sagde på vegne af Socialdemokratiet, at partiet gerne så, at

regeringen

”lagde vægt på”,

at der i direktivet ikke skelnes mellem relevante og

ikkerelevante

metabolitter, i stedet for at ”arbejde for”.

Det samme gjaldt for be-

stemmelser om mikroplast i drikkevand. Dem burde regeringen også ”lægge

vægt på”

at inkludere i stedet

for blot ”at arbejde for”.

Miljø- og fødevareministeren

svarede angående de små vandforsyninger, at

det som udgangspunkt er vandsektorloven, der omhandler vandforsyningernes

økonomiske forhold, mens drikkevandsdirektivet beskæftiger sig med de

sundhedsmæssige forhold. Revisionen af drikkevandsdirektivet indeholdt såle-

des ikke nye selvstændige initiativer for de små vandforsyninger. Der var nogle

let skærpede krav, hvad angik kontrolfrekvenser

–

bl.a. for de vandforsyninger,

der leverer mellem 10-10.000 m

pr. dag. Et vandværk kan få ændret kontrolfre-

kvensen, hvis det har en lav risikovurdering, der også en godkendt af kommu-

nen. Merprisen for vand fra en forsyning, der leverer de 550 m

dagligt ville

være ca. 0,3 pct., under forudsætning af at man ikke kan fravige kontrolfrekven-

sen. Forsyninger, der leverer mindre end 10 m

om dagen, kunne som i dag fri-

holdes fra direktivets krav om kontrol. Der blev altså ikke ændret de regler om

forenklet kontrol hos de allermindste vandværker, der blev gennemført i 2017.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at det ville være op til de enkelte medlems-

lande at bestemme, om der skal stilles gratis drikkevand til rådighed på restau-

ranter etc. Hormonforstyrrende stoffer var i øvrigt typisk ikke en udfordring her,

fordi man i Danmark ikke bruger overfladevand

–

der er det vand, der kan inde-

holder hormonforstyrrende stoffer

–

som drikkevand. Man skal kontrollere for

hormonforstyrrende stoffer, hvis lokale forhold taler for det

–

f.eks. ved brug af

overfladevand. Ideen om at byde ind med metoder til måling af forekomsten af

mikroplast i drikkevand mente ministeren var god. Til Pia Adelsteen sagde mini-

steren også, at det er sikkert at drikke det danske drikkevand, men at det ikke

nødvendigvis er tilfældet i alle de europæiske lande. Derfor var der tale om et

minimumsdirektiv, hvilket også besvarede hendes spørgsmål om nærhedsprin-

cippet. Man skulle blande sig i drikkevand fra europæisk side for at sikre, at alle

i EU har adgang til rent vand.

Side 721

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Om varmt vand sagde ministeren, at varmt og koldt vand jo ikke er til at skille

ad, når det først er blevet blandet. Hvis det varme vand også skulle ind under di-

rektivet, ville man fra dansk side forholde sig til det. Han kunne godt se en po-

inte i at måle for noget som legionellabakterier.

For metabolitter gjaldt det, at regeringen ønskede den danske tilgang udbredt til

resten af EU. Den danske tilgang var at måle for alle metabolitter

–

det er ikke

noget, man ønsker i drikkevandet, hvad enten de er farlige eller ej.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at man i henhold til drikkevandsdirektivet

måler vandet ved vandværket og ved hanen. Er der forurenet vand, bliver det

fundet ved hanerne.

Henvendt til formanden sagde ministeren, at han ville imødekomme Socialde-

mokratiets ønske om at ”lægge vægt på”,

at der ikke skelnes mellem relevante

og ikkerelevante metabolitter, og at målinger vedrørende forekomsten af mikro-

plast også medtages.

Christian Poll

henviste til, at ministeren sagde, at der ville komme ændringer

for vandforsyninger, der leverer mellem 10 og 10.000 m

pr. dag. Hvilke kontrol-

parametre gjorde sig så gældende? Kontrollerede man også for pesticider? Det

er netop ved små boringer i tyndtbefolkede områder i Danmark, at der kan være

et højt pesticidforbrug, og derfor var det relevant at måle på disse boringer.

Pia Adelsteen

sagde, at der var godt, at der var respekt for de danske regler,

men hvad skyldtes det, at man ville lave nye risikovurderinger? Var de eksiste-

rende for dårlige, og var der for få rapporteringskrav i Danmark? Hver gang der

kom øgede krav, kostede det penge for de danske vandforbrugere. Merudgiften

var omkring 25 mio. kr. pr. år. Det var mange penge, hvis ændringerne ikke

havde noget formål. Det var klart, at regeringen sagde, at nærhedsprincippet

var overholdt, men Danmark er det eneste land i EU, hvor man drikke grundvan-

det

–

alle andre renser deres vand. Og derfor var det af stor vigtighed at gøre

tingene rigtigt andre steder. Hun opfattede dog ikke sig selv som EU-borger,

men som dansker.

Søren Søndergaard

sagde, at det var forvirrende, når regeringen samtidig øn-

skede ikke at skelne mellem metabolitter i revisionen af drikkevandsdirektivet.

Regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis idé om, at de såkaldte

ikkerelevante metabolitter skulle have en grænseværdi, der var 7,5 gange hø-

jere, skulle vel følges til dørs

–

eller ændres.

Side 722

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Formanden

meddelte på vegne af Socialdemokratiet, at partiet bakkede op om

forhandlingsoplægget med de ændringer, som partiet havde foreslået, og som

ministeren her havde bekræftet.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Christian Poll, at de små vandværker,

der leverer mellem 10-10.000 m

skal foretage flere målinger, hvis risikovurde-

ringen lægger op til det

–

i størrelsesordenen én om året. Der ville også være

flere målinger efter pesticider.

Han bekræftede over for Pia Adelsteen, at kontrollen i Danmark er god, og at

man trygt kan drikke vandet i hanen. Der var et minimumsdirektiv for drikkevand

for at sikre, at det også er tilfældet i andre lande. Antallet af kontroller ville blive

øget, hvis risikovurderingen viste, at det var relevant

–

ellers ikke. På steder

med risiko for legionella må man gerne kunne øge sikkerheden.

Ministeren beklagede over for Søren Søndergaard, hvis han ikke havde været

tydelig nok i sine udtalelser. Han beskrev det, der handlede om målinger

–

altså

måler man kun efter det, man synes er farligt eller efter det hele. Hensigten fra

dansk side var at måle efter alle former for metabolitter, fordi de ikke hører

hjemme i drikkevandet.

Pia Adelsteen

mente, at revisionen var lig med mere bureaukrati for vandvær-

ker i Danmark, men uden en forbedring af vandkvaliteten. Dansk Folkeparti

kunne dermed ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

henviste til ministerens udsagn om, at man fanger eventuelle

kemikalier, når man tester til sidst. Han forstod det sådan, at man ikke altid te-

ster, og at de kemikalier, der måtte sive ud, altså ikke altid bliver påvist. Det

skulle f.eks. være et problem ved Grindstedværket. Var det korrekt?

Miljø- og fødevareministeren

henviste i sit svar til Pia Adelsteen til den diskus-

sion, der havde været i Miljø- og Fødevareudvalget om bestyrkelsen af fælles

tillid til det gode danske drikkevand. Ministeren sagde til HNK, at han på stå-

ende fod ikke var klar over, hvad man tester for ved Grindstedværket, men ville

sende et skriftligt svar. Spørgsmålet faldt også uden for forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

var uenig i, at hans spørgsmål faldt uden for forhandlingsop-

lægget, for pointen var jo, om direktivet adresserer alle tænkelige problemstillin-

ger.

Søren Søndergaard

støttede forhandlingsoplægget, da det var et minimumsdi-

rektiv, og som følge af ministerens forklaring om skelnen mellem relevante og

Side 723

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

ikkerelevante metabolitter. Det handlede altså ikke om værdier, men om målin-

ger, hvilket betyder, at regeringen ville lægge vægt på, at der måles for alle me-

tabolitter.

Miljø- og fødevareministeren

ville sørge for at få sendt et svar til Holger K. Ni-

elsen. Direktivet lægger op til, at man skal teste der, hvor der er risici. Det ville

derfor være relevant at teste, hvis der er en risiko forbundet med, at vandlednin-

gen løber igennem forurenet område.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Side 724

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af

medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres

gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2018) 0392

–

bilag 6 (miljø- og fødevareministerens

kommentar til henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske

Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 4 (miljø- og fødevareministerens

kommentar til henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende

Hav)

KOM (2018) 0392

–

bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra

Sammenslutningen af Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og

Frie Bønder - Levende Hav)

EUU alm. del (18)

–

bilag 345 (udvalgsmødereferat side 616,

senest behandlet i EUU)

Se punkt 4.

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (18)

–

bilag 345 (udvalgsmødereferat side 616,

senest behandlet i EUU)

Se punkt 4.

Side 725

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter, om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og

fødevarer, om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og

beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vin-

produkter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (18)

–

bilag 345 (udvalgsmødereferat side 616,

senest behandlet i EUU)

Landbrugs- og miljøministeren:

Punkt 2-4 er

reformen af EU’s land

brugspoli-

tik, hvor formandskabet ønsker en politisk drøftelse. Det forventes i store træk at

blive en gentagelse af tidligere drøftelser.

Det er ikke helt tydeligt, hvilken slagplan formandskabet har lagt. Officielt går de

efter at opnå enighed i Rådet om alle de ikke-budgetrelaterede spørgsmål i juni

2019. Men i praksis er det meget usikkert, hvorvidt det er realistisk.

Landbrugsreformen er også på dagsordenen for det næste rådsmøde i marts,

så der er vi forhåbentlig lidt klogere.

Side 726

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

5. Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

udviklingen af planteproteinsektoren i Den Europæiske Union

Kommissionens rapport om udvikling af planteproteiner i EU



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0757

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

Landbrugs- og miljøministeren:

Punkt 5 er Kommissionens rapport om plan-

teproteiner. Rapporten beskriver produktionen af planteproteiner og det euro-

pæiske proteinunderskud, som betyder en import af råprotein på 17 mio. tons

årligt.

Desværre fokuserer rapporten helt overvejende på traditionelle proteinafgrøder

som for eksempel soja. Fra dansk side ser vi gerne mere fokus på nye, innova-

tive proteinkilder som eksempelvis protein udvundet fra græs.

Her vil vi arbejde for, at landbrugspolitikken giver mulighed for investeringer, der

kan sikre udbredelsen af den nye teknologi.

Endelig savner vi, at Kommissionen fokuserer på afskovning, som er en væ-

sentlig problematik i forhold til produktion af planteprotein. Det vil jeg også rejse

på rådsmødet.

6. Præsentation af formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2019



Præsentation

KOM (2018) 0800

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 49)

Landbrugs- og miljøministeren:

Punkt 6 er en præsentation af formandska-

bets arbejdsprogram, og her vil jeg henvise til samlenotatet.

Side 727

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 og EU nr. 1307/2013 for

så vidt angår visse regler for direkte betalinger og støtte til udvikling af

landdistrikterne for årene 2019 og 2020



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

28. januar 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt råds-

møde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0817

Rådsmøde 3670

–

bilag 1 (samlenotat side 51)

Landbrugs- og miljøministeren:

Punkt 7 er et overgangsforslag i forhold til

landbrugsreformen. Det skal på visse områder sikre overgangen fra denne re-

formperiode til den næste reformperiode.

Det væsentligste element i forslaget er, at medlemslandene får mulighed for at

træffe beslutning inden udgangen af 2019 om at overføre midler mellem søjle I

og II for 2020/2021. Det sker efter samme regler som i den nuværende reform-

periode.

Den mulighed var ikke en del af den nuværende reform, da den lapper ind over

den nye budgetperiode, der begynder i 2021.

På grund af tidsfristerne haster det med at få vedtaget forslaget. Europa-Parla-

mentet er derfor indstillet på ikke at komme med ændringsforslag, hvis Rådet

heller ikke gør det. Fra dansk side støtter vi forslaget.

Endelig vil jeg også gerne understrege, at vi forventer yderligere overgangsbe-

stemmelser på et senere tidspunkt. Det kan meget vel blive sådan, at land-

brugsreformen bliver et år forsinket på grund af alle usikkerhederne med ny

Kommission, nyt Europa-Parlament og de igangværende budgetforhandlinger.

Men det må vi tage til den tid.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 728

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Dansk Alliance for Bilejeres ret til

egne data vedr. bilejeres ret til egne data

EUU alm. del (18)

–

bilag 329 (henvendelse af 21/1-19 fra Dansk

Alliance for Bilejeres ret til egne data)

Deputationen bestod af:

Torben Lund Kudsk, FDM,

Kristian Bech, SMVdanmark

Jacob Nisgaard Larsen, Forsikring & Pension

Lasse Quvang Rasmussen, Forsikring & Pension

Torben Lund Kudsk, FDM:

Vi skal tale om det nye begreb connected cars. I

skal forestille jer, at I havarerer i jeres bil og får brug for vejhjælp, værkstedsbe-

søg og måske også forsikring. Forestil jer så, at I ikke selv kan vælge, men at

der er valgt for jer på forhånd. Forestil jer, hvad det betyder for den regning, der

måtte komme. Velkommen til fremtiden, velkommen til connected cars.

Vi kommer i en situation, hvor der er stor risiko for, at hele eftermarkedet

–

altså

alt det, der har at gøre med vores bil, efter vi har købt den og skal bruge den. I

Danmark bliver en bil i gennemsnit 16 år gammel, og det betyder, at en meget

stor del af udgifterne forbundet med en bil har med service og reparationer at

gøre. Og det er også alt fra forsikring til andre ydelser, man kan have. Det er af

meget stor betydning, at vi har en god konkurrence på det område. I dag vil vi

opfordre jer til, at vi fra dansk side gør en særlig indsats her.

Fremtidens biler, der så småt begynder at rulle ud på vejene, bliver kørende da-

taloggere. De bliver en slags tingenes internet på fire hjul; enheder, der er tæt

forbundet med bilfabrikkernes computere. Det giver en masse muligheder, og

det er rigtig positivt. Det kan give muligheder for den enkelte, der kan få mange

convenience-funktioner. Det kan give muligheder for erhvervslivet, og der kan

skræddersys forskellige produkter

–

f.eks. forsikring. Det giver også muligheder

for samfundet, for bilerne er intelligente og kan tale sammen med infrastruktu-

ren. Men der var et kæmpestort men, og det er, at som det ser ud lige nu, har

bilindustrien sat sig for at sige, at alle de dejlige data, der kan generes fra en

bils kørsel, tilhører bilproducenten og ingen andre. Det vil altså være producen-

terne, der bestemmer, hvem de vil lege med. Skal man f.eks. have reparereret

eller serviceret sin bil, er det i dag noget med at aflæse data via computere. Al-

lerede i dag kan vi få øje på nogle udfordringer. De første full connected-biler er

faktisk nogle af elbilerne, Tesla f.eks., hvor det er tæt på umuligt for ikkemærke-

værksteder at få adgang til at kunne lave service og reparationer.

Og det er kun starten. Vi taler med bilproducenter, og FDM arbejder sammen

med bilklubber i hele verden

–

også i grupper under Kommissionen såsom Cars

Side 729

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

–

hvor vi diskuterer dette emne. Det er tydeligt, at bilindustrien ser det som

en måde at sikre sig indtjening i det økonomiske økosystem. De kigger ind i en

fremtid med elbiler, hvor der er langt færre penge at tjene og langt flere ting, der

løbende skal repareres og serviceres løbende på en elbil, så det er måde at

lukke sig om sig selv. Det mener vi er et problem

–

også for forbrugerne og for

alle os, der har sluttet op om denne sag

–

altså alle dem, der repræsenterer

ydelser, der ikke nødvendigvis er koblet til en decideret bilproducent. Det kan

være svært for et dansk forsikringsselskab at bide skeer med et stort europæisk

forsikringsselskab, der har den fordel, at de er helt inde i bilens køredata og kan

lave en skræddersyet forsikring, der er langt bedre end den, et dansk forsik-

ringsselskab kan lave, fordi de ikke har adgang til de samme data. Det handler

om eftermarkedet, værkstederne, reservedele

–

alle de elementer, som i dag er

beskyttet af eksisterende lovgivning. Den tager dog ikke højde for den situation,

hvor bilen ikke længere har data i sig, og hvor data bliver flyttet fra bilen til bil-

producentens computere.

Udfordringen er, at der på nuværende tidspunkt ikke er lovgivning i EU. Der er

lovgivning, der sikrer, at vi alle i dag kan køre i en analog bil og få den repareret

på et frit værksted. Der er nemlig lovgivning, der sikrer, at bilfabrikanten skal

stille ordbogen til rådighed. Man kan læse fejlkoder, og man skal mod betaling

kunne få adgang til den ordbog, der oversætter, hvad en Renault eller en

Skoda-kode betyder på menneskesprog. Den lovgivning er ikke på plads for

connected cars, fordi der ikke er den slags data i bilen længere, og lovgivningen

tager ikke højde for, at man kan lave et digitalt økosystem. Der er helt tale om et

reelt problem. Vi har en klar antagelse om, at dette gennemføres, og at det vil

være tæt på umuligt for forbrugerne at tage det frie valg i fremtiden.

Bilklubberne have bedt et anerkendt konsulentbureau om at se på, hvad det be-

tyder økonomisk, at man lukker markedet ned. De er endnu ikke færdige med

arbejdet, men jeg kan løfte sløret lidt for, hvordan det ser ud på den korte bane.

Deres bud er, at allerede i 2025

–

altså om 6 år

–

vil det koste forbrugerne i Eu-

ropa 150 mia. kr. ekstra om året at være bilejere. Det er også forventningen, at

konkurrencen

–

hvis ikke der sker noget lovgivningsmæssigt

–

vil være begræn-

set. Ser man på eftermarkedet

–

altså de andre frie aktører

–

svarer det til 130

mia. kr., så det er mange penge, det handler om. Vi er således dybt forbløffede

over, at man år efter år ikke gør noget på EU-plan.

Nogle vil måske mene, at GDPR-reglerne kan løse problemet, men indtil videre

har bilfabrikanterne fået overbevist EU-Kommissionen om, at GDPR ikke gælder

for biler forstået på den måde, at det ikke er personhenført. Hvem sidder i bilsæ-

det? Der er godt nok en, der ejer bilen, men der er flere, der kan køre bilen

–

ergo gælder GDPR-regler ikke. Det er indtil videre opfattelsen, så det er ikke

løsningen på den korte bane.

Side 730

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

Dette er altså en europæisk opgave. Vi har som forbrugerorganisationer og som

erhvervsliv presset på igennem en årrække for at gøre Kommissionen og Eu-

ropa-Parlamentet interesseret i emnet. Europa-Parlamentet har lyttet og har ad

flere omgange opfordret til, at Kommissionen tog affære. Kommissionen kom

sidste år med sin store vejpakke, men til vores store overraskelse og store skuf-

felse indeholdt den kun nogle meget vage henstillinger til, at man nok burde se

på problemstillingen. Kommissionen arrangerede en høring her kort før nytår.

Det var en høring, vi måtte klage over, fordi vi som forbrugerorganisationer ikke

syntes, at den var forenelig med ordentlig forvaltningsret, men gav et meget

skævt billede. Det eneste, Kommissionen har lovet, er, at den inden udgangen

af marts vil komme med en ikkebindende opfordring til bilproducenterne og

branchen. For at være helt ærlig er vi bange for, at vi ikke kan bruge det til noget

som helst. Men der er lillebitte åbning, og vi er her i dag for at gøre jer som dan-

ske parlamentarikere opmærksom på problemstillingen og opfordre til, at I brin-

ger det tilbage til jeres partier, jeres medlemmer af Europa-Parlamentet og til de

relevante ministre f.eks. inden for transport og konkurrence. Det her løser nem-

lig ikke sig selv. Til forskel fra andre EU-lande sidder I heldigvis i et land, der

ikke behøver at skelne til bilindustriens interesser. Alle de største og mest indfly-

delsesrige lande såsom Tyskland, Frankrig og Spanien er meget store bilprodu-

center. Det betyder, at deres parlamentarikere skal gå balancegang mellem

hensynet til arbejdspladser og økonomiske interesser på den ene side og for-

brugerne på den anden. I Danmark skal vi ikke tages de hensyn, så vi håber, at

I vil tage forbrugernes og den frie branches side i kampen og prøve at se, om I

kan skabe alliancer som modvægt til de få store lande, der har bilindustrien sid-

dende meget tæt på sig.

Formanden

var enig i, at det var et relevant emne for Europaudvalget og i, at

det var en fordel, at der i Danmark ikke er stærke lobbyister for bilindustrien.

Christian Poll

spurgte, om det ikke var rigtigt forstået, at der var to dagsorde-

ner: 1. ejerskab til data og 2. standarder. Med den nye type af biler var der vel

behov for, at data leveres ind inden for en fælles standard og deles på en vel-

kendt platform.

Jacob Nisgaard Larsen, Forsikring & Pension,

bekræftede Christian Polls

antagelser, idet han dog understregede, at ejerskab var det vigtigste. Det er alfa

og omega at sikre, at forbrugerne ejer deres data og kan bruge dem, som de

har lyst til. Når forbrugere genererer data ved at køre bilerne, må de selvfølgelig

også tilhøre dem. At få en fælles platform kunne man løse på mange måder.

Søren Søndergaard

spurgte, om bilejernes ret til egne data ville forhindre road-

pricing, der bygger på, at teknologi i bilerne viser, hvor bilerne færdes, så man

Side 731

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 459: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 25/1-19

22. Europaudvalgsmøde 25/1 2019

f.eks. kan køre billigt der, hvor der ikke er busruter. Det kræver, at bilejerne ikke

har ubetinget ret til egne data. Var Forbrugerrådet Tænk i øvrigt inddraget i sa-

gen?

Torben Lund Kudsk, FDM,

sagde, at roadpricing ikke var gennemført nogen

steder i verden. Singapore var det sted, der kom tættest på. Der ville helt sikkert

blive lavet nogle protokoller i forbindelse med roadpricing og måske en særlig

anordning til bilen. Forbrugerrådet var og havde været en del af arbejdet. Dansk

Bilbrancheråd, der repræsenterer alle de frie værksteder, var også en del af

samarbejdet, ligesom det også var tilfældet med AUTIG, der er leverandører af

reservedele og værktøjer. Forbrugerrådet og FDM har den mindelige aftale, at

FDM som forbrugerorganisation ofte tager sig af de bilrelaterede ting, mens der

var et tæt samarbejde om emner som f.eks. parkering.

Mødet sluttede kl. 13.04.

Side 732