EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 462: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 om Frontex

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 462
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

28. februar 2019

Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 vedr.

Frontex

Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 1. marts 2019 omdeles her-

med foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 8. februar 2019

vedr. Frontex.

Med venlig hilsen

Niels Yde,

udvalgsassistent

Side 1 | 6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 462: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 om Frontex

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om

ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets- og

Rådets forordning 2016/1624



Mandat til indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0631

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 403 (kommenteret dagsorden)

EU-note (18)

–

E 9 (EU-note af 16/11-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 482 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 30/11-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Frontex-forslaget forelægger jeg

med henblik på forhandlingsoplæg. Det blev fremsat tilbage i september sid-

ste år og der er blevet forhandlet i højt tempo for at nå til enighed.

Samtidig har forhandlingerne været langstrakte, fordi det for mange lande,

herunder Danmark, har været meget vigtigt at få fastslået, at agenturet ikke

fratager medlemsstaternes suverænitet, når det kommer til Frontex’ operative

mandat.

Jeg forelagde dele af forslaget til forhandlingsoplæg tilbage i november, hvor

Rådet var nået til enighed om de dele, der drejer sig om Frontex’ samarbejde

med tredjelande og agenturets rolle på tilbagesendelsesområdet.

Som bekendt lovede jeg at komme tilbage med henblik på at tage forhand-

lingsoplæg på den resterende del af forslaget, når Rådet var nær enighed om

denne del. Så det er altså den resterende del af forslaget, som jeg anmoder

om udvalgets opbakning til i dag. Det drejer sig om Frontex’ mandat

og ope-

rative kapacitet og forslaget om at etablere et stående korps.

Regeringen kan støtte etableringen af et stående korps, og jeg er glad for, at

man har lyttet til Danmark og de øvrige lande og sikret, at antallet af grænse-

eksperter skal tilrettelægges og prioriteres på den bedst mulige måde og

afspejle de operative behov. Og at medlemsstaternes bidrag til det stående

korps skal aftales årligt ved bilaterale aftaler mellem de enkelte medlemssta-

ter og Frontex under hensyntagen til de operative behov.

Side 2 | 6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 462: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 om Frontex

Forhandlingsoplægget lyder derfor som følger:

Regeringen støtter etableringen af et stående korps, der

–

baseret på

årlige forhandlinger om et årligt bidrag fra medlemsstaterne, der af-

spejler de operationelle behov

–

har en maksimal kapacitet på op til

10.000 personer.

Regeringen støtter, at medlemsstaternes bidrag til det stående korps

skal afspejle en rimelig balance medlemsstaterne imellem.

Regeringen støtter indførelsen af en midtvejsevaluering, der skal

evaluere korpset, herunder dets overordnede kapacitet og opbyg-

ning, eksisterende og potentielle operationelle behov og ændringer i

en medlemsstats mulighed for at bidrage til korpset.

Regeringen

–

når der er opnået generel indstilling i Rådet

–

vil tilken-

degive, at Danmark støtter forslaget.

På den baggrund håber jeg på udvalgets opbakning til forhandlingsoplæg.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, hvad et korps på 10.000 personer

skulle foretage sig ved de ydre grænser, hvis den nationale kompetence gør

sig gældende her. Var det 10.000 kontorpladser, man rykkede ud? Hvem

havde ansvaret for, om reglerne bliver overholdt og ingen konventioner bliver

brudt?

Sofie Carsten Nielsen

bakkede op om en indsats ved de ydre grænser og

var uforstående over for regeringens skepsis. Var det ikke kontrol ved de

ydre grænser, der skulle til for at få styr på situationen? Hvem ville blive ud-

sendt fra Danmark og fra de andre lande? Og var der ikke behov for koordi-

nerede instrukser for, hvordan indsatsen skulle udmøntes? Og ville ministe-

ren sige noget om processen

–

ville forslaget blive vedtaget nu?

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at han på trods af, at han havde fulgt

hele debatten, ikke havde fundet svar på, hvad de 10.000 personer skulle

lave. Kunne ministeren fortælle ham det? Han påskønnede, at regeringen

havde et mål om, at antallet af personer skulle være behovsbestemt. Han var

enig i en styrkelse af indsatsen ved de ydre grænser, men gjorde man det

ved at placere 10.000 personer ved grænserne? Ville deres job blive at ind-

registrere flygtninge? Og hvad var de øvrige landes holdning til forslaget?

Kenneth Kristensen Berth

efterlyste en forstærket grænsekontrol, men

mente, at den ville være uden effekt, hvis den ikke gjorde det muligt at sende

migranter retur. Som det var nu, skulle de bare sige ordet asyl for at komme

ind. Det kunne være godt, hvis korpset kunne være med til at danne en mur

omkring Europa og sørge for at sende alle retur. Det ville forudsætte, at der

blev lavet aftaler med tredjelande, eller at man blæste på konventioner og

bare afviste folk, der kommer til Europa og agerer grænseløbere under på-

Side 3 | 6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 462: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 om Frontex

skud af at være asylansøgere. Budgettet for Frontex var stadigt stigende,

men dette forslag var en papirtiger, som man ikke kunne bruge til noget, så

længe der ikke var villig til at tilsidesætte konventioner, så man kan forsvare

kontinentet mod masseindvandring.

Kenneth Kristensen Berth mente endvidere, at det burde være nationalsta-

terne, der har ansvaret for at kontrollere ved grænserne. Ministeren sagde da

også, at det stadig lå inden for national kompetence, men Dansk Folkeparti

anså det alligevel som en form for europæisering af grænsekontrollen. At

Danmark bilateralt medvirkede til at betale til de sydeuropæiske lande, der

har problemer med at bevogte deres grænser, ville være en bedre løsning.

Men det faldt med, at man ikke kan afvise de ankomne, der bruger ordet asyl

–

så slår portene op. På grund af flygtningekonventioner var kontinentet på

vej i en gal retning. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Udlændinge- og integrationsministeren

var enig Kenneth Kristensen Berth

i, at man burde indføre et nyt asylsystem. På den baggrund havde Danmark

og Østrig fremlagt et forslag, der går på, at flygtninge skal søge asyl i det

første sikre land, hvilket for de flestes vedkommende vil være et afrikansk

land. Indtil der kommer et effektivt asylsystem, måtte man dog sørge for at

sikre de ydre grænser. En af de måder, man kan gøre det på, er ved at hjæl-

pe EU-lande med at få styr på de ydre grænser.

Ministeren henviste til et besøg, hun havde været på i Bulgarien, hvor hun

havde fået et indblik i den kontrol, der foretages ved grænsehegnet af Fron-

tex’ personale. Staben på de 10.000 personer skulle hjælpe med grænsepa-

truljering, identitetskontrol, håndtering af rejsedokumenter og medvirke til at

tillade eller nægte indrejse

–

kort sagt det helt almindelige grænsearbejde.

Frontex skulle nu også medvirke til håndteringen af hjemsendelser, og det

kræver nogle hænder.

Om ansvaret sagde ministeren til Rasmus Nordqvist, at det var fordelt efter

gældende principper: EU-lovgivning og konventioner samt et Frontex-

adfærdskodeks.

Til Sofie Carsten Nielsen sagde ministeren, at det afhang af medlemslandene

og af fordelingen ved den årlige forhandling, hvem der skulle sendes ud. Hun

kunne ikke sige, hvornår forslaget ville blive vedtaget, men formandskabet

lagde op til, at det blev inden europaparlamentsvalget.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget. Han mindede om, at den

græske grænsekontrol på et tidspunkt var brudt sammen under presset. I den

sammenhæng var grækerne noget skeptiske over, at de nationale beføjelser

blev udfordret. Hvad ville relationen blive mellem Frontex-personale og natio-

nale grænsebevogtningsfolk? Og hvilke former for personale ville komme fra

Side 4 | 6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 462: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 om Frontex

Danmark? Politibetjente, toldere? Hvis der opstod en konflikt mellem en ud-

sendt fra Danmark og f.eks. en lokal græsk tolder, skulle den så løses i hen-

hold til den græske lovgivning? Og hvis den danske tolder var utilfreds med

den græske måde at håndtere situationen på, skulle vedkommende så gå til

den lokale græske toldchef? Der ville formentlig opstå mange konflikter der,

hvor forskellige kulturer mødes, så hvad var muligheden for at få dem løst?

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, hvordan medarbejdere fra alle EU-

landene kan samarbejde uden et fælles system. Hvis regler skulle de agere

efter? Hvem kunne de klage til? Alternativet kunne ikke støtte forhandlings-

oplægget.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det var en historisk dag, for han var

enig med Holger K. Nielsen og Rasmus Nordqvist i, at de satte spørgsmåls-

tegn ved, hvordan det skulle kunne fungere med 27 forskellige lovgivninger

og uden et klart lovgrundlag at operere ud fra. Det var det, Dansk Folkeparti

kaldte europæisering af grænsekontrollen, fordi der pludselig er et hold fra

hele Europa, der skal bevogte grænser. Den europæisering var så ikke fuld-

stændigt gennemført uden et fælles lovgrundlag. Han mente, at man sagtens

kunne hjælpe andre lande med opgaven, men det skulle ske bilateralt ved, at

Nordeuropa sender penge til håndteringen ved de ydre grænser og så i øvrigt

styrke grænsekontrollen i egne lande.

Kenneth Kristensen Berth konkluderede, at Dansk Folkeparti ikke var imod

hele forslaget, og at det f.eks. var en god idé at samarbejde om hjemsendel-

sesaspektet, men i sin helhed var forslaget en papirtiger. Man skulle gerne

nå dertil, hvor man ikke alene kan bevogte grænserne, men også håndhæve

dem og returnere mennesker til deres hjemlande. Det var absurd at opbygge

så stort et system, der så ikke kan sende folk retur. Man måtte indse, at ordet

asyl ikke skal kunne åbne alle døre

–

ellers går Europa til grunde.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede, at der var lovgivning på

området såsom Schengens grænsekodeks og EU- og folkeretten. En dansk

grænsebetjent ville kunne retsforfølges, og ministeren var med på, at der

skulle være fokus på, at der sprogbarrierer og forskellige kulturer. Fra hendes

besøg ved den tyrkisk-bulgarske grænse var det også hendes oplevelse, at

man var opmærksom på at skabe en fælles forståelse. Ministeren foreslog

Holger K. Nielsen at sende ham et skriftligt svar med scenariobeskrivelser af

procedurer, hvis der opstår problemer i samarbejdet ved grænserne.

Holger K. Nielsen

pointerede, at han trods indlysende udfordringer ikke ville

gå imod forhandlingsoplægget, for hvad var alternativet? Man var nødt til at

få styr på situationen. Hvilke personalegrupper skulle sendes til grænserne?

Han takkede ja til at modtage at modtage en beskrivelser af scenarier.

Side 5 | 6

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 462: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 8/2-19 om Frontex

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om en dansk politibetjent, der er udsta-

tioneres i Grækenland og forbryder sig mod noget, så skulle straffes i hen-

hold til græsk lovgivning.

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Holger K. Nielsen, at der

var tale om danske politifolk, der er trænet i grænsekontrol. Hvis en dansk

betjent begår noget kriminelt i Grækenland

–

f.eks. at slå en gammel dame

ned

–

skal sagen håndteres efter græsk ret, men opstår der problemer i ar-

bejdssammenhæng, vil det være dansk lov, der gælder.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alter-

nativet havde ytret sig imod det.

Side 6 | 6